STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

Transkript

1 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014

2 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2013 og budgettal for kerne er udarbejdet på baggrund af indberettede regnskabsdata fra de almene boligorganisationer til Landsbyggefondens Regnskabsdatabase. - og udgiftsstatistikken er en fast årlig udgivelse fra Landsbyggefonden, som bl.a. har til hensigt at hjælpe boligorganisationerne i budgetlægningen, udbygge referencerammen for forvaltningsrevisionen, herunder sammenligning og benchmark samt bidrage til styringsdialogen mellem boligorganisationer og kommuner. statistikken omhandler den rene leje for boliger. Det vil sige, at udgifter til vand-, varme-, gas- og elforbrug, som udgangspunkt, ikke er indbefattet. Dog er der nogle almene boligafdelinger, hvor lejernes vandforbrug betales over huslejen, og derfor påvirker huslejeniveauet. n er opgjort som en årlig gennemsnitshusleje pr. m² boligareal (brutto). De to udgiftsstatistikker omhandler udviklingen i de almene afdelingers udgifter og sammensætningen heraf. Udgiftsstatistikken baseret på budgettal giver et indblik i huslejedannelsen i den almene sektor. Udgiftsstatistikken baseret på regnskabstal viser de almene boligafdelingers faktiske udgifter i 2013, ligesom der indgår en oversigt over udviklingen i udgifterne fra 2009 og frem. Udgifterne er i lighed med huslejen opgjort som en årlig gennemsnitsudgift pr. m² boligareal. Denne gang indgår desuden et særligt tema med fokus på, hvor meget afdelingernes karakteristika, fx ibrugtagelsesår, geografiske placering og gennemsnitlige boligstørrelse, påvirker huslejen og en række af udgiftsposterne i regnskaberne. LANDSBYGGEFONDEN Juni

3 - og udgiftsstatistik 2014 Indhold Indhold... 2 Datagrundlag... 3 Sammenfatning n De almene afdelingers udgifter - budget De almene afdelingers udgifter - regnskab Udviklingen i huslejen: Tema: Analyse af afdelingernes karakteristika

4 - og udgiftsstatistik 2014 Datagrundlag Dette afsnit redegør for husleje- og udgiftsstatistikkens datagrundlag samt de metodiske overvejelser og definitioner, som benyttes i publikationen. Betegnelsen husleje 2014 dækker over den budgetterede husleje for Disse budgettal findes i de indberettede regnskaber for Det er de budgetterede lejeindtægter for 2014 (konto 201.1, 201.2, 201.3), som - sammen med de indberettede boligarealer - udgør fundamentet i huslejestatistikken. n beregnes ud fra budgettal, da det er budgettet, der afgør det faktiske huslejeniveau i de enkelte afdelinger. I udgiftsstatistikkerne (både budget og regnskab) skal det bemærkes, at udgifterne samlet set er større end huslejeindtægterne. Den resterende del af udgifterne dækkes bl.a. af indtægter i forbindelse med erhvervslejemål, institutioner og drift af fællesfaciliteter, samt renteindtægter, tilskud fra boligorganisationen og driftsstøtte fra Landsbyggefonden. I forhold til fortolkningen af statistikken bør der tages højde for, at der også er udgifter forbundet med drift og administration af erhvervslejemål og institutioner. Af nedenstående tabel A fremgår, at huslejestatistikken er opgjort på baggrund af regnskaber for boligafdelinger, som repræsenterer almene boliger svarende til ca. 96 % af den almene boligmasse, som var i drift pr. 1. januar Regnskaberne for de resterende boligafdelinger, som består af ca. 4 % af alle almene boliger, indgår ikke i statistikken af følgende årsager: 1. Afdelinger med mindre end 50 boliger er frasorteret, hvis huslejen, efter validering af data, er steget mere end 50 kr. pr. m² eller faldet mere end 30 kr. pr. m² ift Større afdelinger med lignende huslejeudvikling er blevet gennemgået ved at sammenholde de indberettede regnskabstal med Landsbyggefondens Stamdata, hvad angår boligarealer. 2. Manglende eller fejlbehæftede indberetninger af regnskabs- og budgettal. Der er dermed risiko for, at fordelingen af boliger på regioner og ibrugtagelsesår ikke nødvendigvis afspejler den samlede boligmasses. Det vurderes dog, at evt. forskelle i fordelingen er små, og ikke påvirker de opgjorte huslejeniveauer væsentligt. Tabel A: Datagrundlag for husleje- og udgiftsstatistikken 2014 pr. 1/ I alt Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger i alt i huslejestatistikken Dækningsgrad 96% 95% 85% 83% Kilde: Landsbyggefondens stamdata- og regnskabsdatabase Note: Tabellen summer ikke, da boliger beliggende i afdelinger med blandede boligtyper kun indgår i den samlede sum ( I alt ). Opgørelsen af boligtype på henholdsvis familie-, ældre- og ungdomsboliger er foretaget ud fra rene afdelinger. Dvs. hvor afdelingen kun består af én boligtype. Dermed sikres, at udgiftsstrukturen og huslejen er sammenlignelig på tværs af afdelinger. Enkeltværelser betragtes i denne henseende som familieboliger. I opgørelse af alle boliger medtages derimod både boliger fra de rene afdelinger og afdelinger bestående af flere boligtyper. I nogle afdelinger betaler lejeren foruden husleje - en individuel vandregning. Dette vanskeliggør sammenligninger af huslejeniveauet på tværs af afdelinger. I enkelte tabeller er det dog angivet, at huslejen er inkl. vandtillæg. I og udgiftsstatistikken 2014 regnes med et årligt forbrug på mindst 45 kr. pr. m². Er forbruget lavere end 45 kr. pr. m², påføres et vandtillæg, der bringer omkostningerne op på dette niveau. Dette sikrer sammenlignelighed trods 3

5 - og udgiftsstatistik 2014 forskellige forbrugsafregningsprincipper. Vandtillægget er oplyst af Landsbyggefondens Center for Særlig Driftsstøtte. I 2013 var vandtillægget 40 kr. pr. m 2. Før blev boligarealerne i fondens Stamdata oprettet med udgangspunkt i de støtteberettigede arealer, herefter er anvendt BBR (bruttoetageareal). Boligorganisationerne har pligt til at vedligeholde stamdataoplysningerne i fondens Stamdata. Tidligere støtteberettigede arealer kan derfor være ændret til bruttoetagearealet. På baggrund af data fra Landsbyggefondens Stamdata er det beregnet, at en gennemsnitlig familiebolig i 2014 var 78 m² (jævnfør tabel 16 på side 46). Opdelingen på ibrugtagelsesår afspejler overgangen mellem lånetyper og støtteordninger. Tabel B: Finansieringsformer over tid År Lånetyper Lavtforrentede statslån Lån gennem 2. prioriteringsinstitut. Mulighed for tilskud Nominallån med statslig rentesikring Indeksregulerede lån; IS-20 og IS-35 lån, evt. med ydelsesstøtte Nominallån; fastforrentede eller rentetilpasningslån For afdelinger, som indeholder byggeafsnit med forskellige ibrugtagelsesår, er ibrugtagelsesåret beregnet som et vægtet gennemsnit ud fra de enkelte byggeafsnits boligantal og ibrugtagelsesår. Før - og udgiftsstatistik 2006 var ibrugtagelsesåret defineret som ibrugtagelsesåret for det ældste byggeafsnit. Denne ændring påvirker afdelinger med mere end et byggeafsnit. Der vil i huslejestatistikken kunne forekomme ibrugtagelsesår med 0 boliger. Det skyldes, at der enten ikke er bygget boliger i det pågældende år eller, at boligerne er blevet frasorteret som følge af fejlbehæftede oplysninger, manglende indberetninger eller, at der er tale om byggeregnskaber. Der tages forbehold for definitionsændringen ved sammenligning over tid. Afdelingens alder er defineret som årene fra ibrugtagelsesår til og med regnskabsåret og udgiftsstatistikken er fra og med 2008 opdelt i 5 regioner. Tidligere var statistikken opdelt i hhv. Hovedstadsregionen og det øvrige land. Betegnelsen Hovedstadsregionen omfattede kommunerne København og Frederiksberg samt de tidligere amter København, Frederiksborg og Roskilde. Det er derfor ikke muligt at sammenligne de geografisk opdelte husleje- og udgiftsstatistikker før og efter Fra regnskabsåret 2010 er det statistiske opgørelsesprincip ændret fra primo til ultimo regnskabsåret, jf. LBF orienterer nr. 510 af 1. oktober Det betyder, at regnskaberne fra og med 2009/2010 henregnes til det kalenderår, hvor regnskabsperioden slutter. Baggrunden er, at det er mere hensigtsmæssigt i forhold til beregning af nøgletal i den almene styringsdialog. Ændringen vil kun have betydning for den statistiske opgørelse af regnskaber med forskudt regnskabsår. For de regnskaber, der følger kalenderåret, har det ingen betydning, at opgørelsestidspunktet bliver ændret fra primo til ultimo. Den ændrede regionsopdeling og opdelingen på ibrugtagelsesår kan give mindre forskelle i forhold til tidligere offentliggjorte statistikker. Desuden vurderes det, at ændringen af opgørelsesprincippet fra primo til ultimo året, bevirker, at husleje- og udgiftsniveauet er undervurderet fra budgetår og regnskabsår

6 - og udgiftsstatistik 2014 Ved sammenligninger af husleje- og udgiftsniveauet over tid, bør der desuden tages højde for, at beregninger udført på baggrund af relativt få boliger er meget følsomme over for enkelte observationer hvorfor, at niveauerne kan udvise store årlige udsving. Alle beløb er opgjort i løbende priser. Der tages forbehold for mindre afvigelser som følge af afrundinger. 5

7 - og udgiftsstatistik 2014 Sammenfatning n 2014 belyser huslejeniveauet i den almene boligsektor. Kvadratmeterhuslejen varierer betydeligt mellem afdelinger, hvilket bl.a. skyldes forskelle i boligernes alder, størrelse og type samt geografisk placering. I 2014 var den gennemsnitlige husleje 755 kr. pr. m 2 mod 737 kr. pr. m 2 i 2013, hvilket svarer til en stigning på 2,4 %. For familieboliger var huslejen i gennemsnit lidt lavere, 722 kr. pr. m 2. Den årlige husleje for en gennemsnitlig familiebolig på 78 m 2 kr eller kr pr. måned. Fra 2010 til 2014 er den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje steget 10,0 %, svarende til i gennemsnit 2,4 % årligt. For familieboliger har den gennemsnitlige årlige stigning været mindre (2,3 %). Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje er højere for ældreboliger (1.045 kr. pr. m 2 ) og ungdomsboliger (916 kr. pr. m 2 ) end for familieboliger. Det skyldes bl.a., at disse boligtyper er mindre og oftest også nyere end familieboliger. Figur A: Kvadratmeterhusleje for familieboliger fordelt på størrelse og region, 2014, kr. pr. m Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland m 2 Figur A illustrerer variationen i den gennemsnitlige husleje for familieboliger på tværs af boligstørrelser og regioner. Af figuren kan det ses, at kvadratmeterhuslejen generelt er lavere for større boliger ligesom, at der er en betydelig variation på tværs af regioner. I to regioner: Region Hovedstaden (803 kr. pr. m 2 ) og Region Sjælland (753 kr. pr. m 2 ), er den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje højere end landsgennemsnittet, mens det forholder sig modsat i de øvrige tre regioner. Region Syddanmark (626 kr. pr. m 2 ) har landets laveste gennemsnitlige kvadratmeterhusleje. De almene afdelingers udgifter budget 2014 redegør for afdelingernes budgetterede udgifter for 2014, som ligger til grund for huslejedannelsen. 6

8 - og udgiftsstatistik 2014 I budgetterne for 2014 kan det konstateres, at 91 % af udgifterne til familieboliger blev dækket af huslejen. Resten dækkes af indtægter fra erhvervslejemål og institutioner, renteindtægter samt driftssikring. Udgifterne i de almene afdelinger fordeles på fem hovedposter. Den tungeste af disse poster er offentlige samt andre faste udgifter, som andrager 28 % af de samlede budgetterede udgifter, efterfulgt af nettokapitaludgifter (21 %), henlæggelser (20 %), variable udgifter (17 %) og ekstraordinære udgifter (14 %). Der er dog variationer i fordelingen af budgetterede udgifter på tværs af regioner og afdelinger ibrugtaget på forskellige tidspunkter. Desuden er udgiftsstrukturen væsentlig anderledes i både ældre- og ungdomsboliger. Gennemgangen af afdelingernes udgifter bidrager til at belyse nogle af de sammenhænge, der blev vist i afsnittet om huslejen De almene afdelingers udgifter regnskab 2013 redegør for sektorens faktiske udgifter i 2013 samt udviklingen over de seneste 5 år. Fra er udgifterne pr. m 2 steget med 11 % i den almene sektor eller 2,5 % i gennemsnit pr. år. Udviklingen kan især tilskrives øgede udgifter til forbedringer af boligafdelingerne, øgede henlæggelser, samt indførslen af moms på ejendomsadministration fra 1. januar Derudover er der mindre bidrag fra renholdelse og øgede ejendomsskatter. Udviklingen i huslejen belyser, hvorledes renteniveauet, den generelle prisudvikling i samfundet og andre økonomiske forhold, der har betydning for udgifterne i den almene sektor, har udviklet sig de seneste fem år. De seneste år har især den stigende grundskyld bidraget til at øge de almene afdelingers faste udgifter. Temaet om afdelingernes karakteristika bygger videre på de tre første afsnit i - og udgiftsstatistikken, og beskriver hvor meget, dvs. i kr. pr. m 2, huslejen og en række af udgifterne i regnskaberne påvirkes af afdelingernes karakteristika. Afsnittet viser, at især afdelingernes ibrugtagelsesår har betydning. n er således ca. 5 kr. lavere pr. m 2, jo ældre boligafdelingen er. Tilsvarende er nettokapitaludgifterne ca. 9 kr. pr. m 2 lavere, jo ældre afdelingen er. Sidstnævnte forhold opvejes dog delvist af, at udgifterne til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger stiger ca. 3 kr. pr. m 2, jo ældre afdelingen er. For to boligafdelinger ibrugtaget med 10 års mellemrum betyder det, at kvadratmeterhuslejen for to tilsvarende boliger er ca. 50 kr. højere i boligen, som ligger i den senest ibrugtagne af de to afdelinger. Tilsvarende er de samme to afdelingers nettokapitaludgifter og udgifter til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger samlet set ca. 60 kr. højere i den nyeste af de to. Derudover påvirkes udgifterne og huslejen især af, om en boligafdeling ligger i Region Hovedstaden eller Sjælland samt af boligtypen. 7

9 - og udgiftsstatistik n 2014 I 2014 var den gennemsnitlige husleje for almene boliger 755 kr. pr. m 2 mod 737 kr. pr. m 2 i 2013, jævnfør tabel 1, side 12. Det svarer til, at huslejen i gennemsnit steg 2,4 % fra 2013 til n steg mindst i Region Syddanmark (2,0 %) og mest i Region Nordjylland (3,6 %). For almene familieboliger er den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje lavere end gennemsnittet af alle boliger: 722 kr. pr. m 2, hvilket fremgår af tabel 2A (side 13). Ligesom, at stigningen i huslejen fra 2013 til 2014 var mindre end for alle boliger (2,2 %). For en gennemsnitlig familiebolig på 78 m 2 var den årlige husleje i 2014 kr svarende til kr pr. måned. Der er betydelig variation i huslejen på tværs af afdelinger, som bl.a. kan forklares med forskelle i afdelingernes alder, boligtype, størrelse og geografiske placering. I gennemsnit er huslejen højest i Region Hovedstaden (837 kr. pr. m 2 ) og lavest i Region Syddanmark (661 kr. pr. m 2 ). nes størrelse påvirker ligeledes kvadratmeterhuslejen, jævnfør tabel 3A og tabel 3B (siderne 17 og 18) samt figur A (side 6). For familieboliger på m 2, dvs. intervallet med gennemsnitlige familiebolig størrelse (78 m 2 ), var den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje 716 kr. pr. m 2, mens kvadratmeterhuslejen for familieboliger over 111 m 2 var 581 kr. pr. m 2. Af tabel 1 fremgår det, at den gennemsnitlige husleje er lavere i ældre end nyere boligafdelinger. n er således i gennemsnit kr. 257 lavere pr. m 2 for afdelinger ibrugtaget i perioden , som har den laveste kvadratmeterhusleje (675 kr. pr. m 2 ), end afdelinger ibrugtaget i perioden , hvor huslejen er højest (932 kr. pr. m 2 ). n steg relativt mere fra 2013 til 2014 i ældre afdelinger (over 2 % for afdelinger ibrugtaget før 1983) end nyere afdelinger (ca. 1,8 % for afdelinger ibrugtaget fra 1983). Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje er noget højere for både ældre- og ungdomsboliger end for familieboliger (henholdsvis og 916 kr. pr. m 2 mod føromtalte 722 kr. pr. m 2 for familieboliger), jævnfør tabel 2B og tabel 2C på siderne 14 og 15. Det skyldes bl.a., at de to boligtyper er mindre end familieboliger og oftest også nyere. Af figur E, side 24 fremgår spredningen i den årlige kvadratmeterhusleje for familieboliger. Den midterste halvdel af boliger (dvs. afgrænset ved 25- og 75 % fraktilerne), havde en gennemsnitlig husleje på mellem 621 og 840 kr. pr. m 2. I 2013 var det tilsvarende interval fra 601 til 800 kr. pr. m 2, hvilket indikerer, at der er større spredning i huslejerne i 2014 sammenlignet med I perioden er den gennemsnitlige husleje i hele landet (uanset boligtype) steget fra 686 til 755 kr. pr. m 2, jævnfør tabel 4A, side 19. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 2,4 %. Stigningen har været størst i Region Sjælland og Region Nordjylland (henholdsvis 2,7 og 2,8 % årligt) og mindst i Region Syddanmark og Region Midtjylland (hhv. 2,2 og 2,3 % årligt). Over perioden har huslejestigningerne været større for ældre end nyere afdelinger, hvilket har medvirket til at mindske forskellene i kvadratmeterhuslejen mellem de ældre og nyere afdelinger. Samme konklusioner fremkommer, når der udelukkende betragtes familieboliger (tabel 4B, side 20). 8

10 - og udgiftsstatistik 2014 Af tabel 7 tabel 8C (siderne 25-28) fremgår huslejen inkl. vandforbrug. Heraf ses, at den gennemsnitlige husleje for alle boligtyper er 22 kr. højere pr. m 2 eller 2,9 %, når der tages højde for individuel vandmåling. Det gennemsnitlige vandtillæg er desuden højere for nye boligafdelinger svarende til, at der i højere grad er individuelle vandmålinger i nyere boliger. Tillægget er således i gennemsnittet blot 15 kr. pr. m 2 for afdelinger opført i perioden før 1958 og fra 1958 til 1967, mens tillægget overstiger 35 kr. pr. m 2 for boliger opført efter Derudover er der små forskelle i størrelsen af vandtillægget mellem de forskellige regioner og boligtyper, som primært relaterer sig til ibrugtagelsesåret. I afsnittet om datagrundlaget (fra side 3) beskrives metoden bag udregningen af vandtillægget. 9

11 - og udgiftsstatistik Figur og tabeloversigt Figur B: Gennemsnitlig årlig kvdratmeterhusleje 2014 fordelt efter kommuner, kr. pr. m Tabel 1: Den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter ibrugtagelsesår Tabel 2: Den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter ibrugtagelsesår, afdelingstype 2A. Familieboliger B. Ældreboliger C. Ungdomsboliger Figur C: Den årlige kvadratmeterhusleje i familieboliger Tabel 3A: 2014 for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse kr. pr. m Tabel 3B: 2014 for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse - Ibrugtagelsesår og kr. pr. m² Tabel 4A: udviklingen alle almene boliger (kr. pr. m²) Tabel 4B: udviklingen familieboliger (kr. pr. m²) Tabel 5A: Den årlige huslejestigning alle almene boliger Tabel 5B: Den årlige huslejestigning familieboliger Figur D: Den årlige huslejestigning for familieboliger opgjort på regioner Tabel 6: Antal familieboliger pr. 1. januar 2014 fordelt efter ibrugtagelsesår og husleje i kr. pr. m² Figur E: Familieboliger 2014 fordelt efter huslejeniveau Tabel 7: 2014 for alle almene boliger opgjort på ibrugtagelsesår og regioner - inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m²) Tabel 8: 2014 opgjort på afdelingstype, ibrugtagelsesår og regioner inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m 2 ) Tabel 8A. Familieboliger Tabel 8B. Ældreboliger Tabel 8C. Ungdomsboliger

12 - og udgiftsstatistik 2014 Figur B: Gennemsnitlig årlig kvdratmeterhusleje 2014 fordelt efter kommuner, kr. pr. m 2 Note: Kortet er baseret på DAGI-kort fra Geodatastyrelsen Intervallerne har samme størrelse 11

13 - og udgiftsstatistik 2014 Tabel 1: Den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter ibrugtagelsesår Alle almene boliger Hele landet Hovedstaden Stigning Stigning ,6% ,4% ,3% ,0% ,1% ,0% ,8% ,8% ,9% ,1% ,7% ,6% Samlet ,4% ,1% Sjælland Syddanmark Stigning Stigning ,9% ,3% ,9% ,7% ,1% ,4% ,6% ,0% ,4% ,7% ,5% ,3% Samlet ,9% ,0% Midtjylland Nordjylland Stigning Stigning ,7% ,2% ,5% ,6% ,5% ,0% ,6% ,9% ,7% ,7% ,4% ,5% Samlet ,6% ,6% Note: Den var der i alt almene boliger i Danmark. statistikkens boliger udgør dermed 96 % af den samlede almene boligmasse. 12

14 - og udgiftsstatistik 2014 Tabel 2: Den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter ibrugtagelsesår, afdelingstype 2A. Familieboliger Hele landet Hovedstaden Stigning Stigning ,2% ,2% ,8% ,4% ,7% ,7% ,3% ,6% ,8% ,8% ,6% ,4% Samlet ,2% ,5% Sjælland Syddanmark Stigning Stigning ,9% ,4% ,9% ,6% ,5% ,2% ,7% ,3% ,3% ,1% ,6% ,5% Samlet ,2% ,9% Midtjylland Nordjylland Stigning Stigning ,7% ,9% ,7% ,3% ,9% ,8% ,2% ,1% ,6% ,3% ,5% ,2% Samlet ,0% ,9% Note: Den var der i alt familieboliger i Danmark. statistikkens familieboliger udgør 95 % af de samlede familieboliger. 13

15 - og udgiftsstatistik 2014 Tabel 2: Den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter ibrugtagelsesår, afdelingstype 2B. Ældreboliger Hele landet Hovedstaden Stigning Stigning ,5% ,9% ,4% ,4% ,0% ,5% ,0% ,7% ,9% ,2% Samlet ,7% ,7% Sjælland Syddanmark Stigning Stigning ,0% ,0% ,5% ,8% ,1% ,1% ,2% ,1% ,6% ,6% Samlet ,5% ,9% Midtjylland Nordjylland Stigning Stigning ,8% ,9% ,5% ,4% ,2% ,0% ,0% ,5% ,3% ,5% Samlet ,1% ,3% Note: Den var der i alt ældreboliger i Danmark. statistikkens ældreboliger udgør 85 % af de samlede ældreboliger. 14

16 - og udgiftsstatistik 2014 Tabel 2: Den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter ibrugtagelsesår, afdelingstype 2C. Ungdomsboliger Hele landet Hovedstaden Stigning Stigning ,0% ,5% ,7% ,5% ,8% ,5% ,7% ,5% ,9% ,5% Samlet ,6% ,6% Sjælland Syddanmark Stigning Stigning ,9% ,4% ,6% ,1% ,1% ,8% ,3% ,7% ,2% ,0% Samlet ,2% ,5% Midtjylland Nordjylland Stigning Stigning ,9% ,3% ,6% ,3% ,3% ,6% ,1% ,2% ,4% ,4% Samlet ,5% ,8% Note: Den var der i alt ungdomsboliger i Danmark. statistikkens ungdomsboliger udgør 83 % af de samlede ungdomsboliger. I forbindelse med - og udgiftsstatistik 2014 er der sket en revision af beregningerne af gennemsnitshuslejen for ungdomsboliger ibrugtaget før 1991 for hele landet, som bevirker et databrud i forhold til tidligere års udgivelser. 15

17 - og udgiftsstatistik 2014 Figur C: Den årlige kvadratmeterhusleje i familieboliger Kr. pr. m Ibrugtagelsesår Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 16

18 - og udgiftsstatistik 2014 Tabel 3A: 2014 for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse kr. pr. m 2 Hele landet Hovedstaden M Samlet Sjælland Syddanmark M Samlet Midtjylland Nordjylland M Samlet

19 - og udgiftsstatistik 2014 Tabel 3B: 2014 for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse - Ibrugtagelsesår og kr. pr. m² Ibrugtagelsesår M Samlet Samlet gns

20 - og udgiftsstatistik 2014 Tabel 4A: udviklingen alle almene boliger (kr. pr. m²) Gennemsnitlig årlig stigning Region Hovedstaden ,4% Sjælland ,7% Syddanmark ,2% Midtjylland ,3% Nordjylland ,8% Samlet gns ,4% Ibrugtagelsesår før ,6% ,3% ,1% ,0% Samlet gns ,4% Boligtype Familieboliger ,3% Ældreboliger ,4% Ungdomsboliger ,4% Samlet gns ,4% 19

21 - og udgiftsstatistik 2014 Tabel 4B: udviklingen familieboliger (kr. pr. m²) Gennemsnitlig årlig stigning Region Hovedstaden ,3% Sjælland ,6% Syddanmark ,1% Midtjylland ,2% Nordjylland ,3% Samlet gns ,3% Ibrugtagelsesår før ,5% ,5% ,9% ,4% Samlet gns ,3% 20

22 - og udgiftsstatistik 2014 Tabel 5A: Den årlige huslejestigning alle almene boliger Gennemsnitlig årlig stigning Region Hovedstaden 1,6% 3,4% 2,5% 2,1% 2,4% Sjælland 2,6% 2,8% 2,7% 2,8% 2,7% Syddanmark 1,2% 4,1% 1,6% 2,1% 2,2% Midtjylland 0,4% 3,9% 2,1% 2,6% 2,3% Nordjylland 2,1% 3,9% 1,7% 3,5% 2,8% Samlet gns. 1,5% 3,6% 2,2% 2,4% 2,4% Ibrugtagelsesår før ,1% 3,7% 2,2% 2,4% 2,6% ,2% 2,4% 2,3% 2,1% 2,3% ,4% 3,4% 1,6% 1,8% 2,1% ,3% 3,6% 1,4% 1,7% 2,0% Samlet gns. 1,5% 3,6% 2,2% 2,4% 2,4% Boligtype Familieboliger 1,5% 3,6% 2,0% 2,2% 2,3% Ældreboliger 1,9% 3,2% 1,9% 2,7% 2,4% Ungdomsboliger 2,6% 2,2% 3,1% 1,6% 2,4% Samlet gns. 1,5% 3,6% 2,2% 2,4% 2,4% 21

23 - og udgiftsstatistik 2014 Tabel 5B: Den årlige huslejestigning familieboliger Gennemsnitlig årlig stigning Region Hovedstaden 1,9% 3,6% 2,2% 1,5% 2,3% Sjælland 2,6% 2,3% 2,5% 3,1% 2,6% Syddanmark 1,3% 3,4% 1,8% 1,9% 2,1% Midtjylland 0,0% 4,0% 2,0% 3,0% 2,2% Nordjylland 1,4% 3,7% 1,4% 2,9% 2,3% Samlet gns. 1,5% 3,6% 2,0% 2,2% 2,3% Ibrugtagelsesår før ,1% 3,8% 2,2% 2,0% 2,5% ,9% 3,1% 2,4% 2,7% 2,5% ,4% 3,2% 1,4% 1,5% 1,9% ,3% 4,3% 0,4% 3,3% 2,3% Samlet gns. 1,5% 3,6% 2,0% 2,2% 2,3% Figur D: Den årlige huslejestigning for familieboliger opgjort på regioner Årlig ændring i procent 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 22

24 - og udgiftsstatistik 2014 Tabel 6: Antal familieboliger pr. 1. januar 2014 fordelt efter ibrugtagelsesår og husleje i kr. pr. m² Antal familieboliger Andel boliger Kr. pr. m I alt <0,1% <0,1% <0,1% ,1% ,2% ,1% ,3% ,5% ,6% ,7% ,3% ,0% ,3% ,0% ,0% ,9% ,4% ,0% ,1% ,3% ,2% ,9% ,0% ,8% ,0% ,6% ,0% ,7% ,7% ,6% ,4% ,6% ,8% ,1% ,0% ,0% ,7% Samlet ,0% Note: Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje i hver af kategorierne er markeret med fed skrift. Andelen af boliger er beregnet på baggrund af familieboliger 23

25 og udgiftsstatistik 2014 Figur E: Familieboliger 2014 fordelt efter huslejeniveau Andel af alle familieboliger 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Note: Den mørkere del af figuren angiver intervallet fra 25 til 75 % fraktilerne, dvs. at halvdelen af alle familieboliger havde en gennemsnitlig kvadratmeterhusleje på mellem ca. 621 og 840 kr. pr m 2. Kr. pr. m 2 24

26 - og udgiftsstatistik 2014 Tabel 7: 2014 for alle almene boliger opgjort på ibrugtagelsesår og regioner - inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m²) Hele landet Hovedstaden u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet Sjælland Syddanmark u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet Midtjylland Nordjylland u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet

27 - og udgiftsstatistik 2014 Tabel 8: 2014 opgjort på afdelingstype, ibrugtagelsesår og regioner inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m 2 ) Tabel 8A. Familieboliger Hele landet Hovedstaden u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet Sjælland Syddanmark u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet Midtjylland Nordjylland u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet

28 - og udgiftsstatistik 2014 Tabel 8: 2014 opgjort på afdelingstype, ibrugtagelsesår og regioner inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m 2 ) Tabel 8B. Ældreboliger Hele landet Hovedstaden u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet Sjælland Syddanmark u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet Midtjylland Nordjylland u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet

29 - og udgiftsstatistik 2014 Tabel 8: 2014 opgjort på afdelingstype, ibrugtagelsesår og regioner inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m 2 ) Tabel 8C. Ungdomsboliger Hele landet Hovedstaden u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet Sjælland Syddanmark u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet Midtjylland Nordjylland u. tillæg m. tillæg Tillæg u. tillæg m. tillæg Tillæg Samlet

30 - og udgiftsstatistik De almene afdelingers udgifter - budget 2014 Denne del af statistikken indeholder en opgørelse over udgifternes størrelse og sammensætning i henhold til afdelingernes budgetter for Da huslejen bliver fastsat med udgangspunkt i budgetterne, giver disse tabeller et indblik i huslejedannelsen i den almene boligsektor. I 2014 budgetterede de almene boligafdelinger med en udgift på 790 kr. pr. m 2 for en gennemsnitlig familiebolig på 78 m 2, svarende til en årlig udgift på kr Dette fremgår af tabel 9 (side 31). Over en fjerdedel af budgettet (28 % - kr ) var afsat til offentlige og andre faste udgifter, 21 % (kr ) blev afsat til kapitaludgifter, 20 % (kr ) til henlæggelser primært til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse, 17 % (kr ) blev afsat til variable udgifter, mens de resterende 14 % (kr ) var ekstraordinære udgifter. Den budgetterede husleje for en familiebolig i 2014 var 722 kr. pr. m 2, eller kr pr. år for en gennemsnitlig familiebolig (78 m 2 ). Dermed dækkes 91 % af afdelingernes udgifter af huslejen. Resten finansieres via lejeindtægter fra erhvervslejemål og institutioner, renteindtægter, driftssikring mv., samt især øvrige indtægter. Afdelingerne i Region Hovedstaden har de højeste budgetterede udgifter (885 kr. pr m 2 ), jævnfør tabel 10 (side 32). Dette er på trods af, at nettokapitaludgifterne er 16 % lavere end landsgennemsnittet (140 kr. pr. m² mod 166 kr. pr. m² på landsplan), hvilket bl.a. skyldes, at afdelingerne i Hovedstaden i gennemsnit er ca. 6 år ældre end i resten af landet. Det højere udgiftsniveau kan i stedet tilskrives, at de budgetterede udgifter til især ejendomsskat, vandafgift, renholdelse, andre variable udgifter og henlæggelser er markant højere end landsgennemsnittet. Afdelingerne i Region Sjælland har de næsthøjeste budgetterede udgifter, som følge af de relativt højeste nettokapitaludgifter blandt landets regioner, samt relativt høje udgifter til en række af posterne under offentlige og andre faste udgifter. I de tre øvrige regioner (Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland) er de budgetterede udgifter relativt ens. Afdelingerne i Syddanmark, som har de laveste budgetterede udgifter (pr. m 2 ), skiller sig dog ud i forhold til de øvrige ved at have de laveste variable udgifter, samt et relativt lavt niveau for henlæggelser (122 kr. pr. m 2 ). Endeligt skal det bemærkes, at afdelingerne i Nordjylland i gennemsnit afsætter færrest midler til henlæggelser (121 kr. pr. m 2 ). Af tabel 11, side 33 fremgår, at de budgetterede udgifter er højere, jo nyere en afdeling er. Det er især de større nettokapitaludgifter som er årsag til dette. Til gengæld har ældre afdelinger generelt relativt højere udgifter til henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt ekstraordinære udgifter til forbedringsarbejde og afskrivninger. Endeligt fremgår det af tabel 12 samt figurerne G1-G3 (siderne 36-38), at de budgetterede udgifter for de tre boligtyper varierer. I gennemsnit budgetteres der 790 kr. pr. m 2 i udgifter for familieboliger, mens der tilsvarende budgetteres hhv og 983 kr. pr. m 2 for ældre- og ungdomsboliger. For ældreboliger skyldes de højere budgetterede udgifter sammenlignet med familieboliger, at nettokapitaludgifterne er markant højere. For ungdomsboliger kan en stor del af det højere udgiftsniveau tilskrives højere nettokapitaludgifter. Men også på andre poster har boligtypen et højere udgiftsniveau. For familieboliger er 21 % af de budgetterede udgifter til nettokapitaludgifter, mens det er henholdsvis 49 % og 32 % for ældre- og ungdomsboliger. 29

31 - og udgiftsstatistik Figur og tabeloversigt Tabel 9: Udgifter - budget 2014 for familieboliger fordelt på hovedposter Tabel 10: Udgifter - budget 2014 for familieboliger i kr. pr. m 2 fordelt på regioner og hovedposter Tabel 11: Udgifter - budget 2014 for familieboliger i kr. pr. m 2 opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter Figur F: Udgifter - budget 2014 for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter - i procent Figur F1. Ibrugtagelsesår før Figur F2. Ibrugtagelsesår Figur F3. Ibrugtagelsesår Figur F4. Ibrugtagelsesår Tabel 12: Udgifter - budget 2014 i kr. pr. m 2 fordelt på afdelingstyper og hovedposter Figur G: Udgifter - budget 2014 fordelt på afdelingstyper og hovedposter - i procent Figur G1. Familieboliger Figur G2. Ældreboliger Figur G3. Ungdomsboliger

32 - og udgiftsstatistik 2014 Tabel 9: Udgifter - budget 2014 for familieboliger fordelt på hovedposter Udgifter pr. m 2 (i kr.) Fordeling Årlig udgift for 78 m 2 (i kr.) Budgetterede udgifter Nettokapitaludgifter % Offentlige og andre faste udgifter % Ejendomsskatter 50 6% Vandafgifter 29 4% Renovation 27 3% Forsikringer 15 2% Energiforbrug 20 3% Bidrag til Landsbyggefonden 26 3% Administrationsbidrag 51 6% Andet 1 5 1% 377 Variable udgifter % Renholdelse 79 10% Almindelig vedligeholdelse 34 4% Andet 21 3% Henlæggelser % Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse % Istandsættelse ved fraflytning 22 3% Tab ved lejeledighed og fraflytning 7 1% 537 Andet 2 0% 191 Ekstraordinære udgifter % Forbedringsarbejder og afskrivning 82 10% Bygningsrenovering og ombygning 22 3% Andet 8 1% 607 Udgifter i alt % Afsat til uforudsete udgifter 0 0% 2 I alt % Budgetterede indtægter % Lejeindtægter erhverv og institutioner 11 1% 882 Renteindtægter 8 1% 630 Driftssikring mm. 15 2% Øvrige indtægter 34 4% I alt % Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 2 Jfr. tabel 2A. 31

33 - og udgiftsstatistik 2014 Tabel 10: Udgifter - budget 2014 for familieboliger i kr. pr. m 2 fordelt på regioner og hovedposter Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland Budgetterede udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved lejeledighed og fraflytning Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt Budgetterede indtægter i kr. pr. m Lejeindtægter erhverv og institutioner Renteindtægter Driftssikring mm Øvrige indtægter I alt Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 2 Jfr. tabel 2A. 32

34 - og udgiftsstatistik 2014 Tabel 11: Udgifter - budget 2014 for familieboliger i kr. pr. m 2 opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter Før Budgetterede udgifter i kr. pr. m2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved lejeledighed og fraflytning Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt Budgetterede indtægter i kr. pr. m Lejeindtægter erhverv og institutioner Renteindtægter Driftssikring mm Øvrige indtægter I alt Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 2 Jfr. tabel 4B 33

35 - og udgiftsstatistik 2014 Figur F: Udgifter - budget 2014 for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter - i procent Figur F1. Ibrugtagelsesår før 1968 l alt 747 kr. pr. m 2 fordelt på: 17% 5% 8% Nettokapitaludgifter 7% Ejendomsskatter Administrationsbidrag 23% 21% Øvrige offentlige og andre faste udgifter (se note) Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter 19% Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. Figur F2. Ibrugtagelsesår I alt 803 kr. pr. m 2 fordelt på: 18% 23% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter Administrationsbidrag 19% 6% 6% Øvrige offentlige og andre faste udgifter (se note) Variable udgifter Henlæggelser 17% 13% Ekstraordinære udgifter Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. 34

36 - og udgiftsstatistik 2014 Figur F3. Ibrugtagelsesår I alt 849 kr. pr. m 2 fordelt på: 4% 16% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter 44% Administrationsbidrag 15% Øvrige offentlige og andre faste udgifter (se note) Variable udgifter Henlæggelser 10% Ekstraordinære udgifter 6% 5% Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. Figur F4. Ibrugtagelsesår I alt 910 kr. pr. m 2 fordelt på: 11% 1% Nettokapitaludgifter 11% Ejendomsskatter Administrationsbidrag 7% 5% 61% Øvrige offentlige og andre faste udgifter (se note) Variable udgifter Henlæggelser 4% Ekstraordinære udgifter Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden. 35

37 - og udgiftsstatistik 2014 Tabel 12: Udgifter - budget 2014 i kr. pr. m 2 fordelt på afdelingstyper og hovedposter Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Budgetterede udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved lejeledighed og fraflytning Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Afsat til uforudsete udgifter I alt Budgetterede indtægter i kr. pr. m Lejeindtægter erhverv og institutioner Renteindtægter Driftssikring mm Øvrige indtægter I alt Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 2 Jfr. tabel 4A. 36