LUHMANN NIKLAS. Systen rdiff eren tierir )q. Af Ro,tr Hd!t'tl

Transkript

1 KAPI]EL 22 NIKLAS LUHMANN Af Ro,tr Hd!t'tl iklas Luhtnann rrrbejdede tttecl to storc prolekter, sclnl befrugter hinandetr. P:i den ene side vi1le Luhnr:inn uclvikle en generel teori om sociale systemer. Sociologiert befilcler siq efter h:ins metlinq i en teorikrise. Nar en videnskabelig disciplin blir-er lrlere tldviklet os del1 enrpiriskc yidert, clert rader ()\'er. bliver lllere specialiseret. bliver clet stadig vanskeligere at uclvikle begreber. solti clels er qenerellc nok. dcls karl lorsvares videnskabeligt. l)et videnskabc'lige frenrskridt truer nted at forsvinde i en tiee af losrevne dctaljcr. Hvacl c'ler er brlrq for, er elt olllcd-stcori fbr socioloeifaget, sonr k:rn vejlede og integrere enrpirisk ola tcoretisk forsknirtg. I)et, scltn norlralt giver sig ud for socioloqisk teoridannelse. er etter Luhnranns ureninq ftrr starkt orielteret rtrocl at fbrtolke klassikerrtc. Ltthtl:ilttls eqet for\oq fr.l te6riudvrklins begl.nder nred Parsons'beqreb onr den dobbelte kontinsens og betjencr sig af teoriforslag tr:r intcrdiscilllittt{'l-.{)t.il'cllltcori, komttutttikdtiotlst(.ori o,q cuttlutiotrstcori. Pi den anden srde arbejdccle Lul'rrrunn pa en omfattende teori om det moderne samfund. I)et nrodenre kan ikke defir.reres nrecl hensvn til et af silie funktionsortrnicler. I)et kan ikkc beskrives sonl et civilt sanrfuird nled dikotonrier sonr kapitalisnre versus socialisnre eller sortr et teknisk-viclerlskabcliqt s,vstel11. Luhtttanns teori onr socialc svstenrer er llleget abstrakt oe kornpleks'vi vil clerfor fclrst se nlertttere p:i h:rns teori otn ciet tlloclcrne. Systen rdiff eren tierir )q Til forskel fra alle andre er det moderne samfund et funktionelt diferentieret system. Det bestir af en rckke delsvstemer som okonomi, politik, videnskab, familie, religion, uddannelse og si videre. l)elsvstenierne er orqaniseret pi basis 382

2 NIKLAS LUHMANN Niklas Luhnrann er lodr 1927 i Lli_ neburs i \,.skland. Hrrn bler. uclclanrrcr sorn jurist og arbelclede i beqr.nclclsen i dcn oflentlise forvtltning. Fra i9(r() til 19(r1 str.rderede h;rn fbn.altnrnssr.i_ clenskab og socioloqi vcci Hrrrvlrcl Ulll\cf\lt\. ltvtlr j.tltott I),tfrrltts tl.r havcle cn Ii-crtrtrrdenclc positiorr. I 1966 tug Luhnrlnn cloktorqradcn i socioloqi oq bl*' i I9(r8 ucjnrtvnt til proftssor i socrologi r.eci trniversrtcter i llielcfclcl. Han eik.rii oq blo. sa profg551;1' cnreritus siurnre \tccl. Nikl:rs Ltrhnrrnll vjr bl:rnclt vor tids nrcst krc:rtilc socioloqer. b:rclc ilrc(l h('il\\ rr til rrnrt.rrrsr,r.rt- oq origi_ nalitcten i h:rrrs proclrktron. I lrtbc,t ri 35 :ir har han pllblic.srer Iicn\-ec.l 7( ) boger oq nrere entl -15() artiklcr or.er et breclt spcktr-unt :rf otrner. Mens Luhrnann i clcrr forsre del af sir fbrllt_ terskab besk:rttiqc'de si!r ntcd organi_ sationsstudier og retssocioloqi. retter i ttl crcrs.'r r.iq ti'.t.] rrtl i rrqcr.rl- trcrscrne nrod en teori onr s:rnriundct. I det tcoretiskc hor.eclvrrk.so:i,r/r, S;,-rlcrirc fre 198-l inrrocluceres oq uc1_ viklc's de centrale besrcbcr. En r:rkke af Luhnr:rnns storre ln()n()grafler cr viet clct nroc-lernc sanifr.rncls forskelliue./i rrrati or r-r.r )t s t u t I ( r.. t:r rrr ili esvstcrnct, der okononriskc st.stcnt, clct politiske \\'stcilt. rct\s\'\tentct, kunst. r,rclerr, skrlrssvstenret, rrdd:rnnclsessvstenrct og reliqionssvstel)rct. Marrgc af artik_ lerne cr s:rrnlct i en scric pri forelobiq (r brnd uncler- titlcn So_-iolo9r-16/14,{111_ ft/,?r'rlrq.trocls titlen sk:rl teksrerne ikkc opirttes sorlr et biclrrg til en oplrsninr ti-fbrrrtrlictt. Tr-rrrinrocl drcler det sie,rrrr. hr'.r,1 nr.rrr lirr.rt\(.. r),rr rrran bc_ tr:rgter verclcn vecl h.1rlp af en skelnen nrcllcrn -{),-ii{,//l ()q t)ult.,(,rdut. En anc.len scrie bel.rencllcr i enkeltstudier ftrrhol_ cict nrellcrn (isr/1-ir/r,fi.t-rtri rkttrr tutd Seiltdtttik. Luhnrrrnns sidstc storre vrrk er Die ()cscllsdtali dcr (,cscllsrlrtft fr..t Hen clode i 199ti. af en kode, so.l opstiller to :rltern:rtil,er: at have,/ikke have pe'ee elrer ejen_ donr, at vrre i position og have regeriltgsnlagren/at \..rre I opposltlon, sandt,/ ikke sandt,lovligt/ikke lovligt. at blive elsket/ikke :rt blive.lrt.i. gode karakte_ rerld:irlige karakterer osri Koclerne har en indbyeeet ;,.-f...r.,..-rtruktur. Folk grfter srg i vort sanrfund af k:erirehe.l os ikke for.t,rkr" slegtens posrtion. og nir'rar skilles, siser.ran,;rt det er fordi, cret er forbi 'red k:rrrisheden. Hvert svsterlr udsrlder en specialfunktion for s;r'rtundet. Dcr poiitiske sv_ 3E3

3 stelll forsvner s:rnlftlttclet nrecl kapacitet til kollcktir-t bindenclc beslutr-rinqer, mens videnskabssysternet producerer nv viclen. Funktionel differenriering indebarer, at hvert system er autonomt og opererer uafhangigt af de andre. I)et er det juridiske svstenr, cler skelner nrellern lor.ligt os uiovliet. rnens clet medi_ cinske system afeor, hvad der er svgr oq rask, hr-orefter clet kan arbejde videre rlred det, der er sygt, utens det raskc ikke har lrogell plads i svstellet. Et funktionssystem kan ikke kontrollere eller regulere andre systemers operarroner. I)et politiske svstenl kan for eksenrpci ikke bruee nra{atil at instruere videnskaben i at betraete noget som fakta og noqet anclet sonr usandt. l)et nroderne sarlfunds funktiolissystenter udgor ikke et hierarki nred det politrske svsrell i toppen eller nred okonomien sonr dcn cneste vigtiqe basis. Allc svstenrer er lige vigtige nred hensvn til deres funktron, og det nroderne sanrfund er derfor uden top og centrum. Det er flerkontekstr.relt oq rtranqler et santlende eller do_ rninerende perspektiri I og rtred ar Luhrtrann l-r:s.. \.:e$ pa social clitfercnrierinq. fortsetter h:rn i sporene efter Herberr Spencer (kap.3), (ieore Sirnnrel (kap.7), Enrile f)urkhei'r (kap.5). Ma-rweber (kap.6) ogtalcott parso's (kap. 1J). Luh'ran'adskillcr sic i'ridlertid fia disse i sir forsraelse :rf intesrarior. Integration Hvordan itrteqreres cle autot"torne tirnktionssystenrcr sa til en helhecl, til et ol1- f,rttencle svstent eller s:rrntuncl? Det store flertal af sociologer baserer deres teori pi en antagelse om, at samfundet bestir af mennesker og relationer mellem mennesker. Sanrfundsttrtssit-J inteqration k;rn s:r tbrklares rned bcqreber so1r1 frlles norn.rer oq vrrdier sanrr c'n ftelles rn<tral. Men ifblqe Luhnr;rnn hokles c]e forskelliee koder ikke s:ltttlllcll eien sr.rpcrkocle. og koclcrne selv er anror:ilske. f)et er ikke n.ror:ilsk bedrc at sidde i reqerrnq end at r,:ere i oppositiorr, ou lllange penqe er ikke et teqn pa rtror:rlsk overlegenhed. Moral sprller iniicllerdd en rolle i clelsvsterrrerne. nirr koclerr-re fortrrnqes. t?rr ekserlpel nrrr rrran ftrsker nred dataene i tbrskning eller rned doping i rdra-t. Forestillingen om, at samfundet kan intesreres pi incliviclniveau. bliver mindre sandsvnlie. nir samfundet bliver mere komplekst. Individerne kan ikke overskue alle konsekvenser af deres handlinger for andre, for samfundet eller for sig selv, nir de knvttes til hinanden i stadig mere omfattende relatio_ ner. ()kortcltnietl cr i daq et \-errlensolllsprrrdcncle svstcnl, pa sarr-rrrre nricle sonl netv:erket af r-iclenskabeliee publikatioler. I)ct poliriske svsrcl) cr sr:!-r_ kere bunclct til nationllstetcn. nlclr ogsa clen cler r.il qore sig g:eldcnclc her, rtr;i tage herlsvtt til. hvordan p;rrtrct k:rn vincle trlstrr-kkeligt lrecl stellnrer til at opni rcqeringsnlagten. oq k:rn ikke ret oq slet rlir.e ucltrvk tor sirre personliue 3&

4 vrrdier. Socitllogien h:rr reaqeret pi denne tenclens til ogct sanrfunclskorupleksitet ved :rt skelne tnellerrr social inteqr.ltion os sr.srerrripteqration, nrellenr relationer tttellent indivic-ler oq relationer nrellerri svsterrrelenrenter. pli clenne r.nide karr sociologien fortsrtte nreci at tro pa en rrenneskeliq ker1e. sorrr ligger til grr-rncl tbr sr':terrrniveauet. oq sonr fbrn-rentlig har poteptiale dl at begrrnse og reqttlere svstemoperationerne l overerlssternnrelse med cle rrrenrrerkeliqe hehor. LuhtDann ophever inric-llertid dcnnc skelnen mellem rnenneskeliq oq systenrisk integration med et forslag om at erstatte nrennesker nied kornmunikati_ on sonl det, sarnfundet bestir at-. Den nrindste sociale enhed er ikke inclividet eller en handling, lllen en konununikation. Samtundet bestir uclelukkenc-le af konrn.runikation. nrens psr-kiske svstenrer og den nrcnneskeliqe organisnie be_ flnder sig uden fbr sarnttrndet, i cle sociale svstenrers on.r.n.erclen. l):i dette qrunc'llag skelner Luhntantr sl nrellenr sr.stenr-ti1-svstenr relationer os forholcl rltellr'ltt ioci.rie \\'\tcn)cr oq pcr\oncr (Lrrhrrr.rrrn,iu76.1.1,,', Nar et svstelll difterentieres i speci:rliseredc' uncjersystenrer. bliver clelsvstenlerne afhcngise af hinalrden. I)et politiske svstenr ville ikke kunne lose sine opgaver, hvis retssvstenret clesinteqrerecle, og det nrodenre sanrflnd karr slet ikke funeere ttden Penqe. I)isse afl-rrngiqhedsrelatione'r niellenr deisvstenrer fon'altes iniidlertid ikke aiet centralt orqrn soln staren. I takt med den sociale evolution har hvert delsystem udviklet en fslsomhed for andre delsvstemers operationer, som er specielt vigige for svstemets eqne operationer. I)er er clan_ net det, Luhnrann kalder struktrrrt,lle kolilin.qer. politik os okonorr-ri cr koblet gennenr skatterne, politik og ret gennertr fbrfatningen, og vic.lenskab os uncler_ visninq seltnent universitersorganisationen, for blot :lt nftrvne noqle af koblin_ gerne. Koblet pli de.nne ntade er s\.stelrenle aihee\..ei stadiq opoaliorrclr adskil_ te.at unclervise og forske er torskelliqe rinq. selv onr beece dele udfores af den silnullc orqlrrts:rtior r eller pg1q911. Nir det e:elder tbrholclet nrellenr socirrle svsrenrer oq personer. sa kan r-nennesket selvsaqt ikke i troest:lveliq tirrstand entre socialc svstcnler nrcc-l nravesrk. rvqrad o{r helc sit tankeliv. Irjteqrationen af personer er et sporqslral o1r, at ipdivicler er irtklrttlert,t i eller t,kskludtrct fia de forskelliee firnktronssvsrelrers kclmnttrnikation. Funktionel differentiering inrpliccrer. :rt hvert s\.stenr burde vtre ibent filr ellc - clet kan ikke vrcrc saclarr.:rt noqle lrbejcier hele tiriel, ntens :rndre ktrn r.rdclanner siq. becler bortner eller brurrer penl{c. Uch.iklingerr af fundanrellt:rle rettiql'recicr sorl retten til lir.. frihecl os c'jenclorrr sker pli baegrurrd af eir difterentiering r titnktioner (Luhrriann 19(r5). I{cttisltecler r.:ercl_ srttes, ikke lordi cle atspejler-nrrturlise rettiqheclcr eller cn iboencle nlvstisk es_ sens i inclividet. nien fbrdi cle bidrager til oe beskvtter dell sanrfr.tnclsnt:essige ciitteren tieri nllsproces. :.8 <

5 F or t t t t r Jo r d 1lfr, ru t r i u i r 4q Samfund bestir af kommunikation oe er ikke et territorium beboet af mennesker. Ltrhnlantr skelner derlor heller ikke nrcllerrr fx det danske, det norske eller det anrerikanske sanrfurrcl. nren nrelienr sanrfiurcl afhrrrgig af, hvord:rn sanr_ lundets kotrltlrr-rnikation er orclnet eller clitfercntieret. Luhnrarrn cleler sanrfundets evolutioll op i fire ho'edst:rclier: segmentar differentiering, samfund struktureret efter en skelnen mellem centrum og periferi. samfund inddelt i sociale lag eller strata sallrt funkdonelt differentierede samfund. l)e forste sanrfi-rnd bestod af srlra bos:ettelser. sonr eksisrerede ved srclen aihinancjen, oq hvor kortllunikationcn var struktureret etter kendeteqn tbr bostecl og slrgt. Mcn_ tleskene identificerecle hin;rtrden efter. onr de l.rorte til et bestenrt sted. en bestenlt tarlrilie, klan eller st:rnrnrc. Pa clet neste uclr-iklinqstrin kln en landsbv opfatte siq sonr perifer r torholcl til en n:erliesende br: I br.en skrller cn social {rruppe sig ud qennenr koncentration li rn.rgt oq cjendour, \olrl forstrrkes gellnelll rgteskab. os grtlppelt koltrttrer etterhar.rden til at clonrinere :rndre grtlpper oq larlclsbverne runclt ornkrins br-en. Srratiflcerccle sanriuncl cr strukttlreret hrerarkisk. oq lltj{t- og sn ringstr-rnktionerne nronopoliseres af en elite. Folcelic ktrnne rlen donrinerende gruppe firngerc sonl et.-entn,nr oq reprr_ sentere s:rnrfirndct i s;rrtrfirnclet. Seivsarlt ikke i ben.dningen dernokratisk re_ presentation, tlreli i kraft af 11t \':ure uclen llternativer. f)et nroderne firnktionelt dillerentierecle sar.ntund nranqler en sadan central instans eller et sanrfund i sanrfundet. l)erfor eksistcrer der heller ingen overorclr.ret social rationalitet. kun lorskellige fitnktionss\.sten ) ers clelrarionali teter. Me' dette i'debrrer solr sa{rr ikke 'ocrr.e.rdiq'rs en stvrinqskrise erler ttranglende soci:il orden. [)en hvppigr orlrtalre krisetilstanci. sctrtr efter sisende skvldes er sanrrrrenbrud ai rnoral eller norlncr. har inqen clft:kning r realiteten selr,', rrren skvlcles, at sociologerne beskriver clet nroclerne sanriuncl nred tbr:el_ dede beereber. Efter Luhtri:tttns opiattelse overr.'trrderede T:rlcott p:rrsons tirr ekserl.rpel bade eksistensetr :rioq nodr-er.rcliqheden af tblles. overr:lrtlnecle r.-rcrcliforpligrelser. I stcclet tbr ar henrln,e os ril nostalgi rri;r,u.i forsta der ntoc.lernc sarrlfurlc-ls egne nortnfrie ir-rtegr;rtionsnrekanrsnrer. Hr-;rc-l der krcr-cs. er, rrt r'divicle'rne er i stanci til at h:rr-rc-lterc kodernc, :inr.ende penge, skelne nrclleni clit og ',t, respektere det takttur. at clet p:rrti, cier'irder r.alget, lar regerr'gsrrjgte' osv. Nir samfundssystemet differentieres i funktionssystemer, forenkres kommunikationen. os dermed bliver mere komplekse interaktionsmonstre mulige. Nar Vi betaler nred perlge. er vi ligcelilcic nrccl srlqerens rrroral eller pcrsonlige egenskaber. l)errlred blit'er overtlarirsk. friktionslos kor.rtlkt rrrcllern nl:llrsc, etrdoq helt trenrrnecle rnennesker ntuliq. Ira slnrnrc nrldc tirrurlsiettes clet. at l:ereren igtlorerer socirrle tbrskclle og giver klraktercr,cl fra. h'lci ele'er'e karr 186

6 af pensuttr. En skelnen nrellen.r svsterner kan skabe stabilitet, ogsd fordi eventuelle kriser, for eksenrpel i okononrien, ikke sa 1et overfores ril er fanriliesvster-1, sonl er sikret okononrisk uafhrngighed gennen'l en velfrrclsstat. Det moderne samfund er acentrisk,og pe grund af dette og ikke pi trods af dette har det et srrligt potentiale for udvikling og forandring. l)et kan konrbinere inteqration, konrpleksitet og sociale rettiqhecler nre cl variationer i erhverv og livsstil. Men det konfronteres oqs;r rnecl speciclle problenier sonr folse af sin strlige fornr lor cliigrentierinq. Autonome systemer definerer selv deres pro_ blemer. U:rnset hv:rd der er arsage11. sr,.nes uddannelsessvstenrets losnine p:i problemet at besta i at tilbvcle nrere udclannelse. Resulratet er, rt Lrnqe llrennesker tilbrineer lllere oq tltere tid r onrgir-elscr. son'r ikke noclvcnclievi5 no,.1"nt bedre tilpasset til et liv uden for svstenret. L)e okoloeiske problenrer har ikke deres arsag i de forskelliqe tunktiorlssvstelner, nrcn deres losning kr:ever nt:iske en helheclsnressis orienterins eiler kollekriv l-randline. Men okolosiske trr.rsler h:ir itrqen klar aciresse i et s:rrrrtund best:rencle af delsvstelrer, solr ku1 reaqerer i overenssternnrelse nied deres eqne koder (Luhrnann l9g6a). Pa sanrnie ntade skaber det nroderne sanrfund sin eqen fbrnr tor eksklrsion. Et individ, dcr ekskluc'leres fia et svsreln, har en oqer s:rr1ds\.nlighed fbr at fllcle ud af de andre svstettier. For at t:-i etsob nra nr:rn have en udclannelse, og uclen pence kan nr:in ikke foretase siq sltrlig nteser. Denne proces er rydelig i ud_ kanten af systemet, blandt de hjemlose og nodlidende i clen rreclje verdeps slunronrrader, tltelt ogsa i de ilrb:rne centre i Europa og USA. I den gr:rd vore dages r.'erdenssartrthnc'l cr clelt i sociale lae eiler centrllln og periferi. er clette ossi et resultat rif tunktionss\-stenrernes opcrationer. Fr,rnktionscliflentierinr-lens prinrat indeb:erer ikke. at social r.rlishecl fbrsr.inder.tr-rrrirrrod kan cjen riltaee i sryrke, tordi turtktionssvstenler sorrr det okonor.r.riske s\-stenr oq ucldannelsessvstelllet fbrstrrker tbrskellene nrellern inclir-iclerne og benvtter der-n i cleres eqen autopoiesis. Sallfundet svarcr pa sadalure tendenser nred udclitterenrierins af 'r'e fu'ktiorrssvstelrcr sor)r s.cillpolitik og rid\.'rkli'gsrlr1p. P.1 dct personliee plan kan cleitaqeise i cie rtrange s\.sterlrer vlrre trustrcrcrr_ de. rlar der sa'u't'tcs socialt accepterede nrocleller firr, hvordan nian sk:rl kolrbinere de ntange roller i en funqerende li,,'shtstorie. Man er tvunget til at forrtre sit eget lir', tvunser til trihecl oq individu:rlitet. Svstenr og onlverden Flvac-l sarnfundsviclenskaberne krrn i:rgtt:rqe oq fbrklare, at'hltnger ai cleres be_ erebs:ipparat. I)ct er cler{or logisk, at Luhnr:rnns generelle sociolosr crr fbrrrcl for hans teori ottr sanrtundet. Hans teoretiske svstem, sont det bliver prrsenteret i soziale systeme (1984), er organiseret omkring en rekke begreber som rl/- 1E7

7 stem og omuerden, kompleksitet, menin,q, outopoiesis, kommunikation osv., sonr er defineret i forhold til hinanden. Clennenr sin fbkuserinq pa svstenrbeerebet knyt_ ter Luhnrann an til en s\.stelltteorerisk traditior.r i socioloqien, rtren vlgtlgere er i denne sat.ntrlenhetre forbindelsen til cn irrtertlisciltlitta,r retr-ing kaldet,qe,ncrcl s)/stenlt(ori. I eldre svstelllt:bl)knrng skelner nr:rn nrellem elel og hellrcd og fremstillcr svsrentet soll en helhed af clele. [)et gor c]er vanskeligt at forestille srs tioset uden for svstentet. Nve observatioljer r.n:i altid inteqreres i svsteniet til en r.n, helhed, og s,vstelllet bliver altonrfattende og crcnselost. Luhnrann benvtter i stedet e' skelnen nrellenr -r)'-i/crl og ortl,crdat so' er uclr'ikret inde' for err generer svstenlteorl' En central tanke er. at ikke enhver tilstand i sy'stenret svarer til e' tilstand i svstenrets orrrqi'erser. systemet er altid enkrere end sine omgivelser. Retssvsrenret forholdc'r sic til krinrineile handrrnscr os ikke ril de okororniske, relieiose eller politiske folger af dets beslutnirrqer. Ethve.rt svsreltt eiler en_ hver orden er derfor en -ic1cfttitrrr, et valq blandt nlanqe nrtrligheder. Nert knvttet til skellet rrreller. s'srem og ornr.erden er derfor beerebet korrpleksire.t. Korrtplcksirct C)fte udtrvkker nlan sig. sotrt onr det korrrplekse kan eller skal reduceres til noget enkelt' Natun'idenskaberr.re har irnidlertid lert os, ar 'u'erderr e1endeligt konrpleks. Heller ikke ilronrer er universers mi'dste byggestene; de oploser sip; i,kvarkern og glrd ved hvad. Kompleks beh,der ikke ind'ikler. men at verden er principielt uouerskuellg. l)er flndes insen buncl. soni alt hviler pa, eller nouet enkelt, sotrt alt kan reduceres til. Enhver t>bservation blir.er forst rrulig vecl at reiatere noset til noqet andet. dvs. r'ed sr.srenrclannelse. Vi mi derfor skelne mellem ustruktureret verdenskompleksitet - alt det der er til - og er systems strukturerede kompleksitet. Vi kan siee. :it en indbr.rcies fbrbunclet sanrlins af elenrenter, elier et svsten.r. er korn;liekst, nar clet ikke lrngere er nrr-rliqt sanrti_ dig at knvtte ethvert eletrtetrt til alle :rrrdre. Et sl.stenr loser konrpleksitetsproblemet ved at clanne delsvstetner.og p.l denne nr:icie kan s\-stelret sorrr helheci blive rrlere kolllplekst. l)et cr ikke biot narurvidenskrberne. tlcr rrr:i forholde sie til konrpleksitet. Hurnan'ide'sk;rberres kerneproblelr er et forst1 r,errins, oq rrred reference til Ec'ltrtLrrrd Htrsserl h:rr-der Luhnrann (199{)a). at rtrerrirqq cr en.f1tv111.fitr kturrplcksitu't. Mening cr fokuse ret 9p1r:erksorrrIecl pit en 'ttrlighec] bla'dt'range arclre. I)cr er alticl er kerrc. so'r ta{res firr qi'et, o'rgr'et af he'- vrstritrqer tii a.rclre r.ntrlighecjcr. son.r ikke kan lorfolqes s.urrticliq. Kornpleksitetsbesrebct incltaqer hos Luhtrrann den plar.ls. sortr rationalitets_ besrebet in.lraqer i anclre reorier. Et system, & en aktor, kan aldrig skaffe sig fuld oversigt over aile mulige airernativer tor derefter at rbretage et rationelt vale blandt disse. Svstcrnrcoricrr r.icer i sit r-rdqansspunkt hojcle*for clet infbr_ 3r9E

8 'atio'sproblc'r.r, so'r valqhandrirgsreorie' (ratioral choice: se kap. 13) kon_ fronteres rrred. Luhrn:rnn clistnncercr sig cxrsri fra Jiiree n Haberrrias, te-ori onr kontrrunikativ rationalitet (kap. 21). Konrrrrr_rnik:rtir. hancllins hos Haberrrras forudsrtter en ideel talesituation eller cn cliskurs. M.u.rgri'cliskussioner er ifolee Luhnr:rtln lttrderl:tqt l]eqrrer)s'irger.q c'r' clcrfor s'.sterrer (Haberrrras og Luhttlatirt 1971)' Sotlt re'sel er ikke alle berorte prrrer til stede. I)cltagc,r'e rr'i indrette deres biclr:re i furholci til clet. cler er rr'nraer. ktrn 6n kan snakkc acl qanqen, oq.jo fle're cleltagere tlesto r.anskeliger.e at flrstholclc opnrrrksonrlreden. Kun iidt aih'acl de'enkelte eqerrtlis 'erer. korrrrrcr trer' eller er krap til at senkende. Ethvert valg er i lyset af de urealiserede muligheder kontirgent _ det kunne have vrret anderledes. Kontingens indebrrer nodvendigh.d.n vrlge, og valg er risikable, ider de ikke er baseret pi en fuldstrndig- "t "t oversigt over akerna_ tiver og konsekvenser. Det er ikke desro nrindre umurigt ikke atvelge. Noset l:eqges til grlrrld. og derrtred kotstitueres er s'stellrs:llr'renh:eng af ':rrruere oq ternere nrulighecler. Man bestenrnrer srq tbr.rt flr.tte soflel oq 1la ogsa tage stilli.e til' hvor la''pen si skal sta. h'or billcclet o'cr srtherr ru skai h:cnse osr,.. Straks noqet sker eller besluttcs. srttes cler sanrtrdig en gr:eltse fbr. hr.acl cler passer til clette, og der indledes en rilpasningerrs historie ef clet er.rdntr nruliqe. Sociale svstemer er ikke o^ro.,rf,1li{3i',ill*,t..r,,e, de skaber s,s selv, eler de er aut.poietiske. I,egrebet autopoiesis cr \:l'nlensat af de g*ske ord ))Auto( oi1 'porcsis", der ben'cler henhorclsvis,selvu og rsk:rbelsen. I)et blev udviklet af de chile'ske biologer Hr:r'bert. Matura':r.g Frarcesco Varera (19t30; 1987) sorn s\-ar pii sporqsnr:rl sonr,hr.ac.l er lir.-u.re,i,r..d er erkendel_ seu. l)eres n'rociel er den levenc.le cellc,. sonr proclrrcerer siq 5c11,. I)er findes rnridlertid ogsa iaac-lr,rt,rrrlc :rutopctietiske svstenter, og Lr_rhnrann :rbstraherer fre liv og dcfinerer autopoieris \onr cn generel fbrnr for svstenrdannelse, n:rr_ rrere bestenrt s()l' scrt,-rc.ft'rcrcnde rukning.videre skelner han,reilenr en qe_ nerel teori onr seivreterercncle rrutopctietiske s\.steller og et llere konkret ni_ 'ealr, hv.r vi kan rdentitlcere her-rl.roldsvis levende,.,.rr.r.,r... psr.kiske svste_ 'rer oq socialc svstenler so'r fbrskell lge t)tpcr af.rutopoietiskc svstc'ier (se fr_ gur 1). Autopoiesis berorer.forholder mellent svstemet og omqivelserne. I svsteltlteo_ riens historie qir der ci) \'lstrq rkillciirlc 'elle' ;ibre.g lukkecle s'stc'rer. Lukkecle systenler var ttclen otrr'erclersko'takt. rrens ibre s\.sterile-rentes at kunne interagere rnecl cleres onrgiverscr. Forrroldct nreilenr rrrr.,n og ()nrvercien beskrives sorlr ud'ekslirqsrerari.'er, hr.r,,1,,sg111et \.cl-r if..rp.rinpur os outplrt var i st:rrcl til at opretholde en konrpleks orclen. sr,rt.r.,-,.t, autono'ri ld 18q

9 i Selvrefererende autopoietiske systemer i levende systemer iir li, psykiske systemer sociale systemer,"it"./' i i samfund organisationer interaktioner Fisur 1. her r,rdelukkencie i dets stvrinqsprincippcr. nrens cjet hentede sine konrponenter si irt siqe frrdiglavede fra ornqivelserne. I teorien onr selvrefererende og selvproducerende svstenler l.rar begreberne :1berr oq lukket en anden ben'dning. Svstenrgrcnser er ikke hsiske gr:enser el- Ier territori:rle skillelinjer. sonr r-rdelukker eller sluser elenrenter tr:r onrgivelserne ind i svstenret. Autopoietiske systemer er lukkede systemer. Insentine fra omqivelserne slipper ind i svstenret. Autopoiesis-kor.rceptet forskvder selvreferenceprincippet fia det stn-rkturelle til det operative niveau. Herefter bestir et system af selvproducerede elementer - og intet andet.alt, hvad der fungerer i systemet som enhed, bliver produceret i systemet (Luhmann 1992c). Man bor alts:i ikke foresrille sis sl'srenrer i nraterielle eller fusiske ternler. (Jniversitetssvstenrets gr.enser er ikke br.qr-rinqernes dore og porte. nren kriterierne lor optaeelse oq ansrttelse. Dets selvproducereclelementer er pensllnriister, eksanriner, kandidater. regler og reelerne tor at lave regler, oq lkke personerne og deres organisnrer. For at kunne producere sig selv mi systemet iagttase siq selv og omverdenen; det mi kunne skelne mellem, hvad der horer til systemet, og hvad der horer til omverdenen. og ikke forveksle omverdenen med sig selv. Skellet tnellenr svsteln oq onn'erclen er et irrtenrt skel i svstenrct, solt1 svstenret,bruqeru til at opretholde en qrrnse i tbrhold til oniqivelserne. I)erfor kan nr:rn ogsa sige. at onrverdenen er svstelnrelatir,-. oq at hvert system iever i sin egen omverden. At svsternet er lukket. indcbrrer derfor heller ikke. at det eksisterer afsondret fra og uafhrngi{rt af onrgivelserne. Sociale svstenrer kan ikke eksistere uden bevidsthed. bevidsthed kan ikke eksistere uden en l.rjerne, os hjernen krcver en krop, sonr uclelukkcnde opretholcler siq 5gl1' under visse kliniske betingelser. IJeqrebet stntktttrcl koblin,o lornres for at angive, at oq hvordan omverdensafhengishecl er forenelis rrred auropoiesis os operationel luknins. Om- 300

10 verdelen bidraeer ikke til svstentoperationer, nrett cien kat-r forstl'rrc, irriterc eller nred Maturanas begreb npertubereu svstenloperationer. Svstelllet kan ikke gribe ind i ontsivelserne. og onrqivelserne k:rn ikke gribe ind i svstelllet, lnen det ude -rkker ikke. at en observator kan se. hvordan svstelttet p:ivirkes af otllgivelserne. eller hvordar.r det plar.rr.n:rssiqt og konsekvensoriettteret virker ind p:i onreivelserne. Sr-stenrdifferentierinqenrttligqor bestelllte filrrller for onrverdenskontakt. ljtriversitetssvstenret k:rn reagere p:i oget tilstromning vecl at endre pi optageiseskriterierne eller ved :rt bede otn t'lere ressourcer fr.r det politiske s-vstenr. Jordskrh- kati rvste okonotrtien og sende valut:rkurser op og ned. Fordi systemet er lukket, er det ogsfr dbent; det forholder sig til omgivelserne med sine egne koder. Korttntunikation En sociologisk teori. der sonr sin grundlrgqende fbruds:etninq har, at satlrfundet bestlr af nrennesker. skaber bestenrte vanskeliqhecler for sig seh'. sonr begrtrnser nruliehederne ior teoretisk udr.iklinq. l)er skabes et indtrvk af,.rt s.rrlllundet bestar af urenttesker og noqet arldet - sar.r.rfl'rnc'let' Nir nran fir trnkt siq o1r, tipder nran alligevc'l ud af. at det er uholclbart tnecl et begreb ont det sociale sorn r-roget adskilt tra. uden tbr eller Dover( de tnenneskeliee bevidstheder og kroppe, oq draqer sa den slutnir.rq. at sanrfundet best:ir udelukkende af metlnesker. Mer"r ogsa denne reduktionistiske fortolkuinq er trtilfredsstillende, for hvor f.ir indrvtdet sine ideer. vrrdier og norlller tir, sorll ttrotiverer dets handlinser - or-n ikke fra salr.rfundet? Der tbregar til stadighed faglige kontroverser o1r, hvorvidt handling eller svstcnr - individualisnre eller kollektivisn're - er den rette tiln:trnrelse til clen sociale realitet. Mer-r der foreqir ifolqe Lr-rhnrantr (1986b) inger-i serios debat onr forholdet nrellen.t kornnmlikatiort <>e lmndling. Luhnrann erstarter skellet nrelleni rnclivrd og sar.nfund med skeilet nrellenr psl,kiske o55 sociale svstelrer. Sonr autopoietiske kart de sociaie systenler ikke besti af nrentresker. ettersortr den nrenneskelige organisme rydeligvis ikke horer blandt de selr'proclucered elettrenter. Mennesket er slet og ret ikke et svsrem, men fordeler sig pi tre forskellige operationelt lukkede systemtyper: levende, psykiske og soctale systemer. Soci:rle s\:'stenler bestar itblge Luhttrarln af kontntunikation oq intet andet enrl kor.nnrunikatiort; de eksisterer sorl'r kon'rnrunikation, oq de reproducerer sig sonr kourutunikation. Sociale svstenrer kan ikke besta af orsanisnrer. oe handlinqer er ikke substanser frenrbragt via nrenneskenes organisk-psvkiske strllktur og eksisterende for sig sclv uden for kor-nnrur.rik:rtionsprocessen. Sor-n sociale tienonrener er ogsi hancllir-rger, ja sigar ogsa ntennesker kortltrunikation, d.n's. distinktioner i sociale systenlers konrmunikatiolr. l)ette kor.nnrnik:rtionsbeqreb edskiller sig fia det s:edvanlise. 391

11 hlden fcrr et harlcllirlssteoretisk perspekriv frenrstilles konrrpunikatio' sorr oueyforselafet tarlkeinclholci tra 6t inclivici til et andet, r'ia l),cl- o{-r lvsbolqer os via moclcrne telekontrrrunikltion. Luhrtrann prpcqcr inri.llerri.l dct selvfblgeli.qe i, lt clet ikke er nir.rligt ;rt or.eriore t;rrrker og nrenulger pit salture rrr:rcle, sorn rnar_r settder et brev trletl postett cller elcktroniske beskcclcr Yi:i rntcrnt-t. ljeviclsthed clg kot]ttllut'tikatiolr er selvrctlrerencle autopoie tiske s\.stcnrer, sonr tr:ekker cleres eglrc qknser oycr tor,,nrr.cr..lcncn. Den ene bevidsthed kommer ikke i kontakt med den anden uden gennem kommunikation; dvs. ved at forestirle sie en modtaqer eller konlmunikationspartner. Alter er dc.rfirr c'gos kolstrtrktio', og i clen grad derlne kortstruktion:ri:rlter bliver bestenrnr.,r,l.l fclr egos dispositioner.k:rrakteriscrer Luh':rrr.r (19f11) ciette sorr k.rrrrrr_r'ikatiorr. Kotrlrtrtlnikatiotr er ikke. sortr i h:rncllinqsteoriens udvekslinlaslrodel, e' tolc'cldet operatioll Iliellettr ett setrder og en rrroc-lt:lger. lnel) en treledclet sclektiolrsproccs' sorli skeltler ntellettt information, rtrcddelelse o.q.forstdeke.lntbrr.lati.' cr ikke en ting e'llcr en bcskec.l, sonr erao rrrodtager fra alter. lnen et skel, ego tr:tkker, ll,r harl kottttttttttikerer nred alter.til fbrske] tra ren perccption fbrucls:etter ko..r"rik:rtior..rt irrfbrr',rtior obser'ercs sol' vtri'g. Ego observerer f>i ikke bare' at Vejret cr dclligt. nren at alter nreclcleler srs oln vejret; 5a'.riq1,1, :tt >vejrct er clejligt". Differensen mellem information og meddelelse ligger til at begynde med i alters iasttaselse qennem ego. Ego skelner mellem meddelersesadfttrd og det, der meddeles. Det behsver ikke at svare til aktuelle operarioner pi alte., side - trnk lx pi tilfrlde, hvor du har brudt reglerne for takr og torr.,d.r, ar vere klar over det. Luhnrarrn venc-ler tlcrtbr ofr oq ned pa clet r-ante fbrholcl rrrellern egcr oq :rlter' Inforlliationell gar ikke fra llter til ego. Alter konstit'eres gcrre'l egos obserr.:rtioner. N:rr alter sa fbler siq r.rgttagct. kari han o\.ertage skellet rrrelle.rri ir.rtbrnirrtion og rrrcc-ldelelsr. oq Lrruge cjet til en nrt_-reller nrirrdre suc_ cesng st1'rinq af konrnrurriketionsproccssell. Pa baggrurtci aiskellet tliellerrr infbrrnation og nreclclelelse koprprer.forstitl- -rcr inci solll en nodr.enciig trcdje selc-ktictn. Eqo nirl tlqe stilline til clet infor_ rrative i.dholcl i :rlters vtri'q. Forst:iclse' afilntter ko'r'iu'ikar,orr.,, so't elr enhed af trc sclektioner. Ktt t n n t t t I t i kdt i (, I t (),q I r ttr d I i t 19 Med sit konunudikationsbegreb krrvtter Ltrltrnarrn :ur til distinktr.ner, i'tro_ duceret:rf Karl IJiilrlcr os ucl'iklet til e' teori otlt t(11(,lt(1ndlirrg.raf-john L.Austln os John I{. Searle. l)ctte sproereoretiske pcrspektir. har 55ort siq stadig nrere g:eiderrcle i fllosofl oc s.lnriunclsr-idcnskab. Ogs:r Jiireen Jj.b..,rr., o,r. kolnnllrllikaticln til etr central k.rtcgori i socroloqien. Meri alle disse personer ()pererer fortsirt rred e' fbrstlelsc af kor'rur,ikrrtio' so'r harrdlirg r)g 5s1 clcr_ 1UZ

12 lr)ed ko.'rurikatio'sprocesse' so' e' r'ell'kkct elle-rislvkket orrcfirruc/ af beskeder' intbrnlation eller torst:rencle forr.'cntninger. I ct svsterrrteoretisk perspektiv er det clerrrrrocl korrr'rurikatiorers crlrergers. der l.tgges v..qt pi. Der -,\." -, er ikke- noqer, der overtbres (Luhnr:rnn 1992a:25-l).. J) <. Forskellen niellcni Habernr:rs og Luhnr:rnn knr.ttcr sig srrligt til -,.)'' clen siclste 1, '' ^ af kotlrltrutrikatiorrsprocessells tre 'r-j?'e'" ditfercnstr. Hos Haber-1ias tbrholcler c.lc.t sig s:ilcdes, rrt ''^':\,:a' _ irltcrsr-r[iektiv fbrstaelse,. - k:rrr fbrpligre akrorernc rrl sanrha'cilins. ".-_--l)/.rt.t lfblqe Llrhrltantl k:rtt tbrst:relse ikkc bincle hancilinser. '"}}"''' Konrrnunikarion skaber :rlticl en aben situation aitilslutnirrs eller afi.isnins. I clen sracl eso skchier nrel_ lerrr infiinlation og nrcclclelelse, nrrr hun ogsa r,.rlqe, orrr hun skai accep.,tere el_ ler afvise kotlirrrr-rrlikltiotrstilbuclet. Konrrnlrnik:rtion er-otltctlctr af-cle trc c-lifterel)ser' Harlc-llirlg er salecles elr f.lerde selekti.r. M:rri rrr:r hos aclressaten skelne rrrelle'r firrst:relser :riko"ru'ikatiore's sclektiors'rerirrq oq :rntagerse, he'- holclsvis forkastelsen aiselektionen sonr pr:enris fbr eqe,n acjfbrcl. Kournrunika_ tionstilbr'rc'lc't karl afi'ises, selv orrr clet cr tbrstacr, ja rrr:rske netop-lirr/i clet er forstir et. Kortttttunik:itionsprocessen icrreg:ir sa I,ia tiep slags kolrlrulikatiye hancllil_ N:ir dcr eficr en korrirrrunikltiv hanclling fblger errclrtr 6n, bliver det altrcl efterprovet, orrr clen fbrr_rclq:rende konrnrunikation er fbrst:iet (Ltrhrrra'' 198-l: 198). (Janset otlt kotlttlrunikationstillrr-rclct afi'isr.s cller antages. cr clet infbrnrativt scrtrr ttclgatlgspunkt firr vrt'lerc konrnitrnikation. tx rctlcksiut.sqpr ke1111r-rrikadolr o') korrr'urrik:rti.r. Kommunikationsprocessen medbringer si at sige sin egen forstielsestest: den kontrollerer sig selv ved at retbrere tii sig selv. I deme forholcl tilcler Ltthtllatltt grurti-llaget fb. tesen o. konrnunikatior sorr et lrrkkct, arrtttlttticti-ta -t)'-tlcrrr. Korttrnnnikation ftrrnricllcr ikkc nrellelr psvkiske svstenrers firrstielser, trrett bckr.efter fbrst:rclsen irrternt i korrrniunikarlorsprocessen. Ego obsert'erer ikke.rltcrs t:rnker. nren iorst:ir genlrelr kotnntutriketivc l'randlinser :rf tilsh-rtning oq afi,isning. Konrnrurrik:rticlnen kan altsi ikke redu_ ccres til herlholdsvis c'go og altc'r - til deres t:rnker eller rnotir..er - nre n reprrser)tc'rer nogct rrt'dic. sorrr beqgc olrserverer, rrjr c-le konrrntrnikerer, oll so'r de fbrstar hinanden igennent. I)ette korrrnrunrkatior.rslrc,greb gor c-let nrr,rligt at krse pnrblenrct nred clerr dobbcltc Aorrtirigcri-r, sctttr Parsons iornrulerede clet. pl en nv nr:rde. I)roblerret ntec-l den clobltelte kontingerrs ()p\rjr. n.tr cgo gor sirr hanclling afh:ensig af :rl_ ters reaktioner os alter gor sine rcaktioner :rfhrngige ri esos h:lnciling. I{clationen bliver ubestenit og overkonrpleks. og inter:rktiorror kornrrrer ikke i 19.1

13 galrg. Parsons sli losninqen p:r clette problenr i en allerede eksisterer.rde nornrativ orden, sonr stvrer aktclrernes fbrve'r'rtninqer til hinanc'len pi en siclan nracle, at problenret ikke opst:ir. Luhnrann ser anclre nrtrlishe.lcr, tr i rrd-sdirne rrsittrtt'rr. Eqo kan prove sie fiern. r.netl et snril eller en q:lve. oq si.u'r.rrclere alters reaktion sonr udgangspunkt fbr clet nrste skridt. l)et. eqo eiver til kende sorn fbrventnins, inclskra:nker alters spillerunr for trihed (clersonr hln tager hensvn til dc$ og forer til sl'stenrclannelsc' qennenr eensidige tilpasninger. Sociale svstenler bestar af kornrruutikatiori soln en enl.red af dit'lerenserne nrellenr infornration. vtrinq oq fbrstaelse. Hvorlbr ser vi clet si ikke unriddelbart? Hr.'ortor viser konrnrunikationen siq sonr handhng i stedet tirr sor-u konrnrunikation? Ifolge Luhnrann skvldes clet. at konrnrunik:rtionen ikke krn ircttages direkte. nren kur.r qores tilqcnqelie. For at blir.e iaqttaqet, eller nrecl Luhlrranns trcltrvk:.lbr at krurrtt'ir(rtrtrri' -riq-cc/1, nrrr et kolrurrunikationssvsteln markere sig sotn h:rndlinqssvsterlr. Konulunikationsprocessen fokuserer pr sporqsrnllet onr. hvorvidt korlnrunikaticlnen er forst:ret - p2r dcn tredie selektion - og observerer dette sonr h.rncihng. Handlingstilskrivelsens funktion fbr sr-sternet er. at den lorenkler konrnrunikationsprocessen. Kon'rnrunikltion er svnunetrisk. rlc'n er :lben for at fbrfolge hver af de tre selektioner. tx r en cvig j.rgt pa nrcre rnfbrnration. Handlirrg asvnrnretriserer kornnrunikationer.r sonr et fbrholci, hvor ego tbrnridier noget til alter. Fokuserinq pi handlinq fbrer oqsn til sr-nkronisering. Handlinser er tidsbundne hrnc'lelser oq sk:rber dernrecl sanrtrclighed i opler.else oq erf.rring biandt konrnrunikationsdeltagerne. Hanc'llinqer er enklere :it erkende oe behandle end konrnrunik:rtion: dcrtor har c1e konrnrunikationsvcrdi. I l1,'set af den sanrrre recluktionsinteressc firrstar Luhnr:rnn oss:i den helt urealistiske tilskrivnirrq af handlinqer t1 irtdiuidcr. Epistenrologisk konstruktivisnre Teorien our selvretererencle svsterlrer har erker.rclelsesteoretiske fbrudsrtninser og konsekvenser.autopoietiske systemer er observerende systemer, men de ser ikke omgivelserne sidan som de er i og for sig selv (Foerster 19U1). De opererer ikke pi basis af en kopi af omverdenen i systemet, men udvikler deres egen interne beskriveise. Hcller ikke infornration kan kn'dse svstelngrrnser. Hvordan kan nr;rn si crker.rde virkelieheden. nar dcn ikke lac-ler siq representere eller beskrive. sorrt den er? Obscntation blii'er i clenne sarnnrenhleng det centrale becreb. Erkenclelse er ikke en genspcjline af en vdre realitet. rrien hcnviser til en observator, der ser, betraqter eller opfatter noqet. Hvorclan obser\.c'rer nran si? Man observerer, siser Luhnrann (19c){)b: 19c)0c; 1990d) rred refbrence til Maturan:r &Va- 391

14 rela (1987) og frenr fbr alt G. Spencer Brown (1969), ved en distinktionshandling - >draw a distinctionul Man foretaqer en distinktion, oq derrr.red skiller noget sig ucl tra optqiyelserlc. At obseryere vil siqe at pifore verden distirlktiorler, sollt ikke r':rr der for. l)istinktioncn inclebrrcr delirle os rodeline, og for at sc ttoget rll:l rrtan karlkte riserc eller betegne den ene srcle. At observere indebrrer nrecl anrlre orci at skelne og betegne oq clernrecl give og skabe nreninq. Med dettc forfrgter Luhnrann ikke en nr, fbnrr fbr idealisrne. Han tager som epistemologisk forudsrtning. ar der findes en virkeliehed uafhrneis af vore observationer, tnetr vi har altse ingen umiddelbar tilgang til den. C)bservatoren katr ikke kortrlne r kontakt nred onrgivelserne udcn at erkende, erkendeisen star si at sige rnellenr iagttageren orr r-irkeligheclen. Erkendelse er derfor ikke afbildning, genspejling eller reprrsentation. men konsrruktion af virkeliehed. Luhnrantts konstruktivisrle er en crkordc/-rc-trcorcri-{a ltc,qrtrtrdct konstruktir.'istlre oq nra ikke forveksles nred den svrrbolske interaktionisnres sociale konstruktion af virkelighed sennenr santfundsrnedlenrnrernes torhandlinger og fortolkninser (kap. 12). C)bservatorert ser ikke den distinktion, han anvender for at skelne: han ser for si vidt kun det. hart betesner. Udelukket er ossli clerr anden srde af denne skelnen. sonr torbli"'er utttarkeret: det sanutre er aile cle anclre clisdnktioner, sonr observatoren kunne have lagt til erund. Alle observationer h:rr en blincl plet: nran kan ikke se oq \alrridis se det. nran ser nied. I)enne blindhed er ikke et erkendelsesproblertr. der kan eller sk.rl o'u'en'indes. sadan sonr det srclvanligvis opfattes.tvartiltlocl er clet iaqttalrerens blrndhecl. der sikrer realitetskorrtakten. Krinrinalitet og ntanqel pa uddannelsesrtrulighecler er sont bekendt virke_ lige c1g svsrenraf-hcngiqe fenomener. Den distinktion, sottt anvendes i observationen. bliver fbrst svnlis gennenr en ttbscruatittrr af-obscn,dtioricn. I)et kalder Luhlrrann refleksion. En konstruktivistisk erkenclclsesteori fbrst:ir sig selv sonr observarion af observaticln.traclitio_ nelt har observation af obserr':rtior)err rettet sig nrocl,q(,nst(1ttd('n: nrocl det, observatoren observerer. M:rn har skelnct rlellent sr,rt-rjekt og ob3ekt eller erkendelse og qenstand os fbrst os frenrnrest interesseret sie fbr objektet, dvs. for hvordan subjektet skal na frenr til en korrekt opftttelse af objektet. Konstruktivisten retter i steclet sin interesse nrod observatoren, eller rettere: rnod obseruatit'nterr, dvs. nrod luordan observatoren observerer. Forst pi clette triveau af artderttrdt'rrs obscru,lliolcr konrnre.r relliteten til s,vne, r-r'ren herfia kan nt:in til genq:rld se alt: clet, observatoreit ser - objektet. os det, observatoren ikke ser. nenrlig hvilke clistinktioner. han anvcnder for at skelne os betegne. ()gsi fbr den slaqs iaqttagelser af :rndcn orden qrlder det. at obser_ vatoren ikke selv kan se den distinktion. h:rn anvender for at observere obser- 39s

15 vatio'er.alt dct, dcr her er saet, grlder selr.sagt ogs:i for r.rclenskabelise i:rqtt:rgeiser. Ogsi videnskabeliee sandheder er svsremkonstruktioner og ikke gengi_ velser afosidan som det er<. Evolurionsrcori l)en s:rntfunclsnrrssiqe trc'lr-ikhne har ikke et fbrnral. I)en er heller ikke sn,ret :rf ratiorralitet, lnelt unclerlagt er-olntiopens rpekanisr.l er: r,ttriatittrr, -sc/t,krirrri tlg stabiliscrirr,q. Luhtrlantt atn'etrcler en rrrclclificeret clanvinistisk forklarirr{rr'ociel i sin arlall'se af s:irllfundsudviklineen. De forste samfund var interaktionssystemer. I i'terlkti.nss'sterler t.reqar ko'rr'u'ikatiorcr.r rrsigt til arisigt. og s,vstenlet o'rfttter.oc'l'endigr-is fh irdir.icler. l)e' '''cltliqe sl.t:rle har ocsli begr:enset kap:rcitet til :rt lrrqre ou bearbejde irrforrnation. overgangen fra seg_ lnent&re tii hierarkiske og funktionelt differentierede samfund forudsrtter. at kommunikationen overskrider interakdonssystemets grenser. Det sker gennem udviklingen af de sikaldte udbredelsesmedier skriftsprog, bogtrykkerkulst og de moderne massemedier, som gor kommunikation mellem mange mulig. Udvidelsen af antallet aikorrrnrunik:rtior.rsc.lelt:rqere indebrrer inridierticl.:rt esos ()vertagelse af alters kortit'ttunikationstilbud blir-er rtrinclre s:rldsvplig. Udbreclelsen krn'er tn'e inteqrerendc mekanismer. oq Luhmann k1r-tter her an til T:ilcott l):trsotts'bcqreb srn -.1,n11lo/-.At'.qcttcraliscrt,tlc rrrcdicr. Metlier soll penqe, nragt, ktrligired. r"rdensketr og karakter s1'nrboliserer salrllnenhrengen rlellenr tllotiv og handlilre. L)e fitrenklcr korttntunikationsproccssen ()g qclr kclrnnrtrnikatiorr rrrellenr nrlnllc nrere sarrclsr.nlig. N:rr cler er knvttet penqc til et konr_ tnutrikationstilbud. oqes s:rndsr.nlrql-reden ior..rt rjet antages sonr pruntis ttlr egen aclflercl. Stucienternc rnocl'r r-el oqs:i op til torc.l:esninger o9 l:rser pen_ surtr, fbrcli der ken har-e ben.c]rtinq veci karakterfastsrmelse,n. Udviklingen af medier og uddillbrentieringer aitunktionssystenrcr er to sider af sa11pe sag. Afvisnine og rilsh-rrnine Ltthnlatrns sclcicllclgi er qenstlnd fbr stiqende opnrcrksor.nhecl. nren dens stil- Iins cr ailisevel nrarqin:rl. Etablerede socioloqer forholc.ler siq ati.isende eller at_ ventende. Ku'en lille del af h:r's pr.duktio'cr o'ers:lt til e.eelsk. oq hoveclv:erkct fi'a 198-{'dko'r tirrst i 1995 pa cr;rrrerikarrsk forlag. Incltil vicicre har Luhnrarrn Irlfi storsr ben'clnine i Ti'skland. Han blev fbrst offentli$ kenclt pa grund af sin kritrk aijr_irgen Habernras. I)ebatrcrr nrellern derrr blev r-rdgivct i en iellcs publikatron i 1971 under titlcn En t((.,n ()nt sdnt-.findct ellt,r sttciltltt'krrolo.qi. Htud (,1's)tst(,nltcoriL,rrs ltidra.q? I cje radikele l970,ernc fandt Luhntantrs iclec'r liden stottc. I niidten :ri 1c)80'erne blev clen ottentlige 396

16 opnrcrksolllhed ntere ibe n os serios. og hans stacliq lrere onr[rttende prodsktiorl blel' senst:rnd fbr videnskribelie clrofteise. I clas clrives cler forskning efter luhnrannsk nrodel p:r flere tblter,6i risikotbrsknine (Baecker 1991), retssocieloei (Ter,rbner 1993), politisk sociologi (willke 1992), vic'lenskabssociolosi (Stichu'eh 'l991; 199-t). Fra og med 1995 udeives der ogsi et tidsskrift - Soziale Systeme - viet systemteoretisk debat og empirisk forskning. Luhnlann opbveger cll nv Dgrand thcor,,'u. og clet stiller nran sig efter Parsons skeptisk over fbr. Manqe har endr.'iclc're vrrnskeliqt vecl at opgive forestillineen oltt inteqration sonr t:tllcs forst:relse. ()g clersonr sanrtundet nrangler sc'rciale nornrer, bor nve kutrnc etableres qcnlreln otfentliqe cliskussioner. sonr det frenrholdes ef H:ibernras. oqs:l nied kritisk reference til Luhnrann (t:r Luhnralp os Haberrnas 1L)71; H;rbernras 1t)81; 191t5: 1992). Luhmann mener imidlertid, at han har en pointe, nar han pipeger, at man ikke kan sende fem milliarder mennesker ud pi sogen efter konsensus. Stir Luhrranr) s:i n.ernrere c'le s:ikaldtc posrnroclernister? (Sc kap.2(r). I)et, dcr kalclcs prctstttroclertristrc. fbr Lr.rhnrann (1992b) en lidt letbener onrgang r]led det rlloclerne s;rtrtfr,rncls selvobserr.ation. l\efleksionen lecler ikke pa noqen nride til et,anvthing goesu. hr-erken i viclenskab eller s:rntfutrcl; svstentdannelsc er ett uotttgtnqelrq egetisk:rb.u'ed kor.llrupikatjop. ])aq C)sterberg (19ft8) kan clerlor alttvde. at Luhnrann pr:tsscntcrcr os filr en nco-:lrlarkisdsk doktrin. Andre h:evclc-r. Jt \\'\tcnlteorien i sin understreqning af svstelrernes autononti og nranqel pa st\-rinqsnruliqhecler star liberalisntcn nrr 1ee2). (Zolo Bl:rnclt cle sklndirr:rviskc l:rncle er ciet is:rr i I):rnniark, cler firregirr debat oe forsknins i tilknvtninq til Lr.rhrr.ranns teorier, sonr det bl.a. freurs:ir af arbejder af olethvssen (1991:199-l: 19t)5) ogjacobse'.r.tl. (1992: 1995). r Norqe l-rar Stein IJraten l:r:irqc drevet svstcnlteoretisk fbrsknir)q. og h:rn hr.r,der b1.a. noclvenc-liqheden af en trtd.jc position (19t36). sollt sor r-halog r.ncilent to svstenter rrrr-rlig. Sverre Moe (1995) hlr skrevet en Str-rio/tlqi.rk bctr,tktrrirqq. sollr o{s.r cr crl irldforirtg i Luhrl:rtrtis svstctnteori. Roar H.rqen (199c)) clrofter forholclet nrcllenr sl'sterr-rteori og l.r:rnc-llingsteori oc trclvikler et svstenlteoretisk begreb or-r.r kollekttv l-ranclling. sonl oqs:r onrfatter velflrrdsstaten sonr en nrckanisnre ti1 at fordele ressottrcerrrelletrt firnkrionssvsreltler. -fan I. Jiinhill (1997) qiver cn qrundiq irtclfbring i Ltrlrpr:rpr.rs svstcltteori rlecl sll:rliq \-.t'gt p:i relevapsen for rrkol,rqiskc f rolrl.'1,r.r. Ndr nr:rn i:eser kritikken af svstenrteorien og slllurenliqner teorierne. 1ri Illilll vtrre opt]lrrksottt p:t. at Luhnr:rnn onrdetlnercr de alnrindeliee begreber og giver cletn en ttv ben'clting. Selv onr orclene er clc san.nrre sonr hos lx l)arsons, Habernl:ls oq (liclclens. hrrr konrrrrunikation. hanc-llinq og svsteln f.iet en anden og ntere prrcis ben'dning.ved ar beqrtrnc-le sin qenerelle sociologi i et t97

17 begreb onr tleninq sonr recluktion af konrpleksitet annullerer Luhnrann skellet tltellettr det sociale systenr oq den livsr.'erclen af fblles forstarelse. sonr spiller sri vigtie en rolle i h:indlinssreorien. Med sit kommunikationsbegreb hevder Luhmann at irave lost hernreneutikkens seivpatorre og stadig uloste problem - hvordan er forstielse mulig, nir bevidstheden er et lukket system og udveksiing af tanker er umuiig- ved at stille sporgsmiiet pi hovedet. Der er bevidstheclens uigennenttrrneehghed. c'lcr gor kor.nrtrunik:rticlnrtrliq og noclvenclig. Derrrted bliver Luhnrrrnn ikkc b.rre i stand til at opretholcje clcn sociologiske qrundantagelse, :rt salnfunclet er en realitet tor sig, lllelt ogs:r til lt tbrtrlle, hr.'clri det bestar. Mecl begrebet europoiesis bliver arsags-r-irkningsskenratikken underlagt seh'referencebecrcbet. C)g r-ed at placerc int'lrr-iclct trden for s:rnrfiuidet bliver mennesket ikke bare en fbrtsrttelse :riclet sociale. c-rr1 socioloqren kan taee individets indir.idualitet :rlvorligt. Noc;rpnEGI{EBER (En rrrere onri.rttcnrle beqrcbsh.rc tlrrjcs r 1r,'1,',lr,,rl (,iilujt1t,u..ttti,t ti.l l(.rh(.1) AuropoterlsK SYSTEM - et svstenr clcr skaber sig selr'. clvs. alt clet. clet bestar af; b:ide elettrertter oq relrrtiotrer, qennenl et nen-rrk af s:rdanne elenrenrer og relationer, hr.on'ecl tlet skrller siq u,-l fr:r onrqivelscrne. DtrrgRrNttERING, FUNKTIONEL - cl:rnnclsen.ri skillelirlcr rrrellenr svstclner o{r tlet'c:.,t)tt'crdcll. Ftrrtktittrrel.liticrcr)ticrir)q rctcrcrr'r til ct.rblt,rirrqcrr.rf rr - stenl/onr\.el-den-clistinktioner inclcn for svstcnrer. l)ifferentieringen er funktionel i den grac'l svstenret L-ir sin ic'lcntitet r-ecl at oph'lcle lunktioner for helc svstellr et. HaNoLtNc - rccept ellcr ati'isninq ;ri et konrrtrunikationstilbuc1. alt cfter eqos vurdering aionr clet er til nvtte cller skacle. KoltnruNIxATIoN - bctegncr ikke bere crr nrecldelelse. sonr,overforer( inforlllatioll. lllell clt r-tathtrtqiq lutopoietisk opcr:itroti. sorri konrbincrl-r trc torskelliqe selektittner iniornr.ition, ruetlcle'lelse og iorstaclse - til en enrcrgerlr enhecl, s()llr sa kan clarrne basis fbr viclcre korrinrunik:rtion. KouplnrstrET - en tilstancl cr korripleks, n:rr clcr cr sa nl:ll1ge clenrenter, :rt disse' kun kan tbrbirtcies sclektir-t. Kourplcksitct fbrr-rc'ls:etrer clcrfor.rltid 1.1o,--r'- 396

18 clurer, sonr ctablerer nroc-lellcr for :rt selektere relationer. o{r ekskluclerer clernrcd ancire sonr blot nruliqe tilkrtr-tnirrqseleltleltter. MtNINc - fbktrseret o;.rrntrksonrhccl prr en :rf nrange ni..lieheder. sorn ikke kan fbrfolqes senrtidis: ovet'skud rrf nruliqhecler for oplevelse oq l"randlins. OgsnRvartoN - bctcgner enheclcn af en operation, der skeh'rer for at betegne den c'ne eller anden siclc af cienne clistinktiorr. SgrvRrreRrNCE - h('tcgncr ()p('l'.lti()r)cr.orrr rcft'rt'rcr til rrorlet Uderr [or sirl sel''' ttq deriqennenr tilbage til sie selr'. I\en sclr'reterence. sonr ikke tager denne ornvc'j gellncn'l noqc't vclre til sig seh-. bliver triutolocisk.virkeligc opgp11i1)- ner oq s\.stenrer er :rfh:enqigc af en,uclfolclclse" eller de-tautologiserinq af clenne tautoloqi. fbr alcne clervecl k:rn c'le tastholclc. ar de er niulise i virkelise onrsir.elser pa en bestenrt. ikkc-tiltir:ldirr nriidc. SoclRrg SYSTEMER - opstirr vc'd :rutopoierisk sanrnrcnkobling irf konrnrunikationer, sottr afqrlettser siq nrocl cn oniverc-len r-ecl ;tt bcqrcnsc viclere ntr-rliqheder for kornnrnnik:rtion. Et socialt svsrent bcst.rr tblgelig ikke lf pt-t'roner oq handlincer. rnen ai korrrnrtrnik:rtiorrer.