Brochure omhandlende det europæiske uddannelsesprogram. PIE Partners in Education

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brochure omhandlende det europæiske uddannelsesprogram. PIE Partners in Education"

Transkript

1 Danmark 1

2 2 Brochure omhandlende det europæiske uddannelsesprogram Indhold: Forord 1. Introduktion 1.1 Struktur 1.2 Læsemanual 1.3 E-læring 2. General part PIE Partners in Education 2.1 Historien bag projektet 2.2 Videnskabeligt grundlag for voldsforebyggelse Skiftende syn på vold Risikoen for illusioner om sikkerhed 2.3 Viden om skole/hjem-samarbejdet i forskellige lande Formålet med EPA EPA opgaver og mulighed for indflydelse 2.4 Patras-aftalen Beskrivelse af udgangspunktet Fastsættelse af mål og handleplan Respekt Professionalitet Tolerance Ansvarlighed 2.5 Efteruddannelsens og skoleudviklingens grundlæggende ide 3. Partnernes programmer 3.1 Danmark Udgangspunkt Uddannelsesprogram Evaluering 3.2 Frankrig Udgangspunkt Uddannelsesprogram Evaluering 3.3 Grækenland Udgangspunkt Uddannelsesprogram

3 Evaluering 3.4 Polen Udgangspunkt Uddannelsesprogram Evaluering 3.5 Tyskland Udgangspunkt Uddannelsesprogram Evaluering Evaluering I Evaluering II 4. Konklusioner/perspektiver 4.1 Den europæiske aftale 4.2 Partnernes styrke afspejles i deres programmer 4.3 Specifikke erfaringer i de enkelte landes programmer og hvordan de kan bruges. 4.4 Konklusioner 4.5 Konklusioner og praksis 4.6 Perspektiver

4 4 Indledning Det europæiske projekt PIE har givet os mulighed for at udvikle forbedringer af skole/hjem-samarbejdet gennem brug af uddannelsesprogrammer og nye medier. Det interkulturelle indblik i partnerlandene Danmark, Frankrig, Grækenland og Polen åbner et vigtigt perspektiv på det daglige arbejde i skolen. Ideen om et skole/hjem-projekt opstod første gang på et uddannelsesmøde (Arion) i Wetzlar. Her fokuserede ledende skolefolk i Europa på forebyggelse af vold. Det blev snart tydeligt at forældre ikke i tilstrækkelig grad var involveret i lokale fornyelsesprojekter i alle europæiske lande. Initiativtagerne til projektet bestemte sig for at udvikle metoder til at forandre denne situation. 1. Introduktion 1.1. Struktur På vejen mod et fælles uddannelsesprogram for skole/hjem-samarbejdet opdagede partnerne at der var forskellige forudsætninger i de respektive lande: Danmark Samarbejdet med forældrene er et centralt aspekt ved det daglige skoleliv og har en lang tradition. Elevernes læringspotentiale bestemmes og understøttes af lærere og forældre i fællesskab til en vis grad forebygger dette samarbejde vold. Frankrig I Frankrig forsøgte skolerne selv at løse elevernes læringsproblemer. Tiltagende vold blandt elever i forstæderne forstærket af problemer med indvandrere viser os at denne løsningsmodel ikke forekommer tilstrækkelig. Grækenland De græske skoler erkender at forældresamarbejde bliver mere og mere påkrævet, fordi volden også her er tiltagende. Den måde hvorpå man udvikler arbejdet med forældrene, varierer over hele landet. Men der er stor interesse for at forbedre forholdene. Polen Landet gennemgår store samfundsforandringer. Skolen har ændret sig fra en autoritær struktur hen imod større grad af selvstyring. Problemet med vold kommer til udtryk på forskellige måder i Polen. Man forsøger nu at involvere forældrene i det daglige skoleliv og at skabe en fælles

5 5 ansvarsfølelse. Ifølge PISA-undersøgelserne har der været tydelige forbedringer på området gennem de seneste år. Tyskland Ifølge PISA-undersøgelserne er den støtte man i Tyskland giver elever med sociale eller indlæringsproblemer ikke særlig god. Sammen med udviklingen af heldagsskoler, som ikke sker hurtigt nok, bliver samarbejdet mellem skole og forældre mere og mere vigtigt. Samarbejdet fungerer bedst i grundskolen og på realskoler. Der blev tydeligt at et uddannelsesprogram skulle tage højde for nationale forskelle hvis vi skulle gøre os håb om at ændre på tingene. For at nå frem til enighed etablerede vi en fælles ramme se punkt 2.4. Patras aftalen som skulle danne udgangspunkt for uddannelsesprogrammerne i de respektive lande. De enkelte lande udviklede moduler svarende til følgende områder: 1. Beskrivelse af udgangspunktet for forholdet mellem skole og hjem. 2. Bevidstgørelse, indsamling af data om de aktuelle forhold. Information til skolens bagland. 3. Opkvalificering, uddannelse. 4. Den gode praksis, projektudvikling, skoleudvikling 5. Hvordan man opbygger og bruger et netværk. I det ønskede uddannelsesprogram er der fokus på en vedvarende proces hvor man udvikler samarbejdet mellem skole og hjem. Lige nu handler det om forebyggelse af vold, men en forbedring af skole/hjem-samarbejdet får formentlig en langt mere omfattende effekt. For eksempel: - Forebyggelse af narkotikamisbrug - Reducering af skoletræthed og skolevægring - Reducering af afvigelser mht. opførsel og præstationer - Udvikling af den sundhedsfremmende skole - Styrkelse af elevernes selvværd 1.2 Læsemanual Det færdige uddannelsesprogram er dokumenteret i: Denne brochure Film og praksiseksempler på DVD En læsemanual

6 6 Programmerne henviser til forhold der er typiske for de enkelte lande og kan således ikke overføres direkte. Men modulerne og det materiale der er tilgængeligt på DVD en kan måske inspirere til nye måder at tænke og handle på. 1.3 E-læring Ved hjælp af forgreninger gør DVD en det muligt at kombinere forskellige medier på denne måde bliver det multifunktionelle aspekt tilgodeset på DVD en. Det centrale afsnit er en film som informerer om hele uddannelsesprogrammet og dets hovedformål. Dette kombineret med flere niveauer gør det muligt at komme fra et specifikt nationalt uddannelsesprogram via forskellige moduler til de forskellige øvelsesafsnit. I denne funktion er der også adgang til en databank som giver overblik og indeholder sammenhængende tekster. De enkelte landes gode praksis kan også ses i filmsekvenserne. Disse filmsekvenser er kombineret med tekst, grafik, interviews og vurderingskriterier. Internet portalen partners-in-education.com giver som en central vidensbase information om partnerne, projektmodulerne og baggrundene for disse. Håndbøger om alle skolerne kan bestilles som vejledning. Undervisningsspil (Learning game:) Fremtiden for undervisningsmedier findes i de multidimensionelle undervisningsspil. I Tyskland har man lavet undervisningsspillet Erziehungspartnerschaften. Det indeholder temaer som mobning og regler for hvordan man leder en samtale/ konfrontation. Programmet informerer om en model til fælles problemløsning. Filmsekvenser der viser den daglige praksis kombineret med løsningsmodeller på forskellige niveauer gør det muligt og realistisk at overføre til egen praksis. Modellen bygger på problemløsning under samtaler mellem to personer eller flere såsom grupper eller klasser. Et spørgsmål/svar-spil tydeliggør den opnåede erfaring. Systemet tilbyder forskellige læringsniveauer. Så der er forskellige udgaver for forældre og lærere. DVD Film Materiale til videre uddannelse Tekster Moduler Databank Den gode praksis Når man har gjort sig retningslinierne fra afsnit 2.4. klart, giver det mening at læse om de aktuelle resultater vedr. forebyggelse af vold (afsnit 2.2. videnskabeligt grundlag) fordi det vil hjælpe med at fastholde

7 7 hovedsynsvinklen. Alt i alt kan det anbefales at man læser den generelle del (afsnit 2), før man starter på aktiviteterne. 2. Generel del 2.1. Historien bag projektet På foranledning af EU, fandt der i 1999 en kongres sted i Wetzlar (Tyskland) for videregående uddannelser på europæsik ledelsesniveau = Advanced Training Congress of European Executives (Arion). I denne forbindelse blev der etableret en koordinerende funktion i Wetzlar som skulle forestå voldsforebyggelse i 5 pilotprojekter, og som havde etableret en web portal omhandlende Ansvar i stedet for vold i samarbejde med 6 tyske forbundsstater. Få uger forinden havde en koordinerende gruppe fra det tyske undervisningsministerium præsenteret filmen På sporet af vold (Der Gewalt auf der Spur) som en del af en verdensomspændende konference i Paris om forebyggelse af vold. Ariongruppen fulgte med i de eksisterende projekter i Hessen og drøftede de videre konsekvenser. Under en diskussion om baggrunden for filmen ( På sporet af vold ) var der generel enighed blandt de europæiske partnere om at en af de strukturelle svagheder består i manglende involvering af forældre. Under en grundigere debat om emnet ved slutningen af Arion-kongressen foreslog en græsk kollega at man skulle etablere et nyt projekt med henblik på at ændre den aktuelle situation. Så lavede Ariongruppen et udkast til comenius -project 2.1. med emnet forebyggelse af vold gennem forældresamarbejde Den tyske avis Wetzlarer Neue Zeitung dækkede kongressen.

8 8 Kongressens deltagere blev enige om at involveringen af forældre ikke kun ville få indflydelse på forebyggelse af vold, men også på børns fysiske og sociale udvikling. Ansøgningen blev imødekommet i Bruxelles I Eftersom nogle af de oprindelige ansøgere ikke kunne tage del i projektet pga. alder eller sygdom, måtte man finde nye partnere. Den foreliggende programmer er baseret dels på samarbejdsmøder, dels på praktiske projekter i de enkelte lande. En af projektets milepæle var mødet i Patras (Grækenland). Flere arbejdsgrupper formulerede en ramme for europæisk samarbejde som udgangspunkt for udviklingen af lokale efteruddannelsesprogrammer (se afsnit 2.4) I 2003 indgik man aftalen om det aktuelle PIE- efteruddannelsesprogram. Partnerne havde nu tid til at skabe deres eget uddannelseskoncept. På mødet i Olsztyn skulle partnerne præsentere deres uddannelsesprogram under hensyn til det overordnede PIE-koncept. Herefter startede den praktiske gennemførelse. På den næste projektmøde i Danmark skulle programmerne være implementeret og dokumenteret. Evalueringen finder i første omgang sted inden for de enkelte lande. Den endelige evaluering følger på det sidste projektmøde i Rauischholzhausen Patras Aftale om struktur 2004 Olsztyn Beslutning om lokale programmer. Påbegyndelse af realisering Uddannelserne føres ud i Egtved/Odense 2005 Rauischholzhausen Projektets centrale fokuspunkter er: praksis og evalueres lokalt De forskellige resultater evalueres Opbygningen af et forhold mellem elever, forældre og lærere som understøtter læring og god/hensigtsmæssig adfærd. Opbygningen af god kommunikation Opbygningen af godt samarbejde Opbygningen af netværk Alle disse mål kan kun nås i forening. Det betyder at netværk ikke kun skal etableres mellem deltagerne (elever, forældre, lærere), men det skal også søges og findes i den enkelte skoles miljø og i hele området omkring skolen.

9 9 Det første sted hvor vi møder hinanden som kommunikations- og samarbejdspartnere er i børnehaver, ungdomsklubber og foreninger og klubber i det hele taget (sport, musik, teater.). Tanken ledes også hen på de lokale myndigheder der har ansvaret for ungdoms-, social-, politi- og retsområdet. Desuden er læger og psykologer også mulige ressourcepersoner for skolerne. Endelig kunne repræsentanter for erhvervslivet og politikere også tænkes at være i kontakt med skolerne hvis de motiveres rigtigt. 2.2 Det videnskabelige grundlag for voldsforebyggelse I 2001 afholdt man i Paris den europæiske kongres med emnet Vold I skolen, organiseret af den franske undervisningsminister, den europæiske kommission og den europæiske afdeling for observation af vold i skolen (Bordeaux, Frankrig). Inden for den Europæiske Kommision (Sokrates/Commenius) blev der sat nogle pilotprojekter i gang (Connect 1 6) for at fremme samarbejde og udveksling på tværs af grænserne med henblik på koncepter til forebyggelse af vold. Disse koncepter varierer meget inden for de europæiske lande, afhængigt af de respektive politiske systemer og den specifikke grad af vold i skolerne. Vendingen Til kamp mod vold i skolen fortolkes forskelligt. Nogle lande ignorerer problemet, andre har etableret eksemplariske programmer. For øjeblikket findes der meget få statistiske sammenligninger af de landsspecifikke tal for vold i skolen. Det franske parlament påtog sig opgaven med at sammenholde teoretiske modeller med praktiske resultater og at udvikle et samarbejdsnetværk Skiftende syn på vold Inden for de seneste år har de fleste videnskabsmænd været opmærksomme på fænomenet mobning, som betyder et systematisk misbrug af autoritet mellem jævnaldrende personer, med stress og social udelukkelse til følge. Dette tyder på en bred forståelse for aspekter ved vold i skolen og hænger sammen med fænomener som hærværk og slagsmål. Den videnskabelige interesse i mobning fremhæver ofrets status, hvilket er et fremskridt. Studier vedrørende ofrene fører til en bedre forståelse for voldsfænomenet. De har allerede fremhævet aspekter ved den individuelle baggrund som fører til voldelig adfærd. Voldsfænomener er vidtrækkende processer. For at forebygge at unge mennesker fortsætter en uafvendelig voldelig løbebane, er det nødvendigt at gribe ind. Et af de største problemer ved mobning er at man undervurderer skolernes og familiernes rolle som samarbejdspartnere i børnenes socialiseringsproces.

10 Risikoen for illusioner om sikkerhed Den store offentlige interesse for iøjnefaldende individuelle sager har ofte ført til en forvrænget opfattelse af virkeligheden. Den urealistiske vision om simpel nul-tolerance tager udgangspunkt i en overdreven politiovervågning af børn og unge. Men sådanne tiltag giver kun falsk tryghed. Reaktionen på voldshandlinger blandt unge mennesker må ikke udelukkende være politiets og kriminalforsorgens opgave. En model som er baseret alene på overvågning, vil ikke løse problemet med vold blandt unge. Dette betyder ikke at man skal afholde sig fra at sætte grænser i almindelighed, men at man bør kombinere forebyggelse, definition af grænser og styrkelse af den unges personlighed. Et simpelt koncept baseret på sikkerhed og markering af grænser (jf. den europæiske kongres; Prof. Eric Debarbieux) modsvarer ikke kommisionens krav. Udtalelserne fra de eksperter der deltog i den europæiske konference fører til den konklusion, at vold i skolen i højere grad skal sættes ind i en social sammenhæng. Skolens formål er således snarere at være et sted hvor der finder socialisering og uddannelse sted end at være et kundskabens elfenbenstårn. De bedste resultater hvad angår forebyggelse af vold findes på skoler som bygger på en differentieret, men veldefineret skolekultur. (Rutter 1989, Melzer 2000). Tendensen til vold falder på skoler hvor lærere og skoleledelse etablerer regler for samvær. Dette fænomen kan iagttages både i problematiske som i normale områder. Effekten er optimal når ansvaret deles mellem lærere, elever og forældre. Det er vigtigt at slå fast at lærere er nødt til at tage sig af sociale problemer. Læreren er ikke længere blot en formidler af kundskab; ikke desto mindre indtager lærerne den mest betydningsfulde position inden for skolen fordi de er ansvarlige for de sociale strukturer i klassen. Ydermere er det vigtigt at holde skolen åben for samarbejde med omverdenen. I den senere tid er man blevet opmærksom på 3 niveauer for forebyggelse af vold blandt unge: Forebyggelse, niveau 1 Forebyggelse, niveau 2 Forebyggelse, niveau 3 Forholdsregler, før volden opstår (f.eks. at man foretager ændringer af klimaet på skolen) Handlemuligheder ved iagttagelse af lettere voldsproblemer (f.eks. handleplaner mod mobning) Reaktioner på svære

11 11 voldshandlinger og kriminalitet (f.eks. fysisk vold, trusler, forebyggelse i samarbejde med politiet) Resultaterne af de 5 pilotprojekter der blev bygget op i Wetzlar (Tyskland) af den koordinerende gruppe for forebyggelse af vold viste, at vold blandt unge i de fleste tilfælde skyldes lavt selvværd. Derfor er opbyggelse af selvværd af største betydning. Jo højere niveauet for voldshandlinger er, jo flere kræfter skal der sættes ind på at opbygge personligheden. Selvværdet og dets dynamik kan være begyndelsen på stabilisering. At opbygge succesoplevelser bør ske sideløbende med og anses for lige så vigtigt som at nedbringe aggressioner og stress. Dette synspunkt bekræftes af Prof. Pfeiffers analyser i Idet han henviser til sine studier, drager han følgende konklusioner: Når man ser på resultaterne af undersøgelsen er det tydeligt at kriminalpolitiske strategier som fokuserer på stigende repressalier ikke fører til eller garanterer succes. Repressalier bekræfter i de fleste tilfælde blot de erfaringer som truede unge allerede tidligere har skaffet sig: I stedet for opmærksomhed, respekt og opmuntring har de ofte oplevet social udelukkelse, afvisninger og også vold. Det forventes at samfundet former de unges opvækst for så vidt, at de udvikler selvværd og sociale kompetencer, at de føler sig som en del af samfundet, og at de udvikler ansvars- og fællesskabsfølelse. Nogle generelle vilkår synes at være til ulempe for de fleste børn: En stat som over for dens borgere forsvarer retten til at slå børn, skaber misforståelser og støtter vold inden for familien. Desuden sætter Pfeiffer fokus på de unge indvandrere, idet de i stigende grad må forholde sig til at være i en ufordelagtig situation. Også med hensyn til voldsproblemerne blandt indvandrere viser det sig at forebyggende og indgribende forholdsregler har stor betydning i forhold til problematiske mandighedsidealer. 2.3 Viden om skole/hjem-samarbejdet i forskellige lande Overalt i Europa vil den holdning vinde frem at forældrene har det overordnede ansvar for deres børns uddannelse. Skolens opgave er at støtte forældrene i at uddanne deres børn. I Europa findes der forskellige organisationer og arbejdsgrupper som bør interessere sig for vores projekt: a) EPA-Organisationen en sammenslutning af forældre i Europa (www. EPA-parents.org)

12 12 b) Ernape et forskningsnetværk bestående af europæiske universiteter som sigter mod samarbejdet mellem skole og forældre. c) Specifikke praktiske erfaringer fra europæiske (Skotland, Østrig, Danmark) og oversøiske lande (Canada, USA). EPA - European Parents Association blev grundlagt i 1985 i Milano. Som indledning præsenterede en gruppe europæiske forældre et dokument hvor man definerede forældres pligter og rettigheder (sammenlign afsnit ). Lærere og elever mødes dagligt, såvel som forældre og eleverne. Men lærere og forældre mødes meget sjældent. Dette fører ofte til misforståelser fordi informationer bringes videre af eleverne. Forældresamtaler og forældremøder kan være med til at forebygge at sådanne misforståelser opstår. Hvis man etablerer et godt samarbejdsklima mellem skole og hjem kan problemer tages i opløbet. Derfor skal der arbejdes for et godt skole- og klasseklima. Et sådant klima kan bygges op gennem regelmæssig kontakt mellem lærere og forældre, forældreaftener, informationsmøder eller en fælles indsats hvis der opstår problemer. Information og kommunikation er derfor af stor betydning i samarbejdet omkring skolen. Dette gælder både måden man informerer på og indholdet af kommunikationen. Skolen Forældre (1000) Medier som underviser lærere (70) Venner elever (500)

13 13 Fig.: Personlige andele i fællesskabet omkring skolen Formålet med EPA at tilstræbe europæiske uddannelsesstrategier som garanterer størst mulig kvalitet i uddannelsen af alle børn. At udnytte de muligheder man har for at få indflydelse, når det gælder om at få forældre med på alle niveauer i uddannelsesforløbet. At starte en dialog i Europa mellem forældre. At udbrede succesrig forældredeltagelse i Europa ved at etablere og udbrede gode eksempler EPA opgaver og muligheder for indflydelse EPA prøver at få indflydelse på den europæiske uddannelsespolitik gennem: Konstant kontakt med den europæiske kommision, Europaparlamentet, præsidenten for ministerrådet og de europæiske undervisningsministre. Officiel konsulentstatus ved Europarådet. Kontakt til indflydelsesrige europæiske institutioner som OECD, UNESCO Etablering af skabeloner til projekter vedrørende alle slags betydningsfulde uddannelsesregulativer og skitser til europæiske programmer. EPA støtter forældrenes engagement og deltagelse i uddannelsen gennem: Indsamling og videregivelse af information i EPA-publikationer som EPA-INFO, nyhedsbreve, rapporter fra seminarer. Støtte til nye tiltag vedr. samarbejde om uddannelse og videregivelse af information om interessante og fornyende projekter gennem Alcuin-Award. Sørge for muligheder for erfaringsudveksling mellem forældre og elever gennem udvekslingsprogrammer, workshops og besøg. Gennemførelse af workshops for forældre, såsom sommerkurser. Støtte til forskning vedr. forældreengagement og deltagelse. EPA assisterer forældrerepræsentationer på regionalt eller europæisk niveau, eller danner dem om nødvendigt. EPA sørger for et informationsnetværk for forældre, repræsenterer forældres og elevers

14 14 interesser på alle politiske niveauer og gør krav på politikernes opmærksomhed. 2.4 Patras-aftalen Anstrengelserne for at etablere et skolerelateret efteruddannelses- og udviklingskoncept tyder på, at skolerne ønsker at forbedre skole/hjemsamarbejdet. En af vejene til at nå dette mål er PIE-konceptet. Gennem planlægning og gennemførelse af efteruddannelse engagerer skolerne sig i en skoleudviklingsproces. Hvis det skal lykkes at få indflydelse på skoleudviklingen, må tingene ske i en bestemt rækkefølge: 1. Beskrivelse af udgangspunktet 2. Enighed om målsætning 3. Handlingsplan 4. Tidsplan 5. Opsøgning af understøttende netværk/partnere 6. Evaluering Det følgende PIE-koncept bygger på ovennævnte trin, som både fastholder det grundlæggende indhold og støtter projektets gennemførelse. Vi antager at alle partnerne har forskellige udgangspunkter og belyser disse vha. et spørgeskema til elever, forældre og lærere. Denne situation kan sammenlignes med at starte en første klasse op. Læreren skal forholde sig til elever med forskellige evner. Nogle børn kan allerede regne eller læse flydende, mens andre forventes at skulle lære alt i skolen. Mellem disse yderpunkter findes en gruppe børn hvis evner kan indplaceres på en skala mellem 10 90%. Opgaven for lærere og forældre er at møde børnene der hvor de er, og at igangsætte en læringsproces for hver enkelt af dem. Dette er også opgaven for alle os: Gennem PIE ønsker vi at møde skolerne der hvor de er, og at sætte en udviklingsproces i gang i henhold til vores fælles projektmål. Forskellige udgangspunkter kræver forskellige fremgangsmåder. Derfor tager PIEs efteruddannelse afsæt i et basiskursus, der er bindende for alle partnere, og tilføjer moduler som passer til de enkelte skolers behov Beskrivelse af udgangspunktet Fase 1 Forud for opgørelsen beskriver skolen dens ressourcer, dens idegrundlag og de forventninger der stilles af lærere, elever og forældre.

15 15 Fase 2 På baggrund af skolens ressourcer (Hvad bidrager elever, forældre og lærere med?) udformes og vurderes et spørgeskema. Det vil være hensigtsmæssigt at få hjælp til udformningen af spørgeskemaet hos en videnskabelig institution. Det centrale spørgsmål skal være: Hvordan er det aktuelle forhold i trekanten mellem elever, forældre og lærere (se tegningen nedenfor)? Fase 3 Resultaterne præsenteres for samarbejdspartnerne omkring skolen. Når elever, lærere og forældre har set deres respektive resultater, stilles samtlige resultater til rådighed for alle og kan betragtes under et samlet syn. Elever Etablering af samarbejde med henblik på optimal læring og adfærd Forældre Lærere Fastsættelse af mål og handleplan Evalueringen af undersøgelsesresultaterne fører til en debat på skolen om formål og målfastsættelse. Den centrale del af vores PIE-efteruddannelse er: Opbygning af et samarbejde mellem elever, forældre og lærere, der fremmer læring og hensigtsmæssig adfærd Vejen til et sådant samarbejde kan bedst beskrives med følgende nøgleord: R E S P E K T At respektere hinanden og at vise det indebærer viden om den sociale og kulturelle baggrund for hver enkelt elev, forælder og lærer.

16 16 Desuden må man gøre sig klart at forældre og lærere har forskellige relationer til børn. Forældre/barn Forældre Kærlighed, følelser Barnet er en del af ens eget selvværd Privatliv Situationen i familien kan bære præg af optimal omsorg eller være traumatisk Lærer Professionalisme Barnet er en elev blandt mange, skoleklima Når eleverne har succes styrker det lærerens selvværd. Når eleverne ikke har succes mindsker det lærerens selvværd Den afmagt læreren kan føle ved at skulle gøre alle tilpas Systemet lærer/elev P R O F E S S I O N A L I T E T En professionel lærer kombinerer 3 aspekter: At man er tydelig over for alle de personer man samarbejder med. At man accepterer sit ansvar At man skaber gode kontakter og plejer dem. Professionalitet betyder også at man benytter sig af teamsamarbejde. Men et i et team skal de involverede personer opleve sammenhæng og have mulighed for kommunikation. Dette er forudsætningen for kommunikation og samarbejde. Teamsamarbejde er en af de grundliggende betingelser for en positiv udvikling af forholdet mellem skole og hjem T O L E R A N C E Tolerance og mellemmenneskelig forståelse er absolut nødvendigt for os ikke kun i samarbejdet omkring skolen. Dette betyder også at det kan være vigtigt at formulere regler og kontrakter om fælles mål A N S V A R L I G H E D

17 17 At påtage sig et ansvar og være parat til at gøre det har en gensidig effekt. Skolen er et sted hvor der altid stilles krav om at man skaber og påtager sig et ansvar. Her kan forældre og elever ikke være med bortset fra i Danmark. Derfor er det vigtigt at der i denne brochure bliver rapporteret om både forhindringer og den gode praksis. Opbygningen af et samarbejde mellem elever, forældre og lærere som fremmer læring og hensigtsmæssig adfærd. (sammenlign med tegningen på næste side)

18 18 Klimaet i klassen og i skolen Forældresamtaler Fælles projekter Aftaler Samarbejde Forældremøder Kommunikation/ Dialog Beskrivelse af udgangspunktet Information Respekt Tolerance Professionalitet Ansvarlighed Udviklingstræ for samarbejdet omkring skolen

19 Efteruddannelsens og skoleudviklingens grundlæggende ide Videreuddannelse på området skole/hjem-samarbejde finder sted i alle 3 faser af læreruddannelsen sådan at grundlæggende viden og grundlæggende færdigheder kan opnås gennem: - Læreruddannelsen på seminarierne - Praktikken - Den uddannelse/de erfaringer der opstår når man arbejder med tingene Somme tider bliver videreuddannelse tilbudt forældrene ofte på voksenuddannelsescentre. Videreuddannelse af forældre er normalt ikke en del af læreruddannelsen. En mængde skoler og kommunale myndigheder er bevidste om nødvendigheden af forældreuddannelse, forældreskoler og samtaler med forældrene, der skal hjælpe dem med at klare deres opdragelsesmæssige opgaver. Denne efteruddannelses indhold og form har stor indflydelse på de forandringer der i praksis sker i skolen. Ralf Besser (2001) fremsætter den hypotese at en del af lærernes efteruddannelse aldrig når frem til timen. Af denne grund, mener Besser, er det indlysende at underviseren og den pågældende lærer/ansatte bør støtte hinanden gensidigt. En rigtig god mulighed for at gøre uddannelsen anvendelig i praksis er at undervise teams (skoleledere, forældre, lærere) fra den samme skole, som så vil være i stand til at ændre på situationen. Videreuddannelse skulle helst føre til forandringer i systemet og forbedre lærerens kvalifikationer. Hvis det ikke er muligt at integrere videreuddannelse/ udvikling i hele skolesystemet vil indsatsen mislykkes. Filmen På vej mod et bedre klima i skolen og klassen præsenterer en model hvor man sætter ind på 8 områder. Et tysk projekt om videreuddannelse har vist at det lykkes bedst ved at man opbygger og underviser et team på en skole. Dette team er så ansvarligt for at føre tingene ud i praksis. Hvis man vil involvere hele skolen, er det ofte nødvendigt at tilbyde efteruddannelse til hele lærerkollegiet. Efteruddannelsen består af 3 trin: 1.) Selve uddannelsen (f.eks. 2 weekends) 2.) Integrering i skolens hverdag 3.) Evaluering af kvaliteten af efteruddannelsen og af hvorvidt det er lykkedes at integrere den i skolens hverdag. Efteruddannelse, projektudvikling og skoleudvikling må hænge sammen hvis det skal få betydning i praksis.

20 20 Det vigtigste aspekt ved efteruddannelsesprogrammet er at udvikle kompetencer som sætter os i stand til at omsætte viden til handling sammen med skolens bagland. Dette samarbejde er en vigtig forudsætning for at nå målet. Efteruddannelsesprogrammerne (afsnit 3) kan bruges på forskellige måder. Det er muligt at lave efteruddannelse for enkeltpersoner, grupper af kolleger, samarbejdspartnere omkring skolen osv. Uanset hvor klasselærere og forældre mødes, bør det være et mål at samarbejde under overvejelse af indholdet i afsnit 3. En fælles beskrivelse af et udgangspunkt er en forudsætning for at kunne indføre uddannelseskontrakter. Begreberne respekt, ansvarlighed, tolerance og professionalitet bør ikke få mindre betydning ved at man finder frem til en fælles beskrivelse af udgangspunktet. Dette er også en vej til at finde et fælles værdisæt for skolen en målbeskrivelse for alle der arbejder sammen om skolen Udgangspunkt 3.1 Danmark I Danmark generelt Der er 30 års tradition for, at skolerne samarbejder med forældre. Forpligtelsen til samarbejdet er gensidig og er indskrevet i lovgivningen. I Danmark er der en decentral styreform for skolerne. Skolen kan selv ændre ting inden for lovens rammer. Det kræver blot, at ændringen godkendes i skolebestyrelsen og af den kommunale forvaltning. Godkendelsesproceduren er kortvarig (i Egtved går der sjældent mere end to måneder fra ansøgning om ændring afsendes, til der foreligger godkendelse eller afslag). Lærerne får betalt arbejdstid for at deltage i skolens udvikling blandt andet til projekter, der skal resultere i pædagogiske forandringer. Specifikt for Egtved Skole Dialogen mellem lærere og forældre opleves som ganske tæt på ligeværdig. Der er i lærerkollegiet en mangeårig tradition for teamsamarbejde. Derfor er en ny lærer (oftest) sammen med en erfaren lærer ved de første forældremøder og skole-/hjemsamtaler. De faste aktiviteter i skole-/hjemsamarbejdet i løbet af året i 7. klasse (og det ligner aktiviteterne på de øvrige klassetrin) er disse: Fælles forældremøde med lærerne og alle forældre på én gang i starten af året.

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10 Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6 Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

lyngholm skolens antimobbe politik

lyngholm skolens antimobbe politik lyngholm skolens antimobbe politik Lyngholmskolen skal være et rart sted at være for at kunne være et godt sted at lære. Derfor accepteres mobning ikke. Når vi bliver bekendt med mobning, imødegår vi den

Læs mere

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri!

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Bislev Landsbyordning Forord I sommeren 1999 blev der ved Bislev Skole nedsat en arbejdsgruppe,

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Gældende fra Juni 2011

Gældende fra Juni 2011 Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole THISTED KOMMUNE Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole Mål: Vi vil fremme og værne om god trivsel i klassen og på skolen Vi vil forebygge dårlig trivsel blandt skolens elever og personale

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Antimobningspolitik for Gesten Centralskole.

Antimobningspolitik for Gesten Centralskole. Børn, der trives kan lære Voksne, der trives kan undervise Antimobningspolitik for Gesten Centralskole. Hvis mobning skal begrænses, skal de 3 Vér på arbejde. vision om, at trivslen kan forbedres ved en

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

Mobning - må vi så være fri!

Mobning - må vi så være fri! Mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Nibe Skole Forord I sommeren 1999 blev der ved Nibe Skole nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med forslag til initiativer

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Lille Tjørnegård. en ny start

Lille Tjørnegård. en ny start Lille Tjørnegård en ny start Velkommen til Lille Tjørnegård Målgruppen Lille Tjørnegård er et heldagstilbud til normalt begavede børn med adfærdsproblemer, og til elever, hvis udvikling er så truet, at

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Rudolf Steiner-Skolen i Odense. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Januar 2018

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Rudolf Steiner-Skolen i Odense. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Januar 2018 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Rudolf Steiner-Skolen i Odense Dato: 23. januar 2015 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Januar 2018 UMV en indeholder de fire faser,

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere