Lang vej til den personlige pille
|
|
- Ludvig Fog
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskning Lang vej til den personlige pille Farmakogenetik. Slut med one size fits all-medicin - Behandlinger vil fremover være afstemt den enkelte patients genprofil - Individuel medicin vil forbedre behandling og reducere bivirkninger til fordel for samfund og patienter - Dog svært at se incitament og forretningsmodel for medicinalindustrien - Eksperterne opfordrer til tålmodighed Fremtidens patient vil kun blive behandlet med medicin, der virker. Umiddelbart burde det være et krav til al medicinsk behandling allerede i dag. Men fakta er, at under hvert andet lægemiddel har dokumenteret videnskabelig effekt. Det tal skal op. Samtidig skal forekomsten af bivirkninger ned. Det synes alt sammen muligt med den nyeste viden inden for skræddersyet medicin - også kaldet farmakogenetik. Samfundsøkonomisk er der store beløb at spare ved at ramme den rigtige behandling første gang. Og den enkelte patient slipper for at tage medicin, der i bedste fald ikke virker og i værste fald medfører alvorlige bivirkninger. Redskabet til fremtidens personlige behandlinger er gentest. Siden det internationale forskerteam the Human Genome Mapping Consortium i år 2000 fik kortlagt det humane genom, er der udviklet nye mere målrettede og individuelle metoder at medicinere og behandle på. En simpel test kan i dag afsløre den enkelte patients gensammensætning og vise, hvilken medicin der er bedst egnet til lige netop det individ. Ved hjælp af farmakogenetik kan vi få flere og mere sikre lægemidler hurtigere på markedet. Ulrik Gether, professor, Københavns Universitet Den nye æra af behandling er begyndt. På Skt. Hans Hospital i Roskilde tilbyder man allerede i dag at teste nyindlagte patienter, så man kan se, hvilke psykofarmaka der kan hjælpe den enkelte patient. I Glostrup har selskabet Dako- Cytomation udviklet en test, der kan vise, hvorvidt brystkræftramte kvinder vil få gavn eller ej af behandling med lægemidlet Herceptin - en behandling, der koster omkring kr. Testen i sig selv koster 35 dollar - ca. 200 kr. - og den var et krav fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, da de i 1998 godkendte det dyre kræftlægemiddel. Fremtiden er begyndt, og det bliver stadigt lettere at udvikle lægemidler designet til den enkelte. Brugen af test kan udbredes til langt mere, end vi ser i dag. Jeg har meget svært ved at se nogle negative sider i udviklingen, siger Jes Østergaard, adm. direktør i DakoCytomation. Han ligger helt på linje med rækken af internationale og nationale eksperter, som Ugebrevet har bedt forholde sig til perspektiverne i at skræddersy behandling efter den enkelte patients genprofil. Udviklingsperspektivet er enormt. Det handler om at optimere den enkelte patients behandling. Ved hjælp af farmakogenetik kan vi få flere og mere sikre lægemidler hurtigere på markedet, samtidig med at vi i lægemiddeludviklingen i højere grad kan skræddersy medicinen til enkelte patientgrupper, lyder det fra Ulrik Gether, professor på Farmakologisk Institut ved Købehavns Universitet. Langt fra teori til praksis Alle er de enige om, at perspektiverne er store og til fordel for både patienter, myndigheder og industrien. Eksperterne er dog samtidig enige om, at det vil tage meget lang tid, før den nyeste forskning vil komme patienterne til gode, ud over de få pionereksempler, vi ser i dag. Ønskescenariet er, at vi alle kan gå til vores praktiserende læge og få foretaget en gentest, inden lægen udskriver en recept på medicin. Men afstanden mellem forskningslaboratorium og lægens praksis synes stadig enorm. Vi ved stadig kun ganske lidt om sammenhæng mellem gener og sygdom, og der er megen hype i debatten om, hvad viden om generne reelt kan føre til. Nr november
2 Viden om gener vil hjælpe os til at identificere nye mål og behandlinger i fremtiden. Men spørgsmålet om, hvorvidt det vil føre til hurtigere og billigere udvikling af ny medicin, er mere komplekst. Tendensen i lægemiddeludvikling er den modsatte. Det går stadigt langsommere og bliver stadigt dyrere at lave nye lægemidler. Det er et resultat af, at fremtidens lægemidler bliver mere komplekse, samtidig med at myndighederne stiller større krav. Det forhold vil ikke blive afhjuplet af den nyeste viden om menneskets gener, mener Marie Wahlgren, lektor i lægemiddelsteknologi ved Lunds Universitet. Professor Stephen Senn fra Glasgow University går endnu videre i sin skepsis og taler om decideret gen-hype. Han peger på, at vores indsigt i sammenhæng mellem sygdom og gener stadig er på kravlestadiet. Samtidig mener han, det er svært at se incitamentet for medicinalindustrien i at gå ind i forskning om individuel behandling. Det vil betyde et opgør med hele den nuværende forretningsmodel med medicin til flest mulige - de såkaldte blockbustere og one size fits all-præparater. Det er svært at se den forretningsmodel, der knytter sig til udviklingen af individuelle lægemidler. Måske bliver det en dag muligt at opnå store gennembrud, og derfor kan det være klogt af industrien at gøre sig parat til den nye teknologi. Men det vil være meget uklogt at basere den finansielle fremtid på forskning i skræddersyet medicin, siger Stephen Senn. Vi skal huske, at alt i denne branche sker med års intervaller, så der kan gå lang tid, før patienten vil få gavn af den nye viden. Marie Wahlgren, Universitetet i Lund Både han og danske Claus Møldrup fra Danmarks Farmaceutiske Universitet skelner dog mellem de globale medicinalgiganters interesser og de mindre selskaber heriblandt danske Novo Nordisk, Lundbeck og LEO Pharma. Der kan nemlig sagtens være god forretning for de mindre selskaber i at ændre forretningsmodel og dermed differentiere sig fra mastodonterne, der har svært ved at skifte fokus. Også biotekbranchen vil kunne nyde godt af at udvikle mere individuelt målrettede lægemidler. Innovationen i branchen kommer i høj grad fra de mindre biotekselskaber, der kan ende som leverandører til multinationale mastodonter. De mindre kan således bidrage til at presse udviklingen fremad. Perspektivet for giganterne er, at de i stedet udvikler sig til at blive rene salgs- og marketingmaskiner, der køber sig til innovation hos de mindre, vurderer Claus Møldrup. De multinationale medicinalselskaber forsker kun i dette område for at være forberedte, hvis patienter, myndigheder og biotekselskaber presser dem ud i det. Men de vil stadig helst udvikle medicin, der kan sælges til alle, siger han. Reel forbedring eller hype Perspektiverne i udvikling af skræddersyet medicin er stadig forbundet med så stor usikkerhed, at eksperter og industri kan se udviklingen gå to veje. De største fordele synes at være: Bedre behandlinger. Jo mere individuel behandling, jo bedre for den enkelte, som undgår fejlmedicinering og bivirkninger. Omkring danskere skønnes hvert år at dø pga. forkert medicin. I USA menes bivirkninger og fejlmedicinering at være skyld i mellem hvert fjerde og hvert sjette dødsfald. Fremtidens vinder vil være den enkelte patients helbred og velbefindende. Det kan man ikke gøre op i penge, siger Peter Olofsson fra det svenske biotekselskab Arexis, der arbejder med genteknologi i udviklingen af medicin til behandling af stofskifte- og betændelsessygdomme. Billigere lægemidler. For samfundet vil brugen af gentest og -teknologi på sigt give mere gavn for pengene. Allerede første gang en patient skal have medicinsk hjælp, kan man finde frem til den rette behandling. Det sparer sygedage og indlæggelser samt udgifter til flere unødvendige behandlinger. Flere eksperter peger dog på, at det meget vel kan blive dyrere for sundhedssektoren i første omgang. Det koster at udvikle de nødvendige redskaber til en mere individuel behandling. Ligesom medicinalindustrien stadig skal have udviklingsomkostningerne hjem, til trods for at færre patienter vil bruge det samme lægemiddel. Slut på medicinalindustriens forskningskrise. Det koster i dag op mod 900 millioner dollar at udvikle et nyt lægemiddel, og det tager i snit år, fra de første nye stoffer er fundet, til den færdige medicin kommer ud til patienterne. Tendensen er, at udviklingsomkostningerne stiger, mens antallet af nye innovative lægemidler falder. Med gentester kan man identificere præcis de patienter, som vil få gavn af en given medicin - f.eks. til behandling af brystkræft. Det udvider mulighederne for at udvikle ny medicin. Hvis tester samtidig viser, om lægemidler virker eller ej, vil industrien kunne afkorte en del af den langvarige udviklingstid. Vi skal væk fra, at det koster milliarder at udvikle et nyt lægemiddel. Vi er tvunget til at finde 30 Nr november 2004
3
4
5 en smartere måde at udvikle på. Den nye teknologi og øget viden er nogle af mulighederne, siger Jørgen Dirach, forskningsrådgiver i Novo Nordisk. Jørgen Dirach er også formand for projektet Medicines Development i The European Federation of Biotechnology, der huser det fælleseuropæiske projekt New Safe Medicines Faster. Et initiativ, der undersøger, hvordan ny viden og teknologi kan afhjælpe industriens forskningskrise. Se også Ugebrevet nr. 24, Men viden om genernes sammensætning er ikke svaret på alt, erkender eksperterne, som derfor opfordrer til tålmodighed. De mere kritiske perspektiver kan sammenfattes i tre kategorier: Gen-hype. I forhold til de meget få konkrete resultater, er der meget eufori omkring farmakogenetik og skræddersyet behandling. Det får politikere og forskere til at beskæftige sig med emnet og bruge ressourcer på det. Men ingen kan endnu sige, hvad det reelt vil betyde for sygdomsbehandling om ti år. Der er knyttet meget stærke håb til den genetiske forskning, og det er en kæmpe drivkraft. Men det er i det små, vi ser resultater. Håbet er at skabe en bedre behandling. Det er en facinerende tanke, at vi som mennesker er forskellige, og behandling derfor skal målrettes den enkelte. Men hvorvidt forventningerne bliver indfriet, ved ingen endnu, siger antropolog Mette Nordahl Svendsen, som er projektleder ved Institut for Sundhedsvæsen og forsker i sociale implikationer af bioteknologi. Viden på kravlestadiet. Farmakogenetikkens mange fortalere er enige om, at fremtiden er begyndt. Men de peger også på, at der er lang vej endnu. De første skridt bliver taget på simple og meget store sygdomsområder - som kolesteroltesten, man kan købe i Føtex, og kræft og psykiske lidelser. Her er der god økonomi i at udvikle individuelle behandlinger, for modtagergruppen er stor. Man troede, at kortlægningen af det humane genom var svaret på alt. Men sandheden er, at vi langtfra kender alle genomets betydninger. F.eks. er cancer ikke én sygdom, men mange, der udvikler sig forskelligt på baggrund af en kombination mellem genetisk disponering og miljøbestemte faktorer. Vi kæmper stadig en kamp for at finde årsagssammenhæng mellem gener og sygdom, siger Jes Østergaard fra DakoCytomation. Mangel på incitament. Industrien finansierer størstedelen af forskningen inden for udviklingen af nye lægemidler, og ikke alle har lige let ved at omstille sig til en ny forretningsmodel baseret på flere typer medicin inden for samme kategori, men til mindre patientgrupper. Samtidig er det endnu svært at vurdere, om genbaseret medicin kun er relevant for få sygdomsområder, eller om det giver mulighed for at optimere den medicinske behandling generelt. Vi står stadig ved begyndelsen. I fremtiden vil vi både se de traditionelle blockbustere og mere individuel medicin. Individualiseringen vil komme fra mindre nicheproducenter, som ad den vej kan presse Big Pharma i en ny retning. Dog skal vi huske, at alt i denne branche sker med års intervaller, så der kan gå lang tid, før patienten vil få gavn af den nye viden, mener Marie Wahlgren fra Universitetet i Lund. Se figur 1. Til de skeptiske røster kommer også en række etiske dilemmaer, der opstår i kølvandet på på den nye viden om generne. Hvis brugen af gentest kan finde frem til, hvilke patienter der vil have gavn af en bestemt behandling, så vil der også være patienter, der ikke vil kunne hjælpes af de lægemidler, vi i dag har. Dermed risikerer vi at stå med en gruppe mennesker, der potentielt vil udvikle en alvorlig sygdom, men vi vil ikke kunne tilbyde dem behandling, fordi lægemidlet til dem endnu ikke er opfundet. Man sorterer nogle patienter fra, som ikke vil have glæde af en behandling. Det kan der både være god samfundsøkonomi i og fordel for den enkelte, som undgår ubehagelige bivirkninger. Men man tager samtidig håbet om behandling fra de mennesker. Derfor er der behov for en etisk debat om emnet, siger Per Helbo, kontorchef i Lægemiddelstyrelsen. Han mener ikke, at de danske godkendelsesmyndigheder foreløbig vil kræve, at der følger test med nye lægemidler, sådan som de amerikanske lægemiddelmyndigheder har gjort det med den nyeste behandling af brystkræft. Fremtiden er begyndt Nye typer lægemidler over tid 6 5 Indtægt på medicin Traditionelle produkter Masselægemidler Målrettede behandlinger Genbaseret terapi Figur 1: Skræddersyede lægemidler er på vej, men udviklingen går stadig langsomt. Kilde: IBM. Nr november
6 Danskere vil betale mere for bedre medicin "Ville du være villig til at betale mere for din medicin, hvis den bliver udviklet, så den passer bedre til netop din krop, dvs. effekten forbedres og bivirkningerne reduceres?" Ved ikke Nej, helt sikkert ikke Nej, sandsynligvis ikke 6% 3%6% Ja, sandsynligvis 21% 64% Ja, helt sikkert Figur 2: Næsten ni ud af ti danskere er villige til at betale mere for medicin skræddersyet til den enkelte patient. Kilde: MedicoMonitor, august Det er stadig meget besværligt og omkostningskrævende at vise sammenhængen mellem en test og en sygdom. En mere udbredt anvendelse af tests ligger derfor ikke lige om hjørnet, mener Per Helbo. Forbrugerne er klar Spørgsmålet er, hvor gennembruddet og revolutionen skal komme fra. Hvis hverken myndigheder eller industrien vil føre an, sker udviklingen stadig langsomt og i det små. Meget tyder dog på, at befolkningen er klar til at betale ekstra for en mere effektiv og individualiseret behandling. Claus Møldrup fra Danmarks Farmaceutiske Universitet gennemførte for nogle år siden i samarbejde med Vilstrup Research en spørgeskemaundersøgelse blandt danskere om deres holdning til skræddersyet medicin. Undersøgelsen viste, at 64 pct. af danskerne helt sikkert vil betale mere for at få bedre medicin baseret på farmakogenetik. 21 pct. svarede, at det vil de sandsynligvis. Næsten ni ud af ti er således villige til at betale for en mere effektiv medicin med færre bivirkninger. Se figur 2. Der er ingen tvivl om, at hele test- og screeningsmarkedet vil vokse. Genetik er ikke længere fagre nye verden, men en del af tankegangen allerede nu. Jeg forestiller mig, at der ligger en masse brugbar viden ude i industrien, som bare venter på, at markedet er klar, eller på, at de bliver presset til det. Indtil da høster industrien alt, hvad de kan, på de gamle blockbustere, siger Claus Møldrup. Marianne Kristensen mak@mm.dk Referencer - IBM Business Consulting Studies: Pharma 2010: The Threshold of Innovation, Personalized healthcare The Economist: The Future of Cancer Treatment - Up close, and personal, 16. oktober British Medical Journal: Report calls for better evaluation of pharmacogenetic test (327, 2003), Genetics White paper herald s a revolution in health care (327, 2003), Genetics and the general practitioner (326, 2003), Individual response to treatment: is it a valid assumption (329, 2003), The drugs don t work (327, 2003), Pharmacogenetics - expectations and reality (329, 2004). 34 Nr november 2004
7
Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold
Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF
Læs mereSundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends
Sundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends Region Midtjyllands Megasatsning på erhverv-sundhed Leif Jakobsen Drivkræfter og udviklingstendenser Forventninger Teknologi Sundhedssektoren
Læs merePatienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?
Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.
Læs mereTEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet
TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet VTU S TEKNOLOGISKE FREMSYN! Pilotprojekt med FFL-bevilling til 2004! Formål! At afprøve forskellige former
Læs mereMEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mere1. møde i etisk udvalg for Personlig Medicin
REFERAT 1. møde i etisk udvalg for Personlig Medicin Dato og sted Onsdag 4. oktober 2017 kl. 10.00 12.45 Sundheds og Ældreministeriet, Holbergsgade 6, 1057 København K., Lokale S.27 Dagsorden Punkt Ca.
Læs mereTør du indrømme, du elsker den?
Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd
Læs mereVi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereFarligt? Her er sandheden om smertestillende piller
Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard
Læs merePaneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016
Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs mereHvorfor er det så svært at gå korrekt til lægen med symptomer på kræft?
Hvorfor er det så svært at gå korrekt til lægen med symptomer på kræft? Sara Marie Hebsgaard Offersen Seminar om kræft og patientoplevelser, Store Praksisdag Region Syd, 03.05.19 Forhandling af symptomer
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereEn styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Læs mereNye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet
Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet Danske Patienter og samtlige ledelser i 17 af landets største patientforeninger siger
Læs merePersonlig medicin: En medicinsk revolution eller et medicinsk dilemma? Professor Henrik Ullum Formand for de Lægevidenskabelige Selskaber, LVS
Velkommen til Personlig medicin: En medicinsk revolution eller et medicinsk dilemma? Professor Henrik Ullum Formand for de Lægevidenskabelige Selskaber, LVS Vejen til dansk personlig medicin 5. oktober:
Læs mereRAPPORT #2. Overlæge: Unge tror at iprener og panodiler er ufarlige
RAPPORT #2 Overlæge: Unge tror at iprener og panodiler er ufarlige Læger advarer mod piller, som er skyld i både dødsfald og mange alvorlige sygdomme. Kæmpe plakater og reklamer på nettet opfordrer forbrugerne
Læs mereLinda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5
»Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.
Læs merePrana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,
Læs mereHvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark?
Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark? Kræftens Bekæmpelse Adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen LIF 2. november 2012 Typer af sundhedsforskning Grundforskning
Læs mereMedicinposer til alle i Region Midtjylland
Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Dato: 13.03.19 Henriette Haase Fischer Mail:
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereSTÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereOPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger
OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det
Læs merea Sundhedsforsikringer
Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereBiomarkører (Biomarkers)
https://www.eupati.eu Biomarkører (Biomarkers) Introduktion En biologisk markør er et pålideligt målepunkt, der kan sige noget om en persons helbred eller udviklingen i en sygdom. For eksempel om der er
Læs mereAlternativ behandling dialogen mellem læge og patient
ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereÅrsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen
Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt
Læs mereDEMENS OG TEKNOLOGI. Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle
Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle indsats for demente Tirsdag den 29. maj 2018 Kl. 10 14 på Esbjerg Kommunes
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK
ENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK VISION VI VIL ET LIV UDEN EN UD AF TRE DANSKERE RAMMES AF PÅ ET TIDSPUNKT I DERES LIV TO UD AF TRE BLIVER PÅRØRENDE TIL EN MED VELKOMMEN TIL ENS BEKÆMPELSE MISSION FLERE OVERLEVER
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereGener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt
Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier
Læs mereDet diagnosticerede liv
Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk
Læs mere1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom
29. april 2019 blev en af de største undersøgelser omkring barrierer i behandling af overvægt offentliggjort. Undersøgelsen ses i et perspektiv fra både mennesker der lever med og fra sundhedsprofessionelles
Læs mereVirksomhed 4 pharma september 2015
4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs merehuman first Indsatsområder
human first Indsatsområder 2018-2020 2 Human first Human First er et partnerskab på sundhedsområdet mellem VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet, hvor vi sammen stræber efter
Læs mereKommuner opruster på medicinsikkerhed
6 FARMACI 06 JUNI 2013 Kommuner opruster på medicinsikkerhed Landets kommuner bruger i stigende grad apotekerne til at få styr på medicinsikkerheden på ældre- og socialområdet. Både Kommunernes Landsforening
Læs mereguide Spar en formue på din medcin Se prisforskellen: Oversigt og fakta sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Se prisforskellen: Spar en formue på din medcin 16 sider Oversigt og fakta Dyr medicin INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar en formue på
Læs merea Sundhedsforsikringer
Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer 6 q
Læs mereFOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ORAL MUCOSITIS INFORMATION TIL PATIENTEN
mellinn650 FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ORAL MUCOSITIS mellinn650 INFORMATION TIL PATIENTEN INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 4 TILBEHØR & TEKNISKE DATA 5 ORAL MUCOSITIS 6 VIDENSKABELIG UNDERSØGELSE 7
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research
Læs merePROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København
PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie
Læs mereNatarbejde og brystkræft
Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt
Læs mereAnvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning!
Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning! [Midlertidige data] David Budtz Pedersen PhD!!!!!!!!Søren Brink Larsen! Co-Director & Research Fellow!!!!!!!Research Associate! Humanomics Research
Læs mereEtiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin
Etiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetik, Rigshospitalet og Etisk Råd Etisk Råd pr. 1/6-2019 3 Etisk Råd sekretariat Sekretariatet
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereEn ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.
Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil
Læs mereMarket Access: Aktører og Stakeholders
Market Access: Aktører og Stakeholders Dato: 11.- 13. marts 2014 Sted: Lif Uddannelse, Lersø Parkalle 101, 2100 København Ø Dag 1 tirsdag 11. marts 2014 Kaffe og morgenbrød 09.00 09.30 Velkomst, Introduktion
Læs mereKunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne - UgebrevetA4.dk. WATSON Kunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne
WATSON Kunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne Af Katrine Skov Sørensen Fredag den 16. marts 2018 Patienter på hospitalerne kan vente større opmærksomhed fra lægerne. Ny teknologi
Læs mereDanskernes brug af ny sundhedsteknologi
ANALYSE Danskernes brug af ny sundhedsteknologi I disse år er der stor fokus på nye, innovative sundhedsteknologiske løsninger, som kan hjælpe mennesket i kampen for det sunde liv. Der er efterhånden et
Læs mereØkonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget
5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes
Læs mereGener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling
Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereSUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København
SUNDHED 2010 SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København Lægemiddelindustri foreningen inviterer til debat Danmark er begun stiget af en international stærk sundhedsbranche,
Læs merea Sundhedsforsikringer
Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Industri, råstofindvindinding og forsyningsvirksomhed 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereguide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereKARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.
»Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region
Læs mereGuide: Sandt og falsk om slankekure
Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben
Læs mereÅbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat
Læs mereHvad er fremtiden for internettet?
Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk
Læs mereDet bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark
Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af
Læs mereEr adgang til prædiktiv genetisk testning for Huntingtons Sygdom et problem? Prædiktive tests
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Er adgang til prædiktiv genetisk testning for Huntingtons Sygdom et problem? Er adgang til den
Læs mereForeningen af Speciallæger: Der er mulighed for at forkorte ventelisterne
Side 1 af 5 ƒsundhed Foreningen af Speciallæger: Der er mulighed for at forkorte ventelisterne DEBAT kl. 3:55 1 kommentar DEBAT: Ventetiderne til de audiologiske afdelinger kan reduceres markant, hvis
Læs merePatienternes perspektiv
Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser
Læs mereTelemedicin i Danmark
Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at
Læs mereDansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?
Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere
Læs mereÆldrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi
Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.
Læs mereFORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE
FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240
Læs mereDanmark behandler børneastma ineffektivt
Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,
Læs mereTak for invitationen
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 265 Offentligt Tak for invitationen uden KØBENHAVNS UNIVERSITET Kravene til fremtidens dyrlægeuddannelse edens 3. februar, 2016 Professor Ulla Wewer,
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereGuide: Sådan kvitter du smøgerne
Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05
Læs mereBÆREDYGTIG FORNYELSE. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet,
BÆREDYGTIG FORNYELSE Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, lenet@hum.aau.dk Med ordene fra Brundtlandrapporten fra 1987 er bæredygtighed det, som "skaffer menneskene
Læs mereErfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU
Erfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU Agenda Hvad siger forskningen om effekterne af telehealthcare? Et eksempel
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereAlle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet.
Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet. StressAlliancens plan for et Danmark med mentalt overskud. Enkel vision og vejen vi skal gå. Alle i Danmark skal have overskud
Læs mereKOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK
KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereForskning under»tidlig opsporing af kræft«
Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereRelapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion
Temamøde vedr. spydspidsfunktioner Onsdag 25-5-2015 Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Klinisk og molekylær behandlingsresistent kræftsygdom»blood on the Tracks«. Bob Dylan,
Læs mereMcKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017
McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den
Læs mereMiniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den
Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober
Læs merePatienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W
Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst
Læs meresmart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013
rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook smart cities rens digitale forretningsmodel Program 9.00 Registrering og morgenkaffe 9.30 Velkomst ved Erhvervsstyrelsens direktør,
Læs mereTEMA - patientdreven innovation i EU s 7. rammeprogram om ICT: en skandinaviske vinkel?
hvorfor MODEL kunne FOR de kombineres PATIENTDREVEN? INNOVATION Teknologi vil udvikle og sundhed og gennem - parametrene: to længere praksisforløb implementere og afprøve en innovativ model for, hvorledes
Læs mereAntonigade 4 1106 København K. Telefon 33 32 05 03 Telefax 33 91 05 09. tekno@tekno.dk www.tekno.dk
Antonigade 4 1106 København K Telefon 33 32 05 03 Telefax 33 91 05 09 tekno@tekno.dk www.tekno.dk Farmakogenetikkens fremtid i Danmark Skræddersyet medicin BioForum-konference Fredag den 31. oktober 2003
Læs mere