STATISTIK. Udgiftsstatistik 2016

Transkript

1 STATISTIK Udgiftsstatistik 2016

2 Forord Udgiftsstatistikken for den almene boligsektor 2016 opgør de almene boligafdelingers faktiske afholdte udgifter i 2015 og budgetterede udgifter for 2016 baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers regnskabsindberetninger til Landsbyggefondens Regnskabsdatabase. kens første del ser på de almene boligafdelingers faktiske udgifter og fordelingen heraf på hovedkonti i regnskabsåret Desuden fremgår udviklingen i udgifterne i de seneste fem år. Anden del af statistikken er baseret på de almene afdelingers budgetterede udgifter for Afsnittet fokuserer bl.a. på udviklingen i afdelingernes budgetterede udgifter i de seneste to budgetår. Idet huslejen i den almene sektor fastsættes på baggrund af de almene afdelingers budgetter, giver afsnittet et indblik i huslejedannelsen i sektoren. Udgifterne opgøres som den årlige gennemsnitsudgift pr. m² boligareal. Bagerst indgår et særligt tema om effektiviteten i den almene boligsektor baseret på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets foreløbige model, jævnfør L 10 Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om friplejeboliger - Effektivisering af den almene boligsektors drift, forsøg med varmeregnskaber m.v.. Desuden indgår et afsnit om udviklingen i priser og satser med betydning for den almene boligsektor. Udgiftsstatistikken blev frem til 2016 udgivet i en publikation, som også indeholdte Landsbyggefondens Huslejestatistik. Fremover udkommer de to statistikker særskilt. Udgiftsstatistikken vil fortsat være en fast årlig udgivelse, som bl.a. har til hensigt at hjælpe boligorganisationerne i budgetlægningen, udbygge referencerammen for forvaltningsrevisionen, herunder sammenligning, benchmarking og effektiviseringsopfølgning samt bidrage til styringsdialogen mellem boligorganisationer og kommuner. LANDSBYGGEFONDEN December

3 Indhold og tabeloversigt 1. Regnskab Tabel 1: Udgifter regnskab 2015 i kr. pr. m² for familieboliger... 8 Tabel 2: Udgifter regnskab 2015 i kr. pr. m² for familieboliger fordelt på regioner... 9 Tabel 3: Udgifter regnskab 2015 i kr. pr. m 2 for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår Tabel 4: Udgifter regnskab 2015 i kr. pr. m 2 fordelt på afdelingstyper Tabel 5A: Udgifter regnskab i kr. pr. m 2 for familieboliger fordelt på udvalgte konti Tabel 5B: Udgifter regnskab indekseret (2011=100) for familieboliger fordelt på udvalgte konti Tabel 5C: Årlige ændring i procent i udgifterne for familieboliger fordelt på udvalgte konti Budget Tabel 6: Udgifter budget 2016 i kr. pr. m 2 for familieboliger Tabel 7: Udgifter budget 2016 i kr. pr. m 2 for familieboliger fordelt på regioner Tabel 8: Udgifter budget 2016 i kr. pr. m 2 for familieboliger fordelt på ibrugtagelsesår Tabel 9: Udgifter budget 2016 i kr. pr. m 2 fordelt på afdelingstyper Udviklingen i priser og satser: Tema: Effektivitet Datagrundlag Kontooversigt

4 1. Regnskab 2015 I 2015 udgør de gennemsnitlige udgifter 811 kr. pr. m 2 i boligafdelinger med almene familieboliger, jævnfør tabel 1 side 8. For en gennemsnitlig familiebolig på 79 m 2 svarer det til årlige udgifter på kr. Det modsvares af indtægter på 833 kr. pr. m 2, hvoraf de 750 kr. pr. m 2 stammer fra huslejeopkrævninger fra beboerne. Det resulterer i et gennemsnitligt overskud i afdelingerne på 22 kr. pr. m 2 i regnskabsåret I det følgende gennemgås afdelingernes gennemsnitlige udgiftsniveau fordelt på hoved- og individuelle konti. Gennemgangen fokuserer på afdelinger med familieboliger, hvor ikke andet er angivet. Faste og offentlige udgifter udgør knap ¼-del af afdelingernes udgifter Afdelingernes største udgiftspost er offentlige og andre faste udgifter (konto 106 til 113), som i 2015 udgør 220 kr. pr. m 2 eller 27 % af de samlede udgifter. Heraf er de største udgiftsposter ejendomsskatter (konto 106) og administration (konto 112.1). Begge konti udgør 6 % af de samlede udgifter, mens vandafgifter mv. (konto 107 og 108), renovation (konto 109), forsikringer (konto 110), energiforbrug (konto 111) og bidraget til Landsbyggefonden (konto 113), udgør 2 til 3 %. Figur 1: Gennemsnitlige udgifter i kr. pr. m 2 og procent af alle udgifter for familieboliger fordelt på hovedkonti, 2015 I alt 811 kr. pr. m 2 fordelt på: Ekstraordinære udgifter: 124 kr. pr. m 2 15% Nettokapitaludgifter: 165 kr. pr. m 2 21% Henlæggelser: 172 kr. pr. m 2 21% Variable udgifter: 131 kr. pr. m 2 16% Offentlige og andre faste udgifter: 220 kr. pr. m 2 27% Udgifterne til henlæggelser (konto 120 til 124) udgør 172 kr. pr. m 2, svarende til 21 % af de samlede udgifter i regnskabsåret Heraf går størstedelen, 134 kr. pr. m 2 eller 17 % af de samlede udgifter, til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse (konto 120). Nettokapitaludgifterne (konto 105.9) udgør i gennemsnit 165 kr. pr. m 2 i 2015, hvilket er 20 % af det samlede udgiftsniveau. 16 % af udgifterne er variable udgifter (konto 114 til 119). Det svarer til 131 kr. pr. m 2. Herunder er den enkeltstående største udgiftspost renholdelse (konto 114), som udgør 79 kr. pr. m 2 eller 10 % af de samlede udgifter. Endeligt er 15 % af udgifterne eller 124 kr. pr. m 2 ekstraordinære udgifter (konto 125 til 136), hvoraf udgifter til forbedringsarbejder og afskrivninger (konto 125 og 126) udgør hovedparten, 10 % eller 85 kr. pr. m 2. 3

5 Knap 2 % stigning i udgifterne fra 2014 til 2015 Fra 2014 til 2015 er de gennemsnitlige udgifter i almene familieboligafdelinger steget fra 797 kr. pr. m 2 til 811 kr. pr. m 2. Det er en stigning på 14 kr. pr. m 2 eller 1,8 %. Det stigende udgiftsniveau kan især henføres til afdelingernes henlæggelser, som er steget 4,2 % eller 7 kr. pr. m 2. Det betyder således, at halvdelen af stigningen i afdelingernes udgiftsniveau, skyldes øgede henlæggelser. Udgifterne til de øvrige hovedkonti er steget mindre end gennemsnittet af alle udgifter. Det inkluderer en stigning på 0,8 % i de variable udgifter, mens de offentlige og andre faste udgifter er steget 0,9 %. Nettokapitaludgifterne er steget 1,2 % og de ekstraordinære udgifter 1,6 %. Til sammenligning steg det gennemsnitlige prisniveau i Danmark 0,5 % fra 2014 til Det skal bemærkes, at stigningen i offentlige og andre faste udgifter skyldes øgede ejendomsskatter. Begge udgifter er således steget 2 kr. pr. m 2. Figur 2: Gennemsnitlig ændring i procent i udgifterne til familieboliger fordelt på hovedkonti, ,5% 4,2% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,6% 1,8% 1,5% 1,2% 1,0% 0,9% 0,8% 0,5% 0,0% Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter I alt Højere udgifter i afdelinger øst for Storebælt De højeste gennemsnitlige udgifter findes blandt afdelingerne i Region Hovedstaden, hvor de udgør 903 kr. pr. m 2. Modsat er de laveste udgifter blandt afdelingerne i Region Syddanmark, 714 kr. pr. m 2. I Region Sjælland udgør afdelingernes gennemsnitlige udgifter 838 kr. pr. m 2, mens afdelingernes udgifter i regionerne Midt- og Nordjylland er på henholdsvis 753 og 730 kr. pr. m 2. Udgifterne er generelt højere for boligafdelingerne i Øst- end i Vestdanmark. Boligafdelingernes gennemsnitlige udgiftsniveauer afhænger bl.a. af afdelingernes ibrugtagelsestidspunkt og lokale forhold. For afdelingerne i Region Hovedstaden, som i gennemsnit er ca. 6 år ældre end i resten af landet, kommer det til udtryk ved, at de gennemsnitlige nettokapitaludgifter er lavest, 139 kr. pr. m 2. Til gengæld er udgifterne til alle øvrige hovedkonti højere end i resten af landet. Det inkluderer offentlige og andre faste udgifter, der i gennemsnit er 72 til 105 kr. pr. m 2 højere end i landets øvrige regioner. Heraf udgør højere ejendomsskatter i Hovedstaden ca. 40 kr. pr. m 2. Ligesom at henlæggelserne er mindst 35 kr. pr. m 2 højere i Region Hovedstaden end i resten af landet. 4

6 Figur 3: Gennemsnitlige udgifter i kr. pr. m 2 fordelt på region og hovedkonti, Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter Blandt de almene afdelinger i Region Syddanmark er det gennemsnitlige udgiftsniveau lavest i landet. Det skyldes relativt lavere udgifter på de fleste hovedkonti sammenlignet med landets øvrige regioner. Det omfatter ikke nettokapitaludgifterne, som med en gennemsnitlig udgift på 178 kr. pr. m 2 er næsthøjest i landet. I Region Sjælland er afdelingernes udgifter på de fleste hovedkonti relativt høje sammenlignet med resten af landet, herunder de højeste nettokapitaludgifter, 209 kr. pr. m 2. De ekstraordinære udgifter er til gengæld blandt de laveste i landet, 118 kr. pr. m 2. De laveste ekstraordinære udgifter, 116 kr. pr. m 2 i gennemsnit, findes blandt afdelingerne i Region Midtjylland. I regionerne Midt- og Nordjylland er afdelingernes udgiftsstrukturer forholdsvis ens. Henlæggelser og nettokapitaludgifter er dog højere i Region Midtjylland end i Region Nordjylland. Højere udgifter i nyere afdelinger Udgiftsniveauet er som udgangspunkt højere i nyere boligafdelinger end i ældre afdelinger. De gennemsnitlige udgifter blandt afdelinger ibrugtaget i perioden er 753 kr. pr. m 2 og 772 kr. pr. m 2 for afdelinger ibrugtaget før 1957, mens de tilsvarende udgifter er 920 kr. pr. m 2 blandt afdelinger ibrugtaget efter Der er to modsatrettede forhold som medvirker til det højere udgiftsniveau i nyere afdelinger. Nettokapitaludgifterne er højere i nyere boligafdelinger, fra 23 kr. pr. m 2 i afdelinger ibrugtaget før 1957 til 558 kr. pr. m 2 for afdelinger ibrugtaget efter Modsat er udgifterne til en række andre konti bl.a. planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger, lavere i nyere afdelinger. Det samme er tilfældet for offentlige og andre faste udgifter, som følge af lavere ejendomsskatter og bidrag til Landsbyggefonden (konto 113). De højere ejendomsskatter blandt afdelingerne ibrugtaget før 1968 skal det ses i lyset af, at ca. halvdelen af alle almene boliger ibrugtaget før 1968 ligger i Region Hovedstaden. 5

7 Figur 4: Gennemsnitlige udgifter i kr. pr. m 2 fordelt på ibrugtagelsesår og hovedkonti, Før Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter De variable udgifter er ligeledes lavest i nyere afdelinger varierende fra 100 kr. pr. m 2 i afdelinger ibrugtaget efter 2000 til 137 kr. pr. m 2 for afdelinger ibrugtaget i perioden 1958 til Blandt de øvrige afdelinger ibrugtaget før 1983 er de variable udgifter også relativt høje, henholdsvis 135 og 132 kr. pr. m 2. En større del af den almene boligmasse ibrugtaget efter 1983 er tæt/lavt byggeri, hvor både renholdelses- og almindelige vedligeholdelsesudgifter i gennemsnit er lavere end i etagebyggeri. Derudover er der en relativt større del af de almene boliger ibrugtaget efter 2000, som ikke har renholdelses- eller almindelige vedligeholdelsesudgifter, da disse opgaver i overvejende grad varetages af beboerne i afdelingen. Boligafdelingernes ekstraordinære udgifter er lavest i de nyeste afdelinger, henholdsvis 44 og 18 kr. pr. m 2 for afdelinger ibrugtaget fra 1983 til 1999 og efter 2000, mens udgifterne hertil er højest blandt boligafdelingerne ibrugtaget i perioden 1968 til 1982, 162 kr. pr. m 2. Det er især de højeste udgifter til bygningsrenovering og ombygning samt relativt høje udgifter til forbedringsarbejder og afskrivning, som er årsag til dette. Højere nettokapitaludgifter i ældre- og ungdomsboliger De samlede gennemsnitlige udgifter er højere i boligafdelinger med ældre- og ungdomsboliger end i afdelinger med familieboliger, henholdsvis og kr. pr. m 2 sammenlignet med 811 kr. pr. m 2 for afdelinger med familieboliger. Variationen i udgiftsniveauer skyldes primært højere nettokapitaludgifter, henholdsvis 555 og 351 kr. pr. m 2 i gennemsnit for ældre- og ungdomsboliger sammenlignet med 165 kr. pr. m 2 i gennemsnit for familieboliger. Ældre- og ungdomsboligafdelinger er i gennemsnit nyere end familieboligafdelinger, hvilket medvirker til at forklare de højere nettokapitaludgifter. Hvor ældre- og ungdomsboligafdelinger i gennemsnit er ibrugtaget i slutningen af 1990 erne, er familieboligafdelingerne i gennemsnit ibrugtaget i midten af 1970 erne. Hvis der ses bort fra nettokapitaludgifternes betydning for det samlede udgiftsniveau, udviskes en række af forskellene mellem de forskellige typer af boligafdelinger. De samlede udgifter fratrukket nettokapitaludgifterne er således ens i afdelinger med ungdomsboliger og familieboliger, mens disse udgifter er ca. 13 % lavere i afdelinger med ældreboliger. 6

8 Figur 5: Gennemsnitlige udgifter i kr. pr. m 2 fordelt på afdelingstype og hovedkonti, Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter Der er dog forskel i udgiftsniveauerne for de enkelte konti mellem afdelinger med forskellige boligtyper. Fx er de ekstraordinære udgifter mere end dobbelt så store i familieboliger, 124 kr. pr. m 2, som i ungdomsboliger, 58 kr. pr. m 2. Stigende henlæggelser i de seneste 5 år Fra 2011 til 2015 er de gennemsnitlige udgifter i afdelinger med almene familieboliger steget fra 742 kr. pr. m 2 til 811 kr. pr. m 2. Det svarer til en stigning på 9 % eller 2 % i gennemsnit om året. Det største bidrag til det stigende udgiftsniveau er henlæggelserne, som er steget 24 % fra 139 kr. pr. m 2 i 2011 til 172 kr. pr. m 2 i Det svarer til en stigning på 33 kr. pr. m 2 eller godt 48 % af den samlede stigning i udgiftsniveauet i perioden. Udgifterne til forbedringsarbejder og afskrivninger er steget mest med 39 % i perioden. Mens de offentlige og andre faste udgifter er steget 9 % over de 5 år, hvilket svarer til en stigning på 19 kr. pr. m 2. Heraf udgør stigende ejendomsskatter og administrationsbidrag ca. 2/3-dele. Endeligt er de ekstraordinære udgifter steget 15 % eller 16 kr. pr. m 2. Det skal bemærkes, at der er databrud i tidsserien fra 2012 til Landsbyggefonden vurderer, at det kun har begrænset betydning for ovenstående konklusioner. 7

9 Tabel 1: Udgifter regnskab 2015 i kr. pr. m² for familieboliger Udgifter pr. m 2 Årlig udgift for 79 m 2 Andel af udgifter i alt Ændring Udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter % 1,2% Offentlige og andre faste udgifter % 0,9% Ejendomsskatter % 4,1% Vandafgifter mv % -3,7% Renovation % 0,0% Forsikringer % 0,0% Energiforbrug % 0,0% Bidrag til Landsbyggefonden % 0,0% Administrationsbidrag % 2,0% Andet % 0,0% Variable udgifter % 0,8% Renholdelse % 2,6% Almindelig vedligeholdelse % -3,0% Andet % 0,0% Henlæggelser % 4,2% Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse % 6,3% Istandsættelse ved fraflytning % -4,3% Tab ved fraflytninger mv % -42,9% Andet % 33,3% Ekstraordinære udgifter % 1,6% Forbedringsarbejder og afskrivning % 2,4% Bygningsrenovering mv % 4,3% Andet % -6,3% Udgifter i alt % 1,8% Indtægter i kr. pr. m 2 Husleje % 1,9% Øvrige indtægter og tilskud % -4,6% Indtægter i alt % 1,2% Resultat i kr. pr. m 2 Udgifter i alt % 1,8% Årets resultat % -15,4% Udgifter og evt. overskud i alt % 1,2% Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger Idet en gennemsnitlig familiebolig er 79 m 2, er dette valgt som reference for de årlige udgifter 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital 8

10 Tabel 2: Udgifter regnskab 2015 i kr. pr. m² for familieboliger fordelt på regioner Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland Udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter mv Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved fraflytninger mv Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering mv Andet Udgifter i alt Indtægter i kr. pr. m 2 Husleje Øvrige indtægter Indtægter i alt Resultat i kr. pr. m 2 Udgifter i alt Årets resultat Udgifter og evt. overskud i alt Boligforhold Afdelingernes gennemsnitlige alder Gennemsnitlig boligstørrelse i m Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital 9

11 Tabel 3: Udgifter regnskab 2015 i kr. pr. m 2 for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår Før Efter 2000 Udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter mv Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved fraflytninger mv Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering mv Andet Udgifter i alt Indtægter i kr. pr. m 2 Husleje Øvrige indtægter Indtægter i alt Resultat i kr. pr. m 2 Udgifter i alt Årets resultat Udgifter og evt. overskud i alt Boligforhold Gennemsnitlig boligstørrelse i m Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital 10

12 Tabel 4: Udgifter regnskab 2015 i kr. pr. m 2 fordelt på afdelingstyper Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter mv Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved fraflytninger mv Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering mv Andet Udgifter i alt Indtægter i kr. pr. m 2 Husleje Øvrige indtægter Indtægter i alt Resultat i kr. pr. m 2 Udgifter i alt Årets resultat Udgifter og evt. overskud i alt Boligforhold Afdelingernes gennemsnitlige alder Gennemsnitlig boligstørrelse i m Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital 11

13 Tabel 5A: Udgifter regnskab i kr. pr. m 2 for familieboliger fordelt på udvalgte konti Udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter mv Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Udgifter i alt Note: Kun udvalgte konti indgår hvorfor, at tabellen ikke summer Databrud fra 2012 til

14 Tabel 5B: Udgifter regnskab indekseret (2011=100) for familieboliger fordelt på udvalgte konti Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter mv Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Udgifter i alt Note: Databrud fra 2012 til

15 Tabel 5C: Årlige ændring i procent i udgifterne for familieboliger fordelt på udvalgte konti Gns. årlig stigning Nettokapitaludgifter -1,9% 1,3% 2,5% 1,2% 0,8% Offentlige og andre faste udgifter 3,5% 2,9% 1,9% 0,9% 2,3% Ejendomsskatter 2,3% 4,4% 4,3% 4,1% 3,8% Vandafgifter mv. 0,0% 3,6% -6,9% -3,7% -1,8% Renovation -3,8% 4,0% -3,8% 0,0% -1,0% Forsikringer 16,7% 7,1% 0,0% 0,0% 5,7% Energiforbrug 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Bidrag til Landsbyggefonden 0,0% 4,0% 0,0% 0,0% 1,0% Administrationsbidrag 6,5% 2,0% 2,0% 2,0% 3,1% Variable udgifter -1,5% 0,0% -0,8% 0,8% -0,4% Renholdelse 1,4% 2,7% 0,0% 2,6% 1,6% Almindelig vedligeholdelse -10,3% -5,7% 0,0% -3,0% -4,8% Henlæggelser 2,9% 7,7% 7,1% 4,2% 5,5% Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 4,8% 6,4% 7,7% 6,3% 6,3% Istandsættelse ved fraflytning 5,0% 4,8% 4,5% -4,3% 2,4% Ekstraordinære udgifter 6,5% 4,3% 1,7% 1,6% 3,5% Forbedringsarbejder og afskrivning 9,8% 20,9% 2,5% 2,4% 8,6% Udgifter i alt 1,6% 3,2% 2,4% 1,8% 2,2% Note: Databrud fra 2012 til

16 2. Budget 2016 I 2016 budgetterer de almene boligafdelinger med udgifter for 835 kr. pr. m 2 i gennemsnit. Det svarer til årlige udgifter på kr. for en gennemsnitlig familiebolig på 79 m 2, se tabel 6 på side 19. Afdelingernes budgetterede udgifter for 2016 er dermed tilsvarende som afdelingernes udgifter inklusiv årets resultat i Idet de almene boligafdelingers budgetter ikke afviger væsentligt fra det foregående års regnskaber, er hovedparten af konklusionerne fra statistikkens første del om regnskaberne fortsat aktuelle. Fremstillingen vil derfor i højere grad fokusere på udviklingen i afdelingernes budgetter over de seneste to år. 27 % af udgifterne, svarende til 229 kr. pr. m 2, budgetteres at gå til offentlige og andre faste udgifter. Yderligere 21 % eller 175 kr. pr. m 2 går til henlæggelser, nettokapitaludgifterne udgør 20 % eller 168 kr. pr. m 2, mens variable udgifter udgør 16 %, 137 kr. pr. m 2. Endeligt udgør ekstraordinære udgifter de sidste 15 %, 126 kr. pr. m 2. Figur 6: Gennemsnitlige budgetterede udgifter og indtægter i kr. pr. m 2 og procent af alle udgifter for familieboliger fordelt på hovedkonti, 2016 Udgifter: I alt 835 kr. pr. m 2 fordelt på: Indtægter: I alt 835 kr. pr. m 2 fordelt på: Ekstraordinære udgifter: 126 kr. pr. m 2 Henlæggelser: 175 kr. pr. m 2 21% 15% Variable udgifter: 137 kr. pr. m 2 16% Nettokapitaludgifter: 168 kr. pr. m 2 20% Offentlige og andre faste udgifter: 229 kr. pr. m 2 28% Husleje: 763 kr. pr. m 2 91% Leje erhverv/inst: 12 kr. pr. m 2 / 1% Driftssikring mm: 21 kr. pr. m 2 / 3% Øvrige indtægter: 32 kr. pr. m 2 / 4% Renteindtægter: 6 kr. pr. m 2 / 1% Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger Afdelingerne budgetterer med, at 91 % af udgifterne i gennemsnit finansieres via huslejeopkrævning (konto til 201.3). Det svarer til 763 kr. pr. m 2 eller kr. pr. år for en gennemsnitlig familiebolig på 79 m 2. De resterende udgifter finansieres bl.a. via erhvervs- og institutionslejemål (konto og 201.5), renteindtægter (konto 202), driftssikring (konto 204) samt især øvrige indtægter, som bl.a. dækker over indtægter fra vaskeri (konto 203.2), fællesfaciliteter (konto og 203.4), garager (konto 201.7) med flere. I 2015 budgetterede de almene familieboligafdelinger med udgifter for 814 kr. pr. m 2. Dermed er afdelingernes gennemsnitlige udgiftsniveauer steget 20 kr. pr. m 2 fra budget 2015 til budget Det svarer til en stigning på 2,6 %. Til sammenligning er det gennemsnitlige forbrugerprisniveau steget ca. 0,2 % i de første 11 måneder af 2016 i forhold til Stigningen i det budgetterede udgiftsniveau skyldes især henlæggelser, som er steget 7,4 % i forhold til budget 2015, samt højere ekstraordinære udgifter, hvor der budgetteres med 5,0 % højere udgifter. For de øvrige udgiftsposter budgetterer afdelingerne med stigninger på 0,4 til 1,2 % i udgifterne i forhold til budget

17 -0,6-0,5-0,5 0,0 0,0 0,0 0,7 0,9 1,1 0,7 1,1 1,4 1,9 1,6 1,5 1,6 2,9 2,4 2,7 2,7 3,1 3,7 3,5 4,8 5,1 5,1 5,6 7,9 8,9 10,7 Udgiftsstatistik 2016 Figur 7: Gennemsnitlig ændring i procent i budgetterede udgifter til familieboliger fordelt på hovedkonti, % 7,4 7% 6% 5% 5,0 4% 3% 2,6 2% 1% 1,2 0,4 0,7 0% Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter I alt Mindst stigning i budgetterede udgifter i Region Midtjylland Afdelingerne i Østdanmark og især Region Hovedstaden budgetterer med de højeste udgifter i 2016, henholdsvis 932 kr. pr. m 2 i Region Hovedstaden og 861 kr. pr. m 2 i Region Sjælland. Det laveste budgetterede udgiftsniveau er blandt afdelingerne i Region Syddanmark, 725 kr. pr. m 2. I regionerne Midt- og Nordjylland er afdelingernes budgetterede udgifter på samme niveau, henholdsvis 773 og 766 kr. pr. m 2 i gennemsnit. Figur 8: Gennemsnitlig ændring i procent i budgetterede udgifter for familieboliger fordelt på regioner, 2015 til % 10% 8% 6% 4% 2% 0% -2% Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter I alt Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Note: Faldet i nettokapitaludgifterne i Region Midtjylland skyldes forskydninger i datagrundlaget fra 2015 til

18 -0,5-0,5-0,5 0,0 0,7 0,8 0,5 0,7 0,7 0,7 0,8 1,8 1,4 1,9 2,0 2,2 3,0 2,4 2,9 2,5 2,9 5,3 6,7 6,5 6,2 7,7 7,6 8,1 8,8 10,0 Udgiftsstatistik 2016 I fire af regionerne budgetterer afdelingerne med udgiftsstigninger på 2,4 til 2,9 % sammenlignet med budget 2015, heraf størst i Region Hovedstaden. Afdelingerne i Region Midtjylland budgetterer med den mindste udgiftsstigning, 1,6 %, hvilket bl.a. skyldes uændrede offentlige og andre faste udgifter. Desuden budgetterer afdelingerne i regionen med den mindste stigning i ekstraordinære udgifter. I alle fem regioner kan stigningen i udgifterne tilskrives en kombination af øgede udgifter til henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger (dvs. ekstraordinære udgifter). I Region Hovedstaden budgetterer afdelingerne med en ca. 9 % stigning i henlæggelser samt en ca. 6 % stigning i ekstraordinære udgifter. I Region Sjælland er stigningen i henlæggelser 8 %, mens stigningen i ekstraordinære udgifter er ca. 4 %. I regionerne Syddanmark og Midtjylland budgetterer afdelingerne med stigninger i de to poster på ca. 3 5 %. Endeligt budgetterer afdelingerne i Region Nordjylland med 11 % højere ekstraordinære udgifter i 2016 sammenlignet med 2015, mens der en stigning på ca. 2 % i budgetterede henlæggelser. Udgifterne er steget mindst i afdelinger fra 1983 til 1999 De almene boligafdelinger budgetterer med udgifter i 2016, varierende fra 780 kr. pr. m 2 for afdelinger ibrugtaget i perioden til 952 kr. pr. m 2 for boliger ibrugtaget efter Blandt boligafdelinger med øvrige ibrugtagelsestidspunkter er de gennemsnitlige budgetterede udgifter fra 800 til 881 kr. pr. m 2. Figur 9: Gennemsnitlig ændring i procent i budgetterede udgifter for familieboliger fordelt på ibrugtagelsestidspunkt, 2015 til % 8% 6% 4% 2% 0% -2% Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter I alt Før Note: Faldet i nettokapitaludgifterne blandt afdelinger ibrugtaget i henholdsvis og skyldes forskydninger i datagrundlaget fra 2015 til 2016 De budgetterede udgifter er steget mindst i boligafdelinger ibrugtaget i perioden 1983 til 1999, 1,4 % i gennemsnit. I de øvrige afdelinger er udgifterne i gennemsnit steget fra 2,4 til 2,9 %. Heraf størst i afdelinger fra samt efter 2000, 2,9 % for begge. Fra 2015 til 2016 er de budgetterede udgifter til alle hovedkonti steget procentvis mest blandt afdelinger ibrugtaget efter Det inkluderer stigninger på 2 % i nettokapitaludgifterne og 9 % i henlæggelser. Stigningen i de budgetterede udgifter hertil udgør henholdsvis 11 kr. pr. m 2 og 9 kr. pr. m 2, dvs. 41 % og 33 % af den samlede stigning i udgifterne blandt de senest ibrugtagne afdelinger. 17

19 -0,4-19 0,0 0,0 0,6 0,4 1,2 1,1 0,7 0,9 1,7 1,5 2,6 4,2 5,0 5,0 7,4 8,8 Udgiftsstatistik 2016 Blandt afdelingerne ibrugtaget i drives den samlede stigning i de budgetterede udgifter især af en stigning i henlæggelser og ekstraordinære udgifter på henholdsvis 8 % og 5 %. Det svarer til en stigning i de budgetterede udgifter fra 2015 til 2016 på 13 kr. pr. m 2 og 7 kr. pr. m 2 ud af en samlet stigning i budgetterede udgifter på 22 kr. pr. m 2. Mindre stigninger i de budgetterede udgifter i ældre- og ungdomsboliger Boligafdelinger med ældre- og ungdomsboliger budgetterer med udgifter for henholdsvis kr. pr. m 2 og kr. pr. m 2 i gennemsnit i 2016 sammenholdt med 835 kr. pr. m 2 i afdelinger med familieboliger. Til gengæld budgetterer afdelinger med ældre- og ungdomsboliger med mindre stigninger i udgifterne fra 2015 til 2016 end afdelinger med familieboliger, henholdsvis 0,9 % i afdelinger med ældreboliger og 1,5 % i afdelinger med ungdomsboliger sammenlignet med 2,6 % i afdelinger med familieboliger. Figur 10: Gennemsnitlig ændring i budgetterede udgifter i procent fordelt på boligtyper, 2015 til % 8% 6% 4% 2% 0% -2% Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter I alt Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Note: Af typografiske grunde er den negative del af den vertikale akse beskåret For alle tre typer boligafdelinger er det især stigende budgetterede udgifter til henlæggelser, som er årsag til den samlede stigning i udgiftsniveauet. I ældreboligafdelingerne er henlæggelserne steget 9 %, hvilket svarer til en stigning på 13 kr. pr. m 2. Det er større end den samlede stigning i de budgetterede udgifter i ældreboligafdelinger, som er på 10 kr. pr. m 2. Dermed budgetterer ældreboligafdelingerne med et faldende udgiftsniveau for de øvrige hovedkonti. Sidstnævnte kan tilskrives en ca. 19 % reduktion i ekstraordinære udgifter. Halvdelen af den samlede stigning i budgetterede udgifter fra 2015 til 2016 i afdelinger med ungdomsboliger skyldes stigende henlæggelser på 5 % eller 8 kr. pr. m 2. Derudover bidrager stigende budgetterede nettokapitaludgifter, variable udgifter og ekstraordinære udgifter til det stigende udgiftsniveau. 18

20 Tabel 6: Udgifter budget 2016 i kr. pr. m 2 for familieboliger Udgifter pr. m 2 Årlig udgift for 79 m 2 Fordeling Ændring Udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter % 1,2% Offentlige og andre faste udgifter % 0,4% Ejendomsskatter % 3,8% Vandafgifter mv % -3,4% Renovation % 0,0% Forsikringer % 0,0% Energiforbrug % 0,0% Bidrag til Landsbyggefonden % 0,0% Administrationsbidrag % 0,0% Andet % 0,0% Variable udgifter % 0,7% Renholdelse % 1,2% Almindelig vedligeholdelse % -2,9% Andet % 0,0% Henlæggelser % 7,4% Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse % 7,5% Istandsættelse ved fraflytning % 0,0% Tab ved fraflytninger mv % 0,0% Andet % 25,0% Ekstraordinære udgifter % 5,0% Forbedringsarbejder og afskrivning % 5,7% Bygningsrenovering mv % 4,2% Andet % 12,5% Udgifter i alt % 2,6% Indtægter i kr. pr. m 2 Husleje % 1,9% Lejeindtægter erhverv og institutioner % 0,0% Renteindtægter % -14,3% Driftssikring mm % 10,5% Øvrige indtægter % 18,5% Indtægter i alt % 2,6% Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 19

21 Tabel 7: Udgifter budget 2016 i kr. pr. m 2 for familieboliger fordelt på regioner Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland Udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter mv Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved fraflytninger mv Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering mv Andet Udgifter i alt Indtægter i kr. pr. m 2 Husleje Lejeindtægter erhverv og institutioner Renteindtægter Driftssikring mm Øvrige indtægter Indtægter i alt Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 20

22 Tabel 8: Udgifter budget 2016 i kr. pr. m 2 for familieboliger fordelt på ibrugtagelsesår Før Efter 2000 Udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter mv Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved fraflytninger mv Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering mv Andet Udgifter i alt Indtægter i kr. pr. m 2 Husleje Lejeindtægter erhverv og institutioner Renteindtægter Driftssikring mm Øvrige indtægter Indtægter i alt Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 21

23 Tabel 9: Udgifter budget 2016 i kr. pr. m 2 fordelt på afdelingstyper Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter mv Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved fraflytninger mv Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering mv Andet Udgifter i alt Indtægter i kr. pr. m 2 Husleje Lejeindtægter erhverv og institutioner Renteindtægter Driftssikring mm Øvrige indtægter Indtægter i alt Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 22

24 3. Udviklingen i priser og satser: En almen boligafdeling er en selvstændig økonomisk enhed, som er økonomisk uafhængig af boligorganisationen og andre boligafdelinger. Afdelingens husleje er omkostningsbestemt, det vil sige, at udgifter ved drift af afdelingen skal dækkes af tilsvarende indtægter. Nogle af afdelingens udgifter har beboerne indflydelse på. Det drejer sig især om niveauet for renholdelse, vedligeholdelse samt forbedringsarbejder mv., mens beboerne ingen indflydelse har på den generelle prisudvikling i samfundet, skatter og afgifter, eventuelle bidrag til Landsbyggefonden og udgifter i forbindelse med afdelingens finansiering. Nedenfor er forløbet i de nævnte udefra givne udgiftsposter belyst. 3.1 Den generelle prisudvikling i samfundet Priserne på varer og tjenesteydelser er generelt stigende over tid, hvilket har en afsmittende effekt på udgifterne i den almene sektor. Det kan således være hensigtsmæssigt at have den generelle prisudvikling i samfundet in mente, når man betragter udviklingen i den almene sektors udgifter. Stiger forbrugerpriserne kraftigere end en given udgiftspost, er realvæksten i den pågældende udgift negativ. Nedenfor vises den årlige stigningstakt i forbrugerprisindekset; inflationen. 2011: 2,8 % 2012: 2,5 % 2013: 1,3 % 2014: 0,6 % 2015: 0,5 % 2016: 0,2 % Kilde: Danmarks statistikbanken.dk/pris8 og pris111 Note: Inflationen for 2016 er beregnet på baggrund af forbrugerpriserne fra januar til november 2016 i forhold til samme måneder i Ejendomsskatter Ejendomsskatten (grundskylden) til kommunen beregnes af grundværdien (minus eventuelle fradrag for forbedringer). Det er den enkelte kommune, der fastsætter ejendomsskatten, og derfor kan den variere fra kommune til kommune. Lejere betaler ejendomsskatten via huslejen. Med virkning fra og med 2003 har der været et loft over stigningen i ejendomsskatten (grundskylden), der sætter grænser for, hvor meget den årlige stigning i grundværdien må være. Grænsen bliver fastsat hvert år i forbindelse med kommuneforhandlingerne. Siden 2011 har den årlige stigning i grundskatteloftsværdien været som følger: 2012: 4,3 % 2013: 7,0 % 2014: 6,3 % 2015: 6,4 % 2016: 6,6 % 2017: 5,5 % Kilde: Skatteministeriet, Grundværdiregulering reguleringsprocent for Hvis kommunen har hævet grundskyldspromillen, kan stigningen i ejendomsskatten dog blive større end de angive procenter. 23

25 3.3 Pligtmæssige bidrag I henhold til lov om almene boliger betaler afdelinger, som er ibrugtaget før 1970 bidrag til Landsbyggefonden, de såkaldte A- og G-indskud. A-indskuddene reguleres i modsætning til G-indskuddene ikke. Fra 2010 er G-indskuddene pr. kvadratmeter blevet forhøjet som vist nedenfor: 2012: 3,9 % 2013: 2,6 % 2014: 1,5 % 2015: 1,3 % 2016: 2,4 % Kilde: LBF Orienterer. 3.4 Nominallån med rentesikring Afdelinger fra perioden er typisk finansieret med nominallån, hvortil staten har betalt en del af ydelsen i form af rentesikring. Rentesikringen blev almindeligvis givet med et fast beløb de første 4 år af bebyggelsens levetid, hvorefter støtten årligt bliver aftrappet på den måde, at beboernes andel af ydelsen på realkreditlånene (beboerbetalingen) gradvist øges med ¾ af laveste stigning i enten priser eller lønninger. I perioden er beboerbetalingen steget således: 2012: 1,46 % 2013: 1,17 % 2014: 0,63 % 2015: 0,69 % 2016: 0,68 % Kilde: BL-informerer - Aftrapning af rentesikring. 3.5 Fleksibel finansiering Ved finansieringsændringen primo 1999 er kapitaludgifterne blevet løsrevet fra det underliggende lån (nominallån) og udgør for byggerier med tilsagn i 1999 det første år 3,6 % af anskaffelsessummen og for byggerier med tilsagn i ,4 % det første år, dog med tillæg af bidrag til reserve og administrationsfond. Indekseringen af kapitaludgifterne er blevet videreført som under rentesikringssystemet. I tidsrummet har kapitaludgifterne for disse byggerier bevæget sig således: 2012: 1,31 % 2013: 1,21 % 2014: 0,72 % 2015: 0,63 % 2016: 0,55 % Kilde: Udbetaling Danmark, Reguleringsindeks (IR 75) og Landsbyggefondens beregninger. 24

26 Med virkning fra 1. juli 2009 blev finansieringen af det almene byggeri ændret således, at første års beboerbetaling blev nedsat til 2,8 %. Til gengæld hæves den årlige regulering af kapitaludgifterne fra ¾ til fuld regulering og disse byggerier har derfor haft en justering af beboerbetalingen på: 2012: 1,76 % 2013: 1,58 % 2014: 1,04 % 2015: 0,81 % 2016: 0,73 % Kilde: Statens Administration, Reguleringsindeks (IR 100) og Landsbyggefondens beregninger. 25

27 4. Tema: Effektivitet Folketinget har ultimo 2016 vedtaget L 10 Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om friplejeboliger - Effektivisering af den almene boligsektors drift, forsøg med varmeregnskaber m.v, som pålægger de almene boligorganisationer at effektivisere for 1,5 mia. kr. i regnskaberne for I dette tema fremgår Landsbyggefondens beregninger af den almene sektors aktuelle status med at realisere dette mål på baggrund af regnskaberne fra Det skal bemærkes, at der kan være små afvigelser i forhold til ministeriets officielle opgørelse af afdelingernes effektivitet som følge af små variationer mellem Landsbyggefondens og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets datagrundlag til beregningerne 1. Vurderingen af de almene boligafdelingers effektivitet sker ud fra neutral fremskrivning af afdelingernes udgifter, som angiver sektorens forventede udgiftsniveau uden effektiviseringer. Det baseres på beboersammensætningen i sektoren, herunder andelen af erhvervsaktive beboere samt andel beboere med ikke-vestlig baggrund. Se boks 1 for en nærmere beskrivelse af modellen. Idet de almene boligafdelinger kun i begrænset omfang kan påvirke nettokapitaludgifter og ejendomsskatter friholdes disse fra opgørelsen. Udgifter til henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt ydelser vedr. lån til bygningsrenovering er ligeledes undtaget fra kravet om effektivisering. De resterende udgifter benævnes afgrænsede driftsudgifter. Se kontooversigten bagerst i statistikken for en nærmere beskrivelse af hvilke konti der indgår heri. Udgangspunktet for fremskrivningen er afdelingernes regnskaber for Dermed er årsregnskab 2015 første måling af sektorens arbejde med effektvisering. Figur 10: Realiserede effektiviseringer i mio. kr. i den almene boligsektor, Kilde: Landbyggefonden pba. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets model for effektivisering i den almene boligsektor 1 Herunder ministeriets inddragelse af almene afdelinger med udelukkende institutions og erhvervslejemål. 26

28 I 2015 er de almene boligafdelingers afgrænsede driftsudgifter på 427 kr. pr. m 2. Det er 10 kr. pr. m 2 lavere end i Transport-, Bygnings- og Boligministeriets model. Det medfører, at effektiviseringerne i den almene boligsektor i årsregnskab 2015 er på 182 mio. kr. Boks 1: Model til neutral fremskrivning af den almene boligsektors udgifter Transport-, Bygnings- og Boligministeriets har udarbejdet en model, som beskriver de forventede udgifter i den almene boligsektor, på baggrund af beskæftigelsesfrekvensen og andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund i den almene sektor samt inflationen. Modellen er givet ved følgende udsagn: Udgift pr. m 2 år = e (5,79 0,33 Beskæftigelsesfrekvens år+1,18 Andel ikke vestlige beboere år ) Prisindeks år Hvor e er eksponentielfunktion for den naturlige logaritme og beskæftigelsesfrekvensen er defineret som antallet af beboere i de almene boligafdelinger i beskæftigelse i procent af alle beboere i den almene boligsektor. Det anvendte prisindeks er vægtet gennemsnit af 8 prisindeks, hvor vægtene er 16 grupper af udgifter for afdelingerne i den almene sektor. Det kombinerede prisindeks domineres af tre prisindekser: forbrugerpris-, lønog byggeomkostningsindeksene fra Danmarks. Prisindekset er udarbejdet af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. 27

29 Datagrundlag Landsbyggefondens Udgiftsstatistik 2016 opgør de almene boligafdelingers faktiske udgifter i 2015 samt budgetterede udgifter for ken udarbejdes på baggrund af de almene boligorganisationernes regnskabsindberetning til Landsbyggefonden. For at sikre sammenlignelighed på tværs af boligafdelinger med forskellige størrelse, opgøres udgifterne pr. m 2 boligareal i Landsbyggefondens Stamdata. Fra 2016 udgives Landsbyggefondens Udgiftsstatistik separat fra fondens huslejestatistik. Opdelingen skyldes, at de to statistikker anvender forskellige datakilder, henholdsvis Landsbyggefondens Huslejeregister for huslejestatistikken og fondens regnskabsdatabase for udgiftsstatistikken. Landsbyggefonden har i forbindelse med Udgiftsstatistik 2016 revideret principperne for opgørelsen af datagrundlaget til statistikken. Den primære ændring er, at regnskaberne fra alle boligafdelinger indgår i datagrundlaget uanset længden af regnskabsperioden 2. Tidligere indgik kun afdelinger med aflagte årsregnskaber. Formålet med revisionen er at fastholde konsistens i datagrundlag over tid. De nye principper er yderligere anvendt bagudrettet for årene 2013 og Det indebærer et databrud i forhold til tidligere års udgiftsstatistikker. Landsbyggefonden vurderer, at databruddet har relativt begrænset betydning, svarende til en stigning i afdelingernes samlede udgiftsniveau på ca. 4 kr. pr. m 2. Udgiftsstatistik 2016 er opgjort på baggrund af regnskaber for almene boliger svarende til ca. 97 % af samtlige almene boliger pr. 1. januar 2016, jævnfør tabel A. Det inkluderer regnskaber for 123 boligafdelinger med ca boliger, hvor regnskabsperioden er forskellig fra ét år. Tabel A: Datagrundlag for Udgiftsstatistik 2016 pr. 1. januar 2016 I alt Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Boliger i alt Boliger i udgiftsstatistikken Dækningsgrad 97% 98% 94% 84% Kilde: Landsbyggefondens Stamdatabase og Regnskabsdatabase. De resterende ca. 3 % af boligmassen, indgår ikke i statistikken af en af følgende årsager: Manglende eller fejlbehæftede indberetninger af regnskabs- og/eller budgettal til Landsbyggefondens Regnskabsdatabase Manglende opdatering af boligarealet i Landsbyggefondens Stamdatabase 3 Boligafdelingerne er ikke ibrugtaget For afdelinger, som indeholder byggeafsnit med forskellige ibrugtagelsesår, er ibrugtagelsesåret beregnet som et vægtet gennemsnit ud fra boligantallet i de enkelte byggeafsnit. Opdelingen på ibrugtagelsesår i tabellerne afspejler 2 Regnskaber med regnskabsperioder forskellig fra ét år med omregnes til helårsregnskaber med en faktor svarende til forholdet mellem 12 måneder og regnskabsperiodens længde i måneder. Fx fremstår posterne for afdelinger med 9 måneders regnskaber 33 % højere i statistikken (12 / 9) end i det aflagte regnskab. Tilsvarende fremstår posterne fra 15 måneders regnskaber 20 % lavere i statistikken (12 / 15) end i regnskabet. 3 Det evalueres på baggrund af den gennemsnitlige husleje i boligafdelingerne. Såfremt huslejen i 2015-priser overstiger kr. pr. m 2, eller er under 250 kr. pr. m 2, indgår afdelingen ikke i datagrundlaget til statistikken. 28

30 overgangen mellem lånetyper og støtteordninger, jævnfør tabel B. Afdelingernes alder defineres som årene fra ibrugtagelsesåret til og med regnskabsåret Tabel B: Finansieringsformer over tid År Lånetyper Lavtforrentede statslån Lån gennem 2. prioriteringsinstitut. Mulighed for tilskud Nominallån med statslig rentesikring Indeksregulerede lån; IS-20 og IS-35 lån, evt. med ydelsesstøtte Nominallån: fastforrentede eller rentetilpasningslån Fastforrentede nominallån Opgørelsen af boligtype på henholdsvis familie-, ældre- og ungdomsboliger er foretaget ud fra rene afdelinger. Dvs. hvor afdelingen kun består af én boligtype. Dermed sikres, at udgiftsstrukturen er sammenlignelig på tværs af afdelinger. Enkeltværelser betragtes i denne henseende som familieboliger. I opgørelsen af alle boliger medtages derimod både boliger fra rene afdelinger og fra afdelinger med flere boligtyper. På baggrund af oplysningerne i Landsbyggefondens Stamdata er det beregnet, at en gennemsnitlig familiebolig i 2016 er 79 m². Alle beløb er i løbende priser. Der tages forbehold for mindre afvigelser som følge af afrundinger. Tabel C: Sammenligning af kilde, metode og opgørelsestidspunkt for huslejen i henholdsvis udgiftsstatistikken og huslejestatistikken Udgiftsstatistik Kilde: Landsbyggefondens Regnskabsdatabase Viser afdelingernes indtægter fra husleje Huslejen er inkl. særlige forhøjelser i forbedrede lejemål, jfr. konto Huslejen opgøres på afdelingsniveau Huslejen fordelt på boligtyper opgøres på baggrund af rene boligafdelinger Boligarealet i afdelingerne opgøres på baggrund af Landsbyggefondens Stamdata Huslejen opgøres på baggrund af afdelingens indtægter / budgetter for regnskabsåret Huslejestatistik Kilde: Landsbyggefondens Huslejeregister Viser beboernes betalte husleje Huslejen er inkl. ydelser, som indgår i beregning af boligstøtte Huslejen opgøres på boligniveau Huslejen fordelt på boligtyper opgøres på baggrund af alle boliger af den pågældende type Boligarealet i boligerne opgøres på baggrund af BBR Huslejen opgøres på baggrund af den faktiske husleje d.1. januar Enkelte af tabellerne i udgiftsstatistikken viser de gennemsnitlige huslejeindtægter for den almene boligsektor. Angivelserne heraf varierer i forhold til angivelserne i Landsbyggefondens Huslejestatistik. Det skyldes, at udgiftsstatistikken anvender en anden datakilde, opgørelsestidspunkt og opgørelsesmetode end huslejestatistikken, jævnfør tabel C. Landsbyggefondens opgørelse af den gennemsnitlige husleje i den almene boligsektor sker fortsat på baggrund af fondens huslejestatistik. 29