Dansk Fjernvarme Temadag Lovgivning m.v. Kolding 14. januar

Transkript

1 Dansk Fjernvarme Temadag Lovgivning m.v. Kolding 14. januar

2 Det vil jeg tale om Seneste praksis vedrørende projektgodkendelse af kollektiv varmeforsyningsanlæg Hvad skal projektgodkendes? Hvad er den relevante reference? Hvilken retlig betydning har kommunale varmeplaner og strategiske energiplaner? Hvilken muligheden er der for at lukke et kollektivt varmeforsyningsanlæg? Hvad er de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger ved konvertering? Rammer for kommunale varmeforsyning i medfør af varmeforsyningsloven 2

3 Projektgodkendelse Hvad skal projektgodkendes? Eksempler på godkendelsespligtige projekter: Blokvarmecentraler, jf. Energiklagenævnets afgørelse af 22. april 2015 (j.nr ): Mærkepladeeffekt ikke neddroslet effekt afgørende for, om mindst 0,25 MW og dermed godkendelsespligtigt. Etablering af røggaskondensering på eksisterende affaldsforbrændingsanlæg, jf. Energiklagenævnets afgørelse af 8. oktober 2014 (j.nr ): Varmeproduktion øget med ca. 7,8 MW. Udskiftning af fjernvarmeledning, jf. Energiklagenævnets afgørelse af 23. april 2014 (j.nr ): Anset for vedligeholdelses- og reparationsarbejde. Derfor afgørende, om væsentlig forbedring af drifts- og energiøkonomi samt levetid. Vægt på fjernvarmeledningens betydning som forbindelse af det forholdsvis lille forsyningsområde, om levetidsforlængelsen og om den forventede energibesparelse samt størrelsen af investeringen. Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø 3

4 Projektgodkendelse Relevante alternativscenarier hvad er det? (I) Kommunen skal påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. projektbekendtgørelsens 26, stk. 2. Mest fordelagtige af hvad? Af de relevante scenarier, som skal vedlægges projektforslaget efter 23, stk. 1, nr. 10. Tjooo. Så hvad er et relevant scenarie? Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø 4

5 Projektgodkendelse Relevante alternativscenarier hvad er det? (II) Energiklagenævnets afgørelse af 25. juni 2015 (j.nr ) Norddjurs Kommune godkendte projektforslag fra Grenaa Varmeværk om konvertering af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg til flis Grenaa Varmeværks aftale med Verdo om levering varme fra Grenaa Kraftvarmeværk udløb Ikke udsigt til enighed om ny aftale med Verfor Grenaa Varmeværk imod Kommunen havde på Verdos foranledning beregnet, at fortsat levering fra Verdo ville være samfundsøkonomisk mere fordelagtigt ift. Projektforslaget Kommunen godkender alligevel Grenaa Varmeværks projektforslag om konvertering af affaldsforbrænding til flis Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø 5

6 Projektgodkendelse Relevante alternativscenarier hvad er det? (III) Energiklagenævnets afgørelse af 25. juni 2015 (j.nr ) (fortsat) Energiklagenævnet stadfæstede godkendelsen: Tilstrækkelig godtgjort, at indgåelse af fremtidig leveringaftale ikke mulig på civilretligt grundlag Verdos levering af den omfattede varmemængde derfor ikke et relevant scenarie efter projektbekendtgørelsens 23, stk. 1, nr. 10 Vægt på, at scenariet hverken har den nødvendige realitet eller mulighed for praktisk gennemførelighed Desuden spørgsmål om forholdet til kommunens varmeplanlægning: Ikke relevant om projektgodkendelsen indvirkede på kommunens fremtidige energiforsyningsstrategi. Varmeplaner og varmestrategier m.v. ikke retligt bindende, hverken for kommunen, borgere eller virksomheder. Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø 6

7 Projektgodkendelse Varmeplaners retlige betydning? Energiklagenævnets afgørelse af 25. juni 2015 (j.nr ) Verdo gjorde gældende, at Norddjurs Kommune ikke kunne behandle Grenaa Varmeværks projektforslag før kommunens energiplan/varmeplan var var vedtaget. Energiklagenævnet: Det følger af varmeforsyningslovens 3, at kommunalbestyrelsen skal foretage en planlægning af kommunens varmeforsyning. Dette skal ske i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter. Denne planlægning kan ske i forskellige former. Uanset, i hvilken form og under hvilken betegnelse den overordnede planlægning udføres (f.eks. varmeplaner, varmestrategier m.v.), gælder det imidlertid, at sådanne planer eller strategier ikke er retligt bindende, hverken for kommunen, borgere eller virksomheder. Denne planlægning har således alene karakter af hensigtserklæringer, der angiver de overordnede rammer for kommunens varmeplanlægning. Projektbekendtgørelsens 4 medfører heller ikke, at en kommunes udmeldinger om den overordnede varmeplanlægning er retligt bindende. Det er herefter Energiklagenævnets opfattelse, at spørgsmål i relation til Norddjurs Kommunes overordnede varmeplanlægning efter varmeforsynings-lovens 3 ikke i sig selv har betydning for, om kommunen kan godkende konkrete projektforslag i henhold til projektbekendtgørelsens regler. På den baggrund finder Energiklagenævnet det ikke relevant at foretage en vurdering af, om og i givet fald hvorledes Norddjurs Kommunes godkendelse af det påklagede projektforslag indvirker på kommunens fremtidige energiforsyningsstrategi. 7

8 Projektgodkendelse Kan et værk lukkes? Energistyrelsens udtalelse af 17. marts 2015 Randers Kommune vedr. Uggelhuse Langkastrup: Følgende elementer vil indgå i Energistyrelsens vurdering af om dispensation fra kravet om positiv samfundsøkonomi ved lukning gives: Biomasse alternativt er overvejet og der er foretaget en beregning af såvel brugerøkonom som samfundsøkonomi Kommunen skal overveje at overtage værket, hvis et flertal af forbrugerne ikke ønsker at gennemføre en biomassekonvertering Kommunen bør indgå aftale med forbrugerne/selskabet at kommunens tab begrænses mest muligt i forhold til kommunegaranteret lån Kommunen skal have kortlægning bygninger som ikke individuelt kan opvarmes og fundet løsning på det Kommunen skal sikre, at der blevet lavet en økonomisk ordning for de forbruger, hvor omstilling til fjernvarme vil være uforholdsmæssig bekosteligt. Energistyrelsen er indstillet på at give dispensation fra projektbekendtgørelsens krav om god samfundsøkonomi, hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lukning af værket - alt taget i betragtning - er det bedste alternativ. 8

9 Projektgodkendelse Samfundsøkonomiske beregninger ved konvertering (I) Energiklagenævnets afgørelse af 5. maj 2015 (j.nr ) om Næstved Kommunes projektgodkendelse for etablering af biomasseværk i Maglemølleområdet og konvertering af 10 energidistrikter til fjernvarme. Nævnet tiltræder indhentet udtalelse fra Energistyrelsen: Beregningsforudsætningerne skal i videst muligt omfang afspejle de reelle forhold ved gennemførelsen af projektforslaget. Der skal tages udgangspunkt i Energistyrelsens beregningsforudsætninger, medmindre det kan dokumenteres, at andre data bør anvendes Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø 9

10 Projektgodkendelse Samfundsøkonomiske beregninger ved konvertering (II) Energiklagenævnets afgørelse af 5. maj 2015 (j.nr ) om Næstved Kommunes projektgodkendelse for etablering af biomasseværk i Maglemølleområdet og konvertering af 10 energidistrikter til fjernvarme. (fortsat) Omkostninger til reinvesteringer i gaskedler Gennemsnitspris i projektforslaget på kr. mod faktisk interval på kr. Energiklagenævnet: For højt, også ud fra et almindeligt kendskab til prisniveauet. Gaskedlernes levetid 15 år i projektforslaget, selvom nogle kedler faktisk ældre end 22 år. Energiklagenævnet: Sagligt at lægge vægt på antagelser om den økonomiske levetid som styrende for tidspunktet for udskiftning af gaskedlerne. Udskiftningstidspunkt for gaskedler i referencen med naturgas I planperiodens første år i projektforslaget, selvom faktiske installationsdatoer kunne dokumenteres. Energiklagenævnet: Når der foreligger konkrete, pålidelige og faktiske oplysninger om alderen på naturgaskedlerne i områderne, skal de inddrages i projektforslaget. Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø 10

11 Projektgodkendelse Samfundsøkonomiske beregninger ved konvertering (III) Energiklagenævnets afgørelse af 5. maj 2015 (j.nr ) om Næstved Kommunes projektgodkendelse for etablering af biomasseværk i Maglemølleområdet og konvertering af 10 energidistrikter til fjernvarme. (fortsat) Ændrede forudsætninger fører til, at projektforslaget ikke kan anses for det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, og projektgodkendelsen kan derfor ikke tiltrædes. Projektgodkendelsen ophæves (ikke hjemvises vigtig forskel) Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø 11

12 Projektgodkendelse Samfundsøkonomiske beregninger ved konvertering (IV) Energiklagenævnets afgørelse af 12. marts 2014 (j.nr ) om Aabenraa Kommunes projektgodkendelse af udvidelse af Padborg Fjernvarmes forsyningsområde: Forudsætning om frivillig tilslutning af 90 ud af 110 ejendomme tvivlsom uden yderligere dokumentation. Kunne have været underbygget via undersøgelser hos brugergruppen eller følsomhedsberegninger, da relativt beskedent samfundsøkonomisk overskud på kr. Kunne også have været sammenholdt med DONG s oplysninger om alderen af de eksisterende naturgasinstallationer. Endvidere klar mangel, at investeringer udeladt i både referencen og i projektforslaget. Hjemvisning (ikke ophævelse vigtigt) da projektforslagets samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger herefter anset for mangelfulde. Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø 12

13 Projektgodkendelse Nogle perspektiver i lyset af seneste praksis Nogle perspektiver vedr. reference og varmeplan Projektansøger kan ikke påduttes konkurrerende varmeforsyning mod sin vilje, selvom samfundsøkonomisk fordelagtigt, hvis forudsætter civilretlig aftale Kan kommunen omvendt godkende etablering af yderligere varmekapacitet, hvis projektansøger bundet af civilretlig aftale om aftagepligt hos eksisterende varmeleverandør? Kommunernes har ingen betydning i forhold til behandling af projektforslag Nogle perspektiver vedr. samfundsøkonomi: Indsigelser om beregningsforudsætningerne kan ikke blot affejes Energiklagenævnet måske mere indgående i sin prøvelse af kommunens fagkyndige skøn end tidligere set Overvej følsomhedsberegninger, hvis snæver samfundsøkonomisk fordel Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø 13

14 Kommunal varmeforsyning Nye regler i varmeforsyningsloven 2b 2 c 2d 2e 2f 2g Regler om hvilke aktiviteter kommunen lovligt kan deltage i på varmeforsyningsområdet Regler om prissætning af kommunal varmeleverance Regler om, kommunal lånegaranti til aktiviteter omfattet af varmeforsyningslovens 2 b Regler om, kommunal lånegaranti til kraftvarmeværker over 25 MW Regler om hvilke tilknyttet aktiviteter kommuner direkte eller indirekte må varetage på varmeområdet og forbud mod kommunal garantistillelse til tilknyttet aktivitet Bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om kommunal lånegaranti 14

15 Kommunal varmeforsyning Lovlige kommunale aktiviteter (I) Lovlig kommunal aktivitet på varmeforsyningslovens område INDENFOR kommunes geografiske område iht vmfl 2b, stk. 1 er: Kollektiv varmeforsyningsvirksomhed iht. 2, stk. 1 Indvinding af geotermi, såfremt varmen anvendes til rumvarme og prisen dermed reguleres af vmfl 20, stk. 1 Produktion af varme til procesformål på betingelse af: Procesvarme varme produceres ved samproduktion med rumvarme Procesvarme og rumvarmeproduktionen ikke er regnskabsmæssigt er adskilt men drives samlet efter hvile i sig selv princippet i lovens 20, stk. 1. Procesvarmeproduktionen udgør mindre end 50 % af den totale årlige produktion af varme på samproduktionsanlægget 15

16 Kommunal varmeforsyning Lovlige kommunale aktiviteter (II) Lovlig kommunal aktivitet på varmeforsyningslovens område UDENFOR kommunens geografiske område iht vmfl 2b,stk. 2 er: Aktiviteter omfattet af 2b, stk. 1 med henblik på varmeforsyning i andre kommuner, på betingelse af udvidelsen af kommunens forsyningsområde er sket som følge af gennemførelse af et projekt godkendt efter varmeforsyningslovens 4, eller som følge af overtagelse af en virksomhed og der er fysisk forbindelse mellem varmedistributionsnettene i og uden for kommunen 16

17 Kommunal varmeforsyning Lovlige kommunale tilknyttet aktiviteter (I) Kommuner og kommunalt ejede selskaber har hjemmel til at deltage i tilknyttet virksomhed, jf. varmeforsyningslovens 2f, stk. 5. Tilknyttet virksomhed består af aktiviteter, der har en naturlig og snæver sammenhæng med varmeforsyningsvirksomhed efter 2 b. Den tilknyttede virksomhed skal således udspringe af varmeforsyningsvirksomheden. Levering af procesvarme og køling efter varmeforsyningsloven anses ikke som tilknyttet aktivitet Levering af serviceaktivitet anses ikke som tilknyttet aktivitet Hjemmel til at serviceaktiviteter kan udskilles i særskilt selskab og udøves af kommunen og drives i særskilt selskab enten alene eller sammen med andre, forudsat at serviceaktiviteter leveres til omkostningsbestemte priser 17

18 Kommunal varmeforsyning Lovlige kommunale tilknyttet aktiviteter (II) Lovlig kommunal tilknyttet aktivitet - organisatoriske og økonomiske krav: Kommunale varmeforsyningsvirksomheder som udøver aktivitet efter 2b må udøve tilknyttede aktiviteter under følgende betingelser Tilknyttet aktivitet skal udøves i særskilt kommercielt selskab, hvis omsætningen på tilknyttet aktivitet er større end 10 mio. kr. pr. år. Selskabet må ikke udøve anden aktivitet. Tilknyttet aktivitet med en omsætning mindre end 10 mio. kr. årligt kan udøves i samme virksomhed (selskab eller forvaltning) som den kollektive varmeforsyningsvirksomhed, hvis følgende betingelser er opfyldt Omsætningen er mindre end 10 mio. kr. årligt Omsætningen udgør mindre end 10 % af den kollektive varmeforsyningsvirksomheds samlede udgifter Økonomien vedr. kollektive varmeforsyningsvirksomhed er regnskabsmæssigt adskilt fra den tilknyttede aktivitet 18

19 Kommunal varmeforsyning Prissætning af kommunal aktiviteter Prissætning af kommunal varmeaktivitet Varmeforsyningslovens 2 c er et supplement til varmeforsyningslovens prisregler i kapitel 4 og gælder kun kommunale virksomheder Kommuner må indregne en forrentning af indskudskapital i varmeprisen, herunder opgjort fri egenkapital i medfør af varmeforsyningslovens 20, stk. 2, jf. 2c, stk.1 Kommuner må indregne et oveskud i varmeprisen i forhold til varme fra vedvarende energianlæg, hvis det er muligt efter varmeforsyningslovens 20 b stk. 1, jf. 2 c stk. 1 Kommuner skal sælge el og køling som produceres på kollektive varmeforsyningsanlæg på markedsvilkår (kraftvarmeværker under 25 MW og kombinerede varmepumper til varme og køling er kollektive varmeforsyningsanlæg), jf. 2 c, stk. 2 Overskud ved salg af el og køling kan, men skal ikke, indregnes i varmeprisen. Anden anvendelse af overskud forudsætter, at der har været en regnskabsmæssig adskillelse, jf. 2 c, stk. 2. Kommunal kollektiv varmeforsyningsvirksomhed kan ikke søge dispensation fra prisregulering i med af 2, stk. 5, f. eks. biogasanlæg, jf. varmeforsyningslovens 2 c, stk. 2 (blokvarmecentraler dog undtaget) 19

20 Kommunal varmeforsyning Garanti til lovlige kommunale aktiviteter Kommuner kan give kommunal lånegaranti i forhold til anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i en virksomhed som varetager lovlig kommunal aktivitet, jf. 2b stk. 1 og stk. 2, og under følgende betingelser: Kraft-varme-anlæg - værket skal i økonomisk henseende samlet drives efter hvile i sig selv princippet, således at et eventuelt overskud på produktion og levering af elektricitet tillægges egenkapitalen eller indregnes i varmepriserne. Procesvarmeanlæg - kriterierne i 2 b, stk. 1 skal være opfyldt Kollektiv varmeforsyningsanlæg anlægget må ikke være undtaget varmeforsyningslovens prisregler 20

21 Kommunal varmeforsyning Garanti til kraftvarmeværker over 25 MW Kommuner kan give kommunal lånegaranti til anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter til virksomheder som ejer et kraftvarmeværk over 25 MW, underfølgende betingelser Garantistillelsen øremærkes varmeproduktionen, Varmeproduktionen skal drives efter hvile i sig selv princip, jf. vmfl 20, stk. 1 Varmeproduktionen skal regnskabsmæssigt være adskilt fra øvrige aktiviteter. 21

22 Kommunal varmeforsyning Garanti til procesvarme Kommuner kan give kommunal lånegaranti til den del af virksomhedens lånoptagelse, der kan henføres til investering i produktion af procesvarme under følgende betingelser: Produktionen af procesvarme sker i samproduktion med rumvarme Produktionsanlægget skal drives efter et samlet hvile i sig selv efter vmfl 20, stk. 1 Produktionen af procesvarme udgør mindre end 50 pct. af den totale årlige produktion og levering af opvarmet vand eller damp. 22

23 Kommunal varmeforsyning Garanti til tilknyttet aktivitet Kommuner må ikke stille kommunal lånegaranti for lån til anlægs- og driftsomkostninger vedrørende tilknyttet aktivitet Pernille Aagaard Truelsen og 23

24 Kommunal varmeforsyning Vilkår om garantiprovision (I) Varmeforsyningsloven indeholder ikke et udtrykkeligt krav om, at kommunerne skal opkræve garantiprovision ved kommunegaranteret lån Varmeforsyningsloven indeholder dog krav om at kommunegarantien skal ydes inden for rammerne af statsstøttereglerne 24

25 Kommunal varmeforsyning Vilkår om garantiprovision (II) Vilkår om betaling af garantiprovision i forbindelse med kommunal garanti kan følge af statsstøttebestemmelserne, se uddrag af forarbejderne vmfl: F.eks. kan statsstøttereglerne medføre, at garantien højst må vedrøre 80 pct. af lånebeløbet og at der desuden skal opkræves en garantiprovision. Afhængig af en virksomheds kreditværdighed skal garantiprovisionen efter Kommissionens meddelelse af den 20. juni 2008 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 (i øvrigt nu artikel 107 og 108) på statsstøtte i form af garantier (2008/C155/02) ligge på mellem 0,4 pct. for garantistillelse for virksomheder med meget stærke betalingsevne (AAA eller AA vurdering) og mindst 3,8 pct. ved garantistillelse for virksomheder, hvor det er sandsynligt, at betalingsevnen forringes af negative forhold. Det kan f.eks. gælde små og mellemstore virksomheder, der ikke tidligere har fået en kreditvurdering, eller hvis vurdering er baseret på balancen, såsom virksomheder med særligt formål eller nystartede virksomheder. Provisionen kan i så fald dog aldrig være lavere end den, der gælder for moderselskabet. 25

26 Kontaktinfo Pernille Aagaard Truelsen Partner, ph.d. Tlf.: Mobil: Pernille Aagaard Truelsen og Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø 26