ENERGI ENERGIINGENIØR I ESBJERG ESBJERG

Transkript

1 INGENIØR I ESBJERG ESBJERG

2 FLYT VERDEN FRA FOSSIL TIL FREMTID ER ET FUNDAMENT FOR MENNESKERS LIVSVILKÅR OG ET VIGTIGT PUNKT PÅ BÅDE DEN DANSKE OG INTERNATIONALE DAGSORDEN. I Danmark er personer beskæftiget på fuld tid med produktion af offshore energi. Næsten af disse personer er beskæftiget inden for vind- og bølgeenergi, mens olie- og gasområdet beskæftiger godt personer. Energisektoren er i konstant udvikling, og der er brug for endnu flere energiingeniører i fremtiden. Energiuddannelsen i Esbjerg har fokus på forbrændingsteknik og offshore energi. I løbet af uddannelsen arbejder du med udvikling af intelligente og effektive metoder og teknologier til udnyttelse af energiressourcerne. Du beskæftiger dig med modellering af komplekse offshore energisystemer, forbrændingsteknik og bioenergisystemer. På Energiuddannelsen i Esbjerg kan du blive én af dem, som skaber den energifremtid, som vi alle har brug for. 2

3 VIL DU VIDE MERE? ESBJERG.AAU.DK STUDIETS OPBYGNING BACHELORUDDANNELSEN En bacheloruddannelse er et sammenhængende uddannelsesforløb på 3 år, som giver dig en bachelorgrad. Med en bachelor kan du læse videre på en kandidatuddannelse og derved blive civilingeniør. CIVILINGENIØRUDDANNELSEN Civilingeniøruddannelsen er en toårig kandidatuddannelse, som bygges ovenpå en teknisk bacheloruddannelse. Den afsluttes med et speciale og giver dig en kandidatgrad med titlen civilingeniør (cand.polyt.) efter bestået eksamen. BACHELOR 3 ÅR CIVILINGENIØR 2 ÅR 3

4 BACHELOR I BACHELORUDDANNELSEN I ER EN 3-ÅRIG FORSKNINGSBASERET UDDANNELSE, SOM GIVER DIG ET INGENIØRMÆSSIGT GRUNDLAG MED STÆRKE KOMPETENCER INDEN FOR OMRÅDERNE MEKANISKE, ELEKTRISKE, TERMODYNAMISKE OG REGULERINGSMÆSSIGE SYSTEMER. PÅ 5. SEMESTER KAN DU VÆLGE EN AF SPECIALISERINGSRETNINGERNE DYNAMISKE SYSTEMER ELLER TERMISKE PROCESSER. 4

5 VIL DU VIDE MERE? ESBJERG.AAU.DK 1. SEMESTER På 1. semester lægges hovedvægten på såvel samfundsmæssig som teknisk analyse af et produkts funktionalitet. Lidt forenklet kan det siges, at projektarbejdet tager sit udgangspunkt i en samfundsmæssig virkelighed et energisystem- og ender med en model af (en del af) dette system, dvs. en teknisk model til test af funktionalitet, der kan anvendes til at undersøge, hvordan energistrømmene er i sådan et system. Eksempler på projekter på 1. semester er: Udformning af et fremtidigt bæredygtigt biogasanlæg Bioraffinaderier i fremtidens energiforsyning Design af et airconditionanlæg baseret på et solcellesystem til et parcelhus Design og virkemåde for solfangeranlæg. Eksempler på projekter på 3. semester er: Design af et jordvarmeanlæg eller airconditionsystem til en husstand, hvor du beskæftiger dig med varmepumper og behovet for opvarmning/køling og dimensionering af systemerne Et batteri-superkapacitator hybridsystem til elektriske biler, hvor batteriers høje energifylde og superkapacitatorers høje effekttæthed benyttes til at skabe et effektivt system, der fylder og koster mindre Lynkøling af dåsesodavand, hvor du ser på alternativer til en strømslugende sodavandsautomat og kommer frem til et konkret design. Det kan fx være at køle væsken gennem et rør eller at spinne en dåsesodavand hurtigt rundt i et koldt medie umiddelbart før servering Dimensionering af energilagring til bygningsintegrerede solceller. Her analyseres en eksisterende bygning, og der beregnes på størrelsen af batterilager, antal solceller m.m. samt på den besparelse, det vil resultere i. 2. SEMESTER På 2. semester arbejdes der med spørgsmålet: Kan vi lave en given type komponent eller maskine, sådan at den kan afsættes på markedet og løse et bestemt problem, tilgodese et givent behov eller forbedre vores livsvilkår? Kan vi samtidig lave det, så vi opnår en bedre energieffektivitet? Semestret byder også på grundlæggende teoretiske kurser inden for mekanik, termodynamik og el-lære, som støtter op om projektarbejdet. Eksempler på projekter på 2. semester er: Lagring af overskydende el fra solceller og kontrolsystem til lagring af el på batterier Generatorstyring af husstandsvindmøller og hvordan disse vindmøller påvirker el-nettet Design af Stirling motor ud fra betragtninger over mulige afsætningsmuligheder Design af et Uninteruptable Power Supply (UPS) system til en bestemt case, fx sygehus eller serverpark. 3. SEMESTER På 3. semester tager du udgangspunkt i et system, hvor energi skal konverteres fra en form til en anden. Det kan være et elektrisk eller et termisk system. Det afgørende på dette semester er at lære den grundlæggende teori om disse former for energisystemer og om konverteringen mellem forskellige energiformer. Samtidig lærer du om nogle af de beregnings- og modelleringsmetoder, der kan anvendes på simple systemer af denne art. Et centralt element er her, at teori og praksis går hånd i hånd, og at modellerne derfor eftervises ved praktiske forsøg i laboratoriet. SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER ER EN STOR DEL AF UDDANNELSEN OG ET VIGTIGT REDSKAB TIL EN VIDERE KARRIERE Jeg startede med at læse energi, fordi det inspirerede mig til at tænke innovativt og fremtidsorienteret. Dette har også afspejlet sig i et af de projekter, jeg har arbejdet med, omhandlede im - plementeringen af et varmepumpesystem i Esbjerg. I den forbindelse fik vi muligheden for at samarbejde med virksomheder i Esbjerg. Aalborg Universitet Esbjerg er med til at fremme sociale såvel som faglige kompetencer. Universitetet lægger stor vægt på gruppearbejde, hvilket er en vigtig kvalitet for mange virksomheder. Dermed er AAU Esbjerg med til at klæde én godt på til en fremtid i erhvervslivet, og Esbjerg er generelt en god studieby, da der er mange forskellige gratis aktiviteter og virksomheder, der har relevans for studiet. Alt i alt er Esbjerg en by, der har øje for fremtiden, og den vil jeg gerne være en del af. Rikke Pedersen Studerende på bacheloruddannelsen i Energi i Esbjerg 5

6 6. SEMESTER På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt inden for et udvalgt område på din valgte specialisering. Dynamiske systemer har fokus på syntese og design af komponenter eller systemer til offshore eller maritime systemer. Desuden analyserer og vurderer den studerende, hvordan teknologierne spiller sammen, og hvordan designprocessen optimeres. Termiske processer har fokus på opbygningen af strømningsmaskiner og andre systemkomponenter, som anvendes i termiske energisystemer. 4. SEMESTER På 4. semester arbejder du med en termomekanisk eller en elektrisk maskine, der skal reguleres med hensyn til energiomsætningen. Hovedfokus på dette semester er således matematisk modellering og regulering. I laboratoriet foretager du undersøgelser på hele systemet eller på udvalgte dele. Undersøgelserne bruges derefter til eftervisning og verificering af modellerne eller reguleringsstrategien. Eksempler på projekter på 4. semester er: Regulering af en bøje så denne er lodret. Det kan fx være ved montering af et svinghjul, hvor omdrejningstallet reguleres efter bølgerne, og en model af, hvordan bøjen påvirkes Regulering af omvendt pendul (princippet bag en Segway) hvor du skal have pendulet til at balancere ved blot at flytte støttepunktet To-tank system hvor du vha. en ventil regulerer niveauet i tankene ved varierende indløbs-flow Design af en fartpilot til Shell Eco marathon racer som reducerer brændstofforbruget. Eksempler på bachelorprojekter, som henvender sig til begge specialiseringer - afhængig af hvor du har fokus: Aerodynamisk design af en husstandsvindmølle hvor du anvender gængse designmetoder til det aerodynamiske layout. Vingerne fremstilles, monteres på en eksisterende generator og afprøves i vores dertil designede vindfelt Design af løbehjul til pumper hvor du undersøger designkriterierne og fremstiller arbejdstegninger, som printes som en prototype via 3D-printer. Derefter efterprøves designet i en dertil designet pumpeprøvningsstand Design af en bølgebevægelsekompensator, til at gøre overgang fra skib til vindmølle muligt for personel i sværere vejrforhold. Dette kunne undersøges ved kontrol og regulering af Stewart platform/ hexa-pod, således at selvom skibet gynger, vil hexa-podens platform være stationær i forhold til jorden, ligesom vindmøllen Undervandsrobotter som bruges til automatisk og/eller mere præcis inspektion af boreplatformes stolpers tilstand. 5. SEMESTER Fra 5. semester kan du vælge imellem to forskellige specialiseringer: Dynamiske systemer, som byder på arbejde med analyse og design af dynamiske systemer herunder elektriske, mekaniske og/ eller hydrauliske systemer, som findes i fx vindmøller eller bølgeenergisystemer. eller Termiske processer, hvor du arbejder med fagområderne køleog varmeteknik, forbrænding, termisk procesdesign og termiske energisystemer. 6

7 VIL DU VIDE MERE? ESBJERG.AAU.DK AT MAN KAN BESKRIVE VIRKELIGHEDEN MED MATEMATIK SYNES JEG ER ENORMT SPÆNDENDE Jeg valgte Energiingeniøruddannelsen, fordi jeg især var interesseret i vedvarende energi. En bachelor i energi har givet mig muligheden for at analysere mange forskellige fysiske systemer. Mit seneste projekt omhandlede matematisk modellering samt styring af en hydraulisk kran. Meningen var, at modellen skulle simulere kranens dynamik præcist nok til, at der kunne designes et kontrolsystem. Aalborg Universitet Esbjerg er et hyggeligt sted at være. Fordi det ikke er større, kommer man hinanden ved, og universitetet har derfor en god social atmosfære. Som studieby har Esbjerg det, man har brug for. Der er masser af muligheder for at fylde fritiden ud. Selv spiller jeg fodbold, og mange af mine fodboldkammerater er studerende. Ellers afholdes der arrangementer af ingeniørforeningen IDA og Studiebyen Esbjerg. Det kan være alt lige fra biografture til gokart eller paintball. Derudover er det muligt at mødes på Huset, som er et samlingssted for studerende, hvor der bl.a. afholdes koncerter, eller man kan nyde caféen efter en lang studiedag. Stefan Jespersen Studerende på civilingeniøruddannelsen i bæredygtig energiteknik EN PROBLEMBASERET LÆRINGSSTIL MED GOD TILKNYTNING TIL VIRKSOMHEDER Jeg har altid haft en stor interesse for fysik og særligt varmetransmission og fluiddynamik. Gennem energiuddannelsen har jeg fået mulighed for at specialisere mig i den retning. Ud over de mere faglige matematiske og fysiske kompetencer har uddannelsesformen på energiretningen rustet os studerende godt til arbejdsgangen ude i virksomhederne. En problembaseret læringsstil med god tilknytning til virksomheder gennem studieprojekter, som udgør halvdelen af studietiden, er den unikke grundsten i uddannelsen på Aalborg Universitet. Da jeg startede mit studie var energiuddannelsen i Esbjerg forholdsvis ny, og derved var det lidt usikkert ikke at vide, hvilke jobmuligheder der ville være tilgængelige. Jeg blev imidlertid hurtigt klar over, at de kompetencer som energiuddannelsen kan tilbyde er efterspurgt af mange virksomheder. Simon Klinge Nielsen Energiingeniør med speciale i proces- og forbrændingsteknik, Andritz Feed & Biofuel 7

8 CIVILINGENIØR I SUSTAINABLE ENERGY ENGINEERING MED EN BACHELOR I KAN DU LÆSE VIDERE PÅ CIVILINGENIØRUDDANNELSEN I SUSTAINABLE ENERGY ENGINEERING (BÆREDYGTIG TEKNIK). Civilingeniøruddannelsen er engelsksproget og udbydes også for internationale studerende. Du kan vælge mellem to forskellige specialiseringer, som følger specialiseringerne på bachelordelen: Offshore Energy Systems (offshore energisystemer), hvor du arbejder med en bred vifte af teknologier, som anvendes inden for offshore energisystemer, herunder offshore vindmøller, marinekraftproduktion, traditionel offshore olie- og gasproduktion, samt avancerede undervandsrobotter mv. Disse teknologier dækker avanceret styring, modellering, identifikation, optimering, overvågning og diagnoseteknologier. Fælles for disse felter er, at du arbejder med design, modellering, analyse, styring og simulering af komponenter og systemer inden for offshore energiområdet. Process Engineering and Combustion Technology (proces- og forbrændingsteknik), hvor du arbejder med systemer og komponenter til proces- og forbrændingsteknologier. På denne specialisering lærer du bl.a. om, hvordan man kan designe, analysere og simulere systemer og komponenter, der indgår i kraftværker, fremstillings- og procesindustrien. forholdet mellem de anvendte komponenter - herunder elektriske maskiner, kompressorer, pumper, osv. Eksempler på projekter kan være: Analyse og regulering af flydende havmøller Styring og regulering af undervandsrobotter Modellering og styring af olieseparationsproces i samarbejde med Maersk Oil & Gas og Rambøll Olie & Gas Effektregulering af netforbundet konverter til offshore vindsystemer. 3. SEMESTER Projektet på 3. semester har fokus på offshore energisystemer, hvor du som studerende skal optimere et eksisterende system og/eller designe et regulerings- eller diagnosticerings- og overvågningssystem til en given applikation. Systemet er oprettet for at forbedre ydeevnen, fx med hensyn til effektudgang, energieffektivitet eller fejlopdagelser osv. Den foreslåede løsning skal implementeres og verificeres gennem et eksperiment. På 3. semester har du også mulighed for at tage på virksomhedsophold, enten i en dansk eller udenlandsk virksomhed eller studere et semester på et udenlandsk universitet. OFFSHORE ENERGY SYSTEMS (OFFSHORE SYSTEMER) 1. SEMESTER På 1. semester er der fokus på modellering og diagnostisering af dynamiske systemer, der anvendes inden for offshore-energiområdet. Projektet baseres på et mekanisk, elektrisk eller proces-system, såsom offshore vindmølle, offshore olie- og gasproduktionsprocesser, havkøretøjer eller undervandsrobotter mv. Det pågældende system / proces skal analyseres og modelleres, hvorefter løsningen verificeres ved forsøg. Eksempler på projekter er: Design og analyse af et hydraulisk system til bølgeenergianlæg, hvor du analyserer og optimerer det hydrauliske system, der bruges i konverteringen fra mekanisk (bølge-) energi til el Analyse og regulering af pitchsystem til offshore vindmølle i samarbejde med Siemens Wind Power Realtidsovervågning og fejldiagnostisering af offshore olieproduktionssystemer i samarbejde med Maersk Oil & Gas. 2. SEMESTER På 2. semester opnår du viden om design, analyse, modellering og regulering af offshore energisystemer, ligesom du får kendskab til 4. SEMESTER På 4. semester skriver du dit speciale. Specialet kan have karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også omfatte helt nye emner, eller være en forlængelse af projektet på 3. semester. Normalt udarbejdes specialet i samarbejde med en virksomhed eller et energiforsyningsselskab. Eksempler på specialer: Avanceret modellering og styring af offshore højspændingsvekselstrømssystemer Avanceret styring og overvågning af offshore vindmøller Udvikling og kontrol af undervandsrobotter til inspektion i samarbejde med Vestas Wind Systems. PROCESS ENGINEERING AND COMBUSTION TECHNOLOGY (PROCES- OG FORBRÆNDINGSTEKNIK) På specialiseringen i proces- og forbrændingsteknik arbejder du bredt med teknologier til procesindustrien samt anlæg til forbrænding. Det kan være optimering af systemer til at adskille olie, gas og vand på en offshore olierig; det kan være en avanceret analyse af de forbrændingsprocesser, der finder sted i termiske kraftværker; opgradering af biogas til en 8

9 VIL DU VIDE MERE? ESBJERG.AAU.DK kvalitet, der kan ledes ud på naturgasnettet; implementering af en absorptionsvarmepumpe i et fjernvarmeanlæg med henblik på at øge effektiviteten eller design af præcise flerfase flowmetere. Fælles for disse emner er, at du arbejder med design, analyse og simulering af komponenter og systemer inden for proces- og forbrændingsområdet. Dette omfatter både de nyeste værktøjer til simulering af strømninger, herunder Computational Fluid Dynamics (CFD), samt de nyeste eksperimentelle teknikker til måling af strømninger, emissioner, partikler m.m. I uddannelsen lægges der vægt på at samarbejde med industrielle samarbejdspartnere og arbejde med virkelige problemstillinger. Gennem uddannelsen tilegner du dig viden, der kvalificerer dig til gå direkte ind og arbejde i en proces- eller R&D-afdeling. Det kan være både lokalt, nationalt eller internationalt. 1. SEMESTER På 1. semester er der fokus på at lære det grundlæggende inden for numerisk analyse af strømninger (Computational Fluid Dynamics) samt laserbaserede metoder til måling af strømningshastighed. Projektet udføres typisk i samarbejde med en af vores industrielle samarbejdspartnere, og der tages udgangspunkt i en strømningskomponent eller -system, der modelleres og analyseres. Der foretages relevante eksperimentelle målinger til at verificere resultaterne, og projektet dokumenteres med en videnskabelig artikel, der præsenteres ved en intern konference. Eksempler på projekter på 1. semester er: Numerisk analyse af et Coriolis flowmeter og eksperimentel verifikation ved brug af laserbaserede målemetoder (Laser Doppler Anemometry) Numerisk analyse af et keramisk filter til filtrering af olie i procesvand hvor du udvikler en model for strømningen gennem et porøst medie. Resultaterne verificeres ved målinger på en teststand Numerisk analyse af en blandingskanal og eksperimentel verifikation ved brug af laserbaserede målemetoder (Particle Image Velocimetry). 2. SEMESTER bestemmelse af en korrelation mellem væskens viskositet m.m. og størrelsesfordelingen ved brug af laserbaserede målingsmetoder. Derefter simuleres processen ved brug af CFD Modeldannelse af en manuelt fyret stråforbrændingskedel og verifikation af resultaterne ved eksperimentelle målinger på et fuldskalaanlæg ved en industriel samarbejdspartner. 3. SEMESTER 3. semester har fokus på avancerede aspekter af proces- og forbrændingssystemer. Projektet skal på dette semester baseres på et proces- eller forbrændingssystem, hvortil der skal anvendes avancerede analysemetoder, simuleringsværktøjer eller eksperimentelle metoder til at løse en konkret problemstilling. På 3. semester har du mulighed for at tage på virksomhedsophold, enten i en dansk eller udenlandsk virksomhed eller studere et semester på et udenlandsk universitet. Hvis du tager på virksomhedsophold, aftales projektets indhold i samarbejde med en vejleder fra universitetet og en vejleder fra virksomheden. Eksempler på projekter på 3. semester er: Eksperimentelt parameterstudie af træpillepresser samt udvikling af numerisk 1D model til forudsigelse af pressekraften i samarbejde med firmaet Andritz Feed and Biofuel Eksperimentelt studie af ekstrudering af aluminium med henblik på at finde årsagen til ekstruderingsfejl i samarbejde med firmaet Sapa Udvikling af modelleringsværktøj til termiske kraftværker i samarbejde med firmaet Added Values. 4. SEMESTER På 4. semester skriver du dit speciale. Specialet kan have karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan omfatte helt nye emner eller være en forlængelse af projektet på 3. semester. Normalt udarbejdes specialet i samarbejde med en virksomhed. På 2. semester arbejdes der bredt med relevante problemstillinger inden for proces- og forbrændingsteknik. Semestret har fokus på, hvordan energisystemer og komponenter kan forbedres og/eller optimeres. Projektet udføres typisk i samarbejde med en af vores industrielle samarbejdspartnere, og der tages udgangspunkt i en relevant problemstilling herfra. Eksempler på projekter på 2. semester er: Modeldannelse af pulserende strømning i terrænet som naturligt kan opstå ved boreplatformene i Nordsøen. Dette er en del af et større forskningsprojekt ved AAU Esbjerg Måling af størrelsesfordelingen af dråber fra en dyse og Eksempler på specialer: Forbedring af in-house koder til beregning af nødtømning af procesudstyret på en offshore olierig i samarbejde med Rambøll Olie & Gas CFD simulering, og forbedring af koder til termiske kraftværker i samarbejde med B&W Vølund CFD simulering og eksperimentelle målinger af ventilbevægelser i en kompressor i samarbejde med firmaet Secop Hydrodynamisk analyse af propel i samarbejde med Man Diesel & Turbo Optimering af drift af hydrocyklon m.m. i samarbejde med Maersk Oil & Gas. 9

10 KURSUSOVERSIGT FOR BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSERNE I, ESBJERG OVERSIGT OVER PROJEKTER OG KURSER - BACHELOR Semester Projekttema (15 ECTS) Kursus 1 (5 ECTS) Kursus 2 (5 ECTS) Kursus 3 (5 ECTS) 1 Fremtidens energisystemer Calculus Energisystemers grundlæggende fysik og opbygning Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 2 Energiteknologier Lineær algebra Elektriske grundfag Grundlæggende mekanik og termodynamik 3 Modellering og analyse af enkle energikonverterende systemer AC-kredsløbsteori Anvendt ingeniørmatematik Termodynamik, varmetransmission og strømningslære 4 Regulering af energiomsættende systemer (10 ECTS) Grundlæggende regulering Mekanik Realtidssystemer og programmeringssprog Offshore dynamiske systemer Elektriske maskiner Moderne digital regulering 5 Design af termiske systemer Modellering af termiske systemer Varmetransmission Numeriske metoder 6 Bachelorprojekt: Regulering af offshore systemer Bachelorprojekt: Termomekaniske energisystemer Bæredygtige energisystemer: Økonomi, miljø og offentlig regulering Effektelektronik Kemisk termodynamik og procesoptimering Offshore teknologi og hydraulik Strømningsmaskiner Fælles moduler for begge specialiseringer Moduler for specialiseringen i Dynamiske systemer Moduler for specialiseringen i Termiske processer.specialiseringer OVERSIGT OVER PROJEKTER OG KURSER - CIVILINGENIØR Semester Projekttema (15 ECTS) Kursus 1 (5 ECTS) Kursus 2 (5 ECTS) Kursus 3 (5 ECTS) 1 Fluidmekaniske analysemetoder Modellering og identifikation af offshore systemer Numerisk strømningslære (CFD) og flerfasestrømninger Systemidentifikation og diagnosticering Fluidmekanik og kompressible strømninger Strømningslære og bølgehydraulik Sandsynlighedsregning, stokastiske processer og anvendt statistik Forbrændings- og/eller processystemer Processimulering Forbrændingsteknik og kemiske reaktorer Optimeringsteori og pålidelighed 2 Dynamisk styring af elektriske offshore systemer Offshore energisystemer Regulerings- og overvågningsprocesser og -systemer Dynamiske modeller for elektriske maskiner og regulering Avancerede forbrændings- og processystemer 3 Valgfrie kurser Avanceret regulering af offshore energisystemer 4 Kandidatspeciale Fælles moduler for begge specialiseringer Moduler for specialiseringen i Offshore energisystemer Moduler for specialiseringen i Proces- og forbrændingsteknik Med forbehold for ændringer i kursustitler. 10

11 VIL DU VIDE MERE? ESBJERG.AAU.DK DU KAN LÆSE BÅDE I ESBJERG OG AALBORG I nedenstående kan du se opbygningen af energiuddannelserne i Esbjerg og Aalborg, og hvordan man kan vælge mellem forskellige civilingeniørspecialiseringer. Dine valgmuligheder på civilingeniøruddannelsen afhænger af, hvilken bachelor specialisering, du har valgt. Læs mere på aau.dk. BACHELOR I CIVILINGENIØR I TEKNIK ELLER BÆREDYGTIG TEKNIK semester semester 1. semester kandidat semester kandidat Fælles forløb for alle energi studerende med grundlæggende kurser i matematik, samt termiske, elektriske, mekan iske og reguleringsmæssige forhold. Termiske processer Dynamiske systemer 1. semester/introsemester i Proces- og forbrændings teknik 1. semester/introsemester i Offshore energi systemer Proces- og forbrændings teknik Offshore energi systemer ESBJERG Fælles forløb for alle energistuderende med grundlæggende kurser i matematik, samt termiske, elektriske, mekaniske og reguleringsmæssige forhold. Mekatronik Termisk energiteknik 1. semester/introsemester i Mekatronisk Reguleringsteknik 1. semester/introsemester i Termisk energiteknik Specialiseringen i Mekatronisk Reguleringsteknik Termisk energi og procesteknik Brændselsceller og brintteknologi Effektelektronik og elektriske drivsystemer AALBORG Elektrisk energiteknik 1. semester/introsemester i Elektrisk energiteknik Vindmølle teknologi Elektriske anlæg og højspændingsteknik 11

12 JOB OG KARRIERE Der er mangel på energiingeniører, ikke mindst i det syd- og vestjyske område. Der er således gode ansættelsesmuligheder for kommende energiingeniører inden for brancher som: offshoreindustrien biomasse- og biogasområdet vindmølleindustrien energiproduktionsselskaberne energiforsyningsselskaberne (både varme og el) maskinindustrien den termiske procesindustri. Din fremtidige arbejdstitel kan eksempelvis være specialist, projektleder, forsker eller udviklingsingeniør, og dine kommende arbejdsopgaver vil typisk være inden for rådgivning, udvikling, ledelse eller forskning. Potentielle fremtidige arbejdsgivere for energiingeniører tæller eksempelvis: Vattenfall DongEnergy Maersk Olie- og Gas Offshore Center Danmark Vestas Wind Systems Siemens Wind Power Rambøll Olie og Gas. UDDANNEDE INGENIØRER HAR VIRKELIG GODE KARRIEREMULIGHEDER I EN INTERNATIONAL SEKTOR Danmark er et af de få lande i verden, der er nettoeksportør af energi, og energisektoren vil fortsat have en stor betydning i fremtiden. Energiuddannede ingeniører har virkelig gode karrieremuligheder i en international sektor, hvor fokus på faglighed og innovation er helt afgørende. Igennem Maersk Oil & Gas får ingeniører mulighed for en udfordrende fremtid, der tilbyder en teknisk og faglig udvikling, men som også åbner for muligheder inden for ledelse. Maersk Oil & Gas er en global operatør, og en udstationering er derfor også en spændende mulighed. Kreativitet og innovation er vigtig i forhold til at videreudvikle eksisterende installationer samt modning af nye felter - fremtidens ingeniører har derfor stor indflydelse på Maersk Oil & Gas udvikling. Fokus på projektorienteret undervisning hos AAU betyder, at ingeniører forstår vigtigheden af samarbejde og er hurtigt integreret i vores organisation. Peter Stigkær, Engineering Manager, Maersk Oil & Gas AALBORG UNIVERSITET ESBJERG.AAU.DK 12

13 VIL DU VIDE MERE? ESBJERG.AAU.DK ESBJERG ERHVERVSUDVIKLING KAN KUN ANBEFALE DIG AT VÆLGE ESBJERG Som brobygger til Esbjergs erhvervsliv og med en dedikeret strategisk erhvervsindsats inden for områderne olie/gas og offshore vind, ser fremtidsperspektiverne gode ud for den fremtidige jobskabelse og jobmuligheder for kommende ingeniører i Esbjerg. ESBJERG - DET RIGTIGE STUDIEVALG! Med en sikring af Nordsøaftalen i 2017 er konditionerne for videreudbygning af dansk olie/gas sikret i mange år frem, og Esbjerg spiller i den sammenhæng en central rolle og har i over 50 år været primus motor for udviklingen af en dansk og international offshore klynge i Danmark. Samtidig med en stigende vækst inden for offshore vind i Nordsøen og Esbjergs styrkeposition med over 200 dedikerede offshore og energivirksomheder, vil behovet for specialiserede ingeniører og arbejdskraft inden for disse industrier være en mangelvare i mange år. Esbjerg Erhvervsudvikling kan derfor kun anbefale at vælge Esbjerg som dit primære studievalg og dermed få en karriere inden for offshore og energisektoren i Esbjerg, som vi har en klar overbevisning om, vil vokse og skabe jobs i mange år. VI HJÆLPER DIG TIL EN KARRIERE! I vores arbejde understøtter vi universitet og studiemiljøet med en række aktiviteter, der er udviklet til at give dig en god studietid i Esbjerg og en efterfølgende karriere her. Som ansvarlig for Studiebyen Esbjerg kampagnen ( gør vi en indsats for gøre din studietid både fagligt men også socialt interessant. Som en hjælp til at skabe kontakter til erhvervslivet afholder vi en årligt tilbagevendende karrieremesse, der giver dig muligheden for at komme i kontakt med erhvervslivet, både her i Esbjerg, men også i det sydvestjyske område. Vi kan derfor kun anbefale, at du vælger at tage din Energi uddannelse på AAU Esbjerg og bliver en del af Energi Metropol Esbjerg. MAN ER MERE END KLAR TIL AT EROBRE ERHVERVSLIVET, NÅR MAN ER UDDANNET PÅ AAU Jeg har altid været glad for at tænke kreativt og nyt, hvilket energisektoren i Danmark har brug for i dag, hvis vi skal overkomme overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energiteknologi på en stabil og sikker måde. Energiuddannelsen på AAU Esbjerg, synes jeg, virkede til at opfylde disse krav med fokus på: bæredygtighed, nytænkning, udvikling og forskning inden for energisystemer. Uddannelsen havde specielt fokus på områder, som mange eksisterende ingeniørlinjer ikke har valgt at gå synderligt i dybden med. Man er ikke kun pioner og med til nyskabelse inden for et emne, der kan ændre verden som helhed, men man tager samtidig et speciale, som ikke mange ingeniører har fokuseret på. Derfor er det muligt at komme ud i erhvervslivet med en viden, som forhåbentligt er en mangelvare for de fleste firmaer. Karsten Rieder, Erhvervschef, Esbjerg Erhvervsudvikling Emil Kennemann Christensen, Tidligere studerende på Energi AALBORG UNIVERSITET ESBJERG.AAU.DK 13

14 PROBLEMBASERET LÆRING OG TEAMWORK Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende. Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at du som studerende opnår de nødvendige kompetencer. DIN UNDERVISER FORSKER På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler fra tidsskrifter. TEAMWORK De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper. Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og føler dig hjemme på universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at arbejde i en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse erfaringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som både du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af. SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende samarbejder med private virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse med projektskrivningen. Du får dermed mulighed for at høste erhvervserfaringer og arbejde med problemer fra den virkelige verden, allerede inden du har færdiggjort dit studium. Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et tæt samarbejde med industrien, der betyder, at projekter ofte skrives for og i samarbejde med virksomheder. 14

15 VIL DU VIDE MERE? ESBJERG.AAU.DK AT LÆSE I ESBJERG Fra primært at have været en industri- og havneby har Esbjerg udviklet sig til også at være en studieby med mere end 60 forskellige videregående uddannelser. Aalborg Universitet Esbjerg har fordelene ved at være et mindre universitet og samtidig være en del af et stort universitet. Aalborg Universitet Esbjerg har et tæt samarbejde med det omgivende samfund omkring projekter, praktikophold og jobmuligheder. STUDIELIV I ESBJERG AAU Esbjerg har rundt regnet 700 studerende og omkring 100 ansatte. Det giver et unikt studiemiljø, hvor de fleste studerende og undervisere kender hinanden på tværs af både retninger og årgange. Studentersamfundet samt Studietursforeningen arrangerer fester, sportsdage og lignende, ligesom de sørger for Smuthullet, som er de studerendes egen bar. Et andet godt sted at møde byens andre studerende er i Huset, hvor der er også er SU-venlige priser i caféen. Esbjerg by har også mange aktiviteter inden for sport, fritid, et varieret udbud af musik- og kulturtilbud samt et livligt café- og bymiljø. BO GODT I ESBJERG Det er nemt at flytte til Esbjerg, idet du generelt let kan få en studiebolig, især hvis du er i god tid inden studiet starter. Prisniveauet i Esbjerg er også lavere end i de fleste andre universitetsbyer i landet, og der er gode muligheder for studiejob. Studiebolig Esbjerg, som har mail: post@e-k-f.dk, anviser alle ungdomsboliger i Esbjerg, men har en administrationsaftale med Boligforeningen Ungdomsbo, der i det daglige leder anvisningskontoret. Du kan læse mere om studiebyen Esbjerg på studiebyenesbjerg.dk 15

16 ESBJERG.AAU.DK OPTAGELSE Adgang til bacheloruddannelsen i energi forudsætter opfyldelse af følgende krav eller dokumentation af tilsvarende kvalifikationer: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) Dansk A Engelsk B Matematik A Et af følgende sæt er et krav: Fysik B og Kemi C Fysik B og Bioteknologi A Geovidenskab A og Kemi C FRI ADGANG FOR KVALIFICEREDE ANSØGERE Alle ansøgere, der søger rettidigt og opfylder adgangskravene, er garanteret en studieplads. Du skal søge gennem optagelse.dk ADGANGSKURSUS Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det rette niveau i et bestemt fag? Aalborg Universitet kan hjælpe dig. KARAKTERKRAV I MATEMATIK BEMÆRK! Fra optaget 2019 vil der være krav om et gennemsnit på minimum 4,0 i Matematik A. ER DIT MATEMATIKNIVEAU TILSTRÆKKELIGT? På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1 ½ år få en adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi, dansk og/eller engelsk som Enkeltfagskursus. Matematik er et vigtigt redskab i uddannelsen i Energi. Et godt pejlemærke, når du søger ind, er, at du bør have mindst 7 i matematik og have potentialet til at nå et 10-tal i din gymnasiale matematikeksamen. Vi anbefaler kraftigt, at du genopfrisker matematik på A-niveau inden studiestart på denne uddannelse, hvis du har karakterer på 7 eller mindre i matematik fra din gymnasieuddannelse, og/eller hvis din gymnasieuddannelse er et år gammel eller mere. SØG OM OPTAGELSE Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores Turbokurser i matematik, fysik, og kemi som afholdes om sommeren. KONTAKT Studievejledningen på AAU Esbjerg Niels Bohrs Vej Esbjerg Telefon: studievejledning@esbjerg.aau.dk Du skal ansøge digitalt om optagelse på uddannelserne. Læs mere om optagelse og hvordan du søger på optagelse.aau.dk Studiets egne vejledere energy.sg@ses.aau.dk ESBJERG