KAPITEL. -1.f.\1 a r.q d t'(,t lt (1 J,i r y i rr t,rt. lndlednine

Transkript

1 KAPITEL PIERRE BOURDIEU -1.f.\1 a r.q d t'(,t lt (1 J,i r y i rr t,rt lndlednine ierre Bourdieu er nr:iske rlcst kendt og respekterct for sine forsog pa at konrbinere el) teorcrisk beqrebslrcivikling nrecl indgliende urclersogelser. Lige sider slutni'ger "rrrpi.irk. ai 195()'cr,e har fra'ih:erdrst *,-r_ lbrsket sallflndsotlrracle etter sanrfirnclsonrracle. nrecl cn sj:elclo-r fbrclo'rsfrihed 'vacl arsar 'alc ai'eroder oq 'alq ai tbrsk'i.qsob.lcki. S''r fii andre sa'- firncistorskcre konrbirrer-er IJourdier_r ch-btgaencle kvllit;rtir.c. inrervrervs nred :t.ttiitik os \rlrvr'\'-nrctotiik. r.rrrrtr,liq,'t',aj.,t lr.rrr ciicrlr rt.r og k,,rrst.utt scl\. forsoger :rr biclr.rgc nretl crr retreksn- atrrtuclc ril de fbrskrlner,.,;to.r.., sonl ta_ ges i []rug. Errrpirisk sprncler hlns trnclersogelser bl.a. over f,rlgende onrracler: qilternlalsstr:rtcgicr. qaveokonc-rrrii, ticl. runr. fbtografi. rrir.rseunrsbesog, nrusik, filn. spisevaner. r.notle, bolginclrenring. skole. universitet. skonlirteratrlr. staten. billeclkunst' sport, politik. sprog. religior, r'r:rssernedier. kon. kiasser.q - liste, kunne gores enrinu llr:rrqcrc. Bor-rrdieus r''clcrst onltattendc torfartersk.rb k.rn intldeks i fire blokke. Hrvedfbrrlralet llled dette krrpritel er at beskrivc' clisse tlrc onrracler og sa'itrcliq vise, Itvordarl cle ccntrale begrcbel i llotrrcleus socioloqi cr r-clkset frenr.lj.urtlieus biclr:rg til den rnoderne s:utrfirnclsfirr-skninq bestar nentlic ikke lf en soci_ al tcori i e{-ie'tlie fbrstalid. rrc. s':lrere rf et beqrebsapparrt, r.r,,, 1.,.r., bestarr_ diet afbrover i sine ertrpiriske unciersogelser. Losrevet fl-a cleres fcrrskninssnr:es_ sige satrlttlenhrtlg qiver teorcttskc berlreber rngcrr nrcrring, lr:tvcler Bor-rrclier-r selv' Lacl os dcrlbr firrsoge at relltere begreberne til cie forsknrngsonrrader, hvor de er uclviklet..112

2 PIERI{E BOURI)IEU Bourclicu er fitdt i 193() i cn p1.rg nleisk lanclsbv i clistriktet Ili':rrn i det svdr.'estlige Frankriq. F:rdcrcn \-ilr posttj elt esterrrar r cl, c-rrr l)i erre IJ o u rtli e u vokscde op i snr:l k:rr. I bcevndclscn :ri 1950'erne flr.tredc hln til l)lris fbr at stlrdcre ved den prestiucfilcitc Ecolc Nonnele Superieurc i rue d'uhn. hvor Iran tos sl5x111syl i fllosofl.l 1956 kortr llourcjieu til Alrrerrct sont \.:tr_ nepliqtiq i c-len fianske h;tr-. Eficr rnilrtrrtjedcstclt flk ]tlrt nrlrlighcd tirr rt Lrclfbrc :rntrop-rologi\kc srudier li L.cr berfblket k:rbvlernc oq de volclsornnrc orlstmkturer-in qsproccsrcr-. sorn Algcrict qcnncnrgik p.r sin vg rnocl selv strtrrcliehcd. I beqvncle lscn :ri 1,J(r{ r'cr, nc vcntlre IJoLrlrlicu tilbase ril Fr..urk_ riq. H.r:t f.lt.rrrt'.lc.i* rrrcrr'():l tn(.rc li..l filosoficn og r-lik vi:r.rntr-opoioqien over- til sociologisk tirlsknirrs. I 1()6-l blev h:rrr ibrskrrinqslerl.'r vc.l Ec,rlr cle's l-lautcs Etuclei crr Scicnccs Soci.rlcs og s:rnrtitlig lcclcr ritlct nr'rtrrtctle (lentrc. tlc socioloqic curopcennc. J I 975 qrlur c'll:r gdc h.rn ri c.lssk ri f tet..l i,rr,-r dt la rt'tltcrjtt, r'll -iirclir,.i..oci,t/t,... I I glj l blcr' ljoulclicu udnn'nt trl proicssor i rociokrr-li vcd (lolligc rle Fmnce sonr l{;n'rnonrl Arons eficrfb]qcr. ] I 98{ )'erlc oq 9{ )'erne l-r.rr ]tltn lortslrt srnc enrprriske sociologiskc unclerso_ grlscr. s:rnrtidiq rnetl rrt h:rn hrrr cleltailr't l))('{ct.rkf tr t I,lctt ll'.rrtrkc,,{ crr ropii5le' poliriskc cirb.rr onr bl.:r. Lrlisl-rctl. soci:rl Lintlcr-rn-kkelsc og rl.libcr.rlisrnc. Det fremntede og det n:ere I)et torste forskrlinqsc>tttracle bestlr :rf det. r'nrrn krrn kalcle llc>trrclieus etnoqrafiske studier - spccielt hrrns trnclersoqclser aik.rbr..lerne i clet norcllige Algeriet oc hans analvser af qiftcrnt:ilsstrategter blanc.lt tr<tntlerne i B6arn. IJourdietrs egen Irjcrrrcqrr..S1,rrrIoLrA kattrtdl Bor:rclieu ophoidt siq ialecrict i 1957-(r( ) og inds:unlccle her et ontflltrcltcle elnpirisk ltrateriale onr berbcrfirlket kabr,lerlle ()g clercs rtroclc nrecl koloni_ lllagt.'il Frankrie. Han atlalvserccle clc krbvlske bonclers t.rnkenl.rcie og verc'lenssvrr oq t1if ip1..1e i tlcnnc pcrioclc bl.a. bcqrebet svrrrbolskapital tii at be- 11.1

3 skrive det, der syntes at v.erc den r-igti{rste ai:r1le ressourcer i den k:rbvlske ver_ den: :ere eller rresirtlelse. I disse analvser tircler nran oprindclsen til det. der senere skulle blive en central tese i hele llor-rrdieus tbrfitterskab: kanrpen olll anerkendelse udgor en helt funclarnental (nriske clen nresr firndanrentale) dilre11- sion i tlrenneskeliqt salttv:er. Aren eksisterer kun i kratt af sit rr,os kun i clen udstrrkning, rnedlenrrtrerne i en qruppe cr enige onr. at vrsse specifikke egcn_ skaber eller handlinser er.trefulde. Svrrrbolsk kapital krrn vrre en hl.ilkor sorl helst fbrnr for egenskab eller handlins. sonl nredlenrnrerne i en grllppe tilskriver positiv v:ercli.vecl hjrlp af begreber s"rbolsk krpital forsoqcr Bourclieu ar oplose grlt:nsell nrellent okonorrri og ikke-okononri. nrellenr inreresse og r-rteressefrihecl. I kabvlernes svstenr af g:rr-er og qenqe\.er. ucifbrclringcr og s\-:rr pa udfordringer, foreslaede :eqteskaber oq inclq;recle rqteskabcr - lirnonrener, sor.n ikke ulnidcielbart forekotlnter at \-rre 'okonor.niskeu- inclleser l]ourclicu et komplekst interessc'spil, der handler onr irt rrraksinrere cle ipyolyerecle aqenters svnrbolske kapital. l)et var under opholdet i Aleeriet. at fllosotfen Ilourclieu ifblge eget udsasn lbrvandledes til deti seir-ltrtc etnoloq/anrropoloe ljotrrclieu. l{esultaterle rif cle enipiriske undersoqelser bler. otfentlisstort i 195()'ernc oq (r()'erne(bl.a. Sor.io_ losic dc l'al.qcric (Alqcriets socioloer) 19.;8). nrerl rvpisk for ljourclier:s arbejclsnretode er.at han isit senere fbrf;rtterskab qrnsprl slns cr r.endt rilbage til disse studier i et kontinuerlist firrsoq pa rrt viclereudr.ikle det begrebsapparat, sont han lrer gruncllarrde. Saledes br-gger borrcn Lc.rcrr-r pratitltrt: (l)en praktiske s:i1s) (19U0)- ntaske llourclieus \'lsriqsrc boq trl dato - for store cleles r.ec-lkortrnrencle pi rn:rteriale fra Aieerie t. Forst oq fl-enrtnest reprftrseltterer Lc.icrr-,. pratiqttc tt-t-rtd,_ lerti d Bourcii eus c'rpqor nred tlen rllr tropoloqiskc stru ktur:rlisnre. Bctqen er crt sl:rqs fbrskninqsnirssig scl,,-trrografr, Itr-or Boprclicu gcppetl a'alvser oq re-a'alvser af bl.a. k.rbr'lskc f:urrilieruo'stre tre'ilrqger si' pr:rkdkteori so' et rrlterrlti' rrl L6i-i-Str.i'\s'rl'tropoloer (sc k.rp. 1g). 1)lafrfi-sft -irlr-s IJesrebet praktisk sans st:lr l.relt ce'tralt i dc''e teoriudr-ikli'g. Praktisk sa.s er et erhvervet svstcnr aihandlin{rskenrrrer. prrferencer ()g princrpper ior, hvor_ dan verden skal enskues oe opdclr's. Praktisk srlns cr en veren_r_r.erclerr hinsr_ des reflcksiorl oq loqisk korttrol. en intentionslos intentronalitet cler konstituerer l'erdelt sol'tt tltetl'ittqsh'lclt clg ber-irker. rlt ilgcnternc reaqerer sp()lt.lllt rigtict ucjen at bel.rove :ir rnalr-sere sittrationen oq trel-iclst r,:elqc r.nellenr tbrskelliqe handlirrqs:rltcrtrativcr. I Lr' -rr'l-t ]tiltitlut' (19u0) etablerer []otrrc-lictr bccrebet praktisk srrris vecl h3lr:lp rrf bl..r. fblsencie to ekserrrplcr: For clet tbrste tlisktrterer hrrn f:rnonrerret,perallelt lletter-kusine-gifternrrilo (en ttrancl clcr eifter sig niec'l sin tjrrbrors clattcr) i klbr.lverclc.nen.alle tje struk_ 341

4 tr-rralistiske :rntropolouer, sollr gellnenr ticlerne har beskrevct parallelie f?etterkusille-gifterntil sotn clett clonrinerende :eqtesk:rbsfornr r bl.a. nordafrikanske berbersanrfuncl, har itolge llourc'lieu taqet tq1. l)arallelle Letter-kr-rsine-rrlliapcer er nenrlis ikke clen alnrinc'leliqste cifrerrri:rlsrype - i r.irkeliehec.len folger kun 1-6%t af rstcskabernc detttre nrodel - nren det er clen otficiclt sanktionerede gifternralsrype. Parallelr f:etter-kusine-sifternr:il er ifblse llourclieu en nrvrisk_ rituc'i, patriarkalsk repriesentation. sonl naivc irlltropologer har acceprerer soll hovedreslen i den kabvlske fanriliestruktur.,4,steskabs:rlliancerne styres ikke af reqler. de torrlles gel)neltt strategier, hvor rrrecl- oq nroclspillerne tr.rnscrcr so11l t;.-nkencle og h:rndlencle aqenter. l)isse:iqenter tirnqerer ud fr-l clerc,s praktrske sans' deres erhvervede pr:efi:rcrrcer orl handlurgsprincrpper, ulider irerrsvntagel til de involveredc firtttliers rnteresser. rlraqrposrtion, tidligerc rndgaede oe planl:rqte tqteskabsalhancer - :rlt srrnrrnen i et streteqrsk sprrl onr &.re, sonr er lan{-jt rlrere korlrplekst etrcl traditionelle lntropologrske bcskrivclser her villet erkelde. Forholclet nrellern rcqler oq praktrsk sans kan sarnnrenlignes nred fbrholclet rlrcilent pi den ene side et llncikort (nprsk er rlreset ufulclstrnc'ligr sidalt, n:erlllest en kortskirse) og pa den anclcr.r side lokalkendskab. ct s\.stenr for bedonrnrelsc af rctning og afit:rncl. intllejret i aqelttens krop. Ar hlevde. :lt prak_ sis styres af reqler, er det s:r"rle sorl at postulere, er vrje, der er rode pa kortet, ossa lla vlerc ntalet rode ucle i det r-irkeliee lanclskab. F;rnontenet regler er ell teoretisk skriveborclskonstruktion. sonr fbrskcrel ikke sk.rl tvipge lecl over clc handlin{5- oq pcrccpri,)u\lllonstrc. l.rarr/hr-rr.r lrlener :rt se hos sine stu_ dieobjekter. Et anclet ekserlipel, sorri IJourciiell rlirvner. n:rr h:rn beskrir-cr sin praktikteori sotll et altcrlt:rtiv til strukttrr:rlisnren, er hentet fi:r haris unclersoqelser aieifterlrralsstr:rteeier blutdt bonder ilje.rrn iclet svclr-estlise Frankriu (C/liltat ct corrditittrr ld),sdtutc (Clolibat os boncierncs r-ilk:rr) 1962). Bourclietrs tilblqeven_ cle n, efter arerte i Aiqerict. til cler siu1f11lcl. ltlp sclr. r,lr lrkset op i, frk hartr til krrtisk at analr.sere sin cgen forskerrolle. l)en arrtrop.rologiske struktur:rlisnrc bvgger ifolee hant p:r forestillinqcn oni c-len nclefi-akornnrenc-le. neutralt observerencle tirrsker, cler afd:ekkcr nlonstre. sonr ingerr rrndre k:rn se. Antropologcrr rcgistrerer clc krcfter. sollt opcrerer bag o1t r\.qgelt p:r cle r1e11esker. han,/htip stltclerer. og tilcleler sitte cgtte rrroclellc'r. diaqrlrrrnrcr og skcrrr:rer fbrstepriorrtet. I)et r.-ar en rolle. llotrrc'lie tt. cler selv deh'is kcncltc livet i ljearn,inclcfra". ikke kttnne :rcceptere. ()csa Iter q.iv Iian sig til at annlvsere bonclerncs livsstrategicr sonr uc'ltr1'k for cleres praktiske srrns. hverclrrgsnrlt:ssiqe clisposirioner _ en salrs solrl ofte ttdetl :lt r':tre blel'ct vcrbaliseret h.rr inclle.lrct sig i aqerrternes krop. Ou han kunne konstatere. at boncler-nes giftcrrn:rlsnr()lrster firlqte sin cgcrr firrun_ 315

5 clerlige loeik (en oikke-losisk loq1k"), sorr var neqer s\.rur ilr indtanqe vecl hjrlp af torskninsens teoretiske loeik. Ifolce llourclier.r har forskernc oltc en tclrdens til at qlonnre clel enorlre afstand, der er mellcnr kropsligoort viden (praktisk s:rns) oq den forsknings_ lrl:essige rekonstruktion af cler.rne vrcien. Bourdieus blrclskab cr her: 1) at praktisk loeik indfirrtges ved h.j:elp :rf fbrsknrnqsinstrunrenrcr. cler onrskriver os til dels oploser dertne logik. sarnt 2) at retleksivirer i fbrskninqen in.lebcrcr, lt vi bor rettc opntrrksotnhetle' 'rocl r.-ore,objekti'cringsinstrulltreltter((katr,go_ riserinqer. statistiske bereqnitiqer. niodeller) oq inreressere os fcrr. hr.ilke effekter c'le har pa clen praktiske logtk. ',-i sttrderer. I)raktisk sans er kr-rp lrslig firr clell, cler selt'rtttcstreru cletrnr'r'ir-len. oq c1e'rr. cler nrestrer den. er ikke noclvendiql'i5 i stand til selv at ob-jektivere sin l'iden. rlvs. qore den tilg.eneclie for forskning. Her ltar derr tradrtionellc strtrkturllisnre srr thret.rrlcr er nrerodoloelsk bmd nrcd inf?rrnrantens fbrsteh.rntisr-itlcn og pressct sirre sl:r,qtskabsreglc.r ned over aqenterlles hverclagsvirkeltehec'i. Hvacl stnrkturalisnten inridlerticl ltar fbrsonrt. er ifblce Bourdieu at objektrr-ere selr.e o[-rjektiverinqen. ar anrrlvsere. ]rvad clet er, cler sker. lllir irlfortttartterncs pr:rksis blir-er siet lleltnr'nt objektivisntens 'sandhedsfilteru. I)ette ilrqunrent bliver sa efterhinclen ljourdrer-rs hoveclargul]lellt lllod de stlttktur:rlistrske ltnalr-scr: Modeller er flrlske og ntisvisenc'le. l-rr.is vi taqer clenr fbr lnc'let oq rncre end c-let. de er. c-let vil netop sige nrodeller. Forskr.rinqen oploscr ofte det. r-ien torsoqer rrt tanqc. nar den tr.inger praktiske hancllinqer og t:rnkenronstre iricl i olr-jektir-e skerrrler. Budskabct hcr cr tirlgenclc: Forskninq hantller on.r c.liskursir.cring (.rr sltltte orcl p:r Illetttreskers ikke-reflcksir-c r-cren-i-r'errlen). l)er eksistcrer err qlrncl- I:esqende kontlikt ntellcni diskurs oq pr11[5i5. rtrellerrr fitrsknir.rsens losiske lo_ qik og clen praktiske loeik. I)enne konflikt tbrer trl store o\:crsrttelsesprobletner. problerller solll otte iqrtctrer-cs i torskninqsrapporter. En oblektir.erir.rg af ob.jcktiverinqen bet.,'clcr- bl.a. en svnliqqorclse ai cler. dcr skcr i,tirrskninqens kokkenrecictner(. en storre rrl-rurhcd ctrrrkrnrg.ille cle r':rlq og travrrle. alle cle fl-cnrn'ungne afih.rtninqer. tier liqger baq clet endeliqe firrskninusprr>clukt. Distinkrion os social difterentierins I)ctl lrldetr hoveclkrrtecctri i IJourr'lieus tbrf:rtterskab er de publik.trr()ncr, 5tln1 hancller orn distinkti()r). snlrrq oq social ciifferentierinq. l)ert vigtigstc af clisse er Lt rlistirrctiorr. Crttit rc socialc drr.jtqqcrrrcrr (l)istinkrionur. Err sociolosisk kritik ai clorlltlrekraften) (1979). s()n) pil tvpisk Bonrclieu-nraner slrnprerllirttcr og ollifortolker flerc licle kr.rlttrrsttrclie llourclietr firreroq i 19(r0'erne oq 7()'erpe. Her krrr speciclt lt:r:vltes rtnclelsogelsernc irifirtogr:lflets sociale arrr.enclclser, L;rr art 1116

6 ll())/or (Elt kunst for allenranc'1) (l3ourclieu nr.f1. 1tXr5b) og aitrtltsctttttsbesogende, L'tutttnrr dt' l'art (Klerlighe d til kunsten) (Botrrdieu nr.f1. 19(r(ra). En indsigt, sonr ljotrrdie u toq nied sis hjerrr trl Frlnkrig eiter arcne' i Algeriet, var, at okononu i clet nrenneskelige s:lnrv:tr ikkc bare hatrdlcr otl1 penqe. trten otrtfitter alt det, cler er gcttstarld tbr genkcrlclelse og :rtlerkerlc'lelse (fiansk: rcconnaisslncc). Svnrbolsk kaprtal cr et anclet orcl for clistinktion, dvs. rcssourcer - af hvilken :rrt cle encl nlatte vr!-re - sorir kati :rnr.etrdes :rf ctr qfuppc til tt skatle sig et fbrspring i relation til cn lnden smppe. Kultr.rrelle aktiviteter (f>l nlusellnls-, teater- os konccrtbesog) er ikke ligeligt tbrclclt r befblkningetr: cie h:enqer nreqet stierkt sanurlelr nrecl irrnrilieb:rggrttncl og r-tcid:rtrnelse. Den sakalclte finktrltur, clen leqitirucrccle kultur. cr ikke til for hele betolkninsen. L)en trdqor et rrf cl'r.'iqtrgste insrrurncrrtcr r r'le tlorninerent-le klassers kantp tor at bevare clercs position i satrrtitrrciet. ljourclieu polelliiserer ntocl tlcn opf:rttelse. rrt kulttrrkonsuntpttolt hvrler pa en natr:rlig evlre til :rt nvcle kunstens ibclcnde skonhecl. Kttrtstoplevelsert bvgger pi en l:rngvarig tilegnclsc air-iden. sonr aktorer-fr-a de clonrinercrtdc klasser garanrercs i kraft ai dcre's c'rpvrkst i en borqe rlie f :rnrilie oe i kruft.ri et skolesvstelli, der bequnstiger clisse klrrsser. l)en :r'stetiske drspositiotl er elr inclhrt frrdighed. sonr r-isse s:inrfirntlsqruppcr hlr oq lnclre srvlrcr. I ttntlersogelsert ai kunstrnuseerne. L'(:i,l()l/, tlc l',trt (1966.r) knnt'rc llourtlier,i og Itrttrs rtreclarbejdere konstatere. :rt holtuddanneclc nruscr-rnrsbesoqende beclornte kr,rnstens vrrdi ud fi-rr kunsn'rrkets rel:rtion til :rrrclcn kunst. Kunstoplevelsen blc'r' eti slags test pi clen besoqencics kr.rnsthistorrske r.rden,-jo storre r-iclen, des tlerc svntboltolkninger. I)crsoner nrec'lrun' uclcl:rnnelse havclc nreget s\':trt vecl at firrholde sig ttl kunsten osonr kunst,,, ettcrsonr cie ikke kenclte kturstetis intertre t'ctcrcttces\'- stenr. l)en abstrekte ktrnst frenrstor'l sonr.len nrest ntcninqslose for disse be-.6qerrde. cftcr-solrlt'n llcr-c cr)rl.ll)rlrc ktrrr'tfirr-ntcr t.rr''irr tttcttittg i krrti.ri':in relltion til lr-rden kunst. Evnen til.rt se (r'oir) er en lirnktron eiviclen (saroir):,honro aestetict-rs" er en ro11c. sonr kun c1e prir-ilr'qerede i s.rntfttttclet kart tr:ecle ind i. Kr-rnstoplcr-elscr bvgger :rlts:r pa dechifiering. og kr.tn cle inclviec'le kertcler clet svsterri lf rctcrencer-. solll g()r ct prrotlrtkt til et kunstvrerk. I)ernred konrnrer kunst- or-i.rn.lre kr.rlturo1.,lcr-elser til.rt ini'lqri i dct giqantisk.' rtr,'i.tlc rlistrrtktiort..)'\tt'ttt. \()ttl.lt{r.rtl\ct' tlt tor.kclliqc.,tt i.rle Urtrpper fr.l hinanclen. Oplcr-elsen. eller rnrurqelen p;r oplevelsc, bacle rcflektcrer oq reproclucercr :rfitanclcn nrellenr cle clornirrcrcn.le og tlc ciotrrirtereclc i sanrfunclet. Sprag er i Flourcliens irtrstaelse firrst oq frenrrrert cn.rfinr.rg tirl rntlre lttenneskers sniag. l)e privrleqererle trnppers srlr:lq firrnies alticl r oppositiorr til de r.tntlerpril'1lsgr'rcric qrllppers slnilq. nrerl lrbe.lclerklasscns livsstil sont tlett trtitrclst It'qirirrre lirrsril. ('f r)cq.lti\t r-clcl'('r)!'(l)urrkt. r.,:)r rlr'.utrlt'c.1r1i.1lq1'111.isl i lric rar:krsk orden t'listalrccrel sig tl'ii. 117

7 LARERE PA HOJERE UDDANNELSES- INSTITUTIONER x C z a -l = m m SAMLET MANGDE AF KAPITAL + (alle former i forening) LIBERALE ERHVERV (advokater. lager) ANSATTE PA LEDERNIVEAU (privat sektor) INGENIORER ANSATTE PA LARERE PA LEDERNIVEAU UNGD0MSUD- (offentlig sektor) DANNELSERNE t; mm xx --t tt mm == =2. =m = --l ANSATTE I SUND- HEDSSEKTOREN KULTURFOR- MIDLERE KULTUREL KAPITAL + OKONOMISK KAPITAL - FOLKESKO LEL4R ER E IVELLEMLEDERE (handel) TEKN I KERE IV]ELLEM LEDERE (adm i nistration ) FUNKTION4RER FUNKTIONARER (handet) (kontor) VARKFORERE FAGL4RTE -m >.m zt -T hr -n,> nq 6n 0K0NOMlSKAPITAL + KULTUREL KAPITAL _ = O m m = - z O Fi = O SPEC IALAR BEJD ER E UFAGLARTE ARBEJDS[/AND LANDBRUGSMEDHJALPERE SAMLET MANGDE AF KAPITAL - Rummel af sociale positioner (skema hentet fra s, i La Distinction. For tydelighedens skyld gengives skemaet her en forenklet og reduceret version). m j46

8 Rununet d-f sodale - ltttsitiltner o,q kapitdl Monsteret af livsstil, slnag og afsnraq korrespor.rderer clirekte rned runrrnet af so_ ciale positioner. Det sociale runl er orqaniseret pi basis afto difltrentieringsprin_ cipper: a) den totale nta:nqde. af kapital, sonr asenrerne besiclder. sallt b) forde_ lingen mellem okonon.risk kaprtal os kulturel kapiral. l)en forste, vertikale clitnension skeh-rer rt.rellem denr. cler h:rr et stort sarllet kapitalvolunren (den donrinerende klasse) oq denr, de r h:rr et lille kapitalvolumen (cle n clon'rinerede klasse). I)en anden. l.rorisontale dimension skelner nrellenr denr, der hovedsagelig har skononrisk kapital. os denr. cler ho,u,eclsagelie har kulturel kapital. Den clonrine_ rende klasse konrrner dernied til at besti af to hovedfraktioner: de. cler besrdder store m:ensder afokonornisk kapital (ft eliten i erhveru'slivet) orr cle, der besidcier store nrrnsder af kultr.rrel kapital (tr eliten i den akacle'iiske verden). Bourdieus nrodel over det socrale runr br.qger p:i en relationel forstielse: crupperne eksisterer r-rdelukkende i forhold til hinanden oq udelukkende i kraft af deres indbvrdes lishecler oe ulisheder. Modellen fistl&:eqer nogle for_ udsieeliee kontakter,/agt:rrrde rnelienr qmpperlle. clct l.il siqe, at asentcr fra positioner i det sociale runt, sonl liqner hin:rnden. har storre sandsvp qhed for at rrrodr.'s. cr)es os torerrcri polirik. r.errsk.rb. k.crliqhcdr clt(l,rgct)tcr. tler kotnrrrcr [r.r[orskell iq.rtcjc Iosirior r er. Kapital eksisterer i Bourdieus socioloqr i tre prinrrre fbrnrer: okclnorr.risk kaprtal, kulturcl kapital os social kapital. ()konorrrisk kapital stjr fbr pense os materielle ressourcer. Med kultr,rrel kepital siqtcr Bourclieu dels til uddannelse (eksarniner, titler), c'lels til en slass finktrlturelle lrrcligheder. c1 beherskelse af den leeitinre kr-rlttrrs koder (fi-ansk: culrr,rre e6n6rale).at besidcle kulturel kapi_ tal er det sanl1lle son'r l.fenrnre oq r skolen:it have lrrt at tolke kulttrrens referencesvstent. at vide tilstrrkkehq ntcqet onr historie. sproq. politik osv. til at kunne beg:i sig i san.rfirnc'lets lraqtfelt. at have lclgang til den kr-rlturelle kapital i dens objektiverede forrl (boger. reorier. teknikker). Mccl soci:il kapital refere_ rer Bourc.lieu til cle ressor-rrcer. L'n egent h:rr i krltt af. at l.ran/hlrn er nrecjlenr af en specifik irruppe. Sollt ekscrrrprcl kan her lrrlrvnes rlet at tilhore en aicle nrlqtlulcle sl;t'eter i Frankrig. lrt h:ir-e qaer p:t en ail)rrris'cliteskolcr - begge clisse til_ horstorholt{ tilbvder et 'clersr arrr-ercleliqt nen-rerk ai,tbrbinclelseru. I)en f.lerde wpe kapital i lixrrcjieus skrifter er den ticlliqere nlevr)te svnrbol_ skc k:rprt.rl. en slrrgs overortlner k.rpiralfbrrn (presriqe. rr,). sonr cie trc anclre ka_ pitallorrner (clen okononiiskc. clen ktrlturcllc oq clen socirrle) tr:rnsfirrrncres til. niir clc op1:rtte sc-rtll leqittnre p:r cn specifik uren:r. En bestenrt eqcpsk:rlr eller llercliehecl kan saleclcs tirnqcre st,r;.r.qt[r,rlsk kapit:rl prr e1 secr:rl :trelta, ptcl) behover ikkc at gore det p:t ett rrnden. ()rnt:rtterrile vrclerr orn clet lokale firclbolclholcls succescr oq rrroclqrrnqc k.rn f\ r':crc prcstiqr-qivcnclc pa 6p lrbc.jclspl:rcls. rncn r.rrdilos prr en :rnclcn.irbcjrlsplacis. J1q

9 Hnl'ittts En hovedid6 i hele Rourclieusociolosi k:rn siges :tr vlt:re analvsen af forbinclelse'r.r nrellenr aqenternes ltttsirittner i det sociale rull og deres I'p.511i,rrtcrittt,r'r (rvalgo) eller. nted :rndre ord. relationen rrrellcnr de osociale strtrkturer,, og de onrentale struktureru. Forbinclelsesleclet rtrelleni disse to er Bourclieus habitusbeereb. Habitus er ct svstenl af 'u'arrge. nten ioranderlige di-spo-iitiorrcr. geltneur hvilke asenterne oplatter. bedonrnrer oq handler i verden. Habitus er det sanrlende princip, sonr onrs.etter en social positions reiationelle karakteristika til de positionerinser. der kendeteqner en specifik livsstil. Socioloeiens opqave er at forsoqe at:rfdrr:kke lubitus. sonr clels er et prodllkt aihistoricn. clels producerer - eller snarere orkestrcrer - praksis. og dernred r,'derligere historie. I habitus. son'r Bonrclieu oqsa beskrivcr sollt t:t svsterrr af praktiske (Lrbeviclstc) hr.potescr, vejer auenternes trdlige oplevelser tunqere end cleres oprlcvelser seltcre i livet. Habitus er sikret en vis stabilitet i kratt ai sin selekterenc'le fr.rnktion: habitus tenclerer til :rt stvre agenterne ind i situatrclller. soln bekrrtter cleres tidligere positioneringer, oq til at la denr til :rt r-rnclga situationer. cler trdtbrdrer deres habitus og slttter sporrasnrilstegn ved den. [)ertbr ioretrckker vi ofte at diskutere politik nred personer. sonr (r'i antaqer) har s:inune holcininqer sonr vi selv har, skriver Bourdicr.r, triens r-i ttndqar at konunc i trbehaeeliee disputter nred radikalt anclerlecles trnkende personer. Habitus skaber et dialektisk fbrhold nrellenr den objektive virkehehed og aqenterltes fbrvcntninqer og rrspirlrioner og giver dernied aqenterne cleres sdkaldte realitetss:rns. deres iornenrnrelsc' tbr egne beqrrnsninqer. En agsnl sfterstrrber ikke det. c'ler ikke efterstrcber h:rni/hende. skriver Bourdieu, os nlener derrled, at der qradvis opst:rr en nrere eller nrindre tuldkonlnen harmoni nrellenr de ob.lcktive rlruliqhecler. sonr stir til cn rqents redighecl, og de mal, han,/hun betr:igter sonr onskr':erdiqe. realistiske. trnkclige. L)et er denne type dobbeltnesationer - ;lt agenten llor elt dvd :rf nodr-endigheden og afr.rser det, der a priori har atl'ist har.n,/hende - Bourdieu anser for sociolouiens opeave at afdrkke. I sine eqne anal'n'ser af livsstrl og snraq rllener han:rt kunne pivise, at det. der tilsvneladende er indir.'rclets tiie vale oq fravalg. de facto harnronerer tned sociale inklttsions- og ekskllrsionsnrek:rnisnrer, sotlt den enkelte agent har store vanskeligheder nred at qennertrskue og encinu storre 'r'anskeliqhctler rrrcd rt p,rvirkc. En overensstetnnrelse nrellcnr cle sociale oq cle nrentale strtrkturer, rnellern de objektrve nruligheder oe de subjektir.e forventninqer. c'lenlonstrerer Bourdieu ikke bare i sine artalyser af klasser. nlen oqsa i:rnah'serne af kon (1f. isrr La donination masarlirrt'(l)en rnaskuline don.rinans) 1c)9fla). [Jourclieu kritiserer allehinde,populistiske ttrvtolosieru, itblge hvilke kvinder i rlandsdonrinerede samfund ktrn k:rn qore opror og brvde ud lra de nrek:inisnrer. sortr r-rndertryk- 3-so

10 ker denl. Kvindernc er.jo selr' blevet soci:rliseret ind i cic tankestrukturer. der defincrer cleni sonr nrindrevrrdise. I)e ntentale struktllrer _ en afipejline af de sociale strukturer - sonl lteestillcr kr.'incleliehccl rnec.l unclerlegenhecl, passir.itet og fraeilitet, cr ogsa kvirrclernes egne strukturcr. En revolte nrocl en r.rnclertr,vkkende oq begrcilsencle kr.'tndelighecl krn'er derfbr, at kvinc{erne clistancerer sie fra deres eqct tankettnivers og tia cle n'rr.tologiske konskonstruktioner, sorl er rnaterialiseret i kvinde- hhr'. nrandskroppen. Sejheden i cle nraskuline donrinansstrukturer garanteres :rf. at konshierarkiet er blcvet kropslieulort. Kroppen er det soci;rle livs hukonrnrelse; konsciistinktlonerne er blevet indlcjret hinsicles den nienneskelige ber.'iclstl.recl qs er dertor vanskelige at sore eksplicitte oq tr:rnsforlnere. Ilourclie u rrrler oltl vor kropsliee,>hexisn og mener dernred konstitueringen af kroppen. dens ftrnktioner oq sprou. I)errne he-ris er incldcit i nclk sl bastante konskateqorier: snrrr piser og drense sociaiiseres til strikte konsspecifikke nrircler at qa, sri og sic.lcle pa. at rale. tie og lvtte, le og gr:cclc, spise oq sove. Konsdisrrnktionerne clefineres af skenra_ er, sonl ikke lnkluderer vidert onr esen social tilblivelse. He-ris er ikke noset. en persoll har - lisesonr svtrspunkter. der eventuelt k:rn skiftes uc-1. Il'is situ:rtionen krrver det. I)et er ltoget, elr persolt er. og er dcrfor uendeliq s\.&rt at rrrdre p.r. Kons- oc klassebestetttte titrnrer for kropslig heris an:rlvserer Botrrclieu Ix i La Distitrrtittn (1979). Her beskriver han. irvordan den rrr:rsktrline krop knvttes sanlnen nrecl stvrkc oq seh,strndighecl. nrecl frihecl oq brr,rtalite,t. lrecl unrftrtte_ lige behov (for nrad. drikke os sex) - os harr viser oqsi. :rr clenne nraskuline praktiske kropsfilosoti er specielt udtalt i arbclc'lerklassen. I)en fepripine krop anses deritnod :rt hlve oltttrent s;rnllne behov fbr nracl oe clrikke. sonr et barlr har: snri porrioner, let r.nacl. sund nracr, ikke-alkoholiske clrikke. vellel.necl oc fridsen er ikke noser for kvinc-ler oq born. licc- s:i liclt sonr volcishar-rdlinqer os gr.enseo\/erskridende lr.sikalitet cr ciet. Essensen i den rrrandiige arbejderklasseic'lentitet (viriliteten) viser sie altsi i nrrnds nride at spise pa: en helhjertet og ivsrh.lclt indtaqelse af r.rrring og vrske - dette i skarp kontrast trl kr-inciernes forsigtise nrjde at foritolcie sig til mad og drikke pa.og kvinders konstanre bevidsthecl onr cle korrsekvenser det at spise og drikke fir for udseende oe sundhecl. Kvinclekroppen cr r 'reget hoj grad en,krop for andrcu cller en,frer.nnreclgiort krop(. en krop der objektiveres qentlenl udefrakonrnrcnde blikke os diskurser. Kvinclers furhold til deres euen krop kendetesnes ofie af rnqstelse og r_rlr..st oq af en konstant vurdering, overviqrring os selr-krirrk. Bourrlieu lrlener, at kvincler - isrr kvinder fra den lavere rtriclclelklasse - hele tiden ser sis selv mecl en (ekstrent kritisk) r-rdenforstaendes q'e, og ar de derfor aiclrie fulclt ud karr acceprere deres egen krop. 151

11 Modsrtninsen til nriclclelklassens frentrnedgiclrte kvillder er ifolge Bourdieu maqtens tttrtrcl. soni alticl svnes at I'tre deres eqen krops subjekt - hvor afvieende fra s:rnrfi,rr.rdets skonheds- oq sundl.redsidealer deres fvsiske frenltoning end nlatte v:ere. I)isse r.nrnd er cleres cqne clotrtntere: de er deres egen,den andenn og derrned trrtaget for onrgivelsernes bcclorlrrlrciseskriterier. De har lnagten til :rt opstille cjeres eqet positive selvbillec-le sottr clen eneste legitime spejline os at frataqe:rndre personer c'len objektiveringsret. sotlt nornr:rlt tilkonlner clenr. Uddannelse og sortering L)en tred.le hovedbiok i Ilor,rrdieus litterrre produktion handler orrr r.rddannelsessystenret i Frankrig. Bourdieus interesse for uddannelsessvsteniet str:ekker sig over l"rele hans torskerkarriere. Allerede i 196+ udqav han satlltlletr tlrecl Jean-Clar.rde Passeron Lt,s hirititrs (Arvinqerne). er"r undersoqelse baseret pi statistik, survevs oq case-stuclies ail-runraniorastuc'lerende i Lille oe Paris. I boeen analvseres forholc-let nrellenr uddannelse. klasse og tartriliebaggrurtd. et tenra loriatterne r-idereudvikler i Ll rcltrodrrttittr (Reprodttktionen) (Bourdietr & P:rsseron ic)70a). Httrtrr,,ltttdcrlirrr-r (198-lb) og La \ir1;1t'-s-sc d'efat (Statsadelen) (19t39b) behandier den transke r.rniversitetsvercletr oq ktrlttrreile nobilitet, dens magtkarlrpe oq interessefornrer. Her lorsoqer l3or,rrdieu altsa iqerl at an:rlvsere sin eqen r.'erclen, denne qiurq en helt :rncien verdett encl hjenreenen i S,vdvestfrankrig. Og intercssaltt Iiok tiir ogsi dette ttrode tlled det egne obaglanc'lu Bourc-liel til ar kaste siq uc1 i rtretoc.lologiske refleksroner onl forskereus roile sonr ir.rsiclcr/outsic'lcr. onr relationcn nrellcnr teoretisk og praktisk r''iderr. onr en objektivcring af oblektiverinqetr. R r 7t1r,/11f 1i,r11 Et hovedtenra i IJourcltetrs trdcianne lsessocioloqiske studier er. at skolett oq ltniversitetet ikke b:rre har sinc eqne ptclaqogiske firrtktioner i sanrfittrclct. tnetl ogsa - oq rlrrske viqtiqere - en sorterinqsfunktion. IJeqrcbet reprrtcluktiott be- Ncier her. at pndcn'isninq tbrst og irenrrrrcst indcbrrer overfitrscl ef kulttrrel kapit:r1 til c-le retlll:tssi{e ".trvitlgcr" - og.lerttteci erl bcf-rstelsc lf slnrftlttclets sociale ulighccl. Skolcn reprocltrcercr.rlts.r klrrsscsrrnrtitnclet vecl rrt beuunstige borl fra ressolrrcestr!-rkc frrnrilier oq stvrc tlcnr itrcl i tttlc1rtrrtelsestbrlob. sotrr gartltterer cicnt edq:rnrl trl slrrrrtirnclcts c'lonrinerenclc pttsitioner. Sk<;lerl toruclslgtter r-isse lrcrtliqhec'ler. cri spccitik kultrrrel l-r.rqqrtrncisklptt.il hos sitte elc'r'cr, irrdrqheclcr solli rlc trnclerprir-ilcqeletlc klrrssers bortt srtvtrer. Skolen,qivcr t1enr. cler llleretlc hlru. nrens dc:rnclre hclc ric'lerrrr:t ktttrpc ttrocl clcres sc-rci:tle oprinclclsc og rlcrcs kllsscttrt'ssrgc crtlrittqer. t52

12 Bor-rrdieu satltrietrliqner skolen rnecl fisikererr M:rruvells drrnon. rour fbretaqer en sorterinq blanclt rrrere eller nrirrclre vilrllie. nrere eller rlinclre hurtige partiklcr. [)e htrrtigste partiklcr phcc'rcs i en beholder, hvor tentlrcrrltllren sriger, nrens de langsonrste tbres over i c'n be lr,.rl.lcr. hvtrr tcnrper'.ltllrclt s'r'nker. (lcnnettt detine sorterilrg opretholrlcr d:enronen forskellen. orclenen. sorrr ellers ville have h:rtt en tenclcl)s til at tbrsvinde. I):r srurilnc nrrrclc opleth.-ldcr skolesvstertret torskellerr nrellcnr srrrntr.rnclsklasserne ve at irrte'qrere oq t.trre \iq af e'lever fi-a de clornrtrere ncle qrupper oq ti-rrsorterelevcr fi'.r c1c clonrinerecle qruppcr. I :ille sine stttclier :rf r.rclcl:rnnelsessvstelrlet :rnqriircr ljotrrdieu fbrestillingen 0111, irt en elevs sttrdiesucces firrst oq flerrrnrcst sn'res aihans/l-rencles begavclse - cn torestilling sonr er specielt rrhrindchg r vore cllqe. hr-or cle storste sociookonorniske hindringcr for de lavere srrnrfirnclsklassers nruliqheder tbr viclereqaencle uclclantielse melres at \-ftrre atik:rttct. llourclieu (-lenlolrstrerer isirrc studic'r af fi-anske tttriversitctssttrclerende. Iivilken tlet firrbinclelse clcr cr rrrellenr de stuclerenclesociale baqqnrncl - tanriliebaeqrtrncl, skolctt';rc. liruer.rlq i qrundskolen - og deres nrr.rligl.rccler ior at qore ;rkadenrisk krrrriere. Pi universitetsrliveall tages clet for gir.et. at de stuclerencle unricldelbart kan glide incl i den ak:idenriske kultur oq den abstrakt-r'idenskrbeliqe sproqbnlq, som er brrencle fbr denne kultur. l)en :rk:ideniiske jarqor-r er inridlertid et clodt sproe for storsteclelen af den fi:rnske betolknins. skriver llor.rr.lier-r - og ogsir for dc' nve studeretrde. sonr ikke er firdt ind i clen uddannelsesnrrssiqe elite. For disse studerencle nu forehsninqer og pensult.r cle fbrste :ir frenrst:i soltt elt >senrantisk t:lge(, sonr de har store vanskeligheder nred.rt trrengc igennenr, nren sonr de ikke kan anf?rqte. uden at der srttes sporqsnlilstegn ved deres egetr obeeavelseu.arr.'inqt:rne, derinrod - civs. cle sttrclerende sonr er sociokulturelt prrclisponerede for en karriere i den akadertriske verclen - indqitr i en (ubcvidst) alliance nrecl universitctslererne og bliver dernred nredspillere i et svstenr, hvis inclerste kerne er nrvten oll n:rtrtrbeqavclsc oe individuel genialitet (Ropport p(:dd.qo.qiquc ct c()nnttunicatiorr (Prclagogik og kortrrnunikation) 1 c)65a). I nrinutiose studier ai det fr:rnskc uddanneisessvsteln har Bor-rrdicu og hans ntedarbe.;dere kunnet pavisc, at det lorst oq tienlnest er gracicn :rf overensstelrlrtelse nrelletn clen stucjerendcs og l:rrerens habittrs, dcr er afgorende for den studeret-idesucces rned stuclierne. I l:ererens bedonrnrelse :rf de stuclerendes prrstationer optrcder cler et lrlonster, hr.or studereride fi-a de l:rverc' samfundsklasser tildeles attributter sonr,f'littiqu, useriost arbejdenden,,fs1siq1iq,, eq >hrderlign, nrens benrvnelscrne oselvst:tndigo, nsikkero. roriginal< og ikke nrindst,brillanto lrlesten udelukkende hrftes pa studerende fra de hojere sanrfundslag. 353

13 I)e habitusrelaterede distinktroner tencierer til at blive :rccentlleret nred tiden. Den positive stenrplinq af :rrvilserne stlpr beqayecle oprtrultrer disse til at,virkeligeore deres e\\cn\,, -.rrpirlrittncrne incllelres i krltt af en proce-s nted skiftevis stotte oq kr:rr', etr proccs sonr ikke levner placls fbr beskedephed. pi rilsv:rrende nrade sn'res stuclerende tia cle donrinerecle grupper (orr ofte kvrndelige studerende) ind i en nrindre snccesriq karrierc. oq hvad \,:rrre er: cle finder srg ofte bereclvilligt i clenne skrrbne. I)e betragtcr nenrlig c.leres eqen nranglen_ de studiesr-rcces i s:rnrnre perspcktrv sorrr l:rrerne qor. oq accepterer clerrnecl at de er rttirtdre originalc t'rq briihlte e1d ;rrt-ipqcrpe. plr c.lenle trr:icle usvr.rlig_ eores selektionsnrekanisnrerue i r.rciclarrnelsess\:stclnct. Sy1nl111l5la yr1l,l Uddarurelsessvstentet turtgcrer i kratt ai processer. sorn 1lourclieu kalder sylrbolsk vold. Dern.red nlencs r-olcl. c-1er ikke eenkendes sonr vold; nragruciovelse, der ikke opfattes sont rtraqtuclovelse. Sorteringen i r_rddarrnelsessvstentet kan kun fungere efflktivt, si lrnge skolcn oq unir-ersitetet uclover clenne fr_rnktion i det skjtrlte. Sr.'ttibolsk nr:lgt er dc clonrinerencle qnrppers nrlgt til at opretholde konsensus onr clen sociale r-crc-leris nreninq. er1 nienurg sonr er l-ilk.rrhq, n-ren ikke anerkende stltrr s:rd:rn. Svrrrbolsk lragt er resultatct.rien,social alkvnriu, hvor s:irnfunclsntlesstqe hierarkier - clr-s. historisk :rrbitrrre socialc. okonortriske oe politiske ortlener - torklcclcs oe bliver optartet sonr naturliqe. bade af cle dolrlincrende oq af de clot.ttitterecle. Liqesonr rrragl bvqger clen svnrbolske nragt pi en kollektiv forna:qtelsc airealireterlles r.erclen. I)en alk,,.tnistiske forvlncl_ litls qar:interer hierarkiets tirrtsltte bestaen. tlen tilr cle unclerkuecle til "r.drrivgt at boje siq r-r'cler er as. so'r cle ikke e'qarlg r.eci. at cle [r:r'rer.(w:rcqtrart r996). Uddanrlelsessvstentcts svnibolskc volc-lsfornrer har :enclret sig rnecj tiderr. Hc'it frern til 196()'erne r-ar sorteringsrnekanrsnterne vclerst haricltnste. (ivn.rna_ siet oq tttriversitetet tog sig aitle clonirnerencle kl:rssers born, ntens elcverne fra kapitalsvaee farnilier bler- sluset incl i erl.rr.crr.sl:rqlise uc]cj:rnnclser, l:erlingeud_ dannelser ost'. Clt'ttrtr;rsiernes socirrle selektion blev rrccepteret aibriclc born og tbrrlclre. I)en bvqgccic jo p.r dc trc-lr-alqtes,beg:rveiseu oq pa,at cle travalste rrrecl skolens h.1..lp r-ar ble'et o'erber-ist ()rl. et dc ikke r-lr r'tercsseret i gr.rri'asiet (sorll ikke var ititcresseret i clenr).l lobet;rf tlc senestc;irtier er sgrterilqep blevet lllere subtil og lanqstrakt. Sic'lur 19(r( )'erne her lroln tr.r clen levcre uriclcielkl:rsse og trl clels rrrbelclerklassen f:ret rrclqang til qvnrn:rsierl)c ()g r.rrriversitetcr_ ne' I)et ben'der rntidierticl ikke. at ve,jur cr Lrrrnetil s;inrtirnclcts tlonrinerende positioner. Eler.erne tr:r kapit.rlsi-age trrrrrilicr erfrrrcr l.rtrrtigt. et et eks:rrnensbe_ vis isig sclr-(studer.rtcreksritrtett. enrbcclseksanren) ikke l:engcre cr en karriere- In:tsstq qaraltti, trrcn i vrrste trrlci en blirrclqr.cle. l)c fores incl i trcldlnnelseslbr_ lob rlrecl usikre fi-elttticlsr.rclsrtrr.rhqhecler og \ror risrko for rrbcjcls6s6ccl og.p- J51

14 fatter otte deres manglende succes sonl et personliut probleni - de har jo ti1s1'- neladencle haft saninre chancer sonr arvinqerne. l)e svnrbolske voldsnrekanisrner hindrer denr i at se. at unclerr.isninqssvstenret fbrtset er forbeholdt en privilegeret nrinoritet. Nu sonr tidligere reproducercr skolen og universiretet sanrfunclets r.rlige soci:rle strukturer - blot sker elevsorterinqen i dag uncler d:ekke af demokrati. Kr.rlturskaben os kulturproduktion Den lerde tenrablok i ljourdreus litter:ere procluktion clnrf,rtter stuclier i billedkunst oq litterirtrlr. Her k:rn nran ficnr for alt n&'vne Lc-, rt\q/r'-s dc l'art:,qcnisc ct stfltcturc drt tltarrtlt littt:rairc (Kunstens regler. I)et litrerrre felts tilbhvelse oe strr.rktur) (1992a) os'l'1rc I:icld Ltl'Cultrtrttl Productiorr (1993b). I clissc boser vender Bor.rrclieu tilbage trl err del :ii cle tenraer, sonr optog hanr t Ltt Distitrrtiorr (1979).1)enne liang er det doq prinirrt kulturproduktioncn og ikke kulturkonsunrptionen. cler star i fbkus. Ftlttr L)et er i analvserne af billedkunst oc lltteratur. at IJoLrrdreu uc-lvikler sit fbltbeereb. Et felt defineres sonr et nen-rrk eller en konfiquration af objektive relationer tnelletn positioner, f:rstl:rqt i kratt ai cleres placerinq i relation til de kapitalfornrer. sonr er ;rktrvc p.r rlette lclt. I rrroclcrnc industrisanrfirnd bestlr clet sociale kosnros af en rckke reletivt :lutononre nrikrokosnroser eller t-elter. hver isa:r Iried specifikke reqels:rt.r-rcrrlicr og interesser. l)et er alts:r lorskellise rr'pcr af kapital, cler er aktive pa de fbrskelliee tblter. L)e interesser. so1lr strukturerer konkurrencesvstenlet pe tx dct aklc-lenriske felt. er rkke cie salnnle sorn derl, agentcrne pa det okononriske nragtfblt k:enrper onr. L)et kur.rstneriske fblt har itblse Bonrdielt kotrstrr-rcrct sin qmndl:eqr-lendc loeik s()nl cn neqation af det okononriske lelts logik. t)kononrisk slrcces er ikke prestrgeh'ldt pi det kunstneriske felt. Tvtrtinrorl Lrr qgcr rir'rte t-elt p:i tbrestillirlgen o1r1 rlet ensorrrt arbejdende (nranclliqe) qeni. nrisforstaet aisin sanrticl, forsaqencle livets nraterielle aspekter firr kr-rnstensk.,'lcl. l)et kunstneriskc fs:lts lr,rrntqarde-skikkelser ell kristusflgtrr, hvis liclelser oq provclscr tirrrgerer sorn tmnrfliort, oq hvis sanclc bcrydtring fbrst k:ttr trrstltqges aikottrtnetrc-le qencretiolter. nkunst lor ktrnsterts egen skr.lclu er cjen gvlc'hie rcqel pri clette tblt. en re qel der b.rkkcs op af bacle kunstr-rdover-ne oq aikultnrkonsunlcnterne tra s:rnrtr-rnrlets ckrnrinererrdc klasser (1t-. tic'lligere). En kttnstner,/fbrf:rtter oq l-rans,rl'rencles r':trk kan ikkc anah-seres uafh:r:nqiqt af clet felt. vcdkottrntetrcle er en dcl at-. Tr:rc'litionelle bioerafier over ktrnstnerisk sk.rbencle. rocllosc. tl'itsr.';eventle oq uafhrtngrqc incliviclcr onsker Ilourclier.r r5i

15 at skifte ucl rned fcltanrrlr'ser. c'ler relrtercr kunstneren (eller kunstprocluccnten) til hans/hendes nreclkunstnere. til rlr.ecencr. kunstopkobere, anureldere oq konsunrenter. Ktrr-rstnerisk succes lthrnger ikke kun af inclividuel kreativitet (skaberen og hans r'.erk): anerkendelsen tbrr.rdsrtter, at fbltet er nrodent til netop denne kunst. Strb-jektet i kunstprocluktionen er ikke produceriten. der realiserer kunstobjektct i clets nrltcri:r1itet. lllen sliilrere hele sk:rren af.lqcl)tcr. \ollt cr cl)q.l{crct }.,r ti'ltct )crtrtc lirrcrrillirrq,rrtt krtrtrt tog rirlr'rrskab) sonr clr'bcst sct kollektile proclukter opstillcr ljourclier.r altsai sonr et alternrtiv til troen pr clel1 qenialc skabers rrrirakulclsc evnc til helt alene oq nrl.rf int.-t (;rntlct cnd geniets quclclonitleliqc krc:rtivitct).rt fbrnv ct kurrstnerisk ellcr viclenskabehqt felt. f)1r.1.,1 1rq illrsitr Hvcrt felt har sin specifikke dora. sine eqne colnnloll sense-fbrestillinqer orl ret og rlret, nonnalt oq unornr;rlt. kr,alificerinq oq diskvalitlcerine. A1le etablerede tbltcr tenclerer til.rt sk:rbc cn n:]tur:rliserir.rq:rf deres eqen vilkarlighecl. l)et tllest tlsvllliq" at 6,pisk clet tttest,sclvfblgeligeu. clet der betraqtes soltt s:l nattlrliet, at clet ikke enqanq behover at diskuteres. Et felts cloxa bestirr af et s:rt forrefleksive, ikke-ber,idstqlorte. til dels kropsligglorte adtierdsreqler for det :pil - de spilieregler. trunrfkort. tbrbud - sonr grlder pa fi:itet. l)oxa fiistholdes blandt andet qennenr feltets rekrutterinqsproceclurer sonr i kraft af et intrikat visitationsst'sten.r (eksan'renskrrrr'. nresterlcre. anbefalinqer). inclvrer oq socialiserer nvtilkolnne i teltets dora. [)en dox.rbaserede sociaiiserins er inricllertid aldrig fuldkonrrtlen. Et frlles trrk vecl aile felter - de okonon'riskc sivel sonr de kunstneriske og viclenskabeliqe - er kanrpen nrellenr de etablerede pa feltet clg feltets nvtilkonrrrc. Ifolqe Botrr.lierr.t.rr de nvtilkonrne p,r teltet.r]tid tbr cn vis porrion heterodoxi, nrens de donrinerende prinrrrt repr:usenterer teltets doxa. t)e nytilkonrnes krtteri tvinser de et:rblerede til at brvde deres tavshed og lade c-loxa udnronte sig i ortodoksi. en clefensiv nronopolber.'arende diskurs. L)e etablerede, sonr allerede har opn:1et nraksirnale rn:cnsder ai cle anerkencite kapitalforn.rer pa fbltet. iorsoger at tastfivse tiden, stanclse uclr-iklingen. s.iledes at nctop deres specielle opstilhng af kapital g:rr over i historien sonr evist e\,'ldise. Udfordrert're har derinroc'l al nruliq interesse i at rokke ved status quo og forsoge at f: nye kort :rnerkendt sorn trurlfkort. I)e nvtilkonlne sittter dog ikke sporgsnralstegn ved spiilet sorrr helhed feltets unclerqens ville jo odelruge deres csne frcnrtidsr.nulieheder. Mecl deres krtteri efterstrreber cle blot en forsigtig onrstrukturering af feitet oq en irenrskvr-rclelse :rf cle etablcredes detronisering tor pa denne nrade at tilrettelrgge rnuli{rhederne for c'leres eset avancenlent. 350

16 I)et er altsa kanrpene pa tbltet. der q:rranrerer Bourdieus fi:ltbeereb en vis dynanrik. Kanipen crlder ikke biot de attraktir.e positioner pd feltct. men ogsi sporssnralet orlr hvilke kapitahbrnrer. cler sk.rl betrastes sonr legitirne. Et felts historie bestemnres ;rrinr:ert :ri clisse krrnrpe, clg onrvenclt krrn rrran slge. ar er felts kerlrpe altid er historisk bestc'rrrc. l)eltagelsc pi fi'lter. ti det kunstperiske cller det viclertskrrbeliee firlt. krtl'er r.'iclen onr feltets historie (at r':ere sociolog er i dette perspektiv dct srrtrrtrre son) :lt kencle socioloqiens historie). Kalrpen nrellenr l.reterocloxe oq ortoclo\c forestillinqer l-rancller ofte onr, hvenr - trcifor_ drernc elier forsr-arerne - cler star fbr den nrest qenuirre firrrrr tbr viclenskab. billedkurtst eller litteratur. l)en rnest effckrir-e kritik rran kan reme mocl fx et viclenskabeliet felt. er:rt fbltet er blevct bar-raliserct og populariserer. os at fbltet har glerlrt sin oprrndelsc og sine klassikere. at clet har forsonrt rt reaiiscre sin inderste, videnskabeliqe essens. hidbveeet i det vic-lenskabeliqe felts udvikline flndes cler derntecl etr str:eben etter rrutononri: uvidenskab tor videnskabens cgen skvlcln (jf. clet kunstneriske telts,kunst lor kunstens eqen skr.ldn) - en strcben sotl i siclste itrst:tt'ts handler or.ri feltets overle,,'else. For cier cr en tinq. bade udfordrere og irtrsr'.rrcrt er cnige ()nt, og det er rrt ti:ltet er v:erci:it krrtr_ pe for - clet er dcn grundla:sqende pr:ernis fbr alle spillere p:r er felt. ellcrs er de qanske enkelt ikke spillere pa fbltet.,lllusiou ben'der at v:ere indclraqet i et spil (ludos). at ln:ln investerer i spillet. :rt nratr taeer spillct alvorliqt. ;rt lr;ln glenrrtrer at clet er et sptl. Illusio beskriver den tortrvllede relation. spillerne har til deres felt. oqsa i sitr,ratioper hvor cle er ueniqe oq utilfredse. At c.leltarle i teltets kar.npe. at udfbrclre oq sore opror indeberer, at lttan lttener at feltet er r':erd at konkurrerc Feltets undersatls best'rtcier i det oleblik. hvor spillets illr.rsio brvcles, den dag hvor spillernc beqr,'r'rder ar sporqe siq selr-. ortr spillet i det liele raqer cr vrrd et spil* ie. Bourclieu analvserer fx nilgtkarrrlre ne Lr.t clet politrske felt o{_r clet spil. cle po_ litrske partier, institr,rtionernc os org.utirrrionerne clcltaqer i. I)et politiske felt er ilolse Bourdietr blevet lltcre oq lnere illltononrt oq nrere og nrere profession:rliserct. Il-ekrr-rtterirrgen til f-eltet varetaees i clag af speci:rliserede bureatrkrater, solll inclskoler cle n.,'tilkolnne i tbltets doxa oq fbrsvner clcrn nred cle frr* dieheder oq kortrpeterlcer. solr er fbltets trun'rfkort. Det politrske felts tiltaqepcle :rutotrotlti rtteclforer. at krnrpene i stiqende eracl bliver ilterpc, riys. at cle politiske produkter (proqrarrrnrer. buclskaber. slogalls) uclfirrrnes under stadiq hetrsvttt:rgettil politiske konkurrenter. l)ernrecl risikcrer clet politiske f-elt i h<rjere grad at konstituere sig sortr afsonclret og esoterisk i befolkninqens ojne. De cl-reller, politikerne kaster siq uil i - fhnger sorn de er i fi:ltets ilh,rsio - frent_ tr.tder for befolkninqen sorjr nteninqslosr orclkloveri. l)et spil, sonr firr politi_ kerne er blodig alvor. iretrttr:eclcr ior tiiskuerrre sonr irerop et spil og clernred 357

17 solll uvrrdi{rt o! u:rnsvarliqt. l)et politiske felts parallel ti1 de kunstneriske os videnskabeliee felters autonolri (kunst for kunstens eecn skr.ld, videnskab for videnskabens eselr skvld) er opolitik tbr polrtikkens ese'n skvldu. I)et er inridlertid en umtrlished pri hnqt sigt. ettersonl et auronorrt politisk felt er en anonrali i et dentokratisk sanrfund. Rourdieus reoreriske baggrund En forskers (eller kunstners eller politikers) produkter kan kun forstas. hvrs de reiateres til det felt,,rproducenten( tilhorer, hrvder Ilourdieu i sine feltan:rl_vser. Det gelder selvfolqelie ossa Ilourdieus esne produkter. Pladsen tiliacler ikke en eqentliq faennentqang af det teore'tiske t-elt. sorn l]ourdieu skriver sig ind i. Hans forsknine hviler pa en kornpieks blandrns af elenrenrer tra klassisk sociologi, fransk filosofl oq strukruralistisk antropologi - r det foleende vil denne bagerund blive sarnnrenfattet stikordsagtigt. For det forste kan rnan hnde, at Bourdieus livsverk er prrqet af de tre sociologiske klassikere Marr, Durkheirn og Weber - i omtrcnr liqe store doser. Fra den tidlige Marx har Ilourdieu hentet inspiration til sin praktikteori, sonr forsoger at bevare respekten for de s:rmfundsnrcssiqe strr.rkturers bewdning for den ntenneskelise interaktion under hensvntaqen ril individr-relle handhngskonponenter. Siledes indledes Bourdieus boq E-r{rri-s-re d'wrc thioric de Ia prati- 4rie (Skitse til en praktikteori) (1912) rned Mar-x' forsre rese om Feuerbach. hvor Marr kritiserer al trdiieere nraterialisrne. inkh-rsive Feuerbachs, for at betraete tingen, virkeligheden, sansehqheden sonr et objekr og ikke sonr konkret rrrerrnerkeliq akrivircr. Fra Durkheinr har Bourdieu bl.a. hentet indsisten i. at cle kognitive struk_ turer i et sanrfund afspejler de socille struktrlrer. At klassificere er ikke blot ar inddele i grupper - ar klassificere er ar inddele verden efter hierarkiske principper. Visse kategorier tilskrivcs en status solr dominerende. overordnede, prirnrre. mens andre konstituere s sonr donrinerede, underordnede. sekundere. C)verensstetntnelsenrelleni de koenitive oq de sociale strukturer fir (i Bourdieus tolknine af l)urkheinr) vietiee politiske konsekvenser. Undertrykte befolkningsgrupper konrnrer ril at betraste siq selv qennem de perceptionskategorier. de dorninerende erupper fastlrgger. FraWeber har Bourdieu bl.a. hentet en af sine srundreser on1, at alle nrenneskelige hierarkier i sidste instans er forankret i en tro pi den sociale ordens legitin-ritet. Et hierarkisk fbrhold nrellenr fbrskellige individer eller grupper har kun validitet, hvis den donrinerede part i en eller anden henseende accepterer underordnineen. Tradition, folelsesmrssige bindineer oe solidariter kan vrre vigtige saranter for et stabilt dorrrinansforhold, nren de er ikke til- 358

18 strtkkeliee i siq selr'. I{elatione'n nr;i alrsa ifolge weber (ou I}ourdie') bakkes op af en Ilrelletrltltetuleskeligt binclencle leeitirrritet..r.r,1.g, overber..isni'q - sonl nriiske alclrig verbaliseres - o'.t de' orclen so' hersker, er cle' ereste trnkelige. For det arldet k:rn Iltan konstatere. at ljourdicus teoretiske nrclder udsprinqer af clen begrebsfilosofl, solii kan knvttes til navne sor.n Gaston ljachelard ( ), Georqes C.rnqrirher, (l,ri) ) oq Alexa'dre Koyr6 (rgg2_ 1962)'At tage stiiling for Gaston Bacl-relard - saredeso' Bourdic,u eiorde det - i irtierne efter anden verde'skriq, betod at ga irrod oidealis'ren og clen nro_ raliserende hunranisnre,, i cle tre H,ers generation (Hegel, Htrsserl, Heidegger), konstaterer Loic Wacquant (199llb). I clet ansloarrrerika'ske filosofiske univers er det specielt LudrvigWitrsenstein o{john Austips sprouteorier sarnt William Janres'oeJoh' f)er.vevs praerrrarisnre (kap. g). cler er blevet udpeeet sonr vrsti_ ge inspirationskilder fbr _Bourdieu. Det tredje os viqtisste punkt, sonr bor fremhrves, hvis 'ra' onsker at tegne et billede af Bourdieus reoreriske b.rssrund. er inridlertid hans had_krrlig_ heds-forhold til str.kturalisnren (kap. ri). Strukruralisrren. personificeret ved bl'a linwisterrle Ferclinancl cle Saussure og Ronra' Jakobso' sa'rt filosofren,/ antropoloeen claude L6r'i-Strauss, er den reoretiske traciirion, sonr Bourdieu sennern hele sit forfatterskab har spe.llet sie i forholci til. Bourc-lieus e len hrsto_ rieskrivnins p:i dette punkt er inricllertrd anrbivaient. pi den e'e side konsta_ terer han bl.a. i inter'iervs fra ir)g0'er'e. ar han i si' studic.tid og tidlige karri_ ere,af hele sin srvrke nlodsatte sigu s11s[6s1alisr1ep. oc at han ikke selv tilhor_ te strukturalisrernes skare (fr Hon.eth'r.fl. 19g6:3g). Pi clen a'den side kias_ sificerer han silre tidlige enrpiriske studier sonr strukrur:rlistiske, oc artiklen 'l)et kab)'lske husu (skre'et i j 963, nren firrsr oftentlieglort i et festskrift tir L6vi-Strauss 1197()) sonr sit sidste arbejde so'r olvksalis srrukturaristn (forord til L('.(cr.?.( prntiqtrc lvnos. Bourdieus prorranrerkl.tring fbr de' sanrfundsvidenskab, han onsker at udvikle, er at den skal trdeore er alternariv til bide,objektivisnren(les: struktura_ lisnre) oe >subjektivisrneu (Sartres eksistentiarisr-,r. 1k"p. 17) og."ti,r,.,rr choice_ teorier af diverse slags (kap. l3)). I errnseresionen rrelle',r objektivis.re og subjektivis're siqer Irourdieu - sorl t.od,,li torsikri'ser.r,.,, 0., nrodsatte sonrnre tider er rvrnger tir at vrree - at han horder sig pi objektrvisnrens side. Sandhedsvrrdien af derne servdi:rcnostik ka',rr",-,...ir, ikke tvivle om, hvis rnan orienterer siq i hans sa'rlede lir.sv:erk. Er c-le'oget,'ran ikke kan beskyi_ de llourdieu for. si er der voruntaris're. indivicr.,alisr.,r". troen pi det frir vel_ gende oq handlende subjekt. Oe er cler noser, srort ser alle Bourdieu_kritikere hefter sig ved, si er det den overclre"ne objektivisnre eller detern'nisnre i ha's sociolosi..159

19 Kritik af Bourdieu Bourclieus bestrrbelse har vt'ret at losrive sie fra strukturalisnrens nvulgatao, clvs. de nrest riqicle oq :rbstrrktc tbrntcr firr stmktur:rlisnie, son.r ikkc levner nctgct niderunr fbr et handlcndc os r.':elqencle strbjckt. Sporgsnralet er clos, hvor goc'lt clcttc er h'kkeclcs hrnr. Agenterne i IJonrclicus ernpiriskc lrr:rlvser se.r oftest ucl til :rt vtre havtret iet konrplekst net aicloruinrrns- og unclerorclningsrelationer, sonr unruliggor opbrucl oq fcrrandlinq. Bourdicu kalder selv sit.rrbc'jcle,konstruktivistisk strukturalisnre eller strtrkturalistisk konstruktir-isnreu. Meci strukturalisnre lrener h:rn. at c'ler i clen sociale verclert - ikkc' bare i de s.,'rnbolske svstenrer - eksisterer objektive strukturer, solll er uafltrrtgiqe ai agetrternes beviclsthecl oe r-ilje. ljeqrebet konstruktivisure anvencler han til at indf arrqe en slags clobbclt soci:rl senesis: p:r den ene sicle procluktionen aicle sketr;rer tbr perccption, ttltkcr og hancllineer, sonl tilsanittten udgor habitr.rs. pa den rrntlen sicle procluktionen li clc sociale stnrkturer. Siclstnn-rrte strukturer beskriver Bourdieu altsa b:rcle sonr usoci:rlt konstrtreredeu og sonr,objektiveu ola,u:if}engige :ri:rgenterncs beviclsthec-l oq viljeu. I)et bliver dern'recl uklart, l-rvori dcn socr:rlc qenesrs Lrestar. sonr ligqer bag konstittrerinqctt af cle sociale strttkturcr. Hvordan er de "ob-iektiveu sociale strukturer blevet procluceret. sotn i cl:rg torrrrer os til inclivic-luelle :rqerrter. og hvorclan,,.i1 clisse strukturer rjoqen sincle kunne rnclres. hvis de bctlndcr siq hinsides vor bevidsthed og vilje? Ilourtlieus konstruktivisllle er i det hele raqe t viutskelig irt gennentskr-rc. Skal clet klasse- os konssl.recifrkke sublekt i IJourdietrs sociokrqi (lisesonr hos Fotrcault) opfattes sollr ert ettekt ais:rnrfnnclcts kropsliqqj()rte lliagtstrr-rktr-rrer? Eller har t1e klasse- os konsspeciflkke identitercr en prinrrr sr.rrus i fbrhold til de praksisfonrrer. sonr tegncr kroppen sorrr nraskuhn,/tbnrinin. ()q sonr till.reirencle cle clortritrerencle hl.rr-. rionrinerccle s:rnrfirrrclskl:rsser? Og sanrnrenhlengencle hernred: hvac'l nrcner Ilourdier-r cgentliq nreci treqrebct kropsliqqorelse? Socialt kotrstrtterecle kropsholdnitrqer. gcstiknlationcr og verbale prraksistirrnrer er givetvis centrale c'letnentcr t :tgenterncs kons- oq kl:rsses;recitlkke habitus, nren hvordan tbrholclcr clisse sie til c'le koenitivc strukturer. sonl ogsa indqar r habitus? Bourclieu l:egger en lneget ttrnq tbrklarinqsbvnie p:r sit h.rbittrsbeqreb. Habitusbeerebct (dispositionerne) konrnrer incl sonr ct altafqorende forbindelsesled rtrellenr individerncs ot-r-iektive positiclner i s:mrfirnclet or-l cleres positioneritrser (rvalen). Habitr.rsbegrebet skal fbrniiclie pa den ene sicle nrelleni strllktur og; aktor oe p:r cleti anden sic'le rrrellenr krop oq subjekt. Ilourdietrs struktur:ilistiske konstruktivisrnc' trrkker inridlerticl h:ilritusbesrebet i retning af clet tbrste elenrent r begee disse niocls:rtruuespar. og tle. ben-cler. at :iktor,/sul1ekt-aspek- 360

20 tet bliver hrnqencle i et teoretisk tonlnlllr. Habitus'fonnrdling nrellern positioner oq positioneringer svnes trclelukkencle:rt bevrqc sig den ene vej: fr:r strukturer til,l'algu (sonr ikke er eqclltliqe r-alq. eftersorn clc er stvret af strukttrrerne) - og aldrig tiibage igen: fl'.r vrrls (trclen cit:rtionsteqrr) til strtikturer. Ilor,rrdieus tese onr svnibolsk volcl er r nrrrnqe henseender en loqisk r.rcilober :rf h:urs habitusbeqreb. I)et cfuxiske svstcnr sk;rber cn n:erlrlest tirlclstlenclig harnroni nrelleln aqenterlres sarrrtirndsbetingelser og (clet. tle oplever sonr) deres inderste drotture og otrsker. Ogsa hcr k:rn nrln opponere nrocl dcternrinisnrerr i Bor-rrclieus r:tsonnenrent. Er dc cionrinerede qrllppers rnent:ile stmkturer rent taktisk sa totiilt stvret af cle socrale strukturer (hvis uenesis tbrtoner sig i det uvisse). at cle konstant fravrlger clet. cler.r priori hrr fr.n-rlqt clenr? M:rnge' niennesker :rfviger sonr bekendt fl-.r cle lcvnccislob, ljourclietrs teoricr udstikker for denr. Hvorclan er tlct rrruliqt? Hr.orrlrn kan det \':ere. et visse agenter fia cle cionrinererle sanrtundsklasser trocis alt tile$rer siq den uclclannelseskapital, sonr de ifblge Bonrclieus tc'ori onr ktrnrul:rtiv fbrforclelng (c'len. cler incllecler tilvrrelsen nred en sr':rr1 kulturel kaprtal. har vanskeligt.r'ed rt fli noqet ucl af skolens/universitetets ktrlttrrelle k:rpit.rl) ikke btrrtle kunne tilegne sig? Vi kan eventltelt forkl:rre clet vec'l rrt henvisc til nronstertrrvclerrres enestaencle begavelsesressotlrcer, rieres perst)nligc g:rp:urrorl ellcr erceprioncllc c\ nc til lt qennetnsktte oe bekrnrpe s:rniiunrlet\ urcttiur(lighecler. Men unclerskriver l'i ikke dernrecl tesen onr inclivitluelt talcnt oq p.rersonl{t desiqnecle levneclslob, sorn Ilourdieu sa k:itegorisk lfviscr i andre srrnrnrenhrnge? Hvilke -rot'iologi-rfrc forklaringer kan vi finclc prr. rt svsterlretrods :rlt ikke rcprociuccrcr sig sclv ubctineet? Hele Botrrclictrs teoretiske beqrebs.rpp;rrat filr)qercr son) en karrier:rlinse. der fokr-rsercr skarpt pa lnaqt o{ reprrocltrktic'rn t.rg nrirrtlrc sk.rr1.g pj niocllirqt og foranclrinc. l)et k.in vi r-a-.re tbrerqer.le over og tilslutte os den skare af ljourdieu-krrtikcrc, soni beskr'lc1er hanr for rrt vitre err sl:rgs Dstruktrlr-ch:ruvinistn, der tvirrger sit st:rtiske nrakrosocialc run) necl over hoveclet pa de aeenter. han vil sttrclcrc. Vi kan oqsa l.lelge at ilcccpterc liarrs tekster sorn de solide reproduktionsar.ral,vser cle er. oq siqc. at al)drc rlrii taqe sre eiop{aven :lt rrnrh.serc det sociale runrs ior:intlerlighecl oq intlivicluelle variationer. I den sennroderne sociologi, hvor: inciiviclttllisering og retleksivitet er t'le nr:rqiske losener. er clet ikke sr':trt at flncle teorutikcrc. tler ril p.rtrlgc sig clen opqrrve. Bourdieu i Norden Bourclieus indflvc-lelse pa nordisk socrokrqi ]rrr rrllcre.le l.rnqc v-rret st()r ()g ser ud til at blir.e stadig st()rre. I 1 970'erne blev ljourclieus uclcl:rnnelsessociologi introduceret i Norden, bl.a. i Strrf Clrrlleu..rerts ou 1)engt Nilssons forskninss* -j61

21 rapporter og i korun.renterede oversrttelser :rf ljor.trdieus tekster til svensk og clansk (fx Berner, Calleu'aert og Silberbranclt 1977b). I slr-rtninsen af 1970'erne indledtes den Bourdien-inspirerecle fbrskninq i livsstil, klasse og slllall i Finland (f>i\oos & Roos 198.{; Roos & Rahkoncn 1985, Sulkur-ren 1982), oq Finland kan sises at v.ere det nordiske hrrcl. hvor IJourdieus sociologi i bred forst:rnd (ikke bare hans uddar-rnelsessocioloqi) fbrst slog iuennerrr. I Sverise er der siden begyndelsen af 1980'erne pi Lrirarhcjqskolan i Stocki-rolnr blevet udgivet en rrkke Bourdieu-r.ponoqrafier og oversettelser undcr ledelse :ril)onald Broadv og Mikael palrr]e. og i 199() uclkonr l)onaid Broadvs doktorafhrndlins orrr Bourdieu: Socioloqi otlr epistunoltrgi. I I)anni:rrk har Staf Callervaert opbysget et livskraftist forskningsniiljo pa Institttt for Filosofi. Prdagoeik og Retorik, bl'a' rrred lttrktr. p.r udyrklinqcn.it' cn Bourdietr-inspirerct olll\orq\- og \vqcplcjcforskning (Petersen 1995). Eksenrpler pa vigtige tekster fia dette forskningsrrriljo er Caller,vaerts afhandhng Kultur, ltadtt,qqqik o.q uitlurskab (1992) os nronografien Picrre Bourdierr. Ccntrttla tckstcr irtdetr.lor -,ocio/opi o,q kulturteori (Caller'l'aert m.fl. (red.) 199-1c). Noct-rsEclREIJEl\ HRBttus - et svstelr aivariqe. nren fi>rar.rderliee dispositioner. gerlnelll hvilke agenterne c>pfatter. bedonlnrer oq handler i verden. H;rbitus er det qcllerative oq samlende princip. sonl onrsarrer en soclal positions relationelle karakteristika til err santlt't livqstil. K,rprrRl - eksisterer i tre hovedfon.ner: okonomisk kapital (pengc oq nlaterielle ressourcer), kulturel kapital (dannelse og r-rddannelse) sarnt social kapital (de ressourcer, en aqent har i kratt af at har-r/hun er nredleni af en specifik gruppe). Hertil kornrner svnrbolsk kapital. en slags overorc'ltlet kapitalfornr ipr.rtig., rv), sonl de rre andre kaprtalfbrn-rer transfornreres til, nar de opfattes sonr legitinre pa et specifikt felt. DEt sc-lclnle RUlvl - det sanrfundsnrrssige rtttlr af sociale positioner' organlseret pi basis af to diffe rentierrnusprincipper: a) den totale mrngde af kapital, sont :lgenterne besidder, salllt b) tordelingen tnellerlr okononrisk kapital og kulturel kapital. l)en forste. vertik:ile dinrension skeh'rer altsi rriellerlr den-r der har et stort sanrlet kapitalvoltrnren. oq denr der har et 1ille kapitalvoltlmen.l)en anden. horisontale dirtrension skelner lllelienr denr der hovedsagelie har okor.romisk kapital, os der-n der 1-rovedsagelig har kuiturel kapital. 362

22 FElr - et netv:erk eller en konfiquration:rf objektir.e relationer rnellenr pcrsitioner fastlagt i kraft af deres placerinq i relation til dc- pi teltet aktive kapitalfornrer. I tnodertie indr-rstrisanrfund bestar c'let sociale kosrnos af en rckke relativt autononre mikrokosnloser eller felter, hver is:er med specifikke regelsrt. vrrdier oq interesser.