Forbrugerens retstilling ved køb af nybyggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugerens retstilling ved køb af nybyggeri"

Transkript

1 Kandidatafhandling Forfattere: Anders Lauvring Hansen Juridisk Institut Jeppe Bruhn Pedersen Cand.Merc.Jur Vejleder: Hans Henrik Edlund Forbrugerens retstilling ved køb af nybyggeri - herunder retsstillingen ved entreprenørens konkurs Handelshøjskolen, Aarhus Universitet September 2011

2 Indhold 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Terminologi Byggeriets organisationsformer Fagentreprise Hovedentreprise Totalentreprise Standardaftaler Indgåelse af aftaler Indgåelse af standardaftaler Vedtagelse Ugyldighed Fortolkning Udfyldning Standardvilkår Udarbejdelsen af AB AB ABT Lov eller standardaftale AB s udformning og indhold AB-Forbruger Virkning som standardvilkår Udfyldende virkning SL Aftalefortolkning af SL Arbejdes udførelse Entreprenørens vejledningsforpligtelse Omfang af AB-Forbruger Loyalitetspligten i entrepriseretten Teknisk rådgivning Afgrænsning af entreprenørens vejledningspligt af 116

3 Forbrugerens indsigelser mod manglende vejledning Sammenfatning Ekstraarbejde eller kontraktsarbejde Uforudsete jordbundsvanskeligheder Vejrlige problemer Ændringer af arbejdets art og omfang Utilstrækkelig projekteringsvejledning Forsinkelse Forsinkelsesansvaret Sondring mellem forsinkelse og mangler Entreprenørens forsinkelse Entreprenørens ret til fristforlængelse Bygherrens forsinkelsesbeføjelser Erstatning Erstatning ved entreprenørens konkurs Dagbod Dagbodens størrelse Dagbod i praksis Ophævelse Ophævelse ved entreprenørens konkurs Reklamation Forsinkelse når en standardkontrakt ikke er vedtaget Sammenfatning Mangler Det konkrete mangelsbegreb Det generelle mangelsbegreb Anvisninger Mangler ved materialet Mangler ved totalentreprise Entreprenørens afhjælpningsret Mangelsbeføjelser Afhjælpning Afslag Erstatning for følgeskader af 116

4 Ophævelse Reklamationspligten Sammenfatning Den obligatoriske byggeskadeforsikring Generelt Forsikringspligtig bebyggelse Ny bebyggelse Beboelse Dækningsberettigede byggeskader Egenbetaling Konkurs Indtræden og betingelser Fordringshaverbegæring Virkningen af konkursen Omstødelse Konkursordenen Hvad indgår i konkursboet? Indtrædelsesret AB Vurdering af indtrædelsesretten Vurdering af entreprenørboets indtrædelsesret i parcelhusentrepriser Den obligatoriske byggeskadeforsikring ved entreprenørens konkurs Hæveopgøret og registreringsforretning Sikkerhedsstillelse Aftalernes udgangspunkt for sikkerhedsstillelse Ophør og nedskrivning Krav mod andre salgsled Direkte krav mod underentreprenøren Direkte krav mod leverandøren Byggematerialeklausuler Tvister Tvistløsning i AB Syn og skøn Voldgift af 116

5 17.2. Voldgiftslovens forbrugerbestemmelse Ankenævn Tvistløsning i AB-Forbruger Tvistløsning i SL Tvistløsning når en standardkontrakt ikke er vedtaget Sammenfatning Perspektivering Forbrugerbeskyttelse Forbrugerbeskyttelsens udvikling Dansk lovgivning Ufravigelig lovgivning Nordisk lovgivning Bustadoppføringslova Vurdering af AB-Forbruger Forbrugerbeskyttelsens pris Konsekvenser som følge af den obligatoriske byggeskadeforsikring Konklusion Executive Summary Litteraturliste Bilagsliste af 116

6 1. Indledning Når en forbruger får bygget et nyt hus modtages et færdigt produkt, som forbrugeren forventer lever op til de ønskede boligdrømme, men det er desværre ikke altid tilfældet. Der er flere ting, der kan gå galt under og efter opførelsen af byggeriet, som er svært forudsigelige for køberen. Den store økonomiske omkostning der er forbundet med nybyggeri, kombineret med, at de fleste forbrugere er dårligt rustet til at indgå en entrepriseaftale pga. manglende erfaring gør, at boligdrømmen kan blive et mareridt. Den romantiske forestilling om, hvordan det færdige hus vil være at bo i, kan let overskygge en kritisk tilgang til tilblivelsen og boligkøbet. I 2010 var omsætningen i bygge- og anlægsbranchen lavere end nogensinde og 2010 endte med at sætte en negativ rekord med 1005 konkurser i branchen. 1 Finanskrisen har ramt bygge- og anlægsbranchen hårdt, og risikoen for at entreprenøren går konkurs under byggeriets opførelse er til stede. Entrepriseretten er i høj grad reguleret af aftalen der indgås mellem parterne, derfor er det vigtigt, at forbrugeren er opmærksom på hvilke konsekvenser aftalens bestemmelser medfører. Herunder hvilke risici og faldgrupper kontrakten indeholder bl.a. i henhold til entreprenørens konkurs. Der foreligger aftalefrihed i entrepriseretten og forholdet mellem byggeriets parter er derfor i høj grad reguleret af såkaldte agreed documents og adhæsionsaftaler. De mest anvendte agreed documents i entrepriseretten er AB 92 2 og ABT 93 3, som henholdsvis er standardkontrakter for hoved- og totalentreprise. Standardaftalerne er udarbejdet af private interesseorganisationer i samarbejde med relevante ministerier. AB 92 og ABT 93 tager ikke hensyn til, hvorvidt der kontraheres mellem professionelle parter eller mellem en professionel og en usagkyndig. Til trods for dette er standardaftalerne i høj grad blevet anvendt, med eventuelle fravigelser og tilretninger, mellem entreprenører og forbrugere. Efter udarbejdelsen af AB 92 og ABT 93 har byggemarkedet gennemgået en høj konjunktur, som fik antallet af nyopførte huse til at eksplodere, samt en finanskrise der fik markedet til at kollapse. Det er sandsynligvis den seneste turbulente tid, der har skabt behovet for, at forbrugeren sikres 1 Dansk Byggeri, Artikel: 2010 Bliver er rekordår for antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen, 06/12/2010, s. 3 sammenholdt med Nyt fra dansk statistik nr. 2, Konkurser i december, af 6. jan. 2011, s Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder, Almindelige betingelser for Totalentreprise, af 116

7 bedre i entrepriseforhold. Faktum er, at myndighederne i de seneste år har gennemført to væsentlige tiltag for at stille forbrugeren bedre ved opførelse af nybyggeri. Den første væsentlige ændring blev foretaget den 1. april 2008, hvor loven om den obligatoriske byggeskadeforsikring trådte i kraft. Siden da har det, under visse forudsætninger, været et krav at entreprenøren skal tegne en byggeskadeforsikring til forbrugeren for egen regning. Det overordnede formål med ordningen har været at styrke forbrugerens retsstilling ved at give adgang til en mere enkel proces og adgang til skadesudbedring eller erstatning fra forsikringsselskabet, såfremt der konstateres en alvorlig byggeskade på en nyopført ejendom. 4 Sideløbende hermed er tanken at byggeskadeforsikringen skal bidrage til at forebygge forekomsten af væsentlige skader i byggeriet og nedbringe niveauet for byggeskader i forbrugerentrepriser. 5 Den seneste ændring blev indført d. 1. januar 2010, hvor Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere AB-Forbruger trådte i kraft. Denne nye standardaftale er en forbruger pendant til de tidligere AB 92 og ABT 93. Standardaftalen er tiltænkt at skulle anvendes af forbrugere på bygge- og anlægsarbejdet helt ned til kr Formålet med AB-forbruger har været at forbedre forbrugerens retsstilling på et område, der traditionelt er domineret af professionelle parter. 2. Problemformulering Afhandlingens hovedformål vil, i henhold til indledningens problemstillinger, være at undersøge hvad forbrugerens retstilling er ved køb af nybyggeri. Grundet det rekord høje antal konkurser i bygge- og anlægs branchen i 2010 er det yderst aktuelt, at få klarlagt de juridiske problemstillinger der kan opstå, når entreprenøren går konkurs under og efter byggeprocessen. Dette findes særligt interessant, bl.a. på grund af de store økonomiske omkostninger der er forbundet med opførelsen af nybyggeri for forbrugeren, kombineret med det komplicerede procesforløb forbrugeren i mange tilfælde er dårligt rustet til. 4 Erhvervs- og Byggestyrelsen, Vejledning om byggeskadeforsikring, 01/09/2010, s. 2 5 Erhvervs- og Byggestyrelsen, Vejledning om byggeskadeforsikring, 01/09/2010, s. 3 6 af 116

8 Som nævnt i indledningen er entrepriseretten et ureguleret lovområde, hvor parterne i høj grad har aftalefrihed. For at kunne undersøge den ovenfor nævnte problemstilling er det nødvendigt at tage udgangspunkt i udvalgte standardkontrakter for herigennem, at belyse hvad forbrugerens retsstilling er i tilfælde af entreprenørens konkurs. Afhandlingen vil i den forbindelse særligt fokusere på AB 92, ABT 93 og SL 97 samt AB-Forbruger, da denne er udarbejdet med henblik på forbrugerentrepriser. For at give et fuldendt billede af forbrugerens retsstilling ved køb af nybyggeri, vil afhandlingen også beskrive forbrugerens retsstilling efter byggeriets opførelse. Her vil det være særligt interessant at analysere forbrugerens retsstilling i henhold til den obligatoriske byggeskade forsikring, der siden 2008 har været obligatorisk at tegne ved forbrugerentrepriser. Udover en juridisk gennemgang af standardkontrakterne og den obligatoriske byggeskadeforsikring, vil afhandlingen belyse de økonomiske aspekter ved den gældende retsstilling. Overstående problemstillinger fører herved til følgende problemformulering: Hvad er forbrugerens retsstilling ved køb af nybyggeri herunder retsstillingen ved entreprenørens konkurs? Herunder undersøges følgende spørgsmål nærmere: Hvad er forbrugerens retsstilling ved anvendelse af de forskellige agreed documents? Er forbrugeren tilstrækkeligt beskyttet mod entreprenørens konkurs? Har AB-Forbruger den tilsigtede virkning? Hvad er forbrugerens retstilling efter den obligatoriske byggeskadeforsikring trådte i kraft? 3. Afgrænsning I henhold til problemformuleringen fokuserer denne afhandling hovedsagligt på forbrugerens rettigheder. Entreprenørens rettigheder er dog medtaget i et begrænset omfang, og i de situationer det har betydning for den samlede forståelse af retsforholdet mellem entreprenøren og forbrugeren. 7 af 116

9 Afhandlingen indeholder ikke en gennemgang af standardvilkåret ABR 89 6, der regulerer forholdet mellem klient og rådgiver. Ved klient forstås den, der antager en rådgiver til løsning af en opgave. Klienten kan således både være entreprenøren og bygherren (forbrugeren). Ved nybyggeri og mindre byggearbejder, hvor forbrugeren er den ene kontraktpart, bliver der oftest ikke anvendt teknisk rådgivning og bistand. Dette skyldes, at nybyggeri af et hus ofte foretages af en totalentreprenør med egne rådgivere, og derfor skal eventuelle krav fra forbrugeren rettes mod entreprenøren. Derudover vil omfanget af reglerne om teknisk rådgivning og bistand i entrepriseforhold være så stort, at behandling af disse regler vil kunne stå alene i en afhandling. Ved gennemgang af de valgte problemstillinger, tages der hovedsagligt udgangspunkt i situationer, hvor forbrugeren opfører ny bolig. Dette skyldes, at mindre byggearbejder oftest ikke medfører samme overvejelser og økonomiske konsekvenser hos forbrugeren. Dette skal bl.a. ses i tilfælde af misligholdelse fra entreprenørens side. Endvidere indeholder denne afhandling ikke en beskrivelse af de mest anvendte og udbredte standardvilkår inden for den internationale entrepriseret. Disse vilkår er udarbejdet af en sammenslutning kaldet FIDIC og finder anvendelse på store og komplekse entrepriser, som overgår traditionelle nationale byggeopgaver, og i situationer hvor de kontraherende parter begge er erhvervsdrivende. Således findes disse standardvilkår ikke relevante at anvende ved en analyse af forbrugerens retsstilling. 4. Metode I denne afhandling vil der blive anvendt almindelig retsdogmatisk metode. Den retsdogmatiske metode beskriver, fortolker/analysere og systematiserer gældende ret. 7 Denne metode er den mest relevante og stabile, da denne metode ikke, i samme grad som andre metoder, påvirkes af samtidens smag og tradition. Retsøkonomiske overvejelser har i et vist omfang indflydelse på retsdannelsen, hvorfor der tillægges opmærksomhed på at retsøkonomiske spørgsmål kan dukke op undervejs. De skal efter vores opfattelse, alene behandles, når de konkret melder sig. 6 Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, Evald, J., Retsfilosofi, Retsvidenskab & Retskildelære, 1. udgave, s af 116

10 Den retsdogmatiske analyse vil endelig blive suppleret af retspolitiske overvejelser, med det formål at klarlægge, hvorvidt gældende ret er hensigtsmæssig set i samfundsøkonomisk perspektiv. Afhandlingen vil være bygget op af en teoretisk- og analytisk del. Den teoretiske del vil indeholde en beskrivelse af de gældende regler på entrepriseområdet med særlig henblik på forbrugerens retsstilling. Udover den entrepriseretlige gennemgang, vil der, i den teoretiske del, blive gennemgået konkursretlig teori relevant for afhandlingens problemstilling. I analysedelen vil der blive redegjort for forbrugerens retstilling ved køb af nybyggeri, herunder med henblik på forbrugerens retsstilling ved entreprenørens konkurs. Endvidere vil der blive analyseret på forskelle og ligheder i henhold til de gældende regler på entrepriseområdet, som beskrevet i den teoretiske del. Der vil i afhandlingen blive inddraget fortolkning af, hvad der er gældende, hvor intet er aftalt mellem de kontraherende parter, for dermed at belyse entrepriserettens udfyldende regler. Før AB-Forbrugers ikrafttræden har der sjældent været fokus på forbrugerentrepriser. Ved vurdering af forbrugerens retstilling efter udfyldende regler inddrages, Betænkning 1988 nr (herefter bet. 1133/1988), 8 da den, til trods for at den aldrig er blevet vedtaget, kan give et fingerpeg om, i hvilken retning - og med hvilken styrke - forbrugerhensynet trækker på entrepriseområdet. 9 Selvom Købeloven aldrig har fundet direkte anvendelse i entrepriseforhold jf. købelovens 10 2, stk. 2, kan lovens bestemmelser have en udfyldende virkning, hvis bestemmelserne er udtryk for en almindelig obligationsretlig grundsætning. Købeloven inddrages i et vist omfang ved en vurdering af udfyldende ret. I afhandlingen vil der løbende og slutteligt blive foretaget en perspektivering af, hvilke overvejelser der kan gøres, i henhold til den overordnede problemstilling. 8 Betænkning 1988 nr. 1133, om forbrugeraftaler om arbejde på løsøre og fast ejendom (forbrugertjenester). 9 Iversen, T., Udfyldende entrepriseret, TBB , s LBK nr /03/ af 116

11 5. Terminologi Langt de fleste bestemmelser i AB 92 er direkte videreført til ABT 93. I afhandlingen vil bestemmelserne i AB 92 og ABT 93, fremgå under fællesbetegnelsen AB, dog vil eventuelle forskelle blive fremhævet i fremstillingen. Terminologien inden for entrepriseretten ikke er entydig. 11 AB 92 er den standardaftale, der oftest bliver refereret til i litteraturen og terminologien i AB 92 1, stk. 2, anvendes derfor som udgangspunkt i afhandlingen. Bestemmelsen fastslår, at Ved leverancer skal >>bygherren<< forstås som køberen og >>entreprenøren<< som sælgeren. Forbrugerbegrebet der anvendes i denne afhandling, svarer til den definition, der findes i lov om visse forbrugeraftaler 12 3, stk. 1, hvori der står, at Ved en forbrugeraftale forstås i denne lov en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. AB-Forbruger 13 har konkretiseret forbrugerbegrebet inden for byggearbejde, men anvender samme kriterier som lov om visse forbrugeaftaler jf. AB- Forbruger 2. Forbrugerbegrebet defineres ud fra anvendelsen af aftalens genstand, således at hvis byggeriet skal anvendes til privat brug, er der tale om en forbrugeraftale. 6. Byggeriets organisationsformer I planlægningsfasen skal entrepriseformen aftales mellem parterne. Der findes forskellige entrepriseformer, hvoraf de væsentligste i fremstillingen er fagentreprise, hovedentreprise, og totalentreprise. Byggeriets entrepriseform er et bredt udtryk for kontraktsrelationer mellem byggeriets parter, og valget af organisationsformen har derfor betydning for udførelsen af arbejdet, herunder ansvaret. 14 I det følgende afsnit vil de nævnte entrepriseformer blive beskrevet. Hvorvidt en kontrakt mellem en bygherre og en entreprenør skal betegnes som fagentreprise, hovedentreprise eller totalentreprise, vil ofte bero på en aftalefortolkning af kontrakten. Det 11 Madsen, P. B., m.fl., Formueretlige emner, 5. udgave, s. 66f 12 Lov nr /06/ Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere, Vagner, H.H., Entrepriseret, 4. udgave, s af 116

12 afgørende er ikke, om kontrakten betegner sig direkte som fx hovedentreprise, men derimod om en fortolkning af aftalen vil karakterisere entreprisen som fx hovedentreprise Fagentreprise Fagentreprise er en organisationsform som kan betragtes som en delt entreprise, da byggearbejde udføres af en række kontraktmæssigt uafhængige entreprenører fx murer, tømrer og maler. Bygherren er ansvarlig for styringen af byggeprojektet, og skal i den anledning indgå konktrakter med de forskellige fagentreprenører der kræves. Fagentreprise er dermed den mest krævende entrepriseform for bygherren, da der skal indgås et stort antal bygherrekontraktsrelationer. Fra et økonomisk synspunkt kan fagentreprise være til fordel for bygherren, da han har mulighed for, at forhandle individuelt med hver enkelt fagentreprenør. 15 Endvidere vil bygherren kunne opnå besparelse i forhold til styring og koordinering af byggeriet, såfremt dette ikke overlades til én entreprenør. De fagentreprenører bygherren vælger at kontrahere med, har ingen kontraktmæssigt relation til hinanden. Denne uafhængighed skaber en vis risiko for bygherren, idet der kan opstå uoverensstemmelser mellem de kontraherede, samarbejdsproblemer, overlapning vedrørende de kontraherede ydelser m.v. 16 Da det ved fagentreprise er bygherren og/eller bygherrens rådgiver der fortager styring af byggeprojektet, er det dermed også bygherren der påtager sig risikoen for manglende eller utilstrækkelig koordinering, og hvad deraf følger. Bygherren er ikke ansvarlig for det job fagentreprenøren påtager sig, men bygherren har det overordnede ansvar på byggepladsen. Dette indebærer, at bygherren er ansvarlig for eventuelle refleksforsinkelser. Det betyder, at såfremt en senere fagentreprenør ikke kan udføre sit arbejde pga. forsinkelse fra tidligere entreprenører, vil den senere fagentreprenør kunne gøre bygherren erstatningsansvarlig Vagner, H.H., Entrepriseret, 4. udgave, s Vagner, H.H., Entrepriseret, 4. udgave, s Vagner, H.H., Entrepriseret, 4. udgave, s af 116

13 6.2. Hovedentreprise Ved hovedentreprise er det bygherren sammen med eventuelle rådgivere, der udarbejder projektmaterialet, men derefter indgås der typisk kontrakt med én entreprenør kaldet hovedentreprenøren. Den udvalgte hovedentreprenør påtager sig overfor bygherren, at udføre hele byggeriet. Hovedentreprise kan forekomme med to eller flere hovedentreprenører, hvoraf en er ansvarlig for én del af byggeriet og den anden for en anden del af byggeriet. Efter kontraheringen med bygherren, overlader den pågældende hovedentreprenør dele af entreprisen til en eller flere underentreprenører. 18 Derefter udfører den enkelte underentreprenør de dele af entreprisen som vedkommende har kvalifikationerne til. Hovedentreprenøren betragtes som byggeleder overfor disse underentreprenører, og hæfter derfor for såvel byggeriets færdiggørelse til tiden, som dets mangelfrihed, med mindre fejlene skyldes projekteringsmaterialet. 19 Bygherren og/eller hans rådgivere skal selv føre et overordnet bygherretilsyn der kontrollerer, at byggeriet afleveres i henhold til det aftalte omfang og den aftalte kvalitet. Fra et bygherresynspunkt er denne organisationsform mindre juridisk bebyrdende end fagentreprise, da bygherren kan rejse et direkte krav overfor hovedentreprenøren for fejl og mangler, forårsaget af underentreprenørerne, når det ikke skyldes projekteringsfejl Totalentreprise Totalentreprise er, set fra bygherrens side, den mest simple kontraheringsform. Det karakteristiske ved totalentreprisen er at bygherren kun har en medkontrahent kaldet totalentreprenøren som påtager sig dels, at udføre den væsentligste del projekteringen og dels udførelsen af det faktiske arbejde. 20 Projekteringen vil typisk blive udarbejdet på baggrund af nogle funktionskrav formuleret af bygherren, fx husets størrelse og tag, uden at metode m.v. er krævet anvendt. Funktionskravende kan dermed reelt være uspecifikke, hvilket kan give anledning til problemer m.h.t. fastlæggelsen af ydelsesomfanget, og dermed entreprenørens forpligtelser Vagner, H.H., Entrepriseret, 4. udgave, s Vagner, H.H., Entrepriseret, 4. udgave, s Vagner, H.H., Entrepriseret, 4. udgave, s Vagner, H.H., Entrepriseret, 4. udgave, s af 116

14 Til trods for dette, vil bygherren ved valg af totalentreprise hurtigere end ved de andre entrepriseformer, kunne danne sig et overblik af byggeriets tids og prismæssige vilkår. Fra bygherrens synspunkt, er den store fordel ved totalentreprise at der kun indgås aftale med en medkontrahent, hvilket simplificerer ansvarsforholdet. Bygherren skal dermed ikke bekymre sig om de koordineringsproblemer, der kan opstå ved fagentreprise eller projekteringsproblemer, der kan opstå ved hovedentreprise, da totalentreprenøren varetager det hele og dermed også bærer ansvaret for sådanne fejl. For bygherren er totalentreprisens styrke, at der kun kontraheres med en part, men samtidig er det også dens svaghed. Det medfører den ulempe, at bygherren tidligt i forløbet mister indflydelse på udformning og udførelse af byggeriet. Dette er en naturlig følge af, at bygherren tidligere end ellers skal præcisere sine krav til byggeriet, samt at der ikke er et selvstændigt kontraktforhold mellem bygherren og rådgivende teknikkere angående projekteringen af byggeriet. Entreprisesummen vil typisk også være højere end ved de andre entrepriseformer, da totalentreprenøren oftest vil sørge for, at den risiko han påtager sig ved at være ansvarlig ved hele byggeriet bliver dækket ind i entreprisesummen Standardaftaler Indenfor entrepriseretten findes der ingen specielle lovregler eller præceptiv lovgivning som generelt regulerer forholdet mellem byggeriets parter. Det entrepriseretlige område er således karakteriseret ved aftalefrihed. Herved er entrepriseretten, som hovedregel, underlagt de almindelige regler, der er gældende i dansk ret om aftalers indgåelse. Endvidere kan købeloven supplere retstillingen i entrepriseforhold, dog begrænset til det omfang, hvor køberetlige regler er udtryk for almindelige obligationsretlige grundsætninger, da købeloven ikke finder direkte anvendelse i entrepriseforhold, jf. købelovens 2, stk. 1. Entrepriseretten er imidlertid forholdsvis reguleret af visse regel- og vilkårssæt, og de fleste entrepriseretlige aftaler indgås på baggrund af disse. Et af de mest dominerende standardvilkår er Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, også benævnt 22 Buch, A. V., Entrepriseretlige mangler, 1. udgave, s af 116

15 AB 92, som regulerer kontraktsforholdene på udførelsessiden. Det er parternes eget valg, hvorvidt de vil tiltræde et sådan vilkårssæt, men på trods af dette kan standarddokumentet AB 92 betragtes som dansk entrepriserets grundlov, da vilkårene, i et vist omfang, kan tænkes at få virkning som udfyldende regler, selv om de ikke er vedtaget Indgåelse af aftaler Der findes i dansk lovgivning ingen konkret definition af en aftale eller kontrakt. Kontraktsbegrebet har det udgangspunkt, at der skal nås til enighed mellem to eller flere kontraherende parter om indgåelse af en bindende aftale. En aftale og kontrakt opnår derved sin gyldighed i kraft af parternes fælles vilje om at være forpligtet. Ligeledes er aftaler/kontrakter ikke underlagt formkrav, der eksisterer således ikke en bestemt måde en aftale skal indgås på. Aftaleloven regulerer hovedsagligt kontraktindgåelse, men på visse områder, heriblandt entrepriseforhold, kan det være fordelagtigt for entreprenøren og kunden at indgå en standardaftale, da denne kan være skræddersyet til branchens forhold. Standardaftaler bidrager med andre ord til kontraktrettens hensigtsmæssige differentiering Indgåelse af standardaftaler Standardaftaler og standardkontrakter er ofte tilvirket i et samarbejde af erhvervsdrivende ud fra et rationaliseringsbehov om at forenkle arbejdet i forbindelse med aftaleindgåelsen. Det væsentligste formål med at anvende standardaftaler er at præcisere eller fravige den regulering, der følger af baggrundsretten, enten fordi parterne ikke kan leve med heraf følgende retsstilling, eller fordi de føler et behov for at udfylde eller præcisere den. 25 Ydermere er det blevet sagt, at standardaftalerne har kollektiviseret aftaleretten, da formularerne i vid udstrækning flytter aftaledannelsen fra aftalens parter til den kollektivitet, der konciperer formularen. 26 Bryde Andersens anfører, at der opstår en formularretlig regulering. Aftalens typiske parter bliver ofte så vant til at benytte formularen, at der opstår en formularret, dvs. et retsområde, hvis retlige 23 Vagner, H.H., Entrepriseret, 4. udgave, s Andersen, L.L., Aftaler og mellemmænd, 5. udgave, s Andersen, M.B., Praktisk aftaleret, 3. udgave, s Andersen, M. B., Grundlæggende aftaleret, 2. udgave, s af 116

16 problemer og regulering udledes af formularen ud fra parternes typiske ønske om at anvende den som aftalegrundlag. 27 Et andet væsentligt formål med en standardaftale er at denne skal være medvirkende til at generere en bedre sikkerhed med omsætningen af tjenesteydelser og varer. En sådan sikkerhed fremkommer når en virksomhed udbyder den samme ydelse/vare, hvorved der opbygges en anselig fortrolighed med de juridiske og handelsmæssige problemstillinger, som transaktionen medfører. Dermed er standardaftalens formål at aftaleregulere transaktioner af samme type, for derigennem at regulere transaktionens særpræg, således at der etableres et ensartet retsgrundlag. På baggrund af ovenstående skabes standardaftaler og standardkontrakter som et færdigt og trykt dokument, der indeholder aftalevilkår indgået ved forudgående aftaleforhandling. Koncipisten kan således fastslå en passende aftaleregulering, i stedet for at skulle forhandle de samme vilkår fra transaktion til transaktion. Der er hermed tale om, at standardaftalen tjener et effektiviseringshensyn. En svaghed i forbindelse med udformning af standardaftaler og standardkontrakter er, at koncipisten let kan falde for fristelsen til at varetage sine egne interesser, ved at denne tilskriver sig ekstra fordelagtige rettigheder, der ikke havde været en selvfølge ved en almindelig aftaleindgåelse. Endvidere kan koncipisten fraskrive sig forpligtelser, som ellers ville være hans. Et eksempel herpå kan fx være pligt til ved en given form for misligholdelse at erstatte følgeskader. 28 Såfremt at udformningen af standardaftaler skal foregå og forløbe rimeligt og til en vis grad i objektivt øjemed i forhold til aftalens kontraherende parter, er det retsordenens opgave at forhindre disse skævvridninger i aftalerne. Dette sker fortrinsvis på følgende måder: Ved at stille særlige krav til vedtagelsen af standardvilkår. Ved at tilsidesætte urimelige standardvilkår. Ved at fortolke standardvilkår mod affatteren Andersen, M. B., Grundlæggende aftaleret, 2. udgave, s Andersen, L.L., Aftaler og mellemmænd, 5. udgave, s Andersen, L.L., Aftaler og mellemmænd, 5. udgave, s af 116

17 Adhæsionsaftaler: Adhæsionsaftaler er standardaftaler, der ikke forhandles enten fordi parterne ikke forventer, at der bliver behov for nogen særlig normering, eller fordi den ene part i kraft af sin stærke placering kan diktere vilkårene for den anden part. Adhæsionsaftaler indgås ved, at den svage part blot adhærerer (hænger ved) vilkårene. 30 Som også tidligere nævnt har aftalen således karakter af en ensidig konciperet aftale. Den svage part vil ofte tiltræde adhæsionsaftalen uden at læse den igennem i tillid til, at alt nok er, som det skal være. Ydermere stilles der højere krav til den viljeserklæring, der skal forpligte afgiveren i henhold til en ensidigt udarbejdet adhæsionsaftale, end når der er tale om et agreed document. 31 I aftaler hvor der anvendes standardvilkår mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, der ligeledes ikke har været genstand for individuel behandling, synes det oplagt at anvende uklarhedsreglen i aftalelovens og/eller samme lovs 38b. Ifølge aftalelovens 38b skal uklarheden om et aftalevilkår, hvorom der stadig er tvivl efter anvendelse af sædvanlig fortolkningsteknik, fortolkes på den måde der er mest gunstig for forbrugeren. Agreed documents: Et agreed document fremstår som offentliggjorte resultater af en aftaleforhandling mellem repræsentanter for de berørte interesser i en branche. Almindeligt udbredte branchevilkår som efter forhandlinger netop bliver nedfældet i et agreed document, vil ofte bygge på de sædvaner, kutymer eller skik og brug, der tidligere har dannet sig i branchen Vedtagelse Ved indgåelse af standardaftaler har parterne typisk ringere opmærksomhed om formularens enkelte aftalevilkår, end det ville være tilfældet ved en, mellem parterne, individuelt udformet aftale. Dette skyldes den omstændighed, at vilkårene er nedskrevet med henblik på gentagen anvendelse i ligeartede transaktioner, og derved finder parterne det ikke nødvendigt med en 30 Andersen, M. B., Praktisk aftaleret, 3. udgave, s Andersen, M. B., Grundlæggende aftaleret, 2. udgave, s LBK nr /08/ af 116

18 nærmere undersøgelse. 33 Et understøttende eksempel til dette, kan være at man på samme måde også undlader at undersøge købeloven før indgåelse af et køb. 34 Endvidere kan det være væsentligt at overveje, hvorvidt underskrivelsen af en standardaftale overhovedet manifesterer underskriverens vilje til at blive bundet af samtlige ord og punkter. En entydig definition af hvornår et standardvilkår er vedtaget, er vanskelig at give. Derfor må flere faktorer vurderes, førend en standardkontrakt kan karakteriseres som vedtaget mellem de involverede parter. Den grundlæggende hovedregel må være, at standardvilkårene skal fremgå klart og tydeligt i kontrakten, for at denne kan anses som vedtaget. Imidlertid har det vist sig at der kan forekomme situationer, hvor vilkårene, trods et brud på den grundlæggende hovedregel, alligevel bliver vedtaget. Et eksempel på ovenstående, kan fx forekomme, hvor standardvilkåret er af typen agreed documents. I disse situationer skal der typisk kun en lille henvisning til undertiden slet ingen førend vilkårene kan anses for vedtaget. 35 Ydermere er det af væsentlig betydning, hvorvidt en standardkontrakt konstitueres mellem to erhvervsdrivende eller mellem en erhvervsdrivende og en forbruger. Ved aftaleindgåelse mellem to erhvervsdrivende, må det forventes at de implicerede parter har et dybdegående kendskab til branchens forhold, og dermed er fortrolige med de pågældende standardvilkår. Således kan et vilkår anses for vedtaget, uden at der stilles særlig store krav. 36 Derimod vil formkravene i en aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende være betydeligt strengere. Modsat et erhvervsforhold har forbrugeren ikke samme kendskab til branchens forhold og i kraft af dette, skal den erhvervsdrivende gøre det klart i aftalen hvilke standardvilkår der henvises til og endvidere vedlægge dem som bilag. En aftale kan også indeholde overraskende vilkår, der stiller en part dårligere end først antaget ved aftaleindgåelsen. Et vilkår kan være uventet byrdefuldt og have den virkning, at en part ikke er bundet ved en bestemmelse i en standardformular, som er usædvanlig og stiller ham væsentligt 33 Andersen, M. B., Grundlæggende aftaleret, 2. udgave, s Set ud fra en bonus pater familias synspunkt 35 Andersen, M. B., Praktisk aftaleret, 3. udgave, s. 147 og Andersen, L. L., Aftaler og mellemmænd, 5. Udgave, s Jf. U H 17 af 116

19 ugunstigere end almindelige retsgrundsætninger, medmindre han har kendt bestemmelsen, eller den før aftalens indgåelse er fremhævet for ham således, at han ikke kunne undgå at lægge mærke til den. 37 En gylden grundsætning kan være, at jo mere tyngende og/eller jo mere uventet et vilkår er, jo større krav stilles der til dets vedtagelse. 38 Hermed afhænger vedtagelsen af, hvor byrdefulde vilkårene er Ugyldighed I dansk ret er aftalelovens 36 kendt som generalklausulen med virkning fra 1. juli 1975 og siden ændret med virkning fra den 1. januar Den seneste ændring i 1995 medførte, at en aftale nu kunne ændres og ikke kun, som hidtil gældende, tilsidesættes eller lempes, hvilket nu ikke alene gav domstolene kompetence til at skære væk i aftalen (lempe eller tilsidesætte), men også til at skærpe de aftalte forpligtelser og i denne forstand skrive til. 39 En elementær begrundelsen for at indføre generalklausulen, var et almindeligt ønske om forbrugerbeskyttelse. Der er lagt vægt på at beskytte forbrugere og andre mod, at den anden part i kontraktsforholdet misbruger sin overlegne stilling til at skaffe sig fordele ved at anvende vilkår, der ensidigt tjener hans interesse. Det udvidede og mere omfattende brug af standardkontrakter, har været medvirkende til indførelsen af generalklausulen i 36. Dette skyldes netop den risiko, der er forbundet med standardkontrakter, hvor den stærke part (den sagkyndige kontraktspart) udnytter medkontrahenten (forbrugeren), ved at få forbrugeren til at indgå urimelige vilkår. Generalklausulen i 36, vil i højere grad kunne finde anvendelse på forbrugeres aftaler med erhvervsdrivende end på aftaler mellem professionelle erhvervsdrivende indbyrdes. 40 Det er dog ikke udelukkende ved aftaler mellem forbruger og erhvervsdrivende, at 36 kan bringes til anvendelse. Dette ses bl.a. i U Ø, hvor en vognmand A havde indgået en aftale med to andre vognmænd B og C, det fandtes herefter at aftalen udelukkende varetog vognmand A s interesser og vognmændene B og C blev fritaget for deres, ifølge aftalen, forpligtelse, i form af en konventionalbod, til vognmand A. I ovennævnte dom har forskellen mellem parternes styrke og formåen, givet sig udslag i urimelige kontraktsbestemmelser. Domstolene synes dog at være 37 Andersen, M. B., Grundlæggende aftaleret, 2. udgave, s Andersen, L. L., Aftaler og mellemmænd, 5. udgave, s Andersen, L. L., Aftaler og mellemmænd, 5. udgave, s. 222f 40 Andersen, L. L., Aftaler og mellemmænd, 5. udgave, s. 204ff 18 af 116

20 tilbageholdene med at anvende 36 i erhvervsforhold, idet en anvendelse bl.a. kan resultere i en ændring af risikofordelingen mellem parterne. I de tilfælde hvor standardvilkåret er fremkommet ved forhandling mellem to organisationer, der hver repræsenterer de modstående parter (agreed document), vil reglen i 36 heller ikke blive anvendt. Dette er et resultat af, at der i denne situation foreligger en almindelig forretningsskik. Et aftalt vilkår vil derimod kunne blive anset for urimeligt, såfremt det ikke anses for sædvanligt inden for den pågældende branche, og således blive tilsidesat efter lovens 36. Det er dog et krav, at der i disse situationer foretages en konkret vurdering af hver enkel sag. 41 Ved bedømmelsen af adhæsionsaftalers gyldighed aftaler der er ensidigt konciperet er det væsentligt om den konciperende part har en saglig interesse i at kunne opretholde ensartede vilkår, og om modparten må være indstillet på at skulle være underlagt de pågældende vilkår. 42 Såfremt forbrugeren som den svage part, er underlagt byrdefulde kontraktsvilkår, vil en adhæsionsaftale i forbrugerforhold måske ofte blive tilsidesat, da aftalen vil fremstå som urimelig. Der kan ligeledes statueres ugyldighed i de tilfælde, hvor et aftalt vilkår er i strid med anden præceptiv lovgivning, samt i tilfælde, hvor det direkte formål med kontrakten er at omgå præceptiv lovgivning. Sådanne tilfælde vil kunne tilsidesættes efter aftalelovens Fortolkning Koncipistreglen eller uklarhedsreglen er den oftest påberåbte fortolkningsregel. Denne succes er grundet i reglens enkelhed, der konstituerer, at den part, der har konciperet (affattet) de ord, der skaber tvetydighed under fortolkningen, må bære risikoen herfor. Med andre ord drejer det sig om at fortolke imod den, der burde have forhindret uklarheden, hvilket netop typisk vil være den, der forfatter aftalen. Reglen er særlig anvendelig i forbindelse med standardvilkår, hvor netop den ene part besidder en overlegenhed i relation til dennes sagkundskab. 43 Det er en forudsætning for anvendelse af koncipistreglen, at en given aftale på et eller flere punkter er uklar. Det vil med andre ord sige, at der skal forelægge fortolkningstvivl. 41 Andersen, L. L., Aftaler og mellemmænd, 5. udgave, s. 207ff 42 Andersen, M. B., Praktisk aftaleret, 3. udgave, s Andersen, L. L, Aftaler og mellemmænd, 5. udgave, s. 404ff 19 af 116

Hvordan er forbrugerens retsstilling ved typehusbyggeri?

Hvordan er forbrugerens retsstilling ved typehusbyggeri? Juridisk Institut Cand. Merc. jur. Forfattere: Jacob Wissum Anja Bechmann Møller Vejleder: Hans Henrik Edlund Hvordan er forbrugerens retsstilling ved typehusbyggeri? - en juridisk analyse af ABT 93 og

Læs mere

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab Dato: 3. februar 2009 J. nr.: 100569 ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret INDLEDNING Bygherrernes og entreprenørernes mulighed

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Tidsstyring i byggeriet tid er penge

Tidsstyring i byggeriet tid er penge Tidsstyring i byggeriet tid er penge Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Jens Hjortskov Velkommen Præsentation 1. Betydning af tidsstyring Sikre en effektiv og hensigtsmæssig gennemførelse

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk

MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk Baggrund Mangler er grundlag for en væsentlig del af de tvister, som opstår mellem bygherrer og entreprenører, og som enten behandles

Læs mere

10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER

10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER 10-ÅRIGT PROJEKTANSVAR FOR ARKITEKTER OG INGENIØRER Men ved at aftale ABR 89 begrænses ansvarsperioden til 5 år for de fleste sager af advokat Christian Molt Wengel, www.moltwengel.dk. Den 1. januar trådte

Læs mere

Bemærk: Det er altid DIB s og de enkelte medlemmers eget ansvar at overholde konkurrencereglerne uanset indholdet i denne udtalelse.

Bemærk: Det er altid DIB s og de enkelte medlemmers eget ansvar at overholde konkurrencereglerne uanset indholdet i denne udtalelse. Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Att.: Hans Madsen Sørensen Dato: 17. august 2015 Sag: BET-14/04588 Sagsbehandler: /CHJ/MC Bemærk: Dette brev er kun

Læs mere

Totalentreprisekontraktens særlige kendetegn og faldgrupper

Totalentreprisekontraktens særlige kendetegn og faldgrupper Totalentreprisekontraktens særlige kendetegn og faldgrupper Af advokat Niels Heldgaard Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab www.mowe.dk Indledning Denne artikel behandler nogle af

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere

AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere Standardaftalen AB-Forbruger er udarbejdet

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 17. april 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

AB-Forbruger. Revideret juni 2012. Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere

AB-Forbruger. Revideret juni 2012. Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere AB-Forbruger Revideret juni 2012 Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere Standardaftalen AB-Forbruger

Læs mere

Entreprisekontrakt. Indhold

Entreprisekontrakt. Indhold Entreprisekontrakt Indhold 1. Parterne 2. Beskrivelse af arbejdet 3. Ejendom (byggeplads) 4. Andre parter 5. Arbejdets omfang 6. Generelle betingelser 7. Aftalegrundlag 8. Forudsætninger i aftalen 9. Eksisterende

Læs mere

Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse efter AB 92 24 med inddragelse af skandinavisk og anden international ret

Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse efter AB 92 24 med inddragelse af skandinavisk og anden international ret Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse efter AB 92 24 med inddragelse af skandinavisk og anden international ret The contractor s right to extension of time limits, cf. AB 92 24 Scandinavian and other

Læs mere

VEJLEDNING TIL STANDARDAFTALEN AB-FORBRUGER

VEJLEDNING TIL STANDARDAFTALEN AB-FORBRUGER VEJLEDNING TIL STANDARDAFTALEN AB-FORBRUGER Denne vejledning er en hjælp til forbrugere og entreprenører, der benytter AB-Forbruger til et byggearbejde, f.eks. en tilbygning eller renovering af et badeværelse.

Læs mere

Almindelige købs- og salgsbetingelser

Almindelige købs- og salgsbetingelser Almindelige købs- og salgsbetingelser 1.0 Generelle bestemmelser 1.1 Nærværende aftale udgør aftalegrundlag for STISAGER, i det følgende benævnt sælger og den af STISAGER vedkommende køberkontrahent, i

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Horsens største advokatvirksomhed

Horsens største advokatvirksomhed Horsens største advokatvirksomhed Aftaleindgåelse, helt overordnet Den teoretiske juridiske virkelighed Tilbud og accept. En aftale er et løfte der er accepteret af den løftet af rettet til Uoverensstemmende

Læs mere

Bekendtgørelse om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger

Bekendtgørelse om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger Bilag 1 Udbudsformer 1. Love, regler og aftaleforhold Den efterfølgende beskrivelse af love, regler og aftaleforhold er en kort præsentation af elementer i det lovkompleks og principperne bag, som regulerer

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Kontraktudkast. vedrørende levering af tandtekniske ydelser. indgået mellem (XXXXX)

Kontraktudkast. vedrørende levering af tandtekniske ydelser. indgået mellem (XXXXX) Kontraktudkast vedrørende levering af tandtekniske ydelser indgået mellem (XXXXX) og Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sjællandsgade 40 2200 København N Bilagsfortegnelse Kontraktbilag

Læs mere

Kapitel I: Indledning, teser og formål

Kapitel I: Indledning, teser og formål Kapitel I: Indledning, teser og formål...15 1. Præsentation af emnet...15 2. Afhandlingens teser og formål...16 3. Teserne underbygges...21 3.1. Indledning...21 3.2. Ad tese nr. 2 Forholdet til anden præceptiv

Læs mere

BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003

BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003 BYG GARANTIORDNING vedtægter - gældende fra 1. januar 2003 til 31. maj 2003 1. - Baggrund Nærværende vedtægter er udarbejdet i lyset af oprettelsen af DANSK BYGGERI, og udgør en såkaldt kollektiv ordning,

Læs mere

Entreprisekursus Ansvarsforsikring Den 19. maj 2009. Philip van Witteloostuyn, fagkonsulent Ansvarsteam

Entreprisekursus Ansvarsforsikring Den 19. maj 2009. Philip van Witteloostuyn, fagkonsulent Ansvarsteam Entreprisekursus Ansvarsforsikring Den 19. maj 2009 Philip van Witteloostuyn, fagkonsulent Ansvarsteam Programoversigt 1. Hvad er en entrepriseforsikring? 2. Forskellige entreprisekontrakter 3. Byggeriets

Læs mere

En god kontrakt og serviceaftale er grundlaget for et godt forløb

En god kontrakt og serviceaftale er grundlaget for et godt forløb En god kontrakt og serviceaftale er grundlaget for et godt forløb Temadag om AMS, efteråret 2005 v/ konsulent Morten Haahr Jensen Landscentret, Økonomi og Jura Disposition Aftaleretlige principper Kontrakters

Læs mere

Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser Salgs- og leveringsbetingelser Medmindre der foreligger anden skriftlig aftale, leverer ICS A/S, (herefter kaldet ICS) leverancer på følgende vilkår uanset eventuelle modstående eller afvigende bestemmelser

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede:

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: Københavns Kommune Sundheds og Omsorgsforvaltningen Boligsekretariatet Sjællandsgade 40 2200 København N 1.2. og medundertegnede: [firma, cvr. nr., adresse, tlf., fax, e-mail

Læs mere

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26.

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26. J.nr.: 8915980 VFN/KRM Kontrakt om mellem Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) og [ ] (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 Sag 303/2010 (2. afdeling) Københavns Kommune, Kultur og Fritidsforvaltningen (advokat Michael Holsting) mod Synoptik A/S (advokat Flemming Horn Andersen)

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

udarbejdet af Forbrugerrådet og Håndværksrådet - anbefalet af KA

udarbejdet af Forbrugerrådet og Håndværksrådet - anbefalet af KA S A M A R B E J D S A F T A L E udarbejdet af Forbrugerrådet og Håndværksrådet - anbefalet af KA FORBRUGER RÅDET Samarbejdsvejledning til forbrugere og håndværksvirksomheder Formålet med vejledningen Håndværksrådet

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

Almindelige Garantifondsbestemmelser Danske Tagdækkermestres Brancheforening

Almindelige Garantifondsbestemmelser Danske Tagdækkermestres Brancheforening Obligatorisk byggeskadeforsikring: eftersyn Tagdækkermestres og offentliggørelse. Brancheforenings Hvilke Tagdækker byggerier mestres er omfattet Brancheforening af forsikringspligten? i stand til boliger

Læs mere

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde FORBRUGERAFTALE Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde Formålet med forbrugeraftalen er, at forbrugeren og virksomheden får gennemgået opgaven og efterfølgende får det aftalte ned på skrift.

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Bopælspligt...1 Udlejers genforhandlingsadgang i erhvervslejemål...4

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Bopælspligt...1 Udlejers genforhandlingsadgang i erhvervslejemål...4 NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008 ERHVERVSEJENDOMME Bopælspligt...1 Udlejers genforhandlingsadgang i erhvervslejemål...4 Bopælspligt Af advokat Peter Ledager En bolig uden bopælspligt vil typisk have en

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Bestemmelserne pkt. 2.1. og 2.2 er indbyrdes uklare, hvilket giver tvivl om, hvornår der er indgået en endelig aftale.

Bestemmelserne pkt. 2.1. og 2.2 er indbyrdes uklare, hvilket giver tvivl om, hvornår der er indgået en endelig aftale. Dansk Byggeris kommentarer til DB-12 (tidligere TUN-12) Brancheforeningen Danske Byggecentre (tidligere Trælasthandlerunionen TUN) har udarbejdet DB-12 ( Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Ejerdokumentation for byggeriets opførelse. Afgives i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Bygningsinspektoratet Planlægning og Byggeri

Læs mere

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler 5. januar 2015 Køberens retsstilling ved reklamation inden for garantiperioden og fejlen senere opstår igen I dette notat behandles spørgsmålet om køberens retsstilling i situationer, hvor sælgeren inden

Læs mere

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation Januar 2014 Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation 1. Indledning... 2 2. Aftalegrundlag... 2 3. Udbud... 2 3.1 Produkter og udbudsfrekvens... 2 3.2 Annoncering af udbud... 2 3.3 Prækvalifikation...

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Kap. 6. Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning side 1 af 6 April 2006 Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Standard leveringsbetingelser

Standard leveringsbetingelser Standard leveringsbetingelser 1. Anvendelsesområde Disse almindelige betingelser finder anvendelse for enhver af kundens ordrer om levering af ydelser fra CompanYoung ApS (herefter CompanYoung), medmindre

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

KØB AF RECYCLER SLAMSUGER

KØB AF RECYCLER SLAMSUGER KØB AF RECYCLER SLAMSUGER MELLEM OG AFLØB BALLERUP A/S [INDSÆT NAVN] /EBJ Horten Advokatpartnerselskab CVR 33775229 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. BAGGRUND... 4 2. DEFINITIONER... 4 3. KONTRAKTGRUNDLAG...

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER DATO: 23.2.2015 Sags nr. 2014-0240583 Dokument nr. 2014-0240583-1 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser Asfaltudlægger

Læs mere

Krav til licensaftale

Krav til licensaftale Krav til licensaftale Nedenstående krav, skal indarbejdes i den licensaftale der skal finde anvendelse mellem parterne. Ifald der er modstrid mellem kundens krav og øvrige bestemmelser i leveranceaftalen,

Læs mere

Bliv certificeret i entrepriseret!

Bliv certificeret i entrepriseret! Bliv certificeret i entrepriseret! Velkommen til Nohr-Con's Entrepriseretlige Certificeringsprogram, for ENTREPRENØRER OG UNDERLEVERANDØRER Nohr-Con s Entrepriseretlige Certificeringsprogram er udviklet

Læs mere

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Anvendelse... 2 2 Tilbud... 2 3 Ordrer.... 2 4 Levering og leveringstid... 2 5 Særligt vedrørende rådgiveransvar... 2 6 Ansvarsbegrænsning... 2 7 Mangler...

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Udbud af bygge- og anlægsopgaver Udbud af bygge- og anlægsopgaver Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Tina Braad Projektkonkurrencer 2 3 Projektkonkurrencer Definitioner: - Projektkonkurrencer er i udbudsdirektivets

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

BOLIG BYG NY ELLER BYG OM

BOLIG BYG NY ELLER BYG OM BOLIG BYG NY ELLER BYG OM Her kan du få råd om dit byggeprojekt uanset om du skal bygge nyt eller bygge om. 116/07 14.05.2013 Mange af vores kunder vælger at bygge eget drømmehus eller at ændre væsentligt

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Program for intern overvågning for Samsø Spildevand A/S

Program for intern overvågning for Samsø Spildevand A/S Slagterivej 28 8305 Samsø Tlf: 40132557 E-mail: info@samsoespildevand.dk Hjemmeside: www.samsoespildevand.dk Program for intern overvågning for Samsø Spildevand A/S 1. Indledning Formålet med et internt

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

LEVERING AF DIGITAL TRYK- MASKINE MED SERVICE

LEVERING AF DIGITAL TRYK- MASKINE MED SERVICE KONTRAKTUDKAST LEVERING AF DIGITAL TRYK- MASKINE MED SERVICE JULI 2012 LEVERING AF DIGITAL TRYKMASKINE MED BACK UP MASKINE OG SERVICEAFTALE KONTRAKT 1 Parterne Vejdirektoratet: Vejdirektoratet Ressource

Læs mere

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Kendelse af 13. maj 1998. 97-36.837. Dyrtidsfondens aktier i et nu børsnoteret selskab var fortsat omfattet af 1% investeringsloftet for aktiviteter vedrørende forskning og udvikling.lov om Lønmodtagernes

Læs mere

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 2 - Indholdsfortegnelse Forord side 3 Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs

Læs mere

Bliv certificeret i entrepriseret!

Bliv certificeret i entrepriseret! Bliv certificeret i entrepriseret! Velkommen til Nohr-Con's Entrepriseretlige Certificeringsprogram, for ENTREPRENØRER OG UNDERLEVERANDØRER Nohr-Con s Entrepriseretlige Certificeringsprogram er udviklet

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Udbud af. brandsikringsanlæg m.v. Service eftersyn og vedligehold. Kontraktudkast

Udbud af. brandsikringsanlæg m.v. Service eftersyn og vedligehold. Kontraktudkast Udbud af brandsikringsanlæg m.v. Service eftersyn og vedligehold Kontraktudkast Center for Ejendomme og Intern Service Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Dato. 16-03-2010 Dok nr. 257 0049 Journal

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 11. august 1997 afgivet en redegørelse, hvori bl.a. er anført:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 11. august 1997 afgivet en redegørelse, hvori bl.a. er anført: Kendelse af 12. maj 1998. 97-129.334. Låneforenings virksomhed omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Låntagere ikke anset for virksomhedsdeltagere. Spørgsmål om hæftelse. Lov om erhvervsdrivende

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Kontrakt til godkendelse af leverandører under. Frit valg - ordningen

Kontrakt til godkendelse af leverandører under. Frit valg - ordningen Kontrakt til godkendelse af leverandører under Frit valg - ordningen Svendborg Kommune Maj 2014 1 Indhold 1 Grundlag 2 Generelle betingelser 3 Betaling 4 Den private leverandørs forsikringer 5 Overdragelse

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser

Almindelige forretningsbetingelser Almindelige forretningsbetingelser Almindelige forretningsbetingelser for køb af tjenesteydelse forestået af ved indehaver, cand.jur., Johan Lisberg Jensen. Nærværende aftale regulerer aftaleforholdet

Læs mere

VEJLEDNING til Hjemmestyrets cirkulære af 1. oktober 2000 om Udbud af bygge- og anlægsarbejder

VEJLEDNING til Hjemmestyrets cirkulære af 1. oktober 2000 om Udbud af bygge- og anlægsarbejder VEJLEDNING til Hjemmestyrets cirkulære af 1. oktober 2000 om Udbud af bygge- og anlægsarbejder Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Indhold I. Almindelig orientering Baggrund...3 Cirkulærets

Læs mere

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM KØB OG SALG AF FAST EJENDOM I. KØB OG SALG AF FAST EJENDOM 1. Indledning Køb og salg af fast ejendom finder ofte sted. Ved køb og salg af den faste ejendom sker der en overdragelse til eje. Dette kan ske

Læs mere

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Når Fjernvarme Fyn indkøber halm til sine danske anlæg følges nedennævnte principper. 1. Udbudsrunder Udbudsrunder er det bærende princip i Fjernvarme Fyn s halmindkøb.

Læs mere

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014 Ændringer til rammeaftale Dato 11. april 2014 Ændring Indkøb af teltduge til Virksomhedshjemmeværnet tilføjet til Rammeaftalens pkt. 2, samt justering i antal af teltduge til brug for Hærhjemmeværnet og

Læs mere

Aftalen træder i kraft ved underskrift, og er gældende indtil 1. november 2012, eller til den opsiges skriftligt af en af parterne, jf. punkt 1.21.

Aftalen træder i kraft ved underskrift, og er gældende indtil 1. november 2012, eller til den opsiges skriftligt af en af parterne, jf. punkt 1.21. 1 Kontrakt vedrørende rådgivning og bistand til forarbejdet til etablering af campus i Næstved 1.1 Parterne Følgende kontrakt er indgået mellem Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved CVR. 2918 9625

Læs mere

xxxxxx Landsret, xxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxx Landsret, xxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxx Landsret, xxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx B-xxxxx Ankesag xxxxxxxxxxxxxxxxxx mod xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx og xxxxxxxxxxxxxxxx og xxxxxxxxxxxxxxxxx x. maj 2013 Rets- og Responsumudvalget Sag

Læs mere

RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER

RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER Dato: 20. december 2013 J. nr.: 102907 RAMMEAFTALE OM LEVERING OG MONTERING AF KØKKENER mellem Boligorganisationen Tårnbyhuse Saltværksvej 23C 2770 Kastrup (herefter bygherren ) og Og medundertegnede [indsæt

Læs mere

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på:

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Tilbudsindhentning Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på: Hovedentreprise vedr. etablering af et underjordisk dige om søerne i Sybergland, Kerteminde Kommune Miljø- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6 Vejledning til Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende Side 1 af 6 Indledende bemærkninger: Hvis du har selvstændig virksomhed og er momsregistret, skal du anføre

Læs mere

Dagbodsbelagte mellemterminer som styringsredskab

Dagbodsbelagte mellemterminer som styringsredskab Dagbodsbelagte mellemterminer som styringsredskab Dansk Selskab for Byggeret torsdag den 24. april 2014 Ved partner, advokat Jens Hjortskov 1. Definition af mellemfrister AB 92/ABT 93 indeholder ingen

Læs mere

Vedtægter for DST s Garantiordning. 1. Formål. 2. Garantiordningens ledelse og administration. 3. Medlemskab og medlemsforpligtelser

Vedtægter for DST s Garantiordning. 1. Formål. 2. Garantiordningens ledelse og administration. 3. Medlemskab og medlemsforpligtelser Vedtægter for DST s Garantiordning 1. Formål Garantiordningens formål er at sikre og udbygge et tillidsfuldt forhold mellem forbrugere og snedker- og tømrervirksomheder, der er medlem af Danske Snedker-

Læs mere

Entrepriseret. Begreb og retskilder. Tilbud og tilbudsindhentning. Nogle forskellige former for entreprise. Udførsel efter regning.

Entrepriseret. Begreb og retskilder. Tilbud og tilbudsindhentning. Nogle forskellige former for entreprise. Udførsel efter regning. Pensum: Formueretlige emner, 5. udg. kap. 3. + Mat.saml. Begreb og retskilder Entrepriseret Entrepriseaftale/kontrakt Aftale hvor den ene part(entreprenøren) forpligter sig til at tilbejebringe et bestemt

Læs mere

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT 1. INDLEDNING Digitaliseringsstyrelsen ønsker med denne konkurrenceudsættelse at indhente tilbud på løsning af opgaven Foranalyse

Læs mere

Carsten Munk-Hansen FAST EJENDOM. Overdragelsen, mangler og anden misligholdelse

Carsten Munk-Hansen FAST EJENDOM. Overdragelsen, mangler og anden misligholdelse Carsten Munk-Hansen FAST EJENDOM Overdragelsen, mangler og anden misligholdelse Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010 Kapitel 1. Afgrænsning og begreber 17 1. Fremstillingens udstrækning og afgrænsning

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035912 (Kirsten Thorup, Jan Eske Schmidt) 21. marts 2014

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035912 (Kirsten Thorup, Jan Eske Schmidt) 21. marts 2014 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035912 (Kirsten Thorup, Jan Eske Schmidt) 21. marts 2014 K E N D E L S E Dansk Byggeri (advokat Henrik Fausing v/ advokat Christian B. Prophet-Rannow, København) mod

Læs mere

Ansvarsbegrænsninger

Ansvarsbegrænsninger Ansvarsbegrænsninger Fortolkning & tilsidesættelse Netværk for it-advokater 21. maj 2012 Jakob B. Sørensen Oversigt 1. Introduktion 2. Vedtagelse og fortolkning 3. Praksis om tilsidesættelse og opretholdelse

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres - 1 Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når iværksætterdrømmen føres ud i livet og lønmodtagertilværelsen udskiftes med

Læs mere

ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE SPØRGESKEMA

ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE SPØRGESKEMA ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE 1. generel info SPØRGESKEMA Virksomhedens navn: Telefon: Virksomhedens adresse: CVR nummer: Kontaktperson: Mailadresse: Website: Betjener (forsikringsmægler eller

Læs mere

TOTALENTREPRISE 2005 RETNINGSLINIER FOR UDBUD M.V. VED ANVENDELSE AF TOTALENTREPRISEFORMEN VED BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER

TOTALENTREPRISE 2005 RETNINGSLINIER FOR UDBUD M.V. VED ANVENDELSE AF TOTALENTREPRISEFORMEN VED BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER TOTALENTREPRISE 2005 RETNINGSLINIER FOR UDBUD M.V. VED ANVENDELSE AF TOTALENTREPRISEFORMEN VED BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER FORORD I 1972 udsendtes den første udgave af Retningslinier for udbud m.v. ved anvendelse

Læs mere