Vedtagelse af leveringsbetingelser herunder ejendomsforbehold

Transkript

1 Vedtagelse af leveringsbetingelser herunder ejendomsforbehold 1. Hvordan indgår man en gyldig aftale? Efter aftaleloven er såvel mundtlige som skriftlige aftaler bindende, så længe der er afgivet en med tilbuddet overensstemmende og rettidig accept. Problemet er blot, at det er vanskeligt at bevise det nærmere indhold af en mundtlig aftale. Det anbefales derfor altid at indgå en skriftlig aftale. 2. Hvorfor leveringsbetingelser? Som en del af aftalen integreres tit standardvilkår eller forretningsbetingelser, der i praksis dækker over mange forskellige dokumenttyper, heriblandt leveringsbetingelser. Indholdet af sådanne betingelser indebærer ofte, at de almindelige køberetlige regler fraviges, således at købers mulighed for senere at gøre et ansvar gældende indskrænkes. Som sælger er det vigtigt at få aftalt visse fravigelser til købeloven, da købeloven som udgangspunkt favoriserer køberen. Modsat Tyskland, hvor der findes en hel lov om almindelige leveringsbetingelser (AGB- Gesetz), har vi i Danmark ikke en lov, der tager stilling til, hvad parterne må have stående i deres standard leveringsbetingelser. I en handel mellem to erhvervsdrivende er der som udgangspunkt aftalefrihed. Her til lands er det domstolene, der har udviklet en række krav til sælger med henblik på at sikre, at brugen af standardvilkår ikke får en uheldig udformning. Efter dansk ret går vurderingen dog ikke så meget på, om en given klausul kan tilsidesættes som værende urimelig og dermed ugyldig, men mere på, om en klausul er gyldigt vedtaget. 3. Er leveringsbetingelserne gyldigt vedtaget? Som udgangspunkt skal sælgers ensidigt fastsatte leveringsbetingelser være udtrykkeligt vedtaget mellem parterne for at være gældende. Der må i princippet ikke kunne skabes tvivl om bestemmelserne er kendt og anerkendt af parterne. Kort sagt kræves det, at det der accepteres, også er det der tilbydes. Vil man være helt sikker på, at leveringsbetingelserne er vedtaget skal man bede kunden underskrive på dokumentet ( læst, forstået og accepteret ). Dette er dog vanskeligt i en dagligdag, hvor ordrerne skal ekspederes hurtigt. Domstolene prøver at tage højde for dette aspekt ved ikke altid at anse købers udtrykkelige underskrift og mangel på samme som værende altafgørende for, om et givet vilkår må anses som vedtaget. MEA Side 1/5 Dato: 17. marts 2010

2 I dansk ret gælder, at jo mere en bestemmelse afviger fra gældende ret - d.v.s. primært købeloven -til den ene parts fordel, desto tydeligere skal den være fremhævet, før den kan betragtes som vedtaget. Omvendt skal der ikke meget til for at anse vilkårene for vedtaget, hvis blot disse er udtryk for, hvad der er almindelig gældende og sædvanligt inden for branchen. Mange virksomheder sender en ordrebekræftelse påtrykt virksomhedens forretningsbetingelser efter, at kunden har accepteret et tilbud. I lange samarbejdsforhold vil det være en tilstrækkelig måde at gøre det på, men eksemplerne nedenfor viser, at det kan give problemer: Højesteretsdommen U H. Højesteret nåede frem til, at der ikke var indgået en endelig aftale mellem to selskaber. Det blev under en telefonsamtale aftalt, at K skulle levere 3000 ton rapsolie til F til en pris af kr. pr. ton. I overensstemmelse med sædvanlig praksis fremsendte K til F en ordrebekræftelse, som skulle bekræftes skriftligt. Ved returneringen indføjede F en klausul om voldgift i London, som skulle gælde for tvistigheder, der udsprang af aftalen. De vilkår som F nu havde anført i påtegningen på K s ordrebekræftelse indeholdt bestemmelser, der var så væsentlige for aftalens samlede indhold, at de krævede en udtrykkelig aftale mellem parterne. Da K ikke havde accepteret tilføjelserne udtrykkeligt, fastslog Højesteret, at der ikke var blevet indgået en endelig aftale og at K derfor var berettiget til at nægte at levere rapsolien på de vilkår, som F krævede. I den nævnte sag protesterede K allerede 4 dage efter F s tilføjelser og meddelte, at man anså kontrakten for værende bortfaldet. Derfor anså Højesteret den ikke for vedtaget. Men hvad nu, hvis K ikke havde reageret og blot havde opfyldt kontrakten? Måtte F s tilføjelse så anses som accepteret? Dette fører os videre til næste spørgsmål. 4. Kan man bare forholde sig passivt overfor sælgers leveringsbetingelser? I praksis opstår problemet når det viser sig at formularen indeholder uventet vidtgående aftalevilkår. Typisk lægger køber først mærke til dette lang tid efter at varen er leveret. Udgangspunktet er, at en part ikke kan undslå sig de pligter der fremgår af en standardformular, ved blot ikke at sætte sig ind i det. I professionelle forhold bør man som sælger kunne forvente, at køber læser det han bliver præsenteret for. Reagerer køber ikke, må vilkårene et langt stykke hen ad vejen anses som værende stiltiende accepteret. Dette gælder eksempelvis præciseringer af begreber i købeloven som f.eks. at leveringstidspunkt skal forstås som +/- 3 dage må disse anses for vedtaget mellem parterne. Udgangspunktet modificeres, når vilkåret viser sig at være uventet byrdefuldt eller overraskende. Her kan køber bedre slippe af sted med at forholde sig passiv. De to nedenfor anførte domme anskueliggør problemet: a) Sø og Handelsrettens dom U SH. Retten ville ikke anse et aftalevilkår i en sag mellem to danske parter om sagsanlæg i Tyskland for vedtaget. Retten udtalte, at da tvisten var opstået mellem de to danske selskaber med hjemting i Danmark, måtte en bestemmelse om værneting i Tyskland anses for usædvanlig. Side 2/5

3 Da denne bestemmelse findes byrdefuld for sagsøger, måtte man som minimum kræve, at sagsøger var gjort tydeligt opmærksom herpå. Det var ikke sket. Der var alene henvist til de vedlagte standardvilkår, på tysk og engelsk, hvor værnetingsbestemmelsen på ingen måde var særligt fremhævet. Aftalen om værneting kunne dermed ikke anses som vedtaget mellem parterne. b) Højesteretsdom U H. Højesteret anså ikke salgs- og leveringsbetingelserne som vedtaget. I forbindelse med en vognmands køb af en lastbil var der på slutsedlens forside anført med småt, at de trykte salgs- og leveringsbetingelser på bagsiden gjaldt som en del af aftalen. Af disse fremgik blandt andet en ultrakort frist for reklamation over usynlige mangler på 8 dage. Populært sagt kunne der altså kun reklameres i 8 dage over produktet. Dette er en voldsom fravigelse fra købelovens 2 års regel Efter nogle måneder anlagde vognmanden sag mod sælger med påstand om, at lastbilen led af en væsentlig mangel, og at købet derfor kunne hæves. For Højesteret gjorde sælger gældende, at køberen ikke havde reklameret rettidigt og henviste til standardbetingelserne og købelovens 52, stk. 1. Højesteret fandt, at slutsedlens bestemmelse om reklamation indenfor 8 dage ved usynlige mangler ikke kunne antages for at være vedtaget mellem parterne, da reklamationsbetingelserne var langt mere byrdefulde for køberen end købelovens regler. Betingelserne havde ikke været drøftet under salgsforhandlingerne og da de ikke var særlig fremhævet, hverken på kontraktens forside ved henvisningen til betingelserne på bagsiden af kontrakten eller på bagsiden af kontrakten, kunne de ikke finde anvendelse. Derfor skulle spørgsmålet afgøres alene efter købelovens 52, der foreskriver, at man skal reklamere uden ugrundet ophold så snart man har opdaget manglen. Da vognmanden ikke havde bevist, at han havde reklameret straks, stadfæstede Højesteret Landsrettens dom om at frifinde sælger. I praksis opstår spørgsmålet om standardvilkårs vedtagelse oftest først, når der er opstået en strid. I sådanne tilfælde kan en aftaleparts tidligere passivitet over for et standardvilkår, der eksempelvis er vedlagt en ordrebekræftelse fremsendt efter en mundtlig aftale eller påtrykt en faktura, bevirke, at vilkårene må anses for vedtaget. Dette vil være den alt overvejende hovedregel, men når der er tale om særlige byrdefulde vilkår vil det dog ikke altid være tilfældet, som ovenstående domme viser. Det ses ofte, at virksomheder henviser til deres forretningsbetingelser på internettet. Der kan med rette stilles spørgsmålstegn ved om dette er tilstrækkeligt for at betingelserne bliver en del af aftalen. Med internettets store udbredelse vil et link eller en nem og utvetydig henvisning til betingelser på nettet formegentligt sikre, at betingelserne vil blive en del af aftalen. Det gælder i hvert fald i erhvervsforhold mellem professionelt handlende, men næppe i forbrugeraftaler. Der findes dog ikke nogen entydig dansk retspraksis på området endnu. Sælger er juridisk bedst stillet, hvis han sikrer sig, at køber positivt skal bekræfte at være bekendt med forretningsbetingelserne på internettet og at have accepteret dem. Side 3/5

4 5. Særligt om ejendomsforbehold Typisk vil salgs og leveringsbetingelser indeholde et afsnit om ejendomsforbehold. Ved at tage et ejendomsforbehold i den solgte genstand, skaffer man sig som sælger en fortrinsstilling i forhold til køberens øvrige kreditorer. Dette er særlig relevant, hvis køber måtte gå konkurs, idet den solgte genstand så ikke indgår i konkursmassen. Man skal derfor huske at gøre sit ejendomsforbehold gældende overfor kurator hurtigst muligt. Et ejendomsforbehold skal opfylde en række betingelser for at være gyldigt. Betingelserne fremgår af kreditaftaleloven. Ejendomsforbeholdet skal være taget eller aftalt senest ved salgsgenstandens overgivelse til køberen. Forbeholdet skal dernæst kunne støttes på en klar og udtrykkelig aftale og skal angå specificerede genstande, som kan identificeres hos køberen. Typisk vil købekontrakten være tilstrækkelig specificeret. Aftalens tekst behøver ikke at være særlig indviklet og kan således blot være som følger: Det solgte forbliver sælgerens ejendom indtil hele købesummen inklusive evt. rentetilskrivninger er betalt. En sælgers blotte henvisning til almindelige salgsbetingelser er ikke altid nok, medmindre forbeholdet desuden bliver fremhævet særskilt, da der er tale om et byrdefuldt vilkår, jfr. det ovenfor anførte. Især når man indleder et samarbejde med en ny kunde ville det være en god idé, at sikre sig bevis for, at man har drøftet ejendomsforbeholdet i salgsfasen eller på anden vis har gjort kunden opmærksom på dette vilkår. I langvarige forretningsforhold, hvor sælger gennem alle år har vedlagt sine leveringsbetingelser indeholdende et vilkår om ejendomsforbehold, vil domstolene typisk lægge til grund, at køberen har accepteret vilkåret. Dette afspejles eksempelvis i dommen fra Vestre Landsret- UfR V: Sælger havde i ordrebekræftelsen anført, at betaling skulle ske netto kontant ved levering, og at han tog ejendomsforbehold. Køber anmeldte betalingsstandsning og gik senere konkurs. Boet nægtede at anerkende sælgers ejendomsforbehold og gjorde blandt andet til støtte herfor gældende, at der ikke forelå nogen aftale herom, at køber først havde modtaget ordrebekræftelsen efter anmeldelsen af betalingsstandsning og at ejendomsforbeholdet desuden var ugyldigt. Landsretten anså det for bevist, at ordrebekræftelsen var modtaget af køber inden leveringen. Købers direktør, der fra tidligere samhandel med sælger var bekendt med, at sælger sædvanligvis tog ejendomsforbehold, havde ikke reageret på ordrebekræftelsens vilkår, og sælger havde derfor med føje kunnet gå ud fra, at ejendomsforbeholdet var accepteret af køber. Landsretten fastslog, at ejendomsforbeholdet derfor var gyldigt og beskyttet mod retsforfølgning fra købers kreditorer. Side 4/5

5 Ejendomsforbehold i fortrykt købekontrakt Vilkåret om ejendomsforbeholdet skal være klart og fremhævet. Fremgår vilkåret af bagsiden, kræves der henvisning hertil på forsiden, jf. UfR V. En købekontrakt vedrørende et automobil var af parterne underskrevet på forsiden, der ikke indeholdt henvisning til det på bagsiden trykte ejendomsforbehold for sælgeren. Ejendomsforbehold kunne dermed ikke anses som vedtaget. Forskellen til førnævnte dom er, at parterne ikke havde haft et langvarigt samhandelsforhold, hvorfor det var ekstra vigtigt at gøre køber opmærksom på byrdefulde salgsvilkår. Konklusion: Ud fra ovenstående kan Dansk Erhverv anbefale medlemmerne følgende: 1. Sørg for at have udarbejdet salgs og leveringsbetingelser og forstå dem til bunds. Brug eventuel Dansk Erhvervs standard leveringsbetingelser for salg af løsøre som findes på hjemmesiden (under blanketter og kontrakter) 2. Hav dem påtrykt på bagsiden af dine tilbud, ordrebekræftelser og fakturaer. Byrdefulde vilkår fremhæves med fed. 3. Disse særligt byrdefulde vilkår som eksempelvis kort reklamationsfrist, ejendomsforbehold eller forhøjede morarenter (2 % pr. måned) bør også fremhæves på forsiden af de under pkt. 2 nævnte dokumenter 4. Ved nye kunder bør du sikre dig kundens skriftlige accept af leveringsbetingelserne Sven Petersen Advokat Side 5/5