FREMTIDENS GLADSAXE STATUS 2007

Transkript

1 FREMTIDENS GLADSAXE STATUS 2007

2 Status 2007 INDHOLD Nye opgaver, nye vilkår Kulturarv og identitet Byomdannelse Kvalitet i byen Grønne Gladsaxe Aktive Gladsaxe Sunde Gladsaxe Butikker og butiksliv Yderligere eksemplarer af publikationen kan rekvireres ved henvendelse i Borgerservice på rådhuset eller i By- og Miljøforvaltningens reception på Rosenkæret 39. Publikationen kan endvidere ses på kommunens biblioteker og på hjemmesiden: gladsaxe.dk/kommuneplan Erhverv Befolkning Trafik Forsyning Kommunens økonomi Lokalplaner og tillæg til kommuneplan Bilag Redaktion Byplanafdelingen og Planforum Grafisk tilrettelægning Byplanafdelingen Fotos Byplanafdelingen Tryk Grafia Tryk ApS, Søborg

3 NYE OPGAVER, NYE VILKÅR Siden sidst Det nye plansystem Kommunalreformen og den ændrede planlov giver nye rammer for den fysiske planlægning og fastlægger nye roller til staten, de nye regioner og kommunerne. Staten fastlægger de overordnede rammer for planlægningen. Det sker i form af landsplandirektiver efter hvert nyvalg, en oversigt over statslige interesser og f.eks. i form af landsplandirektivet Fingerplan 2007 for hovedstadsområdet. Miljøcentrene tager sig af de opgaver, der knytter sig til væsentlige nationale og internationale miljø-, natur- og planinteresser samt særlige komplicerede opgaver og varetager tilsyn med kommune- og lokalplanlægningen. Regionerne udarbejder en regional udviklingsplan, som er en helt ny plantype, der adskiller sig væsentligt fra de tidligere regionplaner. Den regionale udviklingsplan skal indeholde en vision om regionens overordnede udvikling med hensyn til struktur, natur, miljø, erhverv inkl. turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur. Udviklingsplanen indeholder ikke præcise udpegninger, ligesom den heller ikke regulerer arealanvendelsen, sådan som regionplanen hidtil har gjort. Regionerne skal inden for første halvdel af valgperioden udarbejde en regional udviklingsplan, der beskriver en ønskelig fremtidig udvikling for regionen. Kommunerne planlægger for udviklingen i byerne og det åbne land under iagttagelse af de overordnede statslige sektorinteresser og regionsrådets visioner. Hermed samles trådene i kommuneplanerne. Kommunerne skal fortsat inden for første halvdel af valgperioden udarbejde en planstrategi. Planstrategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden sidste revision, Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om, og i givet fald hvordan kommuneplanen skal revideres. Landsplandirektiv Fingerplan 2007 og Regionplan 2005 HUR s Regionplan 2005 skal i 2009 være erstattet af ét landsplandirektiv, Fingerplan 2007, og af 34 kommuneplaner Landsplandirektivets formål er at fremtidssikre den oprindelige Fingerplan fra 1947 ved at give et fremadrettet fælles grundlag for de 34 hovedstadskommuners planlægning. Fingerplan 2007 erstatter de overordnede retningslinier for byudvikling og de regionale friluftsområder i HUR s Regionplan Fingerplanen erstatter i runde tal 60 af regionplanens 250 retningslinier. De resterende retningslinier i Regionplan 2005 har retsvirkning som et landsplandirektiv og vil blive ophævet i takt med, at kommunen i 2009 vedtager den nye kommuneplan, hvor disse retningslinier indarbejdes i det omfang, de har relevans for Gladsaxe. De to landsplandirektiver, Fingerplan 2007 og Regionplan 2005, vil tilsammen udgøre det overordnede grundlag for kommunens arbejde med Planstrategi 2007 og med Kommuneplan Vækstfora: Strategi for erhvervsudvikling Støtteordning Landsplanlægning Regionale udviklingsplaner Med kommunalreformen har kommunen overtaget en række plan-, natur- og miljøopgaver, og den nye kommuneplan bliver det bærende plandokument, der sætter mål og rammer for udviklingen i hele kommunen. Kommuneplanen har fået nye emner som det åben land, naturbeskyttelse, vandløb og søer, kulturarv, overordnet trafikplanlægning og kollektiv trafik, emner der hidtil har været reguleret i regionplanen. Den 1. regionale udviklingsplan Region Hovedstaden er i gang med at udarbejde den 1. udviklingsplan. Et udkast vil blive drøftet med kommunerne i februar 2008 og fremlagt til offentlig høring i april-maj måned. Den 1. udviklingsplan forventes vedtaget i juni Naturområdet Med strukturreformen overtager kommunen nye opgaver på naturområdet omkring sikring af naturområder, tilsyn med fredede områder og overholdelse af beskyttelseslinier omkring større søer, skove og fortidsminder. Naturområderne omfatter både landområder og søer, og det er karakteristisk for Gladsaxe, at de store naturområder ligger i kommunens periferi Kommuneplaner Lokalplaner Miljømålslov Natura 2000 Vandrammedir. Trafik 3

4 Fingerplan 2007 Omdannelse af erhvervsområder langs Ring 3 I Gladsaxe og Mørkhøj erhvervskvarterer kan der ske en intensiveret anvendelse og udnyttelse med såvel erhverv som boliger i den del af erhvervsområderne, som kan forventes at ligge op til et standsningssted til en eventuel kommende letbane. Planlægningen for en intensiveret anvendelse og udnyttelse skal ske som led i en samlet planlægning for erhvervsområdet, hvor intensivering modsvares af mere ekstensiv anvendelse og udnyttelse i andre dele af området eller konverteres til boligformål. Stationsnærhedsprincippet Det stationsnære kerneområde skal afgrænses med udgangspunkt i maksimale gangafstande til stationer på 600 m. Afgrænsningen af det stationsnære område kan række ud over det stationsnære kerneområde og kan ske med udgangspunkt i principielle m cirkelslag. og fortsætter ind i nabokommunerne. Der er derfor fremover både hvad angår beskyttelseshensynene og hensynet til den rekreative værdi behov for i samarbejde med nabokommunerne at sikre en sammenhængende planlægning og bæredygtig forvaltning af områderne. Statslige udmeldinger og interesser i kommuneplanlægningen Overordnede forudsætninger Kommuneplanen må ikke stride mod den ønskede fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, mod regler og beslutninger, som miljøministeren her udstedt for at sikre landsplanmæssige interesser, mod detailhandelsbestemmelser i et landsplandirektiv eller mod landsplandirektivet for hovedstadsområdet. Kommuneplanen må desuden ikke stride mod en vandplan, en Natura 2000-plan, handlingsplaner for realisering af disse planer efter miljømålsloven, en Natura 2000-skovplan og en råstofplan. Det er tillige et krav, at kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for, hvordan kommuneplanen forholder sig til bl.a. disse overordnede forudsætninger. Herudover findes der en række statslige programmer og handlingsplaner, som kommunerne naturligvis også skal lægge til grund for kommuneplanlægningen som f.eks. Strategi for miljø og sundhed, Regeringens program for Sundhedsfremme og sygdom, Vejstøjstrategi og støjbekendtgørelse og Varmeplanlægning. Hvor står vi nu? Fingerplan 2007 og omdannelse langs Ring 3 Fingerplan 2007 indeholder en retningslinie om omdannelsesområder langs Ring 3 korridoren til erhverv af intensiv karakter. Retningslinien er videreført fra Regionplan Med henblik på at styrke grundlaget for anlæg af en skinnebåren kollektiv trafikforbindelse i Ring 3 og på at skabe byområder af høj kvalitet til erhvervs-, bolig- og rekreative formål kan kommunen planlægge for en omdannelse af Gladsaxe og Mørkhøj erhvervskvarterer. FOTO: ALLEHUSENE, GYNGEMOSEPARK 4

5 Fingerplan 2007 Dialogprojekter Fire punkter i Fingerplan har betydning for Gladsaxe Kommune: Stationsnærhedsprincippet Omdannelse af erhvervsområder langs Ring 3 Rækkefølgebestemmelser Dialogprojekter Naturplan I forbindelse med de nye opgaver på naturområdet vil kommunen kortlægge naturområdernes tilstand og udarbejde en naturplan i form af en sektorplan for naturforvaltningen i kommunen. Vurdering af udviklingen Nye samarbejder på tværs og dialog mellem såvel myndigheder som virksomheder og borgere vil komme i fokus og vil præge arbejdet i fremtiden. Kommunerne har fået en række nye frihedsgrader og er ikke længere afhængige af, at amterne eller HUR accepterer kommunernes udviklingsønsker og tilvejebringer det fornødne plangrundlag. Fremover har kommu- nerne mulighed for at bruge planstrategierne til at spille ud i forhold til såvel den statslige planlægning som de regionale udviklingsplaner. Samtidig stiller det nye plansystem store krav til samarbejdet både mellem kommunerne, med regionen, miljøcentrene og staten, når de overordnede hensyn stadig skal sikres. Samarbejdet på tværs er én af udfordringerne i kommunalreformen. Staten lægger op til dialog mellem stat og kommune. I Fingerplan 2007 inviterer Miljøministeriet kommunerne til at indgå i en dialog om den fremtidige planlægning i hovedstadsområdet. Ministeriet har fundet, at der er et særligt behov for dialog om en række projekter, hvoraf Fornyelse og omdannelse af ældre erhvervskvarterer langs Ring 3 er et. Byrådet har i sine bemærkninger til fingerplanen bl.a. giver udtryk for, at kommunen gerne deltager i et dialogprojekt om omdannelsesmuligheder langs Rings 3 med en forventning om, at resultatet kan indgå i forslag til Kommuneplan Landsplandirektivet lægger op til, at der skal være tæt dialog mellem kommunerne og Miljøministeriet, både i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen og i forbindelse med fem dialogprojekter, som igangsættes i forlængelse af landsplandirektivet Fingerplan Et af dialogprojekterne vedrører fornyelse og omdannelse af erhvervsområderne langs Ring 3. Rækkefølgeplanlægning Kommuneplanlægningen skal sikre, at der fastlægges en rækkefølge for gennemførelsen af byudvikling og byomdannelse af regional betydning. Rækkefølgen skal fastsættes på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed efter forudgående forhandling mellem staten og kommunen. Ved fastlæggelsen af rækkefølgen skal udbygning af de stationsnære arealer og omdannelse af byområder, som er velintegrerede i byen, fremmes. FOTO: SØTERRASSERNE, GYNGEMOSEPARK 5

6 KULTURARV OG IDENTITET Siden sidst Bevaring af værdifulde kulturmiljøer Den by og det landskab, vi kender i dag, er resultatet af menneskets virkelyst. Hver generation har sat sit præg på land og by. Ud over landet findes der spor af f.eks. fortidsminder som jættestuer og ruiner, sten- og jorddiger, der bliver til linier i landskabet eller bygninger som bondegårde, slotte og fabrikker. Det er ikke bare de enkelte kulturhistoriske elementer, der skal sikres. Ofte er deres omgivelser også så vigtige, at Hvor står vi nu? Vi skal i løbet af den kommende planperiode udpege kulturarven i Gladsaxe og tage stilling til, hvad vores kulturarv betyder for kommunen. Vi har allerede nu udarbejdet en kulturkanon, som sammen med Kommuneatlasset og Københavns Amts kulturhistoriske oversigt kan danne udgangspunkt for udpegning og sikring af natur, bygninger og anlæg i kommunen. Men også hele boligkvarterer, kulturinstitutioner og industribygninger kan være vigtige for forståelsen af det liv, der er levet i Gladsaxe. Hvad er kulturarv for os? Hvilke spor har livet i Gladsaxe afsat. Har Gladsaxe en særlig identitet? Her er en række eksempler på temaer, der kan danne grundlag for det videre arbejde med kulturarven i Gladsaxe. FOTO: HØJGÅRDEN, BAGSVÆRD de bør bevares som værdifulde kulturmiljøer. Alle disse mange spor af menneskers aktivitet gennem tiderne fortæller historierne om fortidens samfundsmæssige udvikling. Derfor har vores kulturarv meget at lære os. Kommunen har overtaget ansvaret for kulturarven og sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenhed af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. Kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for byens bebyggede strukturer og skal fastlægge retningslinier og bevaringsbestemmelser for bygninger, anlæg og områder af kulturhistorisk interesse. Kommuneplanen skal udpege værdifulde kulturmiljøer. Det kan være miljøer, der illustrerer et tema, en tidsepoke eller en udvikling, der har fundet sted. I 1998 er der udgivet et Kommuneatlas for Gladsaxe, der udpeger bevaringsværdige huse og bymiljøer. Københavns Amt har i 1999 udgivet en kulturhistorisk oversigt over bygninger, anlæg og områder af kulturhistorisk interesse, der kan indgå i kommunernes videre arbejde med kulturarven. Oversigten fremhæver 47 bygninger og anlæg fra bronzealderhøjen Sneglehøj til Bagsværd Kirke fra Fæstningsanlæg Københavns Befæstning er et af danmarkshistoriens største samlede anlægsarbejder og en af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstninger. Københavns Befæstning snor sig igennem Gladsaxe og ni andre kommuner i hovedstadsregionen: København, Rødovre, Brøndby, Greve, Dragør, Lyngby-Taarbæk, Tårnby, Gentofte og Hvidovre. Københavns Befæstning indeholder fine arkitektoniske og landskabsmæssige kvaliteter, som det er vigtigt at værne om. Men det er som en helhed, at anlægget bevidsthedsmæssigt og oplevelsesmæssigt kommer til sit rette udtryk. Fonden Realdania har derfor sammen med Kulturarvsstyrelsen igangsat et samlet projekt til bevaring og revitalisering af fæstningsanlægget. Industriminder 2007 er industrikulturens år. Kulturarvsstyrelsen vil i 2007 udpege 25 nationale industriminder. Herudover skal der udpeges regionale industriminder. Gladsaxe erhvervskvarter er Danmarks 6

7 Arven fra Københavns Amt: første store planlagte erhvervsområde, og de store industrivirksomheder er tæt forbundet med Gladsaxes historie. Af markante industrielle anlæg kan nævnes Skandinavisk Tobakskompagni, Dyrup, Københavns Vandforsynings reservoir, Johs. Madsen og Søns maskinsnedkeri m.v., Ungdomsskolen, Novos bygningskompleks i Bagsværd og Valdemar Henriksens Maskinfabrik, der i dag huser Eniro. TV-Byen En stor virksomhed, der mere end noget andet har været en eksponent for Gladsaxe er TV-Byen. Alle landets borgere kender Gyngemosen, 2860 Søborg og Gladsaxes nok mest berømte indbyggere Bamse og Kylling. Nu er området under omdannelse til et blandet bolig og erhvervsområde, men studiebygningerne og højhuset af Vilhelm Lauritzen markerer DR s 40 år i Gladsaxe. Foreningernes Gladsaxe Også foreningerne har spillet en fremtrædende rolle i Gladsaxes historie. Gladsaxe er kendt for et rigt foreningsliv, der dækker idræt, kultur, spejdere og aftenskoler. Foreningerne er og har altid været med til at gøre Gladsaxe til en aktiv by med et varieret fritids- og kulturliv. Tænk på haveforeningerne, AB, Gladsaxe Teaterforening og Gladsaxe Folkekor. Søborg Grundejerforening sætter stadig sit præg på kommunen igennem medlemsbladet, der er blevet til Gladsaxe Bladet. En anden nu nedlagt forening Søborg Forskønnelsesforening har især sat sit præg på Søborgs villakvarterer med en række eksempler på bedre byggeskik. Det almennyttige boligbyggeri Gladsaxe fortæller historien om den almennyttige boligsektor med mange gode og tidstypiske eksempler fra de første rækkehuse med Søndergård Park som et af Danmarks fineste be- Liste over bygninger, anlæg og områder af kulturhistorisk interesse, Københavns Amt, Kulturhistorisk oversigt, 1999 Rostadion. Regattaer afholdt fra Rostadion med tribune anlagt 1963 i Aldershvile Skov Aldershvile ruin. Med Søgård. Led i landstedslandskabet omkring Bagsværd Sø Nybro Kro. Oprettet omkring 1800 i ældre bygning Nybrogård. Udflyttet gård Kongshvileparken, lav boligbebyggelse Kongsvillie, udflyttet gård Haraldslund landsted Rønnebærgård, udflyttet gård Boligbebyggelse ved Birkevænget og Poppelkrogen Højgården, avlsgård til Aldershvile Bagsværd Kirke, arkitekt Jørn Utzon. Opført 1976 Krogården, udflyttet gård Skoleparken I ved Triumfvej, arkitekt Hallberg og Bo. Opført Rækkehusbebyggelse ved Stengårds Vænge Søndergård Park, arkitekt Hoff og Windinge. Opført 1950 Søgård, boligbebyggelse omkring Snogebakken og Salamandervej, arkitekt Hoff og Windinge. Opført 1951 Vibevænget, boligbebyggelse, arkitekt Hoff og Windinge. Opført Bagsværd Fort. Opført 1893 Christianslyst, udflyttet gård Stengård, udflyttet gård Lillemosegård, udflyttet gård. Nu institution, arkitekterne Ejlers og Graversen. Opført Gladsaxe Rådhus, arkitekt Vilhelm Lauritzen. Opført 1937 Gladsaxe Folkeskole, gymnasium og teater, arkitekt Eva og Niels Koppel. Opført 1952 Bytoften, arkitekt J. H. Klemmensen. Opført Egegård, udflyttet gård Toftegård, stuehus i Gladsaxe landsby. Opført ca Pilegård, stuehus i Gladsaxe landsby. Opført 1919 Præstebrovej (kirkegården) Tornehøjgård, udflyttet gård Gladsaxe Fort. Opført 1893 Ved Fortet, arkitekt Jensen og Langkilde. Opført Grønnegård, udflyttet gård Sneglehøj, bronzealderhøj Torveparken, blandet bebyggelse. Opført Blågård Seminarium, arkitekt Bo og Clemmensen. Opført TV-Byen, arkitekt Vilhelm Lauritzen. Opført 1960 Mørkhøjgård. I Mørkhøj landsby. Opført ca Fredet Københavns Vandforsyning, arkitekt Ib Lunding. Opført omkring 1935 Tinghøj Batteri Høje Gladsaxe, arkitekt Hoff og Windinge. Opført Fredede arealer med hegn optegnet på kort tilbage fra 1855 Grønnemosegård, udflyttet gård Garhøj, bronzealderhøj Marielyst, Rundgården. Opført 1953 Søborg Parkallé, rækkehuse Høje Søborg, kollektivhus, arkitekt Hoff og Windinge. Opført 1953 Buddinge Batteri Dyssekammer i HF. Voldly Tinghøjgård, sidste rest af Buddinge landsby 7

8 GLADSAXE KULTURKANON, 2006 Kulturtilbud Gladsaxe Symfoniorkester Gladsaxe Bio Gladsaxe bibliotekerne Kunst Robert Jakobsens kunst Kunstværker i byrummet Bjørn Nørgaards udsmykning af Gladsaxe Hovedbibliotek Natur Bagsværd Sø og Aldershvile Slotspark Høje Gladsaxe Parken og Utterslev Mose Smør- og Fedtmosen Kulturelle oplevelser Gladsaxedagen Søborg Natten og Go nat Bagsværd Ungdomskoncerterne på Gladsaxe Hovedbibliotek Arkitektur Bagsværd Kirke Bagsværd Svømmehal Gladsaxe Kirke byggelser fra den periode, to generationer af etagebebyggelser med Høje Søborg og Høje Gladsaxe som de mest markante eksempler samt tæt-lav byggerierne fra 1970 erne og 1980 erne med Ved Branddammen som et af de sene eksempler. Spor og fortællinger fra livet i forstaden Byen vi lever i forandrer sig næsten hurtigere, end vi kan følge med. Gladsaxe er inden for en menneskealder gået fra at være 4 landsbyer med landbrug til industri og nu til postindustrielle bolig- og erhvervsby. Med andre ord bliver byen hele tiden overskrevet med nye funktioner. Bygninger bliver fjernet og erstattet af nyt. Men der er stadig spor af tidligere anvendelse og begivenheder, der fortæller historien om byen, vi lever i. Sporene fra livet i Gladsaxe kan være gamle markskel, gårdene i de gamle landsbyer, den gamle Præstebrovej, Aldershvile Slotsruin, de første sommerhuse eller en markering i gadebilledet, der fortæller om en bemærkelsesværdig historie, der udspillede sig her - en gang i fortiden. Historien om dengang Gladsaxe Idrætspark var flygtningelejr. Marielyst Stadion, som det dengang blev kaldt, husede tyske flygtninge i Det var civile tyskere fra de besatte østområder, der var på flugt tilbage til Tyskland, efterhånden som russerne rykkede frem. 540 tyske flygtninge boede i den næsten nyopførte badmintonhal og de tilstødende omklædningsrum. Der var mennesker overalt, og først i juni 1946 forlod de sidste tyskere stedet. I september samme år kunne badmintonhallen genindvies til sit oprindelige formål. Stedet, hvor en af Gladsaxes første virksomheder Buddinge Mølle lå. Møllen var én af kommunens ældste virksomheder, vi kan i hvert fald følge dens historie bagud til omkring 1870 erne. Det var en kornmølle og blev brugt af alle omegnens bønder, som kom kørende ind til møllen med deres hestevogne ad Buddingevej (daværende Frederiksborgvej) og videre til Gammelmosevej. Møllen var i tre etager og en såkaldt hollandsk vindmølle. I 1953 købte Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe møllen, og resten af bygningerne blev revet ned for at give plads til Mølleparken. Murstenene fra møllen blev genbrugt til det præmierede selvbyggerhus på Silene Allé 16. Tendenser Borgerne efterlyser identitet og et større tilhørsforhold til området, de bor i. Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania lavede i 2005 en undersøgelse af danskernes forhold til kulturarven. Undersøgelsen viser, at kulturarven har stor betydning for borgere og virksomheder, og kan derfor være et vigtigt redskab i kommunernes planlægning. Kulturarven skaber lokal udvikling Virksomheder og borgere opfatter kulturarven som vigtig resurse til udvikling af lokalsamfundet. Et større fokus på kommunens særlige kulturarv kan give oplevelser til borgerne i hverdagen og styrke udviklingen inden for turisme, handel, bosætning og erhvervsliv. Udfordringen bliver at udpege det særlige ved kommunen og gøre det til et aktiv for borgerne. Kulturarven tiltrækker borgere og understøtter erhvervslivet Kulturarv spiller en rolle, når vi vælger, hvor vi skal bo. Hidtil er der satset meget på forenings- og kulturlivet, men kulturmiljøer med herlighedsværdier kan tilføre kommunen en stærk lokal profil, der tiltrækker nye borgere. Attraktive kulturmiljøer tiltrækker højtuddannet arbejdskraft og innovative virksomheder, der til gengæld kan bidrage til den kulturelle og erhvervsmæssige udvikling af kommunen. Kulturarven giver identitet Kulturarven er med til at gøre vores fælles historie konkret. Kulturarven er identitetsskabende for både borgere og virksomheder i forhold til det sted, vi bor. En styrkelse af kulturarven kan styrke borgernes følelse af at høre til, være med til at profilere kommunen og dermed tiltrække borgere, turister og erhvervsliv. 8

9 BYOMDANNELSE Siden sidst Boliger Omdannelse af TV-Byen Gyngemose Park, 433 etageboliger, ejerboliger Alléhusene, 83 rækkehuse, ejerboliger Buddinge Tinghøjvej, 154 etageboliger, ejerboliger Signalvej 103 etageboliger, andelsboliger Søborg Hovedgade Syd Søborg Hovedgade /Erik Bøghs Alle, 63 etageboliger, almene Søborg Hovedgade 65-67, 18 etageboliger Søborg Hovedgade 87, 10 etageboliger Buddingevej Buddingevej , 26 etageboliger, andelsboliger Buddingevej , 12 rækkehuse, ejerboliger Stengården Station 26 almene ungdomsboliger Kontorbyggeri Omdannelsesområdet ved Gladsaxe Trafikplads NNEs domicil, Vandtårnsvej Eniros domicil, Sydmarken 44 Samlet vurdering Højkonjunktur på boligmarkedet i hovedstadsområdet har gjort det interessant for developere at opføre ejerboliger som etagebyggeri i både forbindelse med byomdannelse, huludfyldninger og fornyelse. Boligbyggeriet i kommunen har siden 2004 med 928 boliger haft et omfang, som ligger væsentligt over, hvad der har været bygget i mange år. Boligbyggeriet har været domineret af etageboligbebyggelse og de store projekter i Gyngemose Park og ved Tinghøjvej. Omdannelse til kontor- og serviceerhverv har været af mere begrænset omfang end i perioden umiddelbart forud. Hvor står vi nu? Fortsat boligudbygning i Gyngemose Park og på Tinghøjvej. Fortsat fornyelse og intensivering på Søborg Hovedgade, herunder området ved Erik Bøghs Allé/Vilhelm Bergsøes Allé. Erhvervsomdannelse i Gyngemose Park efter DRs udflytning. Interesse for nye omdannelseprojekter til kontorbyggeri i området ved Gladsaxe Trafikplads (Vandtårnsvej 83) og den stationsnære del af Gladsaxevej (Søborg Møbel). Butiks- kontor- og boligbebyggelse ved Buddinge Station. Revision af Byfornyelsesplan 1999 med særlig vægt på områdefornyelse omkring Søborg Hovedgade og opgradering af boliger uden bad og toilet i kommunen som helhed. Vurdering af udviklingen Byrådet har vedtaget en vision for omdannelsen af den nordlige del af Bagsværd erhvervskvarter, kaldet Bagsværd Park. Socialministeriet har meddelt støtte til områdefornyelse og arbejdet med en helhedsplan igangsættes i Omdannelsesområdet langs Ring 3 bliver den vigtigste nye planlægningsopgave i forbindelse med Kommuneplan Glentegården NNIs domicil, Buddingevej Pladskrævende detailhandel, Idemøbler, Gladsaxevej 341 Offentlige formål Egegården 2, 56 plejeboliger og demensdaghjem på Signalvej Rosenlund 2, 56 boliger fordelt på 7 til yngre handicappede, 7 ægtepar plejeboliger, 28 ældrevenlige boliger og 14 demensboliger. Aktivcentret på Telefonvej, omdannelse af tidligere produktionshal til kulturelle formål VISION FOR BAGSVÆRD PARK 9

10 KVALITET I BYEN Belysning I forbindelse med kabellægning af elledninger har Byrådet besluttet at udskifte alle lysarmaturer på kommunens veje. Projektet skrider langsomt frem og er nu gennemført for ca. 1/5 af vejene. Det har været Byrådets håb, at udskiftningen kunne afsluttes i På baggrund af Dong Energy s seneste udmelding forventes udskiftningen afsluttet i Udskiftningen af armaturerne med elegante lamper, der giver et fint lys, vil give en forbedring af vej- og bybilledet både dag og nat. Siden sidst Byrådet vedtog i Kommuneplan 2005, at Gladsaxe skal være en smuk, bæredygtig og oplevelsesrig by for alle. Gader og torve skal være mere attraktive at opholde sig i. Bylivet i Gladsaxe skal være levende og byde på mange forskellige aktiviteter. Gader, veje og torve skal være grønnere, både i de tætte områder og i bolig- og erhvervsområderne. Smukke Gladsaxe Byrådet vedtog i 2005 et katalog Smukke Gladsaxe, der indeholder idéer til, hvordan Gladsaxe kan bliver kønnere og mere levende. Kataloget præsenterer en strategi for, hvordan målene nås og udpeger tre store indsatsområder Den grønne by Den bymæssige by Den levende by Smukke Gladsaxe indeholder ideer og forslag til, hvordan de tre store indsatsområder kan realiseres dels omkring Bagsværd Sø dels omkring bydelscentrene. Smukke Gladsaxe følges op af konkrete handlingsplaner, og hvert år tages der politisk stilling til, hvilke projekter, der skal fremmes. I 2006 blev det bl.a. valgt at arbejde med Søborg Torv og Buddinge By. På Søborg Torv har der været arbej- det med muligheder for at styrke torvehandlen, samt forslag om at etablere en café på torvet. Dette arbejde er ikke afsluttet, men fortsættes i en helhedsplan for Søborg Hovedgade, der er igangsat i For Buddinge By er der udarbejdet et programoplæg til en helhedsplan. Byrådet har i 2007 besluttet, at der skal udarbejdes en helhedsplan i Realisering af projektet forventes gennemført over en årrække. I 2007 blev det valgt at prioritere udarbejdelse af skitseforslag til projekt for træplantning og oaser på Søborg Hovedgade og til projekt for åbning af forterne. Designmanual Designmanualen fra 1997 er blevet suppleret med nye retningslinjer. Der er udarbejdet en folder for skilte og forarealer i Gladsaxe erhvervskvarter. For bydelscentrene er der i 2006 blevet udarbejdet en ny og revideret folder Facader, fortove og forretninger i Gladsaxe. Den nye folder er sendt ud til alle butikker i Gladsaxe i juni Hvor står vi nu? Projektet for træplantning og oaser på Søborg Hovedgade er i løbet af 2007 blevet udvidet til en helhedsplan, der bl.a. også omfatter løsningsforslag for Søborg Torv, trafiksanering og kulturelle events. Socialministeriet har meddelt tilsagn om støtte til områdefornyelse af Søborg Hovedgade og Kommunen har ansøgt om udsættelse af beslutningen til primo Vurdering af udviklingen De projekter, der har været arbejdet med, rækker videre end til at forbedre kvaliteten i bybilledet. Den skærpede opmærksomhed på befolkningens sundhed er en klar medspiller for kvaliteten i fremtidens byliv, og f.eks. sundhed og bæredygtighed får en stor rolle i planlægningen af de konkrete løsninger. Hidtil har fokus omkring bykvalitet primært været rettet mod bydelscentrene. Det bør overvejes, om der er behov for også at rette fokus på de største af vores boligbebyggelser, Høje Gladsaxe og Værebro Park. Byrådets vision i Kommuneplan 2005 om den smukke og mere levende by er fortsat relevant og bør opretholdes. Fremtidsforskning peger på, at fremtidens borgere ikke alene stiller krav til kommunens serviceydelser, men også til at der er by med identitet og byliv af en vis kvalitet uden for hækken eller altanen. 10

11 GRØNNE GLADSAXE Siden sidst Pleje, vedligeholdelse og forbedring af de grønne områder Der er vedtaget en plejeplan for de fredede områder i Høje Gladsaxe Parken og Gyngemosen. Udarbejdelse af ny plejeplan for Smør- og Fedtmosen er igangsat i samarbejde med Herlev Kommune. Udarbejdelse af en revideret plejeplan for Bagsværd Søpark i forlængelse af den nye fredningskendelse for området fra 2007 er igangsat. Grønnere bolig- og erhvervsområder TTU har vedtaget Struktur for Træplantning og grønne oaser med forslag til indsatsområder og prioritering af konkrete projekter, som indebærer en udpegning og udarbejdelse af skitseforslag for Søborg Hovedgade, det højest prioriterede projekt. Bedre adgang til de grønne områder Fredningsforslag for Buddinge Batteri udarbejdet sammen med Danmarks Naturfredningsforening blev offentliggjort medio Forslaget indebærer, at kommunen overtager arealet som offentlig park og retablerer forsvarsværket. Forslaget er under behandling i Fredningsnævnet. Der er foretaget fortsatte opkøb af privatejede lodder i Smørmosen, så samtlige lodder nu er opkøbt af kommunen. Hvor står vi nu? Byrådet har besluttet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Lyngby-Taarbæk Kommune at rejse fredningssag for Bagsværd Sø og Lyngby Sø med tilgrænsende områder. Fredningen skal for Bagsværd Sø sikre en udvikling til et rekreativt område samtidig med at søen fortsat kan anvendes til rostadion med anvendelse til mesterskaber, der ikke kræver udbygning med nye, permanente landbaserede anlæg. Et fredningsforslag forventes at kunne fremsættes til fredningsnævnet medio For Bagsværd Fort er der truffet principbeslutning om sammen med Danmarks Naturfredningsforening at rejse fredningssag i forbindelse med, at Filminstituttet fraflytter området. En kommunal overtagelse og åbning af området med nye kulturaktiviteter indgår som et projekt i Smukke Gladsaxe. Sagen har været sat i bero på grund af en omfattende jordforurening. I forbindelse med Projekt revitalisering af Københavns Befæstning har kommunen fra parterne bag projektet: Realdania, Skov- og Naturstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen modtaget tilsagn om støtte til projekt om genanvendelse af Bagsværd Fort. Muligheden for at gennemføre projektet forudsætter, at kommunen kan overtage Bagsværd Fort fra staten. I samarbejde med Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Gladsaxe er udarbejdet en inspirationspjece om grønne forhaver i villaområderne. Pjecen er omdelt til samtlige parcelhus- og rækkehusejere i kommunen. Fortsættelse af Vandledningsstien under Gladsaxevej frem til Høje Glad- saxe Parken afventer endelige forhandlinger mellem kommunen og centrets ejer. med hensyn til den planlagte centerudbygning. Udarbejdelse af en helhedsplan for Søborg Hovedgade, som blandt andet skal indeholde et af skitseforslag for træplantning og grønne oaser på Søborg Hovedgade er igangsat. (slettet afsnit - sti til Bagsværd Sø - afsnittet er slettet da det er uafklaret hvad næste skridt er) Omkring oplevelsesvandringer er det som første trin besluttet, at eksisterende foldere udarbejdet af amtet og kommunen skal lægges ud på hjemmesiden. Vurdering af udviklingen Åbning og renovering af Buddinge Batteri og Bagsværd Fort samt udvikling af genanvendelsen af Bagsværd Fort vurderes at være en af de store opgaver i de kommende år. I forbindelse med kommunens nye opgaver på naturområdet bliver det en vigtig opgave at kortlægge naturområdernes tilstand og udarbejde en naturplan i form af en sektorplan for naturforvaltningen i kommunen. Endvidere bliver planlægning og gennemførelse af Vandledningstiens forlængelse til Høje Gladsaxe Parken en vigtig opgave. 11

12 AKTIVE GLADSAXE Siden sidst Café på Rådhuspladsen I 2005 blev den gamle Biblicafé renoveret og fremstår nu som et moderne café- og spisested. Caféen var indtil 2005 kommunalt drevet. Siden sommeren 2005 har stedet været udlejet som privat erhvervslejemål og drives nu som Café og Brasserie Steen. Aktivcentret I de ombyggede haller i den gamle Telefonfabrik ligger det nye Aktivcenter. Her har mange foreninger og aftenskoler deres aktiviteter. Også Gladsaxe Musik- og Billedskole holder til i centret. Det anslås, at mellem 800 og mennesker har deres daglige gang på stedet. I 2006 tog centret fat på at afholde åbne arrangementer for kommunens borgere i samarbejde med de forskellige aktører i centret. I gange og lokaler vises forskellige udstillinger. Musikkælderen er færdigindrettet og fremstår nu med to øvelokaler og et lydstudie. P.t. er der tilknyttet ca. 15 lokale bands. Gladsaxe Ny Teater Med lukningen af Gladsaxe Teater stod kommunen til at miste et væsentligt kulturelt tilbud. Nogle teaterinteresserede borgere tog initiativ til at stifte et nyt egnsteater, som bærer navnet Gladsaxe Ny Teater. Egnsteateret skal sikre, at der fortsat vises professionelt teater på Buddinge Hovedgade. Teaterets profil er primært de klassiske værker. Den første egenproduktion var Hamlet, som havde premiere i januar Kulturkanon I 2006 fik Gladsaxe sin egen lokale kulturkanon, som er baseret på borgernes forslag til, hvad der er kommunens væsentligste kulturelle værdier inden for en række områder. Samtidig gik kommunes forskellige kulturinstitutioner, foreninger og aftenskoler sammen om at sætte fokus på det kulturelle liv i kommunen. Hver torsdag i efteråret 2006 blev der afholdt kanon-arrangementer rundt om i kommunen, hvor borgerne havde mulighed for at deltage i debatter eller at opleve de forskellige tilbud og muligheder inden for det kulturelle område. Den endelige kulturkanon blev sammensat efter optælling af alle de indkomne forslag fra borgerne. Medtaget blev de tre forslag, flest personer havde indsendt inden for de fem kategorier: Arkitektur, kulturtilbud, natur, kunst og kulturelle oplevelser. Bagsværd Bibliotek Bagsværd Bibliotek flytter til Gladsaxe Bio i nyopført centerbebyggelse. Der har været forhandlinger mellem de implicerede parter om etablering af den nye kulturinstitution i forbindelse med en kommende udbygning af centerområdet ved Gladsaxe Bio. Restaurering af Bagsværd Sø, Rostadion I slutningen af 2004 indgik Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk Kommuner aftale med Københavns Amt om restaurering af Bagsværd Sø med henblik på dels at forbedre vandmiljøet og dels at sikre, at der forsat kan afvikles internationale rostævner på søen. Københavns Amt skulle varetage opgaven i relation til rosportsprojektet. Det er imidlertid ikke lykkedes amtet at finde en teknisk løsning for uddybning af robanerne inden amtets nedlæggelse. Kulturministeriet har foreløbig afvist at medvirke til finansiering af internationalt anlæg. Hvor står vi nu? Café på Rådhuspladsen Der er igangsat en facaderenovering, der med store glaspartier åbner og synliggør caféen ud mod Søborg Hovedgade og Rådhuspladsen. Aktivcentret Med de nye åbne og tværgående aktiviteter har Aktivcentret taget hul på udvikling, der kan medvirke til at skabe flere nye muligheder for både foreninger og borgere. På de attraktive tidspunkter i sæsonen er centrets lokaler i høj grad optaget af eksisterende aktiviteter. En fortsat udvikling forudsætter fleksibilitet og samarbejde mellem forskellige interessenter. Etablering af et fællesområde vil fremme mulighederne for at iværksætte nye og tværgående aktiviteter og skabe socialt samvær på 12

13 tværs af forskellige brugergrupper. Der er fortsat ledige erhvervsarealer i tilknytning til Aktivcentret, som ville kunne anvendes til fx fælles café, ungdomsspillested eller lign. Gladsaxe Ny Teater Den gamle teaterbygning danner nu ramme omkring egnsteateret Gladsaxe Ny Teater og Gladsaxe Teaterforening. Økonomien er baseret på, at teateret også lejes ud til andre formål. I den kommende perioden skal de to teatervirksomheder konsolidere sig, og faciliteterne skal udnyttes bedst muligt. Kulturkanon Resultatet af kulturkanonprocessen kan ses på Gladsaxe.dk/kulturkanon og i Gladsaxepedia.dk og har været vist på en vandreudstilling rundt om i kommunen. Forslagene indgår som baggrundsmaterialet i den nye kulturpolitik. Kunstværker i det åbne rum var et af de forslag, der blev stemt ind. Mulighederne for en virtuel præsentation på Gladsaxe.dk af kunstværker, der er opstillet rundt om i kommunen, er ved at blive undersøgt. Bagsværd Bibliotek Bagsværd Bibliotek flytter til Gladsaxe Bio i nyopført centerbebyggelse. Projektet forestås af den lokale ejerforening og forventes færdigt i Kulturudvalget forventes i løbet af 2007 at tage nærmere stilling til profilen for den nye institution. Restaurering af Bagsværd Sø, Rostadion Der er i øjeblikket ingen afklaring af det videre forløb. Robanerne opfylder i dag hverken de nationale eller de internationale krav til vanddybde. Inden for få år må det forventes, at robanerne specielt i målområdet er så tilmudrede, at der ikke længere kan lægges baner ud. Kommunen har igangsat en belysning af mulighederne for med en lavteknologisk løsning at skabe større vanddybde i målområdet og få et økonomisk overslag over udgifterne. Såvel Dansk Forening for Rosport som Dansk Kano og Kajak Forbund peger fortsat på I/S Danmarks Rostadion, Bagsværd Sø, som det mest oplagte bud på placering af et internationalt Rostadion i Danmark. Gyngemoseprojektet På arealet ved det tidligere Gyngemoseværk er det planen at opføre en multiidrætshal, der bl.a. skal danne ramme omkring idræt og motion i foreninger (primært gymnastik) og gennem selvorganiserede aktiviteter. Samtidig er det ønsket, at hallen bliver udgangspunkt for motionsaktiviteter på offentlige stier og veje i området. I tilknytning til hallen opføres en fritids- og ungdomsklub med særlige muligheder for at dyrke idræt og motion. Også Enghavegård Skole skal benytte hallens faciliteter til deres gymnastikundervisning. Målet er at udforme bygningen, så den kan anvendes fleksibelt og at opnå synergi mellem de mange brugergruppers aktiviteter. Hallen forventes færdig i april FOTO: BAGSVÆRD ROSTADION 13

14 SUNDE GLADSAXE Udviklingen de seneste år Af den nyligt færdiggjorte sundhedsprofil for Gladsaxe Kommune fremgår det, at omkring 50 % af borgerne i kommunen er overvægtige. Mange borgere spiser usundt, og endnu flere borgere bevæger sig ikke tilstrækkeligt i hverdagen. Behovet for at øge borgernes muligheder for bevægelse i dagligdagen er derfor meget tydeligt. Fysisk aktivitet har stor betydning for sundhed. En række undersøgelser viser, at omgivelserne har afgørende betydning for udfoldelse og fysisk aktivitet. Således har man i flere danske kommuner gjort etableringen af områder, der indbyder til fysisk aktivitet, til en integreret del af byplanlægningen. Ved at skabe de nødvendige fysiske rammer i bymiljøet gøres bevægelse til en naturlig del af hverdagen. I Gladsaxe Kommune har man i forbindelse med en række projekter valgt at sætte fokus på at planlægge bymiljøet, så det i højere grad tilgodeser og indbyder til bevægelse. Gladsaxe Kommune har blandt andet i Cykelstiplanen fra 2005 opstillet som mål, at antallet af cyklister skal forøges med 10% i 2010 i forhold til Yderligere har kommunen i forbindelse med planlægningen af byudviklingsprojekter i Bagsværd Park og Buddinge By valgt at integrere sundhed og de fysiske rammers betydning for bevægelse som et væsentligt element i projektbeskrivelserne. Fremtidige projekter 50% overvægtige borgere i kommunen understreger behovet for at bryde borgernes usunde bevægelsesvaner og give bedre muligheder for bevægelse. Sundhedsprofilen peger blandt andet på, at kommunen har gode muligheder for at forbedre borgernes sundhed og nedbringe overvægtsproblemet ved i højere grad at sætte fokus på strukturelle indsatser, der gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg i hverdagen. Et oplagt sted at sætte ind er over for transporten. Gladsaxe Kommune skal derfor skabe de nødvendige rammer for, at det sunde valg bliver gjort til det oplagte valg. Disse rammer skal blandt andet bestå i et øget antal cykelstier, gode cykel-parkeringsforhold (som set i Stockholm og Amsterdam), grøn bølge på cykelstierne (som set i Københavns Kommune), gang- og løbestier og åbne grønne arealer med mulighed for uorganiseret og spontan idræt. I kommunes sundhedsprofil understreges det, at de socialt dårligst stillede borgere har en langt større risiko for udvikling af sygdom end resten af kommunens borgere. Således er behovet for forebyggelse af sygdom i netop denne gruppe ganske stort. Sundhedsafdelingen peger i en udredning på, at lokal tilstedeværelse og nærhed er essentielt i arbejdet med de socialt dårligst stillede borgere. Gladsaxe Kommune bør derfor arbejde særligt fokuseret med bevægelse i byplanlægningen, i de lokalområder hvor antallet af socialt dårligt stillede er højere end i kommunen som helhed. Konkret bør der således udarbejdes strategier for øget bevægelse i byrummet i Høje Gladsaxe og i Værebro Park. Opførelse af et nyt og moderne Genoptræningscenter Gladsaxe Kommune overtog ansvaret for genoptræningsopgaven, som i dag varetages af sundhedsafdelingen i Social- og Sundhedsforvaltningen. Der er afsat 40 mio. kr. i budget 2007 til at etablere et nyt og moderne Genoptræningscenter. Byrådet har besluttet at placere genoptræningscentret i tilknytning til omsorgscentret Kildegården med forventet færdiggørelse november Forebyggelsescenter 11. maj 2007 åbner kommunens forebyggelsescenter på Søborg Hovedgade. Forebyggelsescentret kommer til at spille en vigtig rolle på sundhedsområdet i Gladsaxe Kommune, og hovedparten af de forebyggende aktiviteter i kommunen vil blive forankret i centret. 14

15 BUTIKKER OG BUTIKSLIV Siden sidst Der er ikke opført nyt butiksbyggeri i Bagsværd Bymidte i perioden, men der er et projekt på vej, som skal færdiggøre stationsbebyggelsen i bymidten med butikker, lokalbibliotek, kontorerhverv og boliger. Der er endvidere planer om at videreføre bebyggelse med en butiks- og boligbebyggelse langs Bagsværd Hovedgade syd for Buegården. Centerområdet syd for Vadstrupvej, der i dag anvendes til forskellige former for erhverv, er omfattet af omdannelsesprojektet Bagsværd Park. Ved butikslukninger i Buddinge Center er der en tendens til at billigbutikker etablerer sig. Centret har mistet posthuset og fået en 10 kroners butik, og for-holdet mellem daglig- og udvalgsvarer er konstant. På Søborg Hovedgade ved Erik Bøghs Allé er der opført en torvebebyggelse med butikker og boliger, ved Selma Lagerløfs Allé er der en butiksog boligbebyggel-se på vej, og en dagligvarebutik er blevet udvidet. Når de mindre butikslokaler bliver ledige, bliver de relativt hurtigt overtaget af nye butikker. Der er en positiv udvikling at spore i forhold til udbuddet af børne- og dametøj samt mere livsstilsprægede butikker på Søborg Hovedgade. Samlet set er udbuddet af dagligvarer blevet styrket med større butikker, mens der spores en positiv udvikling i stabiliteten i udvalgsvarehandlen i de mindre lokaler. Høje Gladsaxe Center har en lav attraktionsværdi. Der er få butikker tilbage, og en del af centret anvendes til festlokaler. Byrådet har vedtaget et forslag til lokalplan 186, som åbner mulighed for, at centrets butiksareal kan udbygges til ca. dobbelt størrelse. Lokalplanforslaget har været gennem den offentlige høring, men den endelige vedtagelse i Byrådet er udsat indtil videre, efter at det har vist sig, at der er en omfattende forurening på det areal, hvor centerudvidelsen skulle ske. På baggrund af en række ansøgningen om tilladelse til at etablere dagligvarebutikker uden for bydelscentrene har Byrådet vedtaget tillæg 4 til Kommuneplan 2005 om lokal dagligvareforsyning. I tillægget fastsættes det maksimale bruttoetageareal til nybyggeri og omdannelse til lokal dagligvareforsyning i fire kvarterer, Haspegård, Stengård, Gyngemose og Gladsaxe. I Stengård er der opført en bolig- og butiksbebyggelse på hjørnet af Gammelmosevej og Stengårds Allé, og i Gladsaxe kvarter er et projekt på vej for en bolig- og butiksbebyggelse på hjørnet af Buddinge Hovedgade og Stengårds Allé. På Gladsaxevej har IDEmøbler opført en møbelbutik på ca m². Hvor står vi nu? Udbygningsrammen på m² i Regionplan 2005 er ikke udnyttet endnu i bydelscentret i Bagsværd. I bydelscentret i Buddinge er der en uudnyttet udbygningsramme på m², der ikke umiddelbart kan placeres inden for den eksisterende centerafgrænsning. Udbygningsrammen på m² på Søborg Hovedgade Syd er stort set udnyttet. Der ses ikke at være mulighed for større nybyggerier til butiksformål på Søborg Hovedgade Syd, men gaden trænger til at få sat fokus på gaderummet som rammen om butiks- og byliv. Socialministeriet har meddelt tilsagn om støtte til en områdefornyelsessag på Søborg Hovedgade. Kommunen har ansøgt om udsættelse af beslutningen til primo Realiseringen af en centerudvidelse i Høje Gladsaxe Center er vigtig for at få revitaliseret centret. Der forhandles p.t. om at ændre projektet, og det forventes, at der skal udarbejdes et nyt forslag til lokalplan. Nyt forslag om butiks- og kontorbyggeri ved Buddinge Station Kommunen har modtaget et projektforslag for en butiks-, kontor- og eventuelt boligbebyggelse placeret på Buddinge Trælasts grund. Der foreslås en bebyggelse med et markant arkitektonisk udtryk i etager. En bebyggelse, der vil stå som et landmark for Buddinge. Vurdering af udviklingen Udviklingen i detailhandlen går fortsat i retning af koncentrationer i centre, og kædebutikker vinder mere og mere indpas. Skal udvalgsvarehandlen i vores bydelscentre styrkes, kræver det en indsats på flere fronter som f.eks. netværk og samarbejder i handelsforeningerne, at detailhandlerne kvalificerer sig, og at rammerne for et aktivt byliv bliver bedre. Men det er også vigtigt, at detailhandlen styrkes med flere butikker, så der skabes koncentrationer, der er attraktive for kunderne. Kunderne kommer, når der er noget at komme efter. Skal butikslivet i Buddinge styrkes, og skal Buddinge By styrkes og stadfæstes som kommunens kommercielle, kulturelle og administrative centrum? Ønsker Byrådet, at centerområdet i Buddinge Bymidte udvides, og at der gives mulighed for at styrke området med yderligere detailhandel, ved stationen, i rådhusparken og ved Buddinge Centret? 15

16 ERHVERV Udviklingen i antallet af beskæftigede Det samlede antal beskæftigede på arbejdsstederne i kommunen har med enkelte udsving holdt på et niveau på arbejdspladser i perioden Også antallet af beskæftigede i industrien har i perioden holdt sig på et stabilt niveau på Tallet dækker dog over en væsentlig forskydning mellem brancherne. Således er antallet af beskæftigede inden for den kemiske industri, som omfatter medicinal- og biotekvirksomheder, steget fra ca i 2003 til ca i Samtidig er antallet af beskæftigede på virksomhederne i den øvrige industri gået tilsvarende tilbage. Det er således de højteknologiske virksomheder med mange medarbejdere beskæftiget med videnskabelig baseret produktudvikling som f. eks. Novo Nordisk, Novozymes og CMC, der er i vækst. Omvendt viser udviklingen i den næststørste industribranche, jern- og metalindustrien, en tilbagegang i beskæftigelsen fra ca til ca beskæftigede i kommunen. Inden for finans- og forretningsservice har der i perioden været en fortsat vækst i antallet af beskæftigede fra ca i 2003 til ca i Samlet set er der i perioden tale om, at de former for erhverv, der efterspørger kontor- og laboratorielokaler i tæt etagebyggeri vokser, mens de former for erhverv, der efterspørger pladskrævende halbyggeri til produktion og lager er i tilbagegang. Erhvervsbyggeriet siden Der er i perioden 2002 til 2005 samlet fuldført erhvervsbyggeri på m² svarende til et årligt gennemsnit på m². Sammenholdt med et årligt erhvervsbyggeri på ca m² i perioden 1992 til 2002 har erhvervsbyggeriet ligget på et markant lavere niveau. Af det samlede erhvervsbyggeri er 61% opført til kontor, handel og lager, mens der kun er opført 3% til fabriksog produktionsformål. Et parkeringshus til Novo Nordisk og Novozymes på Smørmosevej udgør ca m² af det samlede byggeri. I 2006 er der yderligere færdiggjort m² domicil for Novo Nordisk Engineering på Vandtårnsvej og m² til domicil for it-virksomheden Eniro i en ombygget fabriksbygning på Sydmarken, og på Glentegården ved Bud- FOTO: NNE, VANDTÅRNSVEJ 16

17 dingevej har Sjælsøgruppen i efetråret 2007 færdiggjort en kontorbygning på m² til NNIT. Siden sidst Kommunen har i 2006 indgået i et samarbejdsprojekt med HUR om udviklingsmulighederne langs Ring 3 i Gladsaxe erhvervskvarter, hvor Deloitte har undersøgt muligheder og potentialer for en omdannelse af området. I afrapporteringen fremlægges bl.a. følgende anbefalinger til en kommunal omdannelsesstrategi: at der skal opstilles en klar politisk vision for omdannelsen, at der skal sikres en bred politisk opbakning, så der skabes sikkerhed om visionens gennemførelse, at visionen skal udmøntes i en klar helhedsplan for kvarteret, at der udarbejdes en realistisk og fleksibel tidsplan for helhedsplanens gennemførelse, at indgå tæt dialog med en eller flere developere om udvikling af vision og helhedsplan at overveje at indgå i en samarbejdseller partnerskabskonstruktion med en eller flere developere med henblik på realisering af omdannelsen. Byrådet har i januar 2007 vedtaget erhvervspolitik i Gladsaxe Kommune, som er udarbejdet i samarbejde med Gladsaxe Erhvervsråd. Erhvervspolitikken bygger på hovedmålene i Kommuneplan 2005 og på en række nye konkrete målsætninger inden for den fysiske planlægning: For Gladsaxe erhvervskvarter skal der planlægges for en fortsat fornyelse og omdannelse af områderne på en miljømæssigt tilfredsstillende måde. For Mørkhøj erhvervskvarter og Gyngemose Park skal udviklingen forløbe i overensstemmelse med de retningslinier, der er vedtaget for områderne. Hvor står vi nu? Efter en periode med et erhvervsbyggeri på et meget beskedent niveau, er der igen interesse for at opføre kontorbyggeri i kommunen. Der er modtaget principansøgninger om større kontorbyggerier på Vandtårnsvej overfor NNE, på hjørnet af Vandtårnsvej og Gladsaxe Møllevej, Gladsaxevej 400 (Søborg Møbel) og for Buddinge Trælast ejendom ved Buddinge Station. For Bagsværd erhvervskvarter har økonomiudvalget behandlet et forslag til vision for omdannelse af den nordlige del af kvarteret til et blandet byområde med boliger, kontorer og butikker. Der forestår nu en udarbejdelse af en helhedsplan for området. For Gyngemose Park forestår i de kommende år en omdannelse af DRs fraflyttede bygninger til nye erhvervsformål. I omdannelsesområdet ved Gladsaxe Trafikplads er der mulighed for en fortsat omdannelse til kontor- og serviceerhverv af en betydelig størrelse. Følgende punkter fra kommuneplanens handlingsprogram indgår i overvejelserne om strategi for erhvervsudviklingen i Planstrategi 2007: Vurdere hvordan byomdannelsesprojekter kan inddrages i handlingsplanen for bedre bymiljø Analyse af og strategi for omdannelse af yderligere erhvervsområder til andre formål, herunder til boliger Opstille forslag til, hvordan de enkelte erhvervskvarterer kan udvikles, så de tilgodeser målgruppens krav, herunder udpegning af yderligere områder i Gladsaxe Erhvervskvarter til erhvervsmæssig omdannelse samt vurdering af mulighederne for at anvende dele af erhvervskvartererne i Gladsaxe til andre byformål. Vurdering af udviklingen Regeringen har vedtaget Fingerplan 2007, som erstatter de overordnede retningslinier for byudvikling og regionale friluftsområder i HURs Regionplan For Gladsaxe Kommuen er den væsentligste ændring, at der kan ske en intensiveret anvendelse til bolig- og erhvervsanvendelse i de dele af Gladsaxe erhvervskvarter og Mørkhøj erhvervskvarter, som kommer til at ligge inden for en gangafstand af 600 m til et forventet standsningssted for en kommende letbane i Ring 3 s trace. Planlægningen af områderne bliver en af hovedopgaverne i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan

18 BEFOLKNING Siden sidst Borgere i Gladsaxe Gladsaxe Kommune har i de senere år haft en stabil befolkning med en samlet svag tilvækst. I dag har Gladsaxe Kommune en befolkning på indbyggere. I de kommende år forventes en befolkningstilvækst. Det skyldes de store boligudbygningsplaner i Gyngemose Park og ved Tinghøjvej og Telefonvej. Hvis der ikke herefter sker en boligudbygning, forventes et jævnt fald i befolkningen, som skyldes den generelle udtynding i boligmassen. I prognoseperioden fra 2007 og til 2022 forventes et samlet fald fra borgere til borgere. Sidste år var der en nettotilflytning til Gladsaxe på 160, hvorimod der i 2005 var en nettofraflytning på 369. Det er forventeligt, at der er udsving og variationer i tilflytningen og fraflytningen, men det vurderes ikke, at der er sket en væsentlig ændring af flyttemønstret i kommune. Det skønnes, at op mod 70 % af de nye beboere i Gyngemose Park er tilflyttere til kommunen, og at de kommer fra mange forskellige steder. De første opgørelser, der er baseret på de første indflyttere for etageboligerne i Gyngemose Park, viser, at der blandt de første indflyttere i forhold til den generelle befolkningssammensætning i kommune er relativt mange årige. Hvad der ikke fremgår af figuren er, at det vurderes, at antallet af indflyttere i alderen ikke er ret højt. Indflytterne i Alléhusene er primært børnefamilier. De seneste tal viser, at op mod 28 % af beboerne i Alléhusene er i aldersgruppen 0-5 år % 4% 9% 8% I dag BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I GLADSAXE KOMMUNE I FAKTISKE TAL FREM TIL I DAG SAMT PROGNOSE FREM TIL BEMÆRK SKALA STARTER MED BORGERE. KILDE: DANMARKS STATISTIK. 9% 0-5 år 6-16 år år år år INDFLYTTERE I GYNGEMOSEPARK FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER PR KILDE: BBR OG CPR. Hvor står vi nu? Befolknings aldersfordeling Den relative alderssammensætning i Gladsaxe adskiller sig ikke væsentligt fra Københavns Amt, og der er gene- 18

19 relt ikke stor forskel på den aldersmæssige fordeling i de forskellige kvarterer i kommunen. Der er dog en vis variation, som er eksemplificeret ved to udvalgte områder. Disse områder er kendetegnet ved at adskille sig markant fra hinanden. Den relative andel af befolkningen i alderen udgør i Vadgård Kvarter 56 %, hvorimod den i Nybro Kvarter udgør 44 %. Gladsaxe % 14% 2% 14% 9% 54% 0-5 år 6-16 år år år år år Beskæftigelse Andelen af beskæftigede borgere i Gladsaxe var i 2005 det samme som landsgennemsnittet og Københavns Amt, svarende til ca. 62 % af de årige. For at eksemplificere at der er stor forskel på de forskellige kvarterer i Gladsaxe, er der udvalgt to områder, det giver et billede på variationen af borgernes arbejdsmæssige forhold. Der er i Maglegård kvarter og Høje Gladsaxe kvarter ikke stor forskel på den aldersmæssige sammensætning, men stor forskel på arbejdsstyrkens tilknytning til arbejdsmarkedet. 48 % af beboerne i Høje Gladsaxe på 15 år eller der over er uden for arbejdsstyrken, herunder pensionister, hvorimod det tilsvarende kun er 23 % i Maglegård karter I november 2006 var der i gennemsnit ledige. Dette er generelt 17,9 pct. færre ledige end samme tidspunkt året før. I Gladsaxe var 3,8 pct. af arbejdsstyrken ramt af ledighed, mens tallet for Københavns Amt var 3,4 pct. 36% 14% 44% Nybro 4% 6% 11% 21% Vadgård 2% 6% 15% 12% 56% DEN PROCENTVISE FORDELING AF BEFOLKNINGEN PR.1/ KILDE: KÅS NØGLETAL 3% Hele kommunen 3% 24% 13% 21% 48% Høje Gladsaxe 3% 9% 5% 14% 9% 21% Gladsaxe bliver nu mere betragtet som en af kommunerne nord for København, og der er et stigende antal tilflyttere fra nabokommunerne som Gentofte, Lyngby-Tårbæk og Herlev. Der er selvfølgelig stadig et stort antal tilflyttere fra København Lokal ejendomsmægler 2% 11% 23% Maglegård 4% 17% 43% Selvstændige og medarbejdende ægtefæller Lønmodtagere, højeste og mellemste niveau Lønmodtagere, grundniveau Øvrige lønmodtagere Arbejdsløse Udenfor arbejdsstyrken incl. pensionister PERSONER PÅ 15 ÅR ELLER OVER FORDELT EFTER ARBEJDSSTILLING I KILDE: KÅS NØGLETAL. 19

20 I forhold til november måned sidste år er ledigheden stadig faldende. HØJESTE FULDFØRTE UDDANNELSE (15-69 ÅR) I KILDE: STATISTIK BANKEN. Uddannelse I 2005 var der i Gladsaxe borger i aldersgruppen år under uddannelse, svarende til 15 %. Denne andel var en anelse højere end både landsgennemsnittet og Københavns Amt. I 2006 var der i Gladsaxe 28 % af de årige, der udelukkende havde afsluttet en grundskoleuddannelse. Det tilsvarende tal på landsplan var 32 %. Gladsaxe har en større andel borgere med videregående uddannelser end landsgennemsnittet og i Københavns Amt. Generelt set har Gladsaxe et højt uddannelsesniveau og relativt få med udelukkende en grundskoleuddannelse eller erhvervsuddannelse. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hele landet uoplyst vidergående uddannelse erhvervsuddannelse Københavns amt gymnasiel uddannelse grundskole Gladsaxe Borgere med anden etnisk baggrund end dansk I 2006 var der i Gladsaxe i alt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande. Dette svarer til 8,3 % af kommunens indbyggere. Det tilsvarende tal på landsplan er 6,0 %. Væksten har i de senere år været større end på landsplan. Dette gælder for perioden ud af 10 indvandrere/efterkommere i Gladsaxe fra ikke vestlige lande bosætter sig i Værebro Park eller i Høje Gladsaxe. Tilsvarende bosætter hver 12. person af dansk oprindelse sig i en af de 2 bebyggelser. Specielt bosætter der sig relativt få indvandrere/efterkommere i Bagsværd-Stengård-Vadgård-området. Hver tredje indbygger af dansk oprindelse bor i dette område, mens det for indvandrere/efterkommere kun er hver femte til sjette. Boliger Der er pr. 1. januar 2006 registreret boliger i Gladsaxe. Ud af boligmassen i kommunen er 83 % opført før Det tilsvarende tal for Københavns Amt er 69 %. Gladsaxe har en relativ gammel boligmasse. Områder Efterkommere og Borgere med Indvandrere fra dansk oprindelse ikke vestlige lande Værebro Park 17,6 3,1 Høje Gladsaxe 24,2 4,9 Bagsværd, Stengård og Vadgård 18,5 37,6 Egegård, Gladsaxe og Bag Fortet 11,8 16,1 Mørkhøj og Enghavegård 11,2 11,1 Buddinge, Søborg og Søborgmagle 16,7 27,2 I alt GEOGRAFISK BOLIGPLACERING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE IKKE-VESTLIGE LAN- DE OG DANSK OPRINDELSE, GLADSAXE MÅLT I PROCENT. KILDE: DANMARKS STATISTIK 20