Åbent Referat. til. Handicaprådet

Transkript

1 Varde Kommune Åbent Referat til Handicaprådet Mødedato: Mandag den 3. juni 2013 Mødetidspunkt: 15:30-17:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2, Bytoften Poul Rosendahl, Erik Buhl Nielsen, Ingvard Ladefoged, Else Marie Fog, Mona Klitgaard, Lotte Christiansen, Erik Rosendahl, John Olesen, Grethe Warming Andersen, Else Thorlund Ingen Else Thorlund

2 Varde Kommune Handicaprådet Indholdsfortegnelse Side 502. Godkendelse af dagsorden Orientering fra formanden Orientering fra andre medlemmer Orientering fra kommunen Drøftelse af Budgetønsker Orientering: Evaluering af kommunalreformen Aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering på sundhedsområdet Udvikling i forebyggelige indlæggelser i Status på sygeplejeklinikkerne Eventuelt Bilagsliste Underskriftsblad Side 548

3 Varde Kommune Handicaprådet Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 2201 Sagsid.: 13/1295 Initialer: elth Åben sag Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Ingen Godkendt. Side 549

4 Varde Kommune Handicaprådet Orientering fra formanden Dok.nr.: 2202 Sagsid.: 13/1295 Initialer: elth Åben sag Sagsfremstilling Orientering fra konference for børn og unge med særlige behov den 29. april i Varde Fritidscenter Rådets årlige deltagelse i KL s Handicap- og Psykiatrikonference den 11. november 2013 i Kolding. Orientering om beslutning i følgende høringssager: o Organisatoriske justeringer o Dispensation vedr. opførelse af campinghytter på Hvidbjerg Strand Feriepark Orientering om evt. aflysning af rådets planlagte møde den 24. juni. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Rådets medlemmer deltager i KL s Handicap- og Psykiatrikonference den 11. november 2013 i Kolding. Erik Buhl er forhindret i at deltage. Mødetidspunkt for rådets møde den 24. juni er flyttet til kl Mødet afsluttes med smørrebrød. Side 550

5 Varde Kommune Handicaprådet Orientering fra andre medlemmer Dok.nr.: 2203 Sagsid.: 13/1295 Initialer: elth Åben sag Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Ingen Else Marie Fog orienterede om, at Krogens pårørende gruppe har afholdt et positivt møde med Esbjerg Kommune om Krogens fremtid. Der kommer læserbrev i avisen fra LEV i næste uge. Sløjfeløb afholdt med stor succes. Side 551

6 Varde Kommune Handicaprådet Orientering fra kommunen Dok.nr.: 2204 Sagsid.: 13/1295 Initialer: elth Åben sag Sagsfremstilling Orientering fra Det Centrale Handicapråds konference d. 13. maj i Odense om Medborgerskab & handicap. Orientering om temaaften Psykiatriloven set fra de pårørendes vinkel torsdag den 6. juni i Frivillighuset, Storegade 25, Varde. Bilag: Plakat og info om tilmelding til temaften den 6. juni i Frivillighuset. Bilag: 1 Åben VS: arr. - Plakat Psykiatriloven set fra de pårørendes vinkel Varde juni 2013[1].pdf 75135/13 Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Endvidere orienterede Erik Buhl om følgende: Politikerne har afholdt møde med Esbjerg Kommune om Krogens fremtid. Afprøvning af forhold for kørestole og handicapbiler på torvet i Varde arrangeret af scleroseforeningen. Foreningen afholder opfølgende møde med direktøren for plan, kultur og teknik den 11. juni. Side 552

7 Varde Kommune Handicaprådet Drøftelse af Budgetønsker 2014 Dok.nr.: 2206 Sagsid.: 13/4259 Initialer: niwi Åben sag Sagsfremstilling Af hensyn til det videre arbejde med budget 2014 fremsættes hermed budgetforslag til indledende drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget. I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2014 og overslagsårene , er der indhentet budgetforslag fra institutionerne på Social- og Sundhedsudvalgets område. Der foreligger omkring 15 driftsønsker og ca. 10 anlægsønsker. Ved redaktionens afslutning arbejdes der videre i bilagene, men den overordnede økonomi fremgår af vedlagte oversigt, ligesom den overordnede idé med forslagene fremgår af de enkelte bilag (med forbehold for redaktionelle samt mindre indholdsmæssige ændringer). Budgetønskerne er for en dels vedkommende indlejret i forslagene til aftalestyring 2014, som vil være udvalget bekendt fra dialogmøder i marts og april måned. Der er driftsønsker for ca. 5 mio. kroner samt anlægsønsker for ca. 14,5 mio. kr. i 2014 samt yderligere 10 mio. kr. i Der er for såvel drift- som anlægsønsker kun mindre forslag til finansiering. De enkelte budgetønsker vil blive gennemgået på mødet, og der lægges op til en drøftelse og foreløbig prioritering af ønskerne. Der vil på Social- og Sundhedsudvalgsmødet den 18. juni blive lejlighed til endelig drøftelse og prioritering. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vil frem til udvalgsmødet den 18. juni 2013, arbejde med at finde forslag til finansiering. Sundhedskonsekvensvurdering Drøftelsen vil ikke afstedkomme konsekvenser for sundheden. De enkelte budgetforslag kan i en vis udstrækning have positive, sundhedsmæssige konsekvenser. Retsgrundlag Styrelsesloven vedr. kommunens økonomiske forvaltning Økonomi Jf. Økonomiudvalgets beslutning 30. januar 2013, skal der anvises finansiering af nye ønsker, samt at tekniske tilretninger ikke kan anvendes til finansiering af nye ønsker. Høring Ældreråd, Handicapråd, Integrationsråd Side 553

8 Varde Kommune Handicaprådet Bilag: 1 Åben Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse - Velfærdsteknologipulje 65845/13 - Budgetansøgning Åben Virksomhedernes Budgetønsker /13 3 Åben Budgetønsker Personalefaciliteter Hybenbo, Årre /13 Hjemmepleje Nord/Øst 4 Åben Budgetønske til Helle Plejecenter 69385/13 5 Åben Budgetønske - Thueslund 69366/13 6 Åben Social og Handicapservice - Ansøgning Budget /13 Sagsbehandlende terapeut 7 Åben Living Lab Varde - Velfærdsteknologiagent - Budgetønske / Åben Sygeplejevirksomheden - Timer til klinisk vejledning 65835/13 9 Åben Sundhedsteamet - Implementering af Sundhedspolitikken 65838/13 10 Åben Social og Handicapservice - Ansøgningsskema Budget /13 11 Åben Handicap Bo og Beskæftigelse - Udvidelse af Skovlunden /13 Ansøgningsskema Budget ønske udvidelse af Skovlunden - Budget Åben Sygeplejevirksomheden - Hygiejnesygeplejerske - Budgetønske 65840/ Åben Sygeplejevirksomheden - Praktiske Procedure i sygeplejen vers /13 14 Åben Sygeplejevirksomheden - Budget I- Pads 65833/13 15 Åben Center Bøgely - Budgetansøgning /13 16 Åben Hjælpemiddeldepotet - Budgetønske /13 17 Åben Center for Sundhedsfremme - Demenskonsulent /13 Ansøgningsskema Budget Åben Hjemmepleje midt/vest - Ansøgningsskema Budget /13 19 Åben Budget Doc. Helbredsmæssig vurdering LF 190 af /13 marts Åben Budgetønske Aflastningstjenesten i Esbjerg 70776/13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter de indkomne budgetønsker med henblik på en eventuel prioritering og efterfølgende høring i de nævnte råd. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Udvalget har drøftet forslag til drift- og anlægsbudget for Materialet sendes til høring i ældre-, handicap- og integrationsråd inden endelig prioritering af ønskerne i udvalgets næste møde. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingrid Lorentzen Rådet har ingen bemærkninger til det fremsendte. Ser frem til høring efter Social og Sundhedsudvalgets prioritering. Side 554

9 Varde Kommune Handicaprådet Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Ingen Budgetønskerne blev taget til efterretning. Rådet høres efter Social og Sundhedsudvalgets prioritering af ønsker den 18. juni. Side 555

10 Varde Kommune Handicaprådet Orientering: Evaluering af kommunalreformen Dok.nr.: 2207 Sagsid.: 13/5213 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Regeringens udvalg til evaluering af kommunalreformen har fremlagt deres endelige rapport. Det er ikke regeringens hensigt med evalueringen at foretage omfattende ændringer i opgavefordelingen mellem stat, kommuner og regioner. Samlet set vurderer evalueringsudvalget, at der med kommunalreformen og den deraf følgende ændrede opgavefordeling er skabt en ramme for en mere robust offentlig sektor. Den faglige og økonomiske bæredygtighed er generelt blevet styrket. Ligeledes er der sket en styrkelse af den politiske styring i kommuner og regioner. Dog finder evalueringsudvalget, at der fortsat består uudnyttede potentialer for både effektiviseringer og kvalitetsudvikling. Nedenfor gennemgås kort nogle af udvalgets væsentligste anbefalinger. For yderligere uddybning af evalueringsrapportens indhold henvises til bilagsnotatet. Sundhedsområdet Det er evalueringsudvalgets overordnede vurdering, at det danske sundhedsvæsen på mange måder er velfungerende efter kommunalreformen. Det konkluderes, at de eksisterende snitfladeproblematikker ikke løses ved flytning af opgaver mellem myndigheder. Der ligger en væsentlig udfordring i praksissektoren særligt alment praksis. Det foreslås derfor at styrke regionernes planlægningskompetence og økonomistyring i forhold til almen praksis. Der konstateres et behov for at mere ensartethed og dermed nationale standarder i aftalerne i forhold til i dag. Derfor foreslås det at basere sig på 5 sundhedsaftaler én i hver region med mulighed for at indarbejde supplerende elementer for den enkelte kommune. Endvidere foreslås nationale indikatorer, der kan styrke grundlaget for monitoreringen af sundhedsaftalerne. Det specialiserede socialområde Med kommunalreformen overtog kommunerne det samlede myndigheds-, finansieringsog forsyningsansvar for det specialiserede socialområde, som tidligere var delt mellem kommuner og amter. Den entydige placering af ansvaret i kommunen understøtter forebyggelse og helhedstænkning i den sociale indsats, blandt andet fordi kommunerne lettere kan sammentænke forskellige indsatser for borgerne. Erfaringerne viser, at kommunerne i stigende grad vælger at hjemtage egne borgere fra specialiserede tilbud i regioner og andre kommuner for i stedet at inkludere dem i tilbud i nærmiljøet. Inklusionen af borgere i lokale tilbud betyder, at kommunerne i højere grad får behov for at indhente specialviden og rådgivningsydelser, så borgere kan modtage specialiserede indsatser, der lokalt er tilpasset deres behov. Tendensen med hjemtagelse af borgere har givet anledning til bekymring for, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad gør brug af specialiseret viden, og at der derfor kan være sket en uhensigtsmæssig afspecialisering af indsatsen. Side 556

11 Varde Kommune Handicaprådet På baggrund af dette vurderer udvalget, at der er behov for øget national overvågning og koordination af udbuddet af højt specialiserede tilbud/indsatser til små og/eller særligt komplekse målgrupper, som kræver et meget stort befolkningsgrundlag. Retsgrundlag Sundhedsloven Lov om Social Service Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Notat - Evaluering af Kommunalreform 43170/13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Rådet bemærker, at det specialiserede socialområdet fortsat er et opmærksomhedspunkt. Side 557

12 Varde Kommune Handicaprådet Aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering på sundhedsområdet 2012 Dok.nr.: 2208 Sagsid.: 13/4867 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Kommunerne har været medfinansierende på sundhedsområdet siden 1. januar Medfinansieringen svarer til ca. 20% af udgifterne til de regionale sundhedsopgaver. Medfinansieringen blev indført for at give incitamenter til i højere grad at bidrage til at begrænse borgernes behov for behandling i det regionale sundhedsvæsen. Det giver samtidig en naturlig anledning til at interessere sig for, hvordan der prioriteres i både det regionale og det kommunale sundhedsvæsen. Der er frem til og med 2011 dels tale om et grundbidrag, som er fastsat på basis af indbyggertal, og dels et aktivitetsbestemt bidrag. Fra 1. januar 2012 er grundbidraget fjernet, og det aktivitetsbestemte bidrag øget. Varde Kommune betaler en fast andel af taksten for somatisk og psykiatrisk behandling, dog med et loft for den maksimale udgift pr. indlæggelse/ydelse. Kommunen er også medfinansierende på genoptræning under indlæggelse samt på honorarer i praksissektoren. Kommunerne betaler 30% af honoraret til speciallæge og ca. 10% af honoraret til egen læge samt øvrige autoriserede sundhedsbehandlere (fysioterapi, tandlæge, kiropraktik, psykologhjælp og fodterapi). Den kommunale finansiering omhandler ambulant specialiseret genoptræning, som foregår på sygehusene og betaling for ophold på hospice samt en obligatorisk plejetakst for færdigbehandlede patienter. Udover medfinansieringen og finansieringen har kommunerne også ansvaret for den vederlagsfri fysioterapi og genoptræning efter udskrivelse fra sygehus. Særlige fokuspunkter: Varde Kommune har overordnet set haft de laveste udgifter til (med)finansiering i 2012 sammenlignet med de øvrige kommuner i regionen. Der er dog fortsat et potentiale for at reducere antallet af somatiske indlæggelser som samtidig er den dyreste post for kommunerne. Når man kigger på indlæggelsesdiagnoserne, er der ikke sket mange bemærkelsesværdige udsving fra 2011 til Der er sket et fald i indlæggelser relateret til kræft, hvilket er en udvikling, der gerne skulle fastholdes og understøttes af den øgede indsats på området, der er iværksat i Endvidere er der i Varde Kommune fokus på uhensigtsmæssige/forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser. En del af disse bør kunne håndteres i Det Nære Sundhedsvæsen, hvor der i 2013 etableres akutfunktion, døgnrehabilitering, styrket KOLindsats samt terapeut- og sygeplejefaglig indsats på plejecentrene. Der er ligeledes planer om at sætte fokus på at forebygge indlæggelser på børneområdet herunder indlæggelser blandt spædbørn som følge af fødeplanen. På den ambulante somatik ligger Varde Kommune lavest, om end der er sket en mindre stigning. Dette skal dog tolkes forsigtigt, da et ambulant besøg normalt er at foretrække frem for en indlæggelse. Der ses en stor stigning i ambulante besøg som følge af komplekse langvarige eller kroniske smerter. Årsager hertil vil blive undersøgt nærmere. Side 558

13 Varde Kommune Handicaprådet Herudover ses mange skadestuebesøg som følge af brud, læsioner og andre skader, der muligvis kunne være håndteret i almen praksis. Endelig er der en stor stigning i kontroller som følge af forskellige diagnoser. I psykiatrien er der sket en stigning på det stationære (indlæggelser) og det ambulante område. Der er sket en stigning både i antallet af personer og i antal ydelser pr. person. Det kan til dels skyldes, at der er tilført flere ressourcer til det psykiatriske område, men det kan ikke forklare hele udviklingen i Varde Kommune. Også denne udvikling vil blive undersøgt nærmere. Da det drejer sig om borgere, der er eller kunne være på arbejdsmarkedet, kan det have store afledte udgifter for kommunen. Der sættes i den kommende tid fokus på vederlagsfri fysioterapi, hvor der bl.a. i højere grad gøres brug af tillæg for særlig tidskrævende patient. Det er et område, som kommunen ikke med de nuværende rammer kan styre, da borgerne henvises i almen praksis. Denne sag skal ses i forbindelse med sagen omkring forebyggelige indlæggelser. AC-medarbejder Mai Sønderby deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering at opgørelsen giver mulighed for at drøfte prioriteringen af indsatserne på sundhedsområdet. Desuden danner rapporten baggrund for et videre analysearbejde af bl.a. udviklingen i de ambulante besøg og udviklingen af aktiviteter i psykiatrien. Sundhedskonsekvensvurdering En målrettet indsats på de områder, hvor der er en stor udgift til (med)finansiering, vurderes at have en væsentlig positiv sundhedskonsekvens. Retsgrundlag Lov om regionernes finansiering Cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet Økonomi Varde Kommune har i 2012 forbrugt 98% af det samlede budget til medfinansiering og finansiering, hvilket giver et restbudget på kr. Fordelingen er, at der er forbrugt 98% af budgettet til aktivitetsbestemt medfinansiering (2,7 mio.kr.) og 62% af budgettet til finansiering af specialiseret genoptræning, hospiceophold og færdigbehandlede patienter (1,2 mio. kr.). Høring - Bilag: 1 Åben Rapport - Aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering på sundhedsområdet /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler udvalget, Side 559

14 Varde Kommune Handicaprådet at indsatserne i Det nære Sundhedsvæsen og generel forebyggelse målrettes de områder, hvor der er de store udgifter, og hvor der er et forebyggelsespotentiale. Det gælder særligt forebyggelse af unødige indlæggelser og genindlæggelser, og at udviklingen på den ambulante somatik og stigningen i psykiatrien, både det stationære og det ambulante, undersøges nærmere. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 560

15 Varde Kommune Handicaprådet Udvikling i forebyggelige indlæggelser i Dok.nr.: 2209 Sagsid.: 13/6660 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling I regeringsaftalen for 2013 mellem regeringen og KL blev det aftalt, at der i sundhedsindsatsen skal være fokus på at kommunerne i højere grad skal aflaste sygehusene gennem en styrket sygeplejeindsats (de færdigbehandlede skal hurtigt hjem, og en styrket faglig indsats skal forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, genindlæggelser og korte indlæggelser), kommunerne skal give kronikerne tilbud og forløb, der styrker deres livskvalitet, men som også reducerer udgifterne på andre velfærdsområder (beskæftigelse, socialområdet, ældreområdet m.v.). Varde Kommune har i den forbindelse iværksat en række tiltag under overskriften Det Nære Sundhedsvæsen, herunder bl.a. akutfunktionen, døgnrehabilitering, styrket KOLindsats samt sygepleje- og terapeutfaglig indsats på kommunens plejecentre. Gennem disse indsatser er hensigten bl.a. at styrke medarbejdernes faglige kompetencer i hele organisationen samt at styrke dokumentation, kommunikation og samarbejde. Et særligt fokus er forebyggelse af unødige indlæggelser og genindlæggelser. Med henblik på at få et godt fundament for at følge udviklingen af de forebyggelige indlæggelser, er vedlagte rapport udarbejdet. Der vil årligt blive fulgt op på denne. Rapporten finder, at de fleste af de forebyggelig indlæggelser i Varde Kommune sker som følge af knoglebrud og luftvejssygdomme. Herudover er der også et vist antal indlæggelser som følge af væskemangel. For de fleste af sygdomsgrupperne ligger antal indlæggelser pr borger 65+ år i Varde Kommune tæt ved regionsgennemsnittet. Dog har Varde Kommune oplevet et fald i indlæggelse pga. luftvejssygdomme og blærebetændelse fra 2011 til Rapporten viser desuden, at en stor del af de forebyggelige indlæggelser finder sted blandt de borgere, som er i kontakt med kommunen. På trods af, at nogle af borgerne eventuelt først kommer i kontakt med hjemmeplejen og/eller sygeplejen efter en indlæggelse, giver det god mening at øge kvaliteten i indsatsen på plejecentrene, i hjemmeplejen og i sygeplejen. Blandt de borgere, som kommunen er i kontakt med, er der en del genindlæggelser. Nogle af disse vil umiddelbart kunne forebygges gennem en øget opmærksomhed på f.eks. kost, korrekt medicinindtag og faldforebyggelse. Det arbejde er der taget hul på. Sygeplejen skal tættere på borgernes hverdag og hjem. Det betyder, at sygeplejerskerne; både rutesygeplejerskerne og akutfunktionen i Sygeplejen; i højere grad skal samarbejde med hjemmeplejen og plejecentrene. Samarbejdet har via fælles mål, koordinering, relationer og videndeling fokus på at forebygge, at borgere bliver indlægningstruede, at handle når borgere er indlægningstruede samt at skabe alternativer til en indlæggelse for borgere, hvor en specialiseret sygehusbehandling ikke er nødvendig. Desuden er der iværksat en styrket KOL-indsats hvor der dels fokuseres på forebyggelse af rygestart samt rygestop og rehabilitering der gerne skulle forebygge at KOL opstår og Side 561

16 Varde Kommune Handicaprådet dermed reducere indlæggelser på lang sigt. Herudover sættes fokus på koordinering og formidling af kommunens tilbud til borgere med KOL. I Varde Kommune var der i 2012 knap 600 forebyggelig indlæggelser. Heraf er nogle af borgerne ikke i kontakt med kommunen i forvejen og nogle af indlæggelserne er ikke reelt forebyggelige. Da antallet er ældre er stigende vil antallet af forebyggelige indlæggelser, alt andet lige, også stige. Så det er væsentligt at have fokus på forebyggelige indlæggelser, men det kan ikke stå alene. Nyfødte genindlægges i stigende grad, formentlig som følge af, at familierne udskrives til eget hjem tidligere i dag end for få år siden. Her har kommunen handlemuligheder gennem sundhedsplejen, og en styrkelse af svangre- og barselsomsorgen er da også et punkt i Regeringens nye sundhedsudspil fra maj Herudover er der med den fleks- og førtidspensionsreform fokus på rehabilitering af borgere, der har barrierer/begrænsninger i forhold til at indgå på arbejdsmarkedet. Der kan både være tale om psykiske og fysiske problemstillinger men fælles for dem er, at det drejer sig om yngre borgere og det har store menneskelige og økonomiske omkostninger. Det er begge områder, der vil blive fulgt fremadrettet. Forvaltningens vurdering Rapporten, som indeholder data forud for en målrettet indsats med Det Nære Sundhedsvæsen, kan medvirke til at understøtte arbejdet med at udvikle kvaliteten i bl.a. ældreplejen, sygeplejen og på træningsområdet, ligesom den kan danne grundlag for beslutninger omkring justering eller styrkelse af indsatserne. Desuden kan den anvendes som opfølgning på en konkret indsats. Det er forvaltningens vurdering, at der skal sikres en målrettet indsats for at forebygge at borgerne unødvendig indlæggelses på baggrund af luftvejsgener, knoglebrud og væskemangel. Desuden er der behov for yderligere analyser, herunder en inddeling af indlæggelser på de enkelte plejecentre/hjemmeplejeområder eller en journalaudit, hvor detaljerne omkring handlingsmønstre mv. i et forløb tydeliggøres. Sundhedskonsekvensvurdering Ved at monitorere (følge) de forebyggelige indlæggelser samt ved en styrket og fokuseret indsats på de områder, hvor der er potentiale for forbedring, vil det være muligt målrettet at iværksætte forebyggelses- og rehabiliteringsinitiativer og dermed også styrke folkesundheden. Retsgrundlag Sundhedsloven, Serviceloven Økonomi Initiativerne afholdes inden for den eksisterende ramme og udviklingen følges i forbindelse med monitoreringen (overvågningen) af medfinansieringen og finansieringen på sundhedsområdet Høring Ingen Side 562

17 Varde Kommune Handicaprådet Bilag: 1 Åben Forebyggelige indlæggelser /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler udvalget, at der arbejdes videre med at forebygge unødvendige indlæggelser, inden for diagnosegrupperne luftvejssygdomme, knoglebrud og væskemangel, og at der ønskes udarbejdet yderligere analyser om genindlæggelser af nyfødte og af indlæggelsesmønsteret blandt borgere, der indgår i det rehabiliterende team. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 563

18 Varde Kommune Handicaprådet Status på sygeplejeklinikkerne Dok.nr.: 2210 Sagsid.: 10/6226 Initialer: rarm Åben sag Sagsfremstilling Med sparekatalog 2012 blev det besluttet at oprette sygeplejeklinikker i Ølgod og Oksbøl fra 1. januar 2012 og i Varde fra 1. september Sygeplejeklinikkerne er et tilbud til borgere i Varde Kommune, der enten selv eller ved hjælp fra pårørende kan møde op i en af de tre sygeplejeklinikker. Målgruppen er borgere, der er bevilget en sygeplejeindsats jf. Varde Kommunes indsatskatalog, som efter en lægefaglig eller sygeplejefaglig vurdering kan benytte klinikken, og som bor inden for 2-3 km fra klinikken. Praksis har dog vist, at den faglige vurdering vejer tungere end afstanden, og derfor rekrutteres også borgere, der bor længere væk fra klinikken. Sne og dårligt føre kan dog betyde, at nogle borgere kan have svært ved at komme til klinikken på trods af, at de er i målgruppen. Af nedenstående tabel ses, at sygeplejeklinikken i Varde har i det seneste halve år, siden etableringen 1. sept. 2012, haft planlagte sygeplejeindsatser svarende til 290 timer og 25 minutter. I gennemsnit er det godt 11 timer i ugen. Oksbøl sygeplejeklinik har det seneste år, siden 1. marts 2012, haft planlagte sygeplejeindsatser svarende til 146 timer og 6 minutter, i gennemsnit knap 3 timer i ugen, mens klinikken i Ølgod i samme periode har haft planlagte sygeplejeindsatser svarende til 109 timer og 10 minutter, i gennemsnit omkring 2 timer i ugen. Klinikken i Varde by har lettest ved at fylde klinik-tiderne op, men ingen steder sidder der sygeplejersker og venter på patienter. Ved pauser mellem klinikbesøgene tages besøg i nærområdet, og herudover er der mellem hver borgerkontakt på klinikken oprydning, rengøring og dokumentation samt materialer, der skal klargøres til næste patient. Klinikken i Oksbøl betjener foruden kommunens egne borgere også turister ved Vestkysten. Sygeplejeklinik Varde ( )* Sygeplejeklinik Oksbøl ( ) Sygeplejeklinik Ølgod ( ) Viden og Udvikling 1: Ernæring 0:10 0:15 - Udskillelse af affaldsstoffer 2:25 0:41 4:05 Respiration og cirkulation Medicin 105:20 47:40 28:10 Smerte og sanseindtryk 0: Hud, slimhinder og sår 173:00 84:25 73:55 Måling/undersøgelse 0:50 5:10 1:30 Terminal pleje 0: Omsorg 5:50 7:00 - Projekt KOL Akut sygepleje 0:15 0:55 1:30 Sygeplejeindsats total 290:25 146:06 109:10 * Der er tale om et halvt år for sygeplejeklinikken i Vardes vedkommende, mens de to andre er for et helt år. Side 564

19 Varde Kommune Handicaprådet Alle indsatser i klinikkerne er omfattet af Indsatskatalog for Sygepleje. Det drejer sig fx om: sårpleje, medicindosering, blodsukkermåling og blærekateterskift. Nedenstående tabel indeholder en mere detaljeret oversigt over, hvilke ydelser det drejer sig om. Det ses af tabellen, at de ydelser, der primært udføres i klinikken, ligger under medicin samt hud, slimhinder og sår. Det dækker helt overvejende over sårskift, samt hudproblemer og eksembehandling. Klinikkerne i Oksbøl og Varde opfylder behovene for regulerbart leje og regulerbar vask til sårpleje mm. Forvaltningens vurdering Det er vurderingen, at klinikkerne er startet godt op, og at de borgere, der benytter klinikkerne, er tilfredse med løsningen også i de tilfælde hvor det kræver overtalelse at tage imod tilbuddet. Der arbejdes med at optimere klinikkerne og få flere borgere ind her. Det kræver dog fortsat ledelsesmæssig bevågenhed. Sundhedskonsekvensvurdering Sygeplejeklinikkerne er i sig selv af sundhedsfremmende karakter og styrker desuden borgernes egenomsorg og mestring. Samtidig er de i tråd med den rehabiliterende tankegang i Varde Kommune. Retsgrundlag Lov om hjemmesygepleje, Sundhedsloven kap 38 og 119 Økonomi Der blev i 2011 afsat kr. til etablering af 3 sygeplejeklinikker (anlæg). Driften på hjemmesygeplejen blev fra 2012 nedsat med kr. som følge af en forventet besparelse på både sygeplejerskernes tid og på kørselsudgifter. Der ydes ikke kørselsgodtgørelse til sygeplejeklinikkerne. Høring - Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der fortsat arbejdes på at optimere sygeplejeklinikkerne, og at der ønskes udarbejdet konkrete forslag til initiativer, hvorved klinikkerne markedsføres mhp på øget anvendelse. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Erhardt Jull Anbefalingen blev godkendt. Side 565

20 Varde Kommune Handicaprådet Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 566

21 Varde Kommune Handicaprådet Eventuelt Dok.nr.: 2205 Sagsid.: 13/1295 Initialer: elth Åben sag Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Ingen Mona Klitgaard efterlyser harmonisering af serviceniveau i botilbud i Varde Kommune. Side 567

22 Varde Kommune Handicaprådet Bilagsliste 505. Orientering fra kommunen 1. VS: arr. - Plakat Psykiatriloven set fra de pårørendes vinkel Varde juni 2013[1].pdf (75135/13) 506. Drøftelse af Budgetønsker Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse - Velfærdsteknologipulje - Budgetansøgning (65845/13) 2. Virksomhedernes Budgetønsker (65841/13) 3. Budgetønsker Personalefaciliteter Hybenbo, Årre - Hjemmepleje Nord/Øst (69389/13) 4. Budgetønske til Helle Plejecenter (69385/13) 5. Budgetønske - Thueslund (69366/13) 6. Social og Handicapservice - Ansøgning Budget Sagsbehandlende terapeut (65827/13) 7. Living Lab Varde - Velfærdsteknologiagent - Budgetønske (65844/13) 8. Sygeplejevirksomheden - Timer til klinisk vejledning (65835/13) 9. Sundhedsteamet - Implementering af Sundhedspolitikken (65838/13) 10. Social og Handicapservice - Ansøgningsskema Budget (65804/13) 11. Handicap Bo og Beskæftigelse - Udvidelse af Skovlunden - Ansøgningsskema Budget ønske udvidelse af Skovlunden - Budget (65800/13) 12. Sygeplejevirksomheden - Hygiejnesygeplejerske - Budgetønske (65840/13) 13. Sygeplejevirksomheden - Praktiske Procedure i sygeplejen vers 2 (65834/13) 14. Sygeplejevirksomheden - Budget I- Pads (65833/13) 15. Center Bøgely - Budgetansøgning 2014 (65819/13) 16. Hjælpemiddeldepotet - Budgetønske (65793/13) 17. Center for Sundhedsfremme - Demenskonsulent - Ansøgningsskema Budget (65797/13) 18. Hjemmepleje midt/vest - Ansøgningsskema Budget (65628/13) 19. Budget Doc. Helbredsmæssig vurdering LF 190 af 8. marts 2013 (65378/13) 20. Budgetønske Aflastningstjenesten i Esbjerg (70776/13) 507. Orientering: Evaluering af kommunalreformen 1. Notat - Evaluering af Kommunalreform (43170/13) 508. Aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering på sundhedsområdet Rapport - Aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering på sundhedsområdet 2012 (42638/13) 509. Udvikling i forebyggelige indlæggelser i Forebyggelige indlæggelser (57703/13) Side 568

23 Varde Kommune Handicaprådet Underskriftsblad Poul Rosendahl Erik Buhl Nielsen Ingvard Ladefoged Else Marie Fog Mona Klitgaard Lotte Christiansen Erik Rosendahl John Olesen Grethe Warming Andersen Else Thorlund Side 569

24 Bilag: VS: arr. - Plakat Psykiatriloven set fra de pårørendes vinkel Varde juni 2013[1].pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 75135/13

25 Psykiatriloven set fra de pårørendes vinkel Torsdag den 6. juni 2013 I de seneste årtier er pårørende i stigende grad blevet anerkendt som en essentiel brik i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom, og derfor er der også i lovgivningen i større omfang end før givet mulighed for f.eks. at tale med pårørende og at inddrage disse før, under og efter behandlingen. Temaaftenen sætter fokus på det at være pårørende i forbindelse med et behandlingsforløb i det psykiatriske behandlingssystem. Juridisk specialkonsulent Ulla Wernberg-Møller vil indledningsvist fortælle om de juridiske rammer for pårørendes rettigheder i kontakten med psykiatrien, og vil med udgangspunkt i lovgivningen lægge op til en afmystificering af barrierer og grænser og i stedet sætte fokus på muligheder og forventningsafstemning. Ebbe Henningsen, Landsformand for Bedre Psykiatri fortæller om, hvordan det opleves at være pårørende i psykiatrien i dag, med de paradokser og udfordringer, der kan være forbundet med det. Sted: Frivillighuset, Storegade 25, Varde Tid: Alle er velkomne, arrangementet er gratis. Tilmelding til PsykInfo Region Syddanmark på telefon eller på Arrangør: PsykInfo Esbjerg - Ribe og Bedre Psykiatri Varde

26 Bilag: Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse - Velfærdsteknologipulje - Budgetansøgning Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 65845/13

27 Social og Sundhed Dato 02. maj 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Form(kryds) Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Navn: Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse Titel: Udvidelse af Velfærdsteknologipulje Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: Anlæg: Imødekomme et stigende behov for afprøvning af Velfærdsteknologi samt støtte den innovationskultur der følger i kølvandet på de velfærdsteknologiske projekter. Velfærdsteknologipuljen er en tværgående pulje og har således ydet støtte til flere virksomheder under Social- og Sundhedsudvalget. Indføring af velfærdsteknologiske løsninger vil bidrage til at imødegå et fremtidigt stigende udgiftsbehov som følge af, at der bliver flere ældre. Øge puljen fra i dag til Navnlig projekter på det telemedicinske område forventes at afstedkomme store ansøgningsbeløb. Etablering Drift Anlæg 1/2

28 2/2

29 Bilag: Virksomhedernes Budgetønsker Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 65841/13

30 Virksomhedernes forslag til budget 2014 Virksomhed Forslag nr. Udvalg for Social og Sundhed Virksomhedernes forslag til budget Drift doknr Tekst Dok.nr. Budgetforslag Forslag til finansiering Kommentar Hjælpemiddeldep Nyt låsesystem intet otet 1 Center for Demenskonsulent intet Sundhedsfremme 2 Vedtages forslag driftsønske 1B (kun allerede monterede låse indkøbes) vil driftudgiften være 0,- Finansieringen findes på Social og Visitatorstilling besparelser på ældreområdet Handicapservice 3 (visiteret tid vs. Faktisk tid) Center Bøgely 4 Styrkelse af efterforsorgen (støtte i egen bolig) intet Social og Handicapservice 5 Sagsbehandlende terapeut intet Sygeplejen 6 Hygiejnesygeplejerske intet Sundhedsteamet 7 Implementering af Sundhedspolitikken Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse 8 Der bruges meget tid på udbud. Hertil kommer udviklingen i sygehusvæsenet, der stiller øgede krav til hurtig sagsbehandling Velfærdsteknologipulje intet Puljen udvides fra i dag til Living Lab Varde 9 Ansættelse af Velfærdsteknologimedarbejder intet Staben Social Der tilføres DUT midler til Sundhedskonsulent til brug for det rehabiliterende Sundhed og Rehabiliterende team ialt med kr. team beskæftigelse 10 0,90/22 mio kr Aflastningstjenest en i Esbjerg 11 Aflastningstjenesten modtog i Ansøgning om supplerende midler til drift Disse midler må ikke anvendes til drift. I alt Note 1) - Oplagt at anvende DUT-midler (og derfor adm. priot). mn politisk prioritering om vi skal bruge mere

31 Virksomhedernes forslag til anlægsbudget 2013 Virksomhedernes forslag til budget Anlæg Virksomhed Forslag nr. Tekst Dok.nr. Budgetforslag Forslag til finansiering Kommentarer Hjælpemiddeldepot Forslag om køb af monterede låse (100 Nyt låsesystem intet et stk) samt nye låse (600 stk.) til udrulning 1A i hele Varde kommune (se forslag 1B) Hjælpemiddeldepot Forslag om køb af monterede låse (100 Nyt låsesystem Intet et 1B stk). (Se forslag 1A) Handicap Bo og Beskæftigelse Udvidelse af Skovlunden Intet Sygeplejevirksomh eden Lokaler Tistrup/Ølgod 3 Kommer Lejeudgift Sygeplejevirksomh eden 4 Praktiske Procedure i Sygeplejen intet Se genpart til drift på drift-arket Centerområde Midt 5 Lokaler Tistrup/Ølgod Kommer Centerområde Midt Nedlæggelse af otte plejeboliger og ombygning til kommunale servicearealer på Helle plejecenter Hjemmepleje Nord/ Øst 7 Personalefaciliteter, Hybenbo Årre Staben Social, Sundhed og Renovering af hovedbygning på Beskæftigelse 8 Ældreboligcentret, Thueslund, Alslev Living Lab Varde Opførelse af indgangsparti samt 9 parkering Baunbo 10 Kommer Midlerne til finansiering kommer fra vedligeholdelseskonto samt tidligere afsatte budgetbeløb Det samlede beløb ( ) er fordelt over to budgetår. Der er mulighed for, at realisere allerede fra 2014 finansieres delvist gennem opsparede midler i virksomheden dok I alt

32 Bilag: Budgetønsker Personalefaciliteter Hybenbo, Årre - Hjemmepleje Nord/Øst Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 69389/13

33 Social og Sundhed Dato 28. februar 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Navn: Hjemmeplejen Nord/øst Titel: Personalefaciliteter Hybenbo, Årre. Form(kryds) Budgetudvidelse: Budgetomplacering: Anlæg: Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Formålet er efter omorganiseringen af Hybenbo og Solhøj til ældreboligcentre, at samle personalet fra Sognelunden og Hybenbo på Hybenbo. Efter flytningen fra Sognelunden til Hybenbo har der været pladsproblemer samt manglende omklædnings- og gruppefaciliteter og kontor til teamleder. En tilbygning til Hybenbo kræver større ændringer, hvor en tilbygning til Skovhuset, som ligger ved siden af Hybenbo vil være at foretrække, da arealet omkring Skovhuset giver mulighed for en tilbygning. Tilbygning til Skovhuset omfatter omklædning- og toiletfaciliteter på 31 m2 samt personalerum, depot og gang på 41 m2 i alt 72 m2. Til dagligt vil der møde personaler ind Etablering Drift Øvrigt 13/62755 Anlæg kr. finansieres af virksomhedens opsparede midler. 1/2

34 Bilag dok nr 13/ / /2

35 Bilag: Budgetønske til Helle Plejecenter Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 69385/13

36 Social og Sundhed Dato 28. februar 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Navn: Centerområde Midt. Titel: Nedlæggelse af otte plejeboliger og ombygning til kommunale servicearealer på Helle plejecenter. Form(kryds) Budgetudvidelse: Budgetomplacering: Anlæg: Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Byrådet har tidligere besluttet at nedlægge 8 almene boliger på Helle plejecenter. Arealer herfra anvendes til kommunale servicearealer hvorved Helle plejecenter fremstår som tidssvarende. Nedlæggelse af otte plejeboliger, herunder indfrielse af lån. I de nedlagte boliger etableres personalefaciliteter til damer og herre i alt 55 medarbejdere. Herudover etableres fest-/mødelokaler samt garderobeog toiletfaciliteter til 100 brugere. Samtidig foretages der en renovering af fællesrum og køkken i Violen, vaskeri, modtagerkøkken, nye køkkenelementer i fællesarealer i Åen, Milen og Viben. Der etableres kontorfaciliteter i Åen, Mi len og Violen. På centret er der et værksted, der benyttes meget af centrets brugere. Værkstedet er utidssvarende og en renovering vil andrage ca kr. Ved at gøre værkstedet tidssvarende vil man på centret have et tilbud, som der ikke er på andre centre. Til inventar afsættes kr. 1/2

37 Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Etablering Drift Anlæg Renovering boligarealerne på kr. finansieres af opsparede midler fra vedligeholdelseskontoen. Den resterende del på kr. finansieres af tidligere afsatte budgetbeløb på 5 mio. kr. i 2015 og Realiseringen kan i princippet allerede foregå fra / / /2

38 Bilag: Budgetønske - Thueslund Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 69366/13

39 Social og Sundhed Dato 28. februar 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Navn: Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse Titel: Renovering af hovedbygningen på Ældreboligcentret Thueslund, Alslev. Form(kryds) Budgetudvidelse: Budgetomplacering: Anlæg: Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering I forbindelse med en ændring af plejecentret Thueslund til Ældreboligcentret Thueslund er der ledige ældreboliger, som skyldes boligens størrelse og manglende køkkenfaciliteter. Det skal bemærkes, at boligerne ejes af Varde boligadministration. Varde Boligadministration foreslår en helhedsplan med en ombygning af de eksisterende boliger fra 13 til 11 boliger med støtte fra Landsbyggefonden. Hovedbygningen renoveres med henblik på anvendelse af områdets foreninger m.m. og benævnes foreningshotel. I renoveringen indgår nye lofter, veluxvinduer, renovering af toilet, maler- og elarbejde samt etablering af ny elevator fra loft til kælder. Etablering Drift Anlæg , Renovering af boligdelen finansieres via Landsbyggefonden. 1/2

40 Øvrigt Bilag dok nr 13/ / / / /2

41 Bilag: Social og Handicapservice - Ansøgning Budget Sagsbehandlende terapeut Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 65827/13

42 Social og Sundhed Dato 30/4-13 Dok.nr Sagsnr Ref. anga Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Navn: Social- og Handicapservice, team Hjælpemidler Titel: Sagsbehandlende terapeut Form(kryds) Budgetudvidelse: x Budgetomplacering: Anlæg: Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Team Hjælpemidler er bemandet med 9 medarbejdere. Der er kommet flere nye opgaver til: Meget tidskrævende opgaver i form af deltagelse i udarbejdelse af udbudsmateriale på henholdsvis genbrugs-og kropsbårne hjælpemidler sammen med andre kommuner. Deltage i projekterne Det nære sundhedsvæsen med der kan forudses afgrænsningsproblematikker i forhold til hjælpemiddelområdet. Behov for koordinering, opfølgning instruktion og undervisning i brug af dyre tryksårsforebyggende hjælpemidler. Den nuværende organisering stiller krav om øget koordinering og opfølgning for at sikre at hjælpemidlerne kommer retur til depot; når de ikke længere er nødvendige. Herudover er der behov for et kompetenceløft i form af undervisning af plejepersonalet i brugen af hjælpemidlerne især på plejecentrene. Øget koordinering og antal sager omkring velfærdsteknologiske hjælpemidler. Øget faglighed omkring sagsbehandling af kropsbårne hjælpemidler Sikre helhed i sagsbehandlingsdelen styrke opfølgning af bevilling Bevare den politisk godkendte sagsbehandlingstid på genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning, samt give øget kvalitet i sagsbehandlingen omkring tryksårsforebyggende hjælpemidler. Samtidig give mulighed for at kunne deltage i nødvendige projektarbejder og udbud. 1/2

43 Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Etablering Drift , , , ,- Anlæg 2/2

44 Bilag: Living Lab Varde - Velfærdsteknologiagent - Budgetønske Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 65844/13

45 Social og Sundhed Dato 02. maj 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Form(kryds) Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Navn: Living Lab Varde Titel: Ansættelse af Velfærdsteknologimedarbejder Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: Anlæg: Målet med en egentlig Velfærdsteknologimedarbejder (VTM), er et styrket strategisk fokus i Varde Kommunes velfærdsteknologiske satsning. VTM skal styrke kompetencerne indenfor Velfærdsteknologi, skal arbejde med målrettet indhentning af viden og knowhow, skal arbejde med medarbejderne og brugerne og oplære dem i teknologierne, samt forestå implementeringen af VT-projekter. Ansættelse af en person der besidder de rette kompetencer til at varetage en mangesidet opgave. Hertil kommer udgifter ifbm. Kurser, konferencer og uddannelser, der vil være væsentlige for at medarbejderen er opdateret på seneste udvikling på området. Etablering Drift Anlæg 1/2

46 Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr 2/2

47 Bilag: Sygeplejevirksomheden - Timer til klinisk vejledning Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 65835/13

48 Social og Sundhed Dato 25 april 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. RARM Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene DOK nr: Form(kryds) Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Sygeplejen Titel: Klinisk undervisning Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: Anlæg: At sygeplejerskeområdet fortsat kan godkendes som klinisk uddannelsessted for sygeplejerskestuderende. At sygeplejeområdet bliver i stand til at uddanne et øget antal sygeplejerskestuderende på baggrund af en ændrede dimensionering. Den ændrede dimensionering er udregnet efter indbyggertal i kommunen. For at leve op til uddannelsesordningen og læringsmålene på sygeplejerske studiet skal Varde kommune varetage den kliniske undervisning af et øget antal studerende. Øgningen sker overvejende i 6 modul ( halvvejs i studiet) hvor læringsmålene fra centralt hold vurderes til en højere grad af målopfyldelse i kommunerne end i regionen. Den ændrede dimensionering betyder at Varde kommune skal modtage 31 studerende pr år fra 2014 mod tidligere 20 studerende pr år. Den estimerede timeforbrug pr studerende er i gennemsnit 96 timer pr år. Den øgede udgift er således 11 gange 96 timer = 1056 timer Etablerin g Drift Anlæg Oplæg til Kvalitetsstandard for klinisk undervisning Doc / 12 1/2

49 2/2

50 Bilag: Sundhedsteamet - Implementering af Sundhedspolitikken Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 65838/13

51 Social og Sundhed Dato 19. marts 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. SAMO Budgetønske til budget 2014 og overslagsårene Sundhedsteamet Titel Kirsten Myrup Implementering af sundhedspolitikken Form(kryds) Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: X Anlæg: Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Der ønskes afsat midler til implementering af den nye sundhedspolitik Det forventes, at der igangsættes nye initiativer i forbindelse med implementeringen af sundhedspolitikken. Samtidig indgår implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker som en del af implementeringen af den nye sundhedspolitik. Både nye initiativer og implementering af sundhedsstyrelsens anbefalinger forventes i flere tilfælde at kræve tilførsel af midler til de ansvarlige enheder. Ved på forhånd at afsætte midler til implementeringen af den nye sundhedspolitik gives mulighed for at igangsætte nye tiltag på tværs uden den forsinkelse, det vil give, hvis udgifterne først skal indregnes i driften i en kommende budgetperiode. I forbindelse med implementeringen af den nye sundhedspolitik herunder Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker ønskes midler til at igangsætte de forskellige indsatser i handleplanerne. Initiativerne vil være afhængige af, hvilke strategier der fokuseres på under sundhedspolitikken. Initiativerne vil siden kunne lægges ind under den almindelige drift. Midlerne vil også kunne dække eventuelle engangsomkostninger i forbindelse med etablering og opstart. Midlerne administreres af programstyregruppen. Etablerin g Drift Anlæg Den eksisterende sundhedspulje er på kr. årligt. Denne pulje foreslås nedlagt og pengene overført til implementering af den nye sundhedspolitik. Øvrigt Bilag dok nr Alle virksomheder i Varde Kommune vil kunne få fordel af en forbedret folkesundhed. Samtidig har alle dele af Varde Kommunes administration og virksomheder gennem programstyregruppen indflydelse på sundhedspolitikken og anvendelsen af midlerne til implementering. 1/1

52 Bilag: Social og Handicapservice - Ansøgningsskema Budget Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 65804/13

53 Social og Sundhed Dato 28. februar 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Form(kryds) Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Navn: Social- og Handicapservice, team Visitation. Titel: Visitatorstilling Budgetudvidelse: x Budgetomplacering: Anlæg: Flere opgaver og en samtidig reduktion af bemandingen af Visitationen har medført en uholdbar situation. Det foreslås derfor, at den berammede reduktion af en fuldtidsstilling i 2014 ikke effektueres. En del af finansieringen af stillingen kan findes via besparelser på ældreområdet, idet 1/3 af stillingen kan anvendes til at kontrollere, om visiteret tid svarer overens med faktisk leveret tid i Frit valg. Team Visitation har frem til august 2012 været bemandet med 12 fuldtidsstillinger. Teamet er nu/bliver reduceret med en fuldtidsstilling pr. august 2012 samt en fuldtidsstilling pr. 1. januar 2014 (finansiering af procent besparelsen i 2013). Visitationen har fået nye opgaver til i form af administratorfunktion af nyt Avaleo IT-omsorgssystem. Der er desuden krav om, at Visitationen deltager i projekterne fra Det nære Sundhedsvæsen i forhold til at udvikle projekterne, levere data til evaluering samt finde finansiering til projekterne via besparelser på Frit Valgs området. Konsekvens ved ikke at bevilge stillingen vil være: Manglende mulighed for kontrolfunktion Ikke mulighed for at indgå i kvalificering af Det nære Sundhedsvæsen, samt effektuere besparelser på Frit Valgs området, der skal finansiere dele af Det Nære Sundhedsvæsen Ikke mulighed for at varetage administratorfunktion af nyt ITomsorgssystem. Opgaven vil i stedet skulle varetages af Staben. 1/2

54 Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Bibeholdelse af den nuværende bemanding i team Visitation, således det er muligt at indfri forventningerne til Det Nære Sundhedsvæsen, sikre at allerede udpegede besparelser på ældreområdet effektueres samt sikre vedligeholdelse af det nye IT-omsorgssystem. Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Etablerin g Drift Netto Anlæg Udgiften til stillingen er på kr. årligt. Til gengæld opnås der en besparelse på kr. årligt til Frit Valg. Nettoudgiften er derfor kr. årligt. 2/2

55 Bilag: Handicap Bo og Beskæftigelse - Udvidelse af Skovlunden - Ansøgningsskema Budget ønske udvidelse af Skovlunden - Budget Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 65800/13

56 Social og Sundhed Dato 28. februar 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Dok nr: Sagsnr Navn: Handicap Bo og Beskæftigelse Titel: Behovsanalyse med henblik på udvidelse af Skovlunden Opførelse af anneks til Skovlunden i Varde Overslagspris med tillægspris Form(kryds) Budgetudvidelse: Budgetomplacering: Anlæg: x Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) At skabe de nødvendige fysiske rammer for kommende STU elever og samværs- og aktivitets tilbud. Der har de sidste par år været en øget tilgang af brugere i beskæftigelsen Skovlunden. Årsagen til det øgede antal brugere skyldes blandt andet, at der har været et ønske om at kunne tilbyde egne borgere beskæftigelse i Varde Kommune, samt ønsket om at tilbyde de svageste STU elever et tilbud på Skovlunden i Varde. I samarbejde med Myndighedsafdelingen er der på baggrund af (kendte) børn i VK med svære handicap, udarbejdet en prognose for antal STU elever samt efterfølgende samværs- og aktivitetsbehov for denne målgruppe i perioden se dok.nr At etablere en tilbygning/anneks på Skovlunden til Servicegruppen. Se dok nr Og derved at skabe mulighed for at etablere en stille afdeling til de svageste borgere i Servicegruppens nuværende lokaler. Fordele: At servicegruppen forbliver i lokalområdet, hvor deres arbejdsopgaver foregår, og hvor mange borgere opretholder en selvstændighed, idet de kan transportere sig selv til og fra Skovlunden. Desuden kan servicegruppen fortsat gøre brug af de veletablerede og egnede udendørsfaciliteter på Skovlunden som f.eks. produktion af brænde, 1/2

57 Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr opbevaring og vedligeholdelse af maskinparken. Det vil være en driftmæssig økonomisk udgift, hvis Servicegruppen skal fra flytte matriklen, idet fleksibiliteten dermed ikke kan bevares ved f.eks. personale fravær. Dette løses oftest ved hjælp af assistance fra en anden gruppe. At vi viderebringer den faglige viden, teknologisk, kommunikationsmæssigt fra STU til samværs- og aktivitetstilbuddet ved at have begge tilbud i et hus. Etablering Drift Anlæg , /2

58 Bilag: Sygeplejevirksomheden - Hygiejnesygeplejerske - Budgetønsk e Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 65840/13

59 Social og Sundhed Dato 25. april 2013 Dok.nr /13 Sagsnr. 13/4259 Ref. KABI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Navn: Sygeplejen DOK nr: Titel: Hygiejnesygeplejerske Form(kryds) Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: Anlæg: Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Der ønskes afsat midler til at ansætte en sygeplejerske 32 timer om ugen til at varetage hygiejneområdet i Varde Kommune. Formålet er at styrke hygiejneindsatsen i Varde Kommune og dermed reducere spredningen af smitsomme sygdomme. Hygiejnesygeplejersken skal vejlede og rådgive på tværs af hele organisationen, og være med til at styrke samarbejdet omkring hygiejne internt i kommunen samt med almen praksis og sygehus. Samarbejdet internt omfatter både børn- og ungeområdet (herunder daginstitutioner, skoler og sundhedsplejen), ældre- og specialområdet (herunder Frit Valg, plejecentre og Handicap- og Botilbud), Kultur og Fritid (herunder kommunens haller) samt HR m.v. Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Funktionen som hygiejnesygeplejerske ansættes på lige fod med sygeplejevirksomhedens øvrige speciale sygeplejersker, hvor specialet er en del af sygeplejerskens virksomhedsområde. Varde Kommune får derved adgang til hygiejnekompetencer på diplomniveau, der bl.a. kan bistå med udarbejdelse af hygiejnestrategi, handleplaner og hygiejniske retningslinjer. Hygiejnesygeplejerskens hovedopgave bliver at være tovholder på organisering, planlægning, udvikling, formidling, samarbejde og monitorering af hygiejneområdet i kommunen. Løn 32 timer: kr. 3 Diplommoduller: kr. Arbejdsplads; PC, telefon mv.: kr. Etablering Drift Anlæg /2

60 Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Projektplan for etablering af hygiejneorganisering i kommune er under udarbejdelse doknr. følger 2/2

61 Bilag: Sygeplejevirksomheden - Praktiske Procedure i sygeplejen vers 2 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 65834/13

62 Social og Sundhed Dato 25 april 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. RRM Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Navn: Sygeplejen Titel: PPS -Praktiske Procedure i Sygeplejen- Implementering af velfærdsteknologi der kan anvendes på hele sundheds-, ældre og specielområdet. Form(kryds) Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: Anlæg: Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt At implementering af PPS understøtter den politiske udmelding om at anvendelse af velfærdsteknologi er et indsatsområde. At sikre et ensartet tilbud om sygepleje til borgere i Varde kommune, der bygger på høj ensartet kvalitet i alle sygeplejeindsatser, hvor metoder er forankret i faglig opdateret viden. At ens praktiske procedurer anvendes af plejepersonale i hele Varde kommune, på tværs af områder og institutioner, og skabe ensartet høj kvalitet i alle sygeplejeindsatser. At den høje faglige kvalitet understøtter sundhedsfaglig kompetenceudvikling, vidensdeling og læring, der bygger på den sidste nye opdaterede viden. Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Varde kommune står over for mange nye sundhedsfaglige opgaver og en stor udfordring med at udvikle og holde sundhedsfaglige vejledninger opdaterede. Praktiske Procedure i Sygeplejen fremover PPS- bygger på nyeste viden og forskning, samt anbefalinger fra Kliniske Retningslinjer og understøtter krav fra Den Danske Kvalitets Model. PPS opdateres en gang årligt og er internet baseret. 1/2

63 PPS har gode visuelle illustrationer, der lægger op til E-læring. PPS kan tilrettes lokale ønsker, feks de hygiejniske retningslinjer, og kan bruges som ledelses værkstøj i faglige diskussioner, samt i faglige drøftelser og undervisningssituationer sygeplejersker/ plejepersonale og studerende imellem, til gavn for borgerne. PPS anvendes af andre kommuner og sygeplejeskoler. Økonomi Etablering (startomkostninge r, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Etablering Drift Anlæg Anslået kr Pristilbud Doc: Oplæringsmodul samt bistand til tekninsk implementering Derudover kommer implementeringsudgifter i kommunen /2

64 Bilag: Sygeplejevirksomheden - Budget I- Pads Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 65833/13

65 Social og Sundhed Dato 28. februar 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. RARM Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Form(kryds) Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Navn: Sygeplejen Titel: I-Pads til alle sygeplejersker Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: At understøtte det politiske udvalgs udmeldelse om at velfærdsteknologi er et indsatsområde. Anlæg: At velfærdsteknologi, her i form af I-Pads, anvendes som en naturlig del af hverdagen, hvor data altid er til rådighed, der hvor man har brug for det. At I-Pads anvendes som en naturlig del af hverdagen til dokumentation, kommunikation med læger og sygehuse i borgernes eget hjem, opslagsværk for faglige procedurer, registrering af f.eks. udlån fra depoterne, kommunikations værktøj der kan anvendes på passende tider, således forstyrrende telefonopkald undgås.. Der søges om 60 I-Pads. Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Etablerin g Drift Anlæg 1/2

66 Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr 2/2

67 Bilag: Center Bøgely - Budgetansøgning 2014 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 65819/13

68 Social og Sundhed Dato 28. februar 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Navn: Center Bøgely Titel: Styrkelse af efterforsorgen (støtte i egen bolig) Form(kryds) Budgetudvidelse:x Budgetomplacering: Anlæg: Center Bøgely ønsker at styrke den socialfaglige indsats (Efterforsorg), så vi bedre kan fastholde borgeren i egen bolig, når de flytter ud fra institutionen - og hermed reducere antallet af genindskrivninger. Et af hjemløsestrategiens vigtigste formål er netop at nedbringe opholdslængden på 110 institutioner i Danmark. Ophold på 110 institutioner bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne støtte. Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Center Bøgely arbejder målrettet på at gøre borgerne parate til udflytning, men et er botræning i beskyttede rammer noget andet er den første sårbare tid i eget hjem. Mange føler stor ensomhed og så bliver alkohol igen den ven man ikke har. I den første tid er den nødvendige støtte således altafgørende for at kunne fastholde borgeren i egen bolig. En styrket efterforsorg vil betyde at vi kan yde en sammenhængende indsats fra institutionen og videre ud i egen bolig alternativt må vi slippe borgeren i døråbningen. Center Bøgely har 5 socialfaglige medarbejdere ansat til at dække alle ugens 7 dage (Hverdagene kl. 21 og weekend kl. 19) på institutionen, og da projekt Eget Hjem stopper den 31. juli 2013, er muligheder for at yde efterforsorg, stort set ikke eksisterende. Øvrige 110 institutioner i Danmark har et efterforsorgstilbud, med støtte op til 12 1/2

69 måneder efter fraflytning, og da der ydes 50 % statsrefusion, er det en begrænset udgift for respektive kommuner (andel borgere indskrevet). Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr En styrkelse af efterforsorgen vil desuden med stor sandsynligvis reducere Varde Center Bøgely ønsker en opnormering svarende til 2 årsværk, så det er muligt at fastholde et tilbud om efterforsorg. I den forbindelse vil vi anvende CTI metoden, som har været afprøvet i Hjemløsestrategien, og som der er evidens for virker indenfor 110 området. Metoden implementeres også på en del andre 110 institutioner. Etablering Drift Anlæg Driftsudgiften er udspecificeret i dokument Tallene er fremskrevet med 0,3 % i /2

70 Bilag: Hjælpemiddeldepotet - Budgetønske Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 65793/13

71 Social og Sundhed Dato 02. maj 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Form(kryds) Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Navn: Hjælpemiddeldepotet Titel: Nyt låsesystem Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: Anlæg: X Anskaffelser i forbindelse med etablering af nyt låsesystem i hjemmeplejen. Systemet skal dels lette opgaven omkring adminstration af låse i borgers eget hjem, så hjemmeplejen kan få let adgang til hjemmet. Dels skal tiltaget sikre, at der ikke er nøgler i omløb, som kan give uvedkommende adgang til borgers hjem. Anlæg: Antal nye låse 600 stk. á 3000,- = ,- Allerede opsatte låse 100 stk. á 1000,- = Akut nøgleboks 20 stk. a ca. 7000,- = ,- Prisen på de 3000,- er listepris så der vil måske være lidt at hente i forbindelse med et udbud. Med i de 700 stk. er også de 100 stk. vi har i projektet dem forventes ikke vi skal give fuld pris for. Prisen på akut nøgleboksen er en anslået pris, da den er under udarbejdelse. Drift: 27 timer a 175,- x 52 uger = ,- pr. år. Bil: Leasing 35000,- 1/2

72 Vægtafgift 3500,- Forsikring 2500,- Diesel 465 stk. a 50 km. = km. : 15 km/l = 1550 l x 10 kr./l = 15500,- Samlet drift udgifter: , , , , ,- = ,- pr år. Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr En kort beskrivelse af forholdene: I dag kan chaufførerne have nøglebokse med på deres normale ture, da det ikke tager ret lang tid at opsætte en nøgleboks. Ved det nye system er det ikke en mulighed, da chaufførerne så ikke ville kunne nå at få afleveret alle hjælpemidler. Derfor vil det være nødvendigt med en ændring at de nuværende arbejdsgange. Der vil derfor være behov for en ekstra bil til denne opgave, udgifterne til dette er et skøn. Til sammen ligning kan nævnes at en lokal låse smed tager 420,- pr. time, hvilket vil løbe op i ,- pr år der til kommer kørsel på 4 kr. x km. = 93016,- I alt , ,- =441406,- pr år. Etablering Drift , , , ,- Anlæg ,- 2/2

73 Bilag: Center for Sundhedsfremme - Demenskonsulent - Ansøgningsskema Budget Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 65797/13

74 - Social og Sundhed Dato 28. februar 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Navn: Center for Sundhedsfremme Titel: demenskonsulent Form(kryds) Budgetudvidelse: x Budgetomplacering: Anlæg: Formål I samarbejde med lederne fra ældreområdet og med baggrund i den reviderede demensstrategi ansøges der om en udvidelse af demenskonsulentfunktionen på 30 timer ugentlig. Demenskonsulent stilling hvor fokus er på samarbejdet mellem borger/pårørende/personale. Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt En øget kapacitet af demenskonsulenter for at følge med det stigende antal demente De demensramte borgeres tilstand forværres ved samtidig anden sygdom, indlæggelse og behandling og pleje bliver en endnu mere kompleks opgave for såvel personale som pårørende. Også demensramte borgere bliver udskrevet så hurtigt som muligt, med store udfordringer til følge for pårørende og ældreområdets personale. Medvirke til at forebygge konfliktsituationer i familierne i samarbejde med personale og borgere. Forbedre vejledningen til personalet så det løfter fra at gælde den enkelte situation til at kunne anvendes mere generelt. Forebygge eller begrænse antallet af sygdomme hos pårørende, ved en tidlig indsats. Videreudvikle begrebet pårørendegrupper, således at flere ægtefæller, har 1/3

75 mulighed for at deltage, finde styrke og danne netværk i dette. Fortsat fokus på udvikling/nytænkning. Her tænkes på de projekter, der fortsat gerne skulle sættes i gang, for til stadighed, at forbedre de dementes vilkår i Varde Kommune. Samarbejdet med frivillige og bred offentlig information er også et udviklings punkt Baggrund Antallet af demensramte borgere er stigende, det anslås at mere end 20% af alle over 85 vil få en demenssygdom (kilde national handlingsplan for demensindsatsen) Demenskonsulenterne i Varde kommune har kontakt til ca. 410 demensramte og deres familier, hvoraf lidt over halvdelen bor i eget hjem. Det betyder også kontakt til minimum 410 pårørende. Pårørende, som bliver omsorgsgivere for deres ægtefæller, er i risiko for at udvikle depressioner, fysiske sygdomme, stres og selv blive demente. Der ligger derfor en opgave i at forbygge disse helbredsproblemer hos de pårørende. Både den demensramte, pårørende og personale vil i fremtiden møde flere og flere borgere der udover at have en demenssygdom også har medicinske sygdomme som kræver indlæggelse og efterfølgende behandling, det betyder den medicinske patient også er den demensramte, hvilket medfører stigende kompleksitet i plejen af den demensramte. Demenskonsulenterne i Varde arbejder ud fra demensstrategien og de nationale anbefalinger. Indsatserne er såvel på borgerplan med hjemmebesøg, undervisning af borgere, pårørende og personale, demenscafe, demensklubber, frivillige, supervisionsforløb ved komplekse plejesituationer mm. Efterspørgslen er stigende i forhold til en indsats hvor relationerne ikke fungerer Formålet med forslaget går ud på at konsulenterne der kan indgå i tværgående forløb sammen med personale og borgere/pårørende og sammen få skabt forudsætninger for det gode forløb. Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Demenskonsulent stilling hvor fokus er på samarbejdet mellem borger/pårørende/personale Etablering ,00 Drift Anlæg /3

76 Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Da indsatsen og dens effekter ligger i ældreområdet er der ikke fra Center for Sundhedsfremme nogen form for besparelsesmuligheder/finansieringsmuligheder. For ældreområdet er det en budgetudvidelse, i det de leverer visiterede ydelser og denne indsats kan medføre et fald i visiterede ydelser. Set ud fra et samlet kommunalt synspunkt er indsatsen forebyggende både i forhold til livskvalitet for demensramte og deres pårørende og forventes at kunne medvirke til at udgifterne på området ikke eskalerer for stærkt. 3/3

77 Bilag: Hjemmepleje midt/vest - Ansøgningsskema Budget Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 65628/13

78 Social og Sundhed Dato 28. februar 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Form(kryds) Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Navn: Hjemmeplejen Midt / Vest Titel: Sygeplejerske opkvalificering af faglig kompetence i Hjemmeplejen Midt / Vest Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: Anlæg: Formålet er at skabe og fastholde læring internt i virksomheden bl.a. via sidemandsoplæring og uddannelse. Mål: At virksomheden udvikler de nødvendige fagkompetencer i forhold til det politiske serviceniveau og kommende udfordringer (opgaveglidning, det nære Sundhedsvæsen m.m.). Henvisning til aftalestyring 2014: At der i Hjemmeplejen Midt / Vest ansættes en / flere sygeplejersker, der med sin kompetence kan formidle og udvikle øvrige ansatte fagligt via den formelle og uformelle læring. Hjemmeplejen Midt / Vest har igennem de sidste år oplevet en tiltagende kompleksitet, der stiller store krav til en øget opkvalificering. En intern sygeplejerske vil kunne undervise og vidensdele i konkrete plejesituationer, til gavn for både personale og borgere. Scenarie 1: Ansættelse af en sygeplejerske der sikrer faglig kompetenceudvikling på tværs af Hjemmeplejen Midt /Vest. Merudgift svarende til en fuldtidsansat sygeplejerske ca kr. 1/2

79 Scenarie 2: Omkonvertering af en SSA under hver af de fire teamledere til sygeplejerskestillinger i alt 4 sygeplejersker. Funktionen tænkes delt imellem virksomhedens nuværende sundhedsydelser og faglig kompetenceudvikling - internt i grupperne og på tværs i Hjemmeplejen Midt/Vest. Merudgift svarende til differencen imellem SSA og sygeplejerske lønniveauet, samt en difference i ATA-tiden. (ændres fra 70 % ATA til 50 % ATA) Differencen mellem en sygeplejestilling og en SSA stilling er ca og merudgiften er derfor svarende til senarie 1 Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Etablerin g Drift Anlæg Beløbet kan ikke financierers indenfor eget budget, idet Hjemmepleje Midt / Vest er direkte ressourceafregnet. Øvrigt Bilag dok nr 2/2

80 Bilag: Budget Doc. Helbredsmæssig vurdering LF 190 af 8. marts 2013 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 65378/13

81 Social og Sundhed Dato 2. maj 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. PIMN Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene DOK nr: Psykiatri og Voksenservice Titel: Helbredsmæssig vurdering af ny ankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Form(kryds) Budgetudvidelse: x Budgetomplacering: Anlæg: Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifik t Formål For at forebygge senere alvorligere sygdomstilstande, langvarige indlæggelser, risiko for smitte til borgere og ansatte samt langvarig offentlig forsørgelse er der behov for, at såvel flygtninge som familiesammenførte til flygtninge bliver lægeligt screenet ved ankomsten. Budget 2013 Byrådet tilførte ved budget 2013 kr til lægevurderinger til nyankomne flygtningefamilier og familiesammenførte til flygtninge. Lovforslag 190 Med Varde Kommunes lægescreeninger som model har regeringen fremsat lovforslag om helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge m.v. 15 d Lovforslaget er i øjeblikket i udvalg. Lovforslaget indeholder ligeledes tilbud om en integrationsplan samt udpegning af en Koordinerende borgerforvaltning for Integration. For øjeblikket varetages den helbredsmæssige screening af Sundhedsplejen. Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostnin ger, f.eks. kursusvirksomh ed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Den lægelige vurdering skal omfatte en samtale med og en helbredsundersøgelse af udlændingen med henblik på en lægefaglig vurdering af udlændingens fysiske og psykiske helbredstilstand og en lægefaglig vurdering af, om der er behov for videre helbredsmæssig udredning eller behandling. Nærmere beskrivelse af lovforslaget fremgår af Dok.nr Etablering Drift Anlæg Finansieres via DUT-midlernes Lov- og cirkulæreprogram, hvor det forventes at DUT kompensationen tilføres området (p.t. kr årligt) 1/2

82 Øvrigt Bilag dok nr Dok.nr : Procedure for Varde Kommunes nuværende helbredsmæssige vurdering Dok.nr : Status på sundhedsscreening pr. 3. maj /2

83 Bilag: Budgetønske Aflastningstjenesten i Esbjerg Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 70776/13

84 Social og Sundhed Dato 14. maj 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. NIWI Budgetønske/budgetreduktion til budget 2014 og overslagsårene Skemaet skal bruges til ensartet formulering af forslag til budgetønsker/budgetreduktioner til 2014 og overslagsårene for Udvalget for Social og Sundhed, samt Arbejdsmarked og Integration jf. budgetcyklus. Det er meningen at nedenstående beskrivelse ikke fylder mere end 1-2 sider. Herudover kan der henvises til bilag. I praksis bruger I denne skabelon, gemmer som nyt dokument med et nyt sigende navn og sender til niwi@varde.dk Beløb under kr ,- indgår i den almindelige drift. Virksomhed DOK nr: Form(kryds) Formål (Formålet med forslaget hvad vil vi opnå) Herunder om der er tale om et fælles initiativ på tværs af virksomheder eller noget virksomhedsspecifikt Navn: Aflastningstjenesten i Esbjerg Titel: Midler til drift Budgetudvidelse: X Budgetomplacering: Anlæg: De frivillige i Aflastningstjenesten i Varde yder en indsats med følgende opgaver: Aflastning i hjemmene Vågetjeneste Frivillige på Hospice Sydvestjylland Frivillige på plejecentre (gå klub, værksted, sang og musik, hygge, hjælp i forbindelse arrangementer) Sorggruppe Besøgstjeneste hos psykisk syge De frivillige i Aflastningstjenesten er "ansatte" efter et længerevarende interview og har underskrevet tavshedserklæring og afleveret en straffeattest. Aflastningstjenesten sikrer gennem uddannelse og interne møder, at de frivillige bliver klædt på til opgaverne. Aflastningstjenesten i Varde har i 2012 ydet 3243 frivillig timer, hvortil kommer timer til kursus og møder m.m. Frivillige fra Varde deltager også i værtsfunktionen på Hospice Sydvestjylland, hvor der i alt i 2012 er ydet 5547 frivillig timer af frivillige fra Varde og Esbjerg. Aflastningstjenesten i Esbjerg Varde har to lønnede medarbejdere, dels en leder på fuld tid, dels en administrator med 25 timer månedligt. Aflastningstjenesten er derudover i færd med at etablere yderligere en stilling (på deltid) som hjælpekoordinator til varetagelse af rekruttering og fastholdelse af frivillige på plejecentrene. 1/2

85 Indhold Hvad går forslaget ud på? (Kort beskrivelse) Økonomi Etablering (startomkostninger, f.eks. kursusvirksomhed, indkøb mv.) Løbende drift Anlæg Forslag til finansiering Øvrigt Bilag dok nr Aflastningstjenesten har i 2013 fået tilsagn om fra Esbjerg Kommune og fra Varde Kommune. Med Esbjerg Kommune er der indgået en samarbejdsaftale imellem Aflastningstjenesten og Esbjerg Kommune (Socialudvalget), hvor der er aftalt forpligtelser, succeskriterier m.m. Samarbejdsaften laves med bevillinger over ,- kr. Vi vil foreslå, at der indgås en lignende aftale imellem Aflastningstjenesten og Varde Kommune og vil foreslå, at bidraget fra Varde Kommune øges, således, at Varde Kommune yder i alt næste år og således at størstedelen af beløbet er et fast afsat beløb, som kan yde organisationen en vis form for sikkerhed. Etablering Drift Anlæg /2

86 Bilag: Notat - Evaluering af Kommunalreform Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 43170/13

87 Evaluering af kommunalreformen Overordnet Regeringen har ønsket at evaluere kommunalreformen. Det fremgår af kommissoriet for evalueringen, at det ikke er hensigten at foretage omfattende ændringer i opgavefordelingen mellem stat, kommuner og regioner. Samlet set vurderer evalueringsudvalget, at der med kommunalreformen og den deraf følgende ændrede opgavefordeling er skabt en ramme for en mere robust offentlig sektor. Den faglige og økonomiske bæredygtighed er generelt blevet styrket. Ligeledes er der sket en styrkelse af den politiske styring i kommuner og regioner. Dog finder evalueringsudvalget, at der fortsat består uudnyttede potentialer for både effektiviseringer og kvalitetsudvikling. Sundhedsområdet Det er evalueringsudvalgets overordnede vurdering, at det danske sundhedsvæsen på mange måder er velfungerende efter kommunalreformen. Det konkluderes, at de eksisterende snitfladeproblematikker ikke løses ved flytning af opgaver mellem myndigheder. Almen praksis Der ligger en væsentlig udfordring i praksissektoren særligt alment praksis. Der er tale om manglende integration af almen praksis i sundhedsindsatsen og problematikker i forhold til samarbejdsaftalerne overfor overenskomsterne i almen praksis bl.a. i forhold til samarbejde om patientforløb. Det foreslås derfor at styrke regionernes planlægningskompetence og økonomistyring i forhold til almen praksis. Økonomi Honoreringssystemerne i sundhedsvæsenet har i dag ikke elementer, der tilskynder tilstrækkeligt til fokus på kvalitet og sammenhængende forløb. Udvalget for Bedre Incitamenter i Sundhedsvæsenet arbejder pt. med bl.a. takststyring i forhold til rammestyring og de heraf afledte incitaments og styringsimplikationer. Sundhedsaftaler Der konstateres et behov for at styrke fælleselementet i aftalerne i forhold til i dag. Derfor foreslås det, at basere sig på 5 sundhedsaftaler én i hver region med mulighed for at indarbejde supplerende elementer for den enkelte kommune. Der er behov for at videreudvikle de obligatoriske indsatsområder, så der fastsættes nye indsatsområder med fokus på den stigende kronikerudfordring, patientrettet forebyggelse og sundheds-it. De nuværende sæt af fælles indikatorer er ikke dækkende i kommunal og almen praksis, og udgør derfor ikke et tilstrækkeligt grundlag for styrket monitorering af effekten af sundhedsaftalerne og et kvalificeret grundlag for dialog om udvikling af samarbejdet mellem aftaleparterne. Der er derfor behov for at styrke opfølgningsdelen ved at: Side 1 af 7

88 Udvikle nationale indikatorer for sundhedsaftalernes obligatoriske indsatsområder med fokus på tværsektorielle patientforløb, monitorering og årlige offentliggørelser af data. Regioner og kommuner forpligtes til blandt andet med afsæt i de nationale indikatorer at opstille konkrete målsætninger for samarbejdet på sundhedsområdet og de enkelte indsatsområder og til løbende at følge op på disse. Sundhedskoordinationsudvalget skal en gang årligt gennemgå sundhedsaftalen og vurdere behovet for at revidere aftalens indhold. Sundheds-it Der er i de nuværende samarbejdsstrukturer et potentiale for yderligere udbredelse og anvendelse af eksisterende it løsninger, der kan understøtte en mere effektiv opgaveløsning og sammenhængende patientforløb. Der er behov for, at regioner og kommuner fastsætter indikatorer og målsætninger for brugen af relevante it-systemer i den daglige opgaveløsning. Det foreslås, at indsatsen i almen praksis og i kommuner for at få Fælles Medicinkort fuldt udrullet og ibrugtaget opprioriteres, herunder at der fastsættes en forpligtende dato for fuld udrulning af Fælles Medicinkort i kommunerne, og at der i 2013 etableres samarbejdsmodeller mellem alle parter med henblik på at sikre ensartet og koordineret implementering. Den patientrettede forebyggelse og opfølgende indsats Beregninger fra udvalgsarbejdet vedrørende potentiale for forbedret forebyggelse fra juni 2012 indikerer, at der med en fokuseret forebyggelsesindsats i kommunerne kan være et potentiale for at nedbringe det regionale sundhedsforbrug. Brug for øget klarhed omkring, hvem der gør hvad. I særlig grad er ansvarsafgrænsningen mellem almen praksis og kommuner uklar, idet begge varetager forebyggende opgaver. Det foreslås, at information om sygehusenes og kommunernes patientrettede forebyggelsestilbud gøres tilgængelig for alle aktører i sundhedsvæsenet med henblik på at sikre borgerne det rette tilbud og undgå etablering af parallelle tilbud. Kommunikationen mellem sygehus, praktiserende læge, vagtlæge og hjemmesygepleje omkring indlæggelse og udskrivning er til tider mangelfuld. Det organisatoriske setup kan være en udfordring i forhold til at sikre en tidlig indsats eksempelvis adskillelsen af hjemmesygeplejen og hjemmeplejen. Det anbefales, at kommuner og regioner arbejder med organisatoriske modeller, der understøtter patientforløb på tværs af sektorer, samt at udarbejdelse af forløbsprogrammerne indgår i sundhedsaftalerne herunder opfølgning og monitorering og bedre mulighed for informationsudveksling. Det foreslås, at der i den enkelte kommune sikres en bedre sammenhæng i den kommunale opgaveløsning med henblik på at styrke fagligheden og skabe en mere fleksibel varetagelse af opgaver i patientens eget hjem. Der er ikke samme tradition for registrering, dokumentation og evidensbaseret tilgang i kommunerne som i praksissektoren og sygehusvæsenet. Mangel på data vanskeliggør monitorering af effekterne af sundhedsaftaler, forløbsprogrammer og andre indsatser. Det foreslås derfor, at der sker en registrering og dokumentation af den patientrettede forebyggelse på en systematisk og let tilgængelig måde. Det giver et bedre grundlag for at målrette indsatsen på forebyggelsesområdet, blandt andet gennem styrket information om aktivitet og kvalitet i f.eks. hjemmesygeplejen. Side 2 af 7

89 Udvalget foreslår desuden, at der i regi af Incitamentsudvalget overvejes et mere forløbsbaseret fokus i afregningen i forhold til forløb for kronikere og ældre medicinske patienter frem for pr. indlæggelse/kontakt. Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Kommunalreformen betød, at kommunerne nu har myndigheds og finansieringsansvar for den almene såvel som den specialiserede ambulante genoptræning efter udskrivning. Det vurderes, at kommunikationen mellem sygehus og kommune om patientens genoptræningsbehov kan forbedres. Det foreslås, at der udvikles et værktøj til stratificering af patienter med de mere og mindre komplekse almene genoptræningsbehov. Stratificeringsværktøjet skal anvendes til at målrette tilbuddene til patienter med særlig komplekse behov. For patienter med mindre komplekse genoptræningsbehov er der således grundlag for at forenkle kommunikationen mellem sygehuse og kommune i forbindelse med genoptræningsplanerne. Disse grupper har kommunerne en bred erfaring med og kan håndtere ganske uproblematisk. I forhold til patienter med meget komplekse almene gentræningsbehov skal stratificeringen danne grundlag for en række tiltag til styrkelse af indsatsen. De skal understøtte kommunerne i at inddrage relevante faglige kompetencer i indsatsen, og at indsatsen iværksættes i rette tid. Udvalget anbefaler herudover, at monitoreringen på hele genoptræningsområdet styrkes, herunder af ventetider, antal og indsatser samt de dermed forbundne udgifter i kommunerne. Det foreslås: En styrkelse af sygehusenes kompetence til at beskrive genoptræningsbehovet for gruppen af patienter med meget omfattende og komplekse genoptræningsbehov, jf. sundhedslovens 84. At Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Socialstyrelsen, KL og Danske Regioner udarbejder visitationsretningslinjer i forhold til personer med meget komplekse genoptrænings og rehabiliteringsbehov. At de centrale myndigheder (Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen mfl.) i samarbejde med regioner og kommuner kan udarbejde fælles sundhedsfaglige kvalitetskriterier for den specialiserede indsats i forhold til f.eks. faglighed og bæredygtighed i tilbuddene for patienter med de mest komplekse genoptræningsbehov. At udvide den landsdækkende oversigt (Tilbudsportalen) over tilbud efter den sociale lovgivning til også at omfatte tilbud efter anden lovgivning. Det specialiserede socialområde Med kommunalreformen overtog kommunerne det samlede myndigheds, finansierings og forsyningsansvar for det specialiserede socialområde, som tidligere var delt mellem kommuner og amter. Den entydige placering af ansvaret i kommunen understøtter forebyggelse og helhedstænkning i den sociale indsats, blandt andet fordi kommunerne lettere kan sammentænke forskellige indsatser for borgerne. Side 3 af 7

90 Understøttelse af den specialiserede sociale indsats Erfaringerne viser, at kommunerne i stigende grad vælger at hjemtage egne borgere fra specialiserede tilbud i regioner og andre kommuner for i stedet at inkludere dem i tilbud i nærmiljøet. Inklusionen af borgere i lokale tilbud betyder, at kommunerne i højere grad får behov for at indhente specialviden og rådgivningsydelser, så borgere kan modtage specialiserede indsatser, der lokalt er tilpasset deres behov. Tendensen med hjemtagelse af borgere har givet anledning til bekymring for, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad gør brug af specialiseret viden, og at der derfor kan være sket en uhensigtsmæssig afspecialisering af indsatsen. På baggrund af ovenstående vurderer udvalget, at der er behov for øget national overvågning og koordination af udbuddet af højt specialiserede tilbud/indsatser til små og/eller særligt komplekse målgrupper, som kræver et meget stort befolkningsgrundlag. Udvalget anbefaler derfor, at etablere en ny koordinationsstruktur på nationalt niveau for den mest specialiserede sociale indsats, så det sikres, at de fornødne tilbud er til rådighed for alle kommuner. Koordinationsstrukturen indebærer samlet set en styrket faglig planlægning på det specialiserede socialområde med respekt for de forhold, der gør sig gældende på området. Anbefalingen om etablering af national koordinationsstruktur (figur 6.1) indebærer, at der etableres en overbygning til rammeaftalerne med følgende elementer: o Central udmelding: Socialstyrelsen får kompetence til at komme med en central udmelding om målgrupper og/eller særlige indsatser, hvor det vurderes, at der er behov for øget koordination eller planlægning mellem kommunerne for at sikre og videreudvikle specialiseret viden. Udmeldingen kan omfatte højt specialiserede indsatser målrettet små målgrupper og/eller målgrupper med komplekse problemstillinger. o Kvalifikation af udmelding: Den centrale udmelding fastlægges og kvalificeres ved, at Socialstyrelsen forud for udmeldingen indgår i en faglig dialog med kommunalbestyrelserne om deres løsningsforslag og regionerne, hvor det er relevant. o Kommunalbestyrelsernes behandling af den centrale udmelding: I udgangspunktet er det op til kommunalbestyrelserne i hver region selv, og hvis relevant i dialog med regionen, at beslutte, hvordan de vil tilrettelægge og organisere indsatsen i forhold til de udmeldte målgrupper/indsatser, og hvor indsatsen skal udvikles/sikres. o Afrapportering til Socialstyrelsen: For hver region afrapporterer kommunalbestyrelserne i fællesskab til Socialstyrelsen, hvordan de vil tilrettelægge og organisere indsatsen på de centralt udmeldte områder. Afrapporteringerne fremsendes til Socialstyrelsen i forbindelse med rammeaftalerne. Udgangspunktet for Socialstyrelsens behandling af kommunalbestyrelsernes afrapporteringer er en dialogbaseret tilbagemelding, hvor Socialstyrelsen går i dialog med kommunalbestyrelserne om de anviste løsninger mhp. at vurdere, hvorvidt initiativerne er tilstrækkelige. Dette forudsætter imidlertid, at kommunerne påtager sig ansvaret for at sikre udbuddet af specialiserede tilbud. Socialstyrelsen har derfor ikke nogen reaktionsmuligheder, hvis kommunernes løsningsforslag vurderes at være faglig utilstrækkelige. På baggrund af dette, kan det overvejes at give Socialstyrelsen supplerende beføjelser i forhold til at påvirke kommunernes løsninger: o Call in: Socialstyrelsen kan få beføjelse til at anmode kommunerne om at foretage en fornyet behandling af afrapporteringerne, såfremt de ikke vurderes at være fagligt tilstrækkelige. Side 4 af 7

91 Muligheden ville skulle tages i anvendelse, hvis dialogen med kommunalbestyrelserne ikke i sig selv sikrer en optimal løsning. Pålæg af driftsansvar: Social og Integrationsministeren kan få beføjelse til at pålægge en kommune eller region et driftsansvar og dermed fastlægge en bestemt tilbudsstruktur på et område. Beføjelsen vil fx kunne anvendes i forhold til at pålægge en kommune eller region at etablere et konkret tilbud på et område hvor Socialstyrelsen identificerer et behov for en ekstraordinær indsats, der ikke bliver løftet. Herudover anbefaler udvalget, at kommunerne får øget fleksibilitet til lokalt at finde den finansieringsmodel, der vurderes mest hensigtsmæssig, og dermed fravige takstreglerne for de specialiserede tilbud. Ved at kommunerne selv kan bestemme finansieringsløsninger tilpasset de konkrete situationer, sikres dynamikken på det specialiserede socialområde samtidig med, at den enkelte kommunes økonomiske risiko ved at oprette eller udvikle specialiserede tilbud mindskes. Udvalget foreslår følgende muligheder til at skabe øget fleksibilitet i finansieringen: o Abonnementsordninger: Kommunen køber en generel trækningsret frem for et konkret afsat antal ydelser/pladser i tilbuddet. Modellen minder om objektiv finansiering, men med den fordel, at ingen kommune tvinges ind i ordningen. Tilbuddet vil kunne benyttes af øvrige kommuner via takstbetaling. o Forpligtende købsaftaler: Kommunerne garanterer i samarbejdet for betaling af et bestemt antal pladser i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre, hvilket giver sikkerhed for en basisindtægt for driftsherre. o Delt finansieringsansvar: Indebærer et tværgående samarbejde, hvor én kommune eller region påtager sig at drive et tilbud, mens andre kommuner i fællesskab forpligter sig til at tage del i driftsansvaret, fx ved at påtage sig et finansieringsansvar i forbindelse med såvel oprettelse som eventuel lukning. Dette forudsætter, at en kommune kan bidrage til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunen selv er driftsherre, og uden at finansieringen sker som en takstbaseret afregning pr. købt plads/ydelse. o Lettelser i etableringsomkostningerne: Der kan gives mulighed for at yde et etableringstilskud til driftsherrer, der påtager sig opgaven med at etablere og drive et meget specialiseret tilbud for en meget afgrænset målgruppe. Placering af tilbud Udvalget har identificeret udfordringer ved den nuværende struktur, hvor kommunerne løbende kan vælge at overtage regionale tilbud. For det første afspejler den nuværende fordeling af tilbud mellem kommuner og regioner en række lokale hensyn og prioriteringer, men er ikke resultatet af en samlet overvejelse af, hvor det er mest hensigtsmæssigt at placere opgaven med at drive bestemte typer af tilbud. For det andet bevirker det forhold, at de regionale tilbud hvert år kan overtages af beliggenhedskommunen, at regionerne ikke kan være sikre på tidsperspektivet for deres tilbageværende tilbud. Dette kan i nogle tilfælde svække mulighederne for langsigtet planlægning af drift og udvikling af tilbuddene, herunder særligt hvis kommunen har givet udtryk for en interesse i at overtage et pågældende tilbud. På baggrund af de identificerede udfordringer, lægger udvalget op til en diskussion af fordelingen af ansvar og opgaver mellem kommuner og regioner for de meget specialiserede sociale tilbud. Udvalget opstiller i den forbindelse tre løsningsmodeller for placering af tilbud, som er værd at overveje: o Uændret opgavefordeling: Modellen fastholder den nuværende organisering af området, hvor kommunerne fortsat har det entydige myndigheds, forsynings og finansieringsansvar. Det kan Side 5 af 7

92 o o i den forbindelse overvejes at frede regionernes tilbud mod kommunal overtagelse i en fireårig periode således, at kommunerne kun har mulighed for at overtage tilbud hver fjerde år. De regionale tilbud får herved større sikkerhed for fremtidig placering og dermed et bedre grundlag for langsigtet planlægning og udvikling af tilbuddene. En kommunal model: Modellen indebærer, at de nuværende regionale tilbud overføres til kommunerne, og at regionerne således ikke længere har en forsyningspligt på det sociale område. Dette er ikke ensbetydende med, at kommunerne skal være selvforsynende i forhold til udbud af tilbud. Kommunerne kan til stadighed anvende private og andre kommuners tilbud og derigennem løfte deres forsyningsansvar på området. Styrket regionalt ansvar: Modellen indebærer, at regionerne overtager ansvaret for at udvikle, etablere og drive tilbud til konkret afgrænsede målgrupper. Myndigheds og finansieringsansvaret kan i modellen enten forblive i kommunerne, eller det fulde opgaveansvar for indsatserne for målgrupperne kan flyttes til regionerne. Udvalget foreslår blandt andet at et regionalt ansvar kunne overvejes i forhold til indsatser for mennesker med en kompleks erhvervet hjerneskade. Hvis regionerne overtager det samlede ansvar for indsatsen på området, vil der i højere grad være overensstemmelse mellem, hvem der fastsætter indhold og kapacitet i tilbud og hvem der betaler for tilbuddene. Effektiv drift af tilbud Hensigten med kommunalreformen var at sikre en markedslignende ramme for sociale tilbud, hvor kommunerne frit kunne købe og sælge tilbud til hinanden, eller købe tilbud hos regionerne og private leverandører. Udvalget har imidlertid identificeret nogle begrænsninger i markedsmekanismerne ved brug af de nuværende regler om omkostningsbaserede takster i forhold til at understøtte effektiv drift og gennemsigtighed for køberen: o På nuværende tidspunkt skal driftsherren indregne et eventuelt over eller underskud i taksten, og er således sikker på at få dækket eventuelle udgifter, såfremt driftsherren ikke er i stand til at overholde budgettet. o Takstberegningen er efter de gældende regler bundet op på de enkelte ydelsesparagraffer, mens en aftale om levering af en konkret ydelse i højere grad baserer sig på en samlet vurdering af, hvad den pågældende borger har behov for. Dette begrænser gennemsigtigheden omkring pris og indhold for køberen. Udvalget vurderer på denne baggrund, at der er behov for en revision af de nuværende regler om omkostningsbaserede takster. Dette skal forbedre incitamenterne til effektiv drift af de specialiserede tilbud samt sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af private, kommunale og regionale tilbud. I forbindelse med revision af de nuværende takstregler, anbefaler udvalget følgende: o Fælles regelsæt: Der fastsættes fælles regler om beregning af takster for private, kommunale og regionale tilbud med de forskelle, der følger af forskellene i de forskellige driftsherretypers budget og andre styringsmæssige forudsætninger. Det fastholdes, at takster beregnes efter et omkostningsbaseret princip og på grundlag af samtlige tilbuddets omkostninger. o Takster er vejledende: Takster der beregnes og offentliggøres på Tilbudsportalen for både private, kommunale og regionale tilbud, er vejledende. Der bør således fortsat være mulighed for at fravige de fastsatte takster. o Takster fastsættes på baggrund af ydelsespakker: Taksterne kan i højere grad fastsættes ved beskrivelse af grundydelse og ydelsesenheder eventuelt kombineret i ydelsespakker. Fordelen Side 6 af 7

93 o o o er at beskrivelsen i højere grad end i dag afspejler, hvad der reelt købes og leveres i sammenhæng. Lettelse af administrative byrder ved beregning: Der kan gives adgang til, at elementer i beregningsgrundlaget, der har karakter af standardelementer, kan fastsættes som en procent af tilbuddets øvrige budget. Mulighed for at beholde dele af overskud lokalt: Kommunale og regionale driftsherrer får adgang til at beslutte, at mindre overskud på op til 5 pct. af budgettet (bruttoomkostninger) ikke skal indregnes i taksten i efterfølgende år. Overskuddet kan i stedet anvendes til fx udvikling af tilbud. Det vil give et større incitament til at effektivisere tilbuddene. Underskud på 5 pct. kan ikke indregnes i taksten: Der fastsættes fælles centrale regler for kommunale og regionale driftsherrer om, at mindre underskud på fx 5 pct. af budgettet (bruttoomkostninger) ikke kan indregnes i taksten og dermed give anledning til takstforhøjelser. Det vil skabe et incitament til at overholde budgettet, da driftsherren selv vil skulle tilvejebringe besparelser for at dække underskuddet. Side 7 af 7

94 Bilag: Rapport - Aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering på sundhedsområdet 2012 Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 03. juni Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 42638/13

95 Dato Maj 2013 Dok.nr /13 Sagsnr. 13/4867 Ref. Maix Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012

96 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG FINANSIERING 3 INDHOLD 3 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING 5 SOMATIK 5 STATIONÆR SOMATIK 6 AMBULANT SOMATIK 7 GENOPTRÆNING UNDER INDLÆGGELSE 8 PSYKIATRI 8 STATIONÆR PSYKIATRI 9 AMBULANT PSYKIATRI 10 PRAKSISSEKTOREN (SYGESIKRINGSOMRÅDET) 11 ALMEN LÆGEBESØG 12 SPECIALLÆGE 13 FYSIOTERAPI OG RIDEFYSIOTERAPI VIA SYGESIKRINGEN 14 KIROPRAKTOR 15 PSYKOLOGHJÆLP 16 TANDLÆGE 17 FODTERAPI 18 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL FINANSIERING 19 AMBULANT GENOPTRÆNING 19 SPECIALISERET AMBULANT GENOPTRÆNING 19 PATIENTER INDLAGT PÅ HOSPICE OG FÆRDIGBEHANDLEDE PATIENTER 20 KOMMUNAL UDGIFT (IKKE EN DEL AF MEDFINANSIERINGEN OG FINANSIERINGEN) 21 VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI OG RIDEFYSIOTERAPI 21 INDSATSEN FREMADRETTET 22 UDFORDRINGER I VARDE KOMMUNE 22 INDSATSEN FREMADRETTET 23 BILAG 25 BILAG 1 - BEREGNING AF AKTIVITETSBESTEMT, KOMMUNAL MEDFINANSIERING 25 2/25

97 Indledning Kommunal medfinansiering og finansiering Kommunerne har været medfinansierende på sundhedsområdet siden strukturreformen den 1. januar Den kommunale medfinansiering udgør omkring 20 % af det offentlige sundhedsbudget. Det er Sundhedsstyrelsens opgave hver måned at opgøre størrelsen for den kommunale betaling på baggrund af indberetninger fra regionen og sikre opkrævning af betalingen. Der har frem til 2012 været tale om dels et grundbidrag, som er fastsat på basis af indbyggertal, og dels om aktivitetsbestemt medfinansiering. Pr. 1. januar 2012 er der indført en ny afregningsmodel, som medfører, at grundbidraget afskaffes og i stedet hæves det aktivitetsbestemte bidrag for stationær og ambulant somatik samt speciallægetaksten. Denne ændring er foretaget med henblik at øge incitamentet i kommunerne til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser gennem en effektiv forebyggelses- og plejeindsats. Den aktivitetsbestemte medfinansiering beregnes som et vist beløb pr. ydelse som leveres af det regionale sundhedsvæsen, jfr. takstblad for kommunal (med)finansiering (se bilag 1). Hvert år reguleres lofterne for den maksimale takst pr. indlæggelse/ydelse på baggrund af den fastsatte regionale pris- og lønfremskrivningsprocent. Derudover er der områder, hvor kommunen finansierer hele udgiften. Det drejer sig om specialiseret genoptræning, indlæggelse på hospice samt udgiften til færdigbehandlede patienter. I denne redegørelse indgår endvidere den vederlagsfri fysioterapi som siden har været et kommunalt ansvar. Det er ikke en del af hverken medfinansieringen eller finansieringen. Hensigten med både medfinansieringen og finansieringen er at give kommunerne økonomisk incitament til at udvikle pleje- og forebyggelsesindsatsen. Indhold Det efterfølgende indeholder korte beskrivelser og grafiske oversigter over: Kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering for de 22 kommuner i Region Syddanmark i 2011 og 2012 (opgjort i 2012-priser) samt regions- og landgennemsnittet for Der indgår en graf for den totale kommunale medfinansiering samt for hvert område. Graferne for den totale kommunale medfinansiering samt for somatik og psykiatri viser udgiften pr. indbygger, mens den for hele praksissektoren viser udgift pr indbyggere. Tilknyttet de fleste af graferne er desuden en tabel over udviklingen i udskrivninger, besøg eller ydelser samt i nogle tilfælde udviklingen i antal personer/individer. Kommunal aktivitetsbestemt finansiering af hospiceindlæggelser, færdigbehandlede patienter og specialiseret genoptræning (som udføres ambulant på sygehusene, idet det kræver lægefaglig ekspertise) for de 22 kommuner i Region Syddanmark i 2011 og 2012 (opgjort i 2012-priser) samt regions- og landgennemsnittet for Der indgår en graf for specialiseret genoptræning, der viser udgiften pr indbyggere, samt en tabel over hospice-indlæggelser og færdigbehandlede patienter. Udgifter til vederlagsfri fysioterapi jf. Sundhedslovens 140a for de 22 kommuner i Region Syddanmark i 2011 og 2012 (opgjort i 2012-priser) samt regionsgennemsnittet 3/25

98 for Gennemsnitstal for hele landet er ikke tilgængelige. Grafen viser udgiften pr indbyggere. Data er opgjort pr og alle tal er omregnet til 2012 pris- og lønniveau - dermed er tallene direkte sammenlignelige. På grund af den nye afregningsmodel har det ikke været muligt at sammenligne den aktivitetsbestemte afregning direkte. Derfor er tallene for 2011 omregnet, som de ville have set ud hvis den nye afregningsmodel havde været gældende i Tallene bliver derved sammenlignelige. Varde Kommunes befolkning bestod pr af borgere, befolkningstallet er faldet med godt 150 borgere fra 2011 til Andelen af borgere, der er over 65 år, ligger på samme niveau som regionsgennemsnittet. 4/25

99 Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Af figur 1 ses, at Varde Kommune i 2012, i lighed med 2011, samlet set har de laveste udgifter pr. indbygger i Regionen til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Varde kommune har fra 2011 til 2012 oplevet en lille stigning i udgiften, hvor regionsgennemsnittet har været faldende. Der har været stigninger i 9 ud af regionens 22 kommuner, resten har oplevet et fald. Figur 1 Kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, totalt set i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark. Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Somatik Varde Kommune har i 2012 haft indlæggelser og ambulante besøg på det somatiske område. I Varde kommune er der stadig et faldende antal fødsler, hvilket har indflydelse på antallet af udskrivninger i stationær somatik og antal ambulante besøg. I 2011 blev der født 479 børn og i 2012 blev der født 437 børn, altså et fald på 42 fødsler. 5/25

100 Stationær somatik Kommunernes udgifter til stationær somatik ses af figur 2. Varde Kommune har i 2012 oplevet et fald i udgiften fra til kr. pr. indbygger. Varde kommunes udgift ligger under regions- og landsgennemsnittet. Gennemsnittet for Region Syd er også faldet i forhold til 2011, imens landsgennemsnittet har været stigende. For 9 kommuner i Region Syd har der været en stigning i udgifterne, resten har oplevet et fald. Den samlede udgift til stationær somatik var i 2012 på 73 mio. kr. Figur 2 Stationær somatik i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udvikling i antal personer og antal udskrivninger Antal personer Antal udskrivninger Gns. antal udskrivninger pr. person År , , , , , ,60 Antallet af udskrivninger er faldet med ca. 300 udskrivninger fra 2011 til En del borgere har været indlagt mere end 1 gang i løbet af /25

101 Ambulant somatik Det fremgår af figur 3, at der på den ambulante somatik i Varde Kommune har været en lille stigning fra 2011 til 2012, men Varde kommune er stadig den kommune i Regionen der har den laveste udgift pr. indbygger. Der er dog en tendens til, at flere sygehusydelser afvikles som ambulante ydelser. Udgiften pr. indbygger var i 2011 på kr. og er i 2012 steget til kr. Både på landsplan og i Region Syddanmark har der været et fald i antallet af ambulante besøg. Det er endvidere værd at bemærke, at gennemsnittet i Region Syddanmark generelt ligger højt i forhold til landsgennemsnittet. Det modsatte gør sig gældende på den stationære somatik. Den samlede udgift til ambulant somatik var i 2012 på 68 mio. kr. Figur 3 Ambulant somatik i 2011 og 2012, opgjort på kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udvikling i antal personer og antal besøg: År Antal personer Antal besøg Gns. antal besøg pr. person , , , , , ,31 Antallet af personer, der har været indkaldt til ambulatoriet, er steget med personer fra 2011 til 2012, og antallet af besøg pr. patient er steget fra gennemsnitlig 4,29 besøg pr. patient til 4,31 besøg. 7/25

102 Genoptræning under indlæggelse Figur 4 viser udgifterne til genoptræning under indlæggelse, hvor Varde kommune igen ligger lavest. For størstedelen af kommunerne i Region Syddanmark har der været en stigning fra 2011 til 2012, hvor det især er de sønderjyske kommuner som Aabenraa, Tønder og Sønderborg, der har oplevet de største stigninger. Også i Varde kommune har der været en stigning fra 2011 til Udgiften til genoptræning under indlæggelse på sygehus var i 2012 på 2,7 mio. kr. Figur 4 Genoptræning under indlæggelse i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark. Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Psykiatri Varde Kommune har i 2012 haft 299 indlæggelser og ambulante besøg i psykiatrien. Den samlede udgift i 2012 for psykiatrien var på 7,6 mio. På det psykiatriske område må der forventes en stigning i udgiften, idet der både i 2010 og igen i 2012 er sket ændringer, som følge af nye love, som skal styrke indsatsen på området. De tiltag som blev besluttet i 2010 er videreført i de efterfølgende år og nye tiltag blev igangsat i Regionen i I 2012 er der således afsat midler til følgende tilbud: Hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske lidelser Styrkelse af den nære psykiatri Flere sengepladser i psykiatrien Styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede Da kommunerne medfinansierer Regionens udgifter, har en øget indsats i Regionen indflydelse på kommunens udgift. Kommunerne bliver derfor kompenseret via DUT-midlerne. 8/25

103 Stationær psykiatri Udgifterne til stationær psykiatri ses af figur 5. Fra 2011 til 2012 er der i Varde kommune sket en forholdsvis stor stigning på udgiften til stationær psykiatri, men kommunen ligger dog stadig væsentligt under den gennemsnitlige udgift for Region Syddanmark og for hele landet. Kun 6 ud af regionens kommuner har oplevet en stigning, hvor Varde kommune har haft langt den største stigning. Den samlede udgift i 2012 for stationær psykiatri var på 2,1 mio. kr. Figur 5 Stationær psykiatri i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udvikling i antal personer og antal besøg: År Antal personer Antal udskrivninger Gns. antal udskrivninger pr. person , , , , , ,61 Antallet af personer, der har været indlagt i psykiatrien, er steget med 41 personer fra 2011 til Samtidig ses en stigning i antallet af udskrivninger pr. person, så de samme personer bliver indlagt flere gange. 9/25

104 Ambulant psykiatri Udgifterne til ambulant psykiatri ses af figur 6. Også på den ambulante psykiatri har der i Varde kommune været en stigning fra 2011 til 2012, og Varde kommunes udgift pr. borger ligger nu over gennemsnittet for Region Syddanmark og for hele landet. Udgiften pr. indbygger var i 2011 på 99 kr. og er i 2012 steget til 110 kr., hvor gennemsnittet for Region Syddanmark i 2012 var på 102 kr. pr. indbygger. Generelt har der været en stigning i udgiften for de fleste af kommunerne i Region Syd, hvor kun 5 kommuner har oplevet et fald i udgiften. Den samlede udgift i 2012 for ambulant psykiatri var på 5,5 mio. kr. Figur 6 Ambulant psykiatri i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udvikling i antal personer og antal besøg: År Antal personer Antal besøg Gns. antal besøg pr. person , , , , , ,34 Antallet af patienter i den ambulante psykiatri er steget med 113 personer fra 2011 til 2012, og antallet af besøg pr. patient er steget fra gennemsnitlig 8,15 besøg til 8,34 besøg pr. patient. 10/25

105 Praksissektoren (Sygesikringsområdet) Sygesikringsudgifterne fordeler sig på udgifter til ydelser hos den praktiserende læge (alm. læge), speciallæge, tandlæge, fysioterapi, kiropraktor, psykologhjælp og fodterapi. Af figur 7 ses de samlede udgifter til praksissektoren i 2012, opgjort pr indbyggere. Det ses, at Region Syddanmarks gennemsnitlige udgifter pr. indbygger ligger væsentligt under landsgennemsnittet, og at Varde kommunes udgifter endvidere ligger væsentligt under regionsgennemsnittet. Der er sket et fald i Varde kommunes udgifter fra 2011 til Varde Kommunes samlede udgift til praksissektoren var i 2012 på 11,2 mio. kr. Figur 7 Udgiften til Praksissektoren (sygesikring) totalt set i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Nedenfor gennemgås udviklingen i antal ydelser. Antallet af ydelser omfatter alle prissatte ydelser såsom konsultationer, kørsel, fotos, tolkebistand, , telefonkonsultation, møder mv. Udvikling i antal ydelser: År Antal ydelser Antallet af ydelser er fra 2011 til 2012 faldet med ydelser. En opdeling på specialer følger nedenfor. 11/25

106 Almen lægebesøg Figur 8 viser udgiften til almen praktiserende læger, hvor Varde Kommunes udgifter ligger over både regions- og landsgennemsnittet. Så godt som alle kommuner har oplevet et fald i udgiften fra 2011 til 2012, hvilket også gælder for Varde kommune. Varde Kommunes samlede udgift til almen læge var i 2012 på 3,7 mio. kr. Figur 8 Den kommunale andel af sygesikringsudgiften til Almen læge i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udvikling i antal ydelser: År Antal ydelser Antallet af ydelser er fra 2011 til 2012 faldet med ydelser, hvilket bl.a. skyldes, at antallet af konsultationer hos alm. læge samt at antallet af henvendelser hos vagtlægen er faldet. 12/25

107 Speciallæge Udgifterne til speciallægebesøg ses af figur 9. Varde Kommunes udgift til speciallæge ligger væsentligt under gennemsnittet for Region Syddanmark og for hele landet. Kommunen har i lighed med de fleste andre kommuner i Region Syddanmark oplevet en lille nedgang i udgiften fra 2011 til 2012, hvor kun 5 kommuner har haft en stigning. De største udgifter i forbindelse med speciallægebesøg er hos hudlægen, ørelægen og øjenlægen. Den samlede sygesikringsudgift til speciallæge var i 2012 på 5,6 mio. kr. Figur 9 Den kommunale andel af sygesikringsudgiften til speciallæger 2011 og 2012, kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udvikling i antal ydelser: År Antal ydelser Fra 2011 til 2012 har der været et fald i antal ydelser på 3.135, hvilket skyldes fald i ydelser vedr. smertebehandling, hudlæger, kirurgi hos speciallæge, ørelæge og psykiatri, hvorimod der har været en stigning på ydelser hos øjenlæge. 13/25

108 Fysioterapi og ridefysioterapi via sygesikringen Figur 10 viser at Varde Kommune har den største udgift til fysioterapi i Regionen og at udgiften også er høj sammenlignet med landsgennemsnittet. Generelt ligger Regionens gennemsnit noget lavere end landsgennemsnittet. I Varde Kommune er udgiften steget fra kr. til kr. pr indbyggere, og for 15 af de 22 kommuner i Region Syddanmark har der været en stigning. Det er de praktiserende læger der henviser til fysioterapeutisk behandling. Borgeren betaler selv 40% af udgiften og Regionen betaler 60% (hvoraf Varde kommune er medfinansierende med 10%). Varde Kommunes udgift til fysioterapi via. sygesikringen var i 2012 på 0,4 mio. kr. Figur 10 Den kommunale andel af sygesikringsudgiften til fysioterapi 2011 og 2012, for kommunerne i Region Syddanmark. Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udgiften til vederlagsfri fysioterapi er behandlet senere. Udvikling i antal ydelser: År Antal ydelser Det store fald i antallet af ydelser fra 2008 til 2009 skyldes at opgaven vedr. vederlagsfri fysioterapi overgik til kommunerne pr og derfor ikke længere er med i denne opgørelse. Fra 2011 til 2012 er antallet af ydelser steget med ydelser. Der har været et fald i antallet af normalbehandlinger, men til gengæld har der været stigning i antallet af patienter 14/25

109 der deltager på hold, samt patienter der får ridefysioterapi. Antallet af patienter, hvor der opkræves et tillæg for særlig tidskrævende patient er også steget meget. I 2011 blev der således betalt tillæg for 5,3% af normalbehandlingerne (1.576 ydelser). Det er i 2012 steget til 14,9% af normalbehandlingerne (4.301 ydelser). Kiropraktor Figur 11 viser, at Varde Kommunes udgifter til kiropraktor er de laveste i Regionen. Udgiften bør dog sammenholdes med udgiften til fysioterapi, da ydelserne på flere områder substituerer hinanden. Den lave udgift til kiropraktor er dermed også med til at forklare den høje udgift til fysio-terapi. Der har været et lille fald i Varde kommunes udgift til kiropraktor fra 2011 til Varde kommunes udgift var i 2012 på ca kr. Figur 11 Den kommunale andel af sygesikringsudgiften til kiropraktik i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udvikling i antal ydelser: År Antal ydelser Der har været et lille fald i antallet af ydelser fra 2011 til /25

110 Psykologhjælp Figur 12 viser udgifterne til psykologhjælp, hvoraf ses, at Varde Kommunes udgifter ligger i den lave ende sammenlignet med de øvrige kommuner i regionen og landsgennemsnittet. Udgiften til psykologhjælp var i 2012 på ca kr. Figur 12 Den kommunale andel af sygesikringsudgiften til psykologhjælp i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udvikling i antal ydelser: År Antal ydelser Varde Kommune har fra 2011 til 2012 haft en stigning i udgifterne til psykologhjælp, ligesom det er tilfældet for de fleste af de øvrige kommuner i regionen. Det kan skyldes, at overenskomstens definition af klienter, der er berettiget til psykologhjælp, er udvidet pr. 1. juni 2011 til også at gælde personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og er mellem 18 og 28 år. Et udtræk på alder viser, at der netop i gruppen for årige har været en stigning i antal ydelser i 2012 forhold til /25

111 Tandlæge Figur 13 viser, at Varde Kommunes udgifter til tandlægebesøg ligger noget under gennemsnittet for regionen og for hele landet. Så godt som alle kommuner har oplevet et fald i udgiften fra 2011 til 2012, og det gælder også for Varde kommune. Lave udgifter til tandlægebesøg er dog er ikke nødvendigvis et udtryk for sund tandstatus, idet en stor del af tandlægebehandlingen er forebyggende arbejde. Kommunens sygesikringsudgift til tandlæge var i 2012 på 1,2 mio. kr. Figur 13 Den kommunale andel af sygesikringsudgiften til tandlægebesøg i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) Udvikling i antal ydelser: År Antal ydelser Fra 2011 til 2012 er antallet af tandlægeydelser faldet med ydelser. Det er primært antallet af regelmæssige tandundersøgelser og tandrensninger, der udgør faldet. 17/25

112 Fodterapi Regionernes Lønnings- og takstnævn har indgået aftale om overenskomst med Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter pr. 1. juni Tidligere er afregningen ikke foregået elektronisk og dermed kan vi ikke trække data på det. Det har haft den betydning at medfinansieringsudgiften for samtlige kommuner er steget voldsomt i juni 2011, hvorfor det ikke giver mening at sammenligne tal fra 2011 og 2012, da der kun er registeret afregning for omkring halvdelen af /25

113 Aktivitetsbestemt kommunal finansiering Ambulant Genoptræning Der skelnes imellem specialiseret ambulant genoptræning og almen ambulant genoptræning. Den specialiserede ambulante genoptræning foregår på sygehusene, idet den kræver særligt udstyr eller lægefaglig ekspertise. Den almene genoptræning overgik pr til kommunerne. I Varde kommune udføres opgaven dels af Center for Sundhedsfremme og dels af Varde Fysioterapi. Den almene genoptræning er en ren kommunal udgift og er ikke med i denne opgørelse. Specialiseret Ambulant Genoptræning Figur 15 viser den kommunale finansiering af specialiseret genoptræning for de 22 kommuner i Region Syddanmark. Varde kommune har oplevet et væsentligt fald i udgiften fra 2011 til 2012, og ligger under Regionens gennemsnit og landsgennemsnittet. Varde Kommune har i 2012 modtaget 42 færre genoptræningsplaner på specialiseret ambulant genoptræning, hvoraf størstedelen er på hjerteområdet (30). Årsagen hertil kendes ikke men det er umiddelbart ikke en tendens, der knytter sig specifikt til Sydvestjysk Sygehus. Figur 15 Specialiseret ambulant genoptræning i 2011 og 2012, opgjort for kommunerne i Region Syddanmark. Kilde: Data fra Sundhedsstyrelsen (esundhed) 19/25