UDKAST: Godkendelse af Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i nordvestområdet at Løgumkloster og afslag på ansøgning om tilslutningspligt.

Transkript

1 LØGUMKLOSTER FJERNVARME Søndermarksvej Løgumkloster Team Byg og Landzone Direkte tlf.: Mail: hh1@toender.dk Sags id.: P UDKAST: Godkendelse af Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i nordvestområdet at Løgumkloster og afslag på ansøgning om tilslutningspligt. Nærværende afgørelser omfatter følgende hovedafsnit: 1. Afgørelse 2. Vilkår 3. Vurdering og begrundelse 4. Vurdering af DGD s høringssvar 5. Underretning/partshøring 7. Baggrund og grundlag 8. klagevejledning 1. Afgørelse Kommunalbestyrelsen har den 28. februar 2013 godkendt revideret projektforslag af januar 2013 Løgumkloster Fjernvarme, Udvidelse af forsyningsområde i nordvestområde i Løgumkloster. Godkendelse meddeles i medfør af Bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, nærmere bestemt dennes kap. 5, herunder forudsætninger i 15 stk. 4 for så vidt angår biomassekedlen og bilag 1 pkt. 1.3 forså vidt angår nedlæggelse af 4 blokvarmecentraler samt 7, stk. 2 for så vidt angår ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning. Der meddeles afslag på ansøgning om godkendelse af tilslutningspligt for ny bebyggelse jf. 8 i Bekendtgørelse nr. 690 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg af 21. juni Afslaget meddeles med hjemmel i bekendtgørelsens 2 idet ansøgningen ikke er i overesntemmelse med bekendtgørelsens 3. Nærværende godkendelse omfatter således følgende hovedpunkter: Ændring af område afgrænsning mellem naturgasforsynede og fjernvarmeforsynede områder således, at områderne i fremtiden fjernvarmeforsynes ved etablering af nye fjernvarmedistributionsledninger. etablering af ny kedelbygning med biomassekedel på 2 MW, flislager, og tilhørende skorsten samt intern forbindelsesledning imellem kedelbygningerne, på Søndermarksvej 3, 6240 Løgumkloster, til forsyning af det nye fjernvarmeområde. at 4 eksisterende blokvarmecentraler (Institutionen Løgumgårde, Hallen, Svømmehallen og Efterskolen Sine) nedlægges. At projektet godkendes uden tilslutningspligt eller forblivelsespligt. TØNDER KOMMUNE Kongevej Tønder Tlf Mail: toender@toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl Torsdag kl Fredag kl Onsdag LUKKET, dog åbent i Jobcenter Tønder kl Telefontider: Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl. 9-13

2 2. Vilkår At den nye 2,0 MW biomassekedel først tages i brug når den eksisterende blokvarmecentral på Institutionen Løgumgårde kedel er taget ud af drift. At den nye biomassekedel på Søndermarksvej 3 maksimalt etableres med en termisk effekt på 2,0 MW. At de 4 blokvarmecentraler og 40 % af de resterende ejendomme tilsluttes. 3. Vurdering og begrundelse Sammenfatning: Projektforslaget af januar 2013 Løgumkloster Fjernvarme, Udvidelse af forsyningsområde i nordvestområde i Løgumkloster, er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven og dennes formål og det vurderes at projektforslaget samlet set er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige projekt og at der er grundlag for at godkende projektet. Det fastslås derfor at projektforslagets samfundsøkonomiske gevinst taler imod at opretholde den eksisterende områdeafgrænsning mellem naturgasforsynede områder og fjernvarmeforsynede områder. Samtidigt fastslås at selskabsøkonomien for Dong Gas distribution A/S, Søndergade 50, 6600 Vejen ikke forrykkes væsentligt. Begrundelsen herfor uddybes i det efterfølgende, efter vurderingen af projektforslagets samfundsøkonomiske, energimæssige og miljømæssige konsekvenser. Vurdering af projektets samfundsøkonomiske, energimæssige og miljømæssige konsekvenser: Det vurderes at gennemførelse af projektet vil være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Gennemførelsen af projektet medfører en samfundsøkonomisk gevinst på 0,59 millioner kr.(ved tilslutning af de 4 blokvarme centraler og 40 % af de resterende forbrugere) i nutidsværdi set over en planlægningsperiode på 20 år. Projektet angiver endvidere at projektet balancerer ved tilslutning af de 4 blokvarme centraler og 25 % af de resterende forbrugere. Projektet angiver endvidere at der ved en tilslutningsgrad på 100 % er en samfundsøkonomisk gevinst på millioner kr. I projektet er der gennemført følsomhedsberegninger på ændret rentesats fra 5 til 3 %, hvilket vil forbedre den samfundsøkonomiske gevinst til kr. Tønder Kommune kan hvis der mod forventning ikke kan opnås en tilstrækkelig høj tilslutningsgrad, indkalde en ansøgning om tilslutningspligt fra Løgumkloster Fjernvarme. Den selskabsøkonomiske gevinst (ved tilslutning af de 4 blokvarme centraler og 40 % af de resterende forbrugere) er opgjort til 0,4 millioner kr. i nutidsværdi set over en 10-årig periode. Den brugerøkonomiske gevinst excl. finansiering af konverteringen til fjernvarme er for blokvarmecentralerne i projektet er opgjort til henholdsvis ca: kr./år (inkl. moms) for institutionen Løgumgårde kr./år (inkl. moms) for halanlægget kr./år (inkl. moms) for svømmehallen kr./år (inkl. moms) for efterskolen Sine Den brugerøkonomiske gevinst excl finansiering af konverteringen til fjernvarme er for en alm. standardbolig i projektet er opgjort til henholdsvis ca: 894 kr./år (inkl. moms) for en gasopvarmet ejendom kr./år (inkl. moms) for en olieopvarmet ejendom. Det vurderes at gennemførelse af projektet medfører positive energimæssige konsekvenser idet nedlæggelsen af de 4 blokvarme centraler og en række individuelle varmekilder samt op- 2

3 førelse af en ny biomassekedel til varmeproduktion medfører en mere effektiv energiudnyttelse i kraft af nyere anlæg med renere teknologi og højere effektivitet. Det skal bemærkes at projektforslaget miljømæssigt er en fordel idet, omlægning fra CO2- belastendende brændsler til CO2-neutralt brændsel, medfører at der årligt udledes 1604 tons CO2 mindre. Den nye biomassekedel opføres på Søndermarksvej 3 ved den eksisterende nyere varmecentral, der er beliggende i byens industrikvarter. Udflytningen til industrikvarteret vurderes miljømæssigt at være en fordel ifht. støv, støj og lugtproblematikker. Vurdering af forrykning af DGD s selskabsøkonomi: Ifølge høringssvaret fra DONG Gas Distribution vil tabet i distributionsindtægterne ved konvertering af samtlige 170 naturgasforbrugere i projektområdet udgøre ca kr. I 2012 har DGD budgetteret med distributionsindtægter på i alt 597 mio. kr. Sættes de mistede distributionsindtægter i forhold til de samlede distributionsindtægter udgør omsætningsændringen 0,11 %. Under hensyntagen til omsætningsændringens størrelse, vurderer Tønder Kommune, at DONG Gas Distributions foretagne investeringer i tilslutning af forbrugere i naturgasområdet i Løgumgårde eller det samlede distributionsnet ikke vil blive udhulet som følge af en ændring af områdeafgrænsningen. Dette understøttes af Energiklagenævnets afgørelser i 2 sager om konvertering der i uddrag refereres her: Af Energiklagenævnets afgørelse J.nr af 5. januar 2011 (Assens sagen) fremgår det, at Energiklagenævnet ikke mener klagers økonomi forrykkes væsentligt. Af Assens afgørelsen fremgår det: "Såfremt klagers oplysning om forventede mistede distributionsindtægter på i alt 9,3 mio. kr. over ca. 15 år i øvrigt lægges til grund, så finder nævnet under hensyntagen til beløbets størrelse sammenholdt med klagers samlede årlige omsætning, at klagers foretagne investeringer i det samlede distributionsnet ikke vil blive udhulet som følge af projektets områdeændring i Ebberup og Sønderby. Nævnet vurderer således, at projektets ændring af områdeafgrænsningen ikke forrykker klagers økonomiske forhold væsentligt Sættes Naturgas Fyns årlige mistede distributionsindtægter på 0,62 mio. kr. i forhold til deres omsætning for distribution af naturgas (114 mio. kr. i 2008) udgør omsætningsændringen 0,54 %. Af Energiklagenævnets afgørelse J. nr af januar 2011 (Munkebo sagen) fremgår det, at Energiklagenævnet ikke mener klagers økonomi forrykkes væsentligt. Af Munkebo afgørelsen fremgår det: Ved sammenligning med klagers årlige omsætning på ca. 116 mio. kr. (i år 2008), lægger Energiklagenævnet herefter til grund, at de årlige distributionsindtægter på kr., som klager skønner at ville miste, svarer til ca. 0,3 % af omsætningen. Såfremt klagers oplysninger om forventede mistede distributionsindtægter lægges til grund, så finder nævnet under hensyntagen til beløbets størrelse sammenholdt med klagers samlede årlige omsætning, at klagers foretagne investering i det samlede distributionsnet ikke vil blive udhulet som følge af projektets områdeafgrænsning i Munkebo. Nævnet vurderer således, at projektets ændring af områdeafgrænsning ikke forrykker klagers økonomiske forhold væsentligt. Og understøttes endvidere af Energiklagenævnets afgørelser i 1 sag om udvidet varmebehov i relation til konvertering, der i uddrag refereres her: Af Energiklagenævnets afgørelse J.nr af 10. september 2012 vedrørende udvidelse af et forsyningsområde i Nr. Aaby og etablering af en 2,5 MW biomassekedel i Middelfart Kommune fremgår det: Energiklagenævnet finder at betingelserne i 15, stk. 4, for at etablere en rent varmeproducerende biomassebaseret kedel er opfyldte, særligt fordi den indbyrdes afhængighed med og overholdelse af 7 stk. 2 er opfyldt, idet det øgede varmebehov alene skyldes det udvidede forsyningsområde for fjernvarme. I nærværende sag skyldes det udvidede varmebehov tilsvarende at fjernvarmeforsyningsområdet udvides med det varmebehov, som den nye 2,0 MW biomassekedel skal dække. 3

4 Vurdering af DGD s høringssvar I DGD s høringssvar påpeges: 1. Manglende samfundsøkonomisk beregning på renovering af eksisterende Kedel Manglende samfundsøkonomisk beregning af kraftvarmealternativ. 3. Manglende samfundsøkonomisk følsomhedsanalyse på konverteringshastighed. 4. Ved gennemførelse ønsker DGD kompensationsbetaling for mistede kunder. Ad 1) Der argumenteres for nedlæggelse af Kedel 3, men der er fortsat ikke gennemført en samfundsøkonomisk beregning af dette primære alternativ. Det fremgår af bilag, at kedlen kan renoveres for en omkostning på ca. ½ mio. kr., hvilket må anses som en beskeden investering i forhold til den påtænkte investering i biomassekedel på 4 mio. kr. DGD henstiller fortsat til, at der gennemføres en samfundsøkonomisk beregning på renovering af den gasfyrede Kedel 3 forud for kommunalbestyrelsens godkendelse. Tønder Kommune vurderer at renovering af kedel 3 ikke anses for et relevant alternativ, idet det ikke opfylder formålet med projektforslaget, som blandt andet er dækning af det øgende varmeproduktionsbehov i forbindelse med udvidelse af forsyningsområdet. Værket oplyser, at da produktionsanlægget allerede på nuværende tidspunkt er underforsynet med reservelast i en spidsbelastningssituation, vil en ændring af status på kedel 3 fra reservelastkedel til produktionsanlæg betyde, at der mangler yderligere reservelastkapacitet ved udfald af værkets største produktionsenhed på 5,9 MW. Værket oplyser endvidere, at det indgår i værkets udbygnings- og renoveringsplaner, at centralen på Garvergade 8 skal nedlægges i takt med udbygningen på Søndermarksvej 3, hvorfor en investering i yderligere produktionskapacitet på Garvergade vil være en tabt investering. Ad 2) Der foreligger nu en mindre analyse af muligheden for etablering af kraftvarme, der sandsynliggør, at et rent varmeproducerende anlæg er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt. DGD ser ikke, at samfundsøkonomien er dokumenteret gennem beregninger, der henstilles til at sådanne beregninger tilvejebringes, forud for kommunalbestyrelsens afgørelse. Hvis beregninger kan bekræfte konklusionen i det reviderede projektforslag kan der jf. 9 i projektbekendtgørelsen etableres et rent varmeproducerende anlæg, da der er tale om varmeproduktion til et udvidet forsyningsområde er det tilladt at anvende biomasse, jf. 15, stk. 4 i projektbekendtgørelsen. Kraftvarmekravet efter 9 er opfyldt med de to eksisterende naturgasfyrede motorer, der har en samlet varmekapacitet på 7,2 MW, og som kan dække over 90 %. Den mulige kraftvarmedækning er beregnet til 93,3 % af det samlede varmebehov ved kørsel i prioriteret drift med det udvidede varmebehov. Reelt kører motorerne dog på markedsvilkår og dækker derved en mindre del af varmebehovet. Vedrørende bemærkningerne til biomassekraftvarmekravet i 10 vurderes, at det her ikke skal dokumenteres, at det er samfundsmæssigt mest rentabelt at udelade kraftvarme. Sidste del af 10 anfører således, at varmeproduktionsprisen fra et sådant kraftvarmeanlæg ikke må adskille sig væsentlig fra de anlæg, som varmeforsyningen ellers har adgang til. Med de nuværende afregningsregler for el fra biomassekraftvarmeanlæg er denne bestemmelse obstruerende for etablering af mindre biomassefyrede kraftvarmeanlæg med mindre, der er tale om forsøgsanlæg. Løgumkloster Fjernvarme har oplyst, at de ønsker at involvere sig i et forsøgsanlæg, men alene at købe afprøvet og dokumenteret teknologi på kommercielle vilkår. 4

5 I vejledningen til projektbekendtgørelsens 9 står der således: Nedenstående gengives projektbekendtgørelsens 10 med tilhørende vejledning fra Energistyrelsens vejledning til projektbekendtgørelsen, hvoraf det klart fremgår, at omstilling til kraftvarme ikke må være til væsentlig ugunst for forbrugerne. Det er endvidere varmeforsyningens og kommunens pligt som tilsynsmulighed at sørge for, at der er tilstrækkelig spids- og reservelast til rådighed i Løgumkloster. Med baggrund i ovenstående, er det Tønder Kommunes opfattelse, at der ikke er tilstrækkelig samfundsøkonomisk gevinst ved at etablere den nye kedel som biomassebaseret kraftvarme, og at dette er tilstrækkeligt dokumenteret uden krav om samfundsøkonomiske beregninger, idet de i projektforslaget fremførte beregninger viser, at biomassebaseret kraftvarme her vil være forbrugerne til økonomisk ugunst, hvorved at 15 stk. 4 vurderes at være overholdt. Ad 3) DGD ser, at den ønskede følsomhedsanalyse på konverteringshastighed nu er gennemført. På trods af ringe brugerøkonomi ses krav til samfundsøkonomi opfyldt og DGD har derfor ikke yderligere bemærkninger til dette punkt. Der foretages ikke yderligere i relation til dette. Ad 4) DGD er bekendt med Energiklagenævnets afgørelser. En kompensationsbetaling er dog alligevel nødvendig for at holde de øvrige gasforbrugere skadesløse - alternativt må de øvrige gasforbrugere imødese tarifforhøjelser i takt med gennemførelsen af projektforslag for ændret områdeafgrænsning, hvoraf det foreliggende indgår som en delmængde. DGD ser, at mange mindre projektforslag i DGD's forsyningsområde summer op til store afsætningstab, der vil resultere i markant forhøjede tariffer for selskabets kunder, hvis der ikke ydes kompensationsbetaling. DGD henstiller til, at der udarbejdes supplerende materiale til projektforslaget forud for kommunalbestyrelsens godkendelse. 5

6 Forvaltningen har videresendt DGD s anmodning om forhandling om kompensation til ansøger, der har oplyst at de ikke er interesserede i at indlede en forhandling, og i stedet ønsker kommunen træffer en afgørelse, idet ansøger anfører at selskabsøkonomien ikke forrykkes væsentligt. Efter en gennemgang af bemærkningerne i DGD s høringssvar er det forvaltningens vurdering at projektforslaget kan endeligt godkendes i overensstemmelse med lovgivningen i relation til spørgsmålet om forrykning af selskabsøkonomi. Forhandling om kompensation er et selskabsøkonomisk anliggende Tønder kommune ikke er part i. DGD bemærker endvidere, at der er uoverensstemmelser mellem bilagenes områdekort og ejendomsfortegnelse, der er flere ejendomme med i bilagene end på Bilag 1 områdekort. Der er ligeledes uoverensstemmelser mellem distributionskort og områdekort. På distributionskortet er medtaget ledning til forsyning af ejendomme i bilag 2.2, men ikke på områdekortet. DGD henstiller til, at der sikres konsistens i et revideret projektforslag. Forvaltningen har videresendt DGD s bemærkninger til ansøger og kortene er konsekvensrettede, således der er konsistens. 6. Underretning/partshøring: I forbindelse med den pligtige underretning og partshøring af berørte forsyningsselskaber og andre parter er DONG Gas Distribution (DGD), Søndergade 50, 6600 Vejen, kommet med 2 høringssvar, som gengives her: Høringssvar dateret 15. december 2012: Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i nordvest området i Løgumkloster. DONG Gas Distribution A/S (DGD) modtog den 5. december 2012 supplerende oplysninger til ovennævnte forslag i høring. I tidligere høringssvar havde DGD bemærkninger til: 5. Manglende samfundsøkonomisk beregning på renovering af eksisterende Kedel Manglende samfundsøkonomisk beregning af kraftvarmealternativ. 7. Manglende samfundsøkonomisk følsomhedsanalyse på konverteringshastighed. 8. Ved gennemførelse ønsker DGD kompensationsbetaling for mistede kunder. Af revideret projektforslag fremgår følgende behandling af disse punkter: Ad 1) Der argumenteres for nedlæggelse af Kedel 3, men der er fortsat ikke gennemført en samfundsøkonomisk beregning af dette primære alternativ. Det fremgår af bilag, at kedlen kan renoveres for en omkostning på ca. ½ mio. kr., hvilket må anses som en beskeden investering i forhold til den påtænkte investering i biomassekedel på 4 mio. kr. DGD henstiller fortsat til, at der gennemføres en samfundsøkonomisk beregning på renovering af den gasfyrede Kedel 3 forud for kommunalbestyrelsens godkendelse. Ad 2) Der foreligger nu en mindre analyse af muligheden for etablering af kraftvarme, der sandsynliggør, at et rent varmeproducerende anlæg er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt. DGD ser ikke, at samfundsøkonomien er dokumenteret gennem beregninger, der henstilles til at sådanne beregninger tilvejebringes forud for kommunalbestyrelsens afgørelse. Hvis beregninger kan bekræfte konklusionen i det reviderede projektforslag kan der jf. 9 i projektbekendtgørelsen etableres et rent varmeproducerende anlæg, da der er tale om varmeproduktion til et udvidet forsyningsområde er det tilladt at anvende biomasse, jf. 15, stk. 4 i projektbekendtgørelsen. Ad 3) DGD ser, at den ønskede følsomhedsanalyse på konverteringshastighed nu er gennemført. På trods af ringe brugerøkonomi ses krav til samfundsøkonomi opfyldt og DGD har derfor ikke yderligere bemærkninger til dette punkt. Ad 4) DGD er bekendt med Energiklagenævnets afgørelser. En kompensationsbetaling er dog alligevel nødvendig for at holde de øvrige gasforbrugere skadesløse - alternativt må de øvrige gasforbrugere imødese tarifforhøjelser i takt med gennemførelsen af projektforslag for ændret områdeafgrænsning, hvoraf det foreliggende indgår som en delmængde. DGD ser, at mange mindre projektforslag i DGD's forsyningsområde summer op til store afsætningstab, der vil resultere i markant forhøjede tariffer for selskabets kunder, hvis der ikke ydes kompensationsbetaling. DGD henstiller til, at der udarbejdes supplerende materiale til projektforslaget forud for kommunalbestyrelsens godkendelse. DGD bemærker endvidere, at der er uoverensstemmelser mellem bilagenes områdekort og ejendomsfortegnelse, der er flere ejendomme med i bilagene end på Bilag 1 områdekort. Der er ligeledes uoverensstemmelser mellem distributionskort og områdekort. På distributionskortet er medtaget ledning 6

7 til forsyning af ejendomme i bilag 2.2, men ikke på områdekortet. DGD henstiller til, at der sikres konsistens i et revideret projektforslag. Høringssvar dateret 2. oktober 2012: Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i nordvest området i Løgumkloster. DONG Gas Distribution A/S (DGD) modtog den 5. september 2012 ovennævnte forslag i høring. Projektet består af ændret områdeafgrænsning for område nordvest i Løgumkloster og etablering af en biomassekedel på 2 MW. Ændringen i områdeafgrænsningen vil indebære, at DGD mister kunder til fjernvarmen. Dog opretholdes naturgasforsyningen til de forbrugere som ønsker dette, indtil DGD ønsker at indsende og har fået godkendt et projektforslag for nedlæggelse af naturgasforsyningsområder og distributionsnet. Projektet ændrer områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen og projektet kan derfor kun godkendes af kommunalbestyrelsen, hvis det er samfundsøkonomisk fordelagtigt, jf. 7 i bekendtgørelse nr. 795 af 12/07/2012. Yderligere ønskes etableret en ny biomassefyret kedel med en effekt på 2 MW til forsyning af det udvidede varmebehov. Dette begrundes i, at de eksisterende naturgaskedler ikke kan producere varme til det udvidede varmebehov indenfor rammerne af miljøgodkendelsen. Det fremgår af projektforslagets bilag 9, at den nuværende kedel 3 gennem en renovering til ca. ½ mio. kr. kan bringes til at dække det udvidede varmebehov indenfor gældende miljøkrav. Projektforslaget indeholder imidlertid ikke en samfundsøkonomisk beregning af dette alternativ som DGD mener bør betragtes som den naturlige reference for forsyning af et udvidet varmebehov. DGD henstiller, at der gennemføres en sådan samfundsøkonomisk vurdering før kommunalbestyrelsen godkender projektet. Hvis det viser sig, at ovenstående alternativ ikke er samfundsøkonomisk relevant, da kan kommunalbestyrelsen i medfør af 9, stk. 1 i bek. 795 af kun godkende projekter med varmekapacitet over 1 MW, hvis projektet er indrettet som kraftvarme. Kun hvis et varmeproducerende anlæg er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt, kan der etableres et varmeproducerende anlæg. En analyse af om et kraftvarmeproducerende anlæg er mest fordelagtigt er heller ikke indeholdt i nærværende projektforslag. DGD henstiller til, at en sådan analyse også udarbejdes, hvorefter kommunalbestyrelsen kan tage stilling til om det udvidede varmebehov skal dækkes af en renoveret kedel 3, et kraftvarmeanlæg eller et varmeproducerende anlæg (biomassefyret). Projektforslagets beregning af samfundsøkonomi baserer sig på en 100 pct. konvertering til fjernvarme over en 10-årig periode og giver på basis af denne forudsætning et samfundsøkonomisk overskud på 2 mio. kr. Det er DGD's erfaring at konverteringer foregår langsomt og at der vil være forbrugere som ikke er konverteret efter 10 år. Dette skal særligt ses i lyset af den begrænsede brugerøkonomiske fordel ved projektet. En villakunde med gasfyr vil blot spare 900 kr. om året ved overgang til fjernvarme - DGD ser, at andre projektforslag indeholder væsentlig større besparelser. DGD henstiller derfor til, at der udarbejdes en samfundsøkonomisk følsomhedsanalyse på konverteringshastigheden. Det fremgår af projektforslagets pkt. 1.4 at gravearbejde først påbegyndes når de fire blokvarmecentraler samt pct. Af de øvrige boliger har givet tilsagn om tilslutning til fjernvarmen. DGD anbefaler, at disse tilsagn gøres til en betingelse for en eventuel projektgodkendelse. Gennemførelse af projektet vil indebære økonomiske tab for de øvrige brugere af DGD's gasnet, jf. nedenfor og DGD ønsker derfor at modtage økonomisk kompensation. Det kan opgøres, at DGD vil miste distributionen af en gasmængde på m3 om året, svarende til et tab i tarifindtægter på kr. ved omlægning af området som for nuværende er naturgasforsynet. DGD er reguleret gennem en indtægtsramme, der forventes fastsat til 597 mio. kr. i DGD må således opkræve 597 mio. kr. i tariffer og gebyrer hos kunderne i 2012, afvigelser herfra modregnes i efterfølgende års opkrævningsret. Projektet har betydning for de øvrige naturgasforbrugere gennem den tarifforhøjelse, som DGD skal gennemføre for at neutralisere indtægtstabet. I kommunerne behandles og planlægges i dag en række brændselskonverteringer i fjernvarmeproduktionen og indskrænkninger i naturgassens forsyningsområde, der sammen summer op. Nærværende projekt vurderes af DGD som et delelement i dette indtjeningstab, som samlet set vil foranledige tarifstigninger for de tilbageværende forbrugere. Tarifstigningerne er et resultat af, at DGD s omkostninger i overvejende grad er knyttet til afdrag på gæld i naturgasnettet samt faste drifts- og vedligeholdelsesudgifter, som kun i mindre omfang er afhængige af den transporterede mængde naturgas. Tabet i distributionsindtægt fra kunderne placeret i projektforslagets område skal ses i denne større sammenhæng, og en godkendelse af projektet vil således bidrage til kommende tarifstigninger. DGD's omkostninger til at drive og afskrive gasnettet er stort set konstante. Det skyldes, at DGD's omkostninger i stort omfang (ca. 60 pct.) er knyttet til afdrag af gæld på gasnettet, den resterende del er knyttet til driftsokostninger med skalafordele, som det er vanskeligt at tilpasse, blandt andet sikkerhed, behandling af målinger, fakturering osv. Med henvisning til projektbekendtgørelsens 7 (bek. nr. 795) finder DGD, at projektforslaget forrykker 7

8 forsyningsselskabernes økonomi, og derfor ikke kan godkendes i den nuværende form uden betaling af økonomisk kompensation. I overensstemmelse med Klima- og Energiminister Connie Hedegaards brev til kommunerne af 27. januar 2009 skal DGD derfor anmode om, at der sker forhandling om økonomisk kompensation til gasdistributionsselskabet inden godkendelse og gennemførelse af projektforslaget. Det skal herved sikres, at den økonomiske balance opretholdes. Kompensationsbeløbet skal fastlægges således, at de tilbageblivende naturgaskunders økonomi er neutral. De samlede tarifindtægter, som DGD i henhold til naturgasforsyningsloven kan opkræve hos gasdistributionskunderne, påvirkes herved ikke af konverteringer, med det beregnede kompensationsbeløb. De anførte beløb sikrer dermed, at de tilbageblivende naturgaskunder ikke oplever stigende distributionstariffer som følge af omlægning af naturgaskunder til fjernvarme. Der er generelt anvendt metode, der sikrer en uændret økonomisk balance for gasdistributionsselskabet og dermed de øvrige naturgasdistributionskunder. Omkring det retlige grundlag henvises til projektbekendtgørelsens 7 og Klima- og Energiministerens brev til kommunerne af 27. januar 2009 om konvertering af naturgasforsyning til fjernvarme. Udgangspunktet for naturgasselskaberne er, at selskaberne skal kompenseres fuldt ud for den mistede distributionsindtægt. Dog anerkender selskaberne, at driftsomkostningerne i et vist omfang kan tilpasses, hvorfor selskaberne er indstillede på, at disse kun kompenseres i en kortere årrække. For alle naturgasselskaberne gælder, at ca. 60 % af distributionstariffen anvendes til afdrag og forrentning af gammel gæld, mens ca. 40 % anvendes til driftsomkostninger og afskrivninger på nyere investeringer. Konkret ønsker naturgasselskaberne således fuld kompensation for mistede distributionsindtægter i 5 år fra konverteringstidspunktet og 60 % for den resterende periode indtil gældsfrihedstidspunktet (2026). Kompensation kapitaliseres som et engangsbeløb ved overgangen til fjernvarme. Der ydes ikke kompensation for nye kunder der tilsluttes fjernvarmeforsyning, såfremt disse kunder ikke tidligere har været naturgasforsynet, uanset at disse kunder er beliggende i et område, der ved et godkendt projektforslag er omlagt fra naturgas til fjernvarmeforsyning. Metoden indebærer, at der for hvert naturgasdistributionsselskab kan beregnes kompensationsbeløb, der skal betales i forbindelse med, at en kunde overgår fra naturgas til fjernvarmeforsyning. Det kan således beregnes, at DGD skal modtage en kompensation på 5,9 mio. kr. ved konvertering af alle kunderne i Et endeligt kompensationsbeløb beregnes i forhold til faktisk overgang til fjernvarme. Det fremgår af høringsbrevet, at kommunen ønsker dokumentation, såfremt DGD fremfører argumenter om forrykkelse af selskabets økonomi. Som oplyst ovenfor vil en kompensationsbetaling blive anvendt til nedbringelse af selskabets regulatoriske gæld, således at tarifstigninger for de tilbageblevne forbrugere afværges. Gælden i DONG Gas Distributions net, der betales af gasdistributionskunderne, stammer tilbage fra overtagelsen af gælden i de regionale naturgasselskaber Naturgas Syd og Naturgas Sjælland i 1999 og 2000, og Energitilsynet har i 2005 vurderet og godkendt en regulatorisk nettogæld for DONG Gas Distribution på knap 4 mia. kr. ud fra eksplicitte bestemmelser i udstedt bekendtgørelse herom. Denne gæld afvikles via gasdistributionsselskabets indtægter/tariffer og udgør aktuelt ca. 3 mia. kr. Størrelsen af denne gæld fremgår af pkt. 110 på side 23 i Energitilsynets seneste afgørelse vedr. selskabets reguleringsregnskab (2010), jf. vedhæftede. Hvis der er behov for yderligere dokumentation står undertegnede til rådighed. DONG Gas Distribution A/S er til rådighed for drøftelser af det fremsendte materiale. 7. Baggrund og grundlag Tønder Kommune modtog den 9. november 2011 ansøgning om godkendelse af nærværende projektforslag. Sagen er i hovedpunkter behandlet på følgende grundlag: Revideret projektforslag, dateret januar 2013 DGD høringssvar dateret 15. december 2012 Revideret projektforslag dateret december 2012 DGD høringssvar dateret 2. oktober 2012 Revideret projektforslag dateret august 2012 Oprindeligt projektforslag dateret november

9 8. Klagevejledninger Jf. projektbekendtgørelsens 29 kan Kommunalbestyrelsens afgørelse, om godkendelse af et projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, påklages til Energiklagenævnet. Jf. projektbekendtgørelsens 29. stk. 2 er klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den klageberettigede. Klage indgives til kommunalbestyrelsen, der snarest sender klagen til Energiklagenævnet, ledsaget af en udtalelse og det materiale, som har ligget til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse. Kommunalbestyrelsen skal straks give projektansøger underretning, såfremt godkendelsen er påklaget. Evt. klage skal sendes skriftligt til Tønder Kommune, Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster eller kan mailes på Teknisk@toender.dk. Jf. tilslutningsbekendtgørelsens 22 behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse. Jf. 22. stk. 2.skal klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Energiklagenævnet orienterer den pågældende kommune om klagen. Orienteringen, herunder fremsendelse af en kopi af klagen, sker hurtigst muligt og senest 7 dage efter at klagen er modtaget. Evt. klage skal sendes skriftligt til Energiklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K eller mailes til ekn@ekn.dk. Venlig hilsen Henrik Hansen Fagkoordinator Lars-Erik Skydsbjerg Fagchef -kopi til: DONG Gas Distribution Søndergade Vejen Att.: Christian Bruun, et til: planlaegning@dongenergy.dk 9