Mødet mellem sygeplejersken og den kvindelige minoritetspatient. Bachelorprojekt 2015

Transkript

1 Mødet mellem sygeplejersken og den kvindelige minoritetspatient - Hjertesygdom, tolk, sprogbarriere og kulturelle forskelle The meeting between the nurse and the female minority patient - Heart disease, translator, language barrier and cultural differences Bachelorprojekt 2015 Anslag: Anne Sofie Norvig Karlsson Studienr. og klasse: , F2012 C Modul 14 Afleveringsdato: Professionshøjskolen Metropol Vejleder: Birgit Ulla Riis Norberg I henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser nr. 714 af 27. juni , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Underskrift * * opgaven må anvendes internt i uddannelsen Foto fra: Psykiatri.aspx

2 Resume Formålet med dette projekt er, at sætte fokus på kulturforskelle og kommunikation i sygeplejen til den ældre kvindelige patient med indvandrerbaggrund. Der ses en stigning af dårlig integreret ældre etniske kvinder med livsstilssygdomme i Danmark, som taler dårligt dansk. Via hermeneutisk metode og analyse blev både sygeplejerskens og den ældre etniske kvindes synspunkter belyst. Hensigten var at give et nuanceret indblik i, hvordan sygeplejersken kan hjælpes til at møde den etniske patients behov, som ikke taler dansk. Det konkluderes; 1) at sygeplejerskens egen erfaring og viden om andre kulturer har betydning for behandling og kvaliteten af plejen til den etniske kvindelige patient. 2) at den etniske kvindes kulturelle erfaringer og sygdomsopfattelse har betydning for, hvordan hun tolker og angiver sine symptomer samt bruger sundhedsvæsnet. Det viser sig at kollapse omkring den manglende anvendelse af tolk, som kommunikativt redskab. På trods af at tolken, viser sig som en god løsning på at kunne imødekomme sygeplejebehov. Abstract The purpose of this project is, to focus on cultural differences and communication in nursing for the elderly female patient with an immigrant background. There is an increase of poorly integrated elderly ethnic women with lifestyle diseases in Denmark who have poor Danish skills. Through a hermeneutical method and analysis, both the nurse and the older ethnic woman interpretations clarified. The intention was to provide a balanced insight into how the nurse can be helped to meet the needs of the ethnic patients. In conclusion; 1) the nurses own experience and knowledge of other cultures are important for treatment and quality of care to the ethnic female patient. 2) The cultural experiences and illness perception is significant for how the ethnic woman interprets, expresses symptoms and uses the health system. It proves to collapse on the failure to use a translator as a communicative tool. Despite that the translator shows as a good solution towards meeting the needs of nursing. s. 2 af 44

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for emnevalg Klinisk sygeplejefaglig problemstilling Etnicitet i en samfundsfaglig kontekst Lovgivning og nationale retningslinjer Lokale retningslinjer og tolk Etniske patienters samfunds- og sygdomsopfattelse Sygdom i kønslig relation Sygeplejerskens møde med den etniske patient Kommunikation i det interkulturelle møde Afgrænsning Problemformulering Litteratursøgning Indledende søgning Systematisk søgning Metode og teori Videnskabsteori Humanvidenskabelig position Hermeneutisk tilgang Forståelsen og kommunikationen Metodevalg Semistruktureret interview Narrativ Litteraturreview Etiske og juridiske overvejelser Analysemetode Præsentation af teori Joyce Travelbee Iben Jensen Lisa Duus Analyse Definitioner Mødet med det danske sundhedsvæsen s. 3 af 44

4 6.2. Baggrunden for sygdomsopfattelse Forudsætningerne for et møde opstår Sprogets betydning i mødet Kultur i sygdomsregi Sygeplejerskens synspunkt på behandling af AKS symptomer Sygeplejerskens baggrundsviden og kulturel forforståelse Forståelse for kommunikation og brug af tolk Diskussion Semistruktureret interview Litteraturrewiew Joyce Travelbee Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Søgeprotokol Bilag Interviewguide Bilag Litteraturreview Bilag Samtykke Samtykke s. 4 af 44

5 1. Baggrund for emnevalg Som sygeplejerskestuderende har jeg i forbindelse med min uddannelsespraktik oplevet hvordan, kulturen, normer og sprog spiller en stor rolle i sygeplejerskens arbejdsgang, sygeplejen og kvaliteten af plejen. Derfor undrer jeg mig over, hvordan sygeplejersken kan medinddrage de kvindelige patienter med etnisk baggrund og samtidig opretholde kvaliteten af plejen. Min interesse blev vakt i mødet med de etniske kvindelige patienter, hvor kultur, norm og sprog udgjorde en barriere for plejen, gjorde patienten utryg og udløste frustration hos sygeplejersken. 2. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling Ifølge Danmarks statistik vil patienter med anden etnisk baggrund end dansk udgøre en stigende andel af patienter i det danske sundhedsvæsen (DST 2014). Viden og erfaringer om etniske patientgruppers oplevelser inden for det danske sundhedsvæsen viser sig i et begrænset omfang (SST 2010). Sundhedsvæsnet står derfor overfor nye udfordringer, da etniske minoriteter givetvis ikke har samme behov og eller udbytte af de forebyggende behandlinger og rehabiliterende indsatser, der udbydes (Ibid.). På baggrund af den faglige udfordring og den mulighed for at rykke til opfattelser, holdninger og meninger dette emne kan påkalde, øges interessen for at undersøge andre kulturer og normer inden for det sygeplejefaglige felt. Formålet med projektet vil være at undersøge hvordan sygeplejersken kan varetage den vanskelige opgave at imødekomme behov for pleje hos patienter, som ikke mestrer det danske sprog. For at komme problemstillingen nærmere bliver den belyst via den sygeplejefaglige, den samfunds og sundhedsfaglige- og den kulturelle dimension. Dimensionerne vil blive sammenholdt af relevant litteratur via en litteratursøgning, som vil blive beskrevet i litteratursøgningsafsnittet. Derefter afgrænses problemstillingerne og vil dermed danne den overordnede problemformulering for projektet. 2.1 Etnicitet i en samfundsfaglig kontekst Ifølge Danmarks Statistik (DST) udgør indvandrere og efterkommere pr. 1. januar ,1% af befolkningen i Danmark. Antallet af ikke vestlige indvandrere er steget og er pr. 1. januar 5,5 gange højere end i Samlet set er der sket en stigning af indvandring på 127% fra Ifølge DST s befolkningsfremskrivning forventes andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke- vestlige lande at stige i de kommende år til 14,6 % i 2030 og til 17,6 % i 2050 (DST 2014). s. 5 af 44

6 Dernæst viser en tidligere undersøgelse fra DST, udført i , at dødsraten for indvandrere over 65 år er stigende og ligger på 36 %, fordi langt de fleste ikke- vestlige indvandrere bliver boende i Danmark og derfor også ender deres dage her (DST 2012). Af den del af befolkningen, som er fyldt 65 år, udgør indvandrerne 4,1 %. Denne gruppe udgør en minoritet af den danske befolkning (Ibid.). En antologi udført af sundhedsstyrelsen (SST) i 2010 viser, at sygdomsbelastningen er større blandt etniske minoriteter. Andelen af tre eller flere rapporterede langvarige sygdomme hos denne patientgruppe ligger på 25 28% (SST 2010). Der ses et øget fokus på socioøkonomiske og sociale parametre i forhold til årsagsforklaringer på forskelle i sundhed. De etniske minoriteter befinder sig ofte i de lavere socialgrupper. Dette forstås ved lavere uddannelse, dårligere arbejdsmarkedstilknytning og lavere indkomst (Ibid.). Ifølge DST er underbeskæftigelsen blandt ikke- vestlige indvandrere 38% og forskellen blandt mænd og kvinder er signifikant. Kvinders underbeskæftigelse ligger på 43%, og på 33% blandt mænd (DST 2014). De sociale og miljømæssige faktorer spiller ind ift. fysisk og psykisk sygdom. Dårlig integrering og negative sociale relationer i samfundet skaber øget risiko for at udvikle en psykisk og fysisk sygdom (SST 2008). 2.2 Lovgivning og nationale retningslinjer Når der er et stigende antal borgere fra ikke vestlige lande, som har svært ved at forstå og tale dansk, vil det ofte give kommunikationsproblemer og dermed også mulighed for utilsigtede hændelser. I en temarapport udarbejdet af SST og Dansk database for patientsikkerhed, blev der i 2006 identificeret 29 utilsigtede hændelser relateret til sprogproblemer. Heri er beskrevet vigtigheden i at anvende tolk sådan at informationer angående medicin, faste osv. ikke går tabt og resulterer i en utilsigtet hændelse. Disse opstår fordi informationer ikke blev modtaget, eller det ikke var muligt at opnå samtykke (SST 2007). Stk. 3. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. 16. Stk. 4. Et informeret samtykke efter afsnit III kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende. (BEK 2014). Manglende forståelse kan give grund til misforståelser og antagelser, når patienten med en anden etnisk baggrund, ikke taler eller forstår dansk. Loven skal overholdes så patienten kan medinddrages i beslutninger i egen behandling (BEK 2014). s. 6 af 44

7 De sygeplejeetiske retningslinjer respekterer dansk lovgivning og tager udgangspunkt i WHO s erklæring om menneskerettigheder. Denne retningslinje beskriver forventningerne til sygeplejerskens faglige kommunikative overvejelser i medinddragelsen. 1.4 sikre, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information skal være tilpasset patientens ønsker og behov samt patientens livssituation (DSR 2014). Blandt borgere med anden etnisk baggrund ses en forhøjet forekomst af forskellige somatiske sygdomme. Dette skyldes b.la. kulturbestemte sygdomsmønstre, anderledes sygdomsopfattelse samt sproglige og kulturelle forståelsesproblemer. Derfor fylder denne gruppe meget i sundhedsvæsnets hverdag (SST 2010). Der kan i mødet mellem personalet og de etniske patienter opstå usikkerhed og forskellige forventninger, som kan præge hele samarbejdet mellem patient og sundhedsvæsen. Det kan føre til uhensigtsmæssig og manglende brug af sundhedsydelser samt ringe håndtering af egen sygdom for den etniske patient (Ibid.). Iflg. sundhedsloven skal alle have lige adgang til sundhedsvæsnet, behandlinger og ydelser. Der må ikke forskelsbehandles, uanset nationalitet (BEK 2014). Ligeledes forskriver Den Danske Kvalitets Model, at sygehuset skal respektere og understøtte patientens og pårørendes kulturelle eller religiøse behov (DDKM 2012). Derfor er viden om alle grupper i samfundet nødvendigt for at kunne gøre tilbuddene målrettet på sygehusene. SST fremfører i deres antologi flere tiltag, som er relevante i formidlingen af arbejdet med den etniske minoritetsborger. I samarbejde med regionerne bliver forskellige seminarier og andre initiativer, som skal øge muligheden for netværksdannelse og erfaringsudveksling afholdt. Disse seminarier gav mulighed for at skabe fokus på de faglige perspektiver og udfordringer i mødet med den etniske patient (SST 2010). Det har udledt tiltag såsom et etnisk ressourceteam på Herlev Hospital, som tilbyder støtte og vejledning (ER 2015). En medicinsk indvandrerklinik på Odense Universitets Hospital, som løbende laver undersøgelser af patienternes tilfredshed samt anbefalinger til nye undersøgelser af ankomne indvandrere (OUH 2015). 2.3 Lokale retningslinjer og tolk Kulturelle forståelsesproblemer er en barriere mellem etniske patienter og sundhedspersonalet. Det har derfor øget fokus på tolkebevillingen. Adgangen til tolkebistand er derfor essentiel for at kunne afsløre symptomer, foretage korrekt diagnose samt planlægge relevant behandling og rehabilitering (Hansen & Nielsen 2012). Selvom der ses et behov for tolk ved indlæggelser, blev tolken ikke bestilt, enten pga. tidspunktet på dagen eller pga. tidspres. Det har nødsaget sundhedspersonalet til at s. 7 af 44

8 benytte pårørende, inklusive børn, som tolk. Ved at benytte familiære tolke kan der bl.a. opstå utilfredshed blandt personalet, ubalance i forholdet mellem barn og voksen. Derudover kan det være svære følelsesmæssige informationer, der skal videregives om et tæt familiemedlem. Det kan især børn kan have meget svært ved at takle. Manglende tolk kan derfor betyde utryghed og manglende forståelse for plejen (Ibid.). En del af arbejdet i Region Hovedstaden har derfor været at sikre lige behandlingsvilkår i hovedstaden. Dette sker på baggrund af en opdateret vejledning; Tolke, bestilling og brug af (RH 2015). Den er udviklet med det formål at, sikre forsvarlig kommunikation mellem sundhedspersonalet og patienter med utilstrækkelige dansksproglige kundskaber. Vejledningen afdækker sundhedspersonalets ansvar for bestilling af tolk samt i hvilke situationer der skal benyttes tolk. Behovet for tolk kan stadig være aktuelt på trods af, at en patient eller pårørende taler godt hverdagsdansk, da det ikke er hensigtsmæssigt at bruge pårørende som alternative tolke (Ibid.). En undersøgelse fra Vejle Kommune foretaget i 2002 viser, at etniske ældre i Danmark er utilfredse omkring rekvireringen af tolke. Dette gælder både ved egen læge, på hospitalet og i hjemmeplejen (Bartholdy 2002). Vejledningen fremsætter videotolkning som et godt alternativ til fremmødetolkning. Det er ressourcebesparende og både danske og internationale erfaringer peger på denne tolkemetode, som en gavnlig og en mulighed for at øge tilgængeligheden til anvendelsen af tolk (RH 2015). 2.4 Etniske patienters samfunds- og sygdomsopfattelse Københavns og Århus Kommune, Fyns Amt og Århus Amt indgik et samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Statens Institut for Sundhed med det formål at få et større indblik i etniske patienters møde med sundhedsvæsnet. Samarbejdet skulle være grundlag for gennemførelse af en samlet sundhedsprofil for et større antal indvandrere og efterkommere i Danmark (Singhammer 2008). Rapporten rummer de første resultater fra en undersøgelse i Danmark om selvrapporteret helbred, langvarig sygdom, sundhedsadfærd og psykisk sundhed. Studiet viser, at % indvandrere i alle de etniske minoritetsgrupper har dårligt selvvurderet helbred sammenlignet med 10 % blandt etniske danskere (Ibid.). I alle etniske grupper er andelen af selvvurderet helbred dårligst blandt de ældre og blandt etniske minoriteter har kvinder generelt dårligere selvvurderet helbred (Singhammer 2008, SST 2010). Samtidig viser studiet at de etniske kvinder har dårligere psykisk sundhed blandt alle etniske grupper (Singhammer 2008). Undersøgelsen fra Vejle viser, at ældre indvandrere ofte har det svært i Danmark. De har et stort ønske om at blive integreret og få en værdig alderdom men finder det problematisk, når de ikke kan sproget og ikke har viden om mulighederne i samfundet. De ældre s. 8 af 44

9 mangler viden om tilbuddene i sundheds- og socialsektoren og derfor finder de det svært at efterkomme den sunde livsstil, der er ifbm. fysiske aktiviteter og kost. Tilbuddene i sundheds- og socialsektoren giver dem ikke en anvendelig viden, problematikken er økonomisk og pga. den mundtlige og skriftlige kommunikationsbarriere (Bartholdy 2002). Undersøgelsen viste også, at de ældre indvandrere havde overvejende frygt for manglende forståelse for deres behov ved alderdomssvækkelse og en evt. hospitalisering. Selv mente, de at muligheden for at interagere samt debattere med ældre danskere kan være gavnligt både for dem selv men også for den næste generations forståelse af samfundets regler og normer. Men samtidig bør interessen være gensidig, især for sundhedspersonalet, for at de kan få viden om ønsker, normer og vaner (Ibid.). 2.5 Sygdom i kønslig relation Som tidligere nævnt ses der en fremkomst af somatiske sygdomme hos etniske grupper. Blandt de somatiske sygdomme ses en forhøjet forekomst af diabetes, KOL og hjertesygdomme (SST 2010). I Danmark er hjerte- kar- sygdomme den hyppigste dødsårsag både for mænd og kvinder. Det er den mest almindelige årsag til indlæggelse og udgør omkring 12 % af alle indlæggelser. Iskæmisk hjertesygdom er betinget af arteriosklerose af koronararterierne og tilkendegiver sig i to underkategorier; Kronisk ustabil angina pectoris og Akut Koronar Syndrom (AKS) (Poulsen 2010). Ved AKS ses to tilfælde af iskæmi i koronararterierne, hvor der er delvist lukket eller helt lukket for ilttilførslen til hjertet. Det mindsker i de fleste tilfælde pumpefunktionen og giver brystsmerter, som i nogle tilfælde kan være ledsaget af kvalme, dyspnø, opkast, angst, besvimelse eller hjertestop (Ibid.). Mange kvinder associerer hjertesygdom med mænd og forbinder det ikke med stor vigtighed til kvinders helbred. Dette gælder også for kvinder i minoritets grupper (Mochari et. Al 2006, Gholizadeh et. Al 2009). Den kognitive forståelse af hjertesygdom har betydning for den følelsesmæssige reaktion, sundhedsadfærd og resultater. Hvis kvinden opfatter hjertesygdom forbeholdt mænd, vil hun være tilbøjelig til at negligere symptomer på et evt. hjerteanfald og forvente, at smerterne skyldes fx obstipation (Gholizadeh et. Al 2009). Anerkendelsen af kvinders risiko for hjertesygdom er meget lav blandt etniske grupper. Mange kvinder forbinder stress som den største risiko for udvikling af hjerteproblemer. Hvor forståelsen for livsstil og overvægt ikke vægtes lige så højt (Ibid.). En undersøgelse af risikofaktorer hos etniske kvinder i Australien viser, at faktorer såsom socioøkonomisk status, uddannelse, indtægt og arbejdsløshed har stor betydning for det psykologiske stressniveau. Undersøgelsen viste også, at de etniske kvinder ofte endte i den lave ende af socialstatus. Indvandrere oplever flere stressorer, da de kommer fra krigsramte lande, de skal tilpasse sig nye normer, lære nyt sprog og løse økonomiske problemer (Gholizadeh et. Al 2009). s. 9 af 44

10 2.6 Sygeplejerskens møde med den etniske patient Når den etniske patient selvvurderer sit helbred dårligt samtidig med muligheden for hjælp og forståelse til at ændre dette er hindret pga. sprog og kultur, kan det have stor betydning for sygeplejerskens arbejde. Det viser en undersøgelse fra 2006 foretaget for fagbladet Sygeplejersken. Sygeplejersken kan opfatte indvandrerpatienten som en belastning. Faktorer såsom anderledes sygdomsopfattelse, kulturkløfter og sprogbarriere tager skylden (Skou 2006). Undersøgelsens svar viser at sammenstødet mellem kultur og normer er altafgørende når der skal skabes et samarbejde mellem patient, pårørende og sundhedsvæsen. Manglende respekt for danske regler og rutiner betyder frustration hos sygeplejerskerne mens sprogbarrieren og den reelle kulturkløft gør den etniske patient tids- og ressourcekrævende, larmende og aggressiv. Indvandreren undlader ofte af høflighed, at fortælle de ikke forstod de givne informationer (Ibid.). Få sygeplejersker mente dog, at det var vores egne normer og rigide system, som kræver revurdering. At det er vigtigt at lære om andre kulturer og stille højere krav til ens faglighed ved at lære og interessere sig for fremmede kulturer og religioner (Skou 2006). En anden artikel sætter fokus på plejepersonalets rolle i mødet med den besværlige indvandrerpatient. Her er formålet, at mødet skal være præget af forståelse frem for fordomme (Fasting 2006). Heri beskrives, hvordan det ikke er velanset at blive irriteret på en patient og slet ikke en indvandrer, som har behov for professionel hjælp. Det stemmer ikke overens med den generelle danske opfattelse af at være irriteret på en indvandrer bare fordi han er det. Det kan betyde uvillighed i at udtrykke sin irritation for ikke at virke racistisk. Sygeplejerskens latente irritation kan påvirke kvaliteten af plejen (Ibid.). Bruddet med normerne kan have stor betydning for sygeplejerskens irritation. Det kan være den mandlige overlegenhed og kvindens tendens til at lade manden svare eller være fraværende, indtil der kommer et mandligt familiemedlem. Det kan være, at deres måde at gøre tingene på er helt forkerte i forhold til vores egen norm og det er netop det, som gør, at vi står i mellem to afgrunde. For på den ene side ved sygeplejersken, at der er forskel på kulturer, men ved ikke hvad kulturen er eller betyder og derfor vakler sygeplejersken i sin faglighed. På den anden side gør eller siger patienten og/eller de pårørende noget, man ikke kan lide eller forstå og man vil per automatik sammenligne normerne med vores egne og det skaber frustration. Forskelligheden kan være svær at takle og det er for mange danskere ubehageligt, når forskellen er for stor og samtidig skal være tæt på hinanden. At forskelligheden kan være svær og uforståelig kan føre til at sygeplejersken giver op i samarbejdet og kommunikationen med indvandrerpatienten (Ibid.). s. 10 af 44

11 2.7 Kommunikation i det interkulturelle møde Kommunikation bruges i sundhedsvæsnet til at komme frem til en fælles forståelse. Det er en fremgangsmåde, hvorpå vi som sundhedspersonale kan afdække og forstå helbredssvigt og øge egenomsorg (Jørgensen 2012). Når kommunikationen kommer i kulturel kontekst, afhænger samtalen ofte af, hvordan de involverede forholder sig til kulturen og hvordan de så vælger at tale sammen. Mødet mellem den etniske patient og sundhedspersonalet afhænger derfor af den kontekst samtalen foregår i (Mygind 2012). Sundhedspersonalet skal finde ud af, hvad der er værdifuldt for patienten og knytte kulturen til den enkelte patient, da det kan fjerne generaliseringer og gøre sundhedspersonen til en dynamisk medtænker af egen og andres kulturforståelse. I den interkulturelle kommunikation kan der både være verbale og nonverbale barrierer. Det gør, at sundhedspersonalet bliver forhindret eller uforståelig overfor den etniske patients behov. Det er derfor nødvendigt, at sundhedspersonalet kan forstå kulturen og hvad den betyder for patientens adfærd. Samtidig skal sundhedspersonalet forstå sin egen rolle og egen kultur for at skabe en gensidig forståelse. Den fælles forståelse kan skabe en alliance mellem patient og sundhedspersonalet og være betydningsfyld i tillidsrelationen og for den faktiske behandling, som afhænger af patientens tillid til sygeplejersken (Ibid.). En tillidsrelation kræver iflg. Joyce Travelbee ( ) et ubetinget målrettet kommunikationsarbejde for at opnå en god og tillidsfuld relation. Samtidig skal det hjælpe den syge til at finde mening i sine erfaringer (Overgaard 2012). 3. Afgrænsning Litteraturen viser, at viden om kultur og normer er ønsket fra begge parter for at skabe forståelse frem for fordomme samt gensidig forståelse for handlinger og adfærd. Ny viden om hvilke indsatser, der kan gavne i samspillet med den etniske patient, kan være med til at kvalificere de knebne ressourcer i sundhedsvæsenet, så de bliver brugt optimalt og gavner behandlingen til den etniske patient (Singhammer 2008). Dette kræver som nævnt interesse og vil udfordre fagligheden. Dilemmaer i plejen vil opstå, når retningslinjer skal følges og patienten skal følge en foreskreven behandling, hun ikke forstår betydningen af (Mygind 2012). Derfor vil det være relevant, både fra et sygeplejefagligt og sundhedsfagligt perspektiv, at undersøge sygeplejerskens viden om den ældre kvindelige patient med indvandrer baggrund i aldersgruppen år. Som problemstillingen fremhæver er det ofte den ældre kvindelige indvandrer, som befinder sig lavt i samfundet både socialt, økonomisk og er dårligt integreret. Det resulterer i ringe forståelse af samfundet samt s. 11 af 44

12 sundhedstilbud og dermed også dårligt helbred, da deres eget helbred ikke er i fokus (Gholizadeh et al. 2009). Litteraturen anviser, at der mangler viden inden for denne patientgruppes erfaringer og oplevelser og derfor øges interessen for også at undersøge den kulturelle dimension. Dette fører frem til følgende problemformulering. 4. Problemformulering Hvordan kan sygeplejersken møde behov for pleje hos den ældre kvindelige patient med indvandrer baggrund, der er indlagt med iskæmisk hjertesygdom? 4.1 Litteratursøgning I dette afsnit redegøres for litteratursøgningen. Kapitlet litteratursøgning i bogen Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område (Glasdam 2011) anvendes som teoretisk ramme og inspiration i litteratursøgningsprocessen. Søgningen foregik først bevidst tilfældigt via kædesøgning i tidsskrifter, bøger og rapporter. Herunder Danmarks statistik, Sundhedsstyrelsen, Center for Folkesundhed, PHmetropol bibliotek, hvor fundene har givet mulighed for at søge og anvende kildens anvendte litteraturhenvisninger. Dette har givet mulighed for at opspore relevant litteratur for det konkrete emne. Dernæst har søgningen forgået struktureret via specifikke emneord i relevante databaser. Herunder PubMed, CINAHL, SveMed+ og DSR.dk (Bilag 1) CINAHL er valgt, som primær søgedatabase. Den indeholder primært oplevelser og patienterfaringer og er specielt god til kvalitativ forskning. Det betyder også at det er en fordel at søge i denne database når der bruges abstrakte begreber inden for sygeplejen, fx oplevelser, erfaring eller kommunikation. Desuden er alle artikler udgivet i CINAHL peer- reviewed, da de bedømmes af et videnskabeligt panel (Hørmann 2011) Indledende søgning Indledningsvis blev en bred søgning anvendt for at give et indblik i hvilket omfang emnet er undersøgt i den eksisterende litteratur. De første søgeord er på baggrund af elementerne i problemformuleringen. Derefter opstod synonymer og andre beslægtede begreber undervejs i søgningen Systematisk søgning Undervejs i søgeprocessen ændrede søgeord og strategi sig løbende med problemformuleringens udvikling. Og det resulterede i mange søgeord herunder synonymer for at få et dækkende resultat. s. 12 af 44

13 Søgeord: Intercultural, Intercultural communication, Intercultural nursing, Language/Communications barriers Ethnical woman/groups/ Female, Intercultural Woman, Minority, Immigrants, Cultural diversity, Heart disease I hele processen anvendtes de boolske operatorer; AND, OR og NOT. Dette er med til at kombinere, udvide og afgrænse søgningen og gøre den mere specifik for emnet (Hørmann 2011). Desuden anvendtes filteret; europæiske studier for, at få de mest sammenlignelige artikler. Men ved tilsyneladende mangel på litteratur blev den geografiske søgning udvidet. Stadig med fokus på sammenlignelighed samfunds og sundhedsfagligt. På baggrund af titel og abstract blev 18 artikler udvalgt og ved gennemlæsning for relevans blev 6 artikler udvalgt som endelig brugbar empiri (Bilag 1). Derudover resulterede kædesøgningen i relevant litteratur, undersøgelser fra patienternes synspunkt samt artikler fra fagbladet Sygeplejersken. 5. Metode og teori I dette afsnit vil der blive redegjort for den videnskabelige tilgang, metode og teorivalg, som problemformuleringen lægger op til. 5.1 Videnskabsteori Problemformuleringen vil blive analyseret ud fra en humanvidenskabelig position med en overvejende hermeneutisk indgangsvinkel da baggrunden for problemformuleringen er dannet af egne forforståelser Humanvidenskabelig position Det humanistiske menneskesyn oplever mennesket som et bevidst subjekt med tanker og følelser i relation til den levede verden. I humanvidenskaben er nøgleordet forståelse (Birkler 2011). Forståelse retter sig mod sproget, da det centrale er, at når sproget får lov, at virke kan vi kommunikere og dermed begynde at danne en forståelse for det sagte. Udfordringen ligger i, at mennesker udtrykker sig forskelligt og dette kan betyde, at forståelsen af ord forudsætter forståelsen af patientens subjektive oplevelse (Ibid.). Dette kan betyde for den etniske patient, at sygeplejerskens forståelse for, kulturernes forskelle er en forudsætningen for hvordan hun forstår patientens subjektive oplevelse af eks. smerter. s. 13 af 44

14 5.1.2 Hermeneutisk tilgang Den hermeneutiske tilgang stammer fra 1500 tallet og er med tiden blevet til en anvendt metode til hvordan vi fortolker den verden, vi er en del af. Hans- Georg Gadamer ( ) anvender hermeneutikken til forklare hvordan forforståelse er noget, vi hverken kan eller bør glemme. Forforståelsens vil altid være til stede som en nødvendig del for at kunne forstå et fænomen (Birkler 2011). For at komme frem til forståelsen anvender Gadamer nogle centrale nøglebegreber; forståelse, forforståelse, den hermeneutiske cirkel, heri horisontsammensmeltning (Ibid.). Nøglebegreberne vil blive præsenteret i det følgende afsnit i sammenhold med kommunikationen som hermeneutisk begreb Forståelsen og kommunikationen Gadamer gør op med den tidligere opfattelse af hermeneutikken, som ser negativt på betydningen af begrebet fordomme. I stedet fokusere han på begrebets egentlige betydning som det, der er før- forståelsen, som ethvert subjekt har inden forståelsen indtræder. Han ser forståelse som en betingelse, ikke blot en hermeneutisk metode og mener menneskets fordomme er vores erfaringer, forventninger og forudsætninger. Hvordan vi fortolker er forskellig, uanset objekt eller fænomen og afhænger af vores forforståelse for fænomenet. Forforståelsen er dermed vores horisont, sådan som vi anskuer verden (Dahlager & Fredslund 2011, Birkler 2011). I den hermeneutiske cirkel forstås en cirkularitet mellem forforståelsen og forståelsen. Her forstås at subjektet og objektet ikke kan adskilles og at de er integreret i cirklen. Ved at gå ind i en forskningsproces kan forskeren ikke glemme sin forforståelse. Men den vil altid være i bevægelse, da man ved at sætte sig i den andens sted bringer sin horisont i spil og skaber et fælles tredje. Ikke forstået at man overtager den andens mening men blot udfordrer og dermed rykker og udvider sin horisont. Herved opnås horisontsammensmeltning da der dannes en ny forståelse, som nu kan betragtes som en ny forforståelse og på den måde vil forforståelsen altid være i bevægelse (Dahlager & Fredslund 2011). Derfor kræver det at sygeplejersken (sygpl.) er åben i mødet med den etniske patient og ser hende som et unikt individ, for hvem kulturen kan være i forandring (Mygind 2012). Da man i hermeneutikken altid vil have sin forforståelse med i mødet med subjektet, vil vi altid forsøge at tillægge fænomenet meningsindhold. For at opnå gode relationer forudsætter det, at man arbejder med sin kulturelle forforståelse og selvforståelse sådan, at det sagte bliver gjort synligt og dermed nemmere at forholde sig til (Ibid.). Altså skal man iflg. hermeneutikken, med et videnskabeligt udgangspunkt, arbejde med sin forståelseshorisont for ikke at ende med at gå imod s. 14 af 44

15 den. Det forudsætter, at kommunikationen som dialog skal være et grundvilkår, når forståelsen er målet (Birkler 2011). Mine forforståelser er som nævnt, at den kvindelige minoritetspatient overskygges af kulturen og sproget, som bliver en barriere for plejen. Det er min forforståelse, at kulturen herunder sproget og familien, kan være svære at rumme og kan give problemer for sygeplejersken, som ikke altid har kompetencerne til at varetage patientens behov samt inddrage patient og pårørende. De pårørende kan tage meget af sygeplejerskens tid. Selve adfærden hos kvinden kan skabe problemer for sygeplejersken. Tolk bliver ikke brugt ved behov og det skaber misforståelser og resulterer i vrede og frustration fra begge parter. Når tolken er tilstede, kan tidspres og krævende pårørende forsage, at tolken bliver glemt. 5.2 Metodevalg På baggrund af den humanvidenskabelige position valgtes kvalitativ metode, med semistruktureret interview. Dette vil blive sammenholdt med et narrativt litteraturreview. Det er hensigten at sammenholde begge synspunkter for at forsøge at besvare problemformuleringen bredt og få et indblik i, hvordan sygeplejersken kan hjælpes til at møde den ældre indvandrerkvindes behov. Min forforståelse vil blive sat i spil i de relevante analyseafsnit. Dataindsamling, juridiske og etiske overvejelser, analysemetode samt teorivalg vil også blive beskrevet i de følgende afsnit Semistruktureret interview På baggrund af den hermeneutiske indgangsvinkel vil den primære dataindsamlingen foregå via semistruktureret interview. Gennem litteratursøgning og forforståelser har det givet viden om fænomenet til hjælp af udarbejdelsen af en interviewguide (Bilag 2). Semistruktureret betyder, at guiden indeholder planlagte forskningsspørgsmål om fænomenet via temaer, som giver intervieweren mulighed for at holde sig til emnet men samtidig lytte og lade informanten svare med egne ord. Det vil give intervieweren mulighed for at rykke til sin forståelse af fænomenet (Tanggaard & Brinkmann 2015). Interviewet foregik på afdelingen og interviewet varede 25 minutter. Der var mulighed for at interviewe en forholdsvis nyuddannet sygeplejerske med 1 ½ års erfaring på denne afdeling. Hun havde dog erfaring fra andre arbejdspladser. Hospitalets beliggenhed var et afgørende valg, da det modtager størstedelen af de etniske grupper, der er bosat i København. Sygeplejerskens erfaring på dette hospital havde dog stadig indflydelse på hendes oplevelser og erfaring med denne specifikke patientgruppe. s. 15 af 44

16 5.2.2 Narrativ Litteraturreview Den sekundære dataindsamling indhentes med inspiration fra metoden narrativ litteraturreview, idet der ønskes undersøgt, hvad der findes af eksisterende litteratur og forskning inden for patientgruppens erfaringer, oplevelser eller sociokulturelle faktorer, som spiller ind i mødet med sundhedsvæsnet. Formålet med metoden er at opsummere, systematisere og tematisere fundenes indhold narrativt (Glasdam 2011). Denne metode anvendes, da der ønskes skærpet argumentation for undersøgelsen samt øge viden inden for området; etniske kvinders oplevelser, som patienter i det danske sundhedsvæsen. Litteraturreviewet benyttes derfor til at undersøge patientens synspunkt og dermed øge muligheden for viden til analyse samt besvarelse af problemformuleringen (Frederiksen & Beedholm 2011). Metoden til vurderingen og udvælgelsen af materiale i et litteraturreview læner sig op ad den hermeneutiske analyse og vil derfor også anvendes til analyse af litteraturen til dette review. Det endelige materiale vil blive anvendt som empiri til at fortolke patients synspunkt, oplevelse og erfaring (Bilag 3) Etiske og juridiske overvejelser Når der indsamles data, skal der gøres overvejelser både etisk og juridisk. Juridiske overvejelser ifbm. dette projekt var at informere sygpl. om anonymisering og samtykke derudover blev der indhentet informeret samtykke fra den involverede sygeplejerske, samt indhentet tilladelse hos afdelingernes ledelser og uddannelsesinstitutionen (Bilag 4). Derudover blev deltageren informeret om muligheden for at trække sig til en hver tid og at hendes medvirken ikke vil have konsekvenser for hendes arbejde fremover (SSN 2003). Da der vælges et litteraturreview til undersøgelse af patientens oplevelser og erfaringer skyldes det den etiske overvejelse, at man inden for forskning ikke ønsker yderligere at belaste udsatte eller traumatiserede borgere eller patienter (Glasdam 2011). Ifølge dansk flygtningehjælp (2012) har mindst 30 % af borgere med anden etnisk baggrund end dansk traumer. Der er risiko for at rippe op i negative minder, oplevelser eller traumer, som forskeren/intervieweren ikke har mulighed for at følge op på og afslutte med patienten efterfølgende. Derudover henviser de Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden pligten til at værne om svage grupper, samt at hensynet til den enkelte patient altid går forud for forskerens interesse (SSN 2003). 5.3 Analysemetode For at opnå en ny forståelse af sine indsamlede data anvendes hermeneutisk analyse. Dette afsnit vil derfor redegøre for analysemetoden for det semistruktureret interview. Derudover vil den bruges som skabelon for analyse af den narrative litteratur. s. 16 af 44

17 Den hermeneutiske analyse er en analysemetode, hvor forforståelsen kan sættes i spil og bruges til at se noget mere eller noget andet i materialet. Hermed skal det forstås, at noget tredje opstår (Dahlager & Fredslund 2011). Analysen består af to begreber: Dekontekstualisering og Rekontekstualisering. Herunder anvendes fire trin til udarbejdelsen. Dekontekstualiseringen, som består af de første af trinene, er inspireret af den fænomenologiske metode. Materialet er læst og lyttet igennem. Derefter skal materialet organiseres med fokus på, hvad der fortælles. Her skal ikke stilles uddybende spørgsmål, da der ikke skal findes en dybere mening. Det fortalte skal inddeles i meningsbærende enheder. Enhederne skal struktureres og organiseres sådan, at de danner anvendelige meningskategorier. Meningskategorierne kan være af forskellige synonyme begreber og det kræver en nøje operationalisering af kategorierne. Hvad dækker kategorierne over, deres egenskaber og betydning. Det er også her, at hermeneutikken skal anvendes. Kan det afkodes på en anden måde? Her er der mulighed for at arbejde yderligere med sin kategorisering. Når kategorierne knyttes sammen igen, kan teksten nu forstås som et svar på problemformuleringen (Ibid.). 5.4 Præsentation af teori I dette afsnit præsenteres de teoretikere, der vil blive anvendt i analysen samt en kort redegørelse af teorierne. De teoretiske begreber vil blive uddybet i analysen Joyce Travelbee Til at analysere sygeplejen anvendes Joyce Travelbee s bog; mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen. Travelbee har et eksistentialistisk menneskesyn. Hun vægter interaktionen mellem mennesker i sygeplejen og arbejder bevidst med menneskets eksistentielle vilkår. På den måde undlader hun at fastholde en professionel afstand mellem sygeplejerske og patient og det skaber muligheden for at opnå et menneske- til- menneske- forhold (Travelbee 2010). Travelbee mener, det er vigtigt at vide, hvad det betyder for et menneske at møde og acceptere de eksistentielle grundvilkår ved sygdom og lidelse (Travelbee 2010). For Travelbee handler sygeplejen om at hjælpe mennesket til at finde mening i erfaringen af sygdom og lidelse. Sygpl. skal være opmærksom på, at hendes egen opfattelse af sygdom og lidelse er afgørende for, i hvilken udstrækning hun er i stand til at hjælpe til netop dette (Ibid.). Teorien vil blive anvendt til at belyse den sygepleje, der er relevant for at møde det enkelte individ som et lidende menneske. Derudover kan den være med til at kaste lys over erfaringer, kommunikation og smerteoplevelser Iben Jensen Denne valgte teori er en grundbog i kulturforståelse. Den er skrevet af Iben Jensen, som er magister i kultursociologi, ph.d. og professor på institut for læring og filosofi ved Aalborg Universitet. Hun har s. 17 af 44

18 udgivet flere bøger omkring interkulturel kommunikation og etniske minoriteter samt skrevet en lang række artikler om kultur, interkulturel kommunikation og praksisteori. Hendes arbejde og erfaring danner ramme for denne grundbog, som handler om kulturteorier, interkulturel kommunikation og kompetencer samt samfundsforhold og kulturel identitet (Jensen 2013). Denne teori kan benyttes til at belyse og undersøge hvordan køn, etnicitet, alder og kulturel identitet har betydning for forståelser, forforståelser og kommunikation. Derudover beskriver Jensen, hvordan den kulturelle identitet har betydning for mødet med mennesker fra forskellige kulturer (Ibid.) Lisa Duus Lisa Duus teori dannes på baggrund af bogen om mødet mellem den etniske minoritetsborger og sundhed/omsorgspersonalet. Hun er uddannet cand.scient., underviser i sundhedspædagogik og sundhedsantropologi. Hun arbejder til dagligt med sundhed for etniske minoriteter i kommunerne og uddanner sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund end dansk. Desuden samarbejder hun med sundhedspersonale om diverse indsatser for etniske minoriteter. Bogen er bygget op omkring erfaringer, cases, eksempler og refleksioner i mødet. Teorien lægger op til at reflektere over borgeren eller patienten sådan, så mødet mellem parterne bliver respektfuldt uanset kontekst (Duus 2013). Teorien vil blive brugt til at analysere hvordan forståelser, konsekvenser og opfattelser kan bruges til at danne en god dialog samt relation til den kvindelige minoritetspatient. 6. Analyse I dette afsnit vil empirien blive analyseret for at besvare problemformuleringen. På baggrund af den hermeneutiske indgangsvinkel skal jeg i de følgende analyseafsnit være opmærksom på mine forforståelser, de vil blive sat i spil, samtidig med at mine fund kan rykke til min forforståelse og dermed en ny forståelse (Dahlager&Fredslund 2011). De to første afsnit i analysen vil primært være baseret på reviewets fund og antropologstudiet, herefter vil min empiri fra interviewet indgå og løbende være en integreret del af analysen. Definitioner I resten af projektet vil den ældre kvindelige patient med indvandrer baggrund blive nævnt, som den kvindelige minoritetspatient eller kvinden. Sygeplejersken vil være forkortet sygpl. Den interviewede sygeplejerske vil blive nævnt som informanten. s. 18 af 44

19 6.1. Mødet med det danske sundhedsvæsen Et antropologstudie gennemført via narrativer og interview viser hvordan kvindelige minoritetspatienter generelt opfatter sundhedsvæsnet i Danmark: En sammenligning af læger her og fra de kvindelige minoritetspatienters hjemland havde stor betydning for hvordan mødet med sundhedsvæsnet blev. Kvinderne mente ofte at deres tidligere læge (i hjemlandet) kunne se på dem hvad der var galt uden at de behøvede forklare alting. Hvorimod lægerne herhjemme syntes, at glemme alt om hvem de var og udspurgte dem om lidelser de slet ikke mente passede på dem og det fik kvinderne til ikke at føle sig anerkendt og møde et ulogisk system (Wittrup 2008). Ifølge Iben Jensen kan dette udsagn forstås med, at det er i kulturmødet, at man skaber den kulturelle selvforståelse og konstruerer de andre ved at forklare hvordan man ikke er. En idealiseret forestilling om den gruppe man selv tilhører (Jensen 2013). Kvinderne føler sig ikke hørt i deres klager og smerter. Da kvinden ikke kan relatere dem ind i den nye kontekst i det nye land kan klagerne og smerterne ikke forstås af sundhedsvæsnet. Da det ofte er symptomer på hændelser fra tidligere i hjemlandet. Deres psykiske helbred viser sig i fysiske symptomer som hovedpine, smerter i kroppen, udefinerbare symptomer (Wittrup 2008). Ifølge Duus er det ofte, at den etniske patient udtrykker sin sygdom ud fra nogle andre dimensioner end de kropslige (Duus 2013). Dimensionerne for smerter kan være både psykiske, sociale, åndeligt og kulturelt betinget. Men smerterne kan også være forbundet med savnet til det velkendte og hjemlandet, og kan vise sig som en voldsom reaktion, hvor det kan gøre ondt i hele kroppen som udefinerbare smerter. Det er de udefinerbare eller diffuse smerter, som ofte bliver misforstået af det danske sundhedsvæsen (Ibid.). Ofte er manglen på forståelse forbundet med forventninger fra kvinderne som ikke bliver indfriet. Disse forventninger er stærkt knyttet sammen med kvindernes sygdomsopfattelse og den opfattelse de har af hvad de kan bruge sundhedsvæsnet til (Wittrup 2008). Dette giver genklang af sundhedsstyrelsens fund omkring forventninger og opfattelser i mødet mellem sundhedsvæsnet og den kvindelige minoritetspatient (SST 2010). Udsagnet beskriver det Jensen betragter som kulturel identitet, hvor forventninger og opfattelser er afhængige af hinanden. De er skabt på baggrund af kvindernes kulturelle identitet hvor deres hjemland og kultur har været med til at definere deres identitet og dermed også deres sygdomsopfattelse og hvordan de bruger og forstår et sundhedsvæsen (Jensen 2013). Det vil i næste afsnit blive undersøgt nærmere hvad kvindens erfaringer og viden betyder for sygdomsopfattelsen. s. 19 af 44

20 6.2. Baggrunden for sygdomsopfattelse Jensen fremfører at den sociale position har betydning for hvordan man opfatter og forstår (Jensen 2013). Kvinderne oplever deres sociale relationer værende en del af det, at blive eller være syg. Det kan være opstået i hjemlandet men ofte er det kommet i Danmark at de oplever at den sociale tilknytning eller manglen på samme påvirker kvindernes opfattelse af sundhed og sygdom. (Wittrup 2008). Duus forklarer det at være i et fremmed land, hvor manglen på kontrol over egne livsvilkår fjerner kvinderne fra vante normer og kan gøre dem socialt afskåret har stor betydning for hvordan de mestre sygdom og lidelse (Duus 2013). I hjemlandet har kvinderne en viden og en erfaring om, hvad der er godt for kroppen, som er nedarvet gennem generationer og som vedligeholdes gennem traditioner. Denne viden og disse erfaringer mister i en vis forstand sin gyldighed ved flytning til et andet land og andre traditioner for sygdomsforebyggelse og fremme af sundhed. Livsstilfaktorer, som ikke var relevante i deres hjemland bliver pludselig en kamp, at forebygge i et fremmede land med andre levevilkår (Wittrup 2008). Udsagnet fortæller, hvordan den viden og erfaring kvinderne har med sig kan påvirke deres sundhed i et nyt land, da kvinderne opfatter omverdenen på baggrund af deres erfaringer (Jensen 2013). Og den erfaring og viden, de har med sig, kan virke ubrugelig i et fremmede land. For at opfylde sygeplejens funktioner kræver det ifølge Travelbee bl.a. at sygpl har en tro på at ethvert menneske har værdighed og egenværd i kraft af sin menneskelighed (Travelbee 2010). Iben Jensen forklarer, at afhængig af hvilke ressourcer, kompetencer og erfaringer mennesket bringer med sig, har det betydning for hvordan opfattelsen af sygdom er (Jensen 2013). Travelbee fremfører, at sygpl. må sørge for, at individet, ligegyldig hvor ubrugelig eller uproduktiv hun kan virke, ikke må fratages sin menneskelighed (Travelbee 2010). Det øger interessen for, hvad der kan være afgørende for et møde kan opstå og menneskeligheden fremmes Forudsætningerne for et møde opstår Ifølge Travelbee er forudsætningerne for et møde af altafgørende betydning. At sygdommen forstås som en menneskelig erfaring for at forholde sig menneske til menneske. Den menneskelige erfaring har en betydning for sygdom og lidelse, som ikke kan ignoreres. Hvert enkelt individ har erfaringer som de sætter i relief til deres nuværende tilstand og deres lidelse, smerter eller sygdom bliver virkelighed gennem erfaring (Travelbee 2010). Kvindernes kulturelle erfaring spiller en stor rolle for deres sygdom. Travelbee fremfører at sygdom og lidelse får mennesker til at se anderledes på livet. Det, der blev anset for uvæsentligt før, får nu stor betydning (Travelbee 2010). Det er derfor ifølge s. 20 af 44

21 Mygind vigtig, at sygeplejersken som forudsætning for en god og tillidsfuld relation forstår kulturen og hvad den betyder for kvindens adfærd (Mygind 2012). Derfor spiller begge parters erfaringer en ligeværdig rolle i kulturmødet (Jensen 2013) Sprogets betydning i mødet Som nævnt i problemstillingen kræver en tillidsrelation et ubetinget målrettet kommunikationsarbejde (Overgaard 2012). Sproget er en del af kommunikationen og det semistrukturerede interview viste, at sproget havde en stor betydning for informantens behandling af behov hos den kvindelige minoritetspatient. ( ) så kunne man få sagt det og så var det det - og så havde man måske en fælles forståelse men det kan man jo ikke altså, når vi ikke kan kommunikere sammen. Fraværet af kommunikation betyder, at informanten ikke føler, hun kan udføre den relevante sygepleje, når hun og patienten ikke kan finde en fælles forståelse. Kommunikation bruges i sundhedsvæsnet til at komme frem til en fælles forståelse (Jørgensen 2012). Sproget er også rammen for en god dialog, men kravet til at tale om deres sygdom og være villig til at indgå i dialog kan være svært for kvinderne, da det kulturelt set bryder deres høflighed for hvilken rolle eks. lægen har (Duus 2013, Wittrup 2008). Kvinderne er ikke vant til at føre en dialog med autoriteter, og holder også psykiske sygdomme for sig selv (Jensen et al. 2004, Wittrup 2008). Derfor kan det ifølge Jensen have betydning for, hvordan den kvindelige minoritetspatient med sin kulturelle baggrund udtrykker sig, da det afgør, hvordan sygpl. modtager det (Jensen 2013). Kvinderne havde en anderledes måde at udtrykke deres symptomer på end den danske. Her kunne der enten være tale om metaforer, men til dels var det også fordi deres manglende danskkundskaber forhindrede dem i at udtrykke sig forståeligt (Jacobsen et al. 2004). I dette pilotprojekt med dybdegående undersøgelser af 1. generationsindvandrerkvinder og deres møde med det danske sundhedsvæsen fremfører kvinderne netop det, som Jensen beskriver: at afsenderen og modtageren er afhængige af hinanden og at den interkulturelle kommunikation spiller en stor rolle når der tales om misforståelser (Jensen 2013). Som Duus fremfører har termerne og begreberne inden for kulturen stor betydning, når der skal skabes en god dialog mellem sundhedspersonalet og den etniske minoritetspatient (Duus 2013). Da forståelsen samt anvendelse af sundhedsvæsen viser sig afhængige af kulturen, vil kvindernes smerter og symptomer blive analyseret i næste afsnit. s. 21 af 44

22 Kultur i sygdomsregi Som nævnt kan smerterne hos de kvindelige minoritetspatienter vise sig som diffuse smerter. Og ofte er disse smerter udtalt med andre termer eller metaforer end dem, vi benytter i Danmark (Duus 2013). I antropologstudiet redegøres der for et af termerne; At have ondt i hjertet beretter flere etniske minoritetskvinder at have. Det anvendes som det danske, at have ondt i livet. Metaforen er tæt forbundet med følelser som manglende forståelse, meningsløshed, det ikke at kunne håndtere situationen opsummeret i en følelse af manglende sammenhæng i forståelsen for klagerne og smerterne. Når kvinderne fortæller de har ondt i hjertet og dermed forklarer baggrunden til dette kan det sammenlignes med symptomer på depression (Wittrup 2008). I studiet var kvindernes symptomer tydelige depressive og flere af dem havde lidt af symptomerne i flere år (Ibid.). Ifølge en amerikansk artikel er patienter med depression disponeret for at udvikle iskæmiske hjertesygdomme (Kawahja et al. 2009). Depressionen kan have en betydelig effekt på AKS på lige fod med risikofaktorer som rygning, alkohol og diabetes (Ibid.). Samtidig fortæller kvinderne i antropologstudiet også hvordan de selv kan fejl tolke symptomer, fordi de lider både fysisk og psykisk. Det er ifølge en britisk undersøgelse ofte, at kvinder negligere eller misforstår fysiske symptomer på AKS. Det fremføres, at kvinder ikke var klar over og derfor ikke anerkendte risikofaktorerne, især at rygning og rygehistorik øgede deres risiko for hjertesygdom (Almond et al.2012). I pilotprojektet fortælles der om et hjemme besøg hos en 1. Generationsindvandrer kvinde: Mødet med hende var en helt anden kvinde end ved konsultationerne på hospitalet. Hun bar ingen tørklæde, var smilende og havde en cigaret i hånden (Jacobsen et al.2004). Ifølge Jensen bliver den kulturelle identitet formet sammen med andre. Og i et nyt land kan ens egen kulturelle identitet blive forstærket. Dvs. den rolle de har som etniske kvinde bliver forstærket og dermed også en form for fastholdelse af stereotyper (Jensen 2013). Det vil undersøges i næste afsnit, hvordan kvindens sprog og forståelse af symptomer har betydning når sygpl. skal behandle kvinden med symptomer på AKS Sygeplejerskens synspunkt på behandling af AKS symptomer Der bliver spurgt i interviewet, om den kvindelige minoritetspatient lider mere eller mindre af en hjertesygdom end andre: s. 22 af 44