NOTAT. Antal Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Genoptræning i Solrød Kommune Til: Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.: Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Nedenstående graf viser udviklingen af aktiviteten inden for genoptræning siden kommunalreformen 27, fordelt på henholdsvis Sundheds- og Serviceloven Genoptræningsplaner pr. år INKL. GYN 86.1 Genoptræning og 86.2 Vedligehold - Henvisninger efter serviceloven 86.1 Hverdagsrehabilitering efter serviceloven 119 Kroniker rehabilitering 119 Cancer rehabilitering Ressourceforløb for Job- og SocialCenter (Dorte Hjordt) Vederlagsfri træning Antal Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 Af søjlerne fremgår, at det er genoptræning efter sundhedslovens 14 (antal: 739), der også i 215 udgør det område med flest arbejdsopgaver. Borgeren henvises via en genoptræningsplan fra sygehuset til kommunal genoptræning. Søjlerne viser en jævn, konstant stigning i antal henvisninger til almen genoptræning, som Solrød Kommune har modtaget siden kommunalreformen. Stigningen fra 214 til 215 er på 21 %. En mulig forklaring på denne fortsatte stigning er øget fokus på borgernes behov og potentiale for genoptræning. Desuden bliver indlæggelsestiden stadig kortere, hvilket betyder, at borgerne ikke er færdigt genoptrænet, når de bliver udskrevet. Genoptræningsplaner vedr. bækkenbundstræning sendes direkte til speciale fysioterapeut Hanne Ryttergaards klinik i Roskilde, idet ingen af de kommunalt ansatte fysioterapeuter pt. er uddannet til at varetage den pågældende træning. Disse genoptræningsplaner er medregnet i oversigten (35 borgere er henvist til Hanne Ryttergaard i 215).

2 Genoptræningsplaner på børn vurderes individuelt. Såfremt det er genoptræning efter brud, varetages træningen af medarbejdere fra genoptræningscentret. I de tilfælde hvor det drejer sig om problematikker som bedst integreres naturligt i løbet af barnets dag i institution eller skole, videresendes genoptræningsplanen til BURs terapeuter, som vil stå for træningen. Figur 1. viser også, at borgere henvist til kronikerrehabilitering er steget med 73 % fra 214 til 215. Langt de fleste borgere henvises via privatpraktiserende læge. Stigningen kunne derfor tyde på, at de privatpraktiserende læger vurderer, at der er et stigende behov blandt kronikere til et rehabiliteringsforløb. Desuden vil der være et stigende antal kronikere, i takt med at der er flere ældre. I genoptræningscentret vurderer terapeuterne, at alle henviste borgere er relevante og har et stort udbytte af forløbet. Blandt borgere henvist til hverdagsrehabilitering er der en stigning på 64 % fra 214 til 215. Stigningen skyldes en øget fokus på hverdagsrehabilitering, da denne er med til at minimere borgernes behov for hjemmehjælp samt sikre, at borgerne forbliver selvhjulpne i længere tid. Der er derfor et økonomisk incitament til at henvise borgere til hverdagsrehabilitering. Desuden er der i 215 helårseffekt af de afsatte midler fra ældrepuljeprojekterne. Der er 27 % flere borgere, der er henvist efter Serviceloven. Stigningen skyldes helårseffekt af ældrepuljeprojektet Tidlig opsporing af fysisk svækkede hvor formålet er at sikre, at flere borgere opretholder et funktionsniveau, så de kan være selvhjulpne og uafhængige af det offentlige system længst muligt. Der er et fald blandt borgere, der er henvist til kræftrehabilitering. En mulig forklaring er, at borgere med en kræftdiagnose bliver henvist med en genoptræningsplan i stedet for en rehabiliteringsplan. Det forventes at antal borgere henvist med en kræftrehabilitering vil stige i fremtiden i takt med at hospitalsafdelingerne får implementeret muligheden for at henvise til rehabilitering elektronisk. Andelen af borgere i Solrød Kommune der er i kontakt med Genoptræningscentret Det stigende antal henvisninger betyder, at en større andel af borgerne i Solrød Kommune kommer i kontakt med Genoptræningscentret. Tabel 1 viser, at 2,37 % af borgerne i Solrød Kommune var i kontakt med Genoptræningscentret i 211. I 215 er andelen af borgere, der har været i kontakt med Genoptræningscentret steget til 4,7 %. Indbyggere i Solrød Kommune Samlet antal henvisninger Andel af borgere der er i kontakt med Genoptræningscentret i % 2,37 2,59 3,44 3,75 4,7 Tabel 1 2

3 Genoptræningsplaner fordelt på diagnoser 16% 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % Amputation Andre diagnoser Fordeling på diagnoser i % Apoplexi Arm/hånd Cancer Mammae Cancer Fod Div fraktur UE Geriatri Gynækologi Knæ Neurologi Ryg/Nakke Skulder kons Skulder med OP THA Total Hofte Alloplastik TKA Total Knæ Alloplastik Fordeling af diagnoser på borgere henvist med en genoptræningsplan Figur 2 Der er mange forskellige typer af skader eller sygdomme, som kræver genoptræning. Genoptræning kan således variere fra træning af muskulaturen i benet efter en knæskade til træning af hukommelse og koncentration efter en blodprop i hjernen. Der er tale om såvel operationer som konservative behandlinger (ikke operative). Det er omfanget af skaden eller sygdommen og kompleksiteten i hele borgerens situation, der har betydning for, hvor langt et genoptræningsforløb der er behov for, og om borger får individuel træning eller bliver visiteret til træning på hold. Alt efter borgerens træningsbehov og situation opstilles mål i samarbejde med borger for genoptræningen og en plan for, hvad borgeren skal gøre for at opnå målet eller målene bedst muligt. Formålet med genoptræning er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som inden skaden eller sygdommen - eller bedst mulige. Genoptræning defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem borger, evt. pårørende og terapeut. Der tilbydes genoptræning af såvel fysio- som ergoterapeut. Som udgangspunkt trænes på hold efter en individuel plan for borgeren. Et sygdoms- og rehabiliteringsforløb er afsluttet, når borgeren er tilbage i sit hverdagsliv og ikke blot ved udskrivelse fra sygehus. De mange forskellige diagnoser kræver en bred vifte af kompetencer blandt terapeuterne. I 214 og 215 har der været stor fokus opkvalificering af terapeuterne. Denne opkvalificering vil fortsætte i 216. Ventetid på genoptræning ( 14) Figur 3 viser ventetiden, som er den tid, der er gået fra kommunen har modtaget genoptræningsplanen fra sygehuset, til genoptræningen er planlagt påbegyndt (blå søjler). Nogle borgere må ikke starte genoptræning med det samme. Det kan eksempelvis være en borger, der har fået udskiftet et knæ, som først må starte to uger efter operationen. Det samme gør sig gældende for rygopererede borgere, der skal vente i op til 6 uger med at påbegynde genoptræning. På de røde søjler er der taget højde for denne modningstid, hvilket gør at de røde søjler er den reelle ventetid, altså den tid der går fra borger må påbegynde træning til borger starter. Den reelle ventetid var i gennemsnit 3,9 dage og 3

4 97,7 % af alle borgerne har en reel ventetid på under 7 hverdage, som er kravet jf. Sundhedsaftalen. Træningen kan påbegyndes ved første fremmøde, men træningen kan også påbegyndes, med råd og vejledning via telefonen hvis det vurderes, at der er behov for det. Ventetid i dage pr. GOP Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sept Okt Nov Dec Ventedage Reelle ventedage Ventedage og reelle ventedage fra modtagelse af GOP til borger påbegynder træning Figur 3 Figur 4 viser, at antal modtaget genoptræningsplaner varierer meget over året (fra 86 i januar til 37 april). Ydermere viser figuren, at der ikke er sammenhæng mellem antal modtaget genoptræningsplaner og ventetid. Forklaring på den manglende sammenhæng er, at terapeuterne oparbejder merarbejde i perioder med spidsbelastninger. Desuden er der løbende indtag på de fleste hold, og det er muligt at have flere på holdene i perioder med spidsbelastninger GOP Antal/Ventetid reelle dage Ventetid reelle antal dage Antal inkl GYN 2 1 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Genoptræningsplaner (antal) i forhold til reel ventetid (dage) Figur 4 4

5 Ventetid for borgere henvist efter Serviceloven ( 86.1 og 86.2) Figur 5 og 6 viser ventetid for borgere, der er henvist efter Serviceloven til genoptræning, vedligeholdende træning og hverdagsrehabilitering. Der ses en lille stigning i ventetiden i løbet af året, men stigningen er lav og kan skyldes tilfældige udsving og ferieafvikling i december. Den gennemsnitlige ventetid for brugere henvist efter Serviceloven 86.1 og 86.2 er på 6,7 dage. Den gennemsnitlige ventetid for borgere henvist til hverdagsrehabilitering er på 4,5 dage. Samlet set vurderes ventetiden fortsat at være lav. 25 Ventetid antal dage Ventetid antal dage Linear (Ventetid antal dage) 5 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Ventedage for Borgere henvist efter 86.1 og 86.2 (Serviceloven) Figur Ventetid antal dage Ventetid antal dage Linear (Ventetid antal dage) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Ventedage for Borgere henvist til hverdagsrehabilitering (Serviceloven) Figur 6 5

6 Økonomi Udviklingen i antal visiterede timer i perioden fremgår af nedenstående figur 7. Det ses at aktiviteten har været støt stigende i perioden. _(* 12.5 _(* 1. _(* 7.5 _(* 5. _(* 2.5 _(* Antal visiterede timer figur 7 Antal visiterede timer Ændring i % 25,7 4,4 24,3 27,9 Tabel 2 Udviklingen i forbruget i perioden og budget for 216 fremgår af figur 8. Den blå farve repræsenterer drift forbruget mens den røde farve er forbruget af de midler, der er tilført genoptræningscentret fra ældrepuljeprojekterne. Vedrørende 216 er det endnu ikke besluttet om ældrepuljeprojekterne skal fortsætte som daglig drift. I 214 blev der tilført kr. pga en øget vækst. I 215 blev budgettet reduceret med 548. kr, med en forventning om en effektivisering af driften i forbindelse med samlingen af genoptræningen. Disse budgetmæssige ændringer fremgår ikke af figur 8 da figuren viser forbruget i perioden og ikke budgettet. Forbruget i 214 var 674. kr lavere end budgettet, da en del af opnormeringen blev tilført budgettet midt på året. Forbruget af opnormeringen havde derfor ikke helårseffekt. Det ubrugte forbrug blev overflyttet til 215, hvorfor det var muligt at have et højere forbrug end budgettet, som var reduceret med kr. Figur 8 vise også at forbruget i 215 er højere end budgettet for 216. Til at imødegå de forventede udgifter, som følge af det stigende antal ældre, er der i budget afsat demografipuljer. Disse puljer stiger fra kr. 16. i 215 til kr. 6. i 218. Demografipulje I 1. kr

7 _ * 8.. * 7.. * 6.. * 5.. * 4.. * 3.. * 2.. * 1.. * -??_ * Forbrug i kr., årets priser figur 8 *budget 216 Blå farve er forbrug af driftsbudgettet. Rød farve er forbruget fra ældrepuljeprojekterne Forbrug i kr i årets priser Ændring i % Tabel 3 Pris for en times A-A tid A-A tid beskriver den tid, hvor terapeuten har direkte borgerkontakt. Ud over den direkte borgerkontakt har medarbejderne i Genoptræningscentret andre opgaver som eksempelvis administrative opgaver som dokumentation og telefonisk kontakt med borgere og pårørende. Der bruges også tid på tværfagligt samarbejde med eksempelvis hjemmeplejen og tværgående projekter. Kvalitetssikring og udvikling er også vigtige opgaver som skal varetages i Genoptræningscentret. Timeprisen skal også betale ferie og andet fravær, hvor medarbejderne får løn samt indkøb af nyt inventar og driftsudgifter. For at kunne beregne en timepris på tværs af årene, skal forbruget konverteres til faste priser. Dernæst divideres forbruget i kr. med antallet af visiterede timer i det enkelte år. Nedenunder ses forbruget i årets priser samt i 215-priser (alle priser i 1. kr.). Forbrug i årets priser Forbrug i faste priser (215- niveau) Tabel 4 Timepris for genoptræning Pris for én times genoptræning (A-A tid) (215-priser) Udviklingen i timeprisen skal ses som en tendens i udviklingen, da eksempelvis større indkøb et enkelt år kan have betydning for timeprisen. Tabel 5 7

8 Udviklingen af timeprisen i Genoptræningscentret fra 211 til 215 viser et fald i timeprisen de sidste to år, hvilket tyder på at terapeuterne bruger en større andel af deres arbejdsdag i direkte boger kontakt. En mulig forklaring på denne tendens er, at der over de sidste to år er arbejdet målrettet med at effektivisere de arbejdsopgaver, der ikke er direkte borgerkontakt. Desuden har etableringen af det nye Genoptræningscenter resulteret i, at terapeuterne bruger mindre tid på vejene mellem de forskellige træningsenheder, og de fysiske rammer giver større fleksibilitet i forhold til holdstørrelser. 8