Brochure omhandlende det europæiske uddannelsesprogram. PIE Partners in Education
|
|
- Ingrid Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmark 1
2 2 Brochure omhandlende det europæiske uddannelsesprogram Indhold: Forord 1. Introduktion 1.1 Struktur 1.2 Læsemanual 1.3 E-læring 2. General part PIE Partners in Education 2.1 Historien bag projektet 2.2 Videnskabeligt grundlag for voldsforebyggelse Skiftende syn på vold Risikoen for illusioner om sikkerhed 2.3 Viden om skole/hjem-samarbejdet i forskellige lande Formålet med EPA EPA opgaver og mulighed for indflydelse 2.4 Patras-aftalen Beskrivelse af udgangspunktet Fastsættelse af mål og handleplan Respekt Professionalitet Tolerance Ansvarlighed 2.5 Efteruddannelsens og skoleudviklingens grundlæggende ide 3. Partnernes programmer 3.1 Danmark Udgangspunkt Uddannelsesprogram Evaluering 3.2 Frankrig Udgangspunkt Uddannelsesprogram Evaluering 3.3 Grækenland Udgangspunkt Uddannelsesprogram
3 Evaluering 3.4 Polen Udgangspunkt Uddannelsesprogram Evaluering 3.5 Tyskland Udgangspunkt Uddannelsesprogram Evaluering Evaluering I Evaluering II 4. Konklusioner/perspektiver 4.1 Den europæiske aftale 4.2 Partnernes styrke afspejles i deres programmer 4.3 Specifikke erfaringer i de enkelte landes programmer og hvordan de kan bruges. 4.4 Konklusioner 4.5 Konklusioner og praksis 4.6 Perspektiver
4 4 Indledning Det europæiske projekt PIE har givet os mulighed for at udvikle forbedringer af skole/hjem-samarbejdet gennem brug af uddannelsesprogrammer og nye medier. Det interkulturelle indblik i partnerlandene Danmark, Frankrig, Grækenland og Polen åbner et vigtigt perspektiv på det daglige arbejde i skolen. Ideen om et skole/hjem-projekt opstod første gang på et uddannelsesmøde (Arion) i Wetzlar. Her fokuserede ledende skolefolk i Europa på forebyggelse af vold. Det blev snart tydeligt at forældre ikke i tilstrækkelig grad var involveret i lokale fornyelsesprojekter i alle europæiske lande. Initiativtagerne til projektet bestemte sig for at udvikle metoder til at forandre denne situation. 1. Introduktion 1.1. Struktur På vejen mod et fælles uddannelsesprogram for skole/hjem-samarbejdet opdagede partnerne at der var forskellige forudsætninger i de respektive lande: Danmark Samarbejdet med forældrene er et centralt aspekt ved det daglige skoleliv og har en lang tradition. Elevernes læringspotentiale bestemmes og understøttes af lærere og forældre i fællesskab til en vis grad forebygger dette samarbejde vold. Frankrig I Frankrig forsøgte skolerne selv at løse elevernes læringsproblemer. Tiltagende vold blandt elever i forstæderne forstærket af problemer med indvandrere viser os at denne løsningsmodel ikke forekommer tilstrækkelig. Grækenland De græske skoler erkender at forældresamarbejde bliver mere og mere påkrævet, fordi volden også her er tiltagende. Den måde hvorpå man udvikler arbejdet med forældrene, varierer over hele landet. Men der er stor interesse for at forbedre forholdene. Polen Landet gennemgår store samfundsforandringer. Skolen har ændret sig fra en autoritær struktur hen imod større grad af selvstyring. Problemet med vold kommer til udtryk på forskellige måder i Polen. Man forsøger nu at involvere forældrene i det daglige skoleliv og at skabe en fælles
5 5 ansvarsfølelse. Ifølge PISA-undersøgelserne har der været tydelige forbedringer på området gennem de seneste år. Tyskland Ifølge PISA-undersøgelserne er den støtte man i Tyskland giver elever med sociale eller indlæringsproblemer ikke særlig god. Sammen med udviklingen af heldagsskoler, som ikke sker hurtigt nok, bliver samarbejdet mellem skole og forældre mere og mere vigtigt. Samarbejdet fungerer bedst i grundskolen og på realskoler. Der blev tydeligt at et uddannelsesprogram skulle tage højde for nationale forskelle hvis vi skulle gøre os håb om at ændre på tingene. For at nå frem til enighed etablerede vi en fælles ramme se punkt 2.4. Patras aftalen som skulle danne udgangspunkt for uddannelsesprogrammerne i de respektive lande. De enkelte lande udviklede moduler svarende til følgende områder: 1. Beskrivelse af udgangspunktet for forholdet mellem skole og hjem. 2. Bevidstgørelse, indsamling af data om de aktuelle forhold. Information til skolens bagland. 3. Opkvalificering, uddannelse. 4. Den gode praksis, projektudvikling, skoleudvikling 5. Hvordan man opbygger og bruger et netværk. I det ønskede uddannelsesprogram er der fokus på en vedvarende proces hvor man udvikler samarbejdet mellem skole og hjem. Lige nu handler det om forebyggelse af vold, men en forbedring af skole/hjem-samarbejdet får formentlig en langt mere omfattende effekt. For eksempel: - Forebyggelse af narkotikamisbrug - Reducering af skoletræthed og skolevægring - Reducering af afvigelser mht. opførsel og præstationer - Udvikling af den sundhedsfremmende skole - Styrkelse af elevernes selvværd 1.2 Læsemanual Det færdige uddannelsesprogram er dokumenteret i: Denne brochure Film og praksiseksempler på DVD En læsemanual
6 6 Programmerne henviser til forhold der er typiske for de enkelte lande og kan således ikke overføres direkte. Men modulerne og det materiale der er tilgængeligt på DVD en kan måske inspirere til nye måder at tænke og handle på. 1.3 E-læring Ved hjælp af forgreninger gør DVD en det muligt at kombinere forskellige medier på denne måde bliver det multifunktionelle aspekt tilgodeset på DVD en. Det centrale afsnit er en film som informerer om hele uddannelsesprogrammet og dets hovedformål. Dette kombineret med flere niveauer gør det muligt at komme fra et specifikt nationalt uddannelsesprogram via forskellige moduler til de forskellige øvelsesafsnit. I denne funktion er der også adgang til en databank som giver overblik og indeholder sammenhængende tekster. De enkelte landes gode praksis kan også ses i filmsekvenserne. Disse filmsekvenser er kombineret med tekst, grafik, interviews og vurderingskriterier. Internet portalen partners-in-education.com giver som en central vidensbase information om partnerne, projektmodulerne og baggrundene for disse. Håndbøger om alle skolerne kan bestilles som vejledning. Undervisningsspil (Learning game:) Fremtiden for undervisningsmedier findes i de multidimensionelle undervisningsspil. I Tyskland har man lavet undervisningsspillet Erziehungspartnerschaften. Det indeholder temaer som mobning og regler for hvordan man leder en samtale/ konfrontation. Programmet informerer om en model til fælles problemløsning. Filmsekvenser der viser den daglige praksis kombineret med løsningsmodeller på forskellige niveauer gør det muligt og realistisk at overføre til egen praksis. Modellen bygger på problemløsning under samtaler mellem to personer eller flere såsom grupper eller klasser. Et spørgsmål/svar-spil tydeliggør den opnåede erfaring. Systemet tilbyder forskellige læringsniveauer. Så der er forskellige udgaver for forældre og lærere. DVD Film Materiale til videre uddannelse Tekster Moduler Databank Den gode praksis Når man har gjort sig retningslinierne fra afsnit 2.4. klart, giver det mening at læse om de aktuelle resultater vedr. forebyggelse af vold (afsnit 2.2. videnskabeligt grundlag) fordi det vil hjælpe med at fastholde
7 7 hovedsynsvinklen. Alt i alt kan det anbefales at man læser den generelle del (afsnit 2), før man starter på aktiviteterne. 2. Generel del 2.1. Historien bag projektet På foranledning af EU, fandt der i 1999 en kongres sted i Wetzlar (Tyskland) for videregående uddannelser på europæsik ledelsesniveau = Advanced Training Congress of European Executives (Arion). I denne forbindelse blev der etableret en koordinerende funktion i Wetzlar som skulle forestå voldsforebyggelse i 5 pilotprojekter, og som havde etableret en web portal omhandlende Ansvar i stedet for vold i samarbejde med 6 tyske forbundsstater. Få uger forinden havde en koordinerende gruppe fra det tyske undervisningsministerium præsenteret filmen På sporet af vold (Der Gewalt auf der Spur) som en del af en verdensomspændende konference i Paris om forebyggelse af vold. Ariongruppen fulgte med i de eksisterende projekter i Hessen og drøftede de videre konsekvenser. Under en diskussion om baggrunden for filmen ( På sporet af vold ) var der generel enighed blandt de europæiske partnere om at en af de strukturelle svagheder består i manglende involvering af forældre. Under en grundigere debat om emnet ved slutningen af Arion-kongressen foreslog en græsk kollega at man skulle etablere et nyt projekt med henblik på at ændre den aktuelle situation. Så lavede Ariongruppen et udkast til comenius -project 2.1. med emnet forebyggelse af vold gennem forældresamarbejde Den tyske avis Wetzlarer Neue Zeitung dækkede kongressen.
8 8 Kongressens deltagere blev enige om at involveringen af forældre ikke kun ville få indflydelse på forebyggelse af vold, men også på børns fysiske og sociale udvikling. Ansøgningen blev imødekommet i Bruxelles I Eftersom nogle af de oprindelige ansøgere ikke kunne tage del i projektet pga. alder eller sygdom, måtte man finde nye partnere. Den foreliggende programmer er baseret dels på samarbejdsmøder, dels på praktiske projekter i de enkelte lande. En af projektets milepæle var mødet i Patras (Grækenland). Flere arbejdsgrupper formulerede en ramme for europæisk samarbejde som udgangspunkt for udviklingen af lokale efteruddannelsesprogrammer (se afsnit 2.4) I 2003 indgik man aftalen om det aktuelle PIE- efteruddannelsesprogram. Partnerne havde nu tid til at skabe deres eget uddannelseskoncept. På mødet i Olsztyn skulle partnerne præsentere deres uddannelsesprogram under hensyn til det overordnede PIE-koncept. Herefter startede den praktiske gennemførelse. På den næste projektmøde i Danmark skulle programmerne være implementeret og dokumenteret. Evalueringen finder i første omgang sted inden for de enkelte lande. Den endelige evaluering følger på det sidste projektmøde i Rauischholzhausen Patras Aftale om struktur 2004 Olsztyn Beslutning om lokale programmer. Påbegyndelse af realisering Uddannelserne føres ud i Egtved/Odense 2005 Rauischholzhausen Projektets centrale fokuspunkter er: praksis og evalueres lokalt De forskellige resultater evalueres Opbygningen af et forhold mellem elever, forældre og lærere som understøtter læring og god/hensigtsmæssig adfærd. Opbygningen af god kommunikation Opbygningen af godt samarbejde Opbygningen af netværk Alle disse mål kan kun nås i forening. Det betyder at netværk ikke kun skal etableres mellem deltagerne (elever, forældre, lærere), men det skal også søges og findes i den enkelte skoles miljø og i hele området omkring skolen.
9 9 Det første sted hvor vi møder hinanden som kommunikations- og samarbejdspartnere er i børnehaver, ungdomsklubber og foreninger og klubber i det hele taget (sport, musik, teater.). Tanken ledes også hen på de lokale myndigheder der har ansvaret for ungdoms-, social-, politi- og retsområdet. Desuden er læger og psykologer også mulige ressourcepersoner for skolerne. Endelig kunne repræsentanter for erhvervslivet og politikere også tænkes at være i kontakt med skolerne hvis de motiveres rigtigt. 2.2 Det videnskabelige grundlag for voldsforebyggelse I 2001 afholdt man i Paris den europæiske kongres med emnet Vold I skolen, organiseret af den franske undervisningsminister, den europæiske kommission og den europæiske afdeling for observation af vold i skolen (Bordeaux, Frankrig). Inden for den Europæiske Kommision (Sokrates/Commenius) blev der sat nogle pilotprojekter i gang (Connect 1 6) for at fremme samarbejde og udveksling på tværs af grænserne med henblik på koncepter til forebyggelse af vold. Disse koncepter varierer meget inden for de europæiske lande, afhængigt af de respektive politiske systemer og den specifikke grad af vold i skolerne. Vendingen Til kamp mod vold i skolen fortolkes forskelligt. Nogle lande ignorerer problemet, andre har etableret eksemplariske programmer. For øjeblikket findes der meget få statistiske sammenligninger af de landsspecifikke tal for vold i skolen. Det franske parlament påtog sig opgaven med at sammenholde teoretiske modeller med praktiske resultater og at udvikle et samarbejdsnetværk Skiftende syn på vold Inden for de seneste år har de fleste videnskabsmænd været opmærksomme på fænomenet mobning, som betyder et systematisk misbrug af autoritet mellem jævnaldrende personer, med stress og social udelukkelse til følge. Dette tyder på en bred forståelse for aspekter ved vold i skolen og hænger sammen med fænomener som hærværk og slagsmål. Den videnskabelige interesse i mobning fremhæver ofrets status, hvilket er et fremskridt. Studier vedrørende ofrene fører til en bedre forståelse for voldsfænomenet. De har allerede fremhævet aspekter ved den individuelle baggrund som fører til voldelig adfærd. Voldsfænomener er vidtrækkende processer. For at forebygge at unge mennesker fortsætter en uafvendelig voldelig løbebane, er det nødvendigt at gribe ind. Et af de største problemer ved mobning er at man undervurderer skolernes og familiernes rolle som samarbejdspartnere i børnenes socialiseringsproces.
10 Risikoen for illusioner om sikkerhed Den store offentlige interesse for iøjnefaldende individuelle sager har ofte ført til en forvrænget opfattelse af virkeligheden. Den urealistiske vision om simpel nul-tolerance tager udgangspunkt i en overdreven politiovervågning af børn og unge. Men sådanne tiltag giver kun falsk tryghed. Reaktionen på voldshandlinger blandt unge mennesker må ikke udelukkende være politiets og kriminalforsorgens opgave. En model som er baseret alene på overvågning, vil ikke løse problemet med vold blandt unge. Dette betyder ikke at man skal afholde sig fra at sætte grænser i almindelighed, men at man bør kombinere forebyggelse, definition af grænser og styrkelse af den unges personlighed. Et simpelt koncept baseret på sikkerhed og markering af grænser (jf. den europæiske kongres; Prof. Eric Debarbieux) modsvarer ikke kommisionens krav. Udtalelserne fra de eksperter der deltog i den europæiske konference fører til den konklusion, at vold i skolen i højere grad skal sættes ind i en social sammenhæng. Skolens formål er således snarere at være et sted hvor der finder socialisering og uddannelse sted end at være et kundskabens elfenbenstårn. De bedste resultater hvad angår forebyggelse af vold findes på skoler som bygger på en differentieret, men veldefineret skolekultur. (Rutter 1989, Melzer 2000). Tendensen til vold falder på skoler hvor lærere og skoleledelse etablerer regler for samvær. Dette fænomen kan iagttages både i problematiske som i normale områder. Effekten er optimal når ansvaret deles mellem lærere, elever og forældre. Det er vigtigt at slå fast at lærere er nødt til at tage sig af sociale problemer. Læreren er ikke længere blot en formidler af kundskab; ikke desto mindre indtager lærerne den mest betydningsfulde position inden for skolen fordi de er ansvarlige for de sociale strukturer i klassen. Ydermere er det vigtigt at holde skolen åben for samarbejde med omverdenen. I den senere tid er man blevet opmærksom på 3 niveauer for forebyggelse af vold blandt unge: Forebyggelse, niveau 1 Forebyggelse, niveau 2 Forebyggelse, niveau 3 Forholdsregler, før volden opstår (f.eks. at man foretager ændringer af klimaet på skolen) Handlemuligheder ved iagttagelse af lettere voldsproblemer (f.eks. handleplaner mod mobning) Reaktioner på svære
11 11 voldshandlinger og kriminalitet (f.eks. fysisk vold, trusler, forebyggelse i samarbejde med politiet) Resultaterne af de 5 pilotprojekter der blev bygget op i Wetzlar (Tyskland) af den koordinerende gruppe for forebyggelse af vold viste, at vold blandt unge i de fleste tilfælde skyldes lavt selvværd. Derfor er opbyggelse af selvværd af største betydning. Jo højere niveauet for voldshandlinger er, jo flere kræfter skal der sættes ind på at opbygge personligheden. Selvværdet og dets dynamik kan være begyndelsen på stabilisering. At opbygge succesoplevelser bør ske sideløbende med og anses for lige så vigtigt som at nedbringe aggressioner og stress. Dette synspunkt bekræftes af Prof. Pfeiffers analyser i Idet han henviser til sine studier, drager han følgende konklusioner: Når man ser på resultaterne af undersøgelsen er det tydeligt at kriminalpolitiske strategier som fokuserer på stigende repressalier ikke fører til eller garanterer succes. Repressalier bekræfter i de fleste tilfælde blot de erfaringer som truede unge allerede tidligere har skaffet sig: I stedet for opmærksomhed, respekt og opmuntring har de ofte oplevet social udelukkelse, afvisninger og også vold. Det forventes at samfundet former de unges opvækst for så vidt, at de udvikler selvværd og sociale kompetencer, at de føler sig som en del af samfundet, og at de udvikler ansvars- og fællesskabsfølelse. Nogle generelle vilkår synes at være til ulempe for de fleste børn: En stat som over for dens borgere forsvarer retten til at slå børn, skaber misforståelser og støtter vold inden for familien. Desuden sætter Pfeiffer fokus på de unge indvandrere, idet de i stigende grad må forholde sig til at være i en ufordelagtig situation. Også med hensyn til voldsproblemerne blandt indvandrere viser det sig at forebyggende og indgribende forholdsregler har stor betydning i forhold til problematiske mandighedsidealer. 2.3 Viden om skole/hjem-samarbejdet i forskellige lande Overalt i Europa vil den holdning vinde frem at forældrene har det overordnede ansvar for deres børns uddannelse. Skolens opgave er at støtte forældrene i at uddanne deres børn. I Europa findes der forskellige organisationer og arbejdsgrupper som bør interessere sig for vores projekt: a) EPA-Organisationen en sammenslutning af forældre i Europa (www. EPA-parents.org)
12 12 b) Ernape et forskningsnetværk bestående af europæiske universiteter som sigter mod samarbejdet mellem skole og forældre. c) Specifikke praktiske erfaringer fra europæiske (Skotland, Østrig, Danmark) og oversøiske lande (Canada, USA). EPA - European Parents Association blev grundlagt i 1985 i Milano. Som indledning præsenterede en gruppe europæiske forældre et dokument hvor man definerede forældres pligter og rettigheder (sammenlign afsnit ). Lærere og elever mødes dagligt, såvel som forældre og eleverne. Men lærere og forældre mødes meget sjældent. Dette fører ofte til misforståelser fordi informationer bringes videre af eleverne. Forældresamtaler og forældremøder kan være med til at forebygge at sådanne misforståelser opstår. Hvis man etablerer et godt samarbejdsklima mellem skole og hjem kan problemer tages i opløbet. Derfor skal der arbejdes for et godt skole- og klasseklima. Et sådant klima kan bygges op gennem regelmæssig kontakt mellem lærere og forældre, forældreaftener, informationsmøder eller en fælles indsats hvis der opstår problemer. Information og kommunikation er derfor af stor betydning i samarbejdet omkring skolen. Dette gælder både måden man informerer på og indholdet af kommunikationen. Skolen Forældre (1000) Medier som underviser lærere (70) Venner elever (500)
13 13 Fig.: Personlige andele i fællesskabet omkring skolen Formålet med EPA at tilstræbe europæiske uddannelsesstrategier som garanterer størst mulig kvalitet i uddannelsen af alle børn. At udnytte de muligheder man har for at få indflydelse, når det gælder om at få forældre med på alle niveauer i uddannelsesforløbet. At starte en dialog i Europa mellem forældre. At udbrede succesrig forældredeltagelse i Europa ved at etablere og udbrede gode eksempler EPA opgaver og muligheder for indflydelse EPA prøver at få indflydelse på den europæiske uddannelsespolitik gennem: Konstant kontakt med den europæiske kommision, Europaparlamentet, præsidenten for ministerrådet og de europæiske undervisningsministre. Officiel konsulentstatus ved Europarådet. Kontakt til indflydelsesrige europæiske institutioner som OECD, UNESCO Etablering af skabeloner til projekter vedrørende alle slags betydningsfulde uddannelsesregulativer og skitser til europæiske programmer. EPA støtter forældrenes engagement og deltagelse i uddannelsen gennem: Indsamling og videregivelse af information i EPA-publikationer som EPA-INFO, nyhedsbreve, rapporter fra seminarer. Støtte til nye tiltag vedr. samarbejde om uddannelse og videregivelse af information om interessante og fornyende projekter gennem Alcuin-Award. Sørge for muligheder for erfaringsudveksling mellem forældre og elever gennem udvekslingsprogrammer, workshops og besøg. Gennemførelse af workshops for forældre, såsom sommerkurser. Støtte til forskning vedr. forældreengagement og deltagelse. EPA assisterer forældrerepræsentationer på regionalt eller europæisk niveau, eller danner dem om nødvendigt. EPA sørger for et informationsnetværk for forældre, repræsenterer forældres og elevers
14 14 interesser på alle politiske niveauer og gør krav på politikernes opmærksomhed. 2.4 Patras-aftalen Anstrengelserne for at etablere et skolerelateret efteruddannelses- og udviklingskoncept tyder på, at skolerne ønsker at forbedre skole/hjemsamarbejdet. En af vejene til at nå dette mål er PIE-konceptet. Gennem planlægning og gennemførelse af efteruddannelse engagerer skolerne sig i en skoleudviklingsproces. Hvis det skal lykkes at få indflydelse på skoleudviklingen, må tingene ske i en bestemt rækkefølge: 1. Beskrivelse af udgangspunktet 2. Enighed om målsætning 3. Handlingsplan 4. Tidsplan 5. Opsøgning af understøttende netværk/partnere 6. Evaluering Det følgende PIE-koncept bygger på ovennævnte trin, som både fastholder det grundlæggende indhold og støtter projektets gennemførelse. Vi antager at alle partnerne har forskellige udgangspunkter og belyser disse vha. et spørgeskema til elever, forældre og lærere. Denne situation kan sammenlignes med at starte en første klasse op. Læreren skal forholde sig til elever med forskellige evner. Nogle børn kan allerede regne eller læse flydende, mens andre forventes at skulle lære alt i skolen. Mellem disse yderpunkter findes en gruppe børn hvis evner kan indplaceres på en skala mellem 10 90%. Opgaven for lærere og forældre er at møde børnene der hvor de er, og at igangsætte en læringsproces for hver enkelt af dem. Dette er også opgaven for alle os: Gennem PIE ønsker vi at møde skolerne der hvor de er, og at sætte en udviklingsproces i gang i henhold til vores fælles projektmål. Forskellige udgangspunkter kræver forskellige fremgangsmåder. Derfor tager PIEs efteruddannelse afsæt i et basiskursus, der er bindende for alle partnere, og tilføjer moduler som passer til de enkelte skolers behov Beskrivelse af udgangspunktet Fase 1 Forud for opgørelsen beskriver skolen dens ressourcer, dens idegrundlag og de forventninger der stilles af lærere, elever og forældre.
15 15 Fase 2 På baggrund af skolens ressourcer (Hvad bidrager elever, forældre og lærere med?) udformes og vurderes et spørgeskema. Det vil være hensigtsmæssigt at få hjælp til udformningen af spørgeskemaet hos en videnskabelig institution. Det centrale spørgsmål skal være: Hvordan er det aktuelle forhold i trekanten mellem elever, forældre og lærere (se tegningen nedenfor)? Fase 3 Resultaterne præsenteres for samarbejdspartnerne omkring skolen. Når elever, lærere og forældre har set deres respektive resultater, stilles samtlige resultater til rådighed for alle og kan betragtes under et samlet syn. Elever Etablering af samarbejde med henblik på optimal læring og adfærd Forældre Lærere Fastsættelse af mål og handleplan Evalueringen af undersøgelsesresultaterne fører til en debat på skolen om formål og målfastsættelse. Den centrale del af vores PIE-efteruddannelse er: Opbygning af et samarbejde mellem elever, forældre og lærere, der fremmer læring og hensigtsmæssig adfærd Vejen til et sådant samarbejde kan bedst beskrives med følgende nøgleord: R E S P E K T At respektere hinanden og at vise det indebærer viden om den sociale og kulturelle baggrund for hver enkelt elev, forælder og lærer.
16 16 Desuden må man gøre sig klart at forældre og lærere har forskellige relationer til børn. Forældre/barn Forældre Kærlighed, følelser Barnet er en del af ens eget selvværd Privatliv Situationen i familien kan bære præg af optimal omsorg eller være traumatisk Lærer Professionalisme Barnet er en elev blandt mange, skoleklima Når eleverne har succes styrker det lærerens selvværd. Når eleverne ikke har succes mindsker det lærerens selvværd Den afmagt læreren kan føle ved at skulle gøre alle tilpas Systemet lærer/elev P R O F E S S I O N A L I T E T En professionel lærer kombinerer 3 aspekter: At man er tydelig over for alle de personer man samarbejder med. At man accepterer sit ansvar At man skaber gode kontakter og plejer dem. Professionalitet betyder også at man benytter sig af teamsamarbejde. Men et i et team skal de involverede personer opleve sammenhæng og have mulighed for kommunikation. Dette er forudsætningen for kommunikation og samarbejde. Teamsamarbejde er en af de grundliggende betingelser for en positiv udvikling af forholdet mellem skole og hjem T O L E R A N C E Tolerance og mellemmenneskelig forståelse er absolut nødvendigt for os ikke kun i samarbejdet omkring skolen. Dette betyder også at det kan være vigtigt at formulere regler og kontrakter om fælles mål A N S V A R L I G H E D
17 17 At påtage sig et ansvar og være parat til at gøre det har en gensidig effekt. Skolen er et sted hvor der altid stilles krav om at man skaber og påtager sig et ansvar. Her kan forældre og elever ikke være med bortset fra i Danmark. Derfor er det vigtigt at der i denne brochure bliver rapporteret om både forhindringer og den gode praksis. Opbygningen af et samarbejde mellem elever, forældre og lærere som fremmer læring og hensigtsmæssig adfærd. (sammenlign med tegningen på næste side)
18 18 Klimaet i klassen og i skolen Forældresamtaler Fælles projekter Aftaler Samarbejde Forældremøder Kommunikation/ Dialog Beskrivelse af udgangspunktet Information Respekt Tolerance Professionalitet Ansvarlighed Udviklingstræ for samarbejdet omkring skolen
19 Efteruddannelsens og skoleudviklingens grundlæggende ide Videreuddannelse på området skole/hjem-samarbejde finder sted i alle 3 faser af læreruddannelsen sådan at grundlæggende viden og grundlæggende færdigheder kan opnås gennem: - Læreruddannelsen på seminarierne - Praktikken - Den uddannelse/de erfaringer der opstår når man arbejder med tingene Somme tider bliver videreuddannelse tilbudt forældrene ofte på voksenuddannelsescentre. Videreuddannelse af forældre er normalt ikke en del af læreruddannelsen. En mængde skoler og kommunale myndigheder er bevidste om nødvendigheden af forældreuddannelse, forældreskoler og samtaler med forældrene, der skal hjælpe dem med at klare deres opdragelsesmæssige opgaver. Denne efteruddannelses indhold og form har stor indflydelse på de forandringer der i praksis sker i skolen. Ralf Besser (2001) fremsætter den hypotese at en del af lærernes efteruddannelse aldrig når frem til timen. Af denne grund, mener Besser, er det indlysende at underviseren og den pågældende lærer/ansatte bør støtte hinanden gensidigt. En rigtig god mulighed for at gøre uddannelsen anvendelig i praksis er at undervise teams (skoleledere, forældre, lærere) fra den samme skole, som så vil være i stand til at ændre på situationen. Videreuddannelse skulle helst føre til forandringer i systemet og forbedre lærerens kvalifikationer. Hvis det ikke er muligt at integrere videreuddannelse/ udvikling i hele skolesystemet vil indsatsen mislykkes. Filmen På vej mod et bedre klima i skolen og klassen præsenterer en model hvor man sætter ind på 8 områder. Et tysk projekt om videreuddannelse har vist at det lykkes bedst ved at man opbygger og underviser et team på en skole. Dette team er så ansvarligt for at føre tingene ud i praksis. Hvis man vil involvere hele skolen, er det ofte nødvendigt at tilbyde efteruddannelse til hele lærerkollegiet. Efteruddannelsen består af 3 trin: 1.) Selve uddannelsen (f.eks. 2 weekends) 2.) Integrering i skolens hverdag 3.) Evaluering af kvaliteten af efteruddannelsen og af hvorvidt det er lykkedes at integrere den i skolens hverdag. Efteruddannelse, projektudvikling og skoleudvikling må hænge sammen hvis det skal få betydning i praksis.
20 20 Det vigtigste aspekt ved efteruddannelsesprogrammet er at udvikle kompetencer som sætter os i stand til at omsætte viden til handling sammen med skolens bagland. Dette samarbejde er en vigtig forudsætning for at nå målet. Efteruddannelsesprogrammerne (afsnit 3) kan bruges på forskellige måder. Det er muligt at lave efteruddannelse for enkeltpersoner, grupper af kolleger, samarbejdspartnere omkring skolen osv. Uanset hvor klasselærere og forældre mødes, bør det være et mål at samarbejde under overvejelse af indholdet i afsnit 3. En fælles beskrivelse af et udgangspunkt er en forudsætning for at kunne indføre uddannelseskontrakter. Begreberne respekt, ansvarlighed, tolerance og professionalitet bør ikke få mindre betydning ved at man finder frem til en fælles beskrivelse af udgangspunktet. Dette er også en vej til at finde et fælles værdisæt for skolen en målbeskrivelse for alle der arbejder sammen om skolen Udgangspunkt 3.1 Danmark I Danmark generelt Der er 30 års tradition for, at skolerne samarbejder med forældre. Forpligtelsen til samarbejdet er gensidig og er indskrevet i lovgivningen. I Danmark er der en decentral styreform for skolerne. Skolen kan selv ændre ting inden for lovens rammer. Det kræver blot, at ændringen godkendes i skolebestyrelsen og af den kommunale forvaltning. Godkendelsesproceduren er kortvarig (i Egtved går der sjældent mere end to måneder fra ansøgning om ændring afsendes, til der foreligger godkendelse eller afslag). Lærerne får betalt arbejdstid for at deltage i skolens udvikling blandt andet til projekter, der skal resultere i pædagogiske forandringer. Specifikt for Egtved Skole Dialogen mellem lærere og forældre opleves som ganske tæt på ligeværdig. Der er i lærerkollegiet en mangeårig tradition for teamsamarbejde. Derfor er en ny lærer (oftest) sammen med en erfaren lærer ved de første forældremøder og skole-/hjemsamtaler. De faste aktiviteter i skole-/hjemsamarbejdet i løbet af året i 7. klasse (og det ligner aktiviteterne på de øvrige klassetrin) er disse: Fælles forældremøde med lærerne og alle forældre på én gang i starten af året.
Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10
Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereTrivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold
Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd... 1 Forord... 2 Vores målsætning... 2 Vores succeskriterier er:... 2 I praksis betyder det, at:... 3 Hvad forstår vi ved
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereHolbæk Private Realskole
Holbæk Private Realskole På vores skole går trivsel og læring hånd i hånd. Det lykkes når skole, forældre og elever i fællesskab forstår, hvilken rolle de hver især spiller, og hvilke muligheder vi sammen
Læs mereGældende fra den 1. januar 2017
Antimobbestrategi for Tybjerg Privatskole Gældende fra den 1. januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med skolens antimobbestrategi, ønsker vi dels at beskrive den forebyggende indsats,
Læs mereTRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI
Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives
Læs merePrincipper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen
Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Indledning og værdigrundlag Med følgende principper for skole-hjemsamarbejde ønsker vi at skabe forudsætninger for et godt og åbent samarbejde
Læs mereGældende fra den 1. august 2017
Antimobbestrategi for Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg Gældende fra den 1. august 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe, udvikle og vedligeholde vores skoler og SFO'er som et
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi
Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Antimobbestrategien gælder for alle folkeskoler i kommunen, som ikke inden skoleårets begyndelse august 2017 har fastsat en antimobbestrategi og gælder, indtil
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereAntimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017
Antimobbestrategi Gældende fra den 1. januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil: Have tolerante børn Skabe trygge forpligtende fællesskaber Have at ethvert barn oplever at være
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereTårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6
Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen
Læs mereTrivselspolitik, Østskolen
Vedtaget i skolebestyrelsen 12-01-2015 Formål: Vi på Østskolen ønsker med denne trivselspolitik at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen,
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereAntimobbestrategi for Stjernevejskolen
Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereAntimobbestrategi på Paradisbakkeskolen
Antimobbestrategi på Paradisbakkeskolen Skolens ledelse skal stå i spidsen for antimobbestrategien, og gribe ind overfor mistrivsel i almindelighed og mobning i særdeleshed. Alle skal bidrage til at fremme
Læs mereTrivselserklæring, Hylleholt skole
Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad
Læs mereUngdomscenter KnudmosenKlik her for at angive tekst.
Ungdomscenter KnudmosenKlik her for at angive tekst. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance.
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereTrivselspolitik på Vallensbæk Skole
Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereUnderstøttende materiale til metoden Trivselsgrupper
Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mereTØNDER DISTRIKTSSKOLE
Værdigrundlag Mission AT UDVIKLE, PRÆSTERE OG INKLUDERE Vision Forældre ønsker og vælger Tønder Distriktsskole, fordi det er den bedste skole. Forældrene oplever sig som aktive samarbejdspartnere og inddrages
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs mereTjørring Skole gode overgange
Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde
Læs mereNærum Skoles overordnede samværsregler
Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,
Læs mereAntimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole
Antimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole På Balle tolererer vi ikke mobning, men skulle vi alligevel støde ind i begrebet, handler vi med det samme. Vi er forpligtede på at have en handleplan
Læs mereAntimobbestrategi. Begreber:
Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et
Læs mereFokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning
Åvangsskolens Antimobbestrategi omfatter følgende: Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning 2018-2019 Mål Formål Formålet er at styrke elevernes læring og trivsel gennem god, inkluderende undervisning
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE
ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til
Læs mereVÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER
VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs mereBeders Skoles værdier og værdigrundlag
Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,
Læs mereGældende fra Juni 2011
Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereAntimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereForældrefiduser Ny survey fra 2014
Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereVærdiregelsæt på Holmebækskolen
Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge
Læs mereLynghøjskolens antimobbe-handleplan
Lynghøjskolens antimobbe-handleplan Denne handleplan er en del af Lynghøjskolens Trivselsmanual - for trivsel og inklusion på Lynghøjskolen, der arbejder for at fremme elevernes trivsel generelt. Mobning
Læs mereGældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiksværk Skole Gældende fra den 18.8.2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Formålet med antimobbestrategien på Frederiksværk Skole er at beskrive, hvordan skolen
Læs mereBlåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO
Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereTHISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole
THISTED KOMMUNE Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole Mål: Vi vil fremme og værne om god trivsel i klassen og på skolen Vi vil forebygge dårlig trivsel blandt skolens elever og personale
Læs mereBislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri!
Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Bislev Landsbyordning Forord I sommeren 1999 blev der ved Bislev Skole nedsat en arbejdsgruppe,
Læs mereLangeskov SKOLE 5550 LANGESKOV
Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole
Læs mereForslag til Vestermarkskolens trivselspolitik
d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereGældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Sjølund-Hejls Skole Gældende fra den Efterår 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil forebygge mobning og fremme trivslen på Sjølund-Hejls Skole for at sikre,
Læs mereMål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler
Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereNordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark
Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes
Læs mereAntimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole
Antimobbestrategi Ganløse Skole og Slagslunde Skole 1 Formål 3 Begreber 4 Forebyggende 5 Indgribende 7 Når mobning er en realitet handleplan 8 2 Formål Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Vi vil
Læs mereTemadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge
Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs merelyngholm skolens antimobbe politik
lyngholm skolens antimobbe politik Lyngholmskolen skal være et rart sted at være for at kunne være et godt sted at lære. Derfor accepteres mobning ikke. Når vi bliver bekendt med mobning, imødegår vi den
Læs mereAntimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013
Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil
Læs mereGældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Syvstjerneskolen Gældende fra den 15.11. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Syvstjerneskolen lægger vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel
Læs mereat skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
Læs mereSøvind Skole og Børnehus Principper for Trivsel i vores hverdag sammen
Søvind Skole og Børnehus Principper for Trivsel i vores hverdag sammen Samlet trivselsdokument Inklusiv antimobbestrategi. Bestyrelsen og medarbejdere har gennem flere omgange arbejdet med værdiregelsæt
Læs mereHjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse
10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereAntimobningspolitik for Gesten Centralskole.
Børn, der trives kan lære Voksne, der trives kan undervise Antimobningspolitik for Gesten Centralskole. Hvis mobning skal begrænses, skal de 3 Vér på arbejde. vision om, at trivslen kan forbedres ved en
Læs mereMobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil
GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.
Læs mereNORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik
NORDVESTSKOLEN Antimobbepolitik 2017 Vi har et ønske om, at man på Nordvestskolen ser elever, der er glade, trives, tager ansvar for hinanden og har overskud til undervisningen. Det er derfor skolens målsætning
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereGældende fra den 1. januar. 2018
Antimobbestrategi for Stige skole Gældende fra den 1. januar. 2018 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Mobning blandt børn i skolen opstår altid i utrygge kulturer. Alle børn har ret til og
Læs mereVejle Midtbyskoles Antimobbestrategi
Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:
Læs mereForebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen
Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles
Læs mere