dokumentation for trinity eat wise KOSTKOMPAGNIET
|
|
- Nicklas Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 dokumentation for trinity eat wise KOSTKOMPAGNIET
2 2 Kostens næringsstofindhold Råvarer: Valg af råvarer Råvarer, der skal vælges med omtanke Råvarer, der skal spises meget af Koncept for eat wise Kostens næringsstofindhold De danske næringsstofanbefalinger beskriver kostens overordnede sammensætning, dvs. forholdet mellem de energigivende næringsstoffer fedt, kulhydrat og protein. En kost, som har et lavt fedtindhold og et højt indhold af kulhydrat- og fiberrige råvarer, giver den bedste beskyttelse mod udvikling af livsstilssygdomme som hjerte-karsygdomme, kræft, aldersdiabetes, overvægt samt styrkelse af immunforsvaret (større modstandskraft) og bedre fordøjelse. Yderligere indeholder en sådan kosttype mange livsnødvendige vitaminer, mineraler og antioxidanter. En ernæringsrigtig sammensat kost er ligeledes med til at stimulere og styrke hjernens kognitive præstation dvs. koncentrationsevne, indlæring, hukommelse og opmærksomhed. Følgende næringsstofanbefalinger gælder for måltiderne, der serveres i Trinity: 30 % af energien kommer fra fedt, herunder højest 10 E % fra mættet- og transfedtsyrer, E % fra enkeltumættede fedtsyrer og 5-10 E % fra flerumættede fedtsyrer. 300 gram fisk om ugen. Adskillige af Trinity s gæster indtager både frokost- og aftensmåltidet i forbindelse med deres kursusophold, derfor er anbefalingerne for fisk konverteret fra 300 gram ugentligt til 43 gram om dagen procent af energien kommer fra kulhydrat, heraf bør kostfiberindholdet udgøre 3 gram pr kj procent af energien kommer fra protein. 600 gram frugt og grøntsager om dagen. De 600 gram frugt og grønsager bør fordeles jævnt over hele dagen, således at gram indtages ved henholdsvis frokost- og aftensmåltidet og yderligere gram indtages ved morgen- og mellemmåltider.
3 3 Råvarer Valg af råvarer i kosten For at kosten indeholder tilstrækkelige med næringsstoffer skal den bestå af mange forskellige råvarer, dvs. være varieret. Men når det gælder indholdet af de fedtholdige råvaregrupper er det nødvendigt bevidst at fravælge visse råvarer, således at der opnås balance mellem indholdet af fedt og kulhydrat. Med henblik på at implementere en kost med et lavt fedtindhold og et højt kulhydrat- og kostfiberindhold gælder det om, at finde det rette forhold mellem de fedtholdige råvarer som kød, fisk, pålæg, mælkeog osteprodukter, spisefedt og olier, og de kulhydratrige råvarer som grøntsager, frugt, kartoffel, bælgfrugter, ris, brød og pasta. Råvarer der skal vælges med omtanke Er der bevidst foretaget et valg af indholdet af fedtholdige råvarer og anvendelse af den rette tilberedningsmetode resulterer det i en kost, som indeholder mange vigtige næringsstoffer, uden at fedtbalancen er forringet. Vælges derimod de fede varianter af de fedtholdige råvarer er der ikke plads til det store indhold i kosten, hvis man ønsker at opfylde næringsstofanbefalingen på højest 30 energiprocent fra fedt. Råvaregrupperne kød, fisk, pålæg og æg indeholder protein, mange vigtige vitaminer og mineraler. Kød er den bedste jernkilde i kosten, og proteinerne i kødet er med til at fremme jernoptagelsen fra andre råvarer, eksempelvis brød, grønsager m.m. Fisk og skaldyr har et højt indhold af selen og jod, mens fede fisk indeholder D-vitamin. Æg indeholder A- og E-vitamin. Fedtindholdet og fedtets sammensætning varierer fra over 20% i de fedeste kødtyper til 1% i de magreste fisk. Indholdet af mættede fedtsyrer varierer. Det er højest i lam-, and- og oksekød samt leverpostej og pølsepålæg og lavere i svinekød og fjerkræ. Fisk og skaldyr har et højt indhold af flerumættede fedtsyrer (n-3 fedtsyrer). Mælke- og osteprodukter er vigtig kilde til tilførsel af kalcium, zink og riboflavin (B2- vitamin) og protein. Levnedsmiddelgruppen indeholder også en del fedt og specielt mættet fedt. Smør, margarine og olier er vigtige kilder for de fedtopløselige vitaminer og for de livsnødvendige fedtsyrer, men de bidrager også til en stor del af den gennemsnitlige totale energiindtagelse. Fedtindholdet for forskellige fedtstoffer varierer. Olier og svinefedt
4 4 indeholder 100% fedt, smør og margarine indeholder 80% fedt og minarine indeholder 40% fedt. Fedtsammensætningen varierer fra et højt indhold af mættede (i mange tilfælde også transfedtsyrer) fedtsyrer i smør og faste margariner, fortrinsvis enkeltumættede fedtsyrer i oliven- og rapsolie og et højere indhold af flerumættede fedtsyrer i øvrige planteolier og bløde margariner. Olier og fisk med et højt indhold af flerumættede fedtsyrer kan, når de kommer i kontakt med ilt danne sundhedsfarlige stoffer. Oftest sker der en smagsmæssigt ændring, idet de harsker. Ved harskningsprocessen dannes frie radikaler, og de er farlige, fordi de angriber og ødelægger cellerne i kroppen. Frie radikaler menes at være årsag til sygdomme som kræft samt demens og Alzheimers. Opbevaringstemperatur, lysforhold og indholdet af antioxidanter i kosten spiller en rolle for iltningsprocessen. Opbevaringstemperaturen bør være tilpas lav (køleskabstemperatur) og fødevarerne bør ikke udsættes for direkte lys. Antioxidanter uskadeliggør de frie radikaler og forsøger at udbedre de skader, disse har fremkaldt. Frugt og grøntsager er fyldt med antioxidanter, herunder vitaminer A, C og E - og andre mere kemiske forbindelser carotenoider, herunder beta-caroten, alfa-caroten, lycopen, lutein og zeoxodathin, phenoler og flavinoider. Der findes omkring 4000 antioxidanter i kraftigt farvet frugt og grøntsager. Et eksempel på hvordan det er lykkes at gøre kosten ernæringsrigtig, således at den opfylder anbefalingerne herunder fedt og fedtsyre sammensætning er beskrevet i en fremadrettet interventionsundersøgelse af kostudvalget på tre virksomheder. I undersøgelsen inddeles de fedtholdige råvaregrupper kød, fisk, pålæg, mælk, ost og fedtstoffer i tre kategorier: Lav, Middel eller Høj efter deres fedtindhold (tabel 1). Kategoriseringen gør det nemmere at vurdere hvilke råvaregrupper, der er årsag til fedtindholdet i kosten. Tabel 1: Kategorisering af fedtholdige råvarer til en Lav, Middel eller Høj kategori. Levnedsmiddelgruppe* Lav Middel Høj Kød <12 gram gram >25 gram Fisk <2 gram 2-8 gram >8 gram Pålæg <10 gram gram >20 gram Mælk <1,8 gram 1,8-9 gram >9 gram
5 5 Ost <18 gram gram >30 gram Fedtstoffer <35 gram gram >60 gram * De enkelte råvaregrupper er udspecificeret i bilag 1 Karakteristisk for råvarerne under kategorien Lav er, at alle råvaregrupper undtagen fisk - er hentet fra den gruppe af råvarer, der ikke overstiger Ernæringsrådets grænseværdier for S-mærket. For råvaregrupperne Pålæg og Fedtstoffer gælder, at deres grænseværdier kun delvis er inspireret af S-mærket. S-mærket er udviklet i samarbejde mellem Ernæringsrådet, Levnedsmiddelkontrollen og Sund by i København og blev introduceret i Råvarer med S-mærket signalerer et lavere fedtindhold set i forhold til andre råvarer inden for samme gruppe. Da S-mærket ikke indeholder anbefalinger for levnedsmiddelgruppen Fisk gælder, at kategoriseringen af fedtindholdet i fisk til henholdsvis Lav, Middel og Høj er hentet fra Hjerteforeningens anbefalinger. Med hensyn til kategorisering af Middel og Høj findes der ikke nogen officielle anbefalinger. Ved at undersøge de enkelte råvarers fedtindhold har det dog været muligt at lægge et snit i forhold til Middel og Høj kategoriseringen, således at alle råvarer kan indplaceres i en kategori, der er udtryk for mængden af fedt. Undersøgelsen viste, at hvis de fedtholdige råvarer (med undtagelse af fisk), som indgik i buffeten, overvejende var repræsenteret fra kategorien Lav, indtog den enkelte gæst over en uge i gennemsnit måltider, der indeholder 30 energiprocent eller derunder fra fedt. Endvidere faldt indholdet af mættede og monoumættede fedtsyrer i kosten til anbefalet niveau, mens indholdet af n-3 polyumættede fedtsyrer steg, idet der blev spist mere fisk specielt fede fisk. Kategoriseringen skal betragtes som et praktisk redskab til brug for anskueliggørelse af, hvorledes ændringer i forbruget af råvarer med kategorien Høj eller Middel i stedet omfordeles til Middel eller Lav. Målet for køkkenpersonalet bliver herefter at mindske forbruget af råvarer kategoriseret til Høj og Middel, mens forbruget af råvarer kategoriseret til Lav øges. Herved bliver retternes indhold af kalorier reduceret, bl.a. gennem reduktion af fedtindholdet, hvor fedtrige råvarer byttes ud med fedtfattige og/eller erstattes med andre typer kalorier fra protein og/eller kulhydrat.
6 6 Dette skyldes dels at fedt som næringsstof indeholder dobbelt så mange kalorier pr. gram som kulhydrat og protein og dels at fedt giver langt mindre mæthed end kulhydrat og protein pr. energienhed. I praksis ændres på valget af råvarer i den enkelte ret. F.eks. ved at vælge mindre fede kød udskæringer eller hakket kød med reduceret fedtindhold. Det traditionelle svine- og oksekød kan med hyppigere mellemrum blive udskiftet med bl.a. vildt, fjerkræ eller fisk. Det hakkede kød kan tilsættes mosede kogte bønner, ærter, linser, rodfrugter og smages til med krydderier, kapers og krydderurter. Marinering af kød eller fisk gør det tillige mere saftigt, mørt og smagsforstærkende. Råvarer der skal spises meget af En af grundstenene i den anbefalede kost er et højt indhold af kulhydrater. Kulhydraterne bør fortrinsvis være i form af komplekse og stivelsesrige produkter som grøntsager, frugt, rugbrød og groft brød, bælgfrugter, kartoffel, ris og pasta. Herved øges samtidig kostens indhold af kostfiber, vitaminer og mineraler. Når man tænker på, at stort set alle grøntsager og frugter er fedtfri - forudsæt tilsætning af minimum af fedtstof under tilberedning er deres betydning for måltidets samlede energifordeling stor. Dertil kommer at grøntsager og frugter indeholder mange sundhedsfremmende stoffer f.eks. antioxidanter, fytostoffer, vitaminer, mineraler og kostfiber. Et højt indtag af grøntsager og frugter er endvidere forbundet med et lav risiko for mange sygdomme. Brød og kornprodukter især de grove - er gode kilder til B-vitaminer, jern, zink og kostfiber. Energien i brød og kornprodukter kommer navnlig fra kulhydrat, men også fra protein. Omkring halvdelen af brødet består af kulhydrat, fortrinsvis stivelse og kostfiber. Det totale indhold af kulhydrat er så godt som ens i alle brød, mens indholdet af kostfiber varierer, afhængig af hvor groft mel der er brugt til at fremstille brødet. Meltyper som grahamsmel (fuldkornsmel) og rugmel er lavet af hele hvede- og rugkerner. I meltyper som hvedemel og sigtemel er 20-30% af kornet, fortrinsvis skaldele, sigtet fra, dette gør at op imod 50-90% af kornets indhold af kostfiber, vitaminer og mineraler er fjernet. De fleste brødtyper er også fedtfattige (2-4 g fedt pr. 100 gram). Produkter som tebirkes, croissant, wienerbrød og kiks har dog et betydeligt højere fedtindhold. Kartofler, pasta, ris, bulgur eller bælgfrugter er hensigtsmæssige bestanddele af et måltid, fordi de har et lavt fedtindhold og et højt kulhydratindhold. Man skal dog være
7 7 opmærksom på at denne gruppe kulhydratrige råvarer indeholder betydeligt mere energi end f.eks. grøntsager og frugt pga. af et højere kulhydrat- og lavere vandindhold. Kartoflen er en god kilde til C-vitamin. Det er således, at en portion kartoffel kan indeholde ligeså meget C-vitamin, som vi anbefales at spise igennem en hel dagskost. Endvidere indeholder kartoflen B-vitaminer og kostfiber. Pasta og ris indeholder færre vitaminer, mineraler og kostfiber end kartoflen. Bulgur er hele hvedekorn, som koges, tørres og knækkes til mindre stykker. Indholdet af fiber, vitaminer og mineraler er højere end i ris. Couscous er ligeledes fremstillet ud fra hvedekerner. Hvedekerne gennemgår en bearbejdningsproces hvori de koges, tørres, males og sigtes, så alle skaldele forsvinder. Næringsmæssigt set indeholder couscous mere kulhydrat og mindre kostfiber, vitaminer og mineraler end bulgur. Tørrede bønner, linser og kikærter har traditionelt set været opfattet som en råvarer der kunne erstatte kødet i en middagsret pga. det forholdsvis høje proteinindhold. Endvidere har tørrede bælgfrugter et højt indehold af kulhydrat og kostfiber. Den næringsmæssige fordeling placerer tørrede bælgfrugter i gruppen af kulhydratrige og fedtfattige råvarer og dermed på lige fod med kartofler, ris og pasta. Sammensætning af kosten under hensyn til den kulinariske kvalitet og sundhed Det er naturligvis et mål, at maden skal opfylde næringsstofanbefalingerne. Men det er ligeså vigtigt, at forstå, at for at få implementeret anbefalingerne så skal der ligges meget vægt på madens kulinariske kvalitet, således at den sunde mad ikke bliver kedelig, men derimod ser indbydende ud og smager godt. Heldigvis forholder det sig sådan, at en bedre ernæringsmæssig sammensætning af maden er forenelig med en højere gastronomisk værdi. Når fedtindholdet reduceres tilsættes i stedet mere generøst af højaromatiske ingredienser som f.eks. krydderurter, krydderier, eddike, vin, citron, honning, sirupper m.v. Suppleret med opnåelsen af den store smagsharmoni, som opstår i måltidet, når det sure, søde, salte og bitre smagscentre på tungen stimuleres. Dette kan opnås ved at tilsætte grøntsager, f.eks. pastinak eller gulerod, som er sødlige, auberginer, oliven eller saltagurker, som er både bitre og salte, eller vineddike og citron, som er sure. Der er mange muligheder. De højaromatiske ingredienser bibringer ligeledes måltidet mæthed. Gennem celler i mundhulen omsættes smagsindtrykket til fornemmelsen af mæthed, samtidig med, at
8 8 sekretionen af spyt og andre fordøjelsessekreter fremmes. Kort sagt ser det ud til at madens smagsintensitet medfører en hurtigere og mere vedholdende følelse af mæthed. eat wise konceptet Et eat wise sortiment består af: b. Et bevidst valg af de fedtfattige S-mærket råvarer indenfor de fedtholdige råvaregrupper, specielt indenfor råvaregrupperne pålæg, ost og mælk. c. Et bevidst valg af de grove kulhydratrige råvarer, således at indholdet af kostfiber, vitaminer og mineraler i kosten øges, eksempelvis gennem brug af flere grove meltyper, grøntsager (grove grøntsager)og bælgfrugter. d. Et målrettet indsats for at opnå den rette balance mellem indholdet af fedt og kulhydrat i de enkelte måltider / dagskost, således at fedt- og fedtsyrerenergiprocenten holdes på 30 eller derunder. e. Et målrettet indsats på mellemmåltidernes kvalitet og kvantitet, da disse er et vigtigt led i af ernæringens betydning for energiniveauet, herunder indlæring, koncentration, opfattelsesevne m.m. f. Løbende efteruddannelse til at mestre planlægning, produktion og tilsmagning af en ernæringsrigtig kost. Læs mere om Trinity eat wise på trinity.dk. Bilag 1 Levnedsmiddelgruppe Råvarer Kød Svinekød, oksekød, kalvekød, fjerkræ, lammekød og vildt Fisk Fisk, skaldyr og fiskekonserves Pålæg Fersk, røget, saltet, marineret kødpålæg, leverpostej, pate, pålægssalater og æg Fedtstoffer Olie, smør, margarine, mayonnaise, dressing (færdigkøbt) og remoulade Mælk Mælk, A-38, yoghurt, ylette, fromage frais, græsk yoghurt, cremefraiche og fløde Ost Hytteost, fetaost, fast ost og dessertost
Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereSpis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mere8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler
8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereKostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
Læs mereFuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol
Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For
Læs mereBasisviden kost og ernæring
Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og
Læs mereFødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie
Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereDe 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad
De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereSmå skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder
Kort oprids: Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder Psykologisk teori: Madens psykologiske betydning, Motivation, adfærdsændringer, overspisning, sukkerafhængighed, psykisk sult. Grundlæggende
Læs mereMADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD
MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At
Læs mereHvad indeholder din mad Øvelse 01
Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereInspiration til madpakken
Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering
Læs mereMadpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)
Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de
Læs mereMadpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereKostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg
Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Forord Her på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg formulerede vi i 2006 vores første kostpolitik, idet vi allerede dengang anså det for en vigtig opgave at
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereGodkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport
Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereErnæringsfaglig baggrund for guide til sundere mad i daginstitutionen
Ernæringsfaglig baggrund for guide til sundere mad i daginstitutionen ISSN: 1904-5581 E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 3, 2018 Ellen Trolle, Lene Møller Christensen og Anne Dahl Lassen DTU Fødevareinstituttet
Læs mereMADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD
MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereMad og type 1 diabetes
Mad og type 1 diabetes Cecilie Meldgaard, Klinisk diætist og cand.scient. klinisk ernæring Børne- Ungeafdelingen Herlev Hospital D. 31.10.2018 Cecilie Meldgaard Andersen Dagsorden Anbefalinger Kulhydrater
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs mereKost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation
Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning
Læs mereKostpolitik i Bakkehusene
Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereSund mad og kostmodeller
Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne
Læs mereDIABETES OG HJERTESYGDOM
DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mereKostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud
Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik
Læs mereOverordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Læs mereSUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol
SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereSund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual
Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereNATURLIGVIS INFORMATION TIL DIG OM MADEN PÅ KALØ
NATURLIGVIS INFORMATION TIL DIG OM MADEN PÅ KALØ TILBEREDNING, DYRKNING & ØKOLOGI At leve sundt er et samspil af mange faktorer - det gælder din krop såvel som din psyke. TILBEREDNING På Kalø Økologisk
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereAt gå til Prøver / Eksamen
Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereVersion 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011
Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen
Læs mereKostpolitik for Sorø Dagpleje
Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereProgram. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand
Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,
Læs mereMorgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.
Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og
Læs mereKostpolitik i Klokkefrøen juli 2012
Kostpolitik i Klokkefrøen juli 2012 Måltiderne er en vigtig del af hverdagen i en daginstitution. For både børn og voksne har maden betydning for trivsel og velvære. Mange børn spiser mere end halvdelen
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereKOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN
KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereØkologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.
Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer
Læs mereMad i børnehøjde en eftermiddag med fisk
Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereKost, Sundhed og Trivsel
Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereSUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus
SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring
Læs mereKost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4
Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master
Læs mereStyrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse
er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!
Læs mere