LÆRING PÅ SPECIALUDDANNELSEN FOR SYGEPLEJERSKER I PSYKIATRISK SYGEPLEJE

Transkript

1 Masteruddannelse i læreprocesser - Almen linje Navn: Karen Nielsen Studienummer: Vejleder: Karen Andreasen Afleveringsdato: 20. maj 2010 Masterspeciale, 4. semester Anslag: LÆRING PÅ SPECIALUDDANNELSEN FOR SYGEPLEJERSKER I PSYKIATRISK SYGEPLEJE Det er jo en anden person der kommer ud af det på en eller anden måde... Underskrift: Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi - Aalborg Universitet - Fibigerstræde Aalborg Øst

2 Abstract This thesis is a study of what facilitates learning during the postgraduate education for psychiatric nurses in the northern part of Denmark. The education has a duration of one year and consists of both clinical and theoretical education. The purpose of the training is for nurses to extend their professional skills in order to qualify as specially trained psychiatric nurses. The professional area includes: Clinical psychiatric nursing Quality development, teaching and guidance Coordination, cross-disciplinary and cross-sector collaboration In 2009 the education was evaluated and the evaluation showed that the nurses experienced a rather high level of learning outcome. The aim of this study is to examine what facilitates this learning from the nurses perspective. The study is inspired by a phenomenological, hermeneutic tradition and the empirical data is collected through individual, semi-structured interviews with four nurses. The interviews were analysed using Merete Bjerrum s method of structured analysis. Professor of Continuing Education Peter Jarvis represents the theoretical framework. The design of the interview guide is based upon the concepts of Jarvis theory: learning in a social context, disjuncture, experience, reflection and becoming a changed person. The study indicates that the interviewed nurses experience their classmates as fundamental to their learning. The other students are significant because they bring in other experiences, attitudes, values and knowledge. This input facilitates disjuncture, witch can lead to learning. Disjuncture can also be provided by the lecturers, the nurses own workplaces and visiting other wards. It can be concluded that nurses value their own experience in relation to having a nuanced picture of psychiatric nursing, people with mental illness and their needs and behaviour. The nurses regard themselves as experienced practitioners, which gives them confidence and increases their courage to face new challenges in the education. In relation to the development of the nurses knowledge, understanding and skills, the nurses ascribe a significant importance to theory. It is however implicit in the nurses statements that experience is relevant to the nurses assessment of whether the theory is considered useful in practice. The study thus shows that nurses consider it as essential to their learning that they move between clinical and theoretical learning. It is perceived as supportive of their learning that they receive a theoretical input which they take into the practical field. This study also shows that emotion facilitates learning. The positive emotions motivate, provide energy and affect the nurses' self esteem in a positive direction. The

3 study also shows that although negative emotions, such as fear and the feeling of powerlessness, challenge and sometimes make learning difficult, these feelings do not necessarily prevent learning. The nurses build up robustness in relation to containing difficult emotions through the training. It can be concluded hat the robustness towards negative emotions can be supported for example by the other trainees, the coordinator and by the experience of meaning and hope. Finally, this study points out areas of development for the postgraduate education, as discussions between the informants' statements and the theory make possibilities of strengthening facilitation of learning visible.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s Problemformulering s Begrebsafklaring s Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje s Hvad kendetegner sygeplejerskerne på Specialuddannelsen? s Hvad viser undersøgelser om det oplevede læringsudbytte af Specialuddannelsen? s Hvad vides allerede? s Specialets opbygning s Metode s Specialets videnskabsteoretiske tilgang s Edmund Husserl og fænomenologien s Hans Georg Gadamers filosofiske hermeneutik s Forståelse og forforståelse s Den hermeneutiske cirkel s Den empiriske metode s Planlægning af interviewet s At undersøge eget felt s Etiske overvejelser s Udvælgelse af informanter s Kontakt til informanter s Præsentation af informanterne s Udarbejdelse af interviewguide s Forløbet af interviewet s Transskribering s. 18

5 10. Datavurdering s Peter Jarvis teori s Læring i Peter Jarvis forståelse s Disjuncture s Den sociale kontekst s Erfaring (experience) s Erfaring som bevidsthed s Erfaring som biografi s Erfaring som episode s Erfaring som sansning s Erfaring som ekspertise s Transformation af erfaring s Refleksion som del af den kognitive transformation s Transformation gennem følelser s Transformation gennem praktisk handling s Analyse af de kvalitative interviews s Forståelsesniveau s Spørgeniveau s Synteseniveau s Valideringsniveau s Undersøgelsens resultater s Analyse af hvilken betydning sygeplejerskerne tillægger erfaring s Diskussion af Jarvis forståelse og sygeplejerskernes oplevelse af erfaringens betydning. s Analyse af hvilken betydning sygeplejerskerne tillægger den social kontekst. s At møde og blive et hold s Den formelle og uformelle læring s At møde praksis s Diskussion af Jarvis forståelse og sygeplejerskernes oplevelse af læring i sociale sammenhænge s Analyse af hvilken betydning sygeplejerskerne tillægger det at møde nyt og at blive udfordret s. 39

6 13.6. Diskussion af Jarvis forståelse og sygeplejerskernes oplevelse af disjuncture s Analyse af sygeplejerskernes oplevelse af, hvordan Specialuddannelsen har forandret dem s Analyse af hvilken betydning sygeplejerskerne tillægger muligheden for eftertanke s Analyse af hvilke følelser sygeplejerskerne oplever i forbindelse med læring s Analyse af hvilken betydning sygeplejerskerne tillægger afprøvning af erfaringer i praksis s Diskussion af sygeplejerskernes oplevelse og Jarvis` forståelse af de transformerede erfaringers integration i deres biografier s Diskussion af Jarvis forståelse og sygeplejerskernes oplevelse af den kognitive transformation af erfaringer s Diskussion af Jarvis forståelse og sygeplejerskernes oplevelse af den følelsesmæssige transformation af erfaringer s Diskussion af Jarvis forståelse og sygeplejerskernes oplevelse af den praktiske transformation af erfaringer s Analyse af hvilken betydning sygeplejerskerne tillægger det, at opleve sig som privilegeret s Analyse af hvilken betydning sygeplejerskerne tillægger oplevelsen af at opleve sig som en del af noget større s Diskussion af sygeplejerskernes oplevelse af at være en del af noget større s Konklusion s Perspektivering s. 56 Referenceliste Bilagsliste Bilag 1: Skematisk oversigt over Specialuddannelsen Bilag 2: Mail med invitation til at deltage i undersøgelse Bilag 3: Mail til de fire informanter Bilag 4: Samtykkeerklæring

7 Bilag 5: Mail til interesserede sygeplejersker der ikke blev udtrukket ved lodtrækning Bilag 6: Interviewguide Bilag 7: Eksempel på den sproglige tilretning Bilag 8: Jarvis læringsmodel Bilag 9: Eksempel på et noteark Bilag 10: Kolbs læringsmodel Bilag 11: Procesbeskrivelse

8 1. Indledning Dette speciale omhandler læring på Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje (herefter Specialuddannelsen eller uddannelsen) og interessen retter sig særligt imod, hvad der fremmer og understøtter de uddannelsessøgendes læring. Specialuddannelsen er forankret i bekendtgørelse (Sundhedsministeriet 1996) og cirkulære (Sundhedsstyrelsen 1996). Cirkulære og bekendtgørelse er fra 1996 hvilket betyder, at der siden er sket afgørende ændringer i psykiatrien indenfor de områder, som den specialuddannede sygeplejerske har et særligt ansvar for at varetage: den kliniske psykiatriske sygepleje kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Den kliniske psykiatriske sygepleje er gennem de sidste år udfordret af bl.a. nye organiseringer i psykiatrien. Siden strukturreformen i 2005, er der f.eks. indført diagnoseopdelte behandlingstilbud i psykiatrien, hvilket medføre en forventning om, at den enkelte afdeling, kan yde en målrettet og specialiseret sygepleje (Danske regioner 2006, s. 17). Der stilles således krav til den specialuddannede sygeplejerske om, at kunne yde en specialiseret sygepleje og evt. at kunne varetage en nøgleposition i forhold til helhed og kvalitet. Indenfor kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning er fokusset øget bl.a. ved indførelsen af Den danske Kvalitetsmodel (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 2009). Den danske Kvalitetsmodel har bl.a. til formål, at inddrage ny viden i den daglige praksis samt fremme kvaliteten af patientforløb og sætter dermed nye standarder for den specialuddannede sygeplejerskes daglige praksis. Der er ligeledes et øget fokus på undervisning og vejledning til sindslidende og deres pårørende. Undervisningen og vejledningen ses i højere grad som en del af den indsats, der har til formål, at forebygge tilbagefald og styrke den sindslidende og de pårørendes strategier til bedre at kunne mestre et længere sygdomsforløb (Aagaard m.fl. 2009, s ). Indenfor området koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde er der i de sidste år bl.a. indgået sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner. Aftalerne skal samle indsatsområderne for sindslidende på tværs af sektorer (Sundhedsstyrelsen 2009a) og har medført nye krav til den specialuddannede sygeplejerskes praksis i bestræbelserne på at sikre sammenhængende patientforløb. Der er således sket udvikling på væsentlige områder i psykiatrien, der stiller nye krav til det læringsmæssige udbytte af Specialuddannelsen. At der er behov for, at sygeplejersker i psykiatrien styrkes fagligt, fremgår af Sundhedsstyrelsens strategi for psykiatrien i Danmark (Sundhedsstyrelsen 2009). Strategi- 1

9 en skitserer behovet for rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personale, som en forudsætning for en generel kvalitetsudvikling af den psykiatriske indsats. I denne forbindelse fremhæves det, at Specialuddannelsen bør synliggøres og sikres (ibid., s. 25). Der er således udtrykt forventning om, at Specialuddannelsen uddanner de specialuddannede sygeplejersker, til at tage et særligt ansvar for den faglige kvalitet i psykiatrien. Der er i 2009 givet grønt lys fra Sundhedsstyrelsens til, at bekendtgørelsen kan justeres. Dette åbner mulighed for, at uddannelsen kan målrettes de nuværende krav og vilkår i psykiatrien, samt at de læringsfremmende komponenter kan fastholdes og styrkes. Der er blot det problem, at der ikke eksisterer viden om, hvilke dele af uddannelsen der skal styrkes, for at opretholde og fremme læringsudbyttet. De specialuddannede sygeplejerskers oplevede udbytte af uddannelsen er undersøgt to gange (Madsen 2003 og Jørgensen 2009) og disse undersøgelser bliver præsenteret i et senere afsnit. Her skal blot nævnes, at begge undersøgelser viser, at de specialuddannede sygeplejersker efter endt uddannelse oplever en markant styrkelse af deres teoretiske viden, samt at de oplever sig som bedre i deres praksis. Som uddannelseskoordinator på Specialuddannelsen i Uddannelsesregion Nord 1 er det også min erfaring, at sygeplejerskerne gennemfører uddannelsen med et væsentlig fagligt og personligt læringsudbytte. Dette viser sig ved, at de uddannelsessøgende gennem uddannelsesforløbet opnår en større teoretisk viden, der sætter dem i stand til at reflektere over egen praksis på en langt mere nuanceret og kritisk måde. For mig at se, sker der noget helt særligt, når erfarne sygeplejersker, der besidder en omfattende praksisviden og et stort handleberedskab i en kompleks praksis, får muligheden for at tilegne sig teoretiske begreber og metoder. En videre undersøgelse af, hvad sygeplejerskerne selv oplever som faciliterende for deres læring, vil give mulighed for at fastholde og styrke de komponenter på Specialuddannelsen, der understøtter sygeplejerskernes læring og fremmer deres læreprocesser. Denne viden vil få betydning for udviklingen af uddannelsen på flere niveauer: Bekendtgørelsen, hvor de overordnede rammer for uddannelsen er beskrevet Studievejledningen, hvor struktur og indhold i uddannelsen er mere detaljeret beskrevet Funktionen som uddannelseskoordinator, der bl.a. indbefatter planlægning af undervisningsåret, vejledning af uddannelsessøgende og samarbejdet med undervisere, ledere og vejledere 1 Specialuddannelsen udbydes i Uddannelsesregion Øst, Syd og Nord. Uddannelsesregion Nord omfatter Region Nordjylland og Region Midtjylland 2

10 Der er blot det problem, at hverken uddannelsesrådene 2, der har det overordnede ansvar for Specialuddannelsen eller os koordinatorer, der leder uddannelsen i det daglige, besidder viden om, hvad der fremmer sygeplejerskernes læring under de muligheder og vilkår, der eksisterer på Specialuddannelsen. Det er aldrig undersøgt, hvad sygeplejerskerne oplever som betydningsfuldt for deres læring, eller hvad de oplever som understøttende for deres læreprocesser under uddannelsen. Denne viden vil være af betydning, i forhold til at fastholde og styrke læringsudbyttet af Specialuddannelsen. Det er derfor hensigten med denne undersøgelse at indfange sygeplejerskernes erfaring med, hvad de har oplevet som fremmende og understøttende for deres læring under Specialuddannelsen, således at læringsudbyttet fastholdes og styrkes. Dette leder frem til undersøgelsens problemformulering. 2. Problemformulering Hvad har, fra de specialuddannede sygeplejerskers perspektiv, faciliteret deres læreprocesser under Specialuddannelsen, så de efter endt uddannelse oplever sig bedre i deres praksis? 3. Begrebsafklaring I dette afsnit defineres og afgrænses de centrale begreber i problemformuleringen. Specialuddannede sygeplejersker. Undersøgelsen i dette speciale omfatter de sygeplejersker, der har gået på Specialuddannelsen i Uddannelsesregion Nord i perioden Facilitere forstås som at gøre noget vanskeligt lettere (Hansen 2008, s. 128) og anvendes synonymt med at befordre, fremme og understøtte. Begrebet anvendes således ikke i en bestemt læringsteoretisk forståelse, men i en almen forståelse. Læreprocesser. Læring forstås som et komplekst begreb, der bedst indfanges i Peter Jarvis definition: Menneskelig læring er en kombination af processer gennem livsforløbet, hvorigennem hele personen - kroppen (arvemæssigt, fysisk og biologisk) og psyken [the mind] (viden, færdigheder, holdninger, værdier, følelser, overbevisninger og sanser) erfarer sociale situationer, hvis indhold omformes kognitivt, følelsesmæssigt eller praktisk (eller gennem en kombination heraf) og integreres i den individuelle persons biografi, hvilket resulterer i en stadig forandret (eller mere erfaren) person (Jarvis 2007, s. 45). Læreprocesser forstås således, som det hele menneskes transformation af erfaringer fra sociale situationer. 2 Det koordinerende Landsråd og de tre Regionale Uddannelsesråd. 3

11 Inden den valgte metode til besvarelse af problemformuleringens spørgsmål præsenteres, vil der i de følgende afsnit blive redegjort for baggrunden og begrundelsen for problemformuleringen. Først præsenteres Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje. 4. Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje Specialuddannelsen blev etableret i 1996 i et samarbejde mellem den daværende Amtsrådsforening, Dansk Sygeplejeråd, de faglige interesseorganisationer, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen med det formål, at fremme god klinisk sygeplejepraksis indenfor psykiatrien samt at medvirke positivt til rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker i psykiatrien (Sundhedsstyrelsen 1996a, s. 7). Specialuddannelsen er en etårig videreuddannelse for sygeplejersker, der er ansat i psykiatrien og som har mindst to års erfaring. Formålet med uddannelsen er, at den specialuddannede sygeplejerske opnår et kyndighedsniveau, der indebærer, at opgaverne løses på et højt sygeplejefagligt niveau. At sygeplejersken påtager sig et særligt ansvar for helhed, kvalitet og initiativ indenfor den specialuddannedes udvidede funktionsområder: klinisk psykiatrisk sygepleje kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Det er Specialuddannelsens mål, at sygeplejersken erhverver overblik over og detaljeret viden om et bredt spektrum af den psykiatriske sygeplejes og psykiatriens teorier og begreber. At sygeplejersken bliver i stand til inden for en varieret række områder at sætte og fastholde langsigtede mål og kombinere viden og klinisk kunnen for med erfaring og kyndighed at varetage det udvidede funktionsområde (Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje 2008, s. 1). Uddannelsen er en modulopbygget vekseluddannelse med 20 ugers teoretisk og 25 ugers klinisk undervisning, der er fordelt i 5 moduler (Bilag 1). I organiseringen af uddannelsen tilstræbes der størst mulig sammenhæng mellem de teoretiske og de kliniske dele af modulerne. Uddannelseskoordinator og sekretær er de eneste fastansatte på Specialuddannelsen og den teoretiske undervisningen planlægges udelukkende med eksterne undervisere. Det giver den fordel, at det er muligt at engagere undervisere, der underviser i de emner og temaer, hvor de har deres absolutte specialviden og endvidere den fordel, at de uddannelsessøgende præsenteres for mange forskellige (og til tider kontrasterende) opfattelser og tilgange til modulernes temaer og emner. Det giver imidlertid også den ulempe, at de uddannelsessøgende ikke får mulighed for indflydelse på udvælgelsen af undervisere eller på underviserens oplæg, da den teoretiske del af modulerne 4

12 oftest er tilrettelagt 3 6 mdr. inden modulerne afvikles. Dette vilkår stiller krav til uddannelseskoordinator i forhold til at sikre kontinuitet mellem indholdet af de eksterne underviseres undervisning og i forhold til, at underviserne inddrager de uddannelsessøgende erfaringer og viden i undervisningen. De uddannelsessøgendes mulighed for indflydelse på undervisning ligger i, at de i den teoretiske undervisning bidrager med egne refleksioner over det givne emne og deres egen praksis og derfor må underviseren initiere og fremme denne refleksion. De uddannelsessøgende har imidlertid stor mulighed for indflydelse på de kliniske dele af modulerne. Den uddannelsessøgende planlægger sine kliniske perioder i samarbejde med en klinisk vejleder, der er en erfaren psykiatrisk sygeplejerske med Specialuddannelse. De kliniske perioder foregår med udgangspunkt i eget afsnit, men den uddannelsessøgende skal i sin planlægning sikre, at der via et varieret patientgrundlag og via varierede patientforløb opnås kendskab til såvel hospitals-, ambulant- og socialpsykiatri (Specialuddannelsen i Psykiatrisk sygepleje 2009, Bilag 5). Hermed er Specialuddannelsen præsenteret, men inden de specialuddannedes sygeplejerskers oplevelser kan undersøges, er det nødvendigt at se på, hvad der karakteriserer sygeplejerskerne, da denne karakteristik får betydning for valg af specialets teoretiske referenceramme. 5. Hvad kendetegner sygeplejerskerne på Specialuddannelsen? Det formelle adgangskrav for optagelse på Specialuddannelsen er min. to års klinisk erfaring som sygeplejerske i psykiatrien, men de uddannelsessøgende har typisk langt mere erfaring, når de søger ind på Specialuddannelsen. En opgørelse over ansøgerne de sidste fem år viser, at sygeplejerskerne i gennemsnit har været uddannet i 17 år og i gennemsnit har været ansat 6 år i den stilling, de beklæder ved ansøgningstidspunktet. Det betyder, at sygeplejerskerne i mange år har bevæget sig i praksis, hvor opfattelser af problemer, prioriteringer eller begrundelser for handlinger ifølge Wackerhausen 3 (2004) ofte er uudtalte. De forsvinder så at sige i selvfølgeligheden. Sygeplejerskerne besidder via deres grunduddannelse en optik, der senere får betydning for deres erfaringsdannelse og dermed for udviklingen af deres identitet som professionsudøver. Denne identitet er i langt højere grad præget af selvfølgeliggjorte rutinehandlinger end af teoretisk viden, bevidste overvejelser eller eksplicitte og formulerede principper og antagelser (ibid., s ). I den psykiatriske afdeling er de daglige gøremål rettet mod konkrete problemer og dilemmaer i forbindelse med pleje og behandling, patien- 3 Steen Wackerhausen, professor, mag.art.ph.d. Institut for Filosofi og idéhistorie, Århus Universitet 5

13 ternes oplevelse af sygdom og lindring af lidelse (Scheel 2005, s. 238) og ikke mod teoretiske begreber og forståelser. Den læring der sker i sygeplejerskernes hverdag er knyttet til arbejdet og ikke som i en uddannelsesinstitutionel i sammenhæng til undervisning. Læring i den psykiatriske afdeling er så at sige en sideeffekt af det arbejde (Elkjær 2005, s. 13), der har som fokus at tilvejebringe pleje og behandling overfor mennesker med sindslidelse. Forudfattede tænkemåder og forventninger udfordres, af- eller bekræftes i den konkrete situation, og udvikling af klinisk viden erhverves dermed over længere tid, og klinikeren er ofte uopmærksom på den viden, de kommer til at besidde (Benner 1995, s ). På Specialuddannelsen møder de uddannelsessøgende en anden logik. Sygeplejersken fritages for en periode sin handletvang i forhold til patientarbejdet, men berøves dermed også sin mulighed for at udøve og vise sin kendte faglighed både overfor andre og ikke mindst overfor sig selv. Sygeplejerskerne bliver præsenteret for teori som f.eks. videnskabsteori, teorier om etik, sundheds- og sygdomsbegreber, patientologi og en lang andre teorier og begreber, der enten er nye for sygeplejerskerne eller som det er lang tid siden, sygeplejerskerne har forholdt sig til. Under uddannelsen er der krav om at sygeplejersken bl.a. skal kunne identificere, vurdere, redegøre for, diskutere, analysere samt anvende metoder og begreber (Specialuddannelsen i Psykiatrisk sygepleje 2009, s ) og hermed præsenteres sygeplejersken for krav, der kan opleves som nye og anderledes. Det er endvidere krav, som sygeplejersken ofte kan have en oplevelse af, ikke umiddelbart at kunne honorere med de kompetencer og færdigheder, der er erhvervet gennem grunduddannelsen og den kliniske praksis. Sygeplejerskernes oplevede udbytte af Specialuddannelsen er undersøgt to gange, hvilket præsenteres nedenfor. 6. Hvad viser undersøgelser om det oplevede læringsudbytte af Specialuddannelsen? I 2003 blev der i Uddannelsesregion Øst 4 udført en undersøgelse ved en ekstern projektkonsulent (Madsen 2003), hvor interessen rettede sig mod de sygeplejersker, der havde gennemført specialuddannelsen fra Selvom undersøgelsen er foretaget i Uddannelsesregion Øst, skønnes resultatet at være overførbart til nærværende undersøgelse, da alle uddannelsesregioner udbyder uddannelsen ud fra samme bekendtgørelse og cirkulære. Studieordning og studievejleding var dog på dette tidspunkt ikke harmoniserede på landsplan. 4 Uddannelsesregion Øst omfatter Region Hovedstaden og Region Sjælland 6

14 Undersøgelsens resultater sammenfattes i en beskrivelse af de specialuddannedes udbytte af uddannelsen, som en styrkelse af den teoretiske viden som efterfølgende i praksis har udmøntet sig i en ændret tilgang til funktionsområdet 5. Denne ændrede tilgang, personligt og fagligt, skønnes imidlertid at være tydeligst for den enkelte specialuddannede sygeplejerske, selvom det også fremhæves, at de specialuddannedes kvalifikationer i høj grad skønnes at matche behovet i sygeplejerskernes afsnit (ibid., s. 30). I 2009 blev Specialuddannelsen i Uddannelsesregion Nord 6 evalueret som en del af et kandidatspeciale (Jørgensen 2009) og evalueringsdelen af specialet blev udarbejdet til en rapport (Jørgensen 2009a). Cand. scient. adm. Mads Sinding Jørgensens speciale havde som formål, at søge en forklaring på, hvilken rolle forskellige ledelsesstrategier spiller i forhold til at bringe de kvalifikationer i spil, som medarbejdere tilegner sig på et videreuddannelsesforløb. Sygeplejersker der havde gennemført Specialuddannelsen i perioden blev i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevede udbytte af uddannelsen. 58 sygeplejersker deltog i undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 81,7 (Jørgensen 2009, s. 23). Med denne svarprocent, er undersøgelsens materiale bæredygtig til en generalisering (Nielsen 2004, s. 98), selvom det forholdsvis begrænsede antal respondenter kan problematisere en sådan generalisering (Jørgensen 2009, s. 88). Mads Sinding Jørgensens undersøgelse blev vurderet som fortrinlig på Ålborg Universitet og sammenholdt med den høje svarprocent, skønnes undersøgelsens resultat at være valid og dermed anvendelig i nærværende undersøgelse. Jørgensens undersøgelse viser, at de specialuddannede sygeplejersker i udpræget grad oplever, at de har tilegnet sig ny viden og nye handlekompetencer. I forhold til den specialuddannede sygeplejerskers udvidede funktionsområde, viser evalueringen, at det oplevede læringsudbytte, ser således ud: Indenfor klinisk psykiatrisk sygepleje oplever 93 %, at have opnået større teoretisk viden i forhold til vurdering af den enkelte patient. 91 % har opnået et større overblik over forskellige handlemuligheder i forhold til den enkelte patiens (ibid., s. 40). Indenfor kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning oplever 89 %, at have opnået en større viden om, hvordan undervisningen af forskellige patientgrupper bedst planlægges (ibid., s. 48). Indenfor koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde oplever 84 % sig bedre rustet til at lede dele af den sygeplejefaglige indsats (Jørgensen 2009a, s. 12). 5 Det udvidede funktionsområde for den specialuddannede sygeplejerske omfatter 1) Klinisk psykiatrisk sygepleje, 2) Kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning og 3) Koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. 6 Uddannelsesregion Nord omfatter Region Nordjylland og Region Midtjylland 7

15 Overordnet oplever 94,6 % af informanterne, at de er blevet bedre i deres praksis efter endt uddannelse (ibid., s. 3). Et sådan resultat siger dog ikke noget om, på hvilke områder eller i hvor stort omfang denne bedring er sket, men kan tages som udtryk for, at udbyttet af uddannelsen opleves som befordrende i det daglige arbejde. For at opnå en mere nuanceret og helhedsorienteret analyse af dette felt, er der et behov for, via en kvalitativ metode, at kunne supplere spørgeskemaets kvantitative tilgang. Spørgeskemaundersøgelsen rejser uvægerligt nogle spørgsmål, som det vil være givtigt at søge en uddybning af og mulighed for supplerende forklaringer gennem et interview. En begrundelse for en videre undersøgelse, er således at opnå en mere nuanceret viden om feltet. 7. Hvad vides allerede? Med henblik på at afdække, hvad der allerede vides om, hvad der opleves som faciliterende for læring, er der er søgt i databaserne Artikelbasen, Cinal, PubMed, ERIC og SveMed. Søgningen afgrænser sig til engelsksprogede og nordiske artikler i perioden Et overblik over den eksisterende viden om problemstillingen, gør det muligt at afgøre, om denne undersøgelse har bidraget med ny viden (Buus m.fl. 2008). Der er søgt på ordene: Lifelong education, postgraduate education, education, nursing graduate, learning, facilitating, utilizing, promoting og enhancing. Der er anvendt Mesh og Thesaurus 7 funktioner, søgeordene er anvendt i forskellige søgekombinationer og i det sprog, der matcher søgningen. I Artikelbasen resulterer søgningen i o resultater, hvilket også gælder ERIC. I PubMed resulterer søgningen i 23 resultater, i SveMed resulterer søgningen i 5 resultater og i Cinal resulterer søgningen i 44 resultater. Undersøgelser der udelukkende omhandler e-learning er fravalgt, da det skønnes at denne kontekst ligger for langt væk fra Specialuddannelsen, til at resultaterne vil være overførbare. Søgningen og gennemlæsningen viser, at forskningen på dette felt er særdeles sparsomt. Gennemlæsningen af forskningsartiklerne resulterede i at der blev udvalgt to artikler, der belyser facilitering af læring. Den overvejende del af de resterende artikler omhandler læringsudbyttet af uddannelsesforløb eller organisatoriske overvejelser vedrørende uddannelse. De to artiklers hovedkonklusion omhandler ikke facilitering af læring, men berører alligevel emnet. Den ene artikel Learning in Clinical Nursing Practice (Daley 2001) beskriver en amerikansk undersøgelse af, hvilken rolle klinisk sygeplejepraksis spiller i sygeplejerskernes læring og udvikling af viden. Undersøgelsens 7 Søgeordene fra en database kan ikke umiddelbart overføres til en anden. Det er derfor tilstræbt, at identificere termer, så søgeordene er ens i de forskellige databaser. 8

16 data blev indhentet via semi-strukturerede interviews af 40 sygeplejersker i psykiatrien, efter at informanterne havde gennemgået uddannelsesforløb på mellem 9 og 12 måneder. Det fremgår ikke af artiklen, hvilken type uddannelse det drejede sig om mht. struktur eller indhold. Sygeplejerskerne blev spurgt om, hvad de havde lært, hvordan de indarbejdede deres viden i praksis og om hvilken betydning klinisk sygeplejepraksis havde for at fremme deres læring. Det defineres ikke i artiklen, hvad klinisk sygeplejepraksis indebærer. Undersøgelsens resultat viser, at klinisk sygeplejepraksis faciliterer læring ved at fremme refleksive, analytiske processer. Sygeplejerskerne opnår bl.a. modenhed og tiltro til deres evner og til hvem de er gennem refleksion over oplevelser i klinikken. Den anden artikel Continuing Education Course to Attain Collaborative Comprehensive Medication Review Competencies (Leikola 2009) beskriver en evaluering af et uddannelsesforløb for mellem 20 og 25 farmaceuter i Finland. Uddannelsen forløb over 1½ år med 10 todages seminarer og mellemliggende e-learning. Farmaceuterne blev inddelt i mindre grupper på fire til seks medlemmer, der blev tildelt en vejleder. Uddannelsen blev evalueret gennem essays, dagbøger og et internetbaseret spørgeskema, hvor 90 % af deltagerne responderede. Evalueringen viser, at deltagerne anså arbejdet sammen med de andre deltagere i de mindre grupper, som den mest faciliterende faktor for deres læring. Efter at have redegjort for hvilke undersøgelser, der omhandler facilitering af læring, skitseres specialets opbygning i det næste afsnit. 8. Specialets opbygning I afsnit 9 redegøres der for den valgte metode, der skal lede frem til besvarelse af problemformuleringen. Da det er hensigten, at skildre de specialuddannede sygeplejerskers oplevelse af, hvad der har faciliteret deres læring og herefter at fortolke disse oplevelser, placerer specialet sig inden for den fænomenologiske, hermeneutiske forståelsesramme. For at indfange de specialuddannede sygeplejerskers oplevelser, planlægges semi-strukturerede interviews. I afsnit 10 vurderes de indsamlede data, som en del af den samlede vurdering af undersøgelsens validitet. I afsnit 11 redegøres der for Peter Jarvis som læringsteoretisk referenceramme. Jarvis teori skønnes anvendelig i forhold til at indfange og begrebssætte de specialuddannede sygeplejerskers oplevelser. I Jarvis forståelse konstruerer vi vores biografi, når vi lærer, og vi er dermed resultatet af vores væren, vores ageren og vores læring. Med denne forståelse af mennesket og dets læring skønnes Jarvis egnet til at besvare pro- 9

17 blemformuleringens spørgsmål, der kræver konstruktion af nye forståelser af sygeplejerskernes læring. I afsnit 12 redegøres der for analyse af data, der sker ud fra Steiner Kvale og Merete Bjerrums beskrivelse af analyse. De transskriberede interviews analyseres og diskuteres herefter med Jarvis forståelse. I afsnit 13 redegøres der for undersøgelsens resultater. I afsnit 14 konkluderes der på problemformuleringen. I afsnit 15 redegøres der for, hvilke konsekvenser undersøgelsens resultater skønnes at kunne få for Specialuddannelsen. Efter at have skitseret specialets opbygning, redegøres der i de følgende afsnit for den valgte metode, der skal tjene til besvarelse af problemformuleringen. 9. Metode I dette afsnit redegøres der for undersøgelsens videnskabsteoretiske tilgang, den empiriske metode samt den læringsteoretiske referenceramme Specialets videnskabsteoretiske tilgang Formålet med dette speciale er, at få indsigt i og forståelse af de specialuddannede sygeplejerskers oplevelse af, hvad der har faciliteret deres læring under Specialuddannelsen. Specialets videnskabsteoretiske tilgang er derfor inspireret af en fænomenologisk, hermeneutisk tilgang, der for det første søger at skildre menneskets oplevelse og opfattelse af verden og for det andet at skildre, hvordan vi fortolker andres og egne oplevelser (Delholm-Lambertsen 2000, s. 10). Den fænomenologiske tilgang søger at beskrive menneskets oplevelse af et givent fænomen, i en søgen mod at forstå verdenen fra det oplevende menneskes perspektiv, hvilket uddybes i det følgende afsnit Edmund Husserl og fænomenologien Den fænomenologiske tænkning knytter sig til Edmund Husserl 8, der anses for at være fænomenologiens grundlægger (Zahavi 2003, s. 7). Husserl taler for, at enhver erkendelse bør begynde med en fordomsfri beskrivelse af fænomener, sådan som de eksempelvis i dette nærværende speciale konstitueres i bevidstheden hos de specialuddannede sygeplejersker. Kan man ikke fordomsfrit give sig i kast med et begreb som læring, er man i stedet nødt til, at sætte parentes om enhver teori om begrebet og om alle ens forudfattede meninger (Husserl 1997). Man er f.eks. nødet til at suspendere ens opfattelse af begrebet læring for at kunne under- 8 Tysk filosof ( ) 10

18 søge det. Man må være bevidst om sin indstilling for derved at kunne udforske den, men man sætter parentes om dens gyldighed (Zahavi 2003, s. 21), hvilket Husserl betegner som epoché 9. Når man praktiserer epoché, træder man ud af den naturlige opfattelse af et fænomen, som i herværende tilfælde vedrører læring på Specialuddannelsen. Formålet med epoché er på ingen måde at udelukke virkeligheden, men at suspendere en bestemt forståelse, for derved at fokusere direkte på det fænomenologisk givne på fænomener, der har med læring på Specialuddannelsen at gøre, netop som de fremtræder hos de specialuddannede sygeplejersker. I relation til nærværende undersøgelse, vil jeg bestræbe mig på at praktisere epoché i interviewene med sygeplejerskerne, for derved at kunne lytte og spørge fordomsfrit ind til deres udsagn. Den fænomenologiske erkendelse er induktiv hvilket indebærer, at erfaringerne bestemmer teorierne, modsat naturvidenskaben, hvor teorien bestemmer erfaringen (Zahavi 2003, s. 25). I nærværende speciale medfører dette, at det er det kendetegnende ved sygeplejerskerne på Specialuddannelsen, der bliver afgørende for valg af teori. Den fænomenologiske tilgang kan ikke stå alene i denne undersøgelse, da min forforståelse af feltet, får betydning for f.eks. analysen af data. Undersøgelsen er dermed også inspireret af en hermeneutik tilgang, som præsenteres i det næste afsnit Hans Georg Gadamers filosofiske hermeneutik Hans Georg Gadamer 10 har bidraget til udviklingen af den filosofiske hermeneutik. Hermeneutikkens opgave er, at tydeliggøre under hvilke betingelser forståelse er muligt (Gadamer 2007 s ) hvilket beskrives nærmere i det følgende afsnit Forståelse og forforståelse Gadamer ser forståelse som en hændelse, som overgår os, når vi f.eks. ser en tekst i et nyt lys. Begrebet tekst kan også indbefatte det skrevne eller talte ord, eller en handling der udføres. Forståelse begynder med, at noget taler til os (Gadamer 2007, s. 285) og at vi er åbne overfor andres mening; lader den anden sige én noget, så man sætter den andens mening i forhold til ens egen mening som helhed (ibid., s. 288 og 256). Når denne hændelse indtræffer, er det ikke blot teksten, der ses i et nyt lys, men også os selv idet lyset falder tilbage på os selv, fordi det giver en ny forståelse af os selv, som en slags overleveringshændelse, - hvor man ikke forbliver, den man var (ibid., s. 359). 9 Kommer af græsk og betyder at holde tilbage (Lübcke 1983) 10 Tysk filosof ( ) 11

19 Ifølge Gadamer er det en forudsætning for forståelsen af en sag, at vi har en forforståelse af sagen. Som mennesker bærer vi en historisk betinget forforståelse med os, som benævnes fordomme. Fordomme ses som et neutralt begreb, der pointerer at mennesket aldrig er forudsætningsløst Den hermeneutiske cirkel Fordomme og forståelsen danner tilsammen en horisont, der omkranser og omfatter alt, der er synligt fra et bestemt punkt. Forståelseshorisonten er således ikke statisk, men undergår hele tiden forandring i mødet med andre horisonter (ibid., s. 291, 355 og 375), hvilket fører til forståelsens cirkularitet. Begrebet den hermeneutiske cirkel er opstået i forbindelse med fortolkninger af tekster. For at forstå og begribe betydningen af tekstens dele (kapitlerne, sætningerne, ordene), må man medtænke tekstens helhed. Omvendt er en forståelse af tekstens helhed afhængig af, at delene begribes. Fortolkningen er derfor afhængig af en fremadrettet cirkulær bevægelse, der veksler mellem helhed og dele (Jakobsen m.fl. 2006, s. 167). Når en ny delforståelse reviderer forståelsen af helheden, er der tale om en horisontsammensmeltning. I relation til nærværende undersøgelse er det målet, at jeg gennem analysen af empiri og teori opnår ny forståelse. Forudsætningen for dette er, at analysen af f.eks. data vedvarende veksler mellem informanternes enkelte udsagn og det overordnede budskab i interviewene, for derved at sikre at der ikke sker en fordrejning af hverken helhed eller dele. Der er nu redegjort for undersøgelsens videnskabsteoretiske tilgang og i det følgende redegøres der for den empiriske metode Den empiriske metode Dette speciale har til hensigt at undersøge de specialuddannede sygeplejerskers oplevelse af, hvad der har faciliteret deres læring under uddannelsen og der lægges dermed op til en eksplorativ deskriptiv undersøgelse. Det semistrukturerede kvalitative interview er valgt som metode til indsamling af data, da det er netop det kvalitative interviews force, at det giver mulighed for indsigt i menneskers oplevelse af bl.a. mening, viden, erfaring og holdninger. Det er ikke hensigten, at data skal være statistisk reproducerbar. Data fra det kvalitative interview kan ikke generaliseres til baggrundspopulationen, hvad angår fordelingen af de iagttagende fænomener, men kun hvad angår forekomsten af teoretiske begreber (Delholm-Lambertsen 2000, s. 11). 12

20 Interviewet er planlagt primært ud fra Steinar Kvale 11 og Svend Brinkmanns 12 forståelse af interview, idet forfatterne i bogen Interview introduktion til et håndværk (2009), argumenterer for og beskriver en metode til netop planlægning og udførelse af kvalitative interviews. Kvale har gennem årtier været med til at udvikle denne metode og anses for at være en af de førende danske teoretikere indenfor feltet. For at sikre en pålidelig bearbejdelse af de indsamlede data, så de tjente til at besvare problemformuleringen, anvendes Bjerrums 13 (2005) fremstilling af den tematiske analyse. Bjerrums mere detaljerede og anvisende beskrivelse af bearbejdelse af data vælges, for at fremme en stringent og struktureret analyse af datamaterialet. I det følgende redegøres der for planlægningen, udførelsen af de fire interviews Planlægning af interviewet Den åbne struktur i det kvalitative interview er både en styrke og en udfordring. Der er på forhånd ingen fastlagte regler eller standardprocedurer for en interviewundersøgelse, men derimod valg i forhold til tilgange og teknikker på de forskellige stadier af interviewundersøgelsen (Kvale 2009, s. 119). I det følgende redegøres der for disse valg, men først redegøres der for de overvejelser, der er gjort i forhold til at skulle undersøge eget felt At undersøge eget felt Som uddannelseskoordinator på Specialuddannelsen i Uddannelsesregion Nord, skal jeg undersøge et felt, som jeg selv er en del af og det er et vilkår der kræver opmærksomhed. Kvale og Brinkmann foreslår, at intervieweren tilbringer tid i det felt der skal undersøges, for at lære feltet at kende (ibid., s. 128). Dette kendskab besidder jeg, hvilket giver den fordel, at det er muligt at stille andre spørgsmål, end hvis feltet havde været ukendt. Der er således en oplagt fordel ved at undersøge eget felt, men også nogle særlige udfordringer, som Kragelund 14 påpeger. Der er bl.a. risiko for, ikke at kunne skabe distance til feltet og derved bliver blind overfor f.eks. specifikke og karakteristiske træk. Der er også risiko for, at man identificerer sig med feltet i en sådan grad, at man undlader at stille uddybende spørgsmål eller ikke er i stand til at forholde sig kritisk ved analysen af data (Kragelund 2007, s. 72). I nærværende undersøgelse har jeg forsøgt at imødekomme denne udfordring ved at være yderst bevidst om den. Jeg har tilstræbt at anlægge en så distanceret, nysgerrig og lyttende tilgang til undersøgelsen som muligt eller med Gadamers term; 11 Steinar Kvale var professor i psykologi og leder ved Center for Kvalitativ metodeudvikling ved psykologisk institut på Århus Universitet 12 Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet 13 Merete Bjerrums, Lektor, cand.mag., ph.d. ved Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet 14 Linda Kragelund, sygeplejerske og ph.d. 13

21 være særlig opmærksom på at sætte mine forforståelser og fordomme på spil. Som i alle andre undersøgelser bliver opgaven desuden, at beskrive metoden så transparent, at det bliver muligt for udenforstående at bedømme undersøgelsens kvalitet. Som i andre undersøgelser afhænger denne kvalitet af forskerens ærlighed, erfaring og viden eller med andre ord forskerens integritet (Kvale 2009, s.93). At undersøge eget felt spiller en rolle i forhold til interviewguiden, rollen som interviewer samt i forhold til de etiske overvejelser, hvilket uddybes i de følgende afsnit Etiske overvejelser Kvale og Brinkmann betegner interviewundersøgelser som et moralsk foretagende og peger på områder, der må være genstand for opmærksomhed i forbindelse med et interview: Informeret samtykke, fortrolighed og konsekvenser (ibid., s ). Informeret samtykke indebærer, at informanterne bliver informeret skriftligt og mundtligt om formål med og procedurerne vedrørende afvikling af interviewet. Det er desuden essentielt, at informanterne sikres, at deres deltagelse er frivillig (ibid., s ). Der vil blive redegjort for, hvilke konsekvenser de etiske overvejelser fik, i et følgende afsnit. Fortrolighed vil sige, at data der kan genkendes og dermed identificere informanterne, skal sløres og anonymiseres (ibid., s ). Gennem de følgende afsnit vil der blive redegjort for, hvordan anonymiteten er sikret. Konsekvenser ved at deltage i et interview kan for informanterne være af både positiv og negativ karakter. Det er især undersøgelser med interesse for følsomme emner, der kan have negative konsekvenser for informanterne (ibid., s ), hvilket ikke skønnes at være relevant i nærværende undersøgelse. Efter at have berørt de etiske overvejelser redegøres der i det næste afsnit for, hvordan informanterne er udvalgt Udvælgelse af informanter Antallet af informanter afhænger af undersøgelsens formål. Det er dette speciales hensigt, at undersøge de specialuddannede sygeplejerskers viden og erfaring og med dette formål, er det hensigtsmæssigt at gennemføre så mange interviews, at yderlige interviews ikke vil bidrage med væsentligt nyt (ibid., s. 134). I relation til dette speciale skønnes det, at fire informanter udgør et passende antal, velvidende at det kunne blive nødvendigt at udføre flere interviews, hvis den ventede meningsmæthed ikke indtraf. Informanterne blev udvalgt ud fra følgende kriterier. Da dette speciale bl.a. ønsker at uddybe nogle af de fund, der fremkom i Mads Sinding Jørgensens spørgeskemaundersøgelse, faldt det naturligt, at inkludere de samme sy- 14

22 geplejersker i denne undersøgelse. Problemformuleringen retter sig mod de sygeplejersker, der har oplevet, at de er blevet bedre i deres praksis efter endt uddannelse. Informanterne må derfor have været tilbage i den kliniske praksis efter Specialuddannelsen, for at denne er faring har været mulig. Det bliver desuden en logisk konsekvens, at de sygeplejersker der kan inkluderes, kan svare ja til, at de oplever at være blevet bedre i deres praksis efter uddannelsen. I forhold til eksklusionskriterierne, har de væsentligste overvejelser drejet sig om, at udelukke sygeplejersker, som jeg kender på forhånd. Jeg var ikke uddannelseskoordinator på Specialuddannelsen i perioden , men kender flere af de uddannelsessøgende. Da der kan være en risiko for, at empati og fortrolighed kan påvirke interviewet og (ibid., s. 94) og hermed mulige etiske implikationer, blev sygeplejersker som jeg kender, ikke inkluderet i undersøgelsen. Ud fra disse overvejelser bliver inklusions- og eksklusionskriterierne som følger: Inklusionskriterier: Specialuddannede sygeplejersker i Uddannelsesregion Nord, der er uddannet i perioden Specialuddannede sygeplejersker, der efter videreuddannelse fortsat arbejder i klinikken Specialuddannede sygeplejersker, der kan svare ja til spørgsmålet om, at specialuddannelsen har gjort dem bedre i deres praksis Eksklusionskriterier: Specialuddannede sygeplejersker, som jeg kender i en grad, der kunne påvirke deres deltagelse i interviewet Kontakt til informanter Der blev inviteret 47 sygeplejersker, der faldt indenfor inklusionskriterierne, til at deltage i interviewet via mail. Det blev overvejet, om det var hensigtsmæssigt at sende mails til f.eks. halvdelen af sygeplejerskerne, for ikke at forstyrre unødigt mange. Men da det var nødvendigt at nå de sygeplejersker, der kunne svare ja til, at læringen på Specialuddannelsen havde gjort dem bedre i deres praksis og samtidig var tilbage i klinisk praksis, faldt valget på at rette henvendelse til samtlige 47. Selvom 86 % af sygeplejerskerne i Jørgensens undersøgelse har svaret ja til, at Specialuddannelsen havde gjort dem bedre i deres praksis, var det forventeligt, at kun en mindre del af sygeplejerskerne ønskede at deltage i interviewet. Det må formodes, at der er en væsentlig forskel på at svare ja på et spørgsmål i et spørgeskema og på at stille op til et interview, hvor der er forventning om, at erfaringer, oplevelser og følelser er bevidste, kan formuleres og uddybes. Denne antagelse blev bekræftet, af flere tilbagemeldinger 15

23 fra sygeplejersker, der fandt undersøgelsen relevant og som havde en oplevelse af, at Specialuddannelsen havde gjort en forskel i praksis, men som ikke så sig i stand til at uddybe deres læring i øvrigt. I mailen (Bilag 2) til de 47 sygeplejersker præsenteres specialets formål og det tydeliggøres, at informanterne er garanteret anonymitet samt at data bliver behandlet fortroligt. Alle interesserede sygeplejersker opfordres til, at melde tilbage indenfor en uge. Af mailen fremgår det, at ved flere end fire positive tilbagemeldinger, ville der blive trukket lod om deltagelse. En udvælgelse ud fra f.eks. ansættelsessted, alder, køn eller anciennitet blev også overvejet, men da der ikke var argumenter for, at disse udvælgelseskriterier ville sikre et bedre datamateriale, faldt valget på lodtrækning. Mailen resulterede i otte henvendelser fra sygeplejersker indenfor målgruppen, en del tilbagemeldinger fra sygeplejersker der gerne ville deltage i et interview, men som ikke var omfattet af inklusionskriterierne og endelig nogle henvendelser fra sygeplejersker, der faldt indenfor inklusionskriterierne, men som ikke fandt, at de kunne tilbyde at deltage i et interview. Der blev trukket lod blandt de otte interesserede sygeplejersker, der faldt indenfor kriterierne og herved blev de fire informanter udvalgt. Informanterne blev pr. mail (Bilag 3) og telefon orienteret om interviewets ramme og fokus samt om, at deltagelse i interviewet var frivilligt, at informanterne til enhver tid kunne springe fra samt at de var sikret anonymitet. Alle returnerede en underskrevet samtykkeerklæring (Bilag 4). De interesserede sygeplejersker der ikke blev udtrukket ved lodtrækning, blev informeret pr. mail (Bilag 5), med en tak for den udviste interesse. Al mailkorrespondance blev herefter slettet Præsentation af informanterne Da det er helt afgørende, at de fire informanter forbliver anonymiserede, er det kun muligt at præsenterer dem helt overordnet. De fire sygeplejersker har gået på Specialuddannelsen i perioden Da de startede på uddannelsen, havde de hhv. 10, 14, 14 og 20 års anciennitet som sygeplejersker og de havde hhv. 2, 10, 10, og 14, års erfaring fra psykiatrien. Alle informanterne er kvinder, hvilket gælder for langt den overvejende del af de specialuddannede sygeplejersker Udarbejdelse af interviewguide I dette afsnit redegøres for de overvejelser og valg, der indgik i udarbejdelsen af interviewguiden samt de afledte konsekvenser. 16