0. Velkomst til Peter Sørensen, ny repræsentant for Sportsfiskerne. 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt.

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel N1jjbs jb Møde Det Grønne Råd Natur, BLF Tid 31. januar 2019 Sted Mødelokale 157 By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Init.: JBS Deltagere Afbud Referent Hans Henrik Henriksen, By- og Landskabsforvaltningen Mette Møller Ragborg, Agri Nord Villy Jensen, nf plus Jørgen Balslev Hansen, Danmarks Naturfredningsforening Niels Peder Greve, Danmarks Jægerforbund Peter Sørensen, Danmarks Sportsfiskerforbund Jørgen Pedersen, Friluftsrådet Tommy Jensen, Naturvejlederne Niels Pedersen Quist, LandboNord Martin Nissen Nørgaard, Naturstyrelsen Anton Thøger Larsen, Dansk Ornitologisk Forening Pia Juul Eriksen, Sundheds- og Kulturforvaltningen Michael Damm, Miljø- og Energiforvaltningen Kirsten Lund Andersen, Park & Natur Janne Severinsen, Landsbyerne i Aalborg Kommune Carl Chr. Pedersen, Agri Nord Jette Binau Sørensen, Park & Natur Sagsnr./Dok.nr / Velkomst til Peter Sørensen, ny repræsentant for Sportsfiskerne 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2. Bemærkninger til referat fra møde den 15. november 2018 Jørgen Pedersen, Friluftsrådet havde en tilføjelse og en rettelse til det først udsendt referat. Derfor er der udsendt ny udgave, som også er lagt på hjemmesiden. 3. Meddelelser fra Aalborg Kommune a. Status på arbejdet med fredning af parker i byen Kildeparken er taget ud af det fredningsforslag, som foruden Kildeparken omfattede Skanseparken og Østre Anlæg. Der er politisk taget beslutning om, at der skal laves en bevarende lokalplan for Kildeparken i stedet, da der ikke var fuld opbakning til fredning. Der er enighed om, at der skal ske en regulering af bl.a. færdsel i forbindelse med store arrangementer. Fredningsforslaget for Skanseparken og Østre Anlæg kommer for By- og Landskabsudvalget den 7. februar, dernæst til byrådet. Når det er godkendt her sendes det til Fredningsnævnet, som behandler forslaget og forestår den offentlige proces.

2 For Golfparkens vedkommende er der igangsat dialog med interessenter. Et fredningsforslag forventes til politisk behandling i foråret. På længere sigt vil der også blive arbejdet med de øvrige byparker. Tommy: hvordan vægtes stilhed i parkerne? Er det tænkt ind i fredningerne eller skal der være plads til store arrangementer i alle Aalborgs parker? Kirsten: der er ikke og skal ikke være store arrangementer i samtlige parker. Skanseparken ingen store musikarrangementer, det er skrevet ind i fredningsforslaget. Østre Anlæg her er også kun små aktiviteter. Golfparken her er fokus på natur og biologisk mangfoldighed. Jørgen Balslev: finder det ærgerligt, at de store gamle træer i Kildeparken taber til en fiskerimesse og andre store arrangementer. Hans Henrik: de svar, som vi fik i forbindelse med Aalborgs DNA viste tydeligt, at der lægges stor vægt på det grønne Aalborg. Det giver os nogle gode handlemuligheder. b. Plejeplan for Lille Vildmose Kirsten orienterede om status efter lodsejermøde den 21. januar. Plejeplanen er 5- årig, der skal opnås enighed med lodsejerne, og skulle det vise sig ikke at være muligt, så afgør Fredningsnævnet sagen. Planen lægger ikke op til en masse nye tiltag, det drejer sig i høj grad om at sikre det, der er lavet, fx i forhold til vandstand. Der skal ryddes invasive arter, hvor de forekommer, og træer, der hvor potentialet for højmosegenopretning er størst. Der er påbegyndt overvågning for at monitere elgenes og kronvildtets påvirkning på området. c. Orientering om natur- og miljøelementer i projekterne Øster Å og Sofiendal Enge v/ Kirsten Diasshow vedlagt. d. Orientering om forvaltningsplan for Limfjorden og handlingsplan for Limfjordssekretariatet v/ Michael Diasshow vedlagt. Niels Peder: hvordan forholder det sig med indsats med stenrev kan det svare sig at lave dem i stille vandområder? Michael: effekten er størst i strømmende vandområder og på dybere vand. Anton: hvorfor har man lavet et havørredprojekt? fladfisk ville være bedre som indikator for fjordens tilstand. Michael: havørredprojektet har turisme som fokus, det er ikke et indikatorprojekt. Niels Qvist: der kommer mange store krydstogtskibe til Aalborg, hvilken påvirkning medfører sejlads med den store hastighed, som de kommer med? 2/6

3 Michael: det er et tema i Masterplanen, men vi kender ikke problemets omfang. e. Projekter i regi af forskønnelsespuljen v/ Pia Ændring i udbud af puljer: Sundheds- og Kulturforvaltningen har igangsat processen for ny landdistriktspolitik. Processen forløber henover året med forventet vedtagelse i Sundheds- og Kulturudvalget og Aalborg Byråd i starten af efteråret Som en del af formulering af ny landdistriktspolitik er det politisk vedtaget, at nuværende puljestruktur skal have et eftersyn. Eftersynet har bl.a. til formål at sikre, at midlerne også fremover giver grobund for nye spændende projekter i landdistriktet i den kommende fireårige politikperiode. I forbindelse med processen er det derfor vedtaget, at enkelte puljer stilles i bero. Helt konkret for årets puljer betyder det, at i 2019 kan AKA-puljen, Udvikling i din by 2019 og Pulje til forskønnelse og Udvikling ikke søges før den nye landdistriktspolitik er klar. KVIK-puljen og forsamlingshuspuljen kan stadig søges. I 2018 er der givet midler til: f. Afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet Oversigt over afgørelser vedrørende naturbeskyttelsesloven 2017 og 2018 vedlagt. Vi har ikke modtaget afgørelser i anden halvdel af 2018, men har flere sager liggende ved nævnet, hvor det trækker ud med en afgørelse. 4. Handlingsplan for By- og Landskabsforvaltningen. Tilbageblik på 2018 og kig på hvad der kommer i fokus i 2019 v/ Hans Henrik Store projekter i 2018 hvoraf flere fortsætter i 2019: Åbning af Øster Å gennem Godsbanearealet og Karolinelund. Der er afsat midler. Lille Vildmose. Afslutning af Life-projektet har fra EU fået bevilget udsættelse til Grønt Danmarkskort. Naturrådets anbefalinger i 2018 indarbejdes i kommuneplanen Hammer Bakker. I 2019 fortsættes arbejdet med det store genopretningsprojekt, som vi fik i foråret Skovrejsning. Politisk beslutning om at pulje flere års midler til skovrejsning, så der kan opkøbes større areal. Huul Mølle. Renoveringen afsluttet i 2018 Stigsborg Parken. Der er afsat penge til den 15 ha store park. Flamstedkilen. Politisk beslutning om at kilen skal friholdes for byggeri. 3/6

4 Binderup Ådal. Der er afsat lidt penge til at arbejde med at få fjernet spærringen ved Binderup Mølle Dambrug. Michael: staten er blevet obs på, at der er for mange vandløbsprojekter, der ikke har kunnet lade sig gøre pga. omkostningseffektivitet. Der er ny bekendtgørelse om kriterier for vurdering af projekter i høring. Jørgen Balslev: angående Hammer Bakker hvorfor hører vi ikke noget om, hvad der kommer til at ske? Kirsten: der har været sygdom, men nu er der gang i processen igen. Vi sender en tidsplan ud med referatet. Jørgen Balslev: vedrørende Grønt Danmarkskort hvad kommer der til at ske i forlængelse af Naturrådets arbejde? Kirsten: tidsplan for arbejdet i forhold til kommuneplanen sendes med referatet. 5. Politiske prioriteringer i forbindelse med salg af kommunale arealer v/ Hans Henrik Opfølgning fra sidste møde, hvor Tommy spurgte til salg af arealer i bl.a. Klarup og Storvorde. Hans Henrik: i Gistrup arbejdes der kun med arealerne ved Spar S, alt andet fra det tidligere samråds forslag er taget ud. Der er valgt nyt samråd. Generelt inddrages borgerne med input til ønsker til byudvikling, og vedrørende salg af kommunale grønne arealer, så afvejer vi altid interesserne. 6. Hvordan forholder Aalborg Kommune sig til naturbeskyttelseslovens regler i forbindelse med byudvikling? Opfølgning fra sidste møde, hvor Jørgen Balslev spurgte til byudvikling inden for skovbyggelinie. Jørgen Balslev: vedrørende eksempel fra Godthåb hele byen er omgivet af skovbyggelinie, er der taget stilling til om byen kan vokse alligevel? Hans Henrik: der er store begrænsninger for Godthåb, og der er valgt kun ét område, der kan arbejdes med, det er ved Døsebæk. Holdningen er generelt ikke at gå på kompromis med beskyttelsen. Kirsten: vi har netop aftalt intern procedure i forhold til ønske om planlægning inden for skovbyggelinie. 7. Nyt fra medlemmerne Agri Nord Mette havde følgende indlæg med fra Carl Chr.: Jeg vil gøre opmærksom på, at der er indgået en politisk aftale om, at i fremtiden skal boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) gøres sprøjtefri. I den sammenhæng ønsker vi, at Aalborg Kommune reviderer deres beskyttelsesstrategi, så den kommer i overensstemmelse med landspolitikken. I de indsatsplaner, vi hidtil har set, har Aalborg Kommune haft ønske om større zoner end BNBO, og det mener vi er uholdbart, når der nu er kommet en klar aftale om, hvad der 4/6

5 skønnes nødvendigt på landsplan. Vi gør hermed opmærksom på vores holdning, og de indsatsplaner, der er i høring, vil få bemærkninger med om dette. Niels Qvist opfordrede til at tænke jordfordeling ind i planlægningen vedrørende BNBO. Dansk Ornitologisk Forening Endnu en nordjysk kongeørn er desværre død. Det drejer sig om den år gamle han fra Hals Nørreskov. Den er blevet undersøgt døde pga. sygdom. Naturstyrelsen Naturstyrelsen opkøbte sidste år ca. 25 ha i den nordvestlige del af skovrejsningsområdet ved Drastrup. Området er tilplantet med juletræer, og vil over tid blive konverteret til løvskov. LandboNord LandboNord har arrangeret et regionalt temamøde under overskriften Hele Nordjylland skal leve også landsbyerne og landdistrikter. Temaet er: landsbyernes naturværdier og grøn omsorg. Mødet afholdes den 11. februar kl ved LandboNord i Brønderslev. Danmarks Naturfredningsforening Med henvisning til kommunens Rig Natur en strategi for biodiversitet spurgte Jørgen Balslev til, hvordan det går med de kommunale arealer, som afgræsses. Han påpegede, at mange arealer græsses så hårdt, at det går ud over biodiversiteten og efterlyste en målsætning for de kommunale arealer. Kirsten: vi kigger på hvad vi kan gøre og sætter emnet på dagsorden til næste møde. Danmarks Jægerforbund Ser gerne at afgræsning på hundeklubbens areal ved Voerbjerg også indskrænkes, foreslog hegn begrænset til areal med bjørneklo. Naturvejlederne Tommy orienterede om at Finn Andersen, marinbiolog ved Miljøstyrelsen og med Limfjorden som mangeårigt arbejdsområde, er død efter længere tids sygdom. Friluftsrådet Jørgen Pedersen havde et opklarende spørgsmål angående mårhund hvem regulerer og er nogen myndighed forpligtet til det? Efter sidste møde havde en jægerrepræsentant i Friluftsrådet fået det indtryk, at kommunen skulle have sagt, at det er en opgave, som påhviler jagtforeningerne. Svar: jægere med jagttegn har ret men ingen pligt til at aflive mårhund. Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund vil gerne have besked, hvis man ser en mårhund. Miljøstyrelsen oplyser på sin hjemmeside om bekæmpelse af mårhund. Aalborg Kommune påtager sig ikke bekæmpelse af mårhund på private arealer. Angående Naturmødet i Hirtshals deltager Aalborg Kommune i år? Kirsten: ja, vi deltager ligesom sidste år sammen med de øvrige nordjyske kommuner. 5/6

6 8. Information vedrørende processen for ny landdistriktspolitik samt valg af repræsentant og suppleant til AKA s følgegruppe Der er kick-off konference forud for udarbejdelse af ny landdistriktspolitik den 7. februar i Gigantium. Tine Gøtzsche er vært, og der vil være oplæg v/ fremtidsforsker Jesper Bo Jensen og v/ Tao Lytzen, som vil fortælle om projektet Pixlart i Øster Vraa. Desuden oplæg fra Mads Duedahl om Aalborg DNA i relation til den nye landdistriktspolitik. I løbet af marts-april vil der dernæst blive afholdt fire workshops fordelt geografisk ud over kommunen. Valg af repræsentant til AKA-følgegruppe: Søren Chr. Jensen (DN) har været udpeget som repræsentant for Det Grønne Råd i perioden Et enigt råd besluttede at vælge ny repræsentant blandt Det Grønne Råds faste medlemmer. Jørgen Pedersen (Friluftsrådet) blev valgt. 9. Eventuelt Det planlagte temamøde den 28. februar aflyses. Der kommer ny dato. Næste ordinære møde 23. maj /6

7 Kommuneplanrevision 2018, herunder udarbejdelse af Grønt Danmarkskort BLU = By- og Landskabsudvalget BY= Byrådet Planlagt drøftelse i By- og Landskabsudvalget den 7. februar er udsat til den 7. marts.

8 Klimapark Sofiendal Enge Illustration v. Vandkunsten

9 Baggrund Forening af rekreation og vandhåndtering: - Skalborg borgere ønsker flere rekreative områder - Aalborg Kloak A/S skal separatkloakere stort opland m. krav om rensning - Aalborg Kommune: Transformation af Sofiendal Enge til boligområde med ca boliger Klimaprojektets afgrænsning: - 50 ha landbrugsareal (Sofiendal Enge), til boliger og klimapark - 3 km grøft (Svandholmgrøften) til Limfjorden - Forsinkelsesbassiner i dele af Mulighedernes Park Hensyn: - Drikkevandsinteresser - Grøn kile til midtbyen - Undgå negativ vandpåvirkning af marker og boliger

10 Projektet Boliger: - På sandpude - Grønne kiler mellem bebyggelsen og grønne hjerter Klimaparken: - 3 Naturtyper; eng (urteblanding), skov og søer m. stedvise solvarme, let skrånende, stensatte brinker til fx padder. - Permanent våde bassiner og større arealer til midlertidige oversvømmelser, samt forsinkelsesbassiner - Monitorering i forhold til drikkevandsinteressen - Udvidet rekreativt stisystem; planer helt fra midtby til Hasseris- og Drastrup Skov

11 Åbning af Øster Å Illustration v. Polyform 2015

12 Baggrund Forening af kræfter og interesser i kommunen efter nedlægning af amterne. 3 formål i helheden: - Klimatilpasning via øget kapacitet - Forbedret miljø til vands og til lands - Byudviklingsdriver

13 Projektet Klimatilpasning: - Dobbeltprofiler ved Godsbanen og Karolinelund - Skybrudsveje i Kanalen (Gørtlervej) og Kanalstien (v. Karolinelund) Miljø - Vandmiljø, brinker, gydeområder - Biodiversitet i den grønne del, parkerne, Godbanen Byudviklingsdriver - Hjulmagerkvarteret og Østre Havn - Rekreation hele vejen - Grøn-blå bevægelsesrute gennem byen - Supplement til havnefronten

14 Limfjordsrådet Grønt Råd Limfjordsrådets årsberetning og handlingsplan

15 N-Vådområder (Limfjorden, vandplan) Reduktionsmålene Limfjorden 2. planperiode 361,5 ton N/år ( ) 1. planperiode 349 ton N/år ( )

16 Vandløbsindsatser (Limfjorden, vandplan)

17 Ren Fjord projekter Stenrev Havørred Limfjorden Sælobservationer Naturgenopretning i Løgstør Bredning Masterplan for Limfjorden.

18 Masterplan Limfjorden i balance

19 Masterplan Limfjorden i balance Der er mange tiltag i gang i oplandet til Limfjorden, der oplagt kan koordineres i en Masterplan blev der afholdt en inspirations-/temadag for kommunernes tekniske udvalg, faglige samarbejdspartnere og fonde om en bæredygtig forvaltning af Limfjorden En første version af en masterplan for Limfjorden skal: Samle, det vi ved. Stille skarpt på den samlede fortælling og tager udgangspunkt i FN s verdensmål. Skal tegne helheden og vise, hvad der skal tænkes sammen i de mere konkrete projekter. Beskrive konflikter omkring Limfjorden og oplandet Have fokus på klima og hvilke scenarier, der regnes med. Skal udarbejdes med inddragelse og debat blandt interessenter. Være et dynamisk værktøj, der ikke er alt for detaljeret. Udstikke retningen for Limfjordsrådets arbejde fremadrettet.

20 Masterplan Limfjorden i balance

21 Arbejdsplan Arbejdsopgave Konsulentydelser: Vådområder; vandløbsprojekter evt. kystbeskyttelse m.m. Sekretariatsopgaver: Hjemmeside og Kommunikation; Økonomi; Teamledelse; Fascilitering af Limfjordsråd, Embedsmandsgruppe og Kommunale arbejdsgrupper; Ministermøder mv; Høringer; VOP / minivådområder, Sekretariatsadministration; nye opgaver (Masterplan). Normering Havørred Limfjorden 1,9 Stenrev 0,3 I alt 9,5 5,3 2

22