Stigende opbakning til Femern Tunnel

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 36 maj 2014 Indhold Stigende opbakning til Femern Tunnel 1 Økonomien i Femern Bælt tunnelen er sund 3 Virksomheder i Slesvig- Holsten klar til at blive underentreprenører på Femern tunnel 7 Besøg femern.dk for flere informationer om den faste forbindelse over Femern Bælt eller find os på facebook. facebook.dk/ femern Stigende opbakning til Femern Tunnel Både i Danmark og Nordtyskland er befolkningen i stigende grad positive over for den kommende Femern Bælt Tunnel. Det er konklusionen i den årlige meningsmåling, som analyseinstituttet Epinion foretager for. Ifølge meningsmålingen er andelen af danskere, der er positive eller meget positive over for udsigten til en fast forbindelse over Femern Bælt, steget fra 42 procent i 2009 til 55 procent i Vester Søgade 10 DK-1601 Kopenhagen V T F E info@femern.dk I samme periode er antallet af negativt indstillede faldet fra 22 procent til 12 procent i dag. Den samme tendens gælder i Nordtyskland. Her er andelen af positive eller meget positive over for projektet steget fra 30 til 41 procent. Andelen af negative er faldet fra 26 procent til 20 procent. Resultatet af målingen bliver hilst velkommen hos, der opfører den kommende sænketunnel under Femern Bælt. Vi er naturligvis taknemmelige for den stigende opbakning i begge lande. Der kan være flere forklaringer på denne udvikling. I takt med at projektet skrider frem er flere blevet Side 1/8

2 opmærksomme på de gevinster, som en fast forbindelse over Femern Bælt vil medføre for både Danmark og Tyskland. Men udviklingen tyder også på, at der er stigende tillid til, at vi kan gennemføre Europas største anlægsprojekt på en god og forsvarlig måde, siger Ajs Dam, kommunikationsdirektør i. Danskernes holdning til Femern-projektet Danmark Positive Negative Neutrale Tyskernes holdning til Femern-projektet Tyskland Positive Negative Neutrale Om undersøgelsen: Undersøgelsen blev udarbejdet af analysevirksomheden Epinion i perioden fra 1. marts til 30. marts 2014 på vegne af Femern A/S. Et repræsentativt udsnit af befolkningen bestående af voksne borgere i Nordtyskland og borgere i Danmark blev interviewet per telefon. I denne undersøgelse dækker Nordtyskland over Schleswig- Holstein, Mecklenburg-Vorpommern og Hamburg. I begge lande er besvarelserne vægtet for at sikre en repræsentativ fordeling på køn, alder og uddannelsesmæssig baggrund. Kun borgere over 18 år har indgået i undersøgelsen. har udført årlige meningsmålinger siden Side 2/8

3 Økonomien i Femern Bælt tunnelen er sund Femern Bælt-forbindelsen giver store fordele for Nordtyskland, Danmark og resten af Skandinavien. Forbindelsen giver direkte adgang til det europæiske transportnetværk og åbner nye muligheder for mobilitet og samhandel i Europa. En fast forbindelse medfører større fleksibilitet for både persontrafik og godstrafik mellem Skandinavien og kontinentet. Erfaringerne fra Storebælt og Øresund er, at en fast forbindelse betyder større og smidigere samfærdsel, som gavner den økonomiske udvikling i både nærområderne og længere væk. En fast forbindelse giver både tidsmæssige og økonomiske gevinster. Rejsende med tog og bil, samt godstransporter på bane og vej, kan krydse bæltet 24 timer i døgnet året rundt uden at skulle tage hensyn til færgeafgange, billetbestilling eller ventetid. Togpassagerer vil komme gennem tunnelen på syv minutter bilister på ca. 10 minutter. I dag tager overfarten med færge 45 minutter. Hertil kommer ventetid i havnen. Ny trafikkorridor og ny vækstakse Sammen med opgradering af jernbanen mellem Ringsted og Rødby og mellem Puttgarden og Lübeck vil togturen København- Hamborg blive afkortet med ca. 1½ time. Det giver mulighed for en ny vækstakse mellem de to metropoler og giver områderne mellem metropolerne bedre adgang til nye markeder. Samtidigt vil udbygningen af jernbanen give bedre muligheder for pendlerne i lokalområderne både i Nordtyskland og i det østlige Danmark. Med udbygningen vil det fx være muligt at komme fra Nykøbing Falster til København på under en time, og det vil øge sammenhængskraften mellem den sydlige del af Sjælland/Lolland-Falster og København. Endvidere vil togtrafikken spare 160 kilometers kørsel via Storebælt. Det frigiver banekapacitet i Danmark til glæde for trafikken mellem de danske landsdele. Dermed bliver der også to centrale landfaste transportkorridorer mellem Skandinavien og Tyskland; den vestlige korridor over landegrænsen i Sønderjylland og den østlige korridor via Femern Bælt. Syd- og Østdanmark har historisk tætte bånd til Nordtyskland, både erhvervsmæssigt og kulturelt. Men de to landes historie har hidtil også blokeret mentalt for at udnytte dette potentiale optimalt. Over de sidste tiår er båndene imidlertid blevet stadig tættere, en tendens der fortsætter og forstærkes af den faste forbindelse. Det giver helt nye muligheder langs vækstaksen fra Side 3/8

4 Hamborg til København for at øge den handelsmæssige og kulturelle udveksling. Med forbedret mobilitet følger øgede muligheder for vækst og beskæftigelse mellem Danmark, Sverige og Tyskland. Det vil styrke produktivitet og konkurrenceevne og medvirke til realiseringen af det indre marked i et mere konkurrencedygtigt Europa. Femern Bælt-forbindelsen vil betyde langt bedre adgang til eksportmarkederne, og den lettere adgang mellem Danmark og Tyskland forventes at have en positiv effekt for den økonomiske udvikling og jobskabelsen såvel i anlægsfasen som efter åbningen. Tyskland er i dag både Danmarks og Sveriges største samhandelspartner og Skandinavien er Tysklands 7. største samhandelspartner. Selve byggeriet af den faste forbindelse skaber tusindvis af job i Nordtyskland og Danmark i anlægsfasen. Mange virksomheder i Slesvig-Holsten og Danmark er allerede opmærksomme på mulighederne og er i gang med at forberede sig til rollen som underentreprenører eller leverandører til det store byggeprojekt, der får byggepladser både på Fehmarn og på Lolland. I driftsfasen vil den faste forbindelse skabe mere end 250 permanente job i området til drift og vedligehold af forbindelsen. Statsgarantimodellen er robust Som på Storebælt og Øresund er Femern Bælt-projektet brugerfinansieret. Det vil sige, at det er de kommende trafikanter på tog- og vejforbindelsen, der i sidste ende kommer til at betale for anlæg og drift af forbindelsen. finansierer byggeriet undervejs via lån optaget med den danske stat som garant, hvilket sikrer de lavest mulige renteudgifter. Det er samme model som på Storebælt og Øresund, hvor statsgarantien har sikret, at projekterne er blevet gennemført uden at belaste skatteborgerne. Og de to store projekter har vist, at statsgarantimodellen er robust den sikrer at projekterne kan drives effektivt og med en stabil økonomi i både gode og mindre gode tider. Med statsgarantimodellen er Danmark foregangsland, når det gælder etablering af store infrastrukturprojekter, hvor brugerne betaler. En fast forbindelse er til gavn for miljøet, fordi den medvirker til at opnå en bæredygtig transportsektor ved at styrke forholdene for moderne, elektrificeret jernbanedrift afgørende og lette presset på vejene. Planlægningen, gennemførelsen og driften af de store danske bro- og tunnelprojekter de seneste 25 år har givet genlyd internationalt både i teknisk, miljømæssig og organisatorisk Side 4/8

5 henseende. For danske rådgivere og entreprenører har infrastrukturprojekterne været en adgangsbillet til store projekter i udlandet fordi de har vist at de kan finde løsninger på udfordringerne ved store anlægsprojekter Forsigtig trafikprognose Der er usikkerheder forbundet med langtidsprognoser. Før åbningen af forbindelserne over Storebælt og Øresund var dommedagsprofetien, at projekterne ikke ville kunne betales tilbage inden for en rimelig tidshorisont. Det er for længst modbevist. På Storebælt er trafikken tredoblet og på Øresund mere end fordoblet siden færgernes tid. På baggrund af erfaringer fra Storebælt og Øresund er trafikprognosen for Femern Bælt baseret på, at der ikke vil sejle færger parallelt med den faste forbindelse mellem Rødby og Puttgarden. Det er naturligvis en beslutning, som færgeselskaberne suverænt selv tager. På Øresund og Storebælt stod det hurtigt klart, at trafikanterne så langt foretrækker en hurtigere og mere fleksibel fast forbindelse frem for færgen. Femern Bælt-tunnelen forventes at åbne i slutningen af 2021 og projektet har en finansiel tilbagebetalingstid på næsten 40 år. Derfor må man nødvendigvis vurdere forbindelsens økonomi i forhold til trafikudviklingen på lang sigt, og ikke på de konjunkturmæssige udsving fra år til år, selvom de er nok så markante. Det er velkendt, at de økonomiske konjunkturer spiller en rolle for, hvor meget trafik, der kører på vejene år for år. Derfor hviler de finansielle beregninger på en langsigtet og forsigtig forventning om trafikudviklingen og de øvrige faktorer, som er centrale for den samlede økonomi i projektet. har i de finansielle prognoser lagt til grund, at trafikvæksten i den kommende Femern tunnel er 1,7 pct. pr. år i gennemsnit de første 25 år af forbindelsens levetid. Af forsigtighedsgrunde regnes der i de finansielle analyser med nulvækst i trafikken efter de første 25 år og ud i al fremtid. Til sammenligning har den faktiske trafikvækst på færgeoverfarten Rødby Puttgarden i de seneste 40 år været på i gennemsnit mere end 3 pct. om året, selv når man indregner den negative udvikling i de seneste år under finanskrisen. I de seneste godt 40 år er trafikken med andre ord vokset næsten dobbelt så hurtigt som har lagt til grund i de finansielle beregninger for fremtiden. Men det er klart, at der siden 1970 har været både gode og dårlige år i takt med konjunkturudviklingen. Sådan vil det også være i fremtiden. Derfor skal trafikprognoserne fortsat være forsigtige. Trafikspringet er betegnelsen for den nye trafik, der opstår som følge af nye muligheder med en fast Side 5/8

6 forbindelse. På Storebælt og Øresund var trafikspringet på henholdsvis 127 pct. og 61 pct. de første år efter åbningen. På Femern Bælt er trafikspringet forsigtigt sat til ca. 40 pct. Derudover er det i de finansielle analyser antaget, at trafikspringet kun realiseres gradvist over fire år. De finansielle beregninger er altså baseret på, at trafikspringet ikke kommer lige med det samme. Økonomien i Femern Bælt-projektet afhænger ikke kun af trafikmængden. Den afhænger i høj grad også af renten, da projektet er lånefinansieret. I beregningerne for en fast forbindelse over Femern Bælt er der forudsat en realrente på 3,5 pct. årligt. Den meget lave realrente, man har set under de seneste års lavkonjunktur ligger betydeligt under den rente, der er forudsat i de finansielle analyser for projektet. Det nyder Femern Bælt-projektet lige nu godt af, og i den forstand er økonomien i projektet bedre end forudsat. Men vi ved, at renten ligesom trafiktallene - kan stige igen, når der kommer gang i samfundsøkonomien. Derfor skal også renteforudsætningerne være forsigtige. EU-kommissionen støtter Femern Bælt-projektet økonomisk i ganske betydeligt omfang, da Femern er et prioritetsprojekt for det samlede europæiske transportnetværk, herunder for jernbanetrafikken i Europa. Femern Bælt-projektet skal give et markant løft til jernbanetrafikken i Europa. Derfor kan Femernprojektet efter de nuværende regler opnå støtte på op til 30 pct. af anlægsomkostningerne, men har af forsigtighedsgrunde antaget støtte på 10 pct. af anlægsomkostningerne i de finansielle beregninger. Jo mere støtte fra EU, desto bedre bliver den samlede økonomi i projektet. Anlægslov og godkendelse på vej har i 2013 fremlagt en omfattende VVMredegørelse i Danmark og afleveret en ansøgning til de tyske myndigheder på mere end sider. Den 5. maj 2014 har myndighederne i Tyskland indledt en offentlig høring af projektet med henblik på at projektet godkendes i forsommeren I både Danmark og Tyskland er der meget stor åbenhed om processen. Inden anlægsloven fremsættes til behandling i Folketinget i slutningen af 2014 vil fremlægge en opdateret finansiel og trafikal analyse samt et skøn over projektets anlægsøkonomi baseret på anlægspriser fra de bydende tunnelentreprenører. Side 6/8

7 Virksomheder i Slesvig-Holsten klar til at blive underentreprenører på Femern tunnel Mange virksomheder i Nordtyskland er blevet opmærksomme på de forretningsmuligheder, der opstår allerede næste år, når byggeriet af Femern Bælt tunnelen går i gang. De store entreprenørkonsortier, der vinder kontrakterne på selve tunnelbyggeriet, har både den danske og den tyske side brug for gode og troværdige underentreprenører og leverandører, som bor tæt på byggepladserne og som kender lokalområdet. I denne uge har en række mindre og mellemstore virksomheder i Slesvig-Holsten mødt for at høre om de nye muligheder. På møder i Ahrensburg, Neustadt og Kiel har firmaer fra bygge- og anlægsbranchen været repræsenteret sammen med leverandører af mange slags varer og ydelser indenfor fx offshore aktiviteter, beboelse, logistik og catering. Jeg er imponeret over, hvor godt forberedt de lokale virksomheder er. Det er meget positivt. Det kommende byggeri af Femern Bælt tunnelen vil skabe flere tusinde arbejdspladser på Lolland og på Fehmarn, og vi har brug for mange forskellige slags underleverandører for at kunne løse de mange opgaver. Den store interesse fra Slesvig-Holsten er naturligvis meget vigtig for os, og vi er glade for at kunne skabe arbejdspladser på begge sider af bæltet, siger kontraktdirektør i, Claus Iversen, der på møderne præsenterede de mange detaljer i tunnelprojektet. Møderne er arrangeret af det tyske handelskammer i Lübeck (IHK zu Lübeck), der i flere år har set forretningsmulighederne i Femern Bælt projektet. På vegne af virksomhederne i vores region følger vi projektet på Femern Bælt tæt. Jeg kan kun sige, at det er nu, virksomhederne skal agere. Det er nu, de skal tage kontakt til de store entreprenørkonsortier, hvis de vil gøre sig forhåbninger om blive underleverandør, siger Rüdiger Schacht, direktør i IHK zu Lübeck. Mange af deltagerne på møderne har givet udtryk for, at de allerede er i kontakt med de store entreprenørkonsortier, der byder på tunnelkontrakterne. Andre firmaer har til hensigt at tage kontakt i de kommende måneder. Jeg er sikker på, at der er mange forretningsmuligheder og arbejdspladser i Femern Bælt projektet for hele Slesvig-Holsten og for Danmark, siger Claus Iversen fra. Side 7/8

8 Sammen med Femern Belt Development gennemførte Femern A/S i marts 2014 en tilsvarende møderække for danske virksomheder. Yderligere information kan findes på Side 8/8