Vertikale dræn på Vestkysten

Transkript

1 Vertikale dræn på Vestkysten - stor sandopbygning i stedet for sandtab Af ingeniørerne Poul Jakobsen og Claus Brøgger, SIC Denne artikel er en opfølgning af indlæggene bragt i GeologiskNyt 1/7. Opålingerne efter år viser, at anvendelse af de vertikale drænrør so kystbeskyttelse har stoppet erosionen syd for Hvide Sande havn. Middelstrandhøjden er hævet signifikant i forhold til Ref-oråde 1 og Ref-oråde uden vertikale dræn. Opålingerne viser endvidere, at der er læsideakkuulation i Ref-oråde 3 i odsætning til høfder og bølgebrydere, so skaber stor læsideerosion. Satidig er der sket en betydelig sandopbygning i forkanten af klitten og forstranden i de drænede oråder. Dette har edført forøget sandfygning til baglandet i odsætning til Ref-oråde 1 og, hvor der er stor bølgeerosion. Det er derfor nødvendigt at plante fx hjæle fra klitfoden og 1-15 eter ud på stranden, så sandet fastholdes på forstranden. Klit Efter to år og en hård vinter på Vestkysten ed ikke indre end fe store fra oktober til. januar 7 har sandtabet på stranden i Røroråde 1og sat Ref-oråde 3 kun været Sandopbygning Systeet ed vertikale dræn giver so tidligere beskrevet læsidetillæg af vasket sand i odsætning til hårde konstruktioner, so Sandtillæg på projektorådet Noralt eter kysttilbagerykning pr. år svarende til Forstrand Sandopbygning: 7. 3 Figuren viser den norale årlige kysttilbagerykning på, eter i alt sat kystopbygningen i forstranden og forkanten af klitten 7. 3 i 5.(Grafi k: UVH odifi ceret efter udlæg af forfatterne; anvendt i 1/7) giver læsideerosion. Storen i arts 7 ligger efter opålingen for de første to år og er derfor ikke ed i beregningerne. Strandfodringen på 9. 3 ved Søndervig er skyllet i havet, og det vurderes, at havet har taget yderlige ca.. 3 af klitterne i strandfodringsorådet nord og syd for Søndervig, hvor der er store klitskader. Søndervig uden drænrør 5 og 7 Sandfodring ved Søndervig d. 5. juli 5 efter strandfodring ed 9. 3 sand på stranden. Vandstand: +5 c. (Foto: P. Jakobsen d ) Søndervig d. 1 januar 7 efter en investering på, io. kr. i strandog revlefodring. Strandfodringen er skyllet i havet, og havet har taget ca.. 3 af klitterne. Vandstand: +5 c. (Foto: P. Jakobsen) GeologiskNyt /7 9

2 Krylen nord for Søndervig Bunkerne vælter ud af klitterne efter vinterens store i /7, so vi så ved Søndervig i 5. Strandfodringen på 9. 3 er skyllet i havet. (Foto: P. Jakobsen) Strand- og revlefodringen ved Søndervig har kostet ca. io. kr. incl. skråningsbeskyttelsen, so kostede ca. 8, io. kr. So beskrevet i GeologiskNyt 1/7 har systeet ed de vertikale drænrør stoppet erosionen i læside-erosionsorådet syd for Hvide Sande havn. Satidig er der sket en sandopbygning fra klittoppen og ud til kystlinen på 7. 3, så den salede effekt er 8. 3 i det første år. Hvis sandængden i forstranden beregnes ed baggrund i den nye beregningsetode baseret på fastlåste referencelinier, er sandtillægget og en salet effekt på i det første år. Vinddata So vi ser i figuren nedenfor til venstre, er vindhastigheden på Hvide Sande væsentligt lavere end vindhastigheden på Torsinde og Blåvandshug. Dette skyldes vindålerens placering på rensningsanlægget inde bag klitterne i Hvide Sande. Vindåleren viser således 7-1 /sek for lidt ved vestlige vindretninger. Det er derfor nødvendigt at interpolere vinddata for Torsinde og Blåvandshug. Data for iddelvinde i Torsinde ses på figuren nederst til højre ålingerne staer fra d januar. Efterfølgende har vi kvalitetsvurderet KDI s (Kystdirektoratets) vinddata fra Slusen i Hvide Sande, en disse vinddata var også signifikant afvigende fra Torsinde og Blåvandshug, idet vindåleren var nedslidt og til slut blæste ned i storen d januar 7. Med baggrund i vinddata fra Blåvandshug og Hvide Sande er der registreret følgende store på Vestkysten i vinteren /7: Det er en fejl at der ikke blev opsat en vindåler i projektorådet i forbindelse ed projektstart i januar 5. Dato for store 7. oktober, 1. januar, januar 7 1. januar, januar, 7 Maksial vandstand 1,5 1,75,1 1,78 1,78 Opåling på stranden blev påbegyndt d.. januar og afsluttet d. 5. januar 7. Alleopålinger er udført af Carl Bro A/S Vindhastighedsdata fra d. 1. januar, 7. (Grafi k: gengive ed tilladelse fra DMI) Klokkeslet Middelvind data fra Torsinde fra d januar, 7. (Grafi k: gengivet ed tilladelse fra DMI) 1 GeologiskNyt /7

3 c c c Middelvandstand 5 jan-5 c feb-5 ar-5 apr-5 aj-5 jun-5 jul-5 aug-5 sep-5 okt-5 nov-5 dec-5 8,59 -,5-9, -8,5-3, -,,7 1, 1,7,9 31,89 5, Middelvandstand sat januar 7 c -1 - jan- feb- ar- apr- aj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- jan-7 c -8, -5,5-1,,5,77 -, -3,1 1,57 13, 3,3 8,3, 55,13 Fanærozoiku Geologisk tidsskala Kænozoiku Mesozoiku Subæra Syste/ Eon Æra periode Kvartær Tertiær Neogen Palæogen Kridt Jura Trias Per Karbon io. år,1 1,8 5,3 3, 33,9 55,8 5,5 99, 15,5 11, 175, 199, 8, 5, 51,, 7, 99, 3,5 311,7 318,1 3, 35,3 359, Holocæn Pleistocæn Pliocæn Miocæn Oligocæn Eocæn Palæocæn Melle Melle Lopingien Guadalupien Cisuralien Serie Melle Melle Figurerne viser iddelvandstanden ånedsvis i henholdsvis 5 og i sat januar 7. (Grafi k: UVH odifi ceret efter udlæg af forfatterne) MILJØRÅDGIVNING JORD & GRUNDVAND Forureningsundersøgelser Jordforureninger Grundvandsforureninger Indeklia Anlægsarbejde Klassificering af jord Ændret arealanvendelse Myndighedsbehandling Geofysik Lokalisering af ledninger og tanke Lokalisering af vandskader i bygninger Kortlægning af jordlagene POUL FALKENBERG ApS MILJØRÅDGIVNING - JORD & GRUNDVAND Nordre Strandvej 119A, DK-315 Hellebæk Tlf: Vandstand. Middelvandstanden på Vestkysten lå i 5 +,55 c over DVR 9, so det ses på figuren øverst på denne side. (DVR = Dansk Vertikal Referance er et nyindført højdesyste, der er baseret på det seneste præcisionsnivelleent det betegnes Højdesyste DVR 9 ). Middelvandstanden på Vestkysten lå i +9,53 c over DVR 9. Middelvandstanden var i storperioden fra d.. oktober til d.. januar 7 +5,5 c over DVR 9. SIC-systeet blev således testet under forhold, so svarer til den globale vandstandsstigning over 1 år. Man ser tydeligt den forhøjede iddelvandstand i ånederne oktober, noveber, deceber i sat januar i 7 på ovenstående figur. Tilsvarende ser an lavere værdier i 5. Palæozoiku Devon Silur Ordoviciu Kabriu Pennsylvanien Mississippien Proterozoiku Arkæiku Neoproterozoiku Mesooproterozoiku Palæoproterozoiku Neoarkæiku Mesoarkæiku Palæoarkæiku Eoarkæiku 385,3 397,5 1, 18,7,9 8, 3,7,9 71,8 88,3 51, 513, 5, Melle Pridoli Ludlow Wenlock Llandovery Melle Furongien Melle Systebetegnelserne for Proterozoiku er ikke edtaget. For Arkæiku forligger der ingen systenavne. GeologiskNyt /7 11

4 Bølger 7 Bølgehøjder iddel 5 () 5 Bølger So det ses på nederste illustration på figuren til højre på denne side, viser bølgeåleren nogle voldsoe bølgehøjder i januar 7, hvilket indikerer, at vejret har været ekstret hårdt på Vestkysten i vinteren 7. Bølgedata er registreret over perioder af inutter på x-aksen. Data er levet af KDI De højeste ålinger på over 1 eter (arkeret ed en stjerne på figuren) forekoer dog ikke realistiske og anses derfor for at være fejlagtige. 3 1 Opdeling af projektorådet Bølgehøjder over 1 år 1.8 Fastlåste linier Ref Offshore 3 Røroråde 1 1 Ref. Røroråde 1 8 Ref. 3 Offshore 1 Forstrand Klit 3 1 eter Klitten er defineret fra kote + i DVR 9 til klittop. Forstranden er fra kote + i klitfod og 1 ud od havet. Kote + i klitfoden er fastlåst til opålingen i januar 5, hvor anlægget er etableret. Offshore 1 er 3 eter bred og fastlåst til referencelinien i kote + januar 5. Offshore er 3 eter bred og fastlåst til Offshore 1. (Grafik: UVH odificeret efter udlæg af forfatterne; anvendt i 1/7) Figuren til højre viser tværsnittet af strandprofilet og grundlaget for beregningen af iddelstrandhøjden i 1 eters bredde. Det viste eksepel angiver en iddelstrandhøjde på, og dered 3 pr. eter. (Grafik: UVH odificeret efter udlæg af forfatterne) Bølgehøjder iddel sat jan. 7 () 1 Middelstrandhøjde Bølgehøjder over 13 åneder Bølgehøjder ålt i henholdsvis 5 og sat januar 7. Beærk ålingerne arkeret ed en stjerne disse forekoer urealistiske og kasseres derfor. (Grafik: UVH odificeret efter udlæg af forfatterne) Forkant af k klittop Pkt. 1 Pkt. 1 Pkt. 3 Pkt. 3 Klittop Forkant af k klit Forkant af klit Forstrand Offshore Offshore 1 (3 ) (3 ) DVR 9 Klit Strandbredde (1 ) Referencelinie eter 1 eter Voluen: x 1/ = 3 Figuren til højre viser forkanten af klitten sat ålepunkterne på klittoppen, så udviklingen i klitten kan beregnes. I det første år var der en akkuulation i forkanten af klitten i de drænede oråder på 3 pr. eter (ses på figuren nederst s. 13). I de drænede oråder er der en opbygning på toppen ed pr. år (se teksten side 15), og den salede opbygning i klitten er således pr. år. (Grafik: UVH odificeret efter udlæg af forfatterne) 1 Forkant af klittop 3 på ét år på ét år Beregningseksepel Opbygning i forkanten af klitten (i de drænede oråder): 3 pr. år Opbygning på toppen af klitten: pr. år Salet opbygning i klitten pr. år: pr. år GeologiskNyt /7

5 Design Målet ed projektet er at bygge en 7-1 bred sandstrand foran klitterne i et balanceprofil (teoretisk: Et profil der ikke eroderes). Der sættes ax. 11 oduler i de enkelte rækker. Modulerne er neddykkede 5 c i stranden. Middelstrandhøjden skal være større end 1,3. Når iddelstrandhøjden er større end 1,3, ser an nelig ikke haverosion i klitterne i storsituationer. Når iddelstrandhøjden er 1,3, har an en buffer på 13 3 pr. eter langs stranden (jævnfør figuren på foregående side). Kystlinien skal være så lige so uligt for at opnå de bedste resultater. Resultat efter år Opålingerne viser, at iddelstrandhøjden. So beskrevet nederst på side 1 er iddelstrandhøjden den vigtigste faktor, når an skal evaluere styrken på en strand (odstandsdygtigheden). Middelstrandhøjden (figuren øverst på siden), viser ed et enkelt tal den gennesnitlige strandhøjde i 1 eters bredde fra klitfoden og ud od havet i de enkelte oråder. Det sae tal angiver satidig antallet af 3 i forstranden, når an ganger tallet ed 1. Opålingerne viser, at iddelstrandhøjden er større end 1,3 i begge rør oråder sat Ref-oråde 3, hvor der er læsidetillæg ed vasket sand. I odsætning hertil er iddelstrandhøjden faldet i Ref-oråde 1 fra 1, eter til 73 c., og i Ref-oråde fra 1,35 til 9 c. Den oprindelige strand er således borteroderet i Ref-oråde, so var det stærkeste oråde i januar 5. Satidig ser vi en forøgelse af iddelstrandhøjden i Ref-oråde 3. Dette skyldes aflejringen af vasket sand fra Røroråde, og vi kan hered se, at strande ed vertikale dræn giver læsideakkuulation i odsætning til høfder og bølgebrydere, so giver stor læsideerosion. Denne proces foregår også inde i Røroråde 1, en vil først give udslag i Ref-oråde i løbet af nogle år. Klitudvikling Når iddelstrandhøjden bliver signifikant højere i de drænede oråder, fyger sandet fra forstranden eget lettere ind i baglandet og edfører en forstærkning af klitterne, so vi uddyber nærere på de efterfølgende sider. I Ref-oråde 1 er erosionen fra januar til januar 7 17,1 3. I Ref-oråde er erosionen 1, 3 pr. eter, so det ses på figuren nederst på siden. Modsætningsvis er erosionen i Røroråde 1 og Røroråde henholdsvis 9,9 3 og 9,8 3. Det vil sige, at kliterosionen i forkanten,5 1,5 1,5 Jan-5 Jul-5 Jan- Jul- Jan-7 Middelstrandhøjde perioden 5-7 Jan-5 Jul-5 Jan- Jul- Jan-7 () Ref-oråde 3 Røroråde Ref-oråde Røroråde 1 Ref-oråde 1,75 1,8 1,31 1,58 1,81 Læsidetillæg 1,5 1,8,17,11 1,1 1,35 1,3,81,9,9 1,3 1,51 1,1 1,3 1,3 1, 1,8,95,88 Middelstrandhøjden er beregnet fra klitfoden i kote, og 1 eter ud od havet, so vist på foregående side. (Grafi k: UVH odifi ceret efter udlæg af forfatterne) jan- jan-7 tillæg i alt erosionstype jan- Klitudvikling januar 5-januar 7 jan-7 ( 3 ),73 Ref-oråde 3 Røroråde Ref-oråde Røroråde 1 Ref-oråde 1 1,3,7 13, 19, 1,9 5, 1,9-8, 9,5 -, 1,7 9,8-1, 9,9-17,1 læsidetillæg (iks af vind- og bølgeerosion) vinderosion bølgeerosion vinderosion bølgeerosion Figuren viser klitudviklingen i henholdsvis januar og januar 7. I røroråderne er det priært vinderosionen, der doinerer, ens det er bølgeerosionen, der doinerer i referenceoråderne. (Grafi k: UVH odifi ceret efter udlæg af forfatterne) af klitterne er dobbelt så stor i Ref-oråde 1 og Ref-oråde i forhold til de drænede røroråder. I røroråderne er det priært vinderosion, der doinerer, ens der i referenceoråderne priært er doinans af GeologiskNyt /7 13

6 Klitfodsbevægelse i relation til iddelstrandhøjde 15 1 Ref-oråde 3 Røroråde Ref-oråde Røroråde 1 Ref-oråde Klitfrerykning her når bølgerne ikke ind til klitterne Klitfrerykning her når bølgerne ikke ind til klitterne Væsentlig tilbagerykning af klitfoden Station 3 Station Middelstrandhøjde Klitfod () 11 k Station 1 Væsentlig tilbagerykning af klitfoden Middelstrandhøjde Figuren viser klitfodsbevægelsen saenstillet ed iddelstrandhøjden. (Grafi k: UVH odifi ceret efter udlæg af forfatterne) bølgeerosion, so vi ser det på figurerne på denne side. Klitfoden er rykket op til 1,5 eter tilbage i Referenceoråde 1 og op til 17 eter tilbage i Referenceoråde, hvor havet har været dybt inde i klitterne. Klitfodsbevægelse Figuren øverst på denne side viser ændringerne i klitfoden saenholdt ed iddelstrandhøjden. Man ser tydeligt, at klitfoden rykker fre i de drænede oråder (for eksepel i Røroråde 1 og Røroråde ), ens der er bølgeerosion i oråderne ed lav iddelstrandhøjde (for eksepel i Reforåde 1 og ). Bølgeerosionen fører aterialerne tilbage til havet, ens sandet går tabt inde i baglandet ved vinderosion. Der er således en væsentlig forskel på erosionen i forkanten af klitterne i henholdsvis røroråderne og i referenceoråderne. i klitfod januar 5 - januar 7 15 Ref-oråde 3 Røroråde Ref-oråde Røroråde 1 Ref-oråde Klitfod jan- Klitfod jan-7 () 11 k Vind- og bølgeerosionens indfl ydelse på reference- og røroråderne. (Grafi k: UVH odifi ceret efter udlæg af forfatterne) 1 GeologiskNyt /7

7 Vinderosion I forbindelse ed drænede strande er det nødvendigt at fokusere på vinderosionen i forstranden. I det første år registrerede vi en opbygning af sand på forkanten af klitten på ca. 3 i de drænede oråder. Disse 3 er borteroderet af vinden i forstranden og blæst op i forkanten af klitten. Efterfølgende har vi ålt, at klitterne i de drænede oråder hæver sig på toppen ed 9 1 c på,5 år i et 3 eter bredt bælte. Dette svarer til over,5 år eller pr. eter o året. Vi kan således se, at vinderosionen i forstranden er indst pr. eter pr. år eller ca. 1 3 over 3 år. Vi skal således se nærere på to forhold. For det første sænkes forstranden i de drænede oråder ca. 1 c i løbet af 3 år, hvis stranden er 1 eter bred. Erosion i forstranden er således ikke bare erosion, en der skal skelnes elle vinderosion i de drænede oråder og bølgeerosion i Ref-oråde 1 og Ref-oråde, hvor forstranden reelt er borteroderet af bølgerne. For det andet er det iidlertid kun de finkornede aterialer, so fyger op i klitterne, ens ral og sten forbliver i forstranden. Vinderosionen er således en væsentlig faktor, når vi taler o, at aterialerne bliver grovere i forstranden, når strandene drænes. Det er et faktu at vinden blæser ca. 1 3 sand pr. eter over 3 år op i klitterne. Sigteprøver fra forstrand og klit Materialeprøverne i stranden og klitterne, der er illustreret i tabellen nederst på denne side, viser følgende: 33 % af aterialerne i forstranden er grovere end, i korndiaeter 39 % af aterialerne i forstranden er grovere end, i korndiaeter. 5 % af aterialerne i forstranden er grovere end 1, i korndiaeter. Jan-5 Jul Røroråde 1 Station 1 Jan-5 Jul-7 Punkt 1 Punkt Punkt 3 Punkt Gennesnit 1, 1, 9,99 9,9 af de 11,38 11,5 11,3 1,9 punkter (),7 1,19 1,,8,9 Station Punkt 1 1 Punkt Punkt 3 3 Punkt Gennesnit 5 Jan-5 jan-5 1, 11,7 11,8 1,79 af de Jul-7 jul-7 1,95 1,77 13,1 1,5 punkter (),71 1,7 1,3 1,8 1, 1,35 () Jan-5 Jul-7 () De to fi gurer viser data for sandopbygning i klitten i Røroråde 1 fra Station 1 og Station (lokaliteterne for disse ses på fi guren side 1, og placering af de punkter på side 1). (Grafi k: UVH odifi ceret efter udlæg af forfatterne) Satidig viser prøverne i klitterne, at: 98 % af sandet i klitterne har en korndiaeter so er indre en 1, 8 % har en korndiaeter so er indre end,5 Sigteanalyser af sandet i klitterne viser, at det sand, so fyger op i klitterne, er eget finkornet og har en korndiaeter, so fortrinsvis er indre en,5. Vi kan således se, at den salede ængde sand, so er sorteret af vinden i forstranden, er den dobbelte ængde i forhold til de sandængder, vi finder i klitterne. Den vindsorterede sandængde pr. eter i forstranden er således ca. 3 pr. eter over 3 år. Vi kan derfor konstatere, at aterialerne i forstranden bliver grovere og grovere over Kornstørrelse 5 Rør 8 (%) 5 Rør 7 (%) Rør 7 (%) Rør (%) 7 Rør 7 (%) 7 Rør (%) 5 Klitfod (%) 7 Klitfod (%) 7 Forkant klit (%) 7 Bagkant klit (%) 7 Bagkant klit (%) <,3,1 Sigteprøver fra forstrand og klit,13,5,1 1,7,1 8,5 1,8,1 13,,1 8,5,1,,1,3 1,1,7 1 18,,5 3 35,9,9 59 5,8 5, 7,1 88,9 78, 83, ,5 5,3 51,7 57, 7,9 5,5 37,9 58,5 59,7 7, 1,8,7,8,7 7,5 79, 7,8 5,9 8,5 8, 9,1 91, 95,1 89 8,5 8, 9,1 91, 95, ,7 3,3 99,7 9, 99,1 88,1 59, ,1 1 1 Tabellen viser data for sigteprøver fra forstranden og klitten. Tallene er vist i procent. GeologiskNyt /7 15

8 Ref-oråde Station I Ref-oråde er klitfoden rykket 17 eter tilbage herved er klitten helt forsvundet. (Foto: Poul Jakobsen anvendt i GN1/7) - - Jan-5 Jul-7 () - Jan-5 Jul-7 Punkt 1 Punkt Punkt 3 Punkt Gennesnit 11,88 11,89 1,5 1, af de 7,8 1,3 1,98 1,3 punkter () -,,5,8,3 -,71 tid, og stranden får således en væsentligt bedre dræningsevne generelt, idet K-værdien (den hydrauliske ledningsevne) forøges signifikant i de drænede oråder på grund af vindsortering i forstranden. Sandet fra Nordsøen, so bruges til sandfodring på Vestkysten, har ifølge KDI typisk en korndiaeter elle,5 og,5, en sandet er reelt ubrugeligt til strand- og revlefodring ifølge aerikanske eksperter (NBPC, Hawaii), og an bør derfor nøje overveje, o det i fretiden er denne etode, an bør anvende. Der er iidlertid eget stor forskel på vindsorteringen i Røroråderne 1 og og Ref-oråde 1 og, hvor iddelstrandhøjden er eget lav. Det ser an tydeligt i de to følgende illustrationer. For eksepel ser an i figuren til højre fra Ref-oråde, at højden af klittoppen falder i begge stationer. Til gengæld bliver klittoppen højere i Station 1 og i Røroråde 1 (figuren øverst på foregående side) Jan-5 Jul-7 Station Jan-5 Jul-7 () Punkt 1 Punkt Punkt 3 Punkt Gennesnit 11,5 1,33 15,33,5 af de 7,35 11,88 1,37,5 punkter () -3,9 -,5 -,9 -, -,38 De to fi gurer viser data for udviklingen på toppen af klitten i Ref-oråde fra Station 3 og Station (lokaliteterne for disse ses på fi guren øverst på side 1, og placering af de punkter på side 1). (Grafi k: UVH odifi ceret efter udlæg af forfatterne) VI HAR JORD I HOVEDET..! - og plads til ere Bioteknisk Jordrens SOILREM er Danarks landsdækkende jordrenser, når det gælder olie- og keikalieforurening ed anlæg i Kalundborg, Esbjerg, Aalborg og på Ærø, Sasø og Bornhol. Kontakt os på tlf GeologiskNyt /7

9 Haverosion: Station i Ref-oråde Profil efter stor 15 Nyt balanceprofil Haverosion. Allan Christensen fra Carl Bro A/S står her i forkanten af klitten, so tidligere var toppunktet på klitten. (Foto: P. Jakobsen) Haverosion. Stregerne arkerer hhv. profi let efter storen og det nye balanceprofi l. Toppen af klitten er faldet ned på stranden. (Foto: P. Jakobsen) Vinderosion: Station 1 i Røroråde 1 Vinderosion. Der fi nder klitopbygning sted i de drænede oråder. Klitterne er hævet i de drænede oråder elle 9 c og 1 c over,5 år i de ålepunkter på toppen af klitterne, idet en del af sandet fra forkanten af klitten er føget længere ind i klitsysteet (ca 1 3 pr. eter). (Foto: P. Jakobsen) Bjerregårdsvej i hhv.5 og 7 Bjerregårdsvej før etablering af røroråderne i 5 til venstre og til højre i arts 7 efter kraftig sanddrift til baglandet. (Foto tv.:copyright: Google Earth apping service; foto th.: Foto: P. Jakobsen) GeologiskNyt /7 17

10 Bjerregårdsvej nr. 35 og 37 Flere ejendoe er begravede i sand på grund a fsanddriften til baglandet her er det to huse på Bjerregårdsvej. (Foto: P. Jakobsen) Principskitsen viser et løsningsforslag på vinderosionsprobleet, så an undgår tilsanding af husene bagved klitten. Der skal plantes hjæle eller arehal eller lignende i klitfoden. (Grafi k: UVH odifi ceret efter udlæg af forfatterne) Forstrand Principskitse Klittop Løsning Løsningen på vinderosionsprobleet er at plante hjæle eller lignende fra klitfoden og 1-15 eter ud i forstranden, så sandet fastholdes i forstranden og specielt i klitfoden, så kysten er bedre sikret specielt i højvandssituationer ed stor eller orkan. Forstranden Erosionen har i vinteren /7 kun været ca Røroråde 1 og Røroråde sat Ref-oråde 3, hvor der er læsidetillæg ed vasket sand. Analyserne viser, at erosionen i Røroråde 1 og Røroråde priært er vinderosion, så sandet er føget ind i baglandet og er ikke gået tabt til havet i odsætning til aterialerne, so er taget af havet i Reforåde 1 og Ref-oråde. Figuren og tabellen på side 19 viser, at kystprofilet ikke er forstejlet i projektperioden. Satidig ser an, at de store erosionsængder fra Ref-oråde1 og Ref-oråde ikke genfindes ude i Offshore 1 efter vinterens voldsoe store. Store skaber således ikke et reservoir af sand ude i havet. Det borteroderede sand forsvinder således ud af projektorådet ved kraftige store. Udstrøningszone Saltvandstunge, der går ind under stranden Vegetation, fx hjæle eller arehal Trykudligningsoduler 9 Beplantet areal 1-15 ca. 15 Udstrøning af ferskvand Forkant af klit sat 1 fra klitfod od havet Klitfod (Kote: +) Kystlinie Klit -15. Jan- Jan-7 ( 3 ) Figuren viser tillæg/erosion i ref- og røroråderne i januar og 7. (Grafi k: UVH odifi ceret efter udlæg af forfatterne) -. Jan- Jan-7 Ref-oråde 3 Røroråde Ref-oråde Røroråde 1 Ref-oråde Vind- og bølgeerosion Vinderosion Bølgeerosion Vinderosion Bølgeerosion 18 GeologiskNyt /7

11 Beskaffenheden af havbunden skal ses i et eget større perspektiv, og vi har vist gennesnitsværdierne for hele strækningen på 11, k i tabellen på denne side. Analyserne i tabellen viser, at profilet i Offshore 1 har en stigende tendens og er blevet hævet i løbet af år ed ca. 9 c dette er ikke er relateret til de voldsoe store i vinteren /7. Konklusion Anvendeligheden af de vertikale drænrør er nu testet i et scenario svarende til den globale vandstandsstigning o 1 år, idet iddelvandstanden var over 5 c i perioden fra d.. oktober til d.. januar 7. I sae periode blev Vestkysten rat af 5 voldsoe store ed iddelvindhastigheder på op til 7 /sek. Fire af disse store rate den jyske vestkyst elle d. 1. og. januar 7. Analyserne viser, at haverosionen i klitterne er stoppet i Røroråderne 1 og sat i den nordlige del af Ref-oråde 3, hvor der er læsidetillæg ed vasket sand. Dette skyldes, at iddelstrandhøjden i de drænede oråder er blevet forøget signifikant, efter at røroråderne er blevet drænet. Bufferen foran klitterne i 1 eters brede på har været stor nok til at odstå 5 hårde store fra ultio oktober til d.. januar 7, hvor stor nr. i januar åned 7 rate den jyske vestkyst. Den salede erosion i Røroråde 1 og Røroråde sat Ref-oråde 3 har kun været 9. 3 i vinteren /7. Der er priært tale o vinderosion i røroråderne, så sandet er føget ind i baglandet. I odsætning hertil har der været stor bølgeerosion i Ref-oråde 1 og Ref-oråde, hvor havet Jan- Jul- Jan i Offshore 1, januar 5 - januar 7 Jan- Jul- Jan-7 ( 3 ) Ref-oråde 3 Røroråde Ref-oråde Røroråde 1 Ref-oråde Total i offshore 1 (se fi guren øverst til venstre side 1). Hele strækningen er ca. 11 k lang og 3 bred. (Grafi k: UVH odifi ceret efter udlæg af forfatterne) Offshore 1 Offshore Offshore 1 Offshore en i havbunden Offshore 1 og i 3 pr. eter apr-5 juli-5 okt-5 jan- juli- jan-7 1, 9,57,8 11,8,91 7,1 3,5 5,1 8,3 -,59-5,8 1,7 en i havbunden Offshore 1 og i c apr-5 juli-5 okt-5 jan- juli- jan-7,8 1,18 3,19 1,7 8,8,7 3,93-1,53 8,3-1,95 9,7,9 Tabellen viser erosion/tillæg i Offshore 1 og for den fulde strækning på 11, k i en bredde af x 3 eter ude i havet. Øverst ses udviklingen i 3 pr. eter og nederst den gennesnitlige hævning eller sænkning af havbunden i c. har taget ere end 5. 3 på en 3,5 k lang strækning, so svarer til 7 3 pr. eter, selvo der er strandfodret ed ca., io. 3 sand over 1 år uiddelbart nord for Ref-oråde 1. og revlefodret 7 eter ned i Ref-oråde 1 i projektperioden. Der er ikke konstateret sandbølger i projektorådet, og ålinger offshore viser, at kystprofilet ikke er forstejlet, en hæver sig ed stigende tendens. Billedonitorering ved Søndervig viser, at sandfodring nr. i 5 på 9. 3 skyllede i havet i sae tidsru, og det vurderes, at kliterosionen nord og syd for Søndervig har været ca.. 3 sae periode, Den salede erosion i Søndervig-projektet har således været ca i projektperioden. Sandtabet i de drænede oråder og Ref-oråde 3 ed vasket sand var kun 9. 3, so ligger i baglandet. Et lignende forsøg ed en sandfodring på 1. 3 ved Søndervig i fejlede også, da sandet var skyllet i havet efter en åned; desuden tog havet yderligere. 3 af klitterne i januarstoren 5. Forslag Det anbefales, at der plantes hjæle/arehal fra klitfoden og 1 eter ud od havet i de drænede oråder, så an undgår sandtab til baglandet ed ødelæggelser til følge. Desuden foreslås det, at der etableres k ved Søndervig, så SIC-systeet kan saenlignes direkte ed sand- og revlefodring i stor ålestok. Opåling i klitarealerne ved Søndervig er baseret på flyopåling, så an får en bedre onitorering og et bedre værktøj til at undgå sanddriftsskaderne i baglandet. GeologiskNyt /7 19