MICHEL FOUCAULT. En grenseoverskridende filosof

Transkript

1 l)l MICHEL FOUCAULT.1 Slc -1kc Lintl,qrt,rr sbertl Krause-Jensen (1985) har anvenclr ucltrvkket nomadefilosofi for at beteg'e er del tenclc.ser i 'r'ere fra'sk fll's.fi. Med clet.rerer han opbrr'rcl' o'erskriclelser.q r-i.ere'cir-iklinger i forhold tir eksisterencre forrlrer for tlt:lrristrre og psr-koa,r.lr'r.. Met:rfbren onr clct nonracliske er i hq gracl art'u'ettclelig til incllec'lnrnqsr-is lt siqt_. loger o't Michel Foucault. Han _,.ar blandt deln' der brocl op fra dercs sanrtids clonirerercle rarketracirtrorer. I ha's tilfrlde dre-lede det sig pri':err o'r er opbrud fra hermeneutikken (tolknings_ lrren) og ideen om en underliegend.,.ndh.d samt frnomenologien og betoningen af subjektets intentioner.mcn hln frenrst:ir oqsi sorrr e, rro'ade i fcrrhold til sit eget vrrk. H:rtt sktfter te'l:ler. errrpiriske fblter, 'ret.de oe tv'gcleptrnkter, oftest uclen kc>tllnrentar oe tbrklaritre. [)et clntskrftelige tr:ek fbrsrrr_ kes endvidere ai frar.:rret ai eksplicitte tilbaeekoblinser.rn..f,r.r,."r til hans eu'e tidligere ullders.qclser. I)e' to'radiske ri,i. rkln'.. ogs:r l{renrenr i e' anden henseende : i Fouc:rults st:rcliqe nroclstand rnocl forsoqe,ra p.., s:ette etr_ ket pi hail os placere lrarri inden fbr ert retlung ellcr _isnte. En grenseoverskridende filosof Foucault var ikke ude p'r 'rr Lrti'ikle gererelle teorier ()' rlernesket og sa'rfu'det'tvrrtirtrod Helc ha's vrrksorrhecl gik trcl pa at p:ivise clet r,r.'elige og skacleliee i ta'ke- oq teorib'gtti'gcr'ecl r-r'il'erselle arrrbiti.ner. I steclet forsergte ha' at cle'ronstrere det fi'r-rgtbare i korkre te r,rcrfbrsknircer af afgrcnsecre empiriske felter. Af proressi.rr r.'ar han firosof. Me, hrrns..b.jd.. er alt for oq grrnseor.erskriclentle "'idthvnencle til ar f.rngcs incl :ri denne akadenriske et'neafgrrrrsning' Ma.r ka' p:r bagsrur..f t.,rrl.. og forclvbelser i hans u'- dersogelser osse betraqte h:rrn sonr social- eller id6lristoriker, viclenskabs-, iitteratur- og kulturteoretiker eiler sociolog. r)esr,rcle, aqereclc han r stor ud_ 120

2 MIC]HEL FC)U(]AULT Paul-Michel For.rcnult blev tbclt i [)oiticrs c'lcrr l 5. oktobcr 192(r. Ettcr kri sers efslutnins i l9-+5 konr hrn til l'.trii,rq fik I lr,+{}.r,lq.tttq til elircrrrri- \ cr\it('t( t Lro]t' Norttt.rlr' Strpcrictrrc. hvor hln toq sinc qrurtcleks:rrniner i tllosofl og psvkoloqi. I pcrioclcn opholclt Foucault sig r Uppsala, hvor hln v:rr lektor i fi:rnsk og leder af Mrison clc France. I l96o vc'ndtc han ctter kortcrc ophold i 'W:rrszau'a os Hanrburq tilb.rgc til Frankrig og beqlnclte lt urrclcrvisc i psvkoloqr veci (llcrnront-fcrr.rnd universitetet. Et.rr sencre opn.rccle Foucriult clcn hojestc fianskc cloktor'- grrcl nrcc'l Hr-itoirr,1t la-foltc,i /',igt,,/,r-,-.ii(lr. sonr hovcclaf}anc'lling. I 1962 Lrlev han professor i tllosotl vcd (llcr-- nlont-ferrrlltl universitetct. og i ;rlene eftcr opholdt FoLrc:rult srg i Tunis \()lll {.t'\tcifolcr.trr. \.rlllti\lig Ill( (l.rt h:rn oflentligqiorcle -\,rr..,.,rrttt dc lt tlitriqrc (1963) og Lt'.i lroa.i ('r /t'.s i/ro-ic-r (1966). Mecl srcistnn'ntc vr.-rk blcrh:in et kr'rrc'lt navn oqsil uc-len tirr fr:rnske akaclenriskc kreclse. I 19(rl3 blev Fouc:lult uclnn-nt til professor og prrfekt for clct fllosofl-.kt irr.titrrt Vctl rlct il\() rr'ttc(lr universitet i Vrrtcennes. l)lris. l)ernred havnede han i de kontlikter oq :rlrnt' kanrpc, sonr prcgccle unir-crsitetslivet dettc ar. Fclucaults r\' \tcq vclerliqere, da han i 1969 blc-l' r'alqt ind i Clolle:qe de France sorrr prolessor i,t.ll)kes\'- stenrernes historicu. I )e fblqencle' rtr vrcclcs unclervis ninq. forskninq oq ct stisencle politisk cnllrrqcnrent danne clc h:rn (iroupe d'infirrnirtion sur les prisons r( irtrpp.'rrtl ittfi't nt,rri.ril ottt f.ttt{rlr'rnt r. )r'ttt irtrttrtir trrlttt'..rt-.rktire indsatscr i.rdskillige aktions- og arfr,'i,1,1'1'1r1rt.p1 I 1975 rrdkom Sttn,eiller et punir. Naissance de Ia prison, en un dersogelse som markerer en oget interesse for magtens disciplinerende etlbkter. Magtanalysen stir ogsi i centrum for hans nrste arbejde, forste del af Histoire de la sexualit, som udkom i Anc'lcn og trc'cljc del af vrrket r.rc'lkonr fbrst i 1t)8-1. I nrellcnrtitle n revurcle rede Fouc:rult pl:rncn tirr- projcktct, der oprinclcli* var trnkt sonr et v:erk i seks dele. I anden oq tredje clel frenrtr:ec'ler et nrere aktivt l-rancllende indrvid - cn aktor, sonr lnllngc nrcner. at Foucault satte r en alt firr skirrp prrcntes i sine tidlige.rrbe-jdcr. Michel Fouclrlt docle i Paris dcn 25.1uni

3 strtkllills pi arldre ilretriler cnd den ak:rdenriske. I rclllen sonr intelle'ktuel dc.ltoq han tlecl analvser oq kortrrtrentarer r clcrr ahninclelige santfunclsdebat, orr i rollen sonr aktivist var han ir.n.olvcrer i praktisk socirlt os pohtisk refbrnrerbej_ clc. Hvad cler hicltil er st{-it, inrplicerer at Foucatrlt k;rn forstlrs r-rcl fra tbrskelliee lrsenrider. I dette biclraq ligger nngclepunktcrne pa Irans unclersogelser af ma Jtens udovelse og funktion. l)et inclcbrrer en konccnrration orrkring Foucaults )nrellenrprerioden. dvs. boqcrne Srrrlcilft,r ct lttrrtir. \,li-r.rarrrc dc la ltrisort (1975) (overr':iqning og strao oq Hi-itorrc dt'la stxrr,rlit- I:La ttttlttrrtt dc s,tt,ttir (1976)(Viljen til'ide':seksualitete's rrisrorie r). Med clenne afsrr'snir-rs oq betoninq vil cle socioloeiske aspekter vcd Foucaults arbejcle blive fi-errhrvet. Afslutninssvis vil indflr'delsen tra hanr oq r-ic'lereuclviklinsen af harr.r inden firr vore dages socioloei blive berort. Men fbrst skal r-i kort stifie be kencltskab nred Fou caults ticllige arbej clcr. Asvlet og klinikken Histoirc dc la.fitlic,) l',i,qc tl,tssiqttc (.1961)(Galskabens l.rrstorie r klassicislrels epoke) skilcirer hvorclan de sale uclskilles sonr en s:r,rliq kltesori i forholcl til deti heteroqene lttasse af tiggere, \.aqabondcr. lose fiueltirrrrler. ro1,cre. krob_ iincer, svrklinse oq nranqe ancire. sonr hunclrede ar forinclen var genstand lor i>den store inclesprrringn i hospit:iler. tugthusc oe fbrbeclrinqshuse rtrndt onr i Europa. I sh-rtninscrt af det 18. irhundrec'lc fik darcnre cleres eqne insritutioner: asvlerne. Her krtnne galsk:rben r-rc-liorskes. Me.n tlert vidcnsk:rbelige altibiti()n begr:ensedes til observation og klassiflcerinq. l)er r-;rr.rlclri{_: tale orn di:rk>g nred galskabelrs repr:tsentilnter. Ifolee erngs historieskrivninrl trcrrisrar den fianske l:egc l)irrel sonl en stor lrurnarrist. I)et er h:rtn. cler t 1791betl'ier cle l:l'nkede cl:irer i hospit:rlet llic6tre. Foucault ser ciarliqt ttok cletitrc ].uendelse sonr ct atqorenc-le brucl oq en sejr for hunr:rnisrne og oplr-snirrg. En s;rcjan rolknin{r er ifb.lee hanr nrere ct trcltrvk for torn idealiserins. For clett d:tre. sonr I)inel bcfl-ier, rrrocjcr en fiihcci, der besrir i nye og anderledes lrnker. I)et cr lrorlrrative bedorrrrnelser og etikctteri'ger, sorn krrver crr nrodpr:estatron i fornr af bckrrrtencle selr-ankr:ler. Uden dette str{.inratrsercnde sanrtr.'kke firrblir-er nran asr,lets finge. psr.ki.t.i.,,.gr",. sig si_ ledes pi en nroralsk tntlceret qrunri. I)cn psr.kiatriske vicien er k.ordi'eret med nragten, hvis nr:il det er :lt korriqere og nornralisere ef?er clen rationelle fitrnufts rettesltor. I)et er en tbrnufi, cler finc.ler sirre gr:enser genlteln talen oq den praktiske trclskillelse af sirr nroc.lsrrning: r.:rnr-rcldet. I Nzi-s-sarrcc dc la Clittiquc ( lerr-j.11 1r\/irirAAcrr-r.lirl-rcf bcha'cller For-rcaulr cle' nredicinske praksis' udr.ikline i perioden 1760_lg10. I)et er en periode. i 128

4 hvilken e1r nv slaes blik. cien kliniskc observarion, svnligsor donrrncr, sorn tidlisere h.rr vrrrct r.rsvnlisc. 13acle kroppen (lir.et) oq cloclen blir.er genstanci for dette nve, forklrrrende blik. Svsclonrnre rolkes nu ikke llensere i relation ril det oncles rnetafvsik. nren i rel:rtion til en erflrringsbascret viden, cicr uclvikles, efterh:inden sonr obduktionspraksis blir-er :ihninclelig. Clennenr clenne inkorporcrine ai dodcn i clen n.redicinske t:enkning fbdtes ifblse Foucault en rry sl:rss Itredicir"r i tbrnr af en videnskab onr clet levende individ. I lobet af forbavsende kort tid etablercdcs en nv viclenskabelig c-liskurs (teori- os besrebssystertr) oq en anatonrisk-klinisk orclen. Fouclult pointerer visse bestcnrte tankenrodcller, nraqtrelationer oq praktikker sclni bvqgestene i dcnne tilbiivelsesproces: Ert rtredicinsk profession clefineret uci fra kortrpetencekriterier; en i:eqe r,rnderstottet ai en institr-rtior.r og nrecl nragt til at trlefle beslutninger; e1 ny relatiort trtellettr lltqe os p:rtient baseret pa bicle observ:rtiorr os fbrhor sanrt et klinisk bhk der bedonmrer og kalkr-rlerer, besrandigr pa jagt efter det patoloeiske. Fouc:rult tilcleler den r.ncciicinske videnskab en uhort r.igtre ro1le for huttranvidenskabernes ficnrvrkst. l)en thr rnonsterd:rnnende funktion for et:rbleritrqert af den rtrenneskelige eksistens sonr objekt tbr positiv viden. I)et er oqsa fra dcn rnedicinske r-idenskabs nve svri p:i livet og doden, at en batle {rundlegqende ttg generel :rntropoloui (nrenneskesr-n). konstitutiv for sanrtlige hll- Irt.trtviderrsk.rbcr. r'okser tl-enr.,menneskets dod< Lc-r Jftrr-s ci /c-s(--llo-ic-i (1966) (()rdene og tingene) er cn clvbtg:ientlc betrrqtr.ring over cle n.ronstre. sortr orclner ertarinqer clg torestillirlccr til et bestentt svstem af r.'iden, oq over hrorclan tbrskeilige monstre gir-er vor r,iden dens specifikke ben'drtirts. l)isse I]toltstrc kaldes t,ltistirrti (grcsk: r'iden). Foucault sraver disse ureflekterecle forudsrttninqer for viden frern. tra nriddelalcleren ou op til tllodertre tid. Frertrstillingen ornt:itter orrrraderne sprog. natllr oe ctkononti, og probler.natiseringen qrlcler den rn:rcle, hvorpa vor viclen herorn er blevet forlnet i ren:l-ss:lncen. i clen klrrssiske periode og i beqvndelsen af det 19.:rrhundrede. l)i dct titlspr-rnkt optr:rder clet rnodernc cltistimi, sonr ifirlee Foucault dels uclnrrrker sig ved, lr livet, sprouet oc arbejdet blivcr donrrner rned en egeu historicitet og clels ved. at det i-rr en nrarkant antropok>eisk basis. Mennesket bliver pr en trv nracle vidensf-eltets nricltpunkt. L)et er iia mennesket, tingenes orden udgar. Foucaults udgravning af den europriske videns grundlag forer ham frem til et standpunkt, son.r satter sporesmilstesn ved oplysningens vidensideal. For ham er viden historisk og kulturelt kontekstbundet - ikke universel. De' hi- 329

5 storiske bev:r:qelse pr:rgcs :rf diskontinuitet - rkkc rrf senerel kurrrulativitet. C)g trlenrleskets position oq bct\'(inilrq i clcnne sarrrrrenhcnll er iangtfra si afgorende, sclttr hutrlatlisrttcrt vi] hn'c-le. Faktr-rrn cr. slutter Fouc:rult, at mennesket er en oopfindelse< af sen dato; en ropfindelse< som under et ftemticligt epl_ stimi meget vel >... kan blive trclvisket som et anslgt te rnet r sandet ved havets bred.< (Foucault [1966] 197O:387 (ene. uctg.)). Les mots cf 1c-s c/ro-ic-i (()rclene og tingene) blev en stor salgssncces. oq Fou_ cault blev en bcrclrnt persolt. i dc,t r.ninclste r Frankrig. ljtvivlsclntt var denne popr-rlaritet en fblge lf tiert stortrtendc r'lebat. boqen q:n'anleclrinc til. Fork\,,ncielse' af,rrenneskets cioclr (berrrrrk par;rllelle, trl Frieclrrch Nietzsche os hans proklanration ai"(itrcls docl").et sublckt i prarentes oq et histt>rrcsvrr fbku_ seret pa strllktllrer oprorte nt:tltqe sintl. Boqel bar r.clerligcre yecl til clep s'kaldte struktr-rralisrtre-strid. clen skelsrttencle kanrp sonr Cllar-rcle L6r,i-Strauss (se kap' 18) 'ogle ar tidhqcre har.cle l:rst op til. St.ktrraliste're forsosrc. at kolntlre otll vecl bacle sporgsrtrulet orn nreninq oq clet nrcningsqrvende s'bjekt r,'ed at trckke lovbur-rclr-re strukturer frcrrr sor.n aiqorencle fbr nrenneskelig handlen. Hos Foucanlt er c.lct bcqrebet og s\.stelnct. cler pornteres, os pa sporgsrrr.'ilct.'r h'or':rr- har h.lclt.p'recl et tro p:r,,rr.nirrq.,,,n, svarer han: IJrudclet skete c-len clae. Levi-Strauss fbr sanrfurclets 'eclkourrne.nde os Lacan for clet tlber-iclstes Yeclkonrntencle viste os. :rt nnteninqcn,, rrnclsi,n'- ligi'is ikke r':rr :rtrdet eltt-l en overf.ladisk ettekt. et skin. er skunr 1.r:i or.erfladen, oq at clet solll i dvbet qcnnenrtr.l-nqte os. clet sonr eksisterecle fbr os crg opretholclt os i ticl og *'r. clet \-irr s\.stclrct (Fcl'c:iult, i Eribon 1991:336). Sel'u' onr Fouc:rult ikke betraetes sonr renc.lvrkct struktr.rralist. bler. hln rclentrfi_ ceret nrecl clenne lejr. I)et \.ar en,rrr:rndt:rlskri.u.nir.rgu. sonr han torsergte at konrrle udenorrr ved bl.a. at pr:ecisere sit prcljekt oq sin nrctocle. Udsagner i fokr_rs I L'arclftolo,qic drr s,tvttir (1969) (vidensarkrolor:i) ud'ikler Foucaulr en speciel metode: arkrologien med henblik pi diskurser. I)et dre'jer sis or.n en udforsk_ ning af det allerecle saqte p. clet cliskursir-e rrir..c:rr. n.krologien firrs'ger at de_ finere selve frerlrstillingen i eqenskab af praktikker. sonr er urclerkastet visse regler, dvs. historisk oq kultlrrelt qir-ne reqler sortr bestenrnc.r, hvilke frerrrstil_ linser der procluceres og p:r hvilken nlicre det sker. Ark:roloeiels prl'cre analvse-e'hed er uds:rqnet, cler betragtes sorr et ikke-recluc6rbart erenrent. Udsagnet er ifolce Foucault et oblekt blanclr andre. s()nr nrennesket procluce- 1-10

6 rer. allvencler, lorvandlcr eller bvtter r-rk. Hln er. solr ticlhgere na:vrtt. ikke ude efter en unclerliqqencle nrening (sanclhecl) elier for clen saqs skvld err forsrielse udledt af subjektets eqenskaber oq intentioner. Sul-rjektets placls er blevet overtaget af cle sanrnrensatte onrstclrclighec1er, sonr uiver plads fbr et talende subjekt. I)iskursen danner ogsa clet qennenrqriend(' tenla tor tiltrrdelsesforel:estrinsen L'ordrc drt distotrs (1971) (l)iskursens orclen).i)en er en sanrlllenlatnins af Foucaults arkroloqiske projekt nrecl en ciiskussion ai cle procedttrer ou 1'rrittcipper sonr requlerer. kontrollerer. organise rer oq tirrdeler cliskursenspreclnine og virkninter. Her ann'cles oesa projekter. sonr er unclerr,ejs, og Foucault ilttroclucerer genealoqien (oprrnclelsesanalvsen) sollr en angrc-bsr.inkel. dc'r kortrplcttt'rer rrk.t.. rlt tsiert. Det krrn nu vr\rre pa sin plads rt siinrlnent:rtte hcx-ecltra-kkene i Foucaults tic-llige produktion. Med den ark:roloqiske cliskurs:rnalvse tril:tgger har.r frenrvrksten af en positir.r'iden. sonr har nrennesket og det nrenrteskelige liv sotl sit prinrrre vidcnsob.lekt. (lenr"rcnr ob-jektir-eringen ai nrenncsket procluceres der en n\. r:rtion:rlitet onr clct nrenncskeliqe. sonr deretter reverseres nrod subjektet fbr :rt alklare gr:tl-iser og :rgteclkonure tbr.rndrirrq. Heriqennetrt skatres en nv og anderledes selvbevidsthed. og mennesket torandres sclrn subjekt. l)et er clenne subjektiveringsproces. Ft>ucault angiver som sit primrre 1e111x; r... historien orrr de torskellige nracler hvorpi nrennesker bhver sublekter i vor kultur< (Foucault. i Drevtis & Rabrnou- 1986:2t)8).I clenne sanrtnenhrtns er dc't vigtigt at notere sig, at betrebet sulr_jekt ben'der nrenneske. person, individ, nlen oqsa undersat. underkrrstet. uc'lsat for ([3eronius 1c)c)1:tt2). I)et er detr unclerkastelse, soni tblger ai at vrre udsat for en hrstorisk nv vic1en og dertil horende sociale praktikker. sonr iornrer clet nroclerne rrrenneske. Subjekt og viden frerrrstir dermed sonr de vrrkehq tunqe poster i Fouc:rults tidlige arbe,jder. Masten og dens bewdning er dog endnu ikke tonet frenr sottr den tredje konrponent i det trekantclranra - magt, viden, subjekt - s()rtt ttdgor clet gennenrgdende tenrrr i Foucaults arbelder i halr-fierdserr.re. I)et generaliserede frngsel Ved slutningen af clet 1lJ. arhunc{recle (i de skanclinaviske lande i nriclten af-det 1t). arhundrecle) incltraclte cler et strafleretli*t pcrspektivskitt. Sjrlen (sanrvittigheden) oc ikke kroppen blcv afitrlfj-elsens prinirre oblekt. Traditionen fra den store indesprrring i clet 17. arhunclrecle spillede naturligvis cn r-iqtiq rolle lbr den indesprrrende nr.orrlninq. sonl nu trdvikledes. En anden betvdningsfuld f:rktor var de klassiske stratlbteorier, sorlr fornruleredcs c>nrkritrg midten af det 1lJ. arhundrecle. Cesare Beccaria ( c)'{) og andre retsfilo- -131

7 sotter vendte sig rtrocl overlrrgtens vilkarlighed og bmtahtet oq efterlyste et straftes).stell, solll var rationelt i relation til de rnclrecle okonottriske, sociale ot politiskc forholcl i et sanrfunc'1, soln lnerc oq nrere clominerecles af et voksende borgerskab. I 1791 pr;esenterecle dcn er.rqelske filosofjeretny Benthanr srrr id6 on1 et p(lnoptikon eller >inspektionshusu. I)et r':rr er-r frngselsbygning opb.vgget rundt onr et iudrc tirn oq med err vclre rinq af celler, sortt alle kttnne overvaqes fra tarnet i rlidten. IJenthanr lancercde srt projekt \olri ctl Llltiversalnrodel fbr alle bvqninqer rtred :rktiviteter. der krcvede overl'ii{trittq: svgehuse, asyler. fattighuse. skoler. fibrikker osr-. Hrtns nroclel \-:lr ct \\'Jr p.l spor:qsn'rilet onr, hvr>rdan nrindretallet kllrlne overvaqe flertalle't, og hvorclan denne overvigninq kunne effektiviseres. si den overvagede altid kunne observeres oq clerfor nratte indrette sit lir.' trcl tra risikoen lor trar st>tn helst at kunne blive set. Men hvordan kunnc hngselsstraflen plr sa kort trd blive sa er-reriderrde og popul:er? Flvorclan kunne clcn tage over sonr et ensidiqt alternativ til den differentierede skala af krops- oq skanrstrafli:. sonr har.cle r.'rret anvctrdt i :irhundreder? I Sun,ciller ct ltrtttir. \,ri-t-talcc de ltt prisott (i975) (C)verv:igning oq str.rt) trrkker Foucar-rlt clen onrstrndighed frenr, sorl kan forklare lrngselsvrsenets hurtiee sejrstoe: Den sennemgribende disciplinerinssproces der udsor en uadskillelig del af det fremvoksende kapitalistiske samfund. Ifolge For"rcault er t?rnqselsstrafenrere end blot enluridisk fiihedsberovelse. l)en er ikke bare en strrt, rrren L)q\.r cn proces fbr lorandrine af indesprrrede individer. Strafhn er rkkc forst or-r tienrnrest en tilbagebetaling ai en forvoldt skacle. lnen sn:lrere en o\-cr\-;lqct f.onitense. sonr udgir fra individet, hans biocrafi og her:rf afledecle arsrrgssarrrnienh:rnge. Ir':rrksrtteiscn af stratlen er alts:i separeret fra lovovertr:edelsen sonr sacllr.r. Selv onr iengslet uclgor en del :rf en storrc retlig s:urlnrenhrnq. er c-let pa inclersider.r et svstenr, der bedorrrnler og behandler cle inclsatte eftcr nror;rlske nornrer. Pa vdersiden racler rettens svstenl, nlen inclen for lnurene hersker rlornrelrs svstell. I)ct cr et svstcnr, cler konstruerer en spccit-ik bioqratlsk enhec-l: clen krinrinellc sor-n kendetesnes vcd allehincle brister oe farlieheder. sonr repriesenterer en aft,'iqelse fr-a det n()rnra- 1e. Frngselsvrsenets frerrrr':ekst clanner en vdre ralilnre for Foucaults fienrstilling. Men det rnoderne f:engsel er blot en ekstrern r.r.ranifestatiorr af en nrere generel lbrvandlinssproces r r.let lrenrbrvdende kapitelistiske s:inrtuncl. l)er er tale on'r en altonrf:rtter-rcle disciplincr rrr:rqt, sonl ljennenrsr.rer hele den,sociale krop<. Denne nragt virker ikke b:rre b;rg frngselsrlrllrcne, tnen ogsi i nrilitrrets kasernegirde, i c'le rrve tibriksbr-gninqer, i skolestr.rerne og pi hospitaler* ne. Overalt fincler Foucault nve runrliqe indretninqer. i hvilke indrvrder skilles ud fra kollektivet og udsrttes fbr cliverse disciplinrre teknikker. Kendetesner-i-

8 de for clenne disciplinrre nr:lqt cr clet hierarkiske overblik, clen nortn:rliserende salktior-r oe intcgrationen af disse i fbrskellige eks:lntensproces\cr (cks.trrren i ben'dninqen ttticlersogeise oq provrlirlq). For-rcauit sarlrtrenliqler del rtye clisciplirrrre s.tnttuttdsfbntrlticlrl lllecl et generaliscret 6nqsel. Men han rluclerstreqer, lt c-lisciplineritlgetr ikke ken rec-luceres til blot en neqativ og treclbn'r1enile kr:ift. l)cn er i hojeste uracl procltrktiv. l)ep producerer ikke biot clen krinrinelle sonr en ttv ttretltleskervpc. llletl ()qs;l clen lvdige nrilitrrperson. c'len.rnvencielir-ie arbejcler og det c'r;rtirstrccle os skolecle barn. M:rlet for denne clisciplinrerc teknoloqi. ttrtltset clens institr-rtionelle fortlkripg. cr rrt fitnne tojelige kroppe: duelige inclivicier sotrl katr atlvencles. tbr.rrrdre' oq ttrlviklt'r. I sip historiske ticltstillipq rif clverr-;tqnitrq og str.if r.tclvikier Fouc;rr-rlt firr fitrste qar-rq tcptaet 11irqt/\'iclcll p:i en eksplicit trr:it1e. oq hritt ftlrbirlder cletrnc 1vc fbrlr fcrr overr':rqentle social kontr()l nrecl kapitaletts t'rpkotnst. l)isse tekpikker g;ir tbrucl firr c-lcr.r nroclerne k:rpitalisrne.vel forirrsleer clc ikke cier.rs opkoltst. 1te1 cle cr \':eserltliqe tortrclsrtninqer ttrr k:rpitrrlisnrer'ls stlcces. lllellcr Fonc:rult. Talen oltt konttet I Histoirc (l( Id :?xttoliti I: La yttlttrtti r/c -.,ttt,ir(1976) (Viljen til viderr: Seksttrilitetens historic 1) r'cncler For-rcault op og nccl p.rrr cletr tr:rclitttlnelle optattelse' at r-i siclel tlet 17.;rrhtrnclreclc l-r.rr bctundet os iel1 epclke. cler sptrrer konnet ir-rcle i cn trndertn'kkcnc'le t:ir-shecl.tvtrtirrtttcl 1.r:evcler hall, at r-i lever i etr ticl. cler k:rlikterrscrcs vctl erl firrllreliq cksplosion t talen olll oq orlrkrinq konnet. I det nrindsre siden det 1U. irhundrecle. hvor betolkninssprobletrret trcsvldte at blir-e problerrrrrtisk. er c'lcr uatl:rdeliqt blevet ucir.'iklet t'liskurser' solt krcciser 6r.1 clet ntenneskeliqe beqtr og clert kropsiiqe rlvdelse. l)et er clisk'rser. sotl bygqet' p.t rirlalr-se. st.rtistik. kl;rssificerine og specltrccritrq' ctr kyar-rtitatir- og k:rgsal trlclersogelse. s()nr kreclser orttkrinq kcltrtret. (lentreln clcnne an:rlvse li c-len seksuelle adf.r:rtl. c.lerts arsaqet- og virkninqer. incllccltes cl) (.p()ka rrred trt.rlliqc lil,lgtr'('lltrc. soril toklt'ct'cr lr.1 \ckstl.rlitcterr l1.l cl) cl)('- stiicncle tttacle. Ifblge For.rcault eksistcrcr cler l.ristorisk set to proceclttrer til lt a61ore sandheden onr konnet. Pa clcn enc sicle ct s:rnrtitnd. sclttr lt;rr skabt en,1,-i (ii)iiad (Kina, J:rp:rn. Inclien. Rorn rri.i1.). erl krtrliqhet.lsktrnst som prrsenterer en s:rnc1l-red ucl trrr selve nvclclsert. P:r tletr lrtcletl sicle en sticrttid.sc.r'lta1is, sotn clet't vestlige cir.ilisrrtirtn cr elle onr. Hel udtrvkkes srtrtclheden our kontret i et sproq baseret pri lttitgt/\'iclen. hr-is prinrrrrc vtring er bekerlclelsen. I)et er et salc-lhedsicleal. sonr g.rr rilbage til clen kristne ponitensc os skriftct nrcd de -r-l_3

9 hertilhorencle kral' ;rl detaljereclc inclronrnrelser rrf rtvdelscrnes brug. l)et er en ordep, s6nr kan lores tillnqe til c'let 13. irhr.rndrede. hvor Fotrcault lllenerj at,vi er bler.'et et i hc1 gr:ltl bekcttcletrcle s:it'tttirrliu (Fotlcault 1t)9'lb:6(r). 13ekendelsen har sclr,fblgeliq torarrclret sitt, siclen clen forlocl de ticllige boc-lshandlilqer og serllrenr en udviklinc irrden lor cie t llj. arl-rr.rntlrecles prdagogik og det '19. irlnrndrecles lrgeviclcnskrrb havnecle i en hclt antjetr sattttnenhrnq. Sanrtalepartneren \.tr ttclliecre frrrstcn, skolel:r:rererl ellcr Llgerl. ttlen kln tttt v:ere socialradgiveren. iitrtilicraclglveren e1ler ter:ipctlten eller for den saqs skvld en anclen protessionel raclsiver. clcr har til opgave at r''e-jlecle pl livets vanskelige r,c'j. Disciplinerins og reslrlerinc I de to sidst refererede vrrker trcder maqtsporqsmilet i forqrunden. Koncentrationen om magttemaet kalder Foucault magtanalytik L)er er ikke tale olll en tcori t'ller err kl.rr-l:eqqctttle.ttt.rlr re i clt r i. [rertt'tttt rctttitt{. ll)cl) ()l)l fitrhcr.'- ciclser som kan ligge til qrtrncl tor err nrere trclr-iklct ntitqtlllrrlvsc. Fotlcaltlt trrler orn Itio-rrt,t,qt,e11 nr:rqtn-pe sonl cr trrh'iklct stc'len tlet lt. rrrhultclrec-le og hvis Itqeste fr-rnktion,ikke er.tt uclsltrkke. rrrcn ir.rldst:tttclig at qcllnellltrlcnge livetu (Foucault 199-lb:1-l'l).l)et cr cn rnirqt. cler virker i to retntrtqcr: clels en clisciplinerinq af rntlir-iclet. clels en rcqr.rlerins.rt-befblkninqetr. Fottcrrnlt er ikke intcl'cs\(.rct i rrr.rgtctt' r.r.'.crt cllt'r nlilqtillrlr'lt.lvl'r('rl\ irlt('lltiottcr. tttctt :,i ttte{t't clesto mere i uclovelsen oq c'lens etfekter p;r cle trnclerktrec'les ttive:rtt. Han taler c'trttttikrt',-rtt{qr. dvs. elr lrrllqt roln frj ct \ocilrlt l-rvercl:rgspl.trl rettcs ttlod tuentlesker i dcrcs konkrcre.ittt,tti,rttcr. For at kontrrie pit sporet.ric'lenne nrilqt. sonr ttc-lor-es ttteti aclrtinistr:itive teknikker, fbr eksentpel gentrenr kontrol oq nornraliseritrq sti:rret'e ettcl qellllelll lor-stittccle principper og rctttqhedcr. er tlct nclclr-cncligt et befri siq tor visse ilclcroecle forcstillirrger. sonr loklliscrer lll:rgtel) inclen fbr stiltclls retiiqc st:cre. Vi bor gpcjg:r at reclgccre lnilgten vetl rrt rietlttccre ltl ttrlqt tirr 6t tletlorlren, tbr ekseltpcl borgcrkl.rssens herreclor.nn)c. oq i steclet tttrclcrsctqe hvordrrtr nlaqtnrekrrnisnrerrre t:rktisk r-irkcr og \.1 n()tcre slvel tlcrcs tilsigtetlc sottt tltilsigtede yirklilqcr. Maqtrcl.rtioncr cr rrklriq cnkle prtlektioltcr liklesserel:rtitlner eller polrtrske rclrrtioncr. Rel:rtiorrcnrc nrellcnr konnettc. rrrellctrt qelleratlollerllc. nrellenr incltirclte og tilth'ttere. rclrrtiorrer inclen fbr eksisterertclc ittstittttitltrer osr,. ntuliggor st:ltclts eksistens og fr.rnktion. Mcn tlc er ikke projcktiorrer af statcl)\ It)ilgt. Hvet't It.'tr.urk.rt rci.rri,rl)('l' Il.ll' 'ir cgt't Ill.lgtltl(rll\tcr ()q cl) rcl.rrir lllltol) o1111. Err r.'iqtiq clel rrf clenne trta.qtdrttll'tik er iclcntrtlcet'inqctr.riclctaljeredc rltagtrituelcr og iclentiflccrinqen ;rf disse rittrllers p1:rcls irtc'len tbr tlet stlciale felt -t-11

10 (Dre.vtus& Rabinos. 1986:110). Cienncnr sin ilnll\'se af tiensselsr'.esencts trerrrv:rkst oq taleli orn kolrnct icletttitlcercr- oe lokalisercr Fottcrrr-llt to celltrale rtragtritualcr (nraetprincipper): cler-r altseettcle or-en'aqttine (penoptiken) ou bekenclelsen.l)e udgor un'ir-lsonrto celitr:rle kotttponetttcr i dert sociale kontrol, sonr gellrenrsvrcr dert trroticrltc \-estligc sltlttfirnt-lscl:rntlelse. Et t gn u t tll a',qqc n d e k ntli Hvordan skal vi si forsti Foucaults magtbegreb? Det enkleste er at begynde med en neqativ definition. dvs. at forsoqe at prrcisere, hvad det ikke er- I)et er ikke en ressource eller en evne, som nogen besidder, det er ikke en besiddelse, som kan udbvttes. det er heller ikke ensbewdende med en institution eller en struktur, og magten har ingen specifik form eller lokalisering. Magt er heller ikke noget primart destruktivt og negativt (L)eleuze 1990:1()9-136; Brerrner 1991:679). Fotrc.rr.rlts ltlrrgt er srlrirere ensbetl'clcnde tned etr elentetrtlt:r kratt. sonr er prinr:er i torhold til socialc fortn.rtioner og rtrertllcst elt trundkorrrponent ienhvcr soci:rl rel:rticrn. Etthr-er reliticltr er clerlor elt lll..lgtrclation. nren nri s:i forstirs som ct ibent og tbr.rnclcrligt s1.til af krtftcr. For-rc:rr,rlt be{-rrebsliggor siledes ltl.rqten ttretl n'cleligc fi'sik:rlske ltl:rlclgier. og han taler orrsa olrr nagtens mikrojysik sonr bcnrevnclse tbr. hrrrrcllrr tlen virker (l)rer,tr.rs& Illrbinou' 19ti(r:11-t). Magten cller krafien har ikke noset srrliqt vfilseli. l)en er cn neutral evnc til.it ber-irke. p:rvirkc oq fbranclre. Magtetr er ligescltr kraften i sin k.rrlkter operrltioncl. ()e det cr tttek:rtrist.trertte oq virk- 1i1qer1e. llrqtcl) i urlovelsen. hans analvse cr rettet nro.l. l)ct t'r eti betortinq, sorrr flrr Ciilles l)eleuzc til irt trrle onr en rrl,.firttktiondlistlt('(l)cleuzc 1990:57; Brenner 199+). ])er er trc oriqin:rlc aspekter vec-l Foncirults nr.rgtbegrelr. sotrr bor fi-enrhrvcs.l)ct er forholdet mellem magt og institutioner. den gensidige athengighed mellem magt og viden satrtt synet pe subjektet i tbrhoid til magten. Sonr yi har set, :rfr.'iser Fotrcrrult t.urken olll. ilt nr.lqt cr irlentisk rttecl s;rccifikke institr.rti()ner. Hrrn nrener. Jt lr.rqtcn q.rr fi'r'trtl tbr instrtr-rticl)crlle. l)e rcprotlttcerer ltragtelt, nren proclucerer den ikkc. I Foucaults perspektiv er institutionerne operationelle instanser. sonr inteqrerer oq reproducerer eksisterende magtrelationer. Stritcn. trrnrilierr. rcliqionen. prodrrktioneri. trtrrrketlct osr'. ttclqor kotrcel)trirtiol)spunktcr. rler llrsolberer s:rnrortlner oq utlsprgllcl' ltlagt. Et allclet kentletcgn er clen gcnsitliqe.rtht'ngigheti nrellenr Ill:lgt oq,,'iclert. Her drejer clet sig onr clen uroclerne ticls virlcn. soni undcrsoger og betlotrrtttcr pa,i.rqt ettc'r sanrlheder). ()q hr-or tttettticskct sclv lrclqor.letttte r-i.lerls prirrl:ere oblekt. Processeri cr gener:itiv oq rcsulter-er i cn pcrnr:lr)cnt protluktion ei rn'c l:rndvinclinger oq inclsigter. sonr vcnclcs rrror'l tlet r-irlen.le str$ekt. I)et cr en r''iclett. sonr uophorliqt pcnrller niellern c ssc poler: llrcnnesket sortr baclc viclertsprol.t 5

11 cesselrsubjekt og objekt. L)et er en r-ic1en. sonr retres bade uclad oq inclac'i. en proces soul sitsttc'r i bev:egelse. berorer oq prrr..irker. viden er derfor en uadskillelig del af magten i betydningen: den kraft eller kapacitet at bevirke, som opererer mellem det sociale felts forskellige entiteter (individer, grupper, organisationer, sysremer osv.). Maet n{ 1:ic{s, inrplicerer oe forudsietter hinanderr. oq vi vil i eniir.er social relrrti<tn qenflncle en clvnanrisk vekselvirkninq ttrelletn tlisse tcl rispekter. Foucatrlts nrade at konceptualiscre og anskueligqore lttllgtett oq rlens virkninger p:t onrt:rtter oqse elt clirekte kritik af den liberale (htrrtrartistiske) tankctraditions fbrestillinq orrr et prftr socialt sr-rbjekt sanrt af nlarxisttretts forcstilline ollr :tltcl)tiske (ob-jektive) nrenneskelige interesser solll noget ekstet-rtt i firrholcl til rrr:rgtrel:rtionerne (Sau'ickr 1991:22). Mennesket forstiet sonr cr selvbeviclsr indivicl cr r Fotrc:rults tl-enrstillinq et sc-rci:rlt og kulturelt proclr.rkt. l)er eksisterer ikke l)oqct tolrlnr'r.r 'clur tirr niaqt/l-icielr-relationerne. inqen int'l- oq uclganqc rrl cn oprinticliq. nattrrliq ellcr sancl clirnen_ si.ir, hvorfra rrre"csket k.rrrrrer. oq so' tlct k:r' r-e'cle tilbeqe til. Fo'crrults llrrlqtfie'rsrilli'g aclskiller siq saledes tta cler rlagt. sorl 'or'r:rlt qest:rltes inclerl fbr tlen politrske teoris onrrrrc'lc. MeclJ:rne S:rtvickis (1991:20-21) h.1rlp kan denne skelnen n.clelisgores i ncclensraerrde opstilline: Den iuridisk-politiske model - nr:rqt bcsic'lclcs nl:lqt slronlltrer nerl <tppe fi:r en ccrrtrriliseret kilc'lc - nrilgt er prull:!.rt repres\rv Foucaults model - nraqt udor-es - ni:tlrt ltn:rlvseresoln cn stroltl ncc-letra - nlirgt c'r print:r.rt proclr-rkti."' Foucattlts lttlalr'se rii Irtaqtctr har Yt'ret ucls:rt for en onrf:rttcncle kritik (Hor, 1986; Fraser 19fJ9: McN:n' llrenner 199+). Et rrf nralene fbr clenne kritik er sporgslllltlet otrt tttotlst:tnclens nornlativc ltlotiv og praktiske rtruliqheder. Fouc:rults pcrspektiv nrccl betoninq rriuncierorcl-rinq og chsciplinering tendercr mocl at frenrstille s'bjcktet sorri rilr tbr cicrerrni'eret. filjeligt og p.rssir.isercr. Hvorfi>r og hvordan skal clennc nrininr.rle :rktor gore nioclst:rncl? Fra hvilkerr nornr:rtiv basis k:rn nroclst:rnd br-gees. hvis nrenneskelige rettiehcder oq qenc_ relle retsprincipperelatrveres oq redtrceres ttl kontrolnrekanisrrrer oq cliscipli_ n:ere teknikker: Foucault mener, at modstand altid findes, hvor maqt findes (Foucault 1976:117-30). Den har ingen plads udentor i forhold til magter. ()ssri'roclst:rtrdc'tt tlral tlettkes i tcrttrer.;,,i1[11,/1,-ii!. Moclstrrnc]en uc'lgores af fbrskcllirle hincjrinqer og t'ttoclvrrger. sonr nrirgten ellel kr:rficn rnodcr i sin beva:gelsc. L)et betvdcr, lnalogt nrecl lr nrlet ikke kan retluceres til et overorclner princi;r. at der ikke eksisterer en ntoclstancl nrecj stort M. :rt cler ikke flncles et bestenlt 336

12 oprors- eller revoltecenter, at der ikke findes 6n og sanlne form at stobe al nrodstand i. I stedet har vi, nlener Foucaulr. ljlanqe forskeliige slags r.noclstande: spontane, sanrordnede, isolerede, r.oldsomnre. eqennyttrqc, rrltruistiske, kompror-nisvilliue, uforsonlise osv. Men betvder det ikke, at ntasren indbefatter rnodstanden, ar llallt og dernred undertrvkkelse er uundgaelig? I)er findes jo rtreci Foucaults konceptualiserirtg af tnagt og Iloclstancl ingen ekstern position i forholci til rnasten, hvorfra nrodstanden kan rejse sig. l)enne kntiske inclvencling sc.r borr tra, at magt per se, hos Foucault, altid er relationel, oq at relatiotierne ikke pi forhind er asyrnntetriske og hierarkiske. l)en relationelle nragt kan ses sonr et strategisk spii, og udfaldet af dette sprl er aben, eftersonr nrastrelationerne er for:rnderiige, bevrgelige oe reciprokke. l)er findes hos Fouc:rult en distinktion nrellem trragt pcr -ic os de herredonrn.retilstande, sollr opstar hvor nragtreladoncrne fikseres i asvnrnretriske og hierarkiske donrinanstorhold (Beronius 1991:116). Disse tilstande er hos Foucault eksenrpler pi en vis lrlaqtkonstellation. Men de er ikke det sanrme sont nlaqt generelt. En anrydet syntese Sporqsrrr:ilet er. onr ikke Foucar-rlt selv i sine to sidste arbelder. Hi-iloirc (l( l(1 s$ttdlit( 2: I'usacc dc-s plai-ii rr' (198-{a)(Seksualitetens hisrone 2; Nvclelsens bmu) or Hi - stoirc dt' Ia sextraliti -J: Lc sotrci r/t'-.oi (198-lb)(Seksualitetens historie 3: ()r'risorsen fbr sig selv) ibner sit cliscrplinerende oq tolehqgorericle nraerperspcktiv os irrclronllller aktoren et storre spillcrurrr.l disse to arbejder. hr.or det enrpiriske nlateriale r-rdsores af seksr-ralitetens cliskurs i fornr af allehancle tekster tra det antikke (lrrkenlatrd oe ke.lserticletts Ronr. er c-let ikke clisciplin:tr kontrol os be kendelser. der clanner basis for frcrristillinsen. Foucatrlt pejler sig i steclet ir-rd pr dc tiir.illiqe rrr:rder. hvorpa nrr'nueskcr lorsoqer lt iorandre sig selr'. l)enne :rclfirrd knl'ttes san11rlenrccl en etik-orientcret nror:rlolrflrttelse. sotrr inclcbcrer lt:... irtdiviclet atlrttrscr clen clel eisir-l s.,'lr-. scln.r uc'lsor ollektet tor denne trtor:rlske ttcior-clsc. cleflncrer sin pc'rsition i forholcl tr1 clen forskrift. han fblger.bcstettitlet'iig tirr cn l.erteprt pracle at \'.rre p:t.sor1 sk;rl grlcle sctlr nrorllsk selvrerrliscrirrgl oq tbr rt q()rc clette..rrbc'jcler hrrrt ntecl sig selv-. stuclerer sig selr.. kontrollerer siq selr'. prover sig. fbrtretlrcr sig. fbrilnclrer sig (Fouc:rult 1 9fi(rc:29). l)et er ert ctik-orieltterct nr()rrrlopt:rttclse. sclrn Fouc:rult stillcl op rrrocl dcrr Ior'-oriertter-ecle tttor;rlopt:rttclse. h.rrr ticlligcre h.rr ophoklr siq veil. clvs. clerr sr-rciele kttrttrol og cle bekerrclclscssvstcnrcr sonr k:rn trrldr.iqes til un -juritrccret t-j 7

13 nlorel og sonr virker gellrenl reglllerellde oq kontrollerende instrtutroner. l)e1ne )bning nred oqet rarlcrllllr tbl ct rcflekterencle sub-jekt, sonr h:rndler pa basis af egne overr.cjelser, kan ses sonr en, i clet rtrindste clelr'is, nvorienteritlq. Mer-r sa1'rtidiq skal det r:nc'lerstreges. :rt cler ikke er tale o11l ell genoprettelse ri et subjekt r betl'dningen et lnenneske nred oprinclelige oq sattde eqenskaber eller for den sass skvlc'l cn uenopvrkkelse rrf universelle vrrdier. Indiviclet datiner oq forbeclrer siq selv i relation til de diskurser. sonl otttsir.'er og fvlder det sociale felt. Man kan selr'tblgelig ta-.r'rke siq. :rt Foucaults orietrterinq ntod selvdlnnende praktikker ganske enkelt er en clfekt ;rt-, at det antikke Grrkenlancl og kejsertider1s Ront savnede en social ir.rfrastrrrkturrrecl disciplin:er kontrol o5l requlerende bekendelsessystemer. Mod cn sac'lan indvenclins kan der inricllerticl anfores, at Foucault i sin siclste forehsningsserie og sine sidste seminarier anryder en syntese af forskellige mider, hvorpi mennesker bliver subjekter. Temaet for disse sidste udhgninger var selvdannelse og >magtudsvelsens rationalitet( (Martin m.fl. 1988; Gordon 1,991:1,-49).I disse forehsninger udforsker han nemlig den sociale sryrine pi forskellige samfundsmrssige niveauer: omsorgen for og dannelsen af sig selv, de intime interpersonelle relationer, forbindelserne mellem institutionerne og samfundet samt forhold med relevans for den politiske ma its udovelse. Han bevieger siq ir"rclen for fbrskellige epoker: antikken og den trdlige kristenhcds periode. Europa i det 17. arhundrecle. clet 18. arrhundrede nred liberalisnrens trenrvrkst og det sene 2(). irhundrede med dets rtr'liberale tankesods. Foucault udla-ser et karakteristisk trek ved styringspr:rktikkens udr.rkling i den r.'estlice verdetr. l)er er en st:r-'rk rendens ril politisk hegernoni i forn'r af resulerins :rf alt og :rlle. I den nroclerne veltir:rdsstat nlcd etr sanktionsbaseret kontrol af sociale trusler og en nlodellerine :.rf onskr':ercliee individuelle livsbaner. sont sprecles vi:r nr:rssernedierne, lober historisk fbrskelhge tirrnrer fbr subjekttilbhvelse salllltten. L)et er en sryrine. sonr tilsister bacle totahsering og individualisering. I)et er. kan nlan sige. en st,vrinqsforr.ncl sonr i-ir os trl at forr.'eks1e nortnalitetens klrdebon nred indiviciuel fril'rec1. Genealogi eller det nuvrrendes historie Nlir Foucault i halvf erdserne koncerltrerer sine utrdersogelser onr lnallten og dens udovelse. forer det ogsa til et skilt i rtretode. Han opgiver ikke arkeologit;n. ltren genealogien fir nu et tvdeligt fortrin. l)er er tale ot-n en analyseftlrrn, sonl tager fat pi t:rnonlelterltcs slrgtskab. pa deres herkonrst og forvandling, i nrodsrtning til traditionel historie sonr forst og trentnrest er ude efter en begvndelse, en identitet. en rirsas os en udvikline. Det er heller ikke skjulte be- 338

14 tydninger os uudtalte hensigter, der interesserer genealogien, men kraftrelationen som kommer til udtryk i lorskellige historiske situationer. I Foucaults aft:rpnine er senealosien et cle-psvkolosiseret perspcktir,.. Psykologiske llotiver er alclrig en kride til historiske l.rrndelser. nlen sn:irere et resultat af )sglxgs*i.. uden strategeru (l)revtus & l{abinon, 1986:109). For selrcalosen eksisterer der ikke noset subjekt. indir.icl-relt eller kollektivt, sonr tr:rder incl pi den historiske scene os srttter den i bevrgelse. Subje'kterne dukker op pli et afqr:ensc.t felt, hvor de meclvirker i et netr.:rrk af d'u'nanriske nrastrelationer. I)e spiller deres roller, oe det er i denne lunktion cle interesserer ger.re:rlogen. I forhold til arkrologien fremstir genealogien som en mere tolkende metode. Ifolge Beronius (1991:60) tilhorer genealogien samme stamtre sonr hermeneutikken, men den forkaster fokuseringen pi et tolkningsarbejde, sonr soger efter en dybere mening og en afgorende sandhed. Dreyfirs os llabino\,v (1986) kalder den tbr en tolkcndc dnttll,sill hinsides strukturalisnre oq irernieneutik. Flvvbjere (199'{:95) anvender termen dctltilrcrhry for at betone originaliteten, og han pointerer. :rt der er t:rle onr en nretode. sonr ortrfatter bide tolkning (forst:ielse rndefra) oq historisk analvse (forklarins r,rclefra). ofoucault-eftekteno Foucaults vrrk har haft oe har stacliq en stor indtlvdelse. Pri visse onrracler er den sikaldte Fouc;rult-etlekt n:ernrest overvrlclencle. l)sr-ki:rtriens og medicinens soci:rihistoric. det tnoderne sanrfunds sociale kontrol. clen sociale konstruktion af identiteter. seksu:rlitetens historie, nraqtens udol'else oq efgkter er eksemplcr p:i otrtr:rcler og terriaer. hvor inqen dl'bteatende frentstilling kontnrer udetr onr navlret Fouclult. Her kan vi ogsi tilfoje den nvvakte interesse for kroppen inden for clct, der lidt vagt kaldes posrnroclerne socioloci (kap.26). Det er en problernatiserinq. sonr i hoj srad qar tilbage til Foucaults studier i bio-nrasten os str.tteqien at skabc fqelige kroppc (Turner 1t)91 :1-35).Vi ser ogse en nv interesse for Foucaults arbejcler og historiske ntetode blandt historikere (Goldstein 199.1) oq torsoq pa at inkorpere en,eflektiv l.ristorien i historisk socioloei (Dean 199-+). Foucatrlts indtlvdelse kan endviclere spores inden for det, Srvidler og Arditi (1991) kalder den nve videnssociologi, og som betoner institutionernes vidensproduktion snarere end viden i relation til individers lokalisering og interesse. I sine sene forehsninger og tekster problentatiserer Foucault clen srrlige 'styringsmentalitet', sonl er baseret pi en clistanceret indirekte n'ragtudovelse. Det har givet anledning til adskillise analvser aidet nroderne samfunds lnagtformer ou polrtiske rationalitet (Barrl., C)sborne & Rose 1996; Gane & Johnsorr 199.j; Moss 1998) 139

15 Til trods for at Foucaults verden er nrandscentreret. har hans arbejder haft stor berr,dnins for ferninistisk reoridarrnelse. Ifolge Sawrcki (1991; 1994) beror det p;i, at bade feminismen (se kap. 29) og Foucaulr h:ir srrcbt efter at obefriu rrasten fra den politiske teoris traditit'xrclle konceptualiserinqer. Hans arbejcler frenrstir der{or for ntange soln et alternativ til liberale oq rtr:rrxistiske frieorelsesteorier. Det eelder isrr de tburinister, sonr afr,'iser et konsbegreb (gender) baseret pi essentielle kategorier onr natrlrqivne (sande) eqenskaber, og sonl ikke tror pi tanken olr et universelt elobalt sosterskab. baserer pi en enhedsprrget kvindeliq karakter. Vist findes der oesii fbnrinister, som r-r berydelir:t mere afvisende, og sonr nlener at han star for en skadelie indflydelse. Det er en kritik, som fokuserer pa den pastaede rel:rtivisnie. nihilisrne oe pessimisnre hos Foucault (Hartsock 1990; Fraser 19f19), os den shltrer sie dernred til en kritrk, som er forntuleret uden fbr fenrinisrnen.,foucault-eftekter.ru er oqsa r.nrrkbar i de skandinaviske lande. I Sverise er det forst os fremnrest socioloserne Mars Beronius (19f16; 1991: 1994) oe Mats Franz6n (1992), tran kontnrer til at t.enke p:i. Beronius'arbejder on'rfatter bl.a. en eksploration af nragtbeqrcbet. et forsoq pa at inteerere qenealogien rned en tolkende socioloeisk ansats oq en tillenrpnins af cienne angrebsnr:ide pii de so_ ciaie undersogelsers historie. I Franz6ns nronogr:rfi appliceres Foucaults undersoqelser af den disciplinrre ntlqt sont et teoretisk vrrktoj for :rnalr,sen ai en rckke bolickvartercr i Stockhohn i nrelle'nkriqstit'len. I denne folkeliee bvkultur problentatiserer forfattererr bl.a. det sctciale rurtr. befolkningen. instirr_rtioner som skole og arbejclslir. sarnt alkoholvanerne oq ordensproblenret. I l)annr:rrk har Lars-Henrik Schnridt (1931) anvenc]t Foucaulrs nraqr- og diskursbegreb tii at unclersoqe politikkens os ldfierdsviclenskabernesociale diskurs. Ilent Flvvbjerg har rtncler titlen Rrrriori ditt't o,g ntd,qt I-ll (199+) prftrsenterer en riclhgning aic'let konkretes vrc'lcnskab. hr.or han i anden c-lel trenrlleeqer en herpi baseret casesrudv r plar-r1:eunine, politik oq rloclerniter nrccl henblik pd inr_ plcnrenterinsen af et niiljilfbrbedrinqsproqranr i A;rltrors. l)et er er nleset onlfattencle arbejde. hvori Flvvbjerq bl..r. tillerlpcr For-rc:rults koncept on en relationel.lokrrl oe qenrtetngribencle nr:rgt pa e n konkret politisk rclliscnngsproces. I Norge har retssctciologen Thc-rnras Mrrthicsen (1985) lnr.enclt ciet panoptiske tenra i si'r aralvse ainreclier oq k.rrtrol i clet rrroderre senrfirnil. o'erstaencle ckse'rpler ir)t'cler roget af t-ler sprncl'iclcre og ge"cllrtrrnrrninr-lskrrrft. sorn uclnrrrker,foucriult-effektcnu. En effekt. cler er r_rr1_ sprlutqct iif-. :rt clt nrrrnr'l rrrecl ct us:r'r-lvenlig nr.'sqcrriqt rtrl sk:rrpt blik gjorcle llroclstend tllocl sitt ticls tenkerrunlrer oq beqvnilte :rt kryclse qr13pser. Eller nliske r'lct v'ar sriclan. at cler i nogle irrtier i Fr:rnkrig ltetop eksistcrecle cie sarrrlllensatte onrst:r:llcliqltecicr. sttttt q:n' pl:rcls firr et [revreueligt sut-r-jckt i q61scl:rndet nrcllenr r-isse t:rnkcsvstenrcr og r.issc cliskursir.e pr.rktikker. 110

16 --= : NoclEnEGRESEr{ ARrceoloct - en historisk uc'ltorskningsnretocle indrettet p:i diskursers udsagn oe fienrstillinqsnietoder (praktikker). hvis prinrcre opsave er at frilcgue tlc clisktrrsive resler, sonr konstituercr fbrskcllige torskninssfelter. Bto-tracr - en nraqttvpl'son) er r-rch'iklet siclen c'iet lt.irhundrecle og sorr.r virker gennenl disciplincrins af rnclivider oq resulerine af befolkrringen. I)tsxuRs - ahnincleligvis tirrklaret sonr cn ureguleret sanrtaleproceclureu, nrcr.r her onrfatter begrebet krder ;ri uclsagn. institutionaliserecle frenrstillineesprocedttrcr (praktikker) s:rnrt cle historrsk oq kulturelt gil'ne reqler, sonr stvrcr sarntaieprocccltrrens inclholcl og firrrrr. Eptsrpvp - stnrktrlreret viclcnsfelt eller cie ureflekterede firruclsrtninger, cle iristoriske og kulturellc nlolrstre. sonr afqor hvacl der trnkes, oq hvacl cler lader siq tenke i fbrskelligc pcriocler. GENealoct - historisk uclf<rrskningslnetocle indrettet p:i rtdrkning oq r-rclclraqninq af nrastrel:rtioner nred henblik pa rrt skabe en basis fbr kritik:rf nutidise f:rnonrener. MRcraNarvrtK - clc'n incluktive :lnsats til ell nrerc r-rclviklct nrrrgtanalvse. sonr anvencles for :rt trclforske bio-nrrrqten. PnNoprtx - en altseencle overvlgningsiorrn solti g:lr tilbage til Jeretriv l3enthanrs icle olr et oinspcktiorrshusu, hvor nran fra et nricltpr.rnkt kan se og kontrollere, l-rvacl cler tbreq:rr rtrnclt onrkring. PnarttxrEn - reqelst-''retle h:urcllinger. fl'enrqengsnr:rcler. procedurer. nretocicr ()\\'.\ol)).l.t'kkcr.li.kttt'r,'t'. nrcr) ()qs,l irrstitrrri,,rrer'()l-l \\'st('nl('r. Err di..arri.iil ltroktik kan fx r':ere sanrtundsr-iclcnskabens specitrkke trenrganqsnracle at trclvik- 1e oe reproducere vic'len o1r ct r-iclenstelt pii (t-r arbe.jdslosl-recl). En ikkc-diskur- 5i1, praktik kan nroc'lsv:rren okononrisk kon junkturfbrandrinq clq teknologisk itrnov:rtion. En ikke-clskulsir' pr:rktik cr i Fotrcrrtrlts episterrroloei et socialt flenonren, sonr onrsluttcs og fbrvantlles af cliskursrvc pr:iktikker: l)en ikke-drskttrsive praktik skal tlertor ikkc scs sonr crl baggnrnclsf.rktor, sonr tirr.rlr.rger ellcr clctcrnrinerer clisse praktikker'. 341