Mentalisering og misbrug hvorfor?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mentalisering og misbrug hvorfor?"

Transkript

1 STOF nr. 23, 2014 Mentalisering og misbrug hvorfor? - Blandt andet, fordi skrøbelig mentaliseringsevne kan være medvirkende til at udvikle misbrug, og fordi rus og påvirkethed hæmmer mentalisering. AF MAJA NØRGÅRD JACOBSEN Mentaliseringsbaseret behandling er en forholdsvis ny tilgang, som oprindeligt er udviklet til behandling af patienter med borderline personlighedsforstyrrelse. Siden da er metoden blevet anvendt i behandling af andre psykiske lidelser og i indsatser rettet mod udsatte mødre og unge, i familiebehandling mv. Den mentaliseringsbaserede tilgang indeholder også en bestemt forståelse af misbrug og giver et bud på, hvordan misbrug kan behandles. Selvom tilgangen er udviklet inden for de seneste tre årtier, så kan man indvende, at behandlingsformen som sådan ikke indebærer noget nyt, idet den har fokus på mentalisering, som de fleste behandlere i forvejen udfører, hvad enten man kalder det mentalisering eller noget andet, og hvad enten man arbejder specifikt ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang eller anvender mentalisering uden at være bevidst om det. Den mentaliseringsbaserede metode har således ikke opfundet den dybe tallerken, men har bidraget til at sætte fokus på helt afgørende områder i normal menneskelig udvikling, psykiske lidelser og behandling. Jeg mener, at et specifikt og systematisk fokus på mentalisering i behandling af misbrug gør en forskel. Men hvad er mentalisering? Mentalisering Mentalisering er noget, vi alle gør, og for det meste gør vi det, uden at vi er bevidste om det. F.eks. når vi sidder omkring bordet i kaffepausen og taler om løst og fast med vores kolleger. Vi lægger automatisk mærke til og tilpasser det, vi selv gør, til vores forestillinger om, hvad der foregår i andres sind. Mentalisering er at forstå ens egen og andres adfærd ud fra de mentale tilstande, der kan ligge bag. Mentale tilstande kan være følelser, tanker, intentioner, ønsker mv. Til forskel fra empati, så indebærer mentalisering ud over opmærksomhed på den andens følelser og tanker også et fokus på ens egne mentale tilstande. Når andre gør noget, som overrasker os, eller som vi ikke forstår, så begynder vi bevidst at overveje, hvad det mon skyldes. Hvis min kollega pludselig sidder mere stille end normalt med sænket ansigt, og jeg kan se vand i hendes øjne, så mentaliserer jeg, når jeg stopper op og tænker: Hvad er der mon galt? Er hun ked af det? Var der noget, jeg sagde, som kunne have gjort hende ked af det? Hvad mon hun tænker på? Når jeg mentaliserer, så er adfærden meningsfuld og forståelig, hvilket påvirker den måde, jeg handler på. Eksempelvis ved at spørge: Er der noget 1

2 galt? Mentalisering er en af de evner, som er særligt kendetegnende for det at være menneske. Jeg vil nu indkredse, hvorfor mentalisering er relevant i forbindelse med misbrug. Hvad har mentalisering med misbrug at gøre? I litteraturen foreslås to sammenhænge mellem mentalisering og misbrug. For det første vil ens mentaliseringsevne ofte være hæmmet, når man er påvirket af rusmidler. Det har stor betydning for, hvordan man oplever både sig selv og andre, og dermed også for, hvordan man indgår i samspil med andre mennesker, når man er påvirket. For det andet kan personer med en mangelfuld og skrøbelig mentaliseringsevne ofte have problemer med at regulere egne intense følelser og derfor et større behov for at anvende rusmidler til at få styr på følelserne og opnå kontrol. 1. Når man er påvirket, så er mentalisering hæmmet Et eksempel En ung fyr, Patrick på 20 år, har indtaget kokain. Når Patrick er påvirket af stoffet, er hans evne til at mentalisere hæmmet. Det indebærer bl.a., at han har svært ved at reflektere over, hvilke tanker, følelser, intentioner mv., der ligger bag andres adfærd. Han kan dermed nemt misforstå andres intentioner. Idet en anden fyr passerer forbi Patrick ved baren og går ind i Patrick og spilder øl ud over ham, kommer Patrick til at tillægge den anden fyr en intention om at have gjort det med vilje for at genere Patrick. Patrick handler på baggrund af dette og udbryder: Hvad fanden bilder du dig ind?? Da den anden fyr også er påvirket, handler han også overvejende ud fra automatiske antagelser om, hvad der foregår i Patricks hoved. De er begge påvirkede af rusmidler og ikke i stand til bevidst at overveje og reflektere over, hvad der mon ligger bag både deres egen og andres adfærd. På den baggrund opstår der nemmere konflikter og misforståelser og i det hele taget ubehagelige interaktioner med andre. Eksemplet illustrerer, at evnen til at mentalisere generelt er hæmmet, når man er påvirket af rusmidler. Patrick stopper ikke op og overvejer, at der kan være flere grunde til, at den anden unge fyr støder ind i ham. Det er muligt, han gjorde det med vilje. Men hvorfor mon han ville gøre det med vilje? Har jeg tidligere på aftenen gjort noget, som kunne have generet fyren? Det er også muligt, at fyren snublede over en dåse på gulvet og ikke mente noget ondt med det. Ligeledes er Patrick heller ikke i stand til at reflektere over, hvad det gør ved ham selv, at fyren støder ind i ham. Jeg bliver virkelig irriteret nu. Jeg kan mærke rødmen i mit ansigt. Åh, nu lugter jeg af øl. Det er virkelig træls. Det går nok, jeg vasker det af. Patrick gør sig ikke disse eller lignenede overvejelser. Han reagerer direkte på den anden fyrs adfærd og ser ikke bag om adfærden. Man kan sige, at misbruget er årsag til hæmmet mentalisering, når man er påvirket af rusmidler. 2

3 Den anden sammenhæng mellem mentalisering og misbrug, der foreslås i litteraturen, er, at skrøbelig mentaliseringsevne kan være en af flere medvirkende årsager til misbrug. Hvad vil det sige? 2. Skrøbelig mentalisering som mulig medvirkende årsag til misbrug Mentalisering er tæt knyttet til evnen til at regulere egne følelser. Når man mentaliserer, kan det i sig selv være med til at regulere ens følelser. Når egen og andres adfærd forstås ud fra de mulige bagvedliggende mentale tilstande, så opleves adfærden mere meningsfuld og forståelig. Adfærden kan være ubehagelig (som f.eks. at få et ultimatum fra sin pigekæreste om, at enten tager man sig sammen, eller også vil hun ikke være sammen med en mere), men den er mere forståelig, hvis man overvejer, hvad der ligger bag ( Jeg bliver virkelig bange, hvordan skal jeg klare mig uden hende? Hun er nok ked af, at jeg ikke kom hjem i nat, hun føler sig måske lidt svigtet og er bange for, at jeg har en anden... Jeg elsker kun hende, åh, det er ikke rart osv. ). Individet, som har en skrøbelig mentaliseringsevne, vil ikke gøre sig disse og lignende overvejelser og vil ofte have svært ved at regulere intense følelser indefra og kan ty til rusmidler i et forsøg på at berolige sig selv. I en mentaliseringsbaseret tilgang forstås misbrug overordnet som et forsøg på selvregulering, regulering af følelser og kontrol. Et eksempel Pia på 40 år har netop fundet ud af, at manden har en affære, og han har meddelt hende, at han vil skilles. Hun står til at miste hus og hjem, da hun ikke har råd til at blive boende i huset alene. Pia drikker hver dag store mængder rødvin. Pia er vokset op med en depressiv mor, og hendes far forlod dem, da hun var seks måneder gammel. Hun så ham ikke igen, før hun blev konfirmeret, hvor han mødte op i kirken og gav hende et håndklæde og noget sengetøj i gave. Da Pia var barn, lå mor det meste af tiden i sengen. Ofte reagerede hun ikke, når Pia forsøgte at komme i kontakt med hende, og Pia sov på gulvet for enden af morens seng. Hun var rædselsslagen for, at moren pludselig skulle dø. Pia har ikke fået tilbudt et tilstrækkeligt udviklingsfremmende samspil. Mor havde ikke meget overskud til at forholde sig til Pias følelser, tanker, ønsker, behov mv. Og mor havde svært ved at regulere sine egne følelser og kunne dermed heller ikke lære Pia at regulere følelser. Når f.eks. Pia græd, begyndte mor typisk også at græde, hvilket førte til, at Pia blev endnu mere ked af det. Med andre ord, så mentaliserede mor ikke Pia i tilstrækkeligt omfang. Det har påvirket Pias udvikling. Mennesket fødes med forudsætninger for at kunne lære at mentalisere og regulere følelser, men det enkelte barn kan kun udvikle disse betydningsfulde evner i samspil med andre. Man kan sige, at mentalisering avler mentalisering. Som en konsekvens af Pias opvækst med en depressiv mor, så kan hendes mentaliseringsevne være skrøbelig, og hun kan have vanskeligheder med at regulere intense følelser. Når Pia oplever en krise eller høj følelsesmæssig intensitet, så er hendes indre redskaber til at regulere disse tilstande ikke tilstrækkelige. Ved at drikke oplever hun umiddelbar 3

4 nydelse, og at de negative følelser mindskes (i hvert fald kortvarigt). På den vis kan man sige, at Pias skrøbelige mentaliseringsevne kan være en medvirkende årsag til hendes misbrug. Den forståelse af misbrug, som her kortfattet er skitseret, indebærer en bestemt måde at udføre misbrugsbehandling på. Vi skal nu se nærmere på, hvad det vil sige. Mentaliseringsbaseret behandling af misbrug Det overordnede mål med mentaliseringsbaseret behandling af misbrug er at udvikle klientens mentaliseringsevne og den hertil relaterede evne til at regulere følelser. Tanken er, at forbedret mentalisering og regulering af følelser vil give personen bedre forudsætninger for at kunne regulere indre tilstande og for at danne og fastholde sunde relationer. Dermed vil han eller hun ikke i samme grad have brug for rusmidler som forsøg på at regulere og berolige sig selv. Grundlæggende består mentaliseringsbaseret behandling i at imitere de naturligt udviklingsfremmende aspekter i forælder-barn relationen i behandlingen for på den måde at udvikle mentalisering og evnen til at regulere følelser. Klienten tilbydes en tryg tilknytningsrelation af behandleren. I denne relation kan han/hun lære om sind, både sit eget og andres. Med andre ord kan evnen til at mentalisere udvikles i relation til behandleren. Groft sagt, så antages det i denne tilgang, at afholdenhed opnås, når klienten oplever beroligelse og tilfredsstillelse i relationen til behandleren frem for i rusmidlet. Idet behandlingen forhåbentlig giver klienten bedre forudsætninger for at indgå og fastholde sunde relationer til andre generelt, så vil klienten kunne tage den positive udvikling med sig i andre relationer uafhængigt af relationen til behandleren. Netop fordi det er nogle basale menneskelige evner, som søges udviklet, er der mulighed for langsigtet forandring, der kan generaliseres til andre situationer og relationer end terapilokalet. En mentaliserende indstilling I mentaliseringsbaseret behandling bestræber behandleren sig på at indtage en mentaliserende indstilling i forhold til klienten. Det indebærer bl.a., at behandleren har fokus på at udforske de mentale tilstande bag en given adfærd, ikke adfærden i sig selv. En mentaliserende indstilling er at være nysgerrig og ikke-vidende. Som behandler forsøger man at være åben over for, hvad klienten har på sinde; man spørger til det uden at definere hans/hendes oplevelser. En god tommelfingerregel er at huske på, at mentale tilstande er ugennemsigtige. Man kan ikke se dem, og den anden ved typisk bedst selv, hvad der foregår i hans eller hendes sind. Hvis klienten ikke ved det eller ikke har ord for det, så kan man tilbyde ham/hende et forslag om, hvad man selv forestiller sig, at der kunne være på spil. Behandlingens fokus er i første omgang på at udvikle evnen til mentalisering og til at regulere følelser i situationer, som ofte udløser misbrugsadfærd. De situationer vil typisk involvere negative følelser såsom vrede, at føle sig afvist, mindreværd, tristhed, frygt mv. Der arbejdes med at øge 4

5 klienten opmærksomhed på mentale tilstande generelt og på, hvad det er, som udløser netop hans/hendes misbrugsadfærd. Håndtering af tilbagefald Behandleren afstår fra kritik, også når klienten har tilbagefald. Tilbagefald rummer mulighed for udvikling og for at lære om de mentale tilstande, der går forud for adfærden. Det kan nogle gange være nærliggende at forholde sig nøje til klientens konkrete misbrug ( Har du drukket siden sidst? Hvor meget indtog du? ), men i en mentaliseringsbaseret tilgang er fokus på udforskning af mentale tilstande i forbindelse med misbruget. Man taler om de svære ting, men uden at fordømme eller tillægge klienten følelser og tanker, som han/hun måske ikke har. Behandleren forsøger at forstå klienten som grundlag for, at klienten kan begynde at forstå sig selv. Gad vide, hvordan det kan være, at du drak igen den aften? Var der sket noget? Hvordan havde du det? Mærkede du noget særligt i kroppen? Osv. Relationen rummer mulighed for, at klienten kan lære sig selv at kende på ny via den måde, behandleren ser, spejler og forstår ham/hende. F.eks. via udforskning af mentale tilstande at få en spirende bevidsthed om, at der foregår noget inden i en, umiddelbart inden man indtager stoffer. At man måske føler sig som en fiasko, og at alt virker uoverskueligt. Og måske, at nogle af de følelser også opstår i terapilokalet. Bevidsthed om ens egne mentale tilstande samt forståelse for, at de ligger til grund for ens adfærd, er udgangspunktet for at kunne begynde at regulere dem på andre måder end ved eksempelvis at tage stoffer eller drikke. I terapilokalet kan behandleren hjælpe med at regulere de svære følelser og dermed påbegynde en udvikling af klientens egen evne til at regulere følelser. Den mentaliserende indstilling, som her beskrives, er det primære element i mentaliseringsbaseret behandling. Af pladshensyn vil jeg ikke beskrive andre principper, elementer og redskaber i mentaliseringsbaseret behandling. Hvorfor en mentaliseringsbaseret tilgang? En af styrkerne ved den mentaliseringsbaserede tilgang er, at den skam og skyld, som kan være forbundet med misbrug, mindskes ved, at behandleren hverken fordømmer eller kritiserer klienten, men derimod er oprigtig nysgerrig og forsøger at forstå, hvordan det er at være klienten. Klienten kan via behandlingen udvikle et mere nuanceret og integreret selvbillede, som rummer både ressourcer og sårbarheder. I misbrugsbehandling ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang kan klienten udvikle evner, som ikke alene kan facilitere afholdenhed, men som også kan generaliseres til andre aspekter af hans/hendes liv. Disse evner (mentalisering og regulering af følelser) er af væsentlig betydning for personens selvoplevelse og evne til at indgå i meningsfulde og vedvarende relationer og i sidste ende for individets livskvalitet. 5

6 FORFATTER MAJA NØRGÅRD JACOBSEN PSYKOLOG OM FORFATTEREN Maja Nørgård Jacobsen har siden 2010 arbejdet som psykolog, primært med udsatte, omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge samt de voksne omkring dem. Læs mere på Læs mere om mentalisering: Allen, J.G, Fonagy, P. & Bateman, A.: Mentalizing in Clinical Practice. American Psychiatric Publishing. Udgivet på dansk med titlen: Mentalisering i klinisk praksis Bateman, A.W. & Fonagy, P.F.: Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice. American Psychiatric Publishing Söderström, K., & Skårderud, F.: Minding the Baby. Mentalization-based treatment in families with parental substance use disorder: Theoretical Framework. Nordic Psychology, 61(3), FAKTA Når man er påvirket, så er mentaliseringen hæmmet. Skrøbelig mentaliseringsevne kan være en af flere medvirkende årsager til misbrug. FAKTA Den mentaliseringsbaserede tilgang rummer en måde at forstå og behandle misbrug på. Tilgangen adskiller sig fra andre tilgange ved sit specifikke og systematiske fokus på mentalisering. Målet er at udvikle klientens evne til at mentalisere og regulere følelser som grundlag for at ophøre med misbrug både nu og fremadrettet. FAKTA Mentalisering er at forstå andres og egen adfærd ud fra de mentale tilstande, der kan ligge bag. Mentale tilstande er følelser, tanker, intentioner mv. 6

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

MENTALISÉR DIN KOLLEGA MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden? Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv

Læs mere

Mentaliseringsværktøjer - kort version 1

Mentaliseringsværktøjer - kort version 1 Mentaliseringsværktøjer - kort version 1 1. Indholdsfortegnelse 1 Mentalisering 2 2 Mentaliseringssvigt 2 3 Mentaliseringstrappen 5 4 Grundfølelser 6 5 Fokusområder i mødet 7 6 De fire dimensioner ved

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud

Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud Ved Maja Nørgård Jacobsen Indsæt evt. eget logo i diasmaster Program 10:20-12:00 Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt i inkluderende dagtilbud?

Læs mere

Unge og Mentalisering

Unge og Mentalisering Unge og Mentalisering #UPERFEKT UNGEKONFERENCE 2018 Oplæg ved psykolog Line Albér Program Hvad er mentalisering? Unges hjerner og mentalisering Den professionelles mentaliseringsevne Hvad er mentalisering?

Læs mere

Mentalisering i sundhedsplejerskens praksis

Mentalisering i sundhedsplejerskens praksis Mentalisering i sundhedsplejerskens praksis Videnskursus om Indsæt evt. eget logo i diasmaster Programpunkter 14:45-16:00 Præsentation af mentaliseringsbaserede principper eksemplificeret via cases 2 TUMP

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

MENTALISERING Aut.psyk & specialist i psykoterapi Marianne Køhler Skov Rådgivningen Janus

MENTALISERING Aut.psyk & specialist i psykoterapi Marianne Køhler Skov Rådgivningen Janus MENTALISERING 4.5 2015 Aut.psyk & specialist i psykoterapi Marianne Køhler Skov Rådgivningen Janus kontakt@raadgivningenjanus.dk Hvad er mentalisering? Når du har fokus på mentale tilstande i dig selv

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der ligger i DAT = Dialektisk

Læs mere

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Forskellighed og enshed 150.000 er i dag ramt af depression ifølge Sundhedsstyrelsen og endnu flere oplever symptomer

Læs mere

Misbrugsbehandling med retning

Misbrugsbehandling med retning STOF nr. 25, 2015 Misbrugsbehandling med retning Mentaliseringsinterview er et konkret redskab, der kan give viden om brugerens evne til at mentalisere omkring sit rusmiddelbrug altså forstå de følelser,

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Mentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede. Sødisbakke

Mentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede. Sødisbakke Mentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede Sødisbakke 29.08.17 Præsentation Line Sangild Thimmer cand. psych., arbejder med terapi, psykoedukationsgrupper, testning, undervisning og projekter og har

Læs mere

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering

Læs mere

Mentalisering. At have sindet på sinde

Mentalisering. At have sindet på sinde Mentalisering Mentalisering. At have sindet på sinde I denne artikel (11 sider) kan du læse om mentalisering. At mentalisere er at være opmærksomme på mentale tilstande som følelser, behov, mål, intentioner,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Hvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015.

Hvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015. Hvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015. for at styrke mennesker i svære livssituationer for at tage ansvar for egen værdi og ressoucer for at udtrykke

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Læs mere

Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012

Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012 Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012 Mentalisering: Mentalisering er fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Mentale tilstande

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold

Læs mere

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Identifikation af højrisikosituationer

Identifikation af højrisikosituationer Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS

Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 2. Modul d. 12. oktober 2017 Dagens program 09.00 - - 12.00 Nedtrappende kommunikation: Verbal og nonverbal - at se bagom adfærden Øvelse i

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt?

Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt? Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt? Mentalisering Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov, mål

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

Kærlighed og selvbeskyttelse

Kærlighed og selvbeskyttelse At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra

Læs mere

Mentalisering og udsatte børns læring. Janne Østergaard Hagelquist

Mentalisering og udsatte børns læring. Janne Østergaard Hagelquist Mentalisering og udsatte børns læring Janne Østergaard Hagelquist Introduktion Arbejder i Center for Mentalisering med uddannelse, supervision, terapi og projekter Erfaring med mentalisering, behandling,

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

ICDP og Mentalisering

ICDP og Mentalisering Relationsbaseret behandlingsarbejde- ICDP og Mentalisering Stina Nani, aut. psykolog v/familiecenter Kalvehave & Anne Linder, aut. psykolog og centerchef for Dansk center for ICDP Nikolaj Hvad er mentalisering?

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner 30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere