Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fortællinger om etnicitet i folkeskolen"

Transkript

1 Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Det er først og fremmest gennem vore fortællinger, vi konstruerer en version af os selv i verden, og det er gennem sine fortællinger, en kultur giver sine medlemmer modeller for identitet og handling Jerome Bruner Abstract Elever med anden etnisk oprindelse end dansk i folkeskolen skal navigere i et univers af fortællinger og forforståelser om dem og deres adfærd. De skal forholde sig til et samfund, hvor de ofte må modbevise fordomme fra omverden. Artiklen bygger på en undersøgelse fra 2011 på en dansk folkeskole og beskriver en tendens til et fokus på problemmættede fortællinger, når lærerne skal fortælle om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse. Undersøgelsen peger på en tendens til en diskurs, hvor det at have anden etnisk oprindelse end dansk i den danske folkeskole forbindes med problemer og begrænsninger i stedet for de positive aspekter i forskelligheden. Fokus på det narrative fortællingens kræfter Jeg bevægede mig ind på en folkeskole på Sjælland for at undersøge, hvilke fortællinger i lærernes bevidsthed positive som negative, jeg kunne finde frem til, når mit fokus var elever med anden etnisk oprindelse end dansk. Besøget på skolen udsprang af en stor interesse for det narrative, fortællingens kræfter, og dermed en nysgerrighed på, hvilke fortællinger, jeg ville støde på, når etnicitet blev nøgleordet for samtalen. Besøget skabte en opmærksomhed hos mig omkring betydningen af lærernes valg af fortællinger om deres arbejde med elever af anden etnisk oprindelse end dansk. Undersøgelsen bygger på 4 kvalitative interviews med lærere på skolen samt mere uformelle samtaler og observationer på gange og lærerværelse under to dages besøg på den pågældende skole. Interviewformen var det narrativt inspirerede interview, hvor fokus er afklaring af personens livsverden i relation til emnet etnicitet. Det var mit udgangspunkt, at jeg ville formulere de indledende spørgsmål så værdifrit som muligt, for at åbne op for både negative og positive fortællinger. De forberedte spørgsmål var således afgrænsede i formen for at spore interviewpersonen ind på emnet uden at det skulle fremstå, som om jeg søgte efter enten problemer eller succeshistorier, vel vidende at jeg som undersøger er underlagt egne forestillinger, overbevisninger og værdier, som jeg mere eller mindre ubevidst fører ind i min undersøgelsespraksis og fortolkninger.

2 Ved at spørge åbent, men stadig med fokusafklaring, hvor jeg via spørgsmål leder hen til temaet, var det min hensigt at få lærerne til at fortælle åbent om en eller flere oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk, som de har haft i forbindelse med deres lærergerning. Meningsskabelse gennem fortællinger Undersøgelsen tager udgangspunkt i narrative teorier og perspektiver, som blandt andre tegnes af australieren Michael White, som betegnes som en af grundlæggerne af den narrative terapeutiske praksis. Desuden er der hentet inspiration fra den amerikanske læringsteoretiker Jerome Bruner, som har beskæftiget sig meget med, hvordan mennesker håndterer og organiserer deres viden om verden i narrativer. At jeg mener, at det narrative er relevant skyldes overbevisningen om, at vi som mennesker udtrykker mening gennem de narrativer, de fortællinger, som vi vælger at fortælle og genfortælle. Vi mennesker konstruerer vores liv og verden gennem fortællinger, som den danskeren Michala Schnoor udtrykker det, så er den narrative praktiker interesseret i: kompleksiteten frem for entydigheden, forbindelseslinjer frem for isolerede enkeltdele og meningsskabelse frem for sandhed. (Schnoor 2009, s. 19). Undersøgelsens fokus er netop de fortællinger, der eksisterer, skabes og vedligeholdes i den sociale interaktion mellem lærere på skolen? Hvilke fortællinger vælges frem for andre når der sættes fokus på elever med anden etnisk oprindelse. Det drejer sig om konstruktioner skabt i den enkeltes bevidsthed og i relationer mellem lærerne, hvilket er grundlaget for, at denne undersøgelse tager afsæt i et konstruktivistisk perspektiv med fokus på socialkonstruktionismens overbevisning om, at det er de sociale relationer der ligger til grund for den måde den enkelte konstruerer sin verden på. Det ontologiske menneskesyn i undersøgelsen tager således udgangspunkt i det forhold, at alting hænger sammen og påvirker hinanden gensidigt, og dermed i teorien om at mennesket i samspil med andre konstruerer deres sociale verden. I et narrativt perspektiv forstår man således identitet som en relation snarere end noget individuelt i og med at vores identiteter skabes i vores sprog og opretholdes i fortællinger. I den narrative forståelse beskriver lærerne ikke virkeligheden som den er, men de beskriver virkeligheden ud fra et særligt perspektiv, der på godt og ondt får dem til at handle på bestemte måder. De narrativer, de anvender, er således afgørende for, hvordan de selv handler, hvordan de forstår andres handlinger, og ikke mindst, hvad de opfatter som rigtigt og forkert, relevant eller irrelevant, når de bliver spurgt om deres oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse. Lærerne skaber således mening i deres erfaringer gennem fortællinger. Fokus i narrativ praksis er at skabe righoldige fortællinger, der kan bidrage til at skabe læring og udvikling, idet vi som mennesker opnår viden om os selv og verden ved at historiegøre begivenheder og hændelser. I den narrative terminologi opfattes fortællinger således som en af de kognitive og sproglige former, som mennesker udtrykker viden og mening igennem, og det er netop meningen, som jeg gerne ville finde frem til. At fortælle historier er altså selve den måde, som vi som mennesker skaber mening på. Hvis man kigger på undersøgelsen på folkeskolen, skal det ikke kun forstås på den måde, at lærerne fortæller om deres oplevelser, inden for rammerne af det narrative interviews 1

3 principper, men i betydningen af, at fortællinger skaber relationer, identitet og giver os en fornemmelse af, hvem vi er, hvad vi står for og ikke mindst, hvordan vi ser på verden omkring os. Denne overbevisning har stor betydning set i forhold til interviewenes gennemførelse og ikke mindst i forhold til fortolkningen af dem. Problemer som omdrejningspunkt Produktet af alle 4 interviews, var velreflekterede fortællinger om oplevelser, som disse lærere havde haft. Der var tale om lærere med alsidig og nuanceret holdning til etnicitet, Som en af dem eksempelvis pointerede: Der er ingen tvivl om, at der er mange problemer forbundet med, at vi har mange elever med etnisk baggrund her på skolen, men jeg synes virkelig ikke det drejer sig om racisme eller fordomme mod kulturen som sådan.. nej det er snarere en erkendelse af, at når forskellige verdensbilleder mødes, kan der opstå en basis for misforståelser, som jeg tror, er grobunden for mange problemer. Dette ene citat afspejler min oplevelse af alle fire interviewede læreres holdning, som blev bekræftet af mine generelle observationer. Jeg fandt ikke i lærernes ordvalg eller adfærd, noget der indikeredes at det drejede sig om negative fordomme omkring det etniske, snarere en erkendelse af, at når forskellige kulturer mødes, opstår der problemer og udfordringer. Ovenstående udtalelse blev sagt i forlængelse af en fortælling om en dreng af bosnisk herkomst i 9. klasse, som ikke var klar til gymnasiet ifølge skolen. Forældrene reagerede meget voldsomt på skolens anbefaling om 10. klasse inden gymnasiet, da de anså det som et nederlag. Med deres kulturelle bagage, mente de, at læreren ikke havde været hård nok ved den pågældende dreng, hvor skolens perspektiv drejede sig om manglende modenhed. I de første to interviews fortalte lærerne konsekvent om problemer, der på en eller anden måde blev knyttet sammen med den etniske baggrund, de pågældende elever i fortællingerne havde. Denne erkendelse var overraskende for mig ikke i første omgang, men da jeg efterfølgende bearbejdede mine data, blev jeg opmærksom på, at alle fortællingerne i de to interviews omhandlede noget problemfyldt, der var håndteret på en given måde. Jeg havde forventet en mosaik af forskellige fortællinger positive som negative, men erkendelsen var, at ingen af fortællingerne drejede sig om en positiv konsekvens af multietniciteten. Der var ingen fortællinger om eksempler på det positive udbytte af kulturel forskellighed. Den problemmættede og den foretrukne fortælling Ovenstående gav grundlag for refleksion over det forhold, at når samtalen i det offentlige rum falder på børn i folkeskolen, med anden etnisk oprindelse end dansk, møder man ofte negativt ladede perspektiver. Ikke nødvendigvis racisme eller fordomme, der bunder i modstand mod det etniske som sådan. Snarere en tendens til at tænke i baner, der fokuserer på de problemer omkring etnicitet, der kan være en del af hverdagen, for elever, forældre og læreres, der er aktører i den danske folkeskole, altså et fokus på det, der i det narrative perspektiv kaldes for problemmættede fortællinger. Der er uden tvivl mange problemer og udfordringer, der skal håndteres i et multietnisk univers, som en dansk folkeskole kan være, og jeg mener ikke, at man skal ignorere dette. 2

4 Derimod er det snarere et ønske om at gå ud og finde de historier, der kan vise den anden side, der blev den motiverende faktor for min videre undersøgelse. Jeg ville gerne finde de positive, eller de såkaldte foretrukne fortællinger, som det hedder i den narrative terminologi. Fortællinger, der er med til at skabe positiv synergi omkring multietniciteten, med afsæt i det narrative perspektivs overbevisning om, at hver gang mennesker fortæller en historie om noget, påvirker det den sociale verden og er med til at bevæge fællesskabet i en bestemt retning. Det er således ikke spørgsmålet, hvad den enkelte lærers personlige holdning eller overbevisning er, der er i fokus, men snarere forventningen om, at det er de negative historier, der spørges efter, når samtalen drejes ind på multietnicitet i folkeskolen, altså det forhold, at lærerne ubevidst opfatter de åbne spørgsmål omkring etnicitet, som om, at der spørges efter fortællinger om problemer, der tager afsæt i etniske forskelle. Er det de negative fortællinger verden vil have? Denne erkendelse i forbindelse med min søgen efter fortællinger om elever med anden etniske oprindelse end dansk, bliver således denne artikels fokuspunkt; At det er de problemmættede fortællinger, der fremkommer som det første der tænkes på, når jeg spørger ind til det etniske. Som interviewer skal jeg være opmærksom på, at jeg selv kan være med til at trække samtalen i en bestemt retning, således at den måde jeg spurgte på, kunne skabe en forventning om, at jeg søgte efter en bestemt type af historie, en problemmættet en der belyste, nogle problematiske aspekter i forhold til det multikulturelle. Dette kan jeg naturligvis ikke udelukke, men jeg havde stor opmærksomhed på det at spørge helt værdifrit. Interviewene blev åbnet med spørgsmålet; Kan du fortælle om en eller flere oplevelser i forbindelse med din lærergerning omkring elever af anden etnisk oprindelse end dansk? Det var således dette spørgsmål, der åbnede op for de fortællinger, som lærerne valgte at fortælle. Helt bevidst valgte jeg denne indgang for at åbne op for de umiddelbare associationer, der kom frem hos de pågældende lærere. Jeg begyndte at undre mig over, hvordan det kunne være, at de ellers meget positive og reflekterede lærere konsekvent valgte det problemfyldte afsæt. Her tænker jeg ikke kun på produktet af de to første interviews, men også på de tilkendegivelser, jeg fik ved de mere uformelle samtaler under besøget. Efterhånden opstod den tanke hos mig, at det måske ligger i hele den eksisterende diskurs på skolen, måske i samfundet generelt. Forventningen om, at hvis nogen spørger ind til et multikulturelt aspekt uden på forhånd at definere, hvilke former for historier, der ledes efter, så vil det overvejende hyppigste resultat være en fortælling om noget problemfyldt måske med en lykkelig udgang og ikke nødvendigvis fordømmende overfor etnicitet, men en tendens til at tro, at der forventes et svar omhandlende forskellige problematikker. Michael White udtrykker dette perspektiv på denne måde: Vores kulturelt tilgængelige og relevante fortællinger om det at være menneske og om relationer mellem mennesker er historisk konstruerede og forhandlet i menneskelige samfund og inden for sociale strukturers og institutioners kontekst (White 2006, s. 68). diskursen i vores samfund blevet sådan, at man ofte ureflekteret forbinder det at have anden etnisk oprindelse end dansk med problemer og begrænsninger og er det den diskurs lærerne på skolen er blevet vænnet til at have? 3

5 Vil man høre de positive fortællinger, må man spørge efter dem! Efter disse overvejelser valgte jeg decideret at søge efter de positive historier. I de to sidste interviews, valgte jeg specifikt at spørge efter historier om de tilfælde, hvor kulturelle forskelle hos elever i folkeskolen har bidraget til fællesskab, samhørighed og læring i det multikulturelle møde mellem elever og lærere i en dansk folkeskole. Det drejer sig ikke om at lukke øjnene for de problemer der er, men derimod finde de historier, de fortællinger, der handler om hvordan kulturelle problemer er blevet håndteret på en måde, der har gjort en forskel eller perspektiver på, at etniske forskelle kan bidrage positivt i hverdagen for elever og lærere i den danske folkeskole. Under de to sidste interviews, indledte jeg derfor med spørgsmålet: Kan du fortælle om en eller flere oplevelser med elever med anden etnisk oprindelse end dansk, som du har haft i forbindelse med din lærergerning. Oplevelser, der har haft positiv betydning for fællesskabet, eller hvor etniciteten har bidraget positivt i en eller anden udstrækning? Det markante ved denne perspektivændring lå bl.a. i lærernes reaktion på spørgsmålet. Hos en af lærerne opfattede jeg decideret lettelse over at kunne fortælle om positive oplevelser, som kom ligeså umiddelbart, som de problemmættede havde gjort i de tidligere interviews, da der først var blevet åbnet op. Denne lærer sagde fx: Der er så meget godt at hente i alle de forskellige kulturer noget vi kan bruge til noget i hverdagen her på skolen. Det er synd når problemerne overskygger det positive Ovenstående citat belyser meget klart budskabet i denne artikel, at de gode historier findes, men at der er en tendens til at vælge et problemfyldte først. Den anden lærer, jeg interviewede med det alternative udgangspunkt, sagde desuden: ( ) der er meget læring at hente for de danske børn. Det er en styrke at have klasser med elever med flere nationaliteter også for de danske elever, der får nogle menneskelige egenskaber og fornemmelse for forskellighed, som de ikke havde fået i en klasse uden Lærerne mener således, at der er meget at hente i de etniske forskelle, og da de først var kommet ind på dette spor, førte den ene positive fortælling den anden med sig. Jeg hørte om etniske aftener, hvor familier skulle medbringe retter fra deres hjemland, om diskussioner om kultur og religion, der har givet nuancerede perspektiver hos eleverne, danske som etniske perspektiver, som de har brugt som skjold mod fordomme i samfundet. Læring, der har styrket eleverne i at være mere forstående overfor forskellighed. Jeg hørte om en pige i 9. klasse, der skulle giftes bort med en mand fra forældrenes hjemland, men hvor skolen, myndighederne og eleven i fællesskab havde overbevist forældrene om, at lade hende vente til hun havde gennemført gymnasiet, hvilket resulterede i en temaften på skolen om emnet, arrangeret af etniske og danske forældre i samarbejde. Jeg hørte fortællingen om en dreng fra Ghana, der havde haft mange problemer i skoletiden, men som med hjælp fra en specifik lærer havde gennemført 9. klasses afgangseksamen, og som et par år efter han havde forladt skolen, kom på besøg på skolen med ønsket om at være med til at hjælpe andre etniske elever med problemer til at kunne gennemføre, som han gjorde. I det hele taget var der mange historier om kulturelle forskelles positive indvirkning på fællesskabet og om problemer, der godt nok bundede i etniske forskelle, men som var håndteret med en lykkelig udgang. Der var således mange gode oplevelser, gode fortællinger at finde. Jeg skulle bare spørge efter dem! 4

6 Ord skaber virkelighed Mit indtryk under besøget på skolen, skal på ingen måde tolkes som om, at lærerne helst ville være negative eller skabte problemer, der ikke var der. På ingen måde. Jeg oplevede en gruppe lærere, der var engagerede og helhjertede i deres relation til elever med anden etnisk oprindelse end dansk, jeg oplevede lærere, der ønskede at gøre en forskel. Men de var stadig nøgterne og realistiske i deres perspektiver, og havde dermed en tendens til at, som jeg tolker det, at give mig det, som de var vant til at omgivelserne ville have fortællinger om problematiske perspektiver omkring håndteringen af etnicitet i den danske folkeskole. I Bruners citat som jeg indleder denne artikel med, ligger der en fundamental læringsteoretisk pointe om, at ord skaber vores virkelighed, hvordan medlemmer af en kultur gives modeller for identitet og handling gennem de fortællinger, de fortæller om sig selv og ikke mindst gennem de fortællinger andre fortæller om dem. Ud fra dette perspektiv, bliver det netop meget centralt at argumentere for ideen om at give de gode historier mere plads, at finde de positive fortællinger og give dem øget kraft ved at gøre dem forbilledlige og tage afsæt i de aspekter ved de etniske forskelle, der fungerer og bidrager positivt til fællesskabet. Det drejer sig ikke om at glemme problemerne, men at arbejde videre med de gode eksempler på, hvordan problemer overvindes og hvordan opfattelsen af eleven med anden etnisk oprindelse end dansk vendes til et muligheds perspektiv et perspektiv der formår at rumme det potentiale, der ligger i kulturforskelle potentiale for udvikling af elevernes kompetencer og evner for rummelighed, tolerance og ikke mindst til optimal udnyttelse af forskellighed. Fortællinger som ressource Fortællinger opstår, vedligeholdes og opløses i interaktionen mellem mennesker i en given kontekst, her skolen. En anden pointe i et narrativt perspektiv er, at vi har brug for andre medspillere, når vi fortæller historier og at andre understøtter vores version af virkeligheden. Hver gang lærerne fortæller en historie til hinanden eller til andre, sætter de en bestemt virkelighed i fokus og skubber samtidig mange andre mulige virkeligheder i baggrunden. Michala Schnoor siger om disse fortællinger, at de ikke bare beskriver, men former den måde, hvorpå vi ser os selv og andre og verden omkring os, og skaber derved fundament for vores handlinger. (Schnoor 2009, s. 22 ) Hvis lærerne har en forventning om, at der er fokus på de problemmættede fortællinger, vil de måske også møde omverden i dette billede og handle derefter. Altså en form for negativ spiral og fastholdelse i det ubevidste valg af fokus på det problemmættede. Lærerne på skolen handler eller gør noget ved den sociale verden, når de vælger at fortælle de historier der gør. Selvom både de problemmættede og de mere positive fortællinger givetvis er lige sande, er det ikke ligegyldigt, hvilke historier lærerne vælger at fortælle og genfortælle til hinanden og deres omverden. 5

7 Identitet tildeles via fortællinger Den ene fortælling er således ikke lige så god som den anden, idet nogle fortællinger skaber bedre sociale verdener end andre. Ud fra dette narrative princip tror jeg således på, at det har en betydning, hvis det kunne være de positive de foretrukne fortællinger, der blev de dominerende. Den identitet, der bliver tildelt eleverne med etnisk baggrund via fortællinger, kan skabes på vidt forskellige måder, alt efter hvilken fortælling, der bliver fortalt. Vil vi skabe et mere positivt syn på etnicitet i den danske folkeskole, må vi skabe fokus på de foretrukne fortællinger, altså på fortællingerne om det positive udbytte at etniske forskelle. Dette gælder både som lærer, elev og borger i samfundet. Undersøgelsen der danner grundlag for denne artikel er naturligvis ikke umiddelbart generaliserbar, da udgangspunktet er subjektivt fortolkede observationer på en enkelt skole samt uformelle samtaler og interviews med lærere på skolen. Dette gør ikke resultatet af undersøgelsen mindre tankevækkende, og jeg er overbevist om, at det ville blive bekræftet, hvis tilsvarende undersøgelser blev gjort på andre skoler. Det mest interessante i denne sammenhæng er, hvordan vi i det hele taget vælger at bruge fortællingens kræfter, og hvordan en bestemt diskurs kan få os til at vælge bestemte fortællinger frem for andre. Hvordan ser vi på verden omkring os, hvad det er, vi fokuserer på og ikke mindst, hvordan vi tænker om os selv og andre. Fortællinger er en stemme at tale med, der viser vores perspektiv på verden. Referencer Bruner, J. (1999). Mening i handling. Klim. Kvale, S og Brinkmann, S. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag. Schnoor, M. (2009). Narrativ Organisationsudvikling at forme fælles mening og handling. Dansk Psykologisk Forlag. Sparre, A.S.M. & Dall Jørgensen, K (Red.)(2009). Syv fortællinger om narrativ praksis. Dansk Psykologisk Forlag. Voxsted, S. (2008). Valg der skaber viden. Academica White, M. (2007). Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels Forlag. Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 7, nr. 1, 2012) under temaet Kultur, mangfoldighed og fællesskaber. 6

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Sproget skaber verden

Sproget skaber verden Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Opgave 2. år- RAP på DISPUK. Skrevet af Henriette Borg- Eksternalisering og børnesamtaler

Opgave 2. år- RAP på DISPUK. Skrevet af Henriette Borg- Eksternalisering og børnesamtaler Indledning : Så er to år næsten gået, og jeg vil med denne opgave forsøge at sammenfatte nogle af de tanker, udfordringer og ideer, som de to år på RAP kursuset på DISPUK har givet mig. I første års opgaven

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker? Bilag 6 I: Interviewer IPA: IPP: Interviewperson Interviewperson Den personlige relation Udskrift af Interviewsekvens I: Synes du, du kan tale om personlige ting med din gåmakker? IPA: Ikke så meget. Jo

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Praktisk og teoretisk viden i et dialektisk perspektiv

Praktisk og teoretisk viden i et dialektisk perspektiv Praktisk og teoretisk viden i et dialektisk perspektiv - et praksiseksempel på refleksionens betydning for samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen Henrik Hastrup Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult

Læs mere

OPVARMNING! Forår 2010

OPVARMNING! Forår 2010 OPVARMNING! (Konteksten) Er vor mentale eller psykologiske forståelsesramme [ ]. Den meningsbærende ramme, inden for hvilken vi opfatter og som hjælper os til at tolke det, vi Kortet er ikke terrænet Anerkendende

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Gennem øret - ind i hjertet

Gennem øret - ind i hjertet - Nej, sagde den lille prins. Jeg leder efter venner. Hvad betyder gøre tam? - Noget man i al for høj grad har glemt. Det betyder at knytte bånd. - Knytte bånd? - Javist, sagde ræven. Endnu betyder du

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

Læsevejledning til kompendium

Læsevejledning til kompendium Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Ele vh ån dbog - essa y 1

Ele vh ån dbog - essa y 1 Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

SAMTALEN SOM LEDELSESDISCIPLIN

SAMTALEN SOM LEDELSESDISCIPLIN SAMTALEN SOM LEDELSESDISCIPLIN TO DAGES TRÆNING FOR LEDERE OG LEDERGRUPPER I PRAKTISK HÅNDTERING AF LEDELSESDILEMMAER MED UDGANGSPUNKT I SAMTALEN En leders mange samtaler, både formelle og uformelle, med

Læs mere