Dansk på yngstetrinnet

Transkript

1 DANSK 2000 Nyheder til dansklærerne i Grønland 21/2004 Fokus på yngstetrin I dette nummer af Dansk 2000 sætter vi fokus på undervisningen på yngstetrinnet. Med Atuarfitsialak starter danskundervisningen i 1. klasse. Spredningen i elevernes evner og deres forhold til det danske sprog er stor, og det kræver derfor et stort engagement og en bred indsigt hos den lærer, som underviser de mindste elever. Her i bladet løfter vi sløret for lovgrundlaget for faget dansk på yngstetrin. Her nævnes de materialer, som det grønlandske undervisningsmiddelforlag udgiver eller har udgivet, og her nævnes en række materialer, som kan lånes fra Fællessamlingen. Endelig viser vi nogle ideer lige til at gå i gang med! Birte Nielsen Vibeke Andreassen Berit Mortensen Indhold: 1 Dansk på yngstetrinnet 2 Materialer fra Ilinniusiorfik 3-4 Kommunikativ sprogundervisning 5 Ideer 6 Materialer fra Fællessamlingen 6 Kontaktnavne, adresser og tlf.-numre Dansk på yngstetrinnet Med ikrafttrædelsen af Landstingsforordning nr. 8 august 2003, er undervisningen i dansk som sprogfag indført på alle trin og årgange. For størstedelen af eleverne vil dansk være første fremmedsprog, og hensigten er, at eleverne i løbet af deres uddannelse opnår en funktionel tosprogethed. Af Formålet for undervisningen i dansk fremgår det, at eleverne skal forstå talt og skrevet dansk og være i stand til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på dansk. Undervisningen i sproget skal også medvirke til at underbygge elevens personlige udvikling og give eleven kulturel viden og forståelse. Generelt skal undervisningen i alle fag ikke kun i dansk udvikle elev- Læringsmål ernes bevidsthed om at tilegne sig sprog og udtryksformer af forskellig slags, fremmedsprog, faglige termer, visuelle udtryk osv. Dette gøres bedst ved at arbejde på tværs af fagene og udnytte de muligheder de forskellige fagtraditioner, medier og materialer giver for en alsidig og varieret undervisning. Tværfaglig undervisning på yngstetrin er oplagt. Eleverne vil kunne se større sammenhænge, inddrage egne erfaringer og viden, og der findes en hel del supplerende materialer, som enten allerede findes på skolens bibliotek/klassesætsamling eller som kan lånes fra Fællessamlingen på Pilersuiffik. På trin 1 skal eleverne ifølge læringsmålene kunne følgende: - lytte/forstå ex. til historie og placere ting, hente ting, agere - kende lydsystem ex. kende lyden på de danske bogstaver og endelser (-e, -er), evt. håndfonemer - udtale dansk ex. rim og remser, sange - kategorisere ex. over- og underbegreber - fortælle ex. om mig selv, min familie, kæledyr, mad - kommunikere ex. at spørge, svare, sige sin mening - lære struktureret dansk - skrive og læse enkeltord ex. forholdsord, spørgeord, negationer, et/en ex. ord i forbindelse med aktiviteter/emner og om deres hverdag - give udtryk for ex. kan lide, ikke lide, interesser - skrive og læse korte enkle sætninger ex. bøger, hinandens tekster, logbog, billedtekster - aktivt forråd af ord og udtryk ex. aktiviteter, emner, dagligdag, interesser, højtider

2 Materialer fra Ilinniusiorfik til yngstetrin Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag producerer undervisningsmaterialer, som er tilpasset undervisningen i den grønlandske folkeskole. Når disse materialer udkommer, bliver de automatisk sendt ud til skolerne efter en fordelingsliste, baseret på skolernes elevtal. Til yngstetrinnet har Ilinniusiorfik udgivet: Tema Dansk i 2. klasse Lærerens Håndbog Tema Dansk i 3. klasse Lærerens Håndbog Tilhørende materialer: CD, Foræringsordkort, 2 forskellige Memory æsker Billedordbog Andet inspirationsmateriale til læreren: Syng leg og lær med dansk + CD Spil med sprog og bliv klog L1 Supplerende Sprogvejledning L2 Supplerende Sprogvejledning La lærervejledning og idekatalog Disse hæfter indeholder mange gode ideer og aktiviteter for de mindste elever. Til de fleste emner er der kopisider. Obs! Hæfterne er udgået af produktion og kan ikke genbestilles. Men materialerne findes stadig på mange skoler. På skolerne findes således en del materialer til brug i undervisningen. Findes de ikke på din skoles hylder, kan de frit bestilles (oftest via viceinspektøren eller bibliotekaren). Det koster ikke din skole ekstra at bestille materialer fra Ilinniusiorfik. På hjemmesiden finder du bestillingsnumre og oplysninger om de enkelte materialer.

3 Kommunikativ sprogundervisning Når læreren tilrettelægger sin sprogundervisning, er det vigtigt at overveje, hvordan undervisningen gøres kommunikativ. Derved menes, at undervisningen i videst muligt omfang giver eleverne mulighed for ægte kommunikation. I denne sammenhæng er et vigtigt kriterium, hvor meget output den enkelte elev kommer til at producere. Den traditionelle klassesamtale er ikke særlig hensigtsmæssig i sprogundervisningen. Her vil eleverne ofte konkurrere om lærerens opmærksomhed og om tilladelse til at give svaret. Kun de stærkeste har en chance, og derfor er der mange elever, der vælger at forholde sig passivt og undlader at deltage. Hvis man i stedet for organiserer eleverne i par eller mindre grupper og stiller helt bestemte krav til hvad, der skal foregå, opnår man, at den enkelte elev bliver mere aktiv og får sagt/skrevet/gjort meget mere. Det er naturligt for børn at snakke og lege. De fortæller hinanden historier og vittigheder. De opfinder lege. De griner og løber rundt. I klasseværelset forventer vi oftest, at børnene skal sidde ned og være stille. Men man kan på mange måder udnytte børnenes naturlige adfærd i undervisningssituationerne. Man kan lægge op til aktiviteter, der inddrager børnenes kreative sider. Der er masser af gode ideer at hente i bogen Læg krop til sproget. Se Litteraturlisten side 6. - sprogindlæringen kædes sammen med praktiske, musiske og kreative aktiviteter - undervisningen foregår i en tryg atmosfære, så eleverne tør og har lyst til at anvende det, de lærer - det bliver betragtet som naturligt, at eleverne laver fejl - elevernes selvtillid prioriteres højere end kommunikationsfærdighed og sproglig præcision - der bruges tid på at opbygge gode arbejds- og samarbejdsvaner - der skiftes hyppigt mellem forskellige organisationsformer. Ordforråd For at indøve forståelse af nye ord, vendinger og begreber kan følgende evt. bruges: forskellige lege dramaøvelser, hvor mimik og kropssprog inddrages billeder, tegninger konkret materiale (fx tøj, dyr, mad) spil sproglige øvelser (interview, rundkreds) sange, rim tale aktiviteter/øvelser Principper for undervisningens tilrettelæggelse Det første mål ikke mindst i begynderundervisningen bør være, at alle elever oplever succes. Dette kan opnås ved, at undervisningen tilrettelægges ud fra følgende væsentlige principper: - undervisningen tager udgangspunkt i, hvad eleverne kan og ved fra undervisningen i modersmålet - undervisningens indhold bygger på konkrete, dagligdags og virkelighedsnære emneområder

4 Ved opbyggelsen af elevernes ordforråd, kan man fx anvende ordkort. Vha. ordkort rettes opmærksomheden på den nye informations indhold og betydning. Når det gælder ordindlæring, vil dette kunne ske ved, at ordene enten læres i deres tekstsammenhæng eller ved, at eleven skaber nye meningsfulde sammenhænge ud fra sin egen mening eller i sin egen tekst (formbog, billedserie, talebobler). Når begrebsnavnene tilegnes, er det vigtigt, at de benævnes med en eller et foran. Klasse-rundspørge En klasse-rundspørge er en god aktivitet, hvis man vil have eleverne til at bevæge sig rundt i klassen. Aktiviteten lægger op til, at eleverne på en ægte måde får træning i at stille og besvare spørgsmål. Et eksempel på en klasse-rundspørge: Eleverne får udleveret en side, hvor billeder/ord/korte sætninger fortæller, hvad de skal undersøge. Det kunne fx være: - Find ud af, hvem der har en mormor. - Find ud af, hvem der ikke kan lide kød. - Find ud af hvem der kan lide chokolade. - Find ud af, hvem der har prøvet at flyve. - Find ud af, hvem der har madpakke med. Spørgsmålene kunne alle relatere til et emne som fx tøj. Har du en rød trøje? Har du en grøn hue? Man må starte med at sikre sig, at eleverne kender ordene, og at de ved, hvordan de skal stille spørgsmål. Dernæst går eleverne rundt mellem hinanden og spørger/svarer og noterer de oplysninger, de får. Det kan fx være navnene på klassekammeraterne. Man kan afslutte med en mundtlig gennemgang, eller man kunne bede eleverne skrive nogle sætninger om det, de har fundet ud af. Fx Aviaaja, Jonas og Jaakunnguaq kan ikke lide kød. Man kan finde mange gode eksempler på den slags aktiviteter i engelsk undervisningsmateriale. Sprogværksteder En anden velegnet måde at organisere undervisningen på er at lave sprogværksteder. Ved at inddrage et værkstedsprincip i undervisningen giver læreren tydeligt plads for elevens initiativ og placerer sig selv som vejleder og som iagttager af den læreproces, eleven går ind i. Ved at gøre dette respekterer man som lærer betydningen af, at elevens initiativ i forhold til læring bliver understreget, og at et væsentligt led i undervisningen er at lære eleven selvstændige arbejdsformer. Følgende aktiviteter er velegnede til sprogværksteder: - lyttelæse (bog + bånd) - sprogspil - teater - kryds og tværs - brevskrivning - formbøger - edb-sprogprogrammer - opgaveløsning - billedhistorier - illustrering historier - letlæsning.

5 Ideer Hjemme Hanne holder fødselsdag og har inviteret 3 gæster og så 4 spillere Service til 4 Flag og 2 pakker Hos frisøren En kunde skal have farvet hår og så 2 spillere En paryk Frisørsæt Skærmleg Lav en tegning. Fortæl i mens, hvad du tegner. Din makker skal tegne det samme som dig på sit eget papir. Byt Papir Blyanter Skærm Tingkassen Sortér efter forlyd, udlyd, begyndelsesbogstav, antal stavelser, antal lyde osv. Forskellige ting! Papir med inddeling til sortering Brev Skriv et brev. Du må gerne bruge hemmelig skrift. Put frimærke på. Send brevet til en fra klassen. Senere samme dag, læser du brevet op. Konvolutter Papir(skrivehuse) Frimærker Stempel Postkasse Blyanter Limstift På restaurant 2 damer og 2 mænd er ude at spise fint og så 4 spillere 2 damehatte 2 herrehatte Skærmleg med ens antal bogstaver Du lægger et vist antal bogstaver (evt. ord), mens du siger, hvad du lægger på bordet. Din makker forsøger at lægge de samme bogstaver som dig. 2 ens bunker bogstaver Skærm Ordbanko Spillepladen har 6 rubrikker med et billede og et tilsvarende ord i hver. I hvert ord mangler et bogstav. Disse har opråberen. 4 spilleplader Ordkort Mønster Lav et mønster af noget i æsken. Tegn mønsteret. Evt.: Fortæl om mønsteret til en anden. Slut med at vise det til den du har fortalt det til. Tandstikker Store perler Mikadospil Cd er Papir Blyant Skærmleg med skattekort Du tegner din rute på skattekortet, mens du fortæller hvilken vej du går. Din makker går den samme vej som dig på sit eget skattekort. Byt Laminerede ens skattekort Domino 24 brikker med lydrette ord og billeder. 24 brikker Alfabetet 2 og 2 lægger I bogstaverne i alfabetets rækkefølge. Bagefter går I sammen, så I er 4 i en gruppe. Læg bogstaverne med billedsiden opad. I skiftes til at spørge om 2 af hvert bogstav. 10 x 29 bogstaver 10 plastiklommer

6 Materialer fra Fællessamlingen Fortællekasser (DK ) 4 forskellige: De tre Bukke Bruse, Rødhætte, Guldlok og de tre bjørne samt Tornerose. Emnekasserne rummer et grundlæggende fortælleark med eventyrets tekst, figurer til bordteater, billedbog/-bøger, grundbogen til materialet "Et eventyrligt materiale", der er metodisk udgangspunkt, samt en quizbog. Såfremt man selv kan skaffe eventyrets tekst, er materialet også meget velegnet til grønlandsk- og engelskundervisningen. Birgit Bach Læg krop til sproget (DK ) En idébog til læreren. Indeholder lette lege, sange, danse, rytmik, drama og sprogøvelser til tosprogede børn og unge. Susi 1-6 (video) Susi på 3 år er hovedperson i 6 små tegnefilm, som i en enkel streg fortæller om Susis hverdag. Samtidig er filmen en gennemgang af sanserne: 1) At se, 2) At høre, 3) At lugte, 4) At smage, 5) At føle, 6) Susis lille verden. Tobiasbøgerne af Ole Hertz. Bøgerne er fremsendt til alle skoler, men der er i Fællessamlingen udarbejdet en kopimappe til hver titel med opgaver til Yngstetrinnet. Kontaktnavne, telefonnumre og adresser: Leder af fællessamlingen: Vibeke Andreasen, tlf , van@p-center.gl Fagkonsulent/inerisaavik: Birthe Nielsen tlf , bni@p-center.gl De pædagogiske medarbejdere, Informationsafdelingen, tlf , p-center@gh.gl Ilinniusiorfik, tlf , ilinniusiorfik@ilinniusiorfik.gl Berit Mortensen, berit@ilinniusiorfik.gl Fotos: Berit Mortensen DANSK 2000 nr. 21/september 2004 Udgivet af Ilinniusiorfik Grafisk produktion: Scheuer Kommunikation ApS Tryk: Nunatta Naqiterivia A/S ISSN: DK5: Handskedukker Halvmasker Plastikdyr School House. Lille canadisk dukkehusskole i stil med Fischer Price legetøj. Rummer 4 dukker samt diverse skolemøbler. Klokkespillet samt andre sprogspil. Sagt om sproget Sproget er summen af alle accepterede misforståelser. Otto Kelmer Menneskene synes ikke at have modtaget sproget for at kunne skjule tankerne, men for at kunne skjule, at de ingen tanker har. Søren Kierkegaard På de store sproglige dybder går de store tanketorsk. Jacob Paludan Slang er sprog, der smider jakken, spytter i hænderne og går på arbejde. Carl Scharnberg