Digitale Sexkrænkelser Lærervejledning
|
|
- Christoffer Poulsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Digitale Sexkrænkelser Lærervejledning Viden og vejledning til underviseren Et undervisningsmateriale udviklet af
2 Digital Exploitation and Sexual Harassment Among Minors in Europe Understanding, Preventing, Responding Co-financed by the European Union
3 Digitale Sexkrænkelser Lærevejledning LÆREVEJLEDNING 4 OM PROJEKT DESHAME 4 HVORFOR SKAL UNGE LÆRE OM DIGITALE SEXKRÆNKELSER? 4 HVAD ER DIGITALE SEXKRÆNKELSER? 5 LOVGIVNINGEN OM DIGITALE SEXKRÆNKELSER 6 Udnyttelse, tvang og trusler 8 Mobning med seksuelt indhold 8 Uønsket seksualisering 8 RAMMERNE FOR UNDERVISNINGEN 9 1. Grundregler 9 2. Rummelighed og respekt 9 3. Spørgsmål 9 4. Deling af personlige erfaringer Deltagelse De fysiske rammer Sprog Håndtering af informationer Underretningspligt 10 HÅNDTERING AF OPLYSNINGER OM DIGITALE SEXKRÆNKELSER 11 FAGPERSONENS TJEKLISTE 13 Elevforudsætninger 13 Evaluering af undervisningen 13 HVIS I VIL ARBEJDE MERE MED DIGITALE SEXKRÆNKELSER 14
4 4 Digitale sexkrænkelser Lærervejledning Viden og vejledning til underviseren LÆRERVEJLEDNING OM PROJEKT DESHAME Denne lærervejledning er målrettet fagpersoner, der underviser unge i alderen år. Det samlede de- SHAME-materiale lægger op til, at eleverne diskuterer, udforsker og udfordrer deres forståelse af, hvad digitale sexkrænkelser er, og hvilke konsekvenser krænkelserne kan have. Målet er, at materialet bidrager til at øge bevidstheden blandt unge om, hvad digitale sexkrænkelser er, og hvor vigtigt det er at fortælle om det og få hjælp, hvis man er blevet krænket på nettet. Materialet består af: en præsentation, som kan bruges til at introducere temaet for større grupper af elever denne lærervejledning, som er til dig, der er fagperson fire undervisningsmoduler til udskolingselever, som fokuserer på, hvad digitale sexkrænkelser er, hvilke former de kan tage, og hvilke konsekvenser de kan have for både krænkeren og den krænkede, samt hvor unge kan søge hjælp. Projekt deshame er et EU-finansieret projekt, der har til formål at øge opmærksomheden på omfanget af digitale sexkrænkelser blandt unge. Projektet har fokus på at forebygge digitale sexkrænkelser samt at få unge til at fortælle om det og bede om hjælp, hvis de selv eller nogen, de kender, har oplevet en sådan krænkelse. Projekt deshame er et samarbejde mellem Red Barnet og lignende organisationer i henholdsvis Storbritannien og Ungarn. Som en del af projektet er der lavet en rapport baseret på kvantitative og kvalitative undersøgelser med deltagelse af unge i alderen år. Du kan læse et resumé af rapporten med de danske resultater her. HVORFOR SKAL UNGE LÆRE OM DIGITALE SEXKRÆNKELSER? For de fleste unge spiller nettet en væsentlig rolle i deres venskaber og relationer. Digitale sexkrænkelser er desværre blevet en del af mange unges digitale liv. Krænkelserne kan opstå som en del af dynamikken i en vennegruppe og i intime relationer. Projekt deshame er opstået som en konsekvens af en voksende bekymring over omfanget af digitale sexkrænkelser unge imellem. De indledende undersøgelser viste, at digitale sexkrænkelser er en fremvoksende form for seksuel vold mod børn og unge. Meget forskning og forebyggelsesarbejde har fokuseret på voksnes krænkelser og udnyttelse af børn og unge på nettet. Der har således været et behov for et øget fokus på digitale sexkrænkelser unge imellem.
5 Digitale sexkrænkelser Lærervejledning Viden og vejledning til underviseren 5 HVAD ER DIGITALE SEXKRÆNKELSER? I Projekt deshame defineres digitale sexkrænkelser som uønsket seksuel adfærd på enhver digital platform. Digitale sexkrænkelser omfatter en bred vifte af handlinger, hvor digitalt indhold (billeder, videoer, indlæg, beskeder, sider) på en række forskellige platforme (private eller offentlige) bliver anvendt. Disse handlinger kan få en person til at føle sig truet, udnyttet, tvunget, ydmyget, forstyrret, seksualiseret eller diskrimineret. Materialet fokuserer specifikt på digitale sexkrænkelser, der finder sted imellem unge. Digitale sexkrænkelser finder sted i en kønsspecifik kontekst, hvor digitale sexkrænkelser kan have større negative konsekvenser for piger end for drenge. I Projekt deshame kategoriseres digitale sexkrænkelser i fire hovedgrupper. Disse forskellige former for krænkelser kan finde sted samtidig og kan også foregå sideløbende med sexkrænkelser offline. Deling af intime billeder og videoer uden samtykke: Udnyttelse, tvang og trusler: Mobning med seksuelt indhold: Uønsket seksualisering: En persons seksuelle billeder og videoer bliver delt uden personens samtykke eller taget uden personens samtykke. En person modtager seksuelle trusler, bliver tvunget til at deltage i seksuel adfærd online eller afpresset med seksuelt indhold. En person bliver forfulgt af eller udelukket fra en gruppe eller et fællesskab ved brug af seksuelt indhold, der ydmyger, diskriminerer eller gør vedkommende ked af det. En person modtager uønskede seksuelle opfordringer, kommentarer eller indhold Oplevelsen og konsekvensen af digitale sexkrænkelser er forskellig fra person til person. Oplevelsen afhænger af forskellige faktorer, herunder faktisk eller opfattet køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, særlige uddannelsesmæssige behov eller handicap. Overordnet kan digitale sexkrænkelser få en person til at føle sig: bekymret og urolig truet eller bange udnyttet ydmyget eller fornedret skamfuld eller bedømt ked af det seksualiseret diskrimineret på grund af køn eller seksuel orientering skyldig De langsigtede virkninger kan forstærkes, hvis en person bliver konfronteret med det krænkende materiale igen og igen og uden reelle muligheder for at få fjernet materialet fra nettet. På den måde kan digitale sexkrænkelser føles som et overgreb uden udløbsdato. Det er vigtigt at være bevidst om, at de digitale sexkrænkelser kan have lige så alvorlige konsekvenser som et fysisk seksuelt overgreb.
6 6 Digitale sexkrænkelser Lærervejledning Viden og vejledning til underviseren LOVGIVNINGEN OM DIGITALE SEXKRÆNKELSER Digitale sexkrænkelser kan være i strid med loven. Her følger en oversigt over, hvordan de fire kategorier af digitale sexkrænkelser er omfattet af den danske lovgivning. Deling af intime billeder og videoer uden samtykke Det kræver som udgangspunkt altid samtykke at dele billeder af andre (ifølge persondatalovens paragraffer om privatliv). Hvis nogen har delt et billede af dig på sociale medier uden at spørge, så har du ret til at få det fjernet, hvis du beder om det. Når det handler om intime billeder og nøgenbilleder, så skelner man i loven mellem pornografiske og ikke pornografiske nøgenbilleder: IKKE PORNOGRAFISKE NØGENBILLEDER Ikke pornografiske nøgenbilleder er billeder eller film af en eller flere personer, som ikke gør noget tydeligt seksuelt, og hvor der ikke er fokus på personernes kønsorganer. Det kunne være et nøgent barn, som leger i haven eller bader på stranden uden tøj på. Hvis man videresender sådan et billede eller en film til en anden person uden at have fået lov af den/dem, der er på billedet, kan man blive straffet for krænkelse af privatlivet, hvis den/dem på billedet melder én til politiet. Det skyldes, at man ikke må udstille andre mennesker i pinlige eller private situationer. Hvis man offentliggør billedet og dermed gør billedet tilgængeligt for mange personer f.eks. lægger det ud på en hjemmeside er det en mere alvorlig krænkelse af privatlivet.
7 PORNOGRAFISKE NØGENBILLEDER Pornografiske nøgenbilleder er billeder eller film af en eller flere personer, som gør noget tydeligt seksuelt, eller hvor der er fokus på kønsorganerne. Billeder af en sådan karakter af personer under 18 år betragtes som ulovlige billeder (børnepornografi). Det er ulovligt at sende den slags billeder til andre, medmindre der er tale om et kærestepar, hvor begge er over 15, og begge har givet samtykke. Hvis kæresteforholdet slutter, gælder aftalen mellem de to personer ikke længere, og det er derfor ulovligt at opbevare nøgenbillederne. Det betyder, at man ifølge loven skal slette billederne, hvis man slår op. Offentliggørelse (at gøre tilgængeligt for mange) af den type billeder vil være en grovere overtrædelse af straffeloven end videresendelse (til en enkelt eller få udvalgte).
8 8 Digitale sexkrænkelser Lærervejledning Viden og vejledning til underviseren Udnyttelse, tvang og trusler Denne form for digitale sexkrænkelser kan f.eks. handle om, at en person modtager seksuelle trusler, bliver tvunget til at deltage i seksuel adfærd på nettet eller bliver afpresset med seksuelt indhold. Mundtlige trusler, som f.eks. i en telefonsamtale eller over webcam, samt skriftlige trusler, f.eks. i et brev, en SMS, chat eller , kan være strafbare (straffelovens 266 om trusler) og straffes med bøde eller fængsel indtil to år. Mobning med seksuelt indhold Mobning med seksuelt indhold kan f.eks. være at komme med nedsættende, seksuelle hentydninger eller sprede rygter af seksuel karakter om en person med det formål at forfølge eller lukke personen ude af en social sammenhæng. Mobning er i forhold til straffeloven en vanskelig størrelse. Når mobning sker online, vil det oftere komme til udtryk som hånlige beskeder, sladder, øgenavne, sarkasme, udelukkelse fra f.eks. klassens SMS-kæde, billeddeling og hadesider. Det er ulovligt at udstille andre i pinlige situationer, og derfor kan straffelovens 264d om ærekrænkelse i nogle tilfælde anvendes. i foreninger. Og selvom der på børneområdet flere gange er søgt om fri proces til at rejse en civilretlig erstatningssag mod en skole for ikke at have standset mobning, så er der ikke skabt præcedens endnu. Dog er der pr. 1. august 2017 oprettet en national klageinstans mod mobning, som børn og forældre kan klage til, hvis barnet bliver mobbet, og skolen ikke gør tilstrækkeligt for at håndtere mobningen. Du kan læse mere om klageinstansen her. Uønsket seksualisering Uønsket seksualisering kan handle om, at en person sender et billede eller et videoklip med pornografisk indhold til en anden person, som føler, at det er grænseoverskridende. Det er ulovligt at krænke andres blufærdighed (straffelovens 232), og der er egentlig ingen forskel på krænkelse af blufærdigheden ved at optræde i en offentlig park eller ved at optræde foran et webcam, som andre kan se online. Krænkelse af blufærdigheden kan give op til fire års fængsel. Du kan læse mere om relevant lovgivning for krænkende adfærd online her. Civil- og fagretligt findes der nogle domme for mobning mellem voksne på arbejdspladser, i klubber og
9 Digitale sexkrænkelser Lærervejledning Viden og vejledning til underviseren 9 RAMMERNE FOR UNDERVISNING Som fagperson i en udskolingsklasse kan du hurtigt komme til at føle dig digitalt underlegen i forhold til de unge i klassen, der er vokset op med nettet og den digitale teknologi. Men fordi eleverne er dygtige til at bruge bestemte enheder, platforme eller apps, betyder det ikke nødvendigvis, at de ved, hvordan man opfører sig på f.eks. de sociale medier. Teknologi spiller én rolle, men faktorer som f.eks. venskaber, forelskelse og forskellige former for gruppedynamikker kan også have betydning for, hvordan en ung person opfører sig online. Som fagperson er det vigtigt, at du viser interesse for de unges liv på nettet, og at du spørger ind til, hvordan de bruger de sociale medier. Brug de unge som de eksperter, de er spørg ind til fordele og ulemper ved sociale medier. Det er sandsynligt, at der i klassen sidder elever, der enten har været vidne til, har oplevet eller selv har begået digitale sexkrænkelser bevidst eller ubevidst. I forbindelse med undervisningen kan det gå op for disse elever, at de faktisk selv har krænket andre eller er blevet udsat for krænkelser. Der kan også være igangværende episoder, der påvirker en eller flere elever i din klasse. deshame-undersøgelsen viste, at den væsentligste grund til, at unge ikke fortæller om digitale sexkrænkelser, er, at de synes, det ville være flovt eller pinligt (52 %). Derfor er det vigtigt at møde eleverne med anerkendelse og forståelse, hvis de viser dig tillid og fortæller om, at de har været udsat for en krænkelse. Overvej i øvrigt følgende, inden du går i gang med de fire moduler: 1. Grundregler Lav i fællesskab et sæt grundregler, der angiver forventninger til adfærd i forbindelse med klassens diskussioner. Det er vigtigt, at det er eleverne selv, der sætter ord på disse forventninger, så de føler ejerskab over og ansvarlighed i forhold til dem. Eksempler på forventninger til en klassekontrakt kan være: Vi lytter til hinanden og giver hinanden tid til at tale. Vi svarer hinanden uden at dømme. Vi stiller opklarende spørgsmål, hvis der er noget, vi ikke forstår. Vi støtter hinanden. Se modul 1, hvor aktiviteterne omhandler etableringen af klassens grundregler. Genbesøg reglerne forud for arbejdet med de øvrige moduler. Omtal reglerne som et positivt redskab til at sikre den gode dialog i klassen. 2. Rummelighed og respekt Det er vigtigt, at I i klassen får en ærlig og konstruktiv dialog om emnet digitale sexkrænkelser. Mind eleverne om, at alle skal behandles med respekt. Der kan være elever med forskellige baggrunde, der har forskellige oplevelser og forskellige måder at tænke på. Det forventes, at eleverne respekterer andres måde at kommunikere på. Dette punkt bør også indgå i klassens grundregler (se punkt 1, Grundregler ). Det er ligeledes vigtigt, at du som fagperson er opmærksom på ikke at være dømmende over for eleverne og deres udsagn. Lyt til det, eleverne fortæller, og spørg nysgerrigt ind til, hvad eleverne mener, selvom du selv har en anden oplevelse af verden. F.eks. kan det umiddelbart virke ligetil at fraråde eleverne at sende nøgenbilleder på mobiltelefonen, men det vil indirekte være en form for victim blaming over for de elever, der allerede har sendt nøgenbilleder over mobiltelefonen, og denne form for skyldfølelse bør undgås. 3. Spørgsmål Eleverne kan i forbindelse med undervisningen sidde tilbage med spørgsmål, som de ikke har lyst til at stille i klassen. Opfordre eleverne til at formulere disse spørgsmål på skrift, og udpeg et sted, hvor eleverne kan aflevere spørgsmålene i en lukket kuvert. Gør eleverne opmærksomme på, at de godt kan være anonyme, og at de i så fald vil få et svar i den efterfølgende undervisningslektion. Giv også eleverne mulighed for at kontakte dig resten af dagen, hvis akutte spørgsmål skulle opstå, eller hvis undervisningen har sat gang i tanker eller overvejelser, som eleverne har brug for at få vendt med det samme. Orientér klassens øvrige fagpersoner om, at der undervises i emnet digitale sexkrænkelser, og at undervisningen kan påvirke eleverne og give anledning til, at de også henvender sig til dem. 4. Deling af personlige erfaringer Det er vigtigt, at eleverne føler sig trygge i undervisningssituationen, og at der er tid og rum til at dele erfaringer og oplevelser med hinanden. For at ingen skal føle sig hængt ud eller på anden måde omtalt i undervisningen, er det en god idé at aftale i klassen ikke at bruge rigtige navne i forbindelse med f.eks. gengivelse af en konkret episode. Hvis en elev føler behov for at dele en personlig historie, er det bedre at aftale et tidspunkt for en snak, hvor resten af klassen ikke er til stede.
10 10 Digitale sexkrænkelser Lærervejledning Viden og vejledning til underviseren Oplys alle elever om, hvor på skolen de kan få støtte og rådgivning. Fortæl også, at de kan kontakte Red Barnets anonyme rådgivning SletDet, hvis de har haft en ubehagelig oplevelse online. 5. Deltagelse Vær opmærksom på, at der er forskellige former for deltagelse i undervisningen, og at det for nogle elever kan være svært at deltage aktivt i samtaler og diskussioner, hvis de selv har været udsat for digitale sexkrænkelser, har været vidne til krænkelser eller selv har krænket andre. Tal med eleverne inden timens start, så de er forberedte på, hvilke tematikker der tages op i undervisningen. Hvis du ved, at nogle elever selv har været involveret i en digital sexkrænkelse, så tag en individuel snak med dem, inden I går i gang med modulerne. Lav en aftale med en af klassens andre fagpersoner om at være tilgængelig, hvis der er behov for, at nogle elever går fra. 6. De fysiske rammer Elevernes indbyrdes samtaler og diskussioner spiller en stor rolle i forbindelse med undervisningen. Indret derfor klasserummet, så det fremmer muligheden for diskussion og involvering. Lav gruppeborde, eller stil stolene i en cirkel, så alle har mulighed for at se hinanden. Brug omrokeringen af møblementet i klasselokalet som et signal om, at undervisningen nu bygger på jeres fælles grundregler. 7. Sprog Måske kommer du som fagperson til at bruge sproglige udtryk og vendinger, som eleverne ikke helt forstår betydningen af. Sørg derfor for at præcisere ordenes betydning, så I opbygger en fælles forståelse. Omvendt kan eleverne også omtale sociale medier og apps eller bruge ord og betegnelser, som du ikke kender. Spørg eleverne, og bed dem forklare, hvis der er noget, du bliver i tvivl om. 8. Håndtering af informationer Som fagperson kan du komme ud for, at en elev stiller spørgsmål, som indirekte indikerer en form for krænkelse. I den situation skal du sørge for at forholde dig roligt og svare på spørgsmålet med en generalisering. Bliver du usikker på, hvordan du skal svare, kan du evt. sikre dig, at du har forstået spørgsmålet korrekt, og derefter fortælle eleven, at du vender tilbage med et svar, når du har undersøgt sagen. 9. Underretningspligt I undervisningen skal der være plads til, at eleverne kan fortælle åbent og ærligt, men samtidig er det vigtigt, at eleverne er orienteret om, at skolen har pligt til at beskytte alle elever. Enhver oplysning, som en fagperson anser for at være skadelig, krænkende eller på anden måde bekymrende i forhold til en elev, kan derfor ikke holdes hemmelig, men skal videregives til skolens leder og derfra til de relevante myndigheder. Se næste afsnit om håndtering af oplysninger om digitale sexkrænkelser.
11 Digitale sexkrænkelser Lærervejledning Viden og vejledning til underviseren 11 HÅNDTERING AF OPLYSNINGER OM DIGITALE SEX KRÆNKELSER Alle skoler skal have en politik for, hvordan vold, chikane og anden skadelig adfærd håndteres, herunder også digitale sexkrænkelser begået unge imellem. Alle digitale sexkrænkelser unge imellem skal håndteres i overensstemmelse med den skærpede underretningspligt og indberettes til skolens leder hurtigst muligt. Derudover bør forældre informeres på et tidligt tidspunkt og involveres i processen, medmindre der er begrundet mistanke om, at denne involvering kan være til fare for den/de unge. I deshame-undersøgelsen svarer kun 15 % af de unge i undersøgelsen, at de ville gå til en lærer, hvis de havde været udsat for en digital sexkrænkelse. De unge forklarer dette med, at de er bange for, at skolen overreagerer, og at de ikke ved, hvad læreren videre vil gøre, når de har fortalt om hændelsen. Det kan derfor være en god idé at gøre det tydeligt for eleverne, hvem på skolen de kan gå til (f.eks. AKT-lærer, klasselærer, sundhedsplejerske), og hvornår vedkommende er til rådighed. Tal også med eleverne om, hvordan lærerne og skolen håndterer digitale sexkrænkelser.
12 12 Digitale sexkrænkelser Lærervejledning Viden og vejledning til underviseren Som fagperson har du en særlig underretningspligt, der går forud for din tavshedspligt. Hvis en elev henvender sig til dig med f.eks. rygter eller sladder, der cirkulerer på forskellige sociale medier, eller hvis en elev bliver truet med f.eks. at få offentliggjort nøgenbilleder, bør du behandle disse oplysninger på samme måde, som du behandler information om andre situationer, der kan true et barns trivsel. Foruden underretningen er det vigtigt at støtte eleven og hjælpe vedkommende med de næste skridt i processen, f.eks. at tale med vedkommendes forældre og evt. anmelde krænkelsen til politiet. UNDERRETNINGSPLIGT I servicelovens 153 står der, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de får kendskab til, at et barn kan have behov for særlig støtte eller kan have været udsatfor overgreb. Det gælder også, hvis de bekymringer, man som fagperson har for et barn, har med barnets eller den unges digitale oplevelser og erfaringer at gøre. I kan læse mere om underretningspligt på sikkerchat.dk og på Ankestyrelsens hjemmeside, deldinbekymring.nu. Sørg for, at du i samarbejde med din leder sikrer, at de nødvendige foranstaltninger træffes.
13 Digitale sexkrænkelser Lærervejledning Viden og vejledning til underviseren 13 FAGPERSONENS TJEKLISTE Den følgende tjekliste kan du som fagperson bruge til at stille skarpt på din undervisning og de elementer, du skal være særligt opmærksom på i forbindelse med undervisningen: Elevforudsætninger Er der elever i klassen, der kan blive påvirket af undervisningens indhold? Er der elever i klassen, der har været involveret i digitale sexkrænkelser, der af den grund kan reagere følelsesmæssigt i undervisningssituationen? Hvordan vil jeg håndtere eventuelle forstyrrelser i klassen, der kan opstå som følge af diskussioner eller andet? Har jeg sikret mig, at jeg kender skolens handleplan for håndtering af digitale sexkrænkelser, så jeg kan håndtere eventuelle oplysninger, som kan komme frem i forbindelse med undervisningen? Hvis I på skolen ikke har en konkret handleplan, kan I finde inspiration i materialet Digitale sexkrænkelser- At forstå, forebygge og håndtere. Skolens guide til at håndtere digitale krænkelser. Evaluering af undervisningen Blev formålet med undervisningen indfriet? Hvad tog eleverne med sig fra undervisningen? Er eleverne klædt på til at fortælle om det og bede om hjælp, hvis de oplever en digital sexkrænkelse? Hvordan reagerede eleverne på de emner, der blev berørt? Var der elever, der viste bekymrende adfærd i forbindelse med undervisningen? Var der forstyrrelser i undervisningen forårsaget af de diskussioner eller emner, der blev berørt? Stillede eleverne spørgsmål til andre områder end dem, der blev arbejdet med i undervisningen, og hvordan kan jeg inddrage disse spørgsmål i min undervisning? Er der områder, jeg skal følge op på eller indhente viden om?
14 14 Digitale sexkrænkelser Lærervejledning Viden og vejledning til underviseren HVIS DU VIL VIDE MERE OM DIGITALE SEXKRÆNKELSER Find mere viden om digitale sexkrænkelser, billeddeling, digital dannelse m.m. her: SikkerChat om sikker adfærd på nettet: SletDet rådgivning til børn og unge, forældre og fagpersoner: Når børn og unge deler intime billeder viden til fagpersoner om deling af intime billeder: Sårbar og søgende viden og værktøjer til at skabe dialog med udsatte unge om grænser og seksualitet på nettet: Vær digital om skolens arbejde med elevernes digitale værdier og dannelse: Politiet om anmeldelse af digitale sexkrænkelser: EMU om digitale krænkelser: Alle for en mod mobning og digitale krænkelser: Sex & samfund om billeddeling: Er du bekymret? Hvor får jeg hjælp? Hvem kan støtte mig?
Unges erfaringer med digitale sexkrænkelser
Unges erfaringer med digitale sexkrænkelser Resumé af danske resultater En tværnational rapport fra Januar 2018 Om denne rapport Denne undersøgelse er foretaget som en del af Projekt deshame, et samarbejde
Læs mereDigitale sexkrænkelser. Workshop. En workshop udviklet af
Digitale sexkrænkelser Workshop En workshop udviklet af Digital Exploitation and Sexual Harassment Among Minors in Europe Understanding, Preventing, Responding Co-financed by the European Union Workshop
Læs mereForebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer
Forebyggelse af blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer Marts 2019 Forebyggelse af blandt unge Co-financed by the European Union Evaluering af deshames undervisningsmaterialer 3 Det
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereDigitale sexkrænkelser At forstå, forebygge og håndtere Skolens guide til at håndtere digitale sexkrænkelser. En guide udviklet af
Digitale sexkrænkelser At forstå, forebygge og håndtere Skolens guide til at håndtere digitale sexkrænkelser En guide udviklet af Digital Exploitation and Sexual Harassment Among Minors in Europe Understanding,
Læs mereProcesspil i jura og sociale medier. SAGEN OM ANNE ANN Domstolsprøve nr. 2
SAGEN OM ANNE ANN Domstolsprøve nr. 2 1 Domstolsprøve 2 RETSMØDET To grupper får mulighed for at prøve sagen i retten som anklager og forsvarer, med vidneførsel og procedure. Sag nr. 2: Anklagemyndigheden
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. SSP Nyhedsbrev Sociale medier
SSP Nyhedsbrev Sociale medier Igennem det sidste år har der være flere episoder af unge mennesker som er kommet i klemme, på grund af billeder der er blevet sendt rundt. Senest sagen om distribution af
Læs mereberedskabsplan for elevernes digitale trivsel
Vær digital beredskabsplan for elevernes digitale trivsel Hvis I på skolen får viden eller mistanke om, at jeres elever oplever alvorlige digitale udfordringer som for eksempel mobning, ufrivillig deling
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs mereUnges liv i den. SikkerChat. digitale verden
Unges liv i den SikkerChat digitale verden Hvad siger de unge selv? Spørgeskemaundersøgelse med 900 besvarelser fra unge mellem 13-18 år Fokusgruppeinterviews med udskolingselever rundt om i Danmark Fokus
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser HVAD ER DIGITALE SEXKRÆNKELSER? LEKTION #2 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 2 Hvad er digitale sexkrænkelser? Digitale Sexkrænkelser Hvad er
Læs meresam- værspolitik Red Barnet Ungdom
sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller
Læs mereHvad er gråzoneprostitution?
Hvad er gråzoneprostitution? Når man bytter med seksuelle handlinger for at opnå popularitet, opmærksomhed, anerkendelse, tryghed, kærlighed, omsorg, bekræftelse, kontakt, venskab, social prestige, materielle
Læs mereDenne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.
Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,
Læs mereINDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.
SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du
Læs mereDIT BARNS SOCIALE LIV PÅ NET OG MOBIL. Hvad er din rolle som forælder?
DIT BARNS SOCIALE LIV PÅ NET OG MOBIL Hvad er din rolle som forælder? 1 INDHOLD Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle
Læs mereHvad siger loven om BILLEDDELING? Læs, hvad loven siger om billed- og videodeling og digitale krænkelser
Hvad siger loven om BILLEDDELING? Læs, hvad loven siger om billed- og videodeling og digitale krænkelser KORT FORTALT I pjecen kan du læse, hvad loven siger om billeddeling, og hvornår der er tale om krænkelser.
Læs mereHvad siger loven om BILLEDDELING? Læs, hvad loven siger om billed- og videodeling og digitale krænkelser
Hvad siger loven om BILLEDDELING? Læs, hvad loven siger om billed- og videodeling og digitale krænkelser KORT FORTALT I pjecen kan du læse, hvad loven siger om billeddeling, og hvornår der er tale om krænkelser.
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereFILMET OG DELT - OM BILLEDDELING UDEN SAMTYKKE. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad betyder billeddeling uden samtykke?
FILMET OG DELT - OM BILLEDDELING UDEN SAMTYKKE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema kommer vi omkring - Billeddeling uden samtykke Hvad betyder billeddeling uden samtykke? Billeddeling uden samtykke
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs merepolitik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.
politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden
Læs mereviden om onlinelivets negative konsekvenser
Vær digital viden om onlinelivets negative konsekvenser Vilkårene for kommunikationen online kan betyde, at nogle mennesker også børn og unge kan finde nye, positive fællesskaber. Nogle børn føler måske,
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs mereU N D E R R ET NINGER
U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereRefleksionsspørgsmål. Stikord til samtaleemner
Refleksionsspørgsmål Hvad ville I gøre, hvis dette skete for jer? Hvilke problemer kan der være, ved at udveksle billeder på sociale medier? Hvordan kan man vise tillid til hinanden på sociale medier?
Læs mereNORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik
NORDVESTSKOLEN Antimobbepolitik 2017 Vi har et ønske om, at man på Nordvestskolen ser elever, der er glade, trives, tager ansvar for hinanden og har overskud til undervisningen. Det er derfor skolens målsætning
Læs mereNotat vedrørende netetik
Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse Juli 2016 Notat vedrørende netetik 9. A har lige fået spisefrikvarter. Monica sidder og ser på billederne, som Alex lige har opdateret fra weekendens fest. Der er mange
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereAt skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.
Forord På Abildgårdskolen ønsker vi at alle elever udnytter deres potentiale bedst muligt. Vi ønsker at eleverne trives i og motiveres af, det læringsmiljø som dagligt møder dem. Trivsel opleves individuelt,
Læs mereTrivselsplan (Antimobbestrategi)
Trivselsplan (Antimobbestrategi) På Dragør Skole har vi en fælles trivselspolitik, der er udarbejdet af trivselsudvalget og besluttet af Skolebestyrelsen. Klassernes og den enkelte elevs trivsel er vigtig
Læs mereSvar på forespørgsel fra Socialdemokratiet om indsatser mod hævnporno i Aarhus Kommune. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune
Pædagogisk Afdeling Grøndalsvej 2, 8260 Viby J Borgmesterens Afdeling Svar på forespørgsel fra Socialdemokratiet om indsatser mod hævnporno i Aarhus Kommune 1. Baggrund Socialdemokratiet i Aarhus Byråd
Læs mereFor at have en fælles forståelse for ordet mobning, har vi valgt at anvende 2 definitioner.
Glud Skole Tlf.: 7568 3154 Sønderbakken 27 Glud 8700 Horsens Danmark Revideret d 10/10-2017 Glud skoles mobbepolitik Denne politik har til formål at tjene som guide og vejledning i forbindelse med mobning
Læs mere- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?
PROGRAM 1. Hvornår er noget et seksuelt overgreb? 2. Grooming 3. Særligt udsatte børn/unge - Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? 4. Børn/unge med krænkende adfærd
Læs mereUNGE OG SOCIALE MEDIER
UNGE OG SOCIALE MEDIER UNGES LIV PÅ NETTET De fleste børn og unge kender ikke til et liv uden internet og mobiltelefon. De skelner ikke mellem deres online-liv og det virkelige liv - det er ofte det samme.
Læs mere10 SOCIALE MEDIER Formål: Målsætning: Elever må gerne medbringe mobiltelefoner på skolen. På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:
10 SOCIALE MEDIER Formål: Dette princip omhandler alle former for teknologi, som eleverne benytter i skolen. Princippet gælder uanset om teknologien er ejet af skolen eller af elever/forældre. Målsætning:
Læs mereBørn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet
Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem
Læs mereFælles er, at den adskiller sig fra den almindelige chikane og mobning ved, at man ikke har fred i det private rum man har ingen helle.
Unge og elektronisk chikane Generel info Begreber som grooming, stalking, elektronisk chikane/mobning og happy slapping er ikke nye fænomener, men de kan stadig være vanskellige at forholde sig til. Generel
Læs mereMOBBEPOLITIK. Grydemoseskolen Helsingør Kommune. Alle børn har ret til god trivsel
Grydemoseskolen Alle børn har ret til god trivsel Grydemoseskolens mobbepolitik Grydemoseskolen vil være et mobbefrit område og derfor arbejder vi aktivt på at forhindre mobning. Alle børn har ret til
Læs mereARRESØ SKOLE. Antimobbestrategi for Arresø Skole. Hvad forstås ved mobning;
ARRESØ SKOLE Antimobbestrategi for Arresø Skole Arresø Skoles antimobbestrategi bygger på vores værdigrundlag, der har følgende tre overordnede værdier: 1. Læring og udvikling for alle 2. Forpligtende
Læs mereTrivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018
Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvilebjergskolen juni 2018 12 1 Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvordan vi forebygger og stopper mobning Hvilebjergskolen skal være et godt og trygt sted for
Læs mereBeredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb
Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og
Læs mereSTOP MOBNING. også på nettet! RESPEKT ANSVAR OMSORG. Smidstrup- Skærup Skole
STOP MOBNING Smidstrup- Skærup Skole også på nettet! RESPEKT ANSVAR OMSORG Side #01 SKOLENS MÅLSÆTNING OG PALS Vi vil ikke acceptere mobning på vores skole. Derfor vil vi gennem arbejdet med PALS skabe
Læs mereNyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik
Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Revideret maj 2018 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik...
Læs mereSpørgsmål og områder man kan tage udgangspunkt i og eksempler Side 1
UDVIKLING AF SAMVÆRSPOLITIK I ORGANISATIONER MED UNG TIL UNG RELATIONER Spørgsmål og områder man kan tage udgangspunkt i og eksempler Side 1 Guide En guide til hvordan I kan starte den vigtige samtale
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereTryghedsvejledning 4H
Tryghedsvejledning 4H Trygge rammer for børn og unge. En vejledning til ledere i 4H Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med 4H. Denne vejledning er derfor målrettet
Læs mereSpørgerammen for TU19
Her finder I den fælles spørgeramme, som består af 11 temaer med i alt 24 spørgsmål. Med mindre andet fremgår er svarkategorierne: 7 (i meget høj grad) - 1 (slet ikke), samt kategorien (ved ikke). Trivsel
Læs mereRefleksionsøvelse Etik, Lovgivning og Rettigheder
Digital Superkarma Refleksionsøvelse Etik, Lovgivning og Rettigheder Formål: At eleverne øver sig på at bruge det etiske kodeks og deres viden om lovgivning og rettigheder. I skal bruge: Et skilt hvor
Læs mereDenne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.
Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have
Læs mereAntimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole
Antimobbestrategi Ganløse Skole og Slagslunde Skole 1 Formål 3 Begreber 4 Forebyggende 5 Indgribende 7 Når mobning er en realitet handleplan 8 2 Formål Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Vi vil
Læs mereRetningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane
Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik
Læs mereKasperskolens mobbepolitik og strategi.
Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig
Læs mereAnti-mobbestrategi for Risingskolen
Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
Læs mereVi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. august 2017. Revideres senest 1. august 2020. FORMÅL Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Den skal sikre, at vi
Læs mereBALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1
Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret
Læs mereInternettet anno 2015 - udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge. Psykolog Kuno Sørensen
Internettet anno 2015 - udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge Psykolog Kuno Sørensen Historisk tilbageblik 1993: WWW WideWorldWeb 2003: Skype lanceres 2010: Ipad lanceres
Læs mereDefinition af mobning & digital mobning
Mobbehandleplan Store Heddinge skole Store Heddinge Skole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes
Læs mereMediepolitik for SFO Bølgen 2017/2018.
Mediepolitik for SFO Bølgen 2017/2018. Indledning De digitale medier og redskaber vokser frem i samfundets udvikling, og har ligeledes også fundet vej ind i børnenes kultur. I høj grad er de digitale redskaber
Læs mereTRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI
Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereRødding Skoles trivselspolitik
Rødding Skoles trivselspolitik Rødding skole er som folkeskole lære- & værested for børn med forskellige hjemlige forhold. Skolen skal tage hensyn til hver enkelt elev såvel som til fællesskabet. Den må
Læs mereAntimobbestrategi Revideret juni 2018
Antimobbestrategi Revideret juni 2018 Forord... 3 Antimobbestrategi... 4 Hvad er mobning?... 5 I tilfælde af mobning... 6 Forebyggelse af mobning... 7 Forord Mobning er et onde, som desværre findes alt
Læs mereEn tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps
Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor
Læs mereIndholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade
Læs mereAntimobbestrategi Blovstrød skole
Antimobbestrategi Blovstrød skole Formål: At skabe trivsel på skolen for alle. Formålet med antimobbestrategien på Blovstrød Skole er at beskrive, hvordan skolen vil arbejde for at fremme trivslen samt
Læs mereSSP. samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger
SSP samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger SSP-teamet Vejle, 2012 Indholdsfortegnelse Indledning................................................................. 5 SSP-Lokaludvalgenes opgaver.......................................
Læs mereUndervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning
Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk
Læs mereVestbjerg Skoles Antimobbehandleplan
Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan Indhold Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 1 Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 2 Formål... 2 Definition af mobning... 2 Negative handlinger... 2 Forebyggende
Læs mereAntimobbestrategi for Stjernevejskolen
Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen
Læs mereMateriale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning
Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen
Læs mereBeredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave
Beredskabsplan og handlevejledning Til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge Marts 2019 - Kort udgave Kolding Kommune Dette er
Læs mereAntimobbestrategi Sdr. Vang Skole
Antimobbestrategi Sdr. Vang Skole Definition af mobning: Der er tale om mobning, når en elev gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger (fx slag, spark, hån, trusler, grimasser,
Læs mereKorskildeskolens voldspolitik
Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor
Læs mereAntimobbestrategi/Handleplan Aalborg Handelsskole EUD og EUX Business
Dette dokument er et praktisk værktøj, som vi skal anvende, når der observeres eller konstateres mobning af en eller flere elever Formålet er, at vi reagerer hurtigt og får stoppet mobningen. Ligeledes
Læs mereMOBNING til forældre, elever og personale
MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af
Læs mereVi drager fordel af nærheden i den lille skole alle kender hinanden og tager ansvar.
Trivselspolitik Darum Børneby På Darum skole arbejder vi aktivt med at give eleverne indsigt i forskellige muligheder for trivsel, og hvordan de kan arbejde med konflikter. Konflikter kan og skal ikke
Læs mereUNDERRETNING UNDERRETNING
UNDERRETNING UNDERRETNING Vejledning til underretning Beskriv bekymringen Nogle tror, at det er et omfattende arbejde at skrive en underretning, men der er ingen krav til længde og ordvalg. Det vigtigste
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereCHAT PAARALUGU. Klassetrin: Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd
Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd CHAT PAARALUGU Klassetrin: 4.-7. Kære underviser 3 Øvelse 1: Brainstorm 4 Øvelse 2:
Læs mereDagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold!
Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold! Dagtilbud Vemmelev består af to integrerede dagtilbud, Vejsgården og Nygården. I dagtilbud Vemmelev er vores mål, at alle børn
Læs mereDe grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.
Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger
Læs mereTRIVSEL Rødding Skole Lintrup Børnecenter Antimobbestrategi
TRIVSEL Rødding Skole Lintrup Børnecenter Antimobbestrategi Rødding Skole og Lintrup Børnecenter er et lære- & værested for børn med forskellige hjemlige forhold. Skolen og børnecentret skal tage hensyn
Læs mereAntimobbestrategi 2018
Antimobbestrategi 2018 Princip for mobning på Lyne Friskole På Lyne Friskole har vi nul tolerance overfor mobning. Det betyder, at når vi bliver bekendt med det, handler vi. Mobbepolitik Lyne Friskole
Læs mereBryndum Skoles antimobbestrategi
Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum
Læs mereViden om rettigheder. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt og trygt liv.
Viden om rettigheder At børn har rettigheder betyder, at de har ret til noget. At der er noget de har lov til, og noget de kan kræve. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt
Læs mereKaren Blixen skolens anti- mobbestrategi
Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Hvad er vores vision? Hvor skal værdiregelsættet lede os hen? Vi ønsker en skole hvor alle trives, og hvor alle er trygge ved at være. Vi tager ansvar for hinanden,
Læs mereBørnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn.
Børnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn. Børnehaven Benediktevej Benediktevej 1 4200 Slagelse Tlf. 58527578 benediktevej@slagelse.dk 1 Indledning: Alt for mange
Læs mereFAKTA OM RETTIGHEDER
FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereVEJLEDNING VED DIGITAL CHIKANE
VEJLEDNING VED DIGITAL CHIKANE DATO FOR ÆNDRING Vejledning ved digital chikane Internettet og de sociale medier benyttes i stigende grad til, at borgere giver sin holdning til kende. Dette er også noget,
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereVærdiregelsæt og anti-mobbestrategi
Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi Vision Parkvejens Skole skal være et sted hvor det er godt at lære og godt at være. ne skal blive dygtige, handlekraftige, livsduelige og motiverede for livslang læring.
Læs mere