Bilag 2. Helle Grynderup a og 7.b Suldrup Skole i alt 41 elever

Transkript

1 Ansøgningsskema 1. Rammeforsøg Konfirmationsforberedelse kan ligge i den understøttende undervisning 2. Kommunens navn Rebild Kommune 3. Skoler omfattet af ansøgningen Suldrup Skole 4. Underskrift 5. Kontaktperson Kontaktperson og dennes telefonnummer og Målgruppe Det bedes beskrevet, hvor mange elever der forventes at deltage i det konkrete rammeforsøg, herunder på hvilket klassetrin. 7. Ønsket forandring Beskriv, hvilken forandring for eleverne deltagelse i ram meforsøget skal bidrage til. Helle Grynderup hegr@rebild.dk 7.a og 7.b Suldrup Skole i alt 41 elever Forsøget skal medvirke til elevernes alsidige og faglige udvikling gennem øget motivation for at deltage aktivt og engageret i undervisningen Bilag 2 Forsøget skal give skole og konfirmandundervisning en reel mulighed for placering af konfirmationsundervisning i en skoledag, der er bundet op på planlægning med andre klasser (fx morgenbånd) samt i vores område helt afhængig af busdrift, hvor ingen kan komme i skole efter 8.15 og alle ikke kan komme hjem efter Skoledagen skal være placeret kl , hvor vi i Suldrup har 5 kvarter om morgenen, der ikke kan tælle med på grund af en udefra kommende præmis som busdrift. I vores distrikt er kirke og konfirmation en dybt forankret samfundsinstitution med en konfirmationsforberedelsesprocent på 95. Vi ønsker os bedre mulighederne for at efterleve reformens overordnede tre mål: - Eleverne skal blive så dygtige, som de kan. - De skal trives. - Vi skal minimere betydningen af den sociale baggrund.

2 Altså: Forsøget skal kort sagt gøre, at vi begge parter kan passe vores arbejde - OG eleverne kan få så gode vilkår som muligt for deres udvikling, personligt og fagligt. 8. Konkrete mål og succeskriterier Beskriv de konkrete mål og den eller de konkrete effekt(er)/forandring(er), projektet skal skabe for eleverne, herunder særligt hvilke resultater man forventer at se på elevernes faglige og alsidige udvikling, når projektet er afsluttet. Beskriv succeskriterier for, om projektets mål opnås. Vores mål: Eleverne udvikler sig til livsduelige unge mennesker med et ståsted i verden, hvorfra de kan træffe gode valg for dem selv Med følgende punkter som vigtige parametre: - Etik - Gode faglige resultater - Trivsel - Holdepunkter i livet fx tro eller overbevisning - Identitetsdannelse via fritidsaktiviteter, uddannelse og job - Identitetsdannelse via muligheder for at indgå i forskellige sociale sammenhænge og møde forskellige unge og voksne - Øget engagement Vores succeskriterier: Elever og forældre kan identificere bedre muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter, have job mm. Elever og forældre føler, at eleven er bedre rustet til at træffe valg i livet Eleven kan identificere felter i fagene, som hidrører fra konfirmationsforberedelsen 9. Hvordan nås resultaterne Beskriv så kort og præcist som muligt forsøgets forandringsteori. Forandringsteorien er en beskrivelse af årsags-virkningsforholdet (kausaliteten) mellem de centrale aktiviteter/ indsatser i projektet og den forandring, man ønsker at opnå for eleverne. Ved at gøre skoledagen+konfirmationsforberedelse kortere end i dag får eleverne tid til andre aktiviteter, der også er vigtige for deres udvikling og samtidig være med til at eleverne er mere oplagte, engageret i undervisningen. - Eleverne får bedre mulighed for at indgå i forskellige sociale relationer uden for skolemiljøet

3 - Eleverne får bedre mulighed for deltagelse i foreningsliv - Eleverne får bedre mulighed for at afprøve trænerfunktioner i frivilligt arbejde (som er et vigtigt fundament for vores samfund generelt og for vores skoledistrikt) Eleverne bliver bedre til at forholde sig til etiske spørgsmål. De får mulighed for at få flere voksne samtalepartnere, voksne med forskellig baggrund. Det er vanskeligt at vide, hvor og hvornår det enkelte unge menneske møder DEN voksne, der gør en forskel for dem i deres videre færd. Det behøver ikke være i skolen. Det er ikke en programmérbar størrelse. Eleverne har mulighed for at indgå i forskellige sociale relationer efter skole og konfirmationsforberedelse, herunder at være sammen med familien, der også udgør et vigtigt fundament for den unges liv. Vi ser i skolesammenhæng, at den succes en elev har i fx understøttende undervisning giver eleven større selvværd og energi i fagene. Vi tror på, at når eleven kan udforske sine evner og afprøve sig selv i mange forskellige sammenhænge, så får eleven større muligheder for succes i et felt, en succes der kan underbygge selvtillid og give selvværd og mod i livet. En del af skolens fag indeholder elementer, som hidrører direkte fra den kristne kulturarv. Eksempelvis analyse af tekster og billeder i dansk, der ofte har brug for, at eleven har viden om kristendommens symbolsprog mm. At eleverne får gode muligheder for at deltage i konfirmationsforberedelse kan medvirke til at fagene får tilført energi og viden udefra. For nogle af vore elevers vedkommende: De får en mulighed for at blive bedre i stand til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse, idet de får gode muligheder for at afprøve sig selv i fritidsjobs, i frivilligt arbejde med trænerfunktioner i en stor idrætsforening og ved at deltage i foreningsliv som deltagere.

4 For nogle af vores elevers vedkommende nogle vil gerne deltage i konfirmationsundervisningen uden nødvendigvis at blive konfirmeret efterfølgende giver det dem en mulighed for at træffe et kvalificeret valg i forhold til kulturelt og spirituelt ståsted i verden. Vi synes, at det er godt at lære unge mennesker at orientere sig, inden man beslutter sig. 10. Forslag til metode til evaluering, herunder beskrivelse af forslag til den løbende evaluering/ opfølgning, og hvordan projektet i øvrigt dokumenteres Beskriv, hvordan forsøget foreslås evalueret og dokumenteret i form af løbende monitorering, evaluering og effektforskning mv. Forsøget kan evalueres ved at Skolens ledelse evaluerer sammen med præst og konfirmandunderviser. Der laves en førmåling og en slutmåling på succeskriterierne. Redskab: intra eller chromebook. Elementer i målingerne: - Hvor mange elever finder det vigtigt at deltage i konfirmationsforberedelse - Hvor mange elevers forældre finder det vigtigt at deltage i konfirmationsforberedelse konfirmationsforberedelsen - Hvor mange elever har fritidsjob og hvor mange ville gerne have det, hvis de havde tid til det fritidsjobbet - Hvor mange elever har trænerjobs og hvor mange ville gerne have det, hvis de havde tid til det trænerjobbet - Hvor mange elever har fritidsinteresser, der ligger om eftermiddagen og hvor mange ville gerne have fritidsinteresser liggende der, hvis de havde tid til det - Kan du sætte tre ord på hvad du får ud af din fritidsinteresse - Hvor godt føler den enkelte elev sig klædt på i forhold til 1) valg af uddannelse 2) valg af ståsted i livet (tro, etik, overbevisninger der kan medvirke til at man kan orientere sig i verden og træffe gode valg for sig selv)

5 - Hvor godt føler den enkelte elevs forældre, at deres barn er klædt på i forhold til de vigtige valg i livet I efterevaluering tilføjes elementer: - Er der fag, hvor du kan genkende nogle af de ting, du lærte i konfirmationsforberedelsen - Er der ting i dit liv, du tænker anderledes om nu, hvor du skal videre efter konfirmationen. 11. Forsøgets organisering Beskriv, hvordan forsøget planlægges organiseret. Placering på skoledagen: Skolens ledelse finder de positioner i skoledagen, der kan udgøre understøttende undervisning, der kan konverteres til konfirmationsforberedelse. Herefter aftales konkret med præst og konfirmandunderviser. Placering på skoleåret: Periode i et skoleår september maj. Eleverne har understøttende undervisning på skolen i perioden inden konfirmandundervisningen går i gang og i perioden efter konfirmationen. Såfremt den godkendes for indeværende skoleår vil det starte op kort efter godkendelsen. 12. Kommunikation til forældre og elever Beskriv, hvordan kommunen/skolen vil informere forældre og elever om forsøgets gennemførelse. Skolen og præsten vil i fællesskab sende et informationsbrev til forældrene via forældreintra. Derudover vil der være direkte kommunikation fra skolen til eleverne i skoletiden og fra præstens side vil der blive kommunikeret til eleverne direkte i konfirmationsforberedelsen.