Brochure omhandlende det europæiske uddannelsesprogram. PIE Partners in Education

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brochure omhandlende det europæiske uddannelsesprogram. PIE Partners in Education"

Transkript

1 Danmark 1

2 2 Brochure omhandlende det europæiske uddannelsesprogram Indhold: Forord 1. Introduktion 1.1 Struktur 1.2 Læsemanual 1.3 E-læring 2. General part PIE Partners in Education 2.1 Historien bag projektet 2.2 Videnskabeligt grundlag for voldsforebyggelse Skiftende syn på vold Risikoen for illusioner om sikkerhed 2.3 Viden om skole/hjem-samarbejdet i forskellige lande Formålet med EPA EPA opgaver og mulighed for indflydelse 2.4 Patras-aftalen Beskrivelse af udgangspunktet Fastsættelse af mål og handleplan Respekt Professionalitet Tolerance Ansvarlighed 2.5 Efteruddannelsens og skoleudviklingens grundlæggende ide 3. Partnernes programmer 3.1 Danmark Udgangspunkt Uddannelsesprogram Evaluering 3.2 Frankrig Udgangspunkt Uddannelsesprogram Evaluering 3.3 Grækenland Udgangspunkt Uddannelsesprogram

3 Evaluering 3.4 Polen Udgangspunkt Uddannelsesprogram Evaluering 3.5 Tyskland Udgangspunkt Uddannelsesprogram Evaluering Evaluering I Evaluering II 4. Konklusioner/perspektiver 4.1 Den europæiske aftale 4.2 Partnernes styrke afspejles i deres programmer 4.3 Specifikke erfaringer i de enkelte landes programmer og hvordan de kan bruges. 4.4 Konklusioner 4.5 Konklusioner og praksis 4.6 Perspektiver

4 4 Indledning Det europæiske projekt PIE har givet os mulighed for at udvikle forbedringer af skole/hjem-samarbejdet gennem brug af uddannelsesprogrammer og nye medier. Det interkulturelle indblik i partnerlandene Danmark, Frankrig, Grækenland og Polen åbner et vigtigt perspektiv på det daglige arbejde i skolen. Ideen om et skole/hjem-projekt opstod første gang på et uddannelsesmøde (Arion) i Wetzlar. Her fokuserede ledende skolefolk i Europa på forebyggelse af vold. Det blev snart tydeligt at forældre ikke i tilstrækkelig grad var involveret i lokale fornyelsesprojekter i alle europæiske lande. Initiativtagerne til projektet bestemte sig for at udvikle metoder til at forandre denne situation. 1. Introduktion 1.1. Struktur På vejen mod et fælles uddannelsesprogram for skole/hjem-samarbejdet opdagede partnerne at der var forskellige forudsætninger i de respektive lande: Danmark Samarbejdet med forældrene er et centralt aspekt ved det daglige skoleliv og har en lang tradition. Elevernes læringspotentiale bestemmes og understøttes af lærere og forældre i fællesskab til en vis grad forebygger dette samarbejde vold. Frankrig I Frankrig forsøgte skolerne selv at løse elevernes læringsproblemer. Tiltagende vold blandt elever i forstæderne forstærket af problemer med indvandrere viser os at denne løsningsmodel ikke forekommer tilstrækkelig. Grækenland De græske skoler erkender at forældresamarbejde bliver mere og mere påkrævet, fordi volden også her er tiltagende. Den måde hvorpå man udvikler arbejdet med forældrene, varierer over hele landet. Men der er stor interesse for at forbedre forholdene. Polen Landet gennemgår store samfundsforandringer. Skolen har ændret sig fra en autoritær struktur hen imod større grad af selvstyring. Problemet med vold kommer til udtryk på forskellige måder i Polen. Man forsøger nu at involvere forældrene i det daglige skoleliv og at skabe en fælles

5 5 ansvarsfølelse. Ifølge PISA-undersøgelserne har der været tydelige forbedringer på området gennem de seneste år. Tyskland Ifølge PISA-undersøgelserne er den støtte man i Tyskland giver elever med sociale eller indlæringsproblemer ikke særlig god. Sammen med udviklingen af heldagsskoler, som ikke sker hurtigt nok, bliver samarbejdet mellem skole og forældre mere og mere vigtigt. Samarbejdet fungerer bedst i grundskolen og på realskoler. Der blev tydeligt at et uddannelsesprogram skulle tage højde for nationale forskelle hvis vi skulle gøre os håb om at ændre på tingene. For at nå frem til enighed etablerede vi en fælles ramme se punkt 2.4. Patras aftalen som skulle danne udgangspunkt for uddannelsesprogrammerne i de respektive lande. De enkelte lande udviklede moduler svarende til følgende områder: 1. Beskrivelse af udgangspunktet for forholdet mellem skole og hjem. 2. Bevidstgørelse, indsamling af data om de aktuelle forhold. Information til skolens bagland. 3. Opkvalificering, uddannelse. 4. Den gode praksis, projektudvikling, skoleudvikling 5. Hvordan man opbygger og bruger et netværk. I det ønskede uddannelsesprogram er der fokus på en vedvarende proces hvor man udvikler samarbejdet mellem skole og hjem. Lige nu handler det om forebyggelse af vold, men en forbedring af skole/hjem-samarbejdet får formentlig en langt mere omfattende effekt. For eksempel: - Forebyggelse af narkotikamisbrug - Reducering af skoletræthed og skolevægring - Reducering af afvigelser mht. opførsel og præstationer - Udvikling af den sundhedsfremmende skole - Styrkelse af elevernes selvværd 1.2 Læsemanual Det færdige uddannelsesprogram er dokumenteret i: Denne brochure Film og praksiseksempler på DVD En læsemanual

6 6 Programmerne henviser til forhold der er typiske for de enkelte lande og kan således ikke overføres direkte. Men modulerne og det materiale der er tilgængeligt på DVD en kan måske inspirere til nye måder at tænke og handle på. 1.3 E-læring Ved hjælp af forgreninger gør DVD en det muligt at kombinere forskellige medier på denne måde bliver det multifunktionelle aspekt tilgodeset på DVD en. Det centrale afsnit er en film som informerer om hele uddannelsesprogrammet og dets hovedformål. Dette kombineret med flere niveauer gør det muligt at komme fra et specifikt nationalt uddannelsesprogram via forskellige moduler til de forskellige øvelsesafsnit. I denne funktion er der også adgang til en databank som giver overblik og indeholder sammenhængende tekster. De enkelte landes gode praksis kan også ses i filmsekvenserne. Disse filmsekvenser er kombineret med tekst, grafik, interviews og vurderingskriterier. Internet portalen partners-in-education.com giver som en central vidensbase information om partnerne, projektmodulerne og baggrundene for disse. Håndbøger om alle skolerne kan bestilles som vejledning. Undervisningsspil (Learning game:) Fremtiden for undervisningsmedier findes i de multidimensionelle undervisningsspil. I Tyskland har man lavet undervisningsspillet Erziehungspartnerschaften. Det indeholder temaer som mobning og regler for hvordan man leder en samtale/ konfrontation. Programmet informerer om en model til fælles problemløsning. Filmsekvenser der viser den daglige praksis kombineret med løsningsmodeller på forskellige niveauer gør det muligt og realistisk at overføre til egen praksis. Modellen bygger på problemløsning under samtaler mellem to personer eller flere såsom grupper eller klasser. Et spørgsmål/svar-spil tydeliggør den opnåede erfaring. Systemet tilbyder forskellige læringsniveauer. Så der er forskellige udgaver for forældre og lærere. DVD Film Materiale til videre uddannelse Tekster Moduler Databank Den gode praksis Når man har gjort sig retningslinierne fra afsnit 2.4. klart, giver det mening at læse om de aktuelle resultater vedr. forebyggelse af vold (afsnit 2.2. videnskabeligt grundlag) fordi det vil hjælpe med at fastholde

7 7 hovedsynsvinklen. Alt i alt kan det anbefales at man læser den generelle del (afsnit 2), før man starter på aktiviteterne. 2. Generel del 2.1. Historien bag projektet På foranledning af EU, fandt der i 1999 en kongres sted i Wetzlar (Tyskland) for videregående uddannelser på europæsik ledelsesniveau = Advanced Training Congress of European Executives (Arion). I denne forbindelse blev der etableret en koordinerende funktion i Wetzlar som skulle forestå voldsforebyggelse i 5 pilotprojekter, og som havde etableret en web portal omhandlende Ansvar i stedet for vold i samarbejde med 6 tyske forbundsstater. Få uger forinden havde en koordinerende gruppe fra det tyske undervisningsministerium præsenteret filmen På sporet af vold (Der Gewalt auf der Spur) som en del af en verdensomspændende konference i Paris om forebyggelse af vold. Ariongruppen fulgte med i de eksisterende projekter i Hessen og drøftede de videre konsekvenser. Under en diskussion om baggrunden for filmen ( På sporet af vold ) var der generel enighed blandt de europæiske partnere om at en af de strukturelle svagheder består i manglende involvering af forældre. Under en grundigere debat om emnet ved slutningen af Arion-kongressen foreslog en græsk kollega at man skulle etablere et nyt projekt med henblik på at ændre den aktuelle situation. Så lavede Ariongruppen et udkast til comenius -project 2.1. med emnet forebyggelse af vold gennem forældresamarbejde Den tyske avis Wetzlarer Neue Zeitung dækkede kongressen.

8 8 Kongressens deltagere blev enige om at involveringen af forældre ikke kun ville få indflydelse på forebyggelse af vold, men også på børns fysiske og sociale udvikling. Ansøgningen blev imødekommet i Bruxelles I Eftersom nogle af de oprindelige ansøgere ikke kunne tage del i projektet pga. alder eller sygdom, måtte man finde nye partnere. Den foreliggende programmer er baseret dels på samarbejdsmøder, dels på praktiske projekter i de enkelte lande. En af projektets milepæle var mødet i Patras (Grækenland). Flere arbejdsgrupper formulerede en ramme for europæisk samarbejde som udgangspunkt for udviklingen af lokale efteruddannelsesprogrammer (se afsnit 2.4) I 2003 indgik man aftalen om det aktuelle PIE- efteruddannelsesprogram. Partnerne havde nu tid til at skabe deres eget uddannelseskoncept. På mødet i Olsztyn skulle partnerne præsentere deres uddannelsesprogram under hensyn til det overordnede PIE-koncept. Herefter startede den praktiske gennemførelse. På den næste projektmøde i Danmark skulle programmerne være implementeret og dokumenteret. Evalueringen finder i første omgang sted inden for de enkelte lande. Den endelige evaluering følger på det sidste projektmøde i Rauischholzhausen Patras Aftale om struktur 2004 Olsztyn Beslutning om lokale programmer. Påbegyndelse af realisering Uddannelserne føres ud i Egtved/Odense 2005 Rauischholzhausen Projektets centrale fokuspunkter er: praksis og evalueres lokalt De forskellige resultater evalueres Opbygningen af et forhold mellem elever, forældre og lærere som understøtter læring og god/hensigtsmæssig adfærd. Opbygningen af god kommunikation Opbygningen af godt samarbejde Opbygningen af netværk Alle disse mål kan kun nås i forening. Det betyder at netværk ikke kun skal etableres mellem deltagerne (elever, forældre, lærere), men det skal også søges og findes i den enkelte skoles miljø og i hele området omkring skolen.

9 9 Det første sted hvor vi møder hinanden som kommunikations- og samarbejdspartnere er i børnehaver, ungdomsklubber og foreninger og klubber i det hele taget (sport, musik, teater.). Tanken ledes også hen på de lokale myndigheder der har ansvaret for ungdoms-, social-, politi- og retsområdet. Desuden er læger og psykologer også mulige ressourcepersoner for skolerne. Endelig kunne repræsentanter for erhvervslivet og politikere også tænkes at være i kontakt med skolerne hvis de motiveres rigtigt. 2.2 Det videnskabelige grundlag for voldsforebyggelse I 2001 afholdt man i Paris den europæiske kongres med emnet Vold I skolen, organiseret af den franske undervisningsminister, den europæiske kommission og den europæiske afdeling for observation af vold i skolen (Bordeaux, Frankrig). Inden for den Europæiske Kommision (Sokrates/Commenius) blev der sat nogle pilotprojekter i gang (Connect 1 6) for at fremme samarbejde og udveksling på tværs af grænserne med henblik på koncepter til forebyggelse af vold. Disse koncepter varierer meget inden for de europæiske lande, afhængigt af de respektive politiske systemer og den specifikke grad af vold i skolerne. Vendingen Til kamp mod vold i skolen fortolkes forskelligt. Nogle lande ignorerer problemet, andre har etableret eksemplariske programmer. For øjeblikket findes der meget få statistiske sammenligninger af de landsspecifikke tal for vold i skolen. Det franske parlament påtog sig opgaven med at sammenholde teoretiske modeller med praktiske resultater og at udvikle et samarbejdsnetværk Skiftende syn på vold Inden for de seneste år har de fleste videnskabsmænd været opmærksomme på fænomenet mobning, som betyder et systematisk misbrug af autoritet mellem jævnaldrende personer, med stress og social udelukkelse til følge. Dette tyder på en bred forståelse for aspekter ved vold i skolen og hænger sammen med fænomener som hærværk og slagsmål. Den videnskabelige interesse i mobning fremhæver ofrets status, hvilket er et fremskridt. Studier vedrørende ofrene fører til en bedre forståelse for voldsfænomenet. De har allerede fremhævet aspekter ved den individuelle baggrund som fører til voldelig adfærd. Voldsfænomener er vidtrækkende processer. For at forebygge at unge mennesker fortsætter en uafvendelig voldelig løbebane, er det nødvendigt at gribe ind. Et af de største problemer ved mobning er at man undervurderer skolernes og familiernes rolle som samarbejdspartnere i børnenes socialiseringsproces.

10 Risikoen for illusioner om sikkerhed Den store offentlige interesse for iøjnefaldende individuelle sager har ofte ført til en forvrænget opfattelse af virkeligheden. Den urealistiske vision om simpel nul-tolerance tager udgangspunkt i en overdreven politiovervågning af børn og unge. Men sådanne tiltag giver kun falsk tryghed. Reaktionen på voldshandlinger blandt unge mennesker må ikke udelukkende være politiets og kriminalforsorgens opgave. En model som er baseret alene på overvågning, vil ikke løse problemet med vold blandt unge. Dette betyder ikke at man skal afholde sig fra at sætte grænser i almindelighed, men at man bør kombinere forebyggelse, definition af grænser og styrkelse af den unges personlighed. Et simpelt koncept baseret på sikkerhed og markering af grænser (jf. den europæiske kongres; Prof. Eric Debarbieux) modsvarer ikke kommisionens krav. Udtalelserne fra de eksperter der deltog i den europæiske konference fører til den konklusion, at vold i skolen i højere grad skal sættes ind i en social sammenhæng. Skolens formål er således snarere at være et sted hvor der finder socialisering og uddannelse sted end at være et kundskabens elfenbenstårn. De bedste resultater hvad angår forebyggelse af vold findes på skoler som bygger på en differentieret, men veldefineret skolekultur. (Rutter 1989, Melzer 2000). Tendensen til vold falder på skoler hvor lærere og skoleledelse etablerer regler for samvær. Dette fænomen kan iagttages både i problematiske som i normale områder. Effekten er optimal når ansvaret deles mellem lærere, elever og forældre. Det er vigtigt at slå fast at lærere er nødt til at tage sig af sociale problemer. Læreren er ikke længere blot en formidler af kundskab; ikke desto mindre indtager lærerne den mest betydningsfulde position inden for skolen fordi de er ansvarlige for de sociale strukturer i klassen. Ydermere er det vigtigt at holde skolen åben for samarbejde med omverdenen. I den senere tid er man blevet opmærksom på 3 niveauer for forebyggelse af vold blandt unge: Forebyggelse, niveau 1 Forebyggelse, niveau 2 Forebyggelse, niveau 3 Forholdsregler, før volden opstår (f.eks. at man foretager ændringer af klimaet på skolen) Handlemuligheder ved iagttagelse af lettere voldsproblemer (f.eks. handleplaner mod mobning) Reaktioner på svære

11 11 voldshandlinger og kriminalitet (f.eks. fysisk vold, trusler, forebyggelse i samarbejde med politiet) Resultaterne af de 5 pilotprojekter der blev bygget op i Wetzlar (Tyskland) af den koordinerende gruppe for forebyggelse af vold viste, at vold blandt unge i de fleste tilfælde skyldes lavt selvværd. Derfor er opbyggelse af selvværd af største betydning. Jo højere niveauet for voldshandlinger er, jo flere kræfter skal der sættes ind på at opbygge personligheden. Selvværdet og dets dynamik kan være begyndelsen på stabilisering. At opbygge succesoplevelser bør ske sideløbende med og anses for lige så vigtigt som at nedbringe aggressioner og stress. Dette synspunkt bekræftes af Prof. Pfeiffers analyser i Idet han henviser til sine studier, drager han følgende konklusioner: Når man ser på resultaterne af undersøgelsen er det tydeligt at kriminalpolitiske strategier som fokuserer på stigende repressalier ikke fører til eller garanterer succes. Repressalier bekræfter i de fleste tilfælde blot de erfaringer som truede unge allerede tidligere har skaffet sig: I stedet for opmærksomhed, respekt og opmuntring har de ofte oplevet social udelukkelse, afvisninger og også vold. Det forventes at samfundet former de unges opvækst for så vidt, at de udvikler selvværd og sociale kompetencer, at de føler sig som en del af samfundet, og at de udvikler ansvars- og fællesskabsfølelse. Nogle generelle vilkår synes at være til ulempe for de fleste børn: En stat som over for dens borgere forsvarer retten til at slå børn, skaber misforståelser og støtter vold inden for familien. Desuden sætter Pfeiffer fokus på de unge indvandrere, idet de i stigende grad må forholde sig til at være i en ufordelagtig situation. Også med hensyn til voldsproblemerne blandt indvandrere viser det sig at forebyggende og indgribende forholdsregler har stor betydning i forhold til problematiske mandighedsidealer. 2.3 Viden om skole/hjem-samarbejdet i forskellige lande Overalt i Europa vil den holdning vinde frem at forældrene har det overordnede ansvar for deres børns uddannelse. Skolens opgave er at støtte forældrene i at uddanne deres børn. I Europa findes der forskellige organisationer og arbejdsgrupper som bør interessere sig for vores projekt: a) EPA-Organisationen en sammenslutning af forældre i Europa (www. EPA-parents.org)

12 12 b) Ernape et forskningsnetværk bestående af europæiske universiteter som sigter mod samarbejdet mellem skole og forældre. c) Specifikke praktiske erfaringer fra europæiske (Skotland, Østrig, Danmark) og oversøiske lande (Canada, USA). EPA - European Parents Association blev grundlagt i 1985 i Milano. Som indledning præsenterede en gruppe europæiske forældre et dokument hvor man definerede forældres pligter og rettigheder (sammenlign afsnit ). Lærere og elever mødes dagligt, såvel som forældre og eleverne. Men lærere og forældre mødes meget sjældent. Dette fører ofte til misforståelser fordi informationer bringes videre af eleverne. Forældresamtaler og forældremøder kan være med til at forebygge at sådanne misforståelser opstår. Hvis man etablerer et godt samarbejdsklima mellem skole og hjem kan problemer tages i opløbet. Derfor skal der arbejdes for et godt skole- og klasseklima. Et sådant klima kan bygges op gennem regelmæssig kontakt mellem lærere og forældre, forældreaftener, informationsmøder eller en fælles indsats hvis der opstår problemer. Information og kommunikation er derfor af stor betydning i samarbejdet omkring skolen. Dette gælder både måden man informerer på og indholdet af kommunikationen. Skolen Forældre (1000) Medier som underviser lærere (70) Venner elever (500)

13 13 Fig.: Personlige andele i fællesskabet omkring skolen Formålet med EPA at tilstræbe europæiske uddannelsesstrategier som garanterer størst mulig kvalitet i uddannelsen af alle børn. At udnytte de muligheder man har for at få indflydelse, når det gælder om at få forældre med på alle niveauer i uddannelsesforløbet. At starte en dialog i Europa mellem forældre. At udbrede succesrig forældredeltagelse i Europa ved at etablere og udbrede gode eksempler EPA opgaver og muligheder for indflydelse EPA prøver at få indflydelse på den europæiske uddannelsespolitik gennem: Konstant kontakt med den europæiske kommision, Europaparlamentet, præsidenten for ministerrådet og de europæiske undervisningsministre. Officiel konsulentstatus ved Europarådet. Kontakt til indflydelsesrige europæiske institutioner som OECD, UNESCO Etablering af skabeloner til projekter vedrørende alle slags betydningsfulde uddannelsesregulativer og skitser til europæiske programmer. EPA støtter forældrenes engagement og deltagelse i uddannelsen gennem: Indsamling og videregivelse af information i EPA-publikationer som EPA-INFO, nyhedsbreve, rapporter fra seminarer. Støtte til nye tiltag vedr. samarbejde om uddannelse og videregivelse af information om interessante og fornyende projekter gennem Alcuin-Award. Sørge for muligheder for erfaringsudveksling mellem forældre og elever gennem udvekslingsprogrammer, workshops og besøg. Gennemførelse af workshops for forældre, såsom sommerkurser. Støtte til forskning vedr. forældreengagement og deltagelse. EPA assisterer forældrerepræsentationer på regionalt eller europæisk niveau, eller danner dem om nødvendigt. EPA sørger for et informationsnetværk for forældre, repræsenterer forældres og elevers

14 14 interesser på alle politiske niveauer og gør krav på politikernes opmærksomhed. 2.4 Patras-aftalen Anstrengelserne for at etablere et skolerelateret efteruddannelses- og udviklingskoncept tyder på, at skolerne ønsker at forbedre skole/hjemsamarbejdet. En af vejene til at nå dette mål er PIE-konceptet. Gennem planlægning og gennemførelse af efteruddannelse engagerer skolerne sig i en skoleudviklingsproces. Hvis det skal lykkes at få indflydelse på skoleudviklingen, må tingene ske i en bestemt rækkefølge: 1. Beskrivelse af udgangspunktet 2. Enighed om målsætning 3. Handlingsplan 4. Tidsplan 5. Opsøgning af understøttende netværk/partnere 6. Evaluering Det følgende PIE-koncept bygger på ovennævnte trin, som både fastholder det grundlæggende indhold og støtter projektets gennemførelse. Vi antager at alle partnerne har forskellige udgangspunkter og belyser disse vha. et spørgeskema til elever, forældre og lærere. Denne situation kan sammenlignes med at starte en første klasse op. Læreren skal forholde sig til elever med forskellige evner. Nogle børn kan allerede regne eller læse flydende, mens andre forventes at skulle lære alt i skolen. Mellem disse yderpunkter findes en gruppe børn hvis evner kan indplaceres på en skala mellem 10 90%. Opgaven for lærere og forældre er at møde børnene der hvor de er, og at igangsætte en læringsproces for hver enkelt af dem. Dette er også opgaven for alle os: Gennem PIE ønsker vi at møde skolerne der hvor de er, og at sætte en udviklingsproces i gang i henhold til vores fælles projektmål. Forskellige udgangspunkter kræver forskellige fremgangsmåder. Derfor tager PIEs efteruddannelse afsæt i et basiskursus, der er bindende for alle partnere, og tilføjer moduler som passer til de enkelte skolers behov Beskrivelse af udgangspunktet Fase 1 Forud for opgørelsen beskriver skolen dens ressourcer, dens idegrundlag og de forventninger der stilles af lærere, elever og forældre.

15 15 Fase 2 På baggrund af skolens ressourcer (Hvad bidrager elever, forældre og lærere med?) udformes og vurderes et spørgeskema. Det vil være hensigtsmæssigt at få hjælp til udformningen af spørgeskemaet hos en videnskabelig institution. Det centrale spørgsmål skal være: Hvordan er det aktuelle forhold i trekanten mellem elever, forældre og lærere (se tegningen nedenfor)? Fase 3 Resultaterne præsenteres for samarbejdspartnerne omkring skolen. Når elever, lærere og forældre har set deres respektive resultater, stilles samtlige resultater til rådighed for alle og kan betragtes under et samlet syn. Elever Etablering af samarbejde med henblik på optimal læring og adfærd Forældre Lærere Fastsættelse af mål og handleplan Evalueringen af undersøgelsesresultaterne fører til en debat på skolen om formål og målfastsættelse. Den centrale del af vores PIE-efteruddannelse er: Opbygning af et samarbejde mellem elever, forældre og lærere, der fremmer læring og hensigtsmæssig adfærd Vejen til et sådant samarbejde kan bedst beskrives med følgende nøgleord: R E S P E K T At respektere hinanden og at vise det indebærer viden om den sociale og kulturelle baggrund for hver enkelt elev, forælder og lærer.

16 16 Desuden må man gøre sig klart at forældre og lærere har forskellige relationer til børn. Forældre/barn Forældre Kærlighed, følelser Barnet er en del af ens eget selvværd Privatliv Situationen i familien kan bære præg af optimal omsorg eller være traumatisk Lærer Professionalisme Barnet er en elev blandt mange, skoleklima Når eleverne har succes styrker det lærerens selvværd. Når eleverne ikke har succes mindsker det lærerens selvværd Den afmagt læreren kan føle ved at skulle gøre alle tilpas Systemet lærer/elev P R O F E S S I O N A L I T E T En professionel lærer kombinerer 3 aspekter: At man er tydelig over for alle de personer man samarbejder med. At man accepterer sit ansvar At man skaber gode kontakter og plejer dem. Professionalitet betyder også at man benytter sig af teamsamarbejde. Men et i et team skal de involverede personer opleve sammenhæng og have mulighed for kommunikation. Dette er forudsætningen for kommunikation og samarbejde. Teamsamarbejde er en af de grundliggende betingelser for en positiv udvikling af forholdet mellem skole og hjem T O L E R A N C E Tolerance og mellemmenneskelig forståelse er absolut nødvendigt for os ikke kun i samarbejdet omkring skolen. Dette betyder også at det kan være vigtigt at formulere regler og kontrakter om fælles mål A N S V A R L I G H E D

17 17 At påtage sig et ansvar og være parat til at gøre det har en gensidig effekt. Skolen er et sted hvor der altid stilles krav om at man skaber og påtager sig et ansvar. Her kan forældre og elever ikke være med bortset fra i Danmark. Derfor er det vigtigt at der i denne brochure bliver rapporteret om både forhindringer og den gode praksis. Opbygningen af et samarbejde mellem elever, forældre og lærere som fremmer læring og hensigtsmæssig adfærd. (sammenlign med tegningen på næste side)

18 18 Klimaet i klassen og i skolen Forældresamtaler Fælles projekter Aftaler Samarbejde Forældremøder Kommunikation/ Dialog Beskrivelse af udgangspunktet Information Respekt Tolerance Professionalitet Ansvarlighed Udviklingstræ for samarbejdet omkring skolen

19 Efteruddannelsens og skoleudviklingens grundlæggende ide Videreuddannelse på området skole/hjem-samarbejde finder sted i alle 3 faser af læreruddannelsen sådan at grundlæggende viden og grundlæggende færdigheder kan opnås gennem: - Læreruddannelsen på seminarierne - Praktikken - Den uddannelse/de erfaringer der opstår når man arbejder med tingene Somme tider bliver videreuddannelse tilbudt forældrene ofte på voksenuddannelsescentre. Videreuddannelse af forældre er normalt ikke en del af læreruddannelsen. En mængde skoler og kommunale myndigheder er bevidste om nødvendigheden af forældreuddannelse, forældreskoler og samtaler med forældrene, der skal hjælpe dem med at klare deres opdragelsesmæssige opgaver. Denne efteruddannelses indhold og form har stor indflydelse på de forandringer der i praksis sker i skolen. Ralf Besser (2001) fremsætter den hypotese at en del af lærernes efteruddannelse aldrig når frem til timen. Af denne grund, mener Besser, er det indlysende at underviseren og den pågældende lærer/ansatte bør støtte hinanden gensidigt. En rigtig god mulighed for at gøre uddannelsen anvendelig i praksis er at undervise teams (skoleledere, forældre, lærere) fra den samme skole, som så vil være i stand til at ændre på situationen. Videreuddannelse skulle helst føre til forandringer i systemet og forbedre lærerens kvalifikationer. Hvis det ikke er muligt at integrere videreuddannelse/ udvikling i hele skolesystemet vil indsatsen mislykkes. Filmen På vej mod et bedre klima i skolen og klassen præsenterer en model hvor man sætter ind på 8 områder. Et tysk projekt om videreuddannelse har vist at det lykkes bedst ved at man opbygger og underviser et team på en skole. Dette team er så ansvarligt for at føre tingene ud i praksis. Hvis man vil involvere hele skolen, er det ofte nødvendigt at tilbyde efteruddannelse til hele lærerkollegiet. Efteruddannelsen består af 3 trin: 1.) Selve uddannelsen (f.eks. 2 weekends) 2.) Integrering i skolens hverdag 3.) Evaluering af kvaliteten af efteruddannelsen og af hvorvidt det er lykkedes at integrere den i skolens hverdag. Efteruddannelse, projektudvikling og skoleudvikling må hænge sammen hvis det skal få betydning i praksis.

20 20 Det vigtigste aspekt ved efteruddannelsesprogrammet er at udvikle kompetencer som sætter os i stand til at omsætte viden til handling sammen med skolens bagland. Dette samarbejde er en vigtig forudsætning for at nå målet. Efteruddannelsesprogrammerne (afsnit 3) kan bruges på forskellige måder. Det er muligt at lave efteruddannelse for enkeltpersoner, grupper af kolleger, samarbejdspartnere omkring skolen osv. Uanset hvor klasselærere og forældre mødes, bør det være et mål at samarbejde under overvejelse af indholdet i afsnit 3. En fælles beskrivelse af et udgangspunkt er en forudsætning for at kunne indføre uddannelseskontrakter. Begreberne respekt, ansvarlighed, tolerance og professionalitet bør ikke få mindre betydning ved at man finder frem til en fælles beskrivelse af udgangspunktet. Dette er også en vej til at finde et fælles værdisæt for skolen en målbeskrivelse for alle der arbejder sammen om skolen Udgangspunkt 3.1 Danmark I Danmark generelt Der er 30 års tradition for, at skolerne samarbejder med forældre. Forpligtelsen til samarbejdet er gensidig og er indskrevet i lovgivningen. I Danmark er der en decentral styreform for skolerne. Skolen kan selv ændre ting inden for lovens rammer. Det kræver blot, at ændringen godkendes i skolebestyrelsen og af den kommunale forvaltning. Godkendelsesproceduren er kortvarig (i Egtved går der sjældent mere end to måneder fra ansøgning om ændring afsendes, til der foreligger godkendelse eller afslag). Lærerne får betalt arbejdstid for at deltage i skolens udvikling blandt andet til projekter, der skal resultere i pædagogiske forandringer. Specifikt for Egtved Skole Dialogen mellem lærere og forældre opleves som ganske tæt på ligeværdig. Der er i lærerkollegiet en mangeårig tradition for teamsamarbejde. Derfor er en ny lærer (oftest) sammen med en erfaren lærer ved de første forældremøder og skole-/hjemsamtaler. De faste aktiviteter i skole-/hjemsamarbejdet i løbet af året i 7. klasse (og det ligner aktiviteterne på de øvrige klassetrin) er disse: Fælles forældremøde med lærerne og alle forældre på én gang i starten af året.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselsstrategi? Vi vil gøre en aktiv indsats for At alle børn oplever trivsel. At børnene støttes

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Bækholmsk len Odense Kommune

Bækholmsk len Odense Kommune Bækholmsk len Odense Kommune 31. august 2006 Status på skolens evalueringskultur, august 2006 Baggrund: Bækholmskolen blev etableret august 2003 som Odense Kommunes heldagsskole for elever mellem 7-13

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00 Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest Dagsorden: Referat: X Deltagere: Annemette Ottesen, Charlotte Kirkegaard, Dorthe Runge-Dalager, Flemming Sylvest Larsen, Morten

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206)

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART OG ALDERSBLANDEDE GRUPPER START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) 1 Indledning Udvidet skoledag med rullende skolestart har været på Christinelystskolens dagsorden gennem længere

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen

Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS Trivselserklæringens parter er pr. 10. marts 2009: Frie Grundskolers Fællesråd Læs mere om

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Trivselslæseplan for 10. klasse

Trivselslæseplan for 10. klasse Trivselslæseplan for 10. klasse Voksen næsten! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab.

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Åløkkeskolen Udarbejdet (dato): 1. august 2008 Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015.

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en

Læs mere