Forbrugerens retstilling ved køb af nybyggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugerens retstilling ved køb af nybyggeri"

Transkript

1 Kandidatafhandling Forfattere: Anders Lauvring Hansen Juridisk Institut Jeppe Bruhn Pedersen Cand.Merc.Jur Vejleder: Hans Henrik Edlund Forbrugerens retstilling ved køb af nybyggeri - herunder retsstillingen ved entreprenørens konkurs Handelshøjskolen, Aarhus Universitet September 2011

2 Indhold 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Terminologi Byggeriets organisationsformer Fagentreprise Hovedentreprise Totalentreprise Standardaftaler Indgåelse af aftaler Indgåelse af standardaftaler Vedtagelse Ugyldighed Fortolkning Udfyldning Standardvilkår Udarbejdelsen af AB AB ABT Lov eller standardaftale AB s udformning og indhold AB-Forbruger Virkning som standardvilkår Udfyldende virkning SL Aftalefortolkning af SL Arbejdes udførelse Entreprenørens vejledningsforpligtelse Omfang af AB-Forbruger Loyalitetspligten i entrepriseretten Teknisk rådgivning Afgrænsning af entreprenørens vejledningspligt af 116

3 Forbrugerens indsigelser mod manglende vejledning Sammenfatning Ekstraarbejde eller kontraktsarbejde Uforudsete jordbundsvanskeligheder Vejrlige problemer Ændringer af arbejdets art og omfang Utilstrækkelig projekteringsvejledning Forsinkelse Forsinkelsesansvaret Sondring mellem forsinkelse og mangler Entreprenørens forsinkelse Entreprenørens ret til fristforlængelse Bygherrens forsinkelsesbeføjelser Erstatning Erstatning ved entreprenørens konkurs Dagbod Dagbodens størrelse Dagbod i praksis Ophævelse Ophævelse ved entreprenørens konkurs Reklamation Forsinkelse når en standardkontrakt ikke er vedtaget Sammenfatning Mangler Det konkrete mangelsbegreb Det generelle mangelsbegreb Anvisninger Mangler ved materialet Mangler ved totalentreprise Entreprenørens afhjælpningsret Mangelsbeføjelser Afhjælpning Afslag Erstatning for følgeskader af 116

4 Ophævelse Reklamationspligten Sammenfatning Den obligatoriske byggeskadeforsikring Generelt Forsikringspligtig bebyggelse Ny bebyggelse Beboelse Dækningsberettigede byggeskader Egenbetaling Konkurs Indtræden og betingelser Fordringshaverbegæring Virkningen af konkursen Omstødelse Konkursordenen Hvad indgår i konkursboet? Indtrædelsesret AB Vurdering af indtrædelsesretten Vurdering af entreprenørboets indtrædelsesret i parcelhusentrepriser Den obligatoriske byggeskadeforsikring ved entreprenørens konkurs Hæveopgøret og registreringsforretning Sikkerhedsstillelse Aftalernes udgangspunkt for sikkerhedsstillelse Ophør og nedskrivning Krav mod andre salgsled Direkte krav mod underentreprenøren Direkte krav mod leverandøren Byggematerialeklausuler Tvister Tvistløsning i AB Syn og skøn Voldgift af 116

5 17.2. Voldgiftslovens forbrugerbestemmelse Ankenævn Tvistløsning i AB-Forbruger Tvistløsning i SL Tvistløsning når en standardkontrakt ikke er vedtaget Sammenfatning Perspektivering Forbrugerbeskyttelse Forbrugerbeskyttelsens udvikling Dansk lovgivning Ufravigelig lovgivning Nordisk lovgivning Bustadoppføringslova Vurdering af AB-Forbruger Forbrugerbeskyttelsens pris Konsekvenser som følge af den obligatoriske byggeskadeforsikring Konklusion Executive Summary Litteraturliste Bilagsliste af 116

6 1. Indledning Når en forbruger får bygget et nyt hus modtages et færdigt produkt, som forbrugeren forventer lever op til de ønskede boligdrømme, men det er desværre ikke altid tilfældet. Der er flere ting, der kan gå galt under og efter opførelsen af byggeriet, som er svært forudsigelige for køberen. Den store økonomiske omkostning der er forbundet med nybyggeri, kombineret med, at de fleste forbrugere er dårligt rustet til at indgå en entrepriseaftale pga. manglende erfaring gør, at boligdrømmen kan blive et mareridt. Den romantiske forestilling om, hvordan det færdige hus vil være at bo i, kan let overskygge en kritisk tilgang til tilblivelsen og boligkøbet. I 2010 var omsætningen i bygge- og anlægsbranchen lavere end nogensinde og 2010 endte med at sætte en negativ rekord med 1005 konkurser i branchen. 1 Finanskrisen har ramt bygge- og anlægsbranchen hårdt, og risikoen for at entreprenøren går konkurs under byggeriets opførelse er til stede. Entrepriseretten er i høj grad reguleret af aftalen der indgås mellem parterne, derfor er det vigtigt, at forbrugeren er opmærksom på hvilke konsekvenser aftalens bestemmelser medfører. Herunder hvilke risici og faldgrupper kontrakten indeholder bl.a. i henhold til entreprenørens konkurs. Der foreligger aftalefrihed i entrepriseretten og forholdet mellem byggeriets parter er derfor i høj grad reguleret af såkaldte agreed documents og adhæsionsaftaler. De mest anvendte agreed documents i entrepriseretten er AB 92 2 og ABT 93 3, som henholdsvis er standardkontrakter for hoved- og totalentreprise. Standardaftalerne er udarbejdet af private interesseorganisationer i samarbejde med relevante ministerier. AB 92 og ABT 93 tager ikke hensyn til, hvorvidt der kontraheres mellem professionelle parter eller mellem en professionel og en usagkyndig. Til trods for dette er standardaftalerne i høj grad blevet anvendt, med eventuelle fravigelser og tilretninger, mellem entreprenører og forbrugere. Efter udarbejdelsen af AB 92 og ABT 93 har byggemarkedet gennemgået en høj konjunktur, som fik antallet af nyopførte huse til at eksplodere, samt en finanskrise der fik markedet til at kollapse. Det er sandsynligvis den seneste turbulente tid, der har skabt behovet for, at forbrugeren sikres 1 Dansk Byggeri, Artikel: 2010 Bliver er rekordår for antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen, 06/12/2010, s. 3 sammenholdt med Nyt fra dansk statistik nr. 2, Konkurser i december, af 6. jan. 2011, s Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder, Almindelige betingelser for Totalentreprise, af 116

7 bedre i entrepriseforhold. Faktum er, at myndighederne i de seneste år har gennemført to væsentlige tiltag for at stille forbrugeren bedre ved opførelse af nybyggeri. Den første væsentlige ændring blev foretaget den 1. april 2008, hvor loven om den obligatoriske byggeskadeforsikring trådte i kraft. Siden da har det, under visse forudsætninger, været et krav at entreprenøren skal tegne en byggeskadeforsikring til forbrugeren for egen regning. Det overordnede formål med ordningen har været at styrke forbrugerens retsstilling ved at give adgang til en mere enkel proces og adgang til skadesudbedring eller erstatning fra forsikringsselskabet, såfremt der konstateres en alvorlig byggeskade på en nyopført ejendom. 4 Sideløbende hermed er tanken at byggeskadeforsikringen skal bidrage til at forebygge forekomsten af væsentlige skader i byggeriet og nedbringe niveauet for byggeskader i forbrugerentrepriser. 5 Den seneste ændring blev indført d. 1. januar 2010, hvor Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere AB-Forbruger trådte i kraft. Denne nye standardaftale er en forbruger pendant til de tidligere AB 92 og ABT 93. Standardaftalen er tiltænkt at skulle anvendes af forbrugere på bygge- og anlægsarbejdet helt ned til kr Formålet med AB-forbruger har været at forbedre forbrugerens retsstilling på et område, der traditionelt er domineret af professionelle parter. 2. Problemformulering Afhandlingens hovedformål vil, i henhold til indledningens problemstillinger, være at undersøge hvad forbrugerens retstilling er ved køb af nybyggeri. Grundet det rekord høje antal konkurser i bygge- og anlægs branchen i 2010 er det yderst aktuelt, at få klarlagt de juridiske problemstillinger der kan opstå, når entreprenøren går konkurs under og efter byggeprocessen. Dette findes særligt interessant, bl.a. på grund af de store økonomiske omkostninger der er forbundet med opførelsen af nybyggeri for forbrugeren, kombineret med det komplicerede procesforløb forbrugeren i mange tilfælde er dårligt rustet til. 4 Erhvervs- og Byggestyrelsen, Vejledning om byggeskadeforsikring, 01/09/2010, s. 2 5 Erhvervs- og Byggestyrelsen, Vejledning om byggeskadeforsikring, 01/09/2010, s. 3 6 af 116

8 Som nævnt i indledningen er entrepriseretten et ureguleret lovområde, hvor parterne i høj grad har aftalefrihed. For at kunne undersøge den ovenfor nævnte problemstilling er det nødvendigt at tage udgangspunkt i udvalgte standardkontrakter for herigennem, at belyse hvad forbrugerens retsstilling er i tilfælde af entreprenørens konkurs. Afhandlingen vil i den forbindelse særligt fokusere på AB 92, ABT 93 og SL 97 samt AB-Forbruger, da denne er udarbejdet med henblik på forbrugerentrepriser. For at give et fuldendt billede af forbrugerens retsstilling ved køb af nybyggeri, vil afhandlingen også beskrive forbrugerens retsstilling efter byggeriets opførelse. Her vil det være særligt interessant at analysere forbrugerens retsstilling i henhold til den obligatoriske byggeskade forsikring, der siden 2008 har været obligatorisk at tegne ved forbrugerentrepriser. Udover en juridisk gennemgang af standardkontrakterne og den obligatoriske byggeskadeforsikring, vil afhandlingen belyse de økonomiske aspekter ved den gældende retsstilling. Overstående problemstillinger fører herved til følgende problemformulering: Hvad er forbrugerens retsstilling ved køb af nybyggeri herunder retsstillingen ved entreprenørens konkurs? Herunder undersøges følgende spørgsmål nærmere: Hvad er forbrugerens retsstilling ved anvendelse af de forskellige agreed documents? Er forbrugeren tilstrækkeligt beskyttet mod entreprenørens konkurs? Har AB-Forbruger den tilsigtede virkning? Hvad er forbrugerens retstilling efter den obligatoriske byggeskadeforsikring trådte i kraft? 3. Afgrænsning I henhold til problemformuleringen fokuserer denne afhandling hovedsagligt på forbrugerens rettigheder. Entreprenørens rettigheder er dog medtaget i et begrænset omfang, og i de situationer det har betydning for den samlede forståelse af retsforholdet mellem entreprenøren og forbrugeren. 7 af 116

9 Afhandlingen indeholder ikke en gennemgang af standardvilkåret ABR 89 6, der regulerer forholdet mellem klient og rådgiver. Ved klient forstås den, der antager en rådgiver til løsning af en opgave. Klienten kan således både være entreprenøren og bygherren (forbrugeren). Ved nybyggeri og mindre byggearbejder, hvor forbrugeren er den ene kontraktpart, bliver der oftest ikke anvendt teknisk rådgivning og bistand. Dette skyldes, at nybyggeri af et hus ofte foretages af en totalentreprenør med egne rådgivere, og derfor skal eventuelle krav fra forbrugeren rettes mod entreprenøren. Derudover vil omfanget af reglerne om teknisk rådgivning og bistand i entrepriseforhold være så stort, at behandling af disse regler vil kunne stå alene i en afhandling. Ved gennemgang af de valgte problemstillinger, tages der hovedsagligt udgangspunkt i situationer, hvor forbrugeren opfører ny bolig. Dette skyldes, at mindre byggearbejder oftest ikke medfører samme overvejelser og økonomiske konsekvenser hos forbrugeren. Dette skal bl.a. ses i tilfælde af misligholdelse fra entreprenørens side. Endvidere indeholder denne afhandling ikke en beskrivelse af de mest anvendte og udbredte standardvilkår inden for den internationale entrepriseret. Disse vilkår er udarbejdet af en sammenslutning kaldet FIDIC og finder anvendelse på store og komplekse entrepriser, som overgår traditionelle nationale byggeopgaver, og i situationer hvor de kontraherende parter begge er erhvervsdrivende. Således findes disse standardvilkår ikke relevante at anvende ved en analyse af forbrugerens retsstilling. 4. Metode I denne afhandling vil der blive anvendt almindelig retsdogmatisk metode. Den retsdogmatiske metode beskriver, fortolker/analysere og systematiserer gældende ret. 7 Denne metode er den mest relevante og stabile, da denne metode ikke, i samme grad som andre metoder, påvirkes af samtidens smag og tradition. Retsøkonomiske overvejelser har i et vist omfang indflydelse på retsdannelsen, hvorfor der tillægges opmærksomhed på at retsøkonomiske spørgsmål kan dukke op undervejs. De skal efter vores opfattelse, alene behandles, når de konkret melder sig. 6 Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, Evald, J., Retsfilosofi, Retsvidenskab & Retskildelære, 1. udgave, s af 116

10 Den retsdogmatiske analyse vil endelig blive suppleret af retspolitiske overvejelser, med det formål at klarlægge, hvorvidt gældende ret er hensigtsmæssig set i samfundsøkonomisk perspektiv. Afhandlingen vil være bygget op af en teoretisk- og analytisk del. Den teoretiske del vil indeholde en beskrivelse af de gældende regler på entrepriseområdet med særlig henblik på forbrugerens retsstilling. Udover den entrepriseretlige gennemgang, vil der, i den teoretiske del, blive gennemgået konkursretlig teori relevant for afhandlingens problemstilling. I analysedelen vil der blive redegjort for forbrugerens retstilling ved køb af nybyggeri, herunder med henblik på forbrugerens retsstilling ved entreprenørens konkurs. Endvidere vil der blive analyseret på forskelle og ligheder i henhold til de gældende regler på entrepriseområdet, som beskrevet i den teoretiske del. Der vil i afhandlingen blive inddraget fortolkning af, hvad der er gældende, hvor intet er aftalt mellem de kontraherende parter, for dermed at belyse entrepriserettens udfyldende regler. Før AB-Forbrugers ikrafttræden har der sjældent været fokus på forbrugerentrepriser. Ved vurdering af forbrugerens retstilling efter udfyldende regler inddrages, Betænkning 1988 nr (herefter bet. 1133/1988), 8 da den, til trods for at den aldrig er blevet vedtaget, kan give et fingerpeg om, i hvilken retning - og med hvilken styrke - forbrugerhensynet trækker på entrepriseområdet. 9 Selvom Købeloven aldrig har fundet direkte anvendelse i entrepriseforhold jf. købelovens 10 2, stk. 2, kan lovens bestemmelser have en udfyldende virkning, hvis bestemmelserne er udtryk for en almindelig obligationsretlig grundsætning. Købeloven inddrages i et vist omfang ved en vurdering af udfyldende ret. I afhandlingen vil der løbende og slutteligt blive foretaget en perspektivering af, hvilke overvejelser der kan gøres, i henhold til den overordnede problemstilling. 8 Betænkning 1988 nr. 1133, om forbrugeraftaler om arbejde på løsøre og fast ejendom (forbrugertjenester). 9 Iversen, T., Udfyldende entrepriseret, TBB , s LBK nr /03/ af 116

11 5. Terminologi Langt de fleste bestemmelser i AB 92 er direkte videreført til ABT 93. I afhandlingen vil bestemmelserne i AB 92 og ABT 93, fremgå under fællesbetegnelsen AB, dog vil eventuelle forskelle blive fremhævet i fremstillingen. Terminologien inden for entrepriseretten ikke er entydig. 11 AB 92 er den standardaftale, der oftest bliver refereret til i litteraturen og terminologien i AB 92 1, stk. 2, anvendes derfor som udgangspunkt i afhandlingen. Bestemmelsen fastslår, at Ved leverancer skal >>bygherren<< forstås som køberen og >>entreprenøren<< som sælgeren. Forbrugerbegrebet der anvendes i denne afhandling, svarer til den definition, der findes i lov om visse forbrugeraftaler 12 3, stk. 1, hvori der står, at Ved en forbrugeraftale forstås i denne lov en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. AB-Forbruger 13 har konkretiseret forbrugerbegrebet inden for byggearbejde, men anvender samme kriterier som lov om visse forbrugeaftaler jf. AB- Forbruger 2. Forbrugerbegrebet defineres ud fra anvendelsen af aftalens genstand, således at hvis byggeriet skal anvendes til privat brug, er der tale om en forbrugeraftale. 6. Byggeriets organisationsformer I planlægningsfasen skal entrepriseformen aftales mellem parterne. Der findes forskellige entrepriseformer, hvoraf de væsentligste i fremstillingen er fagentreprise, hovedentreprise, og totalentreprise. Byggeriets entrepriseform er et bredt udtryk for kontraktsrelationer mellem byggeriets parter, og valget af organisationsformen har derfor betydning for udførelsen af arbejdet, herunder ansvaret. 14 I det følgende afsnit vil de nævnte entrepriseformer blive beskrevet. Hvorvidt en kontrakt mellem en bygherre og en entreprenør skal betegnes som fagentreprise, hovedentreprise eller totalentreprise, vil ofte bero på en aftalefortolkning af kontrakten. Det 11 Madsen, P. B., m.fl., Formueretlige emner, 5. udgave, s. 66f 12 Lov nr /06/ Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere, Vagner, H.H., Entrepriseret, 4. udgave, s af 116

12 afgørende er ikke, om kontrakten betegner sig direkte som fx hovedentreprise, men derimod om en fortolkning af aftalen vil karakterisere entreprisen som fx hovedentreprise Fagentreprise Fagentreprise er en organisationsform som kan betragtes som en delt entreprise, da byggearbejde udføres af en række kontraktmæssigt uafhængige entreprenører fx murer, tømrer og maler. Bygherren er ansvarlig for styringen af byggeprojektet, og skal i den anledning indgå konktrakter med de forskellige fagentreprenører der kræves. Fagentreprise er dermed den mest krævende entrepriseform for bygherren, da der skal indgås et stort antal bygherrekontraktsrelationer. Fra et økonomisk synspunkt kan fagentreprise være til fordel for bygherren, da han har mulighed for, at forhandle individuelt med hver enkelt fagentreprenør. 15 Endvidere vil bygherren kunne opnå besparelse i forhold til styring og koordinering af byggeriet, såfremt dette ikke overlades til én entreprenør. De fagentreprenører bygherren vælger at kontrahere med, har ingen kontraktmæssigt relation til hinanden. Denne uafhængighed skaber en vis risiko for bygherren, idet der kan opstå uoverensstemmelser mellem de kontraherede, samarbejdsproblemer, overlapning vedrørende de kontraherede ydelser m.v. 16 Da det ved fagentreprise er bygherren og/eller bygherrens rådgiver der fortager styring af byggeprojektet, er det dermed også bygherren der påtager sig risikoen for manglende eller utilstrækkelig koordinering, og hvad deraf følger. Bygherren er ikke ansvarlig for det job fagentreprenøren påtager sig, men bygherren har det overordnede ansvar på byggepladsen. Dette indebærer, at bygherren er ansvarlig for eventuelle refleksforsinkelser. Det betyder, at såfremt en senere fagentreprenør ikke kan udføre sit arbejde pga. forsinkelse fra tidligere entreprenører, vil den senere fagentreprenør kunne gøre bygherren erstatningsansvarlig Vagner, H.H., Entrepriseret, 4. udgave, s Vagner, H.H., Entrepriseret, 4. udgave, s Vagner, H.H., Entrepriseret, 4. udgave, s af 116

13 6.2. Hovedentreprise Ved hovedentreprise er det bygherren sammen med eventuelle rådgivere, der udarbejder projektmaterialet, men derefter indgås der typisk kontrakt med én entreprenør kaldet hovedentreprenøren. Den udvalgte hovedentreprenør påtager sig overfor bygherren, at udføre hele byggeriet. Hovedentreprise kan forekomme med to eller flere hovedentreprenører, hvoraf en er ansvarlig for én del af byggeriet og den anden for en anden del af byggeriet. Efter kontraheringen med bygherren, overlader den pågældende hovedentreprenør dele af entreprisen til en eller flere underentreprenører. 18 Derefter udfører den enkelte underentreprenør de dele af entreprisen som vedkommende har kvalifikationerne til. Hovedentreprenøren betragtes som byggeleder overfor disse underentreprenører, og hæfter derfor for såvel byggeriets færdiggørelse til tiden, som dets mangelfrihed, med mindre fejlene skyldes projekteringsmaterialet. 19 Bygherren og/eller hans rådgivere skal selv føre et overordnet bygherretilsyn der kontrollerer, at byggeriet afleveres i henhold til det aftalte omfang og den aftalte kvalitet. Fra et bygherresynspunkt er denne organisationsform mindre juridisk bebyrdende end fagentreprise, da bygherren kan rejse et direkte krav overfor hovedentreprenøren for fejl og mangler, forårsaget af underentreprenørerne, når det ikke skyldes projekteringsfejl Totalentreprise Totalentreprise er, set fra bygherrens side, den mest simple kontraheringsform. Det karakteristiske ved totalentreprisen er at bygherren kun har en medkontrahent kaldet totalentreprenøren som påtager sig dels, at udføre den væsentligste del projekteringen og dels udførelsen af det faktiske arbejde. 20 Projekteringen vil typisk blive udarbejdet på baggrund af nogle funktionskrav formuleret af bygherren, fx husets størrelse og tag, uden at metode m.v. er krævet anvendt. Funktionskravende kan dermed reelt være uspecifikke, hvilket kan give anledning til problemer m.h.t. fastlæggelsen af ydelsesomfanget, og dermed entreprenørens forpligtelser Vagner, H.H., Entrepriseret, 4. udgave, s Vagner, H.H., Entrepriseret, 4. udgave, s Vagner, H.H., Entrepriseret, 4. udgave, s Vagner, H.H., Entrepriseret, 4. udgave, s af 116

14 Til trods for dette, vil bygherren ved valg af totalentreprise hurtigere end ved de andre entrepriseformer, kunne danne sig et overblik af byggeriets tids og prismæssige vilkår. Fra bygherrens synspunkt, er den store fordel ved totalentreprise at der kun indgås aftale med en medkontrahent, hvilket simplificerer ansvarsforholdet. Bygherren skal dermed ikke bekymre sig om de koordineringsproblemer, der kan opstå ved fagentreprise eller projekteringsproblemer, der kan opstå ved hovedentreprise, da totalentreprenøren varetager det hele og dermed også bærer ansvaret for sådanne fejl. For bygherren er totalentreprisens styrke, at der kun kontraheres med en part, men samtidig er det også dens svaghed. Det medfører den ulempe, at bygherren tidligt i forløbet mister indflydelse på udformning og udførelse af byggeriet. Dette er en naturlig følge af, at bygherren tidligere end ellers skal præcisere sine krav til byggeriet, samt at der ikke er et selvstændigt kontraktforhold mellem bygherren og rådgivende teknikkere angående projekteringen af byggeriet. Entreprisesummen vil typisk også være højere end ved de andre entrepriseformer, da totalentreprenøren oftest vil sørge for, at den risiko han påtager sig ved at være ansvarlig ved hele byggeriet bliver dækket ind i entreprisesummen Standardaftaler Indenfor entrepriseretten findes der ingen specielle lovregler eller præceptiv lovgivning som generelt regulerer forholdet mellem byggeriets parter. Det entrepriseretlige område er således karakteriseret ved aftalefrihed. Herved er entrepriseretten, som hovedregel, underlagt de almindelige regler, der er gældende i dansk ret om aftalers indgåelse. Endvidere kan købeloven supplere retstillingen i entrepriseforhold, dog begrænset til det omfang, hvor køberetlige regler er udtryk for almindelige obligationsretlige grundsætninger, da købeloven ikke finder direkte anvendelse i entrepriseforhold, jf. købelovens 2, stk. 1. Entrepriseretten er imidlertid forholdsvis reguleret af visse regel- og vilkårssæt, og de fleste entrepriseretlige aftaler indgås på baggrund af disse. Et af de mest dominerende standardvilkår er Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, også benævnt 22 Buch, A. V., Entrepriseretlige mangler, 1. udgave, s af 116

15 AB 92, som regulerer kontraktsforholdene på udførelsessiden. Det er parternes eget valg, hvorvidt de vil tiltræde et sådan vilkårssæt, men på trods af dette kan standarddokumentet AB 92 betragtes som dansk entrepriserets grundlov, da vilkårene, i et vist omfang, kan tænkes at få virkning som udfyldende regler, selv om de ikke er vedtaget Indgåelse af aftaler Der findes i dansk lovgivning ingen konkret definition af en aftale eller kontrakt. Kontraktsbegrebet har det udgangspunkt, at der skal nås til enighed mellem to eller flere kontraherende parter om indgåelse af en bindende aftale. En aftale og kontrakt opnår derved sin gyldighed i kraft af parternes fælles vilje om at være forpligtet. Ligeledes er aftaler/kontrakter ikke underlagt formkrav, der eksisterer således ikke en bestemt måde en aftale skal indgås på. Aftaleloven regulerer hovedsagligt kontraktindgåelse, men på visse områder, heriblandt entrepriseforhold, kan det være fordelagtigt for entreprenøren og kunden at indgå en standardaftale, da denne kan være skræddersyet til branchens forhold. Standardaftaler bidrager med andre ord til kontraktrettens hensigtsmæssige differentiering Indgåelse af standardaftaler Standardaftaler og standardkontrakter er ofte tilvirket i et samarbejde af erhvervsdrivende ud fra et rationaliseringsbehov om at forenkle arbejdet i forbindelse med aftaleindgåelsen. Det væsentligste formål med at anvende standardaftaler er at præcisere eller fravige den regulering, der følger af baggrundsretten, enten fordi parterne ikke kan leve med heraf følgende retsstilling, eller fordi de føler et behov for at udfylde eller præcisere den. 25 Ydermere er det blevet sagt, at standardaftalerne har kollektiviseret aftaleretten, da formularerne i vid udstrækning flytter aftaledannelsen fra aftalens parter til den kollektivitet, der konciperer formularen. 26 Bryde Andersens anfører, at der opstår en formularretlig regulering. Aftalens typiske parter bliver ofte så vant til at benytte formularen, at der opstår en formularret, dvs. et retsområde, hvis retlige 23 Vagner, H.H., Entrepriseret, 4. udgave, s Andersen, L.L., Aftaler og mellemmænd, 5. udgave, s Andersen, M.B., Praktisk aftaleret, 3. udgave, s Andersen, M. B., Grundlæggende aftaleret, 2. udgave, s af 116

16 problemer og regulering udledes af formularen ud fra parternes typiske ønske om at anvende den som aftalegrundlag. 27 Et andet væsentligt formål med en standardaftale er at denne skal være medvirkende til at generere en bedre sikkerhed med omsætningen af tjenesteydelser og varer. En sådan sikkerhed fremkommer når en virksomhed udbyder den samme ydelse/vare, hvorved der opbygges en anselig fortrolighed med de juridiske og handelsmæssige problemstillinger, som transaktionen medfører. Dermed er standardaftalens formål at aftaleregulere transaktioner af samme type, for derigennem at regulere transaktionens særpræg, således at der etableres et ensartet retsgrundlag. På baggrund af ovenstående skabes standardaftaler og standardkontrakter som et færdigt og trykt dokument, der indeholder aftalevilkår indgået ved forudgående aftaleforhandling. Koncipisten kan således fastslå en passende aftaleregulering, i stedet for at skulle forhandle de samme vilkår fra transaktion til transaktion. Der er hermed tale om, at standardaftalen tjener et effektiviseringshensyn. En svaghed i forbindelse med udformning af standardaftaler og standardkontrakter er, at koncipisten let kan falde for fristelsen til at varetage sine egne interesser, ved at denne tilskriver sig ekstra fordelagtige rettigheder, der ikke havde været en selvfølge ved en almindelig aftaleindgåelse. Endvidere kan koncipisten fraskrive sig forpligtelser, som ellers ville være hans. Et eksempel herpå kan fx være pligt til ved en given form for misligholdelse at erstatte følgeskader. 28 Såfremt at udformningen af standardaftaler skal foregå og forløbe rimeligt og til en vis grad i objektivt øjemed i forhold til aftalens kontraherende parter, er det retsordenens opgave at forhindre disse skævvridninger i aftalerne. Dette sker fortrinsvis på følgende måder: Ved at stille særlige krav til vedtagelsen af standardvilkår. Ved at tilsidesætte urimelige standardvilkår. Ved at fortolke standardvilkår mod affatteren Andersen, M. B., Grundlæggende aftaleret, 2. udgave, s Andersen, L.L., Aftaler og mellemmænd, 5. udgave, s Andersen, L.L., Aftaler og mellemmænd, 5. udgave, s af 116

17 Adhæsionsaftaler: Adhæsionsaftaler er standardaftaler, der ikke forhandles enten fordi parterne ikke forventer, at der bliver behov for nogen særlig normering, eller fordi den ene part i kraft af sin stærke placering kan diktere vilkårene for den anden part. Adhæsionsaftaler indgås ved, at den svage part blot adhærerer (hænger ved) vilkårene. 30 Som også tidligere nævnt har aftalen således karakter af en ensidig konciperet aftale. Den svage part vil ofte tiltræde adhæsionsaftalen uden at læse den igennem i tillid til, at alt nok er, som det skal være. Ydermere stilles der højere krav til den viljeserklæring, der skal forpligte afgiveren i henhold til en ensidigt udarbejdet adhæsionsaftale, end når der er tale om et agreed document. 31 I aftaler hvor der anvendes standardvilkår mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, der ligeledes ikke har været genstand for individuel behandling, synes det oplagt at anvende uklarhedsreglen i aftalelovens og/eller samme lovs 38b. Ifølge aftalelovens 38b skal uklarheden om et aftalevilkår, hvorom der stadig er tvivl efter anvendelse af sædvanlig fortolkningsteknik, fortolkes på den måde der er mest gunstig for forbrugeren. Agreed documents: Et agreed document fremstår som offentliggjorte resultater af en aftaleforhandling mellem repræsentanter for de berørte interesser i en branche. Almindeligt udbredte branchevilkår som efter forhandlinger netop bliver nedfældet i et agreed document, vil ofte bygge på de sædvaner, kutymer eller skik og brug, der tidligere har dannet sig i branchen Vedtagelse Ved indgåelse af standardaftaler har parterne typisk ringere opmærksomhed om formularens enkelte aftalevilkår, end det ville være tilfældet ved en, mellem parterne, individuelt udformet aftale. Dette skyldes den omstændighed, at vilkårene er nedskrevet med henblik på gentagen anvendelse i ligeartede transaktioner, og derved finder parterne det ikke nødvendigt med en 30 Andersen, M. B., Praktisk aftaleret, 3. udgave, s Andersen, M. B., Grundlæggende aftaleret, 2. udgave, s LBK nr /08/ af 116

18 nærmere undersøgelse. 33 Et understøttende eksempel til dette, kan være at man på samme måde også undlader at undersøge købeloven før indgåelse af et køb. 34 Endvidere kan det være væsentligt at overveje, hvorvidt underskrivelsen af en standardaftale overhovedet manifesterer underskriverens vilje til at blive bundet af samtlige ord og punkter. En entydig definition af hvornår et standardvilkår er vedtaget, er vanskelig at give. Derfor må flere faktorer vurderes, førend en standardkontrakt kan karakteriseres som vedtaget mellem de involverede parter. Den grundlæggende hovedregel må være, at standardvilkårene skal fremgå klart og tydeligt i kontrakten, for at denne kan anses som vedtaget. Imidlertid har det vist sig at der kan forekomme situationer, hvor vilkårene, trods et brud på den grundlæggende hovedregel, alligevel bliver vedtaget. Et eksempel på ovenstående, kan fx forekomme, hvor standardvilkåret er af typen agreed documents. I disse situationer skal der typisk kun en lille henvisning til undertiden slet ingen førend vilkårene kan anses for vedtaget. 35 Ydermere er det af væsentlig betydning, hvorvidt en standardkontrakt konstitueres mellem to erhvervsdrivende eller mellem en erhvervsdrivende og en forbruger. Ved aftaleindgåelse mellem to erhvervsdrivende, må det forventes at de implicerede parter har et dybdegående kendskab til branchens forhold, og dermed er fortrolige med de pågældende standardvilkår. Således kan et vilkår anses for vedtaget, uden at der stilles særlig store krav. 36 Derimod vil formkravene i en aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende være betydeligt strengere. Modsat et erhvervsforhold har forbrugeren ikke samme kendskab til branchens forhold og i kraft af dette, skal den erhvervsdrivende gøre det klart i aftalen hvilke standardvilkår der henvises til og endvidere vedlægge dem som bilag. En aftale kan også indeholde overraskende vilkår, der stiller en part dårligere end først antaget ved aftaleindgåelsen. Et vilkår kan være uventet byrdefuldt og have den virkning, at en part ikke er bundet ved en bestemmelse i en standardformular, som er usædvanlig og stiller ham væsentligt 33 Andersen, M. B., Grundlæggende aftaleret, 2. udgave, s Set ud fra en bonus pater familias synspunkt 35 Andersen, M. B., Praktisk aftaleret, 3. udgave, s. 147 og Andersen, L. L., Aftaler og mellemmænd, 5. Udgave, s Jf. U H 17 af 116

19 ugunstigere end almindelige retsgrundsætninger, medmindre han har kendt bestemmelsen, eller den før aftalens indgåelse er fremhævet for ham således, at han ikke kunne undgå at lægge mærke til den. 37 En gylden grundsætning kan være, at jo mere tyngende og/eller jo mere uventet et vilkår er, jo større krav stilles der til dets vedtagelse. 38 Hermed afhænger vedtagelsen af, hvor byrdefulde vilkårene er Ugyldighed I dansk ret er aftalelovens 36 kendt som generalklausulen med virkning fra 1. juli 1975 og siden ændret med virkning fra den 1. januar Den seneste ændring i 1995 medførte, at en aftale nu kunne ændres og ikke kun, som hidtil gældende, tilsidesættes eller lempes, hvilket nu ikke alene gav domstolene kompetence til at skære væk i aftalen (lempe eller tilsidesætte), men også til at skærpe de aftalte forpligtelser og i denne forstand skrive til. 39 En elementær begrundelsen for at indføre generalklausulen, var et almindeligt ønske om forbrugerbeskyttelse. Der er lagt vægt på at beskytte forbrugere og andre mod, at den anden part i kontraktsforholdet misbruger sin overlegne stilling til at skaffe sig fordele ved at anvende vilkår, der ensidigt tjener hans interesse. Det udvidede og mere omfattende brug af standardkontrakter, har været medvirkende til indførelsen af generalklausulen i 36. Dette skyldes netop den risiko, der er forbundet med standardkontrakter, hvor den stærke part (den sagkyndige kontraktspart) udnytter medkontrahenten (forbrugeren), ved at få forbrugeren til at indgå urimelige vilkår. Generalklausulen i 36, vil i højere grad kunne finde anvendelse på forbrugeres aftaler med erhvervsdrivende end på aftaler mellem professionelle erhvervsdrivende indbyrdes. 40 Det er dog ikke udelukkende ved aftaler mellem forbruger og erhvervsdrivende, at 36 kan bringes til anvendelse. Dette ses bl.a. i U Ø, hvor en vognmand A havde indgået en aftale med to andre vognmænd B og C, det fandtes herefter at aftalen udelukkende varetog vognmand A s interesser og vognmændene B og C blev fritaget for deres, ifølge aftalen, forpligtelse, i form af en konventionalbod, til vognmand A. I ovennævnte dom har forskellen mellem parternes styrke og formåen, givet sig udslag i urimelige kontraktsbestemmelser. Domstolene synes dog at være 37 Andersen, M. B., Grundlæggende aftaleret, 2. udgave, s Andersen, L. L., Aftaler og mellemmænd, 5. udgave, s Andersen, L. L., Aftaler og mellemmænd, 5. udgave, s. 222f 40 Andersen, L. L., Aftaler og mellemmænd, 5. udgave, s. 204ff 18 af 116

20 tilbageholdene med at anvende 36 i erhvervsforhold, idet en anvendelse bl.a. kan resultere i en ændring af risikofordelingen mellem parterne. I de tilfælde hvor standardvilkåret er fremkommet ved forhandling mellem to organisationer, der hver repræsenterer de modstående parter (agreed document), vil reglen i 36 heller ikke blive anvendt. Dette er et resultat af, at der i denne situation foreligger en almindelig forretningsskik. Et aftalt vilkår vil derimod kunne blive anset for urimeligt, såfremt det ikke anses for sædvanligt inden for den pågældende branche, og således blive tilsidesat efter lovens 36. Det er dog et krav, at der i disse situationer foretages en konkret vurdering af hver enkel sag. 41 Ved bedømmelsen af adhæsionsaftalers gyldighed aftaler der er ensidigt konciperet er det væsentligt om den konciperende part har en saglig interesse i at kunne opretholde ensartede vilkår, og om modparten må være indstillet på at skulle være underlagt de pågældende vilkår. 42 Såfremt forbrugeren som den svage part, er underlagt byrdefulde kontraktsvilkår, vil en adhæsionsaftale i forbrugerforhold måske ofte blive tilsidesat, da aftalen vil fremstå som urimelig. Der kan ligeledes statueres ugyldighed i de tilfælde, hvor et aftalt vilkår er i strid med anden præceptiv lovgivning, samt i tilfælde, hvor det direkte formål med kontrakten er at omgå præceptiv lovgivning. Sådanne tilfælde vil kunne tilsidesættes efter aftalelovens Fortolkning Koncipistreglen eller uklarhedsreglen er den oftest påberåbte fortolkningsregel. Denne succes er grundet i reglens enkelhed, der konstituerer, at den part, der har konciperet (affattet) de ord, der skaber tvetydighed under fortolkningen, må bære risikoen herfor. Med andre ord drejer det sig om at fortolke imod den, der burde have forhindret uklarheden, hvilket netop typisk vil være den, der forfatter aftalen. Reglen er særlig anvendelig i forbindelse med standardvilkår, hvor netop den ene part besidder en overlegenhed i relation til dennes sagkundskab. 43 Det er en forudsætning for anvendelse af koncipistreglen, at en given aftale på et eller flere punkter er uklar. Det vil med andre ord sige, at der skal forelægge fortolkningstvivl. 41 Andersen, L. L., Aftaler og mellemmænd, 5. udgave, s. 207ff 42 Andersen, M. B., Praktisk aftaleret, 3. udgave, s Andersen, L. L, Aftaler og mellemmænd, 5. udgave, s. 404ff 19 af 116

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012

Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem. Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Høring om Byggeriets fremtidige aftalesystem Borups Højskole onsdag den 25. april 2012 Styrker ved det nuværende aftalesystem Der er lang tradition for, at parterne i byggeriet selv udvikler de særlige

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER

10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER 10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER Men ved at aftale ABR 89 begrænses ansvarsperioden til 5 år for de fleste sager af advokat Christian Molt Wengel, www.moltwengel.dk. Den 1. januar trådte

Læs mere

Hvordan er forbrugerens retsstilling ved typehusbyggeri?

Hvordan er forbrugerens retsstilling ved typehusbyggeri? Juridisk Institut Cand. Merc. jur. Forfattere: Jacob Wissum Anja Bechmann Møller Vejleder: Hans Henrik Edlund Hvordan er forbrugerens retsstilling ved typehusbyggeri? - en juridisk analyse af ABT 93 og

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Fejl i udbudsmaterialet

Fejl i udbudsmaterialet Fejl i udbudsmaterialet 14. november 2015 Christian Molt Wengel Advokat, partner PRÆSENTATION 2 Hvad? Rådgiveren i byggeriet Krav til projekteringen Ansvar for projekteringen Krav til udbudsmateriale 3

Læs mere

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K Dato: 13. november 2014 Sag: BITE-14/00495-10 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Til Stenhuggerlauget

Læs mere

ALLOKERING AF RISIKO I OPP- KONTRAKTER

ALLOKERING AF RISIKO I OPP- KONTRAKTER Alene til undervisningsbrug, kan ikke benyttes som selvstændig retskilde ved Henrik Fausing Nogle væsentlige juridiske begreber: - Hændelighed: Fravær af skyld; der er ingen at bebrejde. (I det indbyrdes

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

Entrepriseret - udvalgte entrepriseretlige emner. Udvalgte emner. Sorø, 16. november Aftaler. Forældelse. Bygherrens ændringsret

Entrepriseret - udvalgte entrepriseretlige emner. Udvalgte emner. Sorø, 16. november Aftaler. Forældelse. Bygherrens ændringsret Entrepriseret - udvalgte entrepriseretlige emner Juridisk afdeling Sorø, 16. november 2016 Udvalgte emner Aftaler Hvad er en aftale? Aftalefrihed? Standardvilkår AB92/AB-Forbruger Forældelse Forskel på

Læs mere

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab Dato: 3. februar 2009 J. nr.: 100569 ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret INDLEDNING Bygherrernes og entreprenørernes mulighed

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

Tidsstyring i byggeriet tid er penge

Tidsstyring i byggeriet tid er penge Tidsstyring i byggeriet tid er penge Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Jens Hjortskov Velkommen Præsentation 1. Betydning af tidsstyring Sikre en effektiv og hensigtsmæssig gennemførelse

Læs mere

Kontrakt. vedrørende levering af personalefrokost. indgået mellem (XXX) Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2200 København N

Kontrakt. vedrørende levering af personalefrokost. indgået mellem (XXX) Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2200 København N Kontrakt vedrørende levering af personalefrokost indgået mellem (XXX) og Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2200 København N Bilagsfortegnelse Bilag 1: Udbudsmateriale (kravspecifikation).

Læs mere

MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk

MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk Baggrund Mangler er grundlag for en væsentlig del af de tvister, som opstår mellem bygherrer og entreprenører, og som enten behandles

Læs mere

13. januar 2011 FM 2011/28. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

13. januar 2011 FM 2011/28. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 13. januar 2011 FM 2011/28 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Formålet med forslaget er at få en mere effektiv håndhævelse af reglerne i Inatsisartutloven om indhentning

Læs mere

Almindelige købs- og salgsbetingelser

Almindelige købs- og salgsbetingelser Almindelige købs- og salgsbetingelser 1.0 Generelle bestemmelser 1.1 Nærværende aftale udgør aftalegrundlag for STISAGER, i det følgende benævnt sælger og den af STISAGER vedkommende køberkontrahent, i

Læs mere

Vedtagelse af leveringsbetingelser herunder ejendomsforbehold

Vedtagelse af leveringsbetingelser herunder ejendomsforbehold Vedtagelse af leveringsbetingelser herunder ejendomsforbehold 1. Hvordan indgår man en gyldig aftale? Efter aftaleloven er såvel mundtlige som skriftlige aftaler bindende, så længe der er afgivet en med

Læs mere

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen 1. Indledning Disse generelle betingelser finder anvendelse såfremt der ikke er aftalt andre betingelser i den

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

STANDARDFORBEHOLD HP ANLÆG OG SØN

STANDARDFORBEHOLD HP ANLÆG OG SØN STANDARDFORBEHOLD HP ANLÆG OG SØN For alle aftaler, hvor HP Anlæg og Søn (HAS) udfører bygge- og anlægsarbejder og/eller leverer ydelser til bygge- og anlægsarbejder, gælder Almindelige betingelser for

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand Aftale-Håndbog - Kap. 6. Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand, side 1 af 8 Januar 2013 Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand Formularen benyttes sammen med Almindelige

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 17. april 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Totalentreprisekontraktens særlige kendetegn og faldgrupper

Totalentreprisekontraktens særlige kendetegn og faldgrupper Totalentreprisekontraktens særlige kendetegn og faldgrupper Af advokat Niels Heldgaard Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab www.mowe.dk Indledning Denne artikel behandler nogle af

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Kontraktudkast. vedrørende levering af tandtekniske ydelser. indgået mellem (XXXXX)

Kontraktudkast. vedrørende levering af tandtekniske ydelser. indgået mellem (XXXXX) Kontraktudkast vedrørende levering af tandtekniske ydelser indgået mellem (XXXXX) og Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sjællandsgade 40 2200 København N Bilagsfortegnelse Kontraktbilag

Læs mere

SPULING OG TV-INSPEKTION AF KLOAKSTRÆKNINGER TILLÆG TIL AB92

SPULING OG TV-INSPEKTION AF KLOAKSTRÆKNINGER TILLÆG TIL AB92 BILAG 1 SPULING OG TV-INSPEKTION AF KLOAKSTRÆKNINGER TILLÆG TIL AB92 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Drift og anlæg Park og Vej Nørregade 36-38 5000 Odense C Telefon: 78735889-1/8 FRI INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler 5. januar 2015 Køberens retsstilling ved reklamation inden for garantiperioden og fejlen senere opstår igen I dette notat behandles spørgsmålet om køberens retsstilling i situationer, hvor sælgeren inden

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26.

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26. J.nr.: 8915980 VFN/KRM Kontrakt om mellem Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) og [ ] (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

AB92 FOR IKKE-JURISTER

AB92 FOR IKKE-JURISTER Kursus i AB92 for ikke-jurister AB92 - Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder - indgår som et ud af en række standarddokumenter, såkaldte agreed documents, som

Læs mere

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Ejerdokumentation for byggeriets opførelse. Afgives i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Bygningsinspektoratet Planlægning og Byggeri

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne This page intentionally left blank Mads Bryde Andersen Grundlæggende aftaleret 3. udgave Gjellerup Mads Bryde Andersen Grundlæggende aftaleret, 3. udgave. Mads Bryde Andersen og Gjellerup Kopiering fra

Læs mere

Bemærk: Det er altid DIB s og de enkelte medlemmers eget ansvar at overholde konkurrencereglerne uanset indholdet i denne udtalelse.

Bemærk: Det er altid DIB s og de enkelte medlemmers eget ansvar at overholde konkurrencereglerne uanset indholdet i denne udtalelse. Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Att.: Hans Madsen Sørensen Dato: 17. august 2015 Sag: BET-14/04588 Sagsbehandler: /CHJ/MC Bemærk: Dette brev er kun

Læs mere

International factoring

International factoring International factoring 333 International factoring Af højesteretssagfører EBBE SUENSON, Danmark International factoring spiller en stadigt stigende rolle i den internationale handel, da det har vist sig,

Læs mere

TÅRNBYFORSYNING Vand A/S. Rammeaftale om Vandledningsarbejder Koncept til kontrakt

TÅRNBYFORSYNING Vand A/S. Rammeaftale om Vandledningsarbejder Koncept til kontrakt TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Rammeaftale om Vandledningsarbejder 2015-2017 Koncept til kontrakt 2015-07-30 1 Indholdsfortegnelse 1. PARTERNE... 3 2. AFTALEN... 3 3. AFTALEGRUNDLAG... 3 4. ENTREPRENØRENS YDELSER...

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

AB-Forbruger. Revideret juni 2012. Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere

AB-Forbruger. Revideret juni 2012. Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere AB-Forbruger Revideret juni 2012 Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere Standardaftalen AB-Forbruger

Læs mere

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Indhold 1. Indledning 2. Generelt om anvendelsesområdet for 15 3. Definition af et gebyr 4. 15, stk. 1 5. 15, stk. 2 6. 15, stk. 3 7. Retsvirkninger af

Læs mere

Et internationalt køb kan kort beskrives som en aftale om køb mellem erhvervsdrivende, der har forretningssteder i forskellige lande.

Et internationalt køb kan kort beskrives som en aftale om køb mellem erhvervsdrivende, der har forretningssteder i forskellige lande. Handel med udlandet 1. Indledning Et internationalt køb kan kort beskrives som en aftale om køb mellem erhvervsdrivende, der har forretningssteder i forskellige lande. I et overraskende stort antal tilfælde

Læs mere

Standardvilkår for samarbejde mellem medicovirksomheder og designvirksomheder

Standardvilkår for samarbejde mellem medicovirksomheder og designvirksomheder Standardvilkår for samarbejde mellem medicovirksomheder og designvirksomheder Nærværende standardvilkår er tænkt som et neutralt udgangspunkt for samarbejdet mellem medico- og designvirksomheder omkring

Læs mere

AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere

AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere Standardaftalen AB-Forbruger er udarbejdet

Læs mere

Vejledning til administrationsaftale DANSK GOLF UNION. Vejledning til administrationsaftale. H.K.H. K ronpr insesse Mar y protek tor

Vejledning til administrationsaftale DANSK GOLF UNION. Vejledning til administrationsaftale. H.K.H. K ronpr insesse Mar y protek tor Vejledning til DANSK GOLF UNION Vejledning til H.K.H. K ronpr insesse Mar y protek tor H O V E D S P O N S O R oktober 2008 Om vejledningen Denne vejledning er udarbejdet af Dansk Golf Union og knytter

Læs mere

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde FORBRUGERAFTALE Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde Formålet med forbrugeraftalen er, at forbrugeren og virksomheden får gennemgået opgaven og efterfølgende får det aftalte ned på skrift.

Læs mere

Horsens største advokatvirksomhed

Horsens største advokatvirksomhed Horsens største advokatvirksomhed Aftaleindgåelse, helt overordnet Den teoretiske juridiske virkelighed Tilbud og accept. En aftale er et løfte der er accepteret af den løftet af rettet til Uoverensstemmende

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 5-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Ansvarsregulering i obligationsretten - primært med fokus på køb, herunder også forbrugerkøb og ejendomskøb

Ansvarsregulering i obligationsretten - primært med fokus på køb, herunder også forbrugerkøb og ejendomskøb Ansvarsregulering i obligationsretten - primært med fokus på køb, herunder også forbrugerkøb og ejendomskøb Regulation of liability within the law of obligations - primarily concentrated on sale, including

Læs mere

VEJLEDNING TIL STANDARDAFTALEN AB-FORBRUGER

VEJLEDNING TIL STANDARDAFTALEN AB-FORBRUGER VEJLEDNING TIL STANDARDAFTALEN AB-FORBRUGER Denne vejledning er en hjælp til forbrugere og entreprenører, der benytter AB-Forbruger til et byggearbejde, f.eks. en tilbygning eller renovering af et badeværelse.

Læs mere

En god kontrakt og serviceaftale er grundlaget for et godt forløb

En god kontrakt og serviceaftale er grundlaget for et godt forløb En god kontrakt og serviceaftale er grundlaget for et godt forløb Temadag om AMS, efteråret 2005 v/ konsulent Morten Haahr Jensen Landscentret, Økonomi og Jura Disposition Aftaleretlige principper Kontrakters

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Almindelige leveringsbetingelser

Almindelige leveringsbetingelser Såfremt der ikke er aftalt andet gælder følgende leveringsbetingelser for produkter, der bliver leveret af HAGENS FJEDRE A/S: Almindelige leveringsbetingelser Anvendelse 1.Nedenstående, almindelige leveringsbetingelser

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

FÆLLESBETINGELSER til AB92 til fag- og storentreprise for Esbjerg Kommune Juli 2015 Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

FÆLLESBETINGELSER til AB92 til fag- og storentreprise for Esbjerg Kommune Juli 2015 Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format. Ejendomme Teknik & Miljø Frodesgade 30-6700 Esbjerg FÆLLESBETINGELSER til AB92 til fag- og storentreprise for Esbjerg Kommune Juli 2015 Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format. Fag- og storentreprise

Læs mere

Entreprisekontrakt. Indhold

Entreprisekontrakt. Indhold Entreprisekontrakt Indhold 1. Parterne 2. Beskrivelse af arbejdet 3. Ejendom (byggeplads) 4. Andre parter 5. Arbejdets omfang 6. Generelle betingelser 7. Aftalegrundlag 8. Forudsætninger i aftalen 9. Eksisterende

Læs mere

Vejledning til standardaftalen AB-Forbruger

Vejledning til standardaftalen AB-Forbruger Vejledning til standardaftalen AB-Forbruger Denne vejledning er en hjælp til forbrugere og entreprenører, der benytter AB-Forbruger til et byggearbejde, f.eks. en tilbygning eller renovering af et badeværelse.

Læs mere

Standard leveringsbetingelser

Standard leveringsbetingelser Standard leveringsbetingelser 1. Anvendelsesområde Disse almindelige betingelser finder anvendelse for enhver af kundens ordrer om levering af ydelser fra CompanYoung ApS (herefter CompanYoung), medmindre

Læs mere

ENTREPRISERETLIGE MELLEMFORMER

ENTREPRISERETLIGE MELLEMFORMER OLE HANSEN ENTREPRISERETLIGE MELLEMFORMER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Entrepriseretlige mellemformer Ole Hansen Entrepriseretlige mellemformer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Ole Hansen

Læs mere

Lejeaftalens indgåelse

Lejeaftalens indgåelse Eksamensspørgsmålet: Lejeaftalens indgåelse Introduktion Aftaleretlige problemstillinger Betalinger ud over lejen Husorden Intertemporale regler Lejeaftalens indgåelse Erhvervslejeret Lejeretten er indenfor

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Kap. 6. Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning side 1 af 6 April 2006 Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Forudsætningslæren i et udviklingsperspektiv

Forudsætningslæren i et udviklingsperspektiv Forudsætningslæren i et udviklingsperspektiv Lonni Hou & Pernille Larsen 16/05-2012 Side 0 af 48 Titelblad Vejleder: Carsten Munk-Hansen Studie: Erhvervsjura (Ha.jur) Retsområder: Obligationsret Aftaleret

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Det gode udbud men hvad med samarbejdet bagefter? Foto og arkitekter for projektet for Cykelslangen: DISSING+WEITLING architecture

Det gode udbud men hvad med samarbejdet bagefter? Foto og arkitekter for projektet for Cykelslangen: DISSING+WEITLING architecture Det gode udbud men hvad med samarbejdet bagefter? Foto og arkitekter for projektet for Cykelslangen: DISSING+WEITLING architecture 1 Hvem er vi? > Lene Ahlmann-Ohlsen Direktør > Jan Aagaard Ythat? Rådgivende

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? Juni 2015 Side 1/7 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

Om sondringen mellem forsinkelser og mangler ved ophævelse af it-kontrakter. Generelt om betydningen af sondringen mellem forsinkelse og mangler

Om sondringen mellem forsinkelser og mangler ved ophævelse af it-kontrakter. Generelt om betydningen af sondringen mellem forsinkelse og mangler Om sondringen mellem forsinkelser og mangler ved ophævelse af it-kontrakter Dias 1 Generelt om betydningen af sondringen mellem forsinkelse og mangler Enhver forsinkelse væsentlig i handelsforhold, kbl.

Læs mere

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner tbr@bechbruun.com 2 Udbudspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien ændres Tilbudslovens

Læs mere

Til privat og erhverv

Til privat og erhverv Til privat og erhverv Tro mod fortiden til stede i nutiden Roager Tømrer og Snedker står for klassisk håndværk og kompromisløs kvalitet. Sammen med de nyeste tiltag inden for energi renovering og særligt

Læs mere

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN Hovedemner Mangler Reklamation Forældelse Garanti og tilbagehold Projekteringsansvar Udviklingsskade Voldgift, syn & skøn Mindelighedsaftaler

Læs mere

Kapitel I: Indledning, teser og formål

Kapitel I: Indledning, teser og formål Kapitel I: Indledning, teser og formål...15 1. Præsentation af emnet...15 2. Afhandlingens teser og formål...16 3. Teserne underbygges...21 3.1. Indledning...21 3.2. Ad tese nr. 2 Forholdet til anden præceptiv

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GEORGIOS COSMAS fremsat den 10. maj 1995 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GEORGIOS COSMAS fremsat den 10. maj 1995 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GEORGIOS COSMAS fremsat den 10. maj 1995 * 1. Denne sag vedrører præjudicielle spørgsmål, som Sø- og Handelsretten i København i henhold til EF-traktatens artikel

Læs mere

AFTALE OM RÅDGIVNING OG BISTAND

AFTALE OM RÅDGIVNING OG BISTAND DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Tryk F11 for at navigere mellem felterne [Denne vejledende tekst skal slettes] AFTALE OM RÅDGIVNING OG BISTAND ESDH SAGSNR. Tilføj ESDH sagsnr. SAP OPGAVENR. Tilføj

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Entreprisekontrakt / Udkast Dato: 17-04-2014

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Entreprisekontrakt / Udkast Dato: 17-04-2014 1 af 5 Entreprisekontrakt,,. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: Kultur- og Fritidsforvaltningen Helsingør Ejendomme ved kontaktperson: Lars Schou Pedersen,. Direkte tlf.: 26 73 43 26 i det følgende kaldet

Læs mere

EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis

EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis April 2011 Nyhedsbrev EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis Højesterets dom af 5. april 2011 om udbud af anlægsentreprisen Amager Strandpark krænkelse af

Læs mere

Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse efter AB 92 24 med inddragelse af skandinavisk og anden international ret

Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse efter AB 92 24 med inddragelse af skandinavisk og anden international ret Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse efter AB 92 24 med inddragelse af skandinavisk og anden international ret The contractor s right to extension of time limits, cf. AB 92 24 Scandinavian and other

Læs mere

Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed

Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (VBA-voldgiftsregler 2006) Kapitel 1 Voldgiftsaftalen 1. Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed afgør tvister mellem parter,

Læs mere

Oktober 2011. Svend Bjerregaard Advokat. Bilag A Udkast til managementaftale for fonden. sbj@holst-law.com T +45 8934 1159. J.nr. 040035-0004 SBJ/HAI

Oktober 2011. Svend Bjerregaard Advokat. Bilag A Udkast til managementaftale for fonden. sbj@holst-law.com T +45 8934 1159. J.nr. 040035-0004 SBJ/HAI Oktober 2011 Bilag A Udkast til managementaftale for fonden Svend Bjerregaard Advokat sbj@holst-law.com T +45 8934 1159 J.nr. 040035-0004 SBJ/HAI Managementaftale Mellem Den Midtjyske Iværksætterfond CVR-nr.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 5-2008

ØkonomiNyt nr. 5-2008 ØkonomiNyt nr. 5-2008 Kontrakter Futures Det finansielle marked Kontrakter, -salg og køb. Handelsaftaler vedr. varer i relation til en landbrugsbedrift får større og større betydning, dels fordi prisudsvingene

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Den 22. september 2005

Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Den 22. september 2005 Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Den 22. september 2005 Vedr. Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri Håndværksrådet har modtaget Erhvervs-

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

Aftalen træder i kraft ved underskrift, og er gældende indtil 1. november 2012, eller til den opsiges skriftligt af en af parterne, jf. punkt 1.21.

Aftalen træder i kraft ved underskrift, og er gældende indtil 1. november 2012, eller til den opsiges skriftligt af en af parterne, jf. punkt 1.21. 1 Kontrakt vedrørende rådgivning og bistand til forarbejdet til etablering af campus i Næstved 1.1 Parterne Følgende kontrakt er indgået mellem Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved CVR. 2918 9625

Læs mere

Program for intern overvågning for Samsø Spildevand A/S

Program for intern overvågning for Samsø Spildevand A/S Slagterivej 28 8305 Samsø Tlf: 40132557 E-mail: info@samsoespildevand.dk Hjemmeside: www.samsoespildevand.dk Program for intern overvågning for Samsø Spildevand A/S 1. Indledning Formålet med et internt

Læs mere

Byggestyring. Byggeprocessen fra start til slut. Hvordan bliver jeg en tilfreds bygherre? BYGGERÅDGIVNING. Landbrugets -SÅ ER DU SIKKER

Byggestyring. Byggeprocessen fra start til slut. Hvordan bliver jeg en tilfreds bygherre? BYGGERÅDGIVNING. Landbrugets -SÅ ER DU SIKKER Byggeprocessen fra start til slut Hvordan bliver jeg en tilfreds bygherre? Tidsplan for byggeriet Ide Skitse Myndighedsbehandling Økono mi Skitse Teg ning Licitati on Byggeperiode Hvordan bliver jeg en

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6 Vejledning til Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende Side 1 af 6 Indledende bemærkninger: Hvis du har selvstændig virksomhed og er momsregistret, skal du anføre

Læs mere

ETISKE REGLER FOR MEDARBEJDERE ANSAT PÅ RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED INDEN FOR DLBR

ETISKE REGLER FOR MEDARBEJDERE ANSAT PÅ RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED INDEN FOR DLBR ETISKE REGLER FOR MEDARBEJDERE ANSAT PÅ RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED INDEN FOR DLBR FORORD Her kan du læse Dansk Landbrugsrådgivnings (DLBR s) etiske regler for rådgivning, servicering af kunder og virke i øvrigt.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation

Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 ACCELERERET KONFLIKTLØSNING MED BRUG AF SAGKYNDIG UDTALELSE... 4

Læs mere

2005-07-06: Toyota Danmark A/S mod Konkurrencerådet (Delkendelse)

2005-07-06: Toyota Danmark A/S mod Konkurrencerådet (Delkendelse) 2005-07-06: Toyota Danmark A/S mod Konkurrencerådet (Delkendelse) J.nr. 2005-0002911 Toyota Danmark A/S (advokat Jens Munk Plum) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig Annette Wedel Fræmohs) I denne sag har

Læs mere

Svendborg Kommune, Miljø, Klima og Teknik Kørebaneafmærkning 2015-2018

Svendborg Kommune, Miljø, Klima og Teknik Kørebaneafmærkning 2015-2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Aftalegrundlaget. 2 2. Kontraktperiode. 2 3. Fast pris og dennes betaling. 2 4. Dokumenter 2 5. Omfang af og ændringer i entreprisens omfang. 3 6. Fejl i projektet. 3 7. Regnefejl

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 26. september 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 26. september 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 26. september 2011 Sag 204/2010 Ejendomsselskabet Kirsten Bang ApS (advokat Kristian Mølgaard) mod Isenkræmmer Lars Bjørn Hansen (advokat Lars Langkjær) I tidligere instanser

Læs mere