Æbelø, havet syd for og Nærå

Transkript

1 Æbelø, havet syd for og Nærå Habitatområde H92 EF-Fuglebeskyttelsesområde 76 Natura 2 basisanalyse Fyns Amt 26

2 Titel: Natura 2 basisanalyse. Habitatområde H92, EF-Fuglebeskyttelsesområde 76 Æbelø, havet syd for og Nærå Udgiver: Fyns Amt Natur- og Vandmiljøafdelingen Ørbækvej Odense SØ Telefon: Telefax: Mail: [email protected] Udgivelsesår: 26 Forfattere: Erik Vinther, Dorit Fruergaard, Leif Bisschop-Larsen, Annita Svendsen, Birgitte Mogensen, Nanna Rask, Elsebeth Glob, Nicolaj Holmboe, Mikael Hjorth Jensen, Søren Larsen, Lotte Knudsen, Peter Wiberg-Larsen, Annette Sode, Tom Rugaard, Frank Gert Larsen, Kjeld Sandby Hansen, Jonas Hansen. Layout: -Tekst: -Kortbilag: Figurer, tabel - ler og bilag: Helle Pilgård Jonassen. Lisbeth Bro Lund, Dorrit Barrett, Ruth Gravgaard, Birte Vindt. Robert Skov, Morten Bjerrum, Rasmus Ladegaard Nielsen, Erik Vinther, Dorit Fruergaard, Leif Bisschop-Larsen, Annita Svendsen, Birgitte Mogensen, Nanna Rask, Elsebeth Glob, Nicolaj Holmboe, Mikael Hjorth Jensen, Søren Larsen, Inga Housted Holm, Susanne Roed, Peter Wiberg-Larsen, Annette Sode, Tom Rugaard, Flemming Bjerg, Kjeld Sandby Hansen, Jonas Hansen, Frank Gert Larsen, Signe Friis Nielsen. Bedes citeres: Fyns Amt 26): Natura 2 basisanalyse. Habitatområde H92, EF- Fuglebeskyttelsesområde 76 Æbelø, havet syd for og Nærå. Natur- og Vandmiljøafdelingen. Kortmateriale Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 1992 KD Copyright Grundkort Fyn A/S Copyright COWI

3 Habitatområde H92 Æbelø, havet syd for og Nærå EF-Fuglebeskyttelsesområde F76 Æbelø og kysten ved Nærå Den foreliggende rapport udgør en del af den samlede afrapportering af undersøgelsen af de fynske Natura 2 områder. Formålet med undersøgelsen, de benyttede metoder og definitioner mm. samt undersøgelsens konklusioner er beskrevet i en særskilt rapport Natura 2 Basisanalyse i Fyns Amt sammenfatning og konklusion. 1. Beskrivelse af området Natura 2 området har et areal på ca ha, hvoraf ca ha består af hav og 3444 ha er land. I alt er 58 ha af naturområderne omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. I bilag 1 ses en detaljeret arealopgørelse. Natura 2 området består af et fladvandet havområde omkring Æbelø i nord, frem til Bogense i vest og inkluderer Nærå Strand mod øst. Desuden omfatter området et forholdsvis smalt landområde. Umiddelbart efter sidste istid var Æbelø landfast med Fyn og fremstod som en morænebakke. Da stenalderhavet oversvømmede området, blev Æbelø, Dræet og Ejlinge til øer, og Fyns nordkyst blev omdannet til et fliget kystlandskab med et vrimmel af øer, fjorde og halvøer omgivet af fladvand. I slutningen af forrige århundrede blev flere af øerne forbundet med diger, og de bagved liggende områder blev afvandede og opdyrkede. Nogle arealer henligger dog som naturområder i form af strandenge, ferske enge og moser. På grund af landhævningen dannes der til stadighed nye småøer f.eks. Mågeøerne ved Bogense, og på læsiden af øer og odder aflejres sand og grus, således at der dannes krumodder og strandvolde. Hele Æbelø Holm er dannet af det materiale, som Den nordligste del af Natura 2 området udgøres af Æbelø, som ses i baggrunden. I forgrunden ses Dræet. Foto: Jan Kofod Winther. havet har eroderet af klinterne på Æbelø. Det eroderede materiale er ført med strømmen rundt om øen og aflejret i læ på øens sydside. Her er der dannet en odde og i forlængelse af denne er Æbelø Holm opstået i form af et stort system af krumodder. Det lavvandede havområde er et vigtigt raste- og fourageringsområde for ande- og vadefugle, og de mange holme er ynglested for flere arter af måger og terner. Den marine del af habitatområdet omfatter en del af farvandsområdet nord for Fyn, og strækker sig fra vest for Bogense til øst for Nærå Strand samt nord for Æbelø. Området omfatter også en række kystlaguner og strandsøer. Området udgør 9777 ha af det udpegede habitatområde på i alt ha Habitatområdet samt en tilgrænsende kystnær zone er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet område F76) og udpeget til Ramsarområde R16. I Fyns Amts Regionplan 25- er området tillige udlagt som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Vandområdet skal tillige opfylde skaldyrsdirektivets kvalitetskrav område 34). Habitatområdet er en del af farvandet nord for Fyn, der langs den fynske nordkyst udgøres af store, lavvandede sandflader, der er meget eksponerede for vind og bølgepåvirkninger. Længere væk fra kysten øges vanddybden, og i de nordligste dele af habitatområdet findes sedimentationsbassiner med vanddybder på over 2 m. Nordkysten af Æbelø er meget eksponeret, og kysterosionen er kraftig. Der ses således store forekomster af sten på lavt vand langs Æbeløs kyster, mens stenfiskeri i vidt omfang har fjernet de tidligere udbredte stenforekomster på dybere vand. Saliniteten er over 18 promille i gennemsnit, og der forekommer i de 3

4 dybere områder oftest lagdeling i sommerperioden, som følge af at udstrømmende vand fra Østersøen flyder ovenpå det saltere havvand, der strømmer ind langs bunden fra Skagerak/Kattegat. I habitatområdet er en række kystlaguner og strandsøer. Det er en prioriteret naturtype, dvs. den er vurderet til at være særlig truet inden for EU, hvorfor der er et særligt ansvar for at bevare den. Af de større kystlaguner kan nævnes Nærå strand på 4,8 km2 og maksimal vanddybde på ca. 1,2 m, og en varierende saltholdighed fra promille. Nærå Strand ligger i forlængelse af Ringe Å, og har et relativt stort opland på 74 km 2. Herudover er Orestrand på,1 km samt en række endnu mindre strandsøer beliggende indenfor habitatområdet. 2. Udpegningsgrundlag Habitatområdet er udpeget for at bevare en række af de naturtyper samt plante- og dyrearter, som forekommer på Habitatdirektivets bilag 1 og 2 og kaldes tilsammen for udpegningsgrundlaget. Tabel 2.1 og 2.2 viser de naturtyper, der aktuelt udgør udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 96 og EFfuglebeskyttelsesområde nr. F47. Der er desunde fundet naturtypen sure overdrev 623 samr Stor Vandsalamander og Sump-Vindelsnegl, som i de følgende afsnit behandles lige som de naturtyper og arter, der aktuelt udgør udpegningsgrundlaget. Udbredelsen af naturtyperne og arterne fremgår af bilag 2.a og 2.b. Endelig er der i bilag 2.d vist fund af de karakteristiske arter i de enkelte naturtyper. Nr. Naturtyper Areal ha) Antal 111 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 114 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe *Kystlaguner og strandsøer Større lavvandede bugter og vige Rev Enårig vegetation på stenede strandvolde 2) 2) 122 Flerårig vegetation på stenede strande 2) 2) 123 Klinter eller klipper ved kysten 2) 2) 131 Vegetation af kveller eller andre enårige 2) 2) strandplanter, der koloniserer mudder og sand 133 Strandenge Forstrand og begyndende klitdannelser 2) 2) 212 Hvide klitter og vandremiler 2) 2) 213 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation 12,5 1 grå klit og grønsværklit ) 214 *Kystklitter med dværgbuskvegetation 2) 2) klithede) 314 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3) 3) 326 Vandløb med vandplanter 3) 3) 621 Overdrev og krat på mere eller mindre 5,6 5 kalkholdig bund * vigtige orkidélokaliteter) 643 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller 3) 3) skyggende skovbryn 722 *Kilder og væld med kalkholdigt hårdt) vand, Rigkær 3, Bøgeskove på muldbund 1) 1) 916 Egeskove og blandskove på mere eller mindre 1) 1) rig jordbund 91E *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 1) 1) Tabel 2.1. Oversigt over de naturtyper, der aktuelt udgør grundlaget for udpegningen af habitatområde nr. 92 og de typer, der indgår i basisanalysen. 1) Skov naturtyperne kortlægges af SNS og er ikke inkluderet i denne basisanalyse. 2) Naturtypen er fundet men ikke eftersøgt systematisk. 3) Naturtypen fi ndes antagelig, men er ikke konstateret aktuelt. * prioriteret naturtype. 3. Datagrundlag Datagrundlaget for de terrestriske habitatnaturtyper består primært af en kortlægning, der er foretaget i 24 og 25. Desuden er der gennem årene indsamlet en del data om beskyttede naturtyper i forbindelse med administrationen af naturbeskyttelsesloven, og fra 1984 har den fredede del af Lisbjerg Mose overvåget som en del af det regionale overvågningsprogram. 4

5 Nr. Artsnavn Fyns Amt har af tidsmæssige/ressourcemæssige årsager, samt på baggrund af meget få og utilstrækkelige oplysninger, valgt at nedprioritere redegørelsen for vandløbene dvs. naturtyperne 326 og 643 i det aktuelle habitatområde, hvor disse naturtyper enten udgør en mindre væsentlig del af udpegningsgrundlaget eller måske kun kan erkendes ved hjælp af en detaljeret kortlægning. Nedprioriteringen er endvidere sket med henvisning til den skitserede prioritering i Vejledning til amterne om udarbejdelse af Natura 2-basisanalyse juli 25). De to naturtyper 326 og 643 angives derfor som potentielt forekommende i området. For søerne er datagrundlaget spinkelt, idet det indskrænker sig til sporadiske observationer i enkelte søer i området. Levesteder Kendte Potentielle Bestand Antal Areal Antal Areal Areal i alt 1365 Spættet sæl Phoca vitulina)?? Tabel 2.2.a. Oversigt over de arter, der aktuelt udgør grundlaget for udpegningen af habitatområde nr. 92. Fugleart Yngle-/trækfugl Levesteder Bestand Antal kendte Antal potentielle Rørhøg Y par Klyde Y par Splitterne Y par Havterne Y par Dværgterne Y par Mosehornugle Y par Tabel 2.2.b. Oversigt over de fuglearter, der aktuelt udgør grundlaget for udpegningen af EF-fuglebeskyttelsesområde F76. Det marine habitatområde er omfattet af Fyns Amts overvågning af kystvandene, der er blevet undersøgt siden begyndelsen af halvfjerdserne. Habitatområdet har været omfattet af Vandmiljøplanens overvågningsprogram i perioden , siden af det nationale overvågningsprogram NOVA23, som nu er afløst af det nationale overvågningsprogram NOVANA. En detaljeret oversigt over datagrundlaget for området vest for Æbelø er beskrevet i Lillebælt 24 Lillebæltsamarbejdet 25), for den østlige del af området i Kystvande 24 Fyns Amt 25). Oplysninger om fuglearterne er indsamlet i forbindelse med den regionale og nationale overvågning. Bilag 3.a og 3.c består af skematiske oplysninger om hhv. søer og havområder inden for habitatområdet. 4. Foreløbig trusselsvurdering Terrestriske naturtyper I forbindelse med kortlægningen af de terrestriske habitatnaturtyper er der registreret forekomsten af positive og negative strukturer i de enkelte naturarealer. De positive strukturer vil være til stede i veludviklede forekomster af naturtyper, som typisk indeholder karakteristiske og sjældnere plantearter. Tilsvarende vidner indhold af negative strukturer om, at naturtypen påvirkes af 1-flere trusler, og at der er behov for naturpleje eller -genopretning. Et rigkær kan således både have positive strukturer som trykvand i terrænniveau, en rig mosflora eller en rig blomsterflora, og samtidig have negative strukturer som tilgroning med høje urter eller vedplanter, påvirkning fra tilførte næringsstoffer eller udtørring. Figur 4.1 giver en oversigt over de enkelte naturtypers fordeling i forhold til deres indhold af positive og negative strukturer. Mørkegrøn farve viser veludviklede naturtyper, som tilsyneladende ikke er udsat for nævneværdige trusler, mens mørkerød farve viser dårligt udviklede naturtyper, der antagelig påvirkes kraftigt af en eller flere trusler. Ud fra et naturforvaltningsmæssigt synspunkt bør der ske en prioritering af forekomster med udbredt positive strukturer, fordi disse forekomster vil være vigtige spredningskilder til andre naturområder. Det ses, at hele klitområde Flyvesandet) samt hovedparten af det i øvrigt beskedne rigkærsareal har udbredt forekomst af positive strukturer og kun spredt forekomst af de negative, hvilket indicerer, at naturtyperne næppe påvirkes af større trusler. Hovedparten af de meget store strandengsarealer 133), kalkoverdrev 621) samt de meget beskedne arealer med kilde 722) og sure overdrev 623) påvirkes tilsyneladende af en til flere trusler, idet typerne har spredt til udbredt forekomst af negative strukturer og spredt til ingen positive strukturer. I bilag 4.a er vist et indeks for de enkelte overdrev af typerne 621 og 623. Overdrevenes indeks er generelt lave og varierer fra 1 til 7, hvilket tyder på, at der er tale om dårligt udviklede overdrev, der påvirkes af en til flere trusler. 5

6 Strandeng Grå og grøn klit Kalkoverdrev 133) 263, ha 213) 12,5 ha 621) 5,6 ha Strukturer Negative Strukturer Negative Strukturer Negative Positive I S U Positive I S U Positive I S U U 36 8 U 1 U 8 S S S 2 9 I 2 9 I I Surt overdrev Kilde Rigkær 623),3 ha 722),6 ha 723) 3,1 ha Strukturer Negative Strukturer Negative Strukturer Negative Positive I S U Positive I S U Positive I S U U U U S S 1 S 1 I I I Figur 4.1. Fordelingen af negative og positive strukturer i de polygoner, hvor de enkelte naturtyper er registreret. For både negative og positive strukturer er angivet om strukturerne samlet set er udbredte U), spredte S) eller ikke tilstede I). Tallene angiver % af det samlede areal af naturtypen. Strukturerne er beskrevet i Fredshavn 24). Mørkegrøn farve viser veludviklede naturtyper, og mørkerød farve viser dårligt udviklede typer. I de følgende afsnit er foretaget en foreløbig vurdering af de største trusler, der påvirker arterne og naturtyperne i Natura 2 området. De konstaterede trusler kan bidrage til at forklare naturtypernes indhold af negative strukturelementer i figur 4.1 og de lave indeks for overdrevene i bilag 4.a. Undersøgelser af de fynske søer og vandhuller viser, at langt hovedparten ikke opfylder regionplanens målsætninger om et alsidigt plante- og dyreliv Fyns Amt 26). Årsagen til dette er først og fremmest eutrofiering som følge af tilførsel af næringsstoffer med spildevand fra byer eller spredt bebyggelse eller fra landbruget. Selvom tilførslen af spildevand i mange tilfælde er ophørt eller stærkt reduceret, er søerne stadig påvirket. Således er det typisk kun søer, der ligger i meget naturprægede omgivelser, som har en tilfredsstillende natur- og miljøkvalitet. Marine naturtyper Overvågning gennemført under NO- VANA-programmet samt kortlægning af de marine naturtyper har vist, at miljøtilstanden i alle danske kystnære områder ikke opfylder målsætningerne, og er utilfredsstillende for de biologiske elementer Ærtebjerg et al 25, Dahl et al 23; 25 a og b; Boutrup et al 26). Miljøtilstanden i farvandet nord for Fyn opfylder ikke målsætningerne i hverken Fyns Amts eller Lillebælt amternes regionplaner, og der kan påvises negative strukturer i plante- og dyrelivet i alle de naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget. Området er ligeledes efter Miljømålsloven vurderet til at være i risiko for ikke at opfylde målsætningerne i 215, som følge af direkte påvirkninger af flora og fauna, påvirkninger fra næringsstoffer, miljøfarlige stoffer samt fysiske påvirkninger Kystvande 24 Fyns Amt 25) og Basisanalyse 26 Fyns Amt 26). Som væsentligste antropogene presfaktorer anføres generelt for alle marine naturtyper i Danmark eutrofiering, fiskeri med slæbende redskaber, sugning af sandforekomster, etablering af vindmølleparker, miljøfarlige stoffer, marin akvakultur samt invasive arter Dahl et al 25) Eutrofiering Terrestriske naturtyper Eutrofiering i form af tilførsel af gødning og pesticider har en negativ effekt på de terrestriske naturtyper. Højtvoksende og konkurrencedygtige plantearter bliver begunstiget af gødningen og udkonkurrerer lavtvoksende arter, der er tilpasset græsning og høslet, og pesticider slår visse planteog dyrearter ihjel. Mange karakteristiske arter vil derfor forsvinde. Gødning og pesticider kan tilføres direkte til naturtyperne, men også indirekte ved vinddrift fra tilstødende markarealer. Endelig tilføres luftbåret kvælstof til alle naturområder som følge af afdampning af ammoniak fra landbrug, industri og transport. I bilag 4.1 er vist forskellige måleresultater for eutrofieringen. Relativt store arealer med strandenge er i et vist omfang direkte påvirket af den omgivende landbrugsdrift i form af gødsknings- og sprøjteska- Nikkende Kobjælde fi ndes i en meget stor bestand på Flyvesandet. Arten er følsom overfor tilførsel af gødning. Foto: Erik Vinther, Fyns Amt. 6

7 der. Mindre arealer med kilde og rigkær påvirkes ligeledes direkte af landbrugsdriften bilag 4.1.a). I bilag 4.1.b er vist de beregnede Ellenberg indeks for næringsstoffer. Da et indeks på 5 indikerer et middel indhold af næringsstoffer i jordbunden Ellenberg m.fl. 1992), er enkelte rigkær, kilder og kalkoverdrev antagelig påvirket af eutrofiering. Selv om strandenge generelt har en relativ høj tålegrænse på 3-4 kgn/ha Søgaard m.fl. 23), har enkelte strandenge i området et forholdsvis højt Ellenberg N indeks på mere end 6, hvilket kan betyde, at der også kan være eutrofieringsproblemer i visse af disse strandenge. Bilag 4.1.c viser de beregnede Ellenberg indeks for reaktionstal. Der tilføres store mængder næringsstoffer til Nærå Strand. Undervandsvegetationen består bl.a. af Ålegræs og Blæretang, men den store tilførsel af næringsstoffer bevirker, at bundvegetationen ofte er bevokset med kiselalger, som vist på dette billede. Foto: Nanna Rask, Fyns Amt. Vurderet ud fra det beregnede nedfald af kvælstof fra atmosfæren bilag 4.1.d), er laveste tålegrænse overskredet for 1 % af det samlede areal med naturtyperne 213, 623 og 723 samt for henholdsvis 32 % og 17 % af det samlede areal med naturtyperne 621 og 722. Tålegrænsen er ikke overskredet for naturtype 133 samt for henholdsvis 68 % og 83 % af det samlede areal med naturtyperne 621 og 722. Søer og vandløb Undersøgelser af småsøer og vandhuller i Fyns Amt viser, at de oftest er stærkt eutrofierede når de ligger i dyrkede oplande og/eller har tilførsel af husspildevand. Desuden er en del påvirket af næringstilførsel i forbindelse med opdræt af ænder til jagt Fyns Amt 22). I vandhuller og småsøer er der ofte en meget ringe udskiftning af vandet, og selv en kortvarig eutrofiering vil derfor kunne ændre søens tilstand i lang tid, fordi næringsstofferne ikke skylles ud. Marine naturtyper Habitatområdet omkring Æbelø tilføres næringsstoffer og miljøfarlige stoffer fra renseanlæg samt diffuse udledninger, primært fra landbruget, ligesom det tilføres næringsstoffer fra de øvrige tilstødende farvande. Det største nærliggende bysamfund til habitatområdet udgøres af Bogense 6.5 indbyggere). Habitatområdet belastes også ved udledning af renset spildevand via vandløbene, hvoraf Ringå er det største. I Fyns Amts Regionplan 25- er fastlagt retningslinjer for rensning af spildevand fra den spredte bebyggelse i oplandene til å-systemer, der leder ud i habitatområdet. Næringsstofafstrømningen fra diffuse kilder, primært landbrug, udgør nu hovedkilden til den samlede landbaserede afstrømning af både kvælstof og fosfor. Atmosfærisk belastning med kvælstof udgør en betydelig andel af den samlede kvælstofbelastning, sandsynligvis af samme størrelsesorden 3-4%) som for de fynske farvande generelt Fyns Amt 25). I kystlaguner og strandsøer er belastningstrykket afhængig af oplandstørrelsen, vandvolumen og opholdstiden. I Nærå strand er oplandet relativt stort i forhold til vandvolumen, og belastningstrykket derfor højt. I oplandet til farvandet nord for Fyn, herunder oplandet til Nærå Strand og Odense Fjord, er der etableret vådområder, som forventes at reducere kvælstofbelastningen med ca. 9 % inden 215. Næringsstoffer Næringsstofkoncentrationerne er relateret til afstrømningen fra land. De reducerede udledninger afspejles i faldende koncentrationer af især fosfor, men de senere år også af kvælstof i farvandet nord for Fyn. Dette betyder samtidig at potentialet for næringsstofbegrænsning af fytoplanktonvæksten er øget. Ved iltsvind i de dybe dele af farvandet nord for Fyn sker der dog betydelig frigivelse af ophobede næringssalte der stimulerer algevæksten i sommer- og efterårsperioden. Næringsstofniveauerne er i øvrigt generelt fortsat så høje, at miljøtilstanden i farvandet nord for Fyn ikke er stabil. Kystlaguner og strandsøer har generelt en høj koncentration af næringsstoffer i vandet i forhold til koncentrationen i det åbne vand, hvor niveauet er bestemt af belastningstrykket med 7

8 næringsstoffer og vandudskiftningen i det enkelte vandområde. Iltforhold De dybe dele af farvandet nord for Fyn rammes næsten hvert år af kraftige og ofte langvarige iltsvind. Disse iltsvind udbredes i nogle år også ind i habitatområdet. I de lavvandede kystlaguner og strandsøer forekommer der stedvis korterevarende iltsvind, som oftest i områder der er dækket af søsalat og trådalger. Fytoplankton Biomassen af fytoplankton, udtrykt ved klorofyl-a, er faldet og sigtdybden steget signifikant siden 1989 i farvandet nord for Fyn, i takt med de dalende næringsstoftilførsler fra land. Der optræder dog stadig jævnligt masseopblomstringer af fytoplankton. Dette gælder også i habitatområdet. Koncentrationerne af potentielt giftige fytoplanktonarter er så høje, at der i perioder stort set hvert år indføres restriktioner på muslingefiskeriet i området. I kystlagunerne er der ofte en meget høj fytoplanktonproduktion, som følge af de høje næringssaltniveauer. Bundvegetation Ålegræs og Havgræs udgør den naturlige vegetation i de lavvandede sandflader i kystvandene nord for Fyn. Stedvis forekommer opvækst af trådalger og Søsalat, der ved sammenskyl i mere beskyttede områder kan bortskygge den rodfæstede vegetation, og bevirke udvikling af iltsvind på lavt vand. På stenrevene ved Æbeløs nordvestog nordøstkyst ses en relativt artsrig makroalgevegetation. Trådalgeforekomsten på stenrevene er som i de øvrige områder omkring Fyn aftaget gennem de senere år, og udgør ikke en trussel for makroalgevegetationen, som i stedet er begrænset af den ringe dybdeudbredelse af hårdt substrat som følge af tidligere perioders intensive stenfiskeri i området. Ålegræs udgør ikke et stabilt vegetationselement i dette stærkt eksponerede område, og er kun fundet i enkelte af undersøgelsesårene. I Nærå Strand forekommer en spredt vegetation af Havgræs, med islæt af Ålegræs, i de indre dele af området, mens der langs udmundingen ses en betydelig forekomst af Blæretang på sten og skaller i området. Der sås i slutningen af 198 erne store mængder af Søsalat og trådalger, især Krølhårstang, i området biomasser > 125 gts/m 2 ), men efter afskæring af direkte spildevandstilførsel til området er trådalgemængderne aftaget, og den rodfæstede makrofytvegetation tiltaget i udbredelse. Der ses dog stadig betydelig forekomst af epifytiske kiselalger og opvækst af trådalger og Søsalat, især i den indre del af Nærå strand. Bundfauna Bundfaunaen i farvandet nord for Fyn er gennem de sidste hundrede år ændret af den tiltagende eutrofiering og de jævnligt tilbagevendende iltsvind. Der er kommet mange flere muslinger til, mens de iltsvindsfølsomme pighude er blevet stærkt reduceret. Der er også kommet mange især eutrofieringsbetingede marine orme til, som ikke var der dengang. For hundrede år siden var individtætheden af bunddyr stort set ens over og under 15 meter, mens den er væsentligt mindre i dag på større dybde. Dette tyder på, at iltsvindene er blevet så omfangsrige, at bundfaunaen har svært ved at klare sig på det dybere vand i dag. Iltsvindet har i de senere år været så omfattende, at bunddyrene i visse dele af farvandet nord for Fyn har været helt udryddet. I kystlagunerne er bundfaunaen typisk artsfattig og præget af eutrofieringsbetingede arter. Stenrevet ved Æbeløs nordvest- og nordøstkyst har et rigt dyre- og planteliv. Foto: Michael Bo Rasmussen Tilgroning Terrestriske naturtyper Hovedparten af de undersøgte habitatnaturtyper er afhængig af en ekstensiv græsning eller høslet. Hvis udnyttelsen ophører eller græsningstrykket nedsættes sker der en tilgroning af naturtyperne. Højtvoksende urter og græsagtige planter samt buske og træer får øget dominans og kvæler mere lavtvoksende plante- 8

9 arter, der er tilpasset græsning og høslet. Resultatet bliver, at mange karakteristiske plante- og dyrearter forsvinder. Tilgroning vurderes ud fra vegetationens højde og dækningsgraden af vedplanter bilag 4.2.a c) samt ud fra de beregnede Ellenberg indeks for lys bilag 4.2.d). Det fremgår, at der næppe er særlig store tilgroningsproblemer med vedplanter i de nuværende forekomster af habitatnaturtyperne. Derimod er der store tilgroningsproblemer med høj - middelhøj vegetation i strandengene, og mere end 1 ha strandeng har kun en lav vegetation på -1% af arealet. Desuden er der tilgroningsproblemer i rigkærene, hvor kun 1-3% af vegetationen er lavere end 15 cm. Søer og vandløb Vandhuller og småsøer er som regel lavvandede, og derfor vil de med tiden gro til i sumpplanter som bredbladet dunhammer, tagrør og grå-pil. Tilgroningen kan begrænses ved afgræsning omkring vandhullerne og ved at undgå eutrofiering. grøfter, men mere end 1 ha strandeng er påvirket af bortpumpning af vand fra inddæmmede arealer, hvilket nedsætter områdernes dynamik i form af nedsat eller manglende oversvømmelser. Den store strandeng i Orestrand er dog kunstig skabt ved inddæmning, og kan kun opretholdes som strandeng ved bortpumpning af vand, da terrænet ligger under kote. Ellenberg indeks for fugtighed bilag 4.3.b) viser en stor variation på 6,5-8,5 for strandengene mens alle rigkær og kilder har et indeks større end 7, som angiver en fugtig jordbund. Søer og vandløb Afvanding af strandenge, kær og moser påvirker også hydrologien i søerne, idet deres vandspejl sænkes og de kan udtørres helt eller delvist. Omvendt kan man ved vandstandshævning og evt. udgravning gen)skabe søer. Marine naturtyper Farvandet nord for Fyn er præget af dynamikken i de tilgrænsende gennemstrømningsfarvande Storebælt og Lillebælt. På grund af områdets eksponerede og lavvandede karakter er de kystnære dele meget påvirkede af de meteorologiske forhold. I kystlagunerne er vandskiftet bestemt af barrierer for udveksling med havet. For Nærå strand nedsætter naturlig dannelse af sandbanker ved udmundingen den direkte vandudveksling med havet udenfor. Orestrand er stærkt modificeret og afskåret fra det åbne vand ved en dæmning. Noret har forbindelse til havet ved højvande, ved indsivning af havvand gennem dæmning eller grundvand, bølgeskvulp over dæmning og tilbageløb ved en højvandsklap Invasive arter Invasive arter er ikke naturligt hjemmehørende i den danske natur. Arterne breder sig imidlertid til flere naturtyper, hvor de hurtigt kan fortrænge den oprindelige flora og fauna Hydrologi Terrestriske naturtyper Flere af de terrestriske naturtyper er afhængige af en høj vandstand og en naturlig hydrologi. Vandindvinding, dræning og inddigning med bortpumpning af vand betyder, at planter tilknyttet våd og fugtig jordbund fortrænges til fordel for arter fra mere tør jordbund. Derved forsvinder mange af naturtypernes karakteristiske arter. Tilførsel af drænvand eller store vandstandshævninger kan dog også have meget væsentlige negative konsekvenser for naturtyperne. I bilag 4.3.a 4.3.c ses en sammenstilling af naturtypernes hydrologi. Det fremgår, at ca. 1 ha strandeng er præget af afvanding i en sådan grad så der opstår sommerudtørring. Påvirkningen sker typisk i form af Nærå Strand set fra nord. Til venstre i billedet ses de meget store inddæmmede arealer, der drives som landbrugsjord med udpumpning af vand. Foto: Jan Kofod Winther. 9

10 I bilag 4.4.a er der angivet hvilke invasive arter, der er fundet i habitatområdet. Det drejer sig om Rynket Rose, som findes i både strandeng, grå klit, kalkoverdrev og surt overdrev. Rynket Rose dækker ikke store arealer af naturtyperne, men er indvandret til næsten halvdelen af strandengsarealet, natura 2 områdets eneste klitområde samt hovedparten af kalkoverdrevene og de sure overdrev bilag 4.4.b). Areal i ha / længde i km Areal / Længde af beskyttet natur og habitatnatur 3-natur Habitatnatur 4.5 Udvikling af naturtypers arealer og arters bestande Terrestriske naturtyper I bilag 4.5.a er vist fordelingen af de enkelte habitatnaturtyper i arealklasser. Det fremgår af bilaget, at alle kilder og sure overdrev har et beskedent areal på mindre end 1 ha. Dertil kommer, at kun et enkelt rigkær og et kalkoverdrev er større end 1 ha. I disse naturtyper kan der hurtigt opstå problemer med at fastholde naturtypernes nuværende artsindhold, fordi forekomsterne er så små. Derimod har strandengene en fordeling med mange små, et pænt antal mellemstore og 2 forekomster på mere end 5 ha. Figur 4.2 viser arealet af habitatnatur fordelt på hovednaturtyper samt arealet af de beskyttede naturtyper. Det fremgår af figuren, at både inden for overdrev, ferske enge og moser er der tilsyneladende et stort potentiale for at skabe habitatnaturtyper. Det kræver typisk en fældning af vedplanter, kontinuerlig afgræsning, ophør med en eventuel gødskning og sprøjtning og for engene en hævning af vandstanden. Det vurderes umiddelbart, at der inden for rammerne af de nuværende beskyttede strandenge næppe er et særligt stort potentiale for at øge arealet med habitatnaturtypen. Det skyldes, at dele af de beskyttede strandenge består af relativt tørre strandoverdrev. Overdrev Fersk eng Mose Strandeng Sø Vandløb Naturtype Figur 4.2. Natura 2 områdets indhold af beskyttede naturtyper 3 natur) sammenholdt med dets indhold af habitatnatur. Vandløb er angivet i km længde), og de øvrige naturtyper er angivet i ha areal). Der er et stort potentiale for at genskabe både strandenge og moser ud fra agerjord i de store inddigede områder langs Nærå Strand samt mellem Jersore og Fogense. Områderne mellem Jersore og Fogense ligger dog uden for Natura 2 området. Søer og vandløb Siden 18-tallet er der generelt sket en tilbagegang for søer og vådområder som følge af dræning og tørlægning. Ud af det samlede areal af søer og vandhuller i området er kun en meget lille del registreret som habitatnatur. Det skyldes i høj grad manglende registrering. Marine naturtyper I løbet af de seneste 5-1 år er oplandet blevet kunstigt drænet og større enge/mose-områder forsvundet eller gjort dyrkbare, ligesom mange vandløb og grøfter er blevet rørlagt eller vandløb er blevet udrettet. Det har betydet, at den naturlige selvrensningsevne i oplandet til habitatområdet er reduceret betydeligt I havmiljøet er der sket store ændringer i havbundens plante- og dyreliv de seneste 1 år, som følge af den stigende eutrofiering og den langt større udbredelse af iltsvind. Ålegræssets dybde udbredelse er næsten halveret fra 1-11 meter til 5-7 meter i dag og makroalgernes dybde udbredelse er også reduceret fra 3-35 m i Lillebælt til 1-12 meter i dag Ostenfeld 198; Rask et al 2). Den øgede næringsstofbelastning virker til gengæld som gødning for de hurtigt voksende løstliggende trådalger, som er tiltaget og delvist kvalt den mere langsomtvoksende rodfæstede vegetation. De seneste år er forekomsten af trådalger dog aftaget. Dyrelivet er domineret af børsteorme og muslinger, dels fordi fødetilgængelighed er blevet større med eutrofieringen, dels fordi de kan overleve længerevarende iltsvind. For 1 år siden var iltsvindsfølsomme arter mere udbredt, især var pighude meget mere udbredte end i dag Lillebæltsamarbejdet 1989; Glob 22). Arter Det nordfynske kystlandskab ved Æbelø og Nærå Strand er et udstrakt lavvandsområde med holme, ødannelser og store vadeflader, som giver meget gode yngle- og fouragerings- 1

11 områder for kystfugle. De tidligere indre dele er inddæmmede med et enkelt godt yngleområde for fugle i Orestrand ved Gyldensten. Bilag 4.5.b og 4.5.c viser udviklingen i områdets yngleliv. Rørhøg har ikke mange velegnede ynglepladser i det åbne kystlandskab. Ud over den nuværende bestand på 1-2 par er der måske plads til 1 par mere. Klyde har de seneste år kun ynglet på 2 lokaliteter med op til 4 par. Tidligere ynglede væsentligt flere par, men med store udsving i bestandene. Før 2 har arten ynglet på 7 lokaliteter med op til omkring 5 par med de største kolonier i Nærå Strand og Orestrand. Frem til 198 er den samlede bestand angivet til omkring 11 par. Bestandsudviklingen er således markant negativ. Splitterne har ynglet på Æbelø, Dræet og Ejlinge. Frem til 197 ynglede op til 7 par på selve Æbelø, i 1992 taltes 4 par på Dræet og i op til 275 på Ejlinge. Splitternerne følger Hættemågekolonien, som flytter en del imellem øerne og Orestrand, og nogle år yngler Splitterne slet ikke i området. De store kolonier, som ind i mellem vokser op viser områdets store potentiale for arten. Havterne har store udsving i ynglebestandene med de mest stabile kolonier på Dræet, Æbelø Holm, Ejlinge og Nærå Strand, i alt op til 5-7 par. Frem til omkring 198 var der en ynglebestand på i alt op til 5 par. Dværgterne har siden 1997 ynglet med op til 11 par på en nydannet odde ved Flyvesandet. Før da ynglede enkelte par på Mågeøerne og Æbelø Holm. Før 198 var der større kolonier med op til 25 par på Mågeøerne, 15 par på Æbelø Holm og 1 par på Æbelø. Mosehornugle ynglede i 1989 på Æbelø Holm. Områdets strandengslokaliteter vurderes at være potentielle ynglepladser for arten. Marine arter De dyre- og plantearter som habitatområderne er udpeget for og som er af betydning for EU fremgår af Habitatdirektivets bilagsliste II. For de marine områder er der kun udpeget dyrearter, og det drejer sig om havpattedyrene: Gråsæl, Spættet sæl og Marsvin og fiskene: Hav-lampret, Stavsild, Majsild og Snæbel. Der er ikke ført systematisk overvågning af disse havpattedyr og fisk i farvandet omkring Fyn. Marsvin er dog blevet registreret siden 1993, når de er observeret ved det rutinemæssige togt Fyn rundt hver anden uge i forbindelse med prøvetagning i medfør af den nationale og regionale vandmiljøovervågningsprogram. Disse observationer fremgår af kortbilag 4.5.b. Marsvinene er tilsyneladende udbredt i hele farvandet omkring Fyn, dog har observationerne af marsvin været hyppigere omkring Fyns Hoved og Snævringen end den øvrige del af Fyn. Der er observeret mellem 3 og 7 marsvin om året omkring Fyn. I århundreder har der været målrettet hvalfangst flere steder i landet, men især i det Nordlige Lillebælt omkring Middelfart, Svinø og Gamborg Fjord har de største fangster fundet sted, og der er rapporteret om fangster på flere hundrede Marsvin om året. Middelfart var fra 1593 til 1898 hjemsted for Danmarks eneste organiserede marsvine-jæger-laug. For de øvrige havpattedyr findes ingen registreringer. Fiskearterne i direktivets bilag II er ikke observeret i de fynske kystvande. 4.6 Forstyrrelse af arter Habitatområdets kyststrækninger og øer er potentielle ynglesteder for terner, måger og vadefugle. Dette gælder Mågeøerne, øerne omkring Æbelø samt strandengene. Som beskrevet for Det Sydfynske Øhav er forstyrrelser og prædation sandsynligvis nogle af de væsentligste årsager til bestandsnedgange, og det kan forklare de meget svingende forekomster af terner og klyde. Ynglekolonierne findes nær områder med rekreative aktiviteter som badning, kajakroning, surfing, lystfiskeri mv., og disse aktiviteter vurderes at betyde meget for kystfuglene i Æbeløområdet. 4.7 Miljøfarlige stoffer Miljøfarlige stoffer i søer og vandløb stammer typisk fra spildevand og/eller sprøjtemidler. Generelt er niveauet af disse stoffer lavt i søerne. Der er ikke kendskab til den aktuelle udbredelse af miljøfarlige stoffer i søerne i området. Miljøfarlige stoffer er generelt et problem for dyrelivet i de indre danske farvande. Især er havsnegle ramt af kønsforstyrrelse forårsaget af TBT tributyltin), som indtil 23 var tilladt i bundmaling til skibe. I og omkring Bogense Havn er sneglene så hårdt ramt af kønsforstyrrelse, at en stor del af sneglene er blevet sterile og ude af stand til at reproducere sig. Der er også generelt fundet høje koncentrationer af PCB polychlorerede biphenyler) og PAH polyaromatiske hydrokarboner) i sediment og muslinger i havmiljøet omkring Fyn. Ovennævnte stoffer har potentiale til at inducere morfologiske ændringer i ålekvabbeyngel, øget produktion af afgiftningsenzymer hos Ålekvabber, effekter på celleorganeller i blåmuslinger og en ændret kønsratio hos muslinger. Effekterne er fundet i dyrelivet i de indre danske farvande, og i Odense Fjord er også påvist effekter på plantelivet. I farvandet nord for Fyn er kun kønsændringer hos havsnegle indtil videre undersøgt. 4.8 Fysisk påvirkning Bogense Havn uddybes med jævne mellemrum, og der er placeret en klapplads for det udgravede materiale umiddelbart nord for habitatom- 11

12 rådet. Skibstrafik og uddybnings/deponeringsaktiviteter samt potentiel råstofindvinding fra det udpegede område lige nord for habitatområdet medvirker til fysisk belastning af havmiljøet. Intensivt fiskeri med slæbende redskaber i området kan ligeledes bidrage til at forringe havbundens fysiske miljø. De lave kyster på Nordfyn er beskyttede ved diger og høfdebyggeri, og der er tidligere sket en del landvinding i området. Den naturlige udvikling af kyststrækningen i habitatområdet er således underlagt betydelige begrænsninger. 4.9 Andre trusler Det marine habitatområde H92 er omfattet af Fiskeridirektoratets produktionsområde 7 for blåmuslinger. Bundskrabende fiskeredskaber som anvendes til blåmuslingefiskeri har alvorlige konsekvenser for dyre- og planteliv på havbunden. Det er svært for den rodfæstede vegetation at få fodfæste, ligesom bundlevende dyr er følsomme over for muslingeskrab. 5. Modsatrettede interesser En udvidelse af arealet med rigkær ud fra eksisterende moser kan ske ved fældning af elle- og pilesumpe. Der er ikke kendskab til andre modsatrettede interesser for de nuværende naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget. 6. Naturforvaltning og pleje Terrestriske naturtyper Æbelø og de små holme syd for: Brådet, Æbelø Holm og Drætte Holm på i alt 277 ha samt det omliggende havområde er fredet Naturklagenævnet 22). Formålet med fredningen er at bevare og genskabe naturhistoriske og landskabelige værdier, sikre naturlig udvikling af kysten og at skoven overgår til urørt skov. Fyns Amt har ifølge kendelsen ret til at foretage naturpleje af de udyrkede arealer til opfyldelse af fredningens formål. Fyns Amt ejer 24 ha ved Agernæs/Flyvesandet og staten ejer de nydannede øer, Mågeøerne samt arealer ved Nørreby Hals. Fyns Amt har foretaget tilbagevendende rydninger i ekstremrigkær i Lisbjerg Mose for at sikre levestedet for Sort Skæne. Inden for hele Natura 2 området er der indgået aftaler om naturpleje på private arealer på samlet 162 ha. Disse aftaler er baseret på tidsbegrænsede aftaler. 11 ha ager er udlagt til naturudvikling ligeledes på baggrund af tidsbegrænsede aftaler. Der er ikke planlagt nye naturforvaltningstiltag inden for området. Bilag 6.a 6.g viser detaljerede oplysninger om plejeindgreb, aftaletype, fredninger og offentligt ejede arealer. Natura 2 området indeholder i alt 551 ha, der som fersk eng, mose, strandeng eller overdrev er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper. Heraf plejes i alt ca. 193 ha svarende til ca. 35 % af det terrestriske 3-areal. Det ses af bilag 6.a og 6.f, at under halvdelen af strandengene, grå og grøn klit og surt overdrev plejes, mens godt 2/3 af kalkoverdrev og rigkær plejes. Kilderne plejes ikke. Størstedelen af strandengene og surt overdrev, grå og grøn klit har behov for en yderligere plejeindsats i en kortere årrække bilag 6.h). 5 små områder med hhv. kalkoverdrev, surt overdrev har behov for en omfattende og langvarig indsats. De enkelte arealers skønnede plejebehov i 24/25 er vist i bilag 6.i. Arter Til beskyttelse af fuglelivet gennem regulering af færdsel og jagt er der oprettet to vildtreservater ved Nærå Strand BEK nr 142 af 3/5/1998) og ved Mågeøerne BEK nr 149 af 24/11/1994). Kun på Mågeøerne er der adgangsbegrænsning, reservatet ved Nærå Strand er begrænsning af jagt og sejlads. Desuden er der i 1998 efter naturbeskyttelsesloven oprettet et lille ynglefuglereservat på en nydannet odde ved Flyvesandet. 7. Nykonstaterede eller nyindvandrede arter og naturtyper Der er fundet 2 forekomster af naturtypen 623 sure overdrev på ialt,3 ha. det er sandsynligt, at type 315 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks forekommer i søerne. Desuden er Sump- Vindelsnegl fundet i Lisbjerg Mose i forbindelse med NOVANA overvågningen i 25. Stor Vansalamander er ikke eftersøgt systematisk i området, men er ved NOVANA-overvågning 26 fundet i 4 vandhuller på Agernæs Fælled, heraf ét indenfor habitatområdet. Natura 2 området er levested for Marsvin. 8. Manglende data til tilstandsvurderingen I bilag 8 er der vist de naturtyper og arter, hvor der bør indsamles flere data til brug ved tilstandsvurderingen. 9. Anvendt materiale I bilag 9 er der angivet en liste med anvendt materiale. 12

13 til afsnit 1+2 Bilag 1. Oversigt over arealer i ha af hav, landjord og beskyttede naturtyper i Natura 2-området. For vandløb opgøres længden i km. H92 Æbelø, havet syd for og Nærå Arealtyper Antal Areal i ha Habitatområder 1316,9 Hav 9494 Landjord 3443,8 Sø 86 29, Vandløb 2,2 Mose 34 6,4 Fersk eng 2 11,7 Strandeng ,1 Overdrev 21 3,9 Hede Bilag 2.a terrestriske naturtyper. Forekomst af terrestriske habitatnaturtyper inden for habitatområdet - oversigtskort

14 til afsnit 2 Bilag 2.a terrestriske naturtyper. Forekomst af terrestriske habitatnaturtyper inden for habitatområdet. 1 Nordrebråd Skibsdal Æbeløgård Østerhoved Spids Æbelø Tjørnehule Holsbjerg Brådet Æbelø Holm 133 Strandeng 213 Grå/grøn klit 621 Kalkoverdrev 623 Surt overdrev Dræet Ejlinge Sylte 722 Kildevæld 723 Rigkær Øvrige habitatnaturtyper 3 natur Lindø Jersor Skov Natura2 afgrænsning Lindøgård,5 1 Nordbogård Haveløkkegård Langø Mølle Jershave 14

15 Østerø Østereng Lille Stegø Store Stegø Dæmningsminde Elmelund Fælleden Hornskovhus Hornskov Gyldenstens inddæmmede Strand Lindholm Gyldensten Gyldensten Ulvehus Fællesskov Vestre-Plantage Eriksholm Langø Dræet Østre Plantage Langø Plantage Langø Mølle Halen Svinekrog Bøgelund Lungen Møllerledshus Møllerled Lindøgård Kragelund Kanal Lindø Nabbegård Egense Plantage Elmtoft Ejlinge Orestrand Jerstrup Sk BILAG til afsnit 2 Bilag 2.a terrestriske naturtyper. Forekomst af terrestriske habitatnaturtyper inden for habitatområdet. Langø Rende Jerstrup Bæk Langø Enge Strandeng 213 Grå/grøn klit 621 Kalkoverdrev 623 Surt overdrev 722 Kildevæld 723 Rigkær Øvrige habitatnaturtyper 3 natur Skov Natura2 afgrænsning,5 1 15

16 til afsnit 2 Bilag 2.a terrestriske naturtyper. Forekomst af terrestriske habitatnaturtyper inden for habitatområdet. 3 Agernæs Flak 133 Strandeng 213 Grå/grøn klit 621 Kalkoverdrev 623 Surt overdrev 722 Kildevæld 723 Rigkær Øvrige habitatnaturtyper 3 natur Skov Natura2 afgrænsning Nørreby Hals Agernæs Den gamle Herres Skov Skovhuse Skovmos Storskov Lungbakke Halsgård Agernæs Fælled Lungrende Øhuse Øksenplet Stensbjerg Askø Strand Egeby Nærå Strand Askø Nørrevang Østergård Højgård Skæregårde Storeø Storeø Strand Mellemø Elmegård Åmose Bradelands Rende Lilleø Højgård Kissebjerg Klinte Lindegård Kissemade eland Moselund Arnebjerg Illumgård Kørup indhus Nymarksgård Klinte Strand Ringe Å Lykkegård Rosenlund Holmene Nørre Nærå,5 Holme Mølle 1 Holme Bro Nørre Elgård Vestergård Tornegård Sig 16

17 Kildebro Lindebogård Pilegård Vesterbygård Vesterby Lisbjerg Mose Østermose Bradeland Hyldepindhus Klinte Illumgård Holmene Holme Bro Lindegård Moselund Kissemade Klinte Strand Holme Mølle BILAG til afsnit 2 Bilag 2.a terrestriske naturtyper. Forekomst af terrestriske habitatnaturtyper inden for habitatområdet. Rin 4,25,5 133 Strandeng 213 Grå/grøn klit 621 Kalkoverdrev 623 Surt overdrev 722 Kildevæld 723 Rigkær Øvrige habitatnaturtyper 3 natur Skov Natura2 afgrænsning 17

18 BILAG til afsnit 2 Bilag 2.a søer og vandløb. Natura2 afgrænsning Potentielle søer Kystlaguner og strandsøer - Udpegningsgrundlag Forekomst af habitatnaturtyper af søer og vandløb inden for habitatområdet. Også potentielle områder er vist. Der er her vist samtlige søer > 1 m2 på basis af søer fra Top1DK.

19 BILAG til afsnit 2 Bilag 2.a marine naturtyper 1). Internationalt Beskyttelsesområde Habitatområde Naturtype ha) Naturtype ha) Naturtype ha) Naturtype ha) Naturtype ha) Undersøgelseslinier Tegnforklaring Udbredelse af habitatnaturtyper i den marine del af habitatområdet, samt angivelse af undersø-gelseslinjer for undervandsvegetation. 19

20 til afsnit 2 Bilag 2.a marine naturtyper 2). Oplysningsskemaer for havområder, der tilhører en af habitatdirektivets marine naturtyper. Tabelbilag 1 4.b, jf. Skov- og Naturstyrelsens vejledning juli 25) bilag 3, registrering af marine naturtyper; samt skabelon for basisanalyse hav: 1. Stamoplysninger 2.1 Oplysninger om naturtypernes arealmæssige udbredelse med udgangspunkt i kortene på Skov- og naturstyrelsens hjemmeside. 3.4 Datagrundlag: eksisterende data opdelt i data indenfor habitatområdet og udenfor, samt pr. naturtype. 4.b. Trusselsregistrering, opdelt pr. naturtype, samt opdelt i fysisk påvirkning og anden på-virkning, herunder eutrofiering samt påvirkninger af miljøfarlige stoffer MFS). g,,, y g,, g y, g ) Natura 2 område: DK8X184 Fyns Amt 1. juli 26 Område Navn Habitat H92 Æbelø, havet syd for og Nærå Fuglebeskyttelse F76 Æbelø og kysten ved Nærå Ramsar R16 Nærå Strand og Æbelø samme som F76) Bilag 2.1 Naturtypens arealmæssige udbredelse med udgangspunkt i kortene på SNS-hjemmeside Områdetype Areal ha) totalt/marint Naturtypekode Indberettet areal, EU 23 ha) Areal, Foverskov 24 ha) Areal, Fyns Amt 26 ha) Udbredelse jf. SNS kort bekræftet Afvigelse ha) Afvigelse indtegnet på vedlagt SNS-kort nej ja ja 275 ja Habitat H / * ja 6 ja nej -341 ja nej -27 ja Fuglebeskytt. F Samlet: ja Ramsar R Samlet u. 115: Bilag 3.4 Datagrundlag: Eksisterende data opdelt i data indenfor habitatområdet og udenfor samt pr. naturtype Indenfor eller Udenfor habitatområdet, I/U NOVA/NOVANA-data Digitale/Analoge i Standat, D/A/S Indenfor eller Indenfor Digitale/Analoge/Sta Digitale/Analoge i udenfor naturtypen, kode ndat, D/A/S Standat, D/A/S habitatområdet, I/U Regionale-data Indenfor naturtypen, kode Digitale/Analoge i Standat, D/A/S I D/A/S I D/A 111 D/A D/A 115* D/A 115* D/A D/S 117 D/A Bilag 4.b Trusselsregistrering Fysisk påvirkning Naturtypekode Råstofindvinding Fiskeri Færge Anden sejlads Klapning Sejlrende Vandstandsregulerin g 111 ja, tidl. ja nej ja ja ja nej ja ja 114 nej ja nej ja ja ja nej ja ja 115* nej ja nej ja ja ja nej ja ja 116 ej kendt ja nej ja ja nej nej ja ja 117 ja, tidl. ja nej ja ja nej nej ja ja Eutrofiering Anden påvirkning MFS-effekter 2

21 til afsnit 2 Bilag 2.b - fugle. Forekomst af levesteder for fugle, der udgør udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet. Hvepsevåge 2,5 5 Rørhøg 2,5 5 21

22 til afsnit 2 Bilag 2.b - fugle. Forekomst af levesteder for fugle, der udgør udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet. Alm. Ryle 2,5 5 Brushane 2,5 5 22

23 til afsnit 2 Bilag 2.b - fugle. Forekomst af levesteder for fugle, der udgør udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet. Klyde 2,5 5 Dværgterne 2,5 5 23

24 til afsnit 2 Bilag 2.b - fugle. Forekomst af levesteder for fugle, der udgør udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet. Fjordterne 2,5 5 Havterne 2,5 5 24

25 til afsnit 2 Bilag 2.b - fugle. Forekomst af levesteder for fugle, der udgør udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet. Splitterne 2,5 5 Mosehornugle 2,5 5 25

26 til afsnit 2 Bilag 2.b - fugle. Forekomst af levesteder for fugle, der udgør udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet. Rødrygget Tornskade 2,5 5 Bilag 2.b - habitatarter. Forekomst af levesteder for arter, der udgør udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Sump-Vindelsnegl 2,5 5 26

27 til afsnit 2 Bilag 2.d terrestriske naturtyper. Fund af karakteristiske plantearter inden for 5 m cirklerne i de kortlagte habitatnaturtyper. Naturtype Antal 5 m cirkler strandasters 1 svingel, rød 9 harril 8 strandmalurt 8 annelgræs, strand- 7 kvik, almindelig 7 vejbred, strand- 7 trehage, strand- 5 sandkryb 4 gåsepotentil 3 hindeknæ, kødet 3 hvene, kryb- 3 mælde, spyd- 2 sumpstrå, enskællet 2 kilebæger, stilket 1 mælde, strand- 1 dværgbunke, tidlig 1 snerre, gul 1 star, sand- 1 kodriver, hulkravet 4 knopurt, stor 1 tormentil 1 star, almindelig 1 star, blågrøn 1 star, hirse- 1 star, top- 1 27

28 til afsnit 3 Bilag 3.a. Oplysningsskemaer for søer, der tilhører en af habitatdirektivets søtyper. Habitatnaturtype 314? Lokalitet navn Lisbjerg Mose 1 UTM-x UTM-y Dato Vegetation Karakteristiske arter Dækningsgrad, % Øvrige arter Samlet dækningsgrad, % Dato Total fosfor, mg/l,184 Total kvælstof, mg/l 1,45 Alkalinitet, mmol/l 4,3 Sigtdybde, m > 1,2 ph 7,8 Salinitet, / - Bemærkninger Kalkrig, Ingen undervandsvegetation 28

29 BILAG til afsnit 3 Bilag 3.c. Program for NOVANA samt regional overvågning af farvandene omkring Fyn i 24. Heraf fremgår stationsplacering, analysevariable, samt tidsserier for prøvetagning. Der gøres opmærksom på at programmet varierer fra år til år, specielt hvad angår miljøfarlige stoffer og bundvegetation. For bundvegetationsundersøgelser i Lillebælt er på kortet indsat alle transek-ter besøgt i perioden * NLB14 * R16 R16 * NLB16 NLB * ODF22 NLB17 ODF83 NLB M F STB53 ODF84 ODF SD5 SS8 * STB ODF22B NLB18 * NLB52 NLB R15 R STB * LBT * LBT FAA42 Z SLB44 * SLB43 DSØ351 STB51 DSØ3 DSØ33 DSØ F 842 DSØ2 R17 R17 R17 R DSØ52 DSØ35 LBT DSØ * DSØ41 DSØ ZF ZF N Våd natur indenfor internationale beskyttelsesområder Internationale beskyttelsesområder, Natura 2: 92 EF-Fuglebeskyttelsesområder 76 EF-Habitatområder Både EF_Fuglebeskyttelse og EF_Habitatområder R15 R15 Ramsarområder * Z KM Tryggelev Nor og Keldsnor 75 punktdyk Vegetationstransekter NOVANA Bundfauna Station Hydrografi Vandkemi Primærproduktion Fytoplankton Bundfauna Sediment Lillebæltsamarbejdet Miljøfremmede stoffer Zooplankton, F Fisk

30 til afsnit 3 NORDLIGE LILLEBÆLT Parametre Fysiske forhold 1) og profilmålinger Vandkemi Fytoplankton Bundvegetation Variabel Temperatur Salinitet Fluorescens fra 199) Ilt H 2 S) 2) Sigtdybde Lys K d ) N TN, NH + 4 og NO - 2 +NO- 3 ) P TP og PO 4 ) Si Primærproduktion PP) Klorofyl 1) Artsantal Kulstofbiomasse Mål/ Enhed o C psu µg/l mg/l m ln%lys/m µgn/l µgp/l mgsi/l mgc/m 2 /d gc/m 2 /år PP-index 3) Stationer dybde) 687/ m) Overvågning Påbe- Mgl. år gyndt Frekvens m) m) m) m) m) / / µg/l 687/ celler/l µgc/l 687/ / Dominerende arter 1) Alle - - Artsantal To transekter Dybdeudbredelse omkring Dækningsgrad Endelave Ålegræssets udbredelse Fem transekter omkring Endelave Ved algeopblomstring Prøvedybde/antal i 24 For hver 5 cm desuden Winklerilt mindst i 1 m og ved bund) For hver 2 cm desuden Winklerilt mindst i 1 m og ved bund) 1, 5, 15 m og bund -1 m integreret, 2% lysdybde eller fl.max. PI-kurver) 1m PI-kurve), 25% og 2% lysdybde 1, 5, 18,5 m samt integreret prøve fra overflade til 1 m Alle PP-dybder -1 m integreret Fl. max. Bundfauna Artsantal Individantal totalt Stationsnettet L Biomasse g tørvægt/m 2 687/ prøver i foråret 1 prøver om efteråret 1) 2) 3) Ved iltsvindstogter foretages ekstra målinger på de nævnte stationer, samt på yderligere et antal iltsvindsstationer. Ved iltkoncentrationer nær eller på mg/l tages en bundnær prøve til koncentrationsbestemmelse af sulfid. Siden

31 til afsnit 4 Bilag 4.a Indeks for overdrev metode følger Bruun & Ejrnæs 1998) Indeks Indeks for overdrev 621 Kalkoverdrev 623 Sure overdrev Areal i ha Bilag 4.1.a. Arealer af naturtyper med tydelige påvirkninger fra landbrugsdriften Arealer med påvirkning fra landbrugsdrift 5-1% 25-5% 1-25% 1-1% % Habitatnaturtype Bilag 4.1.b. Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof for hver habitatnaturtype. Røde streger viser middelværdierne. Værdierne er beregnet ud fra de forekommende plantearter inden for de udlagte 5 m cirkler Ellenberg m.fl. 1992). Ellenbergværdier Ellenberg Næring Habitatnaturtyper Bilag 4.1.c. Ellenbergs indikatorværdi for reaktionstallet for hver habitatnaturtype. Røde streger viser mid-delværdierne. Værdierne er beregnet ud fra de forekommende plantearter inden for de udlagte 5 m cirkler Ellenberg m.fl. 1992). Ellenbergværdier Ellenberg Reaktion Habitatnaturtyper Bilag 4.1.d. N-deposition for habitatområdet beregnet ud fra kommunetallet og korrigeret med antallet af dyreenheder inden for habitatområdet og inden for en radius af 2,5 km. Angivelse af forekom-mende naturtyper og deres tålegrænser. Naturtype Areal Tålegrænse Belastning Tålegrænse Laveste tålegrænse Højeste tålegrænse ikke overskredet overskredet overskredet ha kg N/ha/år kgn/ha/år % af areal % af areal % af areal , ,1-19,6 1% % % , ,7 % 1% % 621 7, ,6-2,9 68% 32% % 623, ,6-17,5 % 1% % 722, ,7-16,7 83% 17% % 723 3, ,4-21,2 % 1% % I alt 285,6 31

32 til afsnit 4 Bilag 4.2.a. Arealandelen med bar jord og vegetationshøjden <15 cm, 15-5 cm og >5 cm inden for hver naturtype. Areal i ha Arealandel med bar jord 75-1% 3-75% 1-3% 5-1% -5% Areal i ha Arealandel med lav vegetation < 15 cm) 75-1% 3-75% 1-3% 5-1% -5% Habitatnaturtyper Habitatnaturtyper Areal i ha Arealandel med middelhøj vegetation 15-5 cm) 75-1% 3-75% 1-3% 5-1% -5% Areal i ha Arealandel med høj vegetation > 5 cm) 75-1% 3-75% 1-3% 5-1% -5% Habitatnaturtyper Habitatnaturtyper Bilag 4.2.b. Arealandel med vedplantedækning inden for hver habitatnaturtype. Bilag 4.2.c. Arealandel med dækning af dværgbuske inden for hver naturtype Areal i ha Dækning med vedplanter 5-1% 25-5% 1-25% 1-1% % Areal i ha Dækning med dværgbuske 75-1% 3-75% 1-3% 5-1% -5% Habitatnaturtyper Habitatnaturtyper 32

33 til afsnit 4 Bilag 4.2.d. Ellenbergs indikatorværdi for lysforholdene inden for hver habitatnaturtype. Røde streger viser middelværdierne. Værdierne er beregnet ud fra de forekommende plantearter inden for de udlagte 5 m cirkler Ellenberg m.fl. 1992). Bilag 4.3.a. Arealer inden for de våde naturtyper præget af afvanding og vandindvinding Ellenbergværdier Ellenberg Lys Areal i ha Arealandel præget af afvanding vandindvinding Ej vurderet Sommerudtørring Svag afvanding Ingen afvanding Habitatnaturtyper Habitatmaturtyper Bilag 4.3.b. Ellenbergs indikatorværdi for fugtighedsforhold inden for hver habitatnaturtype. Røde streger viser middelværdierne. Værdierne er beregnet ud fra de forekommende plantearter inden for de udlagte 5 m cirkler Ellenberg m.fl. 1992). Bilag 4.3.c. Arealer påvirket af kystsikring Ellenbergværdier Ellenberg Fugtighed Areal i ha Arealandel påvirket af kystsikring Ej vurderet Ingen dynamik Hæmmer dynamik Ingen kystsikring Habitatnaturtyper Habitatnaturtyper Bilag 4.4.a. Invasive arter fundet i de enkelte naturtyper Nr. Naturtyper Invasive arter 133 Strandeng Rynket Rose 213 Grå klit Rynket Rose 621 Kalkoverdrev Rynket Rose 623 Surt overdrev Rynket Rose 33

34 til afsnit 4 Bilag 4.4.b. Arealer med forekomst af invasive arter i hver naturtype Areal i ha Arealandel med invasive arter 5-1% 25-5% 1-25% 1-1% % Habitatnaturtype Bilag 4.5.a. Fordeling af de enkelte naturtyper i arealklasser. Antal Strandeng 213 Grå og grøn klit 621 Kalkoverdrev 623 Surt overdrev 722 Kilde 723 Rigkær -1 ha 1-5 ha 5-1 ha 1-25 ha 25-5 ha 5-1 ha Arealklasser i ha 34

35 til afsnit 4 Bilag 4.5.b marine habitatarter. Observationer af marsvin i habitatområdet ) ) 2 2) Natura2 område - Æbelø, havet syd for Nærå 35

36 til afsnit 4 Bilag 4.5.b fugle. Udvikling i ynglefugle i Natura 2 området. Tallene er optalte/vurderede samlede ynglefuglebestande i par udtræk fra Fyns Amts Naturdatabase). Ynglefugle på Dræet Fugleart / Antal par Skarv Fiskehejre 3 Knopsvane 2 2 Grågås Gravand Gråand Spidsand 1 2 Skeand Ederfugl Toppet skallesluger 1 5 Rørhøg Tårnfalk Blishøne 3 Strandskade Klyde 1 Vibe 1 1 Stor præstekrave 3 1 Rødben Stormmåge Sølvmåge Sildemåge Svartbag Hættemåge Fjordterne 1 Havterne Splitterne 4 Ringdue 1 Gøg 1 Sanglærke Landsvale 2 3 Hvid vipstjert 1 Engpiber Gærdesmutte 3 Jernspurv 1 Solsort Rørsanger 1 Havesanger 1 Tornsanger Gærdesanger 1 Musvit 1 1 Rørspurv Bogfinke 1 1 Grønirisk 1 Tornirisk 1 Stær 1 Allike 1 Gråkrage

37 til afsnit 4 Ynglefugle i Orestrand Fugleart / Antal par Lille lappedykker 1 1 Gråstrubet lappedykker 1 Knopsvane Grågås Gravand Knarand 1 Krikand 1 1 Gråand Spidsand 1 1 Atlingand 1 Skeand Troldand Ederfugl 5 1 Toppet skallesluger 3 1 Rørhøg Tårnfalk Agerhøne 1 Vandrikse 1 1 Grønbenet rørhøne Blishøne Strandskade Klyde Vibe Stor præstekrave 1 Rødben Dobbeltbekkasin 1 1 Almindelig ryle 1 Brushane 6 Stormmåge Hættemåge Havterne Gøg Sanglærke Gul vipstjert Hvid vipstjert 1 1 Engpiber Nattergal 1 Rørsanger Kærsanger Gulbug 1 Tornsanger Bomlærke 1 Rørspurv Allike Ynglefugle på Mågeøerne Fugleart / Antal par Skarv 2648 Knopsvane 2 1 Grågås 1 Gråand 2 Ederfugl Toppet skallesluger 1 Strandskade 18 5 Klyde 1 2 Stor præstekrave 1 2 Stormmåge 2 8 Sølvmåge Svartbag 13 Havterne 3 53 Dværgterne

38 til afsnit 4 Ynglefugle på Æbelø Holm Fugleart / Antal par Knopsvane Grågås 6 2 Gravand 1 1 Gråand Spidsand 1 Skeand Ederfugl Toppet skallesluger Tårnfalk 1 Blishøne 2 Strandskade Klyde Vibe Stor præstekrave Rødben Stormmåge Sølvmåge Sildemåge Svartbag Hættemåge 65 4 Havterne Dværgterne Gøg 1 Mosehornugle 1 Sanglærke Gul vipstjert 1 Hvid vipstjert 1 1 Engpiber Solsort 1 Tornsanger 1 3 Gærdesanger 1 Løvsanger Rørspurv 2 1 Tornirisk 8 Ynglefugle på Ejlinge Fugleart / Antal par Knopsvane 1 Gravand Gråand 2 1 Skeand 1 Ederfugl 4 15 Toppet skallesluger 1 5 Strandskade Klyde Vibe Stor præstekrave 2 Rødben Stormmåge Sølvmåge 5 2 Svartbag 1 1 Hættemåge Havterne Splitterne Sanglærke 25 3 Hvid vipstjert 2 Engpiber Solsort 2 Tornsanger 2 Gulspurv 1 Bogfinke 1 Tornirisk 1 Husskade 1 Gråkrage 1 38

39 til afsnit 4 Ynglefugle på Æbelø Fugleart / Antal par Lille lappedykker Knopsvane Grågås Gravand Gråand Troldand 1 1 Toppet skallesluger Hvepsevåge 1 Duehøg 1 Spurvehøg 1 1 Musvåge Tårnfalk Fasan 3 Vandrikse 1 Grønbenet rørhøne Blishøne Strandskade Vibe Stor præstekrave Rødben 3 1 Skovsneppe 1 Stormmåge Svartbag 1 Hættemåge Fjordterne 5 Havterne Dværgterne Splitterne Tejst Huldue Ringdue Gøg 2 Natugle Skovhornugle 1 Stor flagspætte Digesvale Landsvale 1 4 Bysvale 47 4 Hvid vipstjert 1 5 Engpiber 4 Skovpiber 1 2 Rødrygget tornskade Gærdesmutte 55 Jernspurv 4 6 Rødhals 3 25 Rødstjert 4 Solsort 1 34 Sangdrossel 8 13 Misteldrossel 1 Rørsanger 6 Kærsanger 1 Gulbug 1 6 Havesanger 7 17 Munk Tornsanger 3 41 Gærdesanger 5 4 Løvsanger 6 23 Gransanger 8 2 Skovsanger 4 Grå fluesnapper 3 Halemejse 1 Sortmejse 1 Musvit Blåmejse 6 7 Træløber 1 Korttået træløber 3 2 Gulspurv 2 6 Rørspurv 1 5 Bogfinke Grønirisk 5 Tornirisk

40 til afsnit 4 Bilag 4.5.c. Udvikling i fugle i EF-fuglebeskyttelsesområde. Bilag 4.5.c. EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 76: Æbelø og kysten ved Nærå Oversigt over internationalt betydende forekomster af trækkende vandfugle i EF-fuglebeskyttelsesområdet, samt status for arter der var nævnt i det oprindelige udpegningsgrundlag for området. Tabelopbygning og fortolkning, se tabel TF1. Periode Artsnavn Opr Udpeg 1983 Gulliste Middel Min. Maks. Basis International Middel Min. Maks. Basis International Knopsvane Ja 2 AT Ederfugl Ja 2 AT Fløjlsand Ja 2 - Hvinand Nej AT Hjejle Nej AT Almindelig ryle Nej AT Stor regnspove Nej Kolonnen Opr Udpeg angiver om arten er nævnt Ja) eller ikke nævnt Nej) i det oprindelige udpegningsgrundlag jf. Fredningsstyrelsen 1983, Skov- og Naturstyrelsen 1996). Kolonnen 1983 angiver et antal nævnt for arten ved den oprindelige udpegning, idet et antal kan være noteret for arter som ikke indgik i udpegningsgrundlaget. Kolonnen Gulliste angivet om arten er udpeget som ansvarsart blandt trækfuglene AT)jf. Stoltze & Pihl 1998). De to grupper af kolonner i højre del af tabellen angiver optalte årlige maksima, fordelt på to perioder, og Middel angiver middelværdien af årlige maksima, min. angiver det mindste årlige maksimum, maks. det højeste årlige maksimum, og basis angiver antallet af år, der foreligger tællinger fra op til seks i hver periode). Kolonnen International angiver om middelantallet overstiger 1% kriteriet for international betydning, dvs. at mere end 1% af den internationale trækvejsbestand forekommer regelmæssigt på lokaliteten. Vurderingen af international betydning for perioden baseres på 1% kriterier præsenteret i Rose & Scott 1997), og for perioden på 1% kriterier præsenteret af Delany & Scott 22). Hvis arten ikke er noteret i området eller arten ikke er nævnt i udpegningsgrundlaget, eller forekomsten ikke har oversteget 1% af den nationale bestand angives dette med en i talkolonnerne. Dvs. at - ikke nødvendigvis betyder, at arten ikke er forekommet/optalt, blot at antallet har været under 1% af den national bestand. I EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 1 har der således kun været >1% af den nationale bestand af skarv i perioden men ikke i

41 til afsnit 6 Bilag 6.a. Arealer med græsning / høslet inden for hver habitatnaturtype. Areal i ha Arealandel med græsning/høslet 75-1% 3-75% 1-3% 5-1% -5% Habitatnaturtype 41

42 til afsnit 6 Bilag 6.b. Naturområdets beskyttede naturtyper 3) og arealer, der bliver plejet gennem MVJ-aftaler, naturforvaltningsaftaler med amtet, VMPII-vådområdeprojekter, amtets pleje af fredede områder eller det offentliges pleje af egne 3-arealer - oversigtskort

43 til afsnit 6 Bilag 6.b. Naturområdets beskyttede naturtyper 3) og arealer, der bliver plejet gennem MVJ-aftaler, naturforvaltningsaftaler med amtet, VMPII-vådområdeprojekter, amtets pleje af fredede områder eller det offentliges pleje af egne 3-arealer. Nordrebråd Skibsdal Æbeløgård Østerhoved Spids Æbelø Tjørnehule Holsbjerg 3 natur Habitatnatur Offentligt ejet 3 natur Fredning med naturformål Fyns Amts naturforvaltningsaftaler Fyns Amts pleje Vandhul med naturforvaltningsaftale oprensning / ny) Planlagt forbedring af vandhul / nyt vandhul VMPII vådområdeprojekter MVJ aftaler Natura2 afgrænsning Brådet Æbelø Holm Ejlinge Dræet S Lindø Jers Lindøgård,5 1 Nordbogård Haveløkkegård Langø Mølle Jershave Halen J Gyldenstens inddæmmede Strand Lindholm Langø Rende 43

44 Østerø Kristianslund Store Stegø Dæmningsminde Elmelund Fælleden Hornskovhus Hornskov Præsteskov Idyllendal Ålebæk Gyldenstens inddæmmede Lindholm Gyldensten Gyldensten Smidstrup Burskovhus Burskov Rødehus Ulvehus Fællesskov Vestre Kohave Bybæk nse Fogense Fogensegård Lillestrand Gungerne Bogense Almindehuse Storkenhøj Bogense Mark Enggård Kappels Møllegård Tyrekrog Fredskov Damstedet Grønløkke Harritslev Lindebjerg Østereng Lille Stegø Hestehave Ny S Sanda BILAG til afsnit 6 Bilag 6.b. Naturområdets beskyttede naturtyper 3) og arealer, der bliver plejet gennem MVJ-aftaler, naturforvaltningsaftaler med amtet, VMPII-vådområdeprojekter, amtets pleje af fredede områder eller det offentliges pleje af egne 3-arealer. 3 natur Habitatnatur Offentligt ejet 3 natur Fredning med naturformål Fyns Amts naturforvaltningsaftaler Fyns Amts pleje Vandhul med naturforvaltningsaftale oprensning / ny) Planlagt forbedring af vandhul / nyt vandhul VMPII vådområdeprojekter MVJ aftaler Natura2 afgrænsning,5 1 44

45 inde nd Hornskovhus Hornskov Gyldenstens inddæmmede Strand Lindholm Gyldensten Gyldensten Ulvehus Fællesskov Vestre-Plantage Eriksholm Langø Dræet Østre Plantage Langø Plantage Langø Mølle Halen Svinekrog Bøgelund Lungen Møllerledshus Møllerled Lindøgård Egense Plantage Elmtoft Lindø Nabbegård Ejlinge Orestrand Jerstrup Skov Nordbogård Kragelund Møllegård Haveløkkegård Kanalbro Jershave Vester Egense Mark Syltene Jersore Mark Jersoregård Jersore Abildtoftgård Vester Egense Kronsbjerg Bregnebjerg Rosenlund Kronsbjerg Bregnebjerg Eskely Gryden Mindeg Højbjerggård Str BILAG til afsnit 6 Bilag 6.b. Naturområdets beskyttede naturtyper 3) og arealer, der bliver plejet gennem MVJ-aftaler, naturforvaltningsaftaler med amtet, VMPII-vådområdeprojekter, amtets pleje af fredede områder eller det offentliges pleje af egne 3-arealer. Langø Rende Kragelund Kanal Jerstrup Bæk Langø Enge 3 natur Habitatnatur Offentligt ejet 3 natur Fredning med naturformål Fyns Amts naturforvaltningsaftaler Fyns Amts pleje Vandhul med naturforvaltningsaftale oprensning / ny) Planlagt forbedring af vandhul / nyt vandhul VMPII vådområdeprojekter MVJ aftaler Natura2 afgrænsning,5 1 45

46 til afsnit 6 Bilag 6.b. Naturområdets beskyttede naturtyper 3) og arealer, der bliver plejet gennem MVJ-aftaler, naturforvaltningsaftaler med amtet, VMPII-vådområdeprojekter, amtets pleje af fredede områder eller det offentliges pleje af egne 3-arealer. 3 natur Habitatnatur Offentligt ejet 3 natur Fredning med naturformål Fyns Amts naturforvaltningsaftaler Fyns Amts pleje Vandhul med naturforvaltningsaftale oprensning / ny) Agernæs Flak Planlagt forbedring af vandhul / nyt vandhul VMPII vådområdeprojekter MVJ aftaler Natura2 afgrænsning Agernæs Den gamle Herres Skov Skovhuse Skovmos Storskov Nørreby Hals Lungbakke Halsgård Agernæs Fælled Lungrende Øhuse Øksenplet nsbjerg Askø Strand Egeby Nærå Strand Askø Nørrevang Østergård Højgård Skæregårde Storeø Storeø Strand Mellemø Elmegård Åmose Bradelands Rende Lilleø Højgård Kissebjerg Klinte Lindegård Kissemade and Moselund Arnebjerg Illumgård Kørup hus Nymarksgård Klinte Strand Ringe Å Lykkegård Rosenlund Holmene Nørre Nærå Holme Mølle Nørre Elgård Holme Bro Vestergård Tornegård Sig,5 1 Halkær Bækkelund Rorslev B d t M ll å d Stigbjerggård 46

47 Kildebro Lindebogård Pilegård Vesterbygård Vesterby Lisbjerg Mose Fluebjerg Østermose Bradeland Hyldepindhus Klinte Illumgård Holmene Holme Bro Lindegård Moselund Kissemade Klinte Strand Holme Mølle Kissebjerg BILAG til afsnit 6 Bilag 6.b. Naturområdets beskyttede naturtyper 3) og arealer, der bliver plejet gennem MVJ-aftaler, naturforvaltningsaftaler med amtet, VMPII-vådområdeprojekter, amtets pleje af fredede områder eller det offentliges pleje af egne 3-arealer. Ringe Å,25,5 3 natur Habitatnatur Offentligt ejet 3 natur Fredning med naturformål Fyns Amts naturforvaltningsaftaler Fyns Amts pleje Vandhul med naturforvaltningsaftale oprensning / ny) Planlagt forbedring af vandhul / nyt vandhul VMPII vådområdeprojekter MVJ aftaler Natura2 afgrænsning 47

48 til afsnit 6 Bilag 6.c. Pleje af beskyttede naturområder 3) i Natura 2 området, baseret på varige og tidsbegrænsede aftaler/forpligtigelser. Alle arealer er opgivet i hektar. *Aftaler, som kan opsiges af lodsejeren efter en årrække, betragtes som tidsbegrænsede. Plejeindgreb Varige aftaler/forpligtigelser Tidsbegrænsede aftaler* Udført / igangværende pleje Rydning/slåning/afbrænding 3 Hævet vandstand Afgræsning/slæt 162 Offentligt ejede 3-arealer 31 I alt samlet areal) Oprensning af vandhuller antal) Bilag 6.d. Etablering af ny natur baseret på varige og tidsbegrænsede MVJ-aftaler og amtslige naturforvaltningsaftaler, og VMPII-vådområder, hvor omdriftsarealer tages ud af drift og udlægges til naturområder. Alle arealer er opgivet i hektar. * Aftaler, som kan opsiges af lodsejeren efter en årrække, betragtes som tidsbegrænsede. Projekttype VMPII Varige aftaler/forpligtigelser Ny natur Tidsbegrænsede aftaler* Planlagt Ager til natur andet) 11 Samlet areal 11 Nye vandhuller antal) 48

49 til afsnit 6 Bilag 6.e Pleje af Natura 2 områdets terrestriske habitatnaturtyper baseret på plejeindgreb. Nordrebråd Skibsdal Æbeløgård Østerhoved Spids Æbelø Tjørnehule Holsbjerg 133 Strandeng 213 Grå/grøn klit 41 Våd hede 43 Tør hede 513 Enekrat 612 Tørt kalksandsoverdrev 621 Kalkoverdrev 623 Surt overdrev 641 Tidvis våd eng 711 Højmose 712 Nedbrudt højmose 714 Hængesæk 721 Avneknippemose 722 Kildevæld 723 Rigkær Øvrige habitatnaturtyper Offentligt ejet 3 natur Afgræsning / slæt Vandstandshævning Planlagt plejeindsats Rydning / slåning / afbrænding Natura2 afgrænsning Brådet Æbelø Holm Ejlinge Dræet S Lindø Jer Lindøgård,5 1 Nordbogård Haveløkkegård Langø Mølle Jershav Halen J Gyldenstens inddæmmede Strand Lindholm Langø Rende 49

50 Østerø Kristianslund Store Stegø Hestehave Dæmningsminde Elmelund K i ti i d Fælleden Hornskovhus Hornskov Præsteskov Smidstruplund Gyldensten Gyldensten Ålebæk Gyldenstens inddæmmede Lindholm Smidstrup Burskovhus Burskov Rødehus Ulvehus Fællesskov Vestre- Kohave Bybæk nse Fogense Fogensegård Lillestrand Kræmmerkrog Gungerne Bogense Almindehuse Bogense Mark Enggård Kappels Møllegård Tyrekrog Fredskov Damstedet Grønløkke Harritslev Lindebjerg Østereng Lille Stegø Ny S Sanda BILAG til afsnit 6 Bilag 6.e Pleje af Natura 2 områdets terrestriske habitatnaturtyper baseret på plejeindgreb. Idyllendal Storkenhøj 133 Strandeng 213 Grå/grøn klit 41 Våd hede 43 Tør hede 513 Enekrat 612 Tørt kalksandsoverdrev 621 Kalkoverdrev 623 Surt overdrev 641 Tidvis våd eng 711 Højmose 712 Nedbrudt højmose 714 Hængesæk 721 Avneknippemose 722 Kildevæld 723 Rigkær Øvrige habitatnaturtyper Offentligt ejet 3 natur Afgræsning / slæt Vandstandshævning Planlagt plejeindsats Rydning / slåning / afbrænding Natura2 afgrænsning,5 1 5

51 ø gsminde melund Fælleden Hornskovhus Hornskov Gyldenstens inddæmmede Strand Lindholm Gyldensten Gyldensten Ulvehus Fællesskov Vestre-Plantage Eriksholm Langø Dræet Østre Plantage Langø Plantage Langø Mølle Halen Svinekrog Bøgelund Lungen Møllerledshus Møllerled Lindøgård Egense Plantage Elmtoft Lindø Nabbegård Ejlinge Orestrand Jerstrup Skov Nordbogård Kragelund Møllegård Jerstrup Haveløkkegård Kanalbro Jershave Vester Egense Mark Syltene Jersore Mark Jersoregård Jersore Abildtoftgård Vester Egense Kronsbjerg Bregnebjerg Rosenlund Kronsbjerg Bregnebjerg Eskely Gryden Grindløse Mind Højbjerggård BILAG til afsnit 6 Bilag 6.e Pleje af Natura 2 områdets terrestriske habitatnaturtyper baseret på plejeindgreb. Langø Rende Kragelund Kanal Jerstrup Bæk Langø Enge 133 Strandeng 213 Grå/grøn klit 41 Våd hede 43 Tør hede 513 Enekrat 612 Tørt kalksandsoverdrev 621 Kalkoverdrev 623 Surt overdrev 641 Tidvis våd eng 711 Højmose 712 Nedbrudt højmose 714 Hængesæk 721 Avneknippemose 722 Kildevæld 723 Rigkær Øvrige habitatnaturtyper Offentligt ejet 3 natur Afgræsning / slæt Vandstandshævning Planlagt plejeindsats Rydning / slåning / afbrænding Natura2 afgrænsning,5 1 51

52 til afsnit 6 Bilag 6.e Pleje af Natura 2 områdets terrestriske habitatnaturtyper baseret på plejeindgreb. 133 Strandeng 213 Grå/grøn klit 41 Våd hede 43 Tør hede 513 Enekrat 612 Tørt kalksandsoverdrev 621 Kalkoverdrev 623 Surt overdrev Agernæs Flak 641 Tidvis våd eng 711 Højmose 712 Nedbrudt højmose 714 Hængesæk 721 Avneknippemose 722 Kildevæld 723 Rigkær Øvrige habitatnaturtyper Offentligt ejet 3 natur Afgræsning / slæt Vandstandshævning Planlagt plejeindsats Rydning / slåning / afbrænding Natura2 afgrænsning Nørreby Hals Agernæs Den gamle Herres Skov Skovhuse Skovmos Storskov Lungbakke Halsgård Agernæs Fælled Lungrende Øhuse Øksenplet Stensbjerg Askø Strand Egeby Nærå Strand Askø Nørrevang Østergård Højgård Skæregårde Storeø Storeø Strand Mellemø Elmegård Åmose Bradelands Rende Lilleø Højgård Kissebjerg Klinte Lindegård Kissemade deland Moselund Arnebjerg Illumgård Kørup indhus Nymarksgård Klinte Strand Ringe Å Lykkegård Rosenlund Holmene Nørre Nærå Holme Mølle Nørre Elgård Holme Bro,5 1 Vestergård Tornegård Sig Halkær Bækkelund Rorslev Stigbjerggård 52

53 bjerggård Kildebro Elledal Lindebogård Pilegård Vesterbygård Vesterby Lisbjerg Mose Fluebjerg Østermose Bradeland Hyldepindhus Klinte Illumgård Holmene Sebjerg Holme Bro Lindegård Ringe Mose Moselund Kissemade Klinte Strand Holme Mølle Globanke BILAG til afsnit 6 Bilag 6.e Pleje af Natura 2 områdets terrestriske habitatnaturtyper baseret på plejeindgreb. Ringe Å,25,5 133 Strandeng 213 Grå/grøn klit 41 Våd hede 43 Tør hede 513 Enekrat 612 Tørt kalksandsoverdrev 621 Kalkoverdrev 623 Surt overdrev 641 Tidvis våd eng 711 Højmose 712 Nedbrudt højmose 714 Hængesæk 721 Avneknippemose 722 Kildevæld 723 Rigkær Øvrige habitatnaturtyper Offentligt ejet 3 natur Afgræsning / slæt Vandstandshævning Planlagt plejeindsats Rydning / slåning / afbrænding Natura2 afgrænsning 53

54 til afsnit 6 Bilag 6.f. Arealer med plejeindgreb i de terrestriske habitatnaturtyper. Der kan være overlap mellem de forskellige indgreb. * areal i hektar ** fordelt på tidsbegrænset / varig plejebaggrund i hektar Nr. 621 Kalkoverdrev Habitatnaturtype Rydning/ slåning/ afbrænding ** Afgræsning/ slæt ** Vandstandshævning ** Plejet areal i alt * Plejet areal i % Pleje 133 Strandenge \ ingen 211 Beg. klitdan. 212 Hvid klit Areal i alt * Udført indgreb Planlagt indgreb Vandstandshævning 213 Grå og grøn klit 13 \ Klithede 6 4 \ Kilder,6 723 Rigkær 3 \ 2 2 \ Surt overdrev,3,1 \,1 33 Bilag 6.h. Vurdering af plejebehov inden for habitatnaturtyperne Plejebehovets omfang Antal Areal Antal Areal Antal Areal Antal Areal Antal Areal Antal Areal Ingen indsats nødvendig 21 89,6 2 1,1 1,2 5,6 1 2,5 Mindre indsats i en kortere årrække 7 164,7 1 12,5 1 4,3 Større indsats i en kortere årrække 2 8,7 Betydelig indsats i en længere årrække Omfattende og langvarig indsats 2,2 1,1 2,6 54

55 til afsnit 6 Bilag 6.i. Skønnede plejebehov for de enkelte habitatnaturtper. Nordrebråd Skibsdal Æbeløgård Østerhoved Spids Æbelø Tjørnehule Holsbjerg 133 Strandeng 213 Grå/grøn klit 41 Våd hede 43 Tør hede 513 Enekrat 612 Tørt kalksandsoverdrev 621 Kalkoverdrev 623 Surt overdrev 641 Tidvis våd eng 711 Højmose 712 Nedbrudt højmose 714 Hængesæk 721 Avneknippemose 722 Kildevæld 723 Rigkær Øvrige habitatnaturtyper Habitatnatur med større plejebehov Habitatnatur ikke vurderet Habitatnatur med mindre plejebehov Habitatnatur uden yderligere plejebehov Natura2 afgrænsning Brådet Æbelø Holm Ejlinge Dræet Lindø Lindøgård Nordbogård Haveløkkegår,5 1 Langø Mølle Je Gyldenstens inddæmmede Strand Lindholm Halen Langø Rende 55

56 Fredskov Østerø Kristianslund Store Stegø Hestehave Dæmningsminde Elmelund Fælleden Hornskovhus Hornskov Præsteskov Idyllendal Gyldensten Gyldensten Ålebæk Gyldenstens inddæmmede Lindholm Smidstrup Burskovhus Burskov Rødehus Ulvehus Fællesskov Vest Kohav Bybæk ense Fogense Fogensegård Lillestrand Gungerne Bogense Almindehuse Storkenhøj Bogense Mark Enggård Kappels Møllegård Tyrekrog Damstedet Grønløkke Harritslev Lindebjerg Østereng Lille Stegø Ny Sand BILAG til afsnit 6 Bilag 6.i. Skønnede plejebehov for de enkelte habitatnaturtyper. 133 Strandeng 213 Grå/grøn klit 41 Våd hede 43 Tør hede 513 Enekrat 612 Tørt kalksandsoverdrev 621 Kalkoverdrev 623 Surt overdrev 641 Tidvis våd eng 711 Højmose 712 Nedbrudt højmose 714 Hængesæk 721 Avneknippemose 722 Kildevæld 723 Rigkær Øvrige habitatnaturtyper Habitatnatur med større plejebehov Habitatnatur ikke vurderet Habitatnatur med mindre plejebehov Habitatnatur uden yderligere plejebehov Natura2 afgrænsning,5 1 56

57 ø gsminde melund Fælleden Hornskovhus Hornskov Gyldenstens inddæmmede Strand Lindholm Gyldensten Gyldensten Ulvehus Fællesskov Vestre-Plantage Eriksholm Langø Dræet Østre Plantage Langø Plantage Langø Mølle Halen Svinekrog Bøgelund Lungen Møllerledshus Møllerled Lindøgård Nabbegård Egense Plantage Elmtoft Lindø Ejlinge Orestrand Jerstrup Skov Nordbogård Kragelund Møllegård Jerstrup Haveløkkegård Kanalbro Jershave Vester Egense Mark Syltene Jersore Mark Jersoregård Jersore Abildtoftgård Vester Egense Kronsbjerg Bregnebjerg Rosenlund Kronsbjerg Bregnebjerg Eskely Gryden Grindløse Mind Højbjerggård BILAG til afsnit 6 Bilag 6.i. Skønnede plejebehov for de enkelte habitatnaturtyper. Langø Rende Kragelund Kanal Jerstrup Bæk Langø Enge 133 Strandeng 213 Grå/grøn klit 41 Våd hede 43 Tør hede 513 Enekrat 612 Tørt kalksandsoverdrev 621 Kalkoverdrev 623 Surt overdrev 641 Tidvis våd eng 711 Højmose 712 Nedbrudt højmose 714 Hængesæk 721 Avneknippemose 722 Kildevæld 723 Rigkær Øvrige habitatnaturtyper Habitatnatur med større plejebehov Habitatnatur ikke vurderet Habitatnatur med mindre plejebehov Habitatnatur uden yderligere plejebehov Natura2 afgrænsning,5 1 57

58 til afsnit 6 Bilag 6.i. Skønnede plejebehov for de enkelte habitatnaturtyper. 133 Strandeng 213 Grå/grøn klit 41 Våd hede 43 Tør hede 513 Enekrat 612 Tørt kalksandsoverdrev 621 Kalkoverdrev 623 Surt overdrev Agernæs Flak 641 Tidvis våd eng 711 Højmose 712 Nedbrudt højmose 714 Hængesæk 721 Avneknippemose 722 Kildevæld 723 Rigkær Øvrige habitatnaturtyper Habitatnatur med større plejebehov Habitatnatur ikke vurderet Habitatnatur med mindre plejebehov Habitatnatur uden yderligere plejebehov Natura2 afgrænsning Agernæs Den gamle Herres Skov Skovhuse Skovmos Storskov Nørreby Hals Lungbakke Halsgård Agernæs Fælled Lungrende Øhuse Øksenplet Stensbjerg Askø Strand Egeby Nærå Strand Askø Nørrevang Østergård Højgård Skæregårde Storeø Storeø Strand Mellemø Elmegård Åmose Bradelands Rende Lilleø Højgård Kissebjerg Klinte Lindegård Kissemade deland Moselund Arnebjerg Illumgård Kørup pindhus Nymarksgård Klinte Strand Ringe Å Lykkegård Rosenlund Holmene Nørre Nærå Holme Mølle Nørre Elgård Holme Bro,5 1 Vestergård Tornegård Sig Halkær Bækkelund Rorslev Stigbjerggård 58

59 bjerggård Kildebro Elledal Lindebogård Pilegård Vesterbygård Vesterby Lisbjerg Mose Fluebjerg Østermose Bradeland Hyldepindhus Klinte Illumgård Holmene Sebjerg Holme Bro Lindegård Ringe Mose Moselund Kissemade Klinte Strand Holme Mølle Globanke BILAG til afsnit 6 Bilag 6.i. Skønnede plejebehov for de enkelte habitatnaturtyper. Ringe Å,25,5 133 Strandeng 213 Grå/grøn klit 41 Våd hede 43 Tør hede 513 Enekrat 612 Tørt kalksandsoverdrev 621 Kalkoverdrev 623 Surt overdrev 641 Tidvis våd eng 711 Højmose 712 Nedbrudt højmose 714 Hængesæk 721 Avneknippemose 722 Kildevæld 723 Rigkær Øvrige habitatnaturtyper Habitatnatur med større plejebehov Habitatnatur ikke vurderet Habitatnatur med mindre plejebehov Habitatnatur uden yderligere plejebehov Natura2 afgrænsning 59

60 til afsnit 8+9 Bilag 8. Liste over naturtyper og arter, hvor der mangler data til tilstandsvurderingen Nr. Naturtype / art 313 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 314 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 1365 Spættet sæl Marine naturtyper Se bilag 2a, tabel 3.4 Bilag 9. Liste over anvendt materiale. Bio/consult 1992): Vegetationsundersøgelser Æbelø, Årø og Bågø Konsulentnotat til Fyns Amt. 14 pp. Bisschop-Larsen, L. 23: Bestandsudviklingen hos terner Sterna spp., Aves) i det Sydfynske Øhav. Flora og Fauna 193+4): Århus 23. Bisschop-Larsen, L., Vinther, E., Larsen, P.W. & Larsen, F.G. 25: NOVANA - Terrestrisk natur 24. Indikator- og fokusrapport. Arter. Fyns Amt. Briggs, L. & Damm, N. 1998: Sjældne padder i Fyns Amt Amphi Consult og Fyns Amt. Upubl. Boutrup, S., Fauser, P., Thomsen, M., Dahlöff, I., Larsen, M.M., Strand, J., Sortkjær, O., Elermann, T., Rasmussen, P., Jørgensen, L.F., Pedersen, M.W. & Munk, L.M. 26): Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet. Tilstand og udvikling, DMU, fagig rapport Nr s. Bråten, S., Hoffmann, E. & Richardson, K. 25): Marine områder 24 - Tilstand og udviking i miljø- og naturkvaliteten. DMU, faglig rapport, Nr s. Dahl, K., Larsen, M.M., Rasmussen, M.B., Andersen, J.H., Petersen, J.K., Josefson, A.B., Lundsteen, S., Dahllöf, I. & Christiansen T., 23): Kvalitetsvurderingssystem for habitatdirektivets marine naturtyper. Fase 1: Identifikation af potentielle indikatorer og tilgængelige data. DMU, faglig rapport nr s. Dahl, K., Petersen, J.K., Josefson, A., Dahllöf, I. & Søgaard, B. J. 25 a): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. DMU, faglig rapport Nr s. Dahl, K. red.), Andersen, J.H. red.), Riemann, B. red.), Carstensen, J., Christiansen, T., Krause-Jensen, D., Josefson, A.B., Larsen, M.M., Kjerulf-Petersen, J., Rasmussen, M.B. & Strand, J. 25b): Redskaber til vurdering af miljø- og naturkvalitet i de danske farvande. Typeinddeling, udvalgte indikatorer og eksempler på klassifikation. DMU, faglig rapport Nr s 6

61 til afsnit 9 De danske Amter 26. Korrektion af de kommunevise gennemsnit af NHy og NOx for årene 2, 23 og 24 beregnet med modellen DEHM-REGINA Skov- og Naturstyrelsen 25) i forhold til lokal husdyrtæthed og til forskellige naturtypers ruhed inden for habitatområdet. Ruheden af naturarealerne z) er vurderet på baggrund af kortlægningsdata vedplantedækningen i TILDA). Korrektionen er foretaget ved hjælp af metoden beskrevet i Ammoniakmanualen Skov- og Naturstyrelsen 23). DOF-Fyn Web: Ellenberg, H., Weber, H.E., Düll, R., Wirth, V., Werner, W. & Paulissen, D. 1992: Zeigerwerte von Pflanzen in Mitteleuropa. Scripta Geobotanica. Vol udgave. Fyns Amt, upubl.: Upublicerede tilsynsdata Fyns Amt: Registrering af moser i Fyns Amt upubl). Fyns Amt: Registrering af overdrev og heder i Fyns Amt upubl). Fyns Amt: Overvågningsdata upubl). Fyns Amt: Naturdatabasen upubl). Fyns Amt 1988): Vegetationsforhold i Nærå Strand. Internt notat. Fyns Amt 1993: Strandenge i Fyns Amt. Fredningsplanlægning. Rapport nr. 24. Fyns Amt 1993): Kystvande Vandmiljøovervågning. Fyns Amt, Natur- og Vandmiljøafdelingen.168 pp. Fyns Amt 22: Miljøtilstanden i 11 fynske småsøer og vandhuller SØovervågning i Fyns Amt nr. 1, juni 22, 63 s. Fyns Amt 25: NOVANA overvågning af naturtyper i 25. Upubl. Fyns Amt 25: NOVANA overvågning af arter i 25. Upubl. Fyns Amt 25: NOVANA kortlægning af habitatnaturtyper i Upubl. Fyns Amt 25X): Kystvande 24. Indikator- og fokusrapport. Natur- og Vandmiljøovervågning. 14 pp. Fyns Amt 25): Fyn i forandring et område i vækst. Regionplan 25-. Fyns Amt. 323 pp samt bilag og kortbilag. Fyns Amt 26): Vanddistrikt Fyn. Basisanalyse del II. Risikovurdering. Sammenfatning. Fyns Amt. 12 pp. Glob, E. 22): Dyreliv på havbunden nu og for 1 år siden. Vand & Jord 2/22: Gravesen, P. 1979: Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter. 2. Den fynske øgruppe. Fredningsstyrelsen / Dansk Botanisk Forening. 61

62 til afsnit 9 Johansen, K. D. red.) 1997: Æbelø Status Aage V. Jensens Fonde. Johansen, K. D. red.) 2: Æbelø Status 2. Aage V. Jensens Fonde. Lillebæltsamarbejdet Fyn, Vejle og Sønderjyllands Amter) 1989): Undersøgelser i Lillebælt Samlerapport. 88 pp. Lillebæltsamarbejdet 25): Lillebælt 24. Vandmiljøovervågning. Lillebæltsamarbejdet, 153 pp. Løjtnant, B. & Wessberg, E. 1991: Mågeøerne ved Bogense. Ø-floralister med noter. Randers. Nielsen, M. 1997: Fuglelokaliteterne i Fyns Amt. Dansk Ornitologisk Forening. Ostenfeld, C.H. 198): Ålegræssets Zostera marina s) vækstforhold og udbredelse i vore farvande. Beretning fra den danske biologiske station XVI. Centraltrykkeriet, Kjøbenhavn. Rask, N., E.J. Bondgaard, M.B. Rasmussen & J.S. Laursen 2). Ålegræsudbredelse før og nu. Vand & Jord 2/2: Skov- og Naturstyrelsen 23. Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbåret kvælstof ved udvidelser og etablering af større husdyrbrug. Skov- og Naturstyrelsen 23. Vejledning vedrørende sagsvurdering for lokale miljøeffekter. Skov- og Naturstyrelsen 25. Opdatering af bilag 1 baggrundsbelastning) og bilag 3 tålegrænser) i Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbåret kvælstof ved udvidelser og etablering af større husdyrbrug, 23 Ammoniakmanualen), samt opdatering af bilag 1 og tekst vedr. tålegrænser i Vejledning vedrørende sagsvurdering for lokale miljøeffekter, 23. Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baattrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis- Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J.R., Aude, E. & Nygaard, B. 23). Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 457 elektronisk): 463 s. Tranberg, H., Kjær-Pedersen, N. & Vinther, E. upubl): Overdrev og heder i Fyns Amt. Fyns Amt. Vinther, E., 2: Registrering og overvågning af moser, strandenge m.v. i Fyns Amt. URT 242): Vinther, E. 25: NOVANA - Terrestrisk natur 24. Indikator- og fokusrapport. Naturtyper. Fyns Amt. Vinther, E. & Tranberg, H. 1999: Naturkvalitet i strandenge i Fyns Amt før og efter 198. Fyns Amt. 62

63 til afsnit 9 Vinther, E. & Tranberg, H. 1999: Naturkvalitet i strandenge i Fyns Amt før og efter 198. Fyns Amt. Vinther, E. & Tranberg, H. 22: Naturkvalitet i moser i Fyns Amt før og efter 198. Fyns Amt. Vinther, E. & Tranberg, H. 25: Naturkvalitet i overdrev i Fyns Amt før og efter 198. Fyns Amt. Wessberg, E. 1993: Dræet ved Bogense. En ø-floraliste med noter. Randers. Wessberg, E. 1993: Ejlinge ved Bogense. En ø-floraliste med noter. Randers. Ærtebjerg, G., Bendtsen, J., Carstensen, J., Christiansen, T., Dahl, K., Dahllöf, I., Ellermann, T., Gustafsson, K., Hansen, J.L.S., Henriksen, P., Josefson, A.B., Krause-Jensen, D., Larsen, M.M., Markager, S.S., Ovesen, N.B., Skjøth, C.A., Strand, J., Söderkvist, J., Mouritsen, L.T., Bråten, S., Hoffmann, E. & Richardson, K. 25): Marine områder 24 - Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. DMU, faglig rapport, Nr s. 63