Turisme i lillebælt-området tal og tendenser

Transkript

1 Turisme i lillebælt-området tal og tendenser DEN EUROPÆISKE UNION 1 Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid

2 Forord Med et samlet turismeforbrug på 2,6 mia. kr. og 4229 afledte job i 2010 er Destination Lillebælt et turismeområde, som tegner sig for knap 4% af den nationale turisme. Her kommer mennesker fra nær og fjern som alle har det til fælles, at de har valgt at holde ferie eller møder og konferencer i vores område. Turisterne rejser efter opholdet hjem til deres bopæl i Danmark eller udlandet og fortæller om deres oplevelser. Det øger kendskabet til Lillebælt-området, og til os der bor her. Trods det at der er kommet turister til området i årtier, og at mange danskere kender vores hoteller og konferencecentre, så er Lillebælt-området ikke specielt godt kendt for sine turismemuligheder - og det er synd. Derfor er Fredericia, Kolding og Middelfart kommune sammen med turismevirksomheder i området gået sammen for at tiltrække endnu flere turister fra ind- og udland, som kan nyde de unikke natur-, kultur- og historiske oplevelser, vi kan tilbyde. Vi har helt unikke oplevelser, eksempelvis er Lillebælts koncentration af marsvin det højeste i verden. Til at samle trådene og styre processen er Destination Lillebælt sat i verden. Organisationen har til opgave at udvikle turismen i området og få området markedsført. Formålet er flere overnatninger, højere omsætning og flere jobs. Men udviklingen af turismen skal foregå, så turismen - populært sagt - bliver til at leve af og leve med. Denne publikation giver i tal og figurer et hurtigt overblik over turismens nøgletal, og et indtryk af hvorfor turisterne kommer, og hvad de foretager sig, når de er her. Tallene er hentet i analyser og statistikker fra VisitDenmark, Danmarks Statistik, Center for Kystturisme og FN s turismeorganisation (UNWTO). Vi håber, at rapporten giver en forståelse af turismens omfang og karakter, og at den kan være med til at give fælles fodslag for det videre udviklingsarbejde. Du er velkommen til at kontakte projektleder Peter Saabye Simonsen, tlf , hvis du vil vide mere. Jørn Pedersen Borgmester Kolding Kommune Kenny Bruun Olsen Borgmester Fredericia Kommune Steen Dahlstrøm Borgmester Middelfart Kommune 2

3 Globalt: På verdensplan forventes turismen at skabe 65 mio. nye arbejdspladser frem mod 2020 oveni de 258 mio. jobs, som findes i turismeindustrien i øjeblikket. I 2010 tegnede turismen sig for 9,1% af verdens BNP og 8,8% af beskæftigelsen på verdensplan. Det svarer næsten til at hver tiende job skabes i turismeindustrien. Nationalt: I Danmark vælger danskere og udlændinge at lægge 45 mio. overnatninger, og samtidig er turismen det femte største eksporterhverv med godt arbejdspladser og en samlet omsætning på 75 mia. kr. Turismens andel af BNP i Danmark udgør 3,5% - noget under det globale tal. 3

4 Hovedkonklusioner Turismen i Lillebælt-området omsatte i 2010 for 2,6 mia. kr. Heraf tegner de danske turister sig for 78% af det samlede turismeforbrug. 40% af den turismeskabte værditilvækst på 1,9 mia. kr. ligger i andre brancher end de typiske turismeerhverv job var i 2010 skabt af turisternes forbrug i Lillebælt området. De fleste af Lillebælt områdets knap 1,4 mio. overnatninger i 2011 foregik på hotellerne (forretningsrejsende og ferieturister) med overnatninger, mens campingpladserne kom næstefter med overnatninger. 63% af overnatninger er danske turister, mens 18% er fra Tyskland. Danske overnatninger er i perioden 2000 til 2011 steget med 21,7%, mens udenlandske overnatninger er faldet med 27,3%. Overnatningskapaciteten, dvs. antallet af ledige hotelværelser, campingenheder osv., er i samme periode steget med 39,2%. Ferieturisterne har i gennemsnit 3,4 overnatninger i trekantområdet. Ferieturisterne besøger helt overvejende området i sommermånederne juni, juli og august, mens forretningsrejsende primært tjekker ind forår og efterår. Voksne par, der rejser uden børn, står for størstedelen af overnatningerne efterfulgt af børnefamilierne. Forretningsrejsende indtager tredjepladsen, mens singler og grupper udgør en mindre del af overnatningerne. Den gennemsnitlige turist lægger 475 kr. i døgnet pr. person i Lillebælt-området. De forretningsrejsende lægger mest i turismekassen svarende til 58% (hotelovernatning og endagsmøde) af det samlede turismeforbrug. De resterende 42% kommer fra overnatninger ved familie/venner, i sommerhuse, camping, endagsturister m.m. Turisterne rejser til området for at besøge attraktioner og forlystelser og på grund af naturen, strand og skov og de børnevenlige omgivelser. De vil gerne ud og gå en tur i lokalområdet, nyde et cafébesøg og se på byerne. De internationale gæster fra Norge, Sverige, Tyskland og Holland lægger stor vægt på gæstfrihed, tryghed, natur, autencitet og kvalitet. 4

5 1. Destinationen kort fortalt Destination Lillebælt er et turismesamarbejde mellem Fredericia Kommune, Kolding Kommune og Middelfart Kommune. Formålet er at samarbejde om at udvikle turismen, øge omsætningen, skabe arbejdspladser og vækst. De tre byer Fredericia, Kolding og Middelfart tegner i betydelig grad destinationen. Området er udover byerne også kendt for Lillebælt, de to broer, marsvin, Lillebælt Halvmaraton, Koldinghus, design, krigshistorie mv. 5

6 2. Overnatninger og kapacitet Der er blevet flere overnatningssteder i Lillebælt. Af figur 2.1 fremgår det, at overnatningskapaciteten er vokset fra til enheder i perioden Samlet set betyder det, at den samlede kapacitet af enheder (hotelsenge, campingpladsenheder, feriehuse osv.) er steget med 39%. Det er både et udtryk for, at der er kommet flere virksomheder til, og at nogle overnatningsvirksomheder har åbent flere måneder om året end tidligere. Der er med andre ord plads til flere turister i en længere periode af året. Destinationen havde samlet lige knap 1,4 mio. overnatninger i Flest overnatninger finder vi på hotellerne (hotelforretning + hotelferie) stærkt forfulgt af campingovernatninger, som det ses i figur 2.2. Bemærk, at det ikke er muligt at få Lillebælt-områdets overnatningstal på lystbådehavne, vandrerhjem og feriecentre hver for sig fra Danmarks Statistik af diskretionshensyn, hvorfor de er samlet i ét tal. Dividerer man det samlede antal overnatninger med det gennemsnitlige antal overnatninger, så ses det, at godt personer overnattede i Lillebæltområdet. Det kan holdes op imod, at der bor knap mennesker i området. I gennemsnit overnatter ferieturisterne 3,4 døgn, hvilket er under landsgennemsnittet. Se figur 2.3. Figuren viser desuden, at feriehusgæsterne i gennemsnit overnatter 10,1 døgn mod vandrehjemgæsternes 2,5 døgn og hotelgæsternes 2,3 nætter. Det er værd at bemærke, at selvom hotelgæsten lægger flere penge pr. døgn end campinggæsten og feriehusgæsten, så bliver feriehusgæsterne meget længere, hvilket betyder at de målt pr. gæst bruger nogenlunde det samme under deres ophold. Figur 2.1. Udvikling i overnatningskapacitet i Antal senge År Kilde: VisitDenmark, Turismens økonomiske betydning i Fredericia, Kolding og Middelfart

7 Antal overnatninger fordelt på overnatningsformer 2011 Figur 2.2. Antal overnatninger fordelt på overnatningsformer 2011 Camping Lejet feriehus Hotel -forretning Hotel - ferie Feriecentre, lystbådehavne og vandrehjem Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Figur 2.3. Opholdslængde (døgn - vægtet efter ankomst) Opholdslængde 12 10,1 10 Antal døgn ,5 3,8 2,3 2,5 0 Camping Feriecenter Hotel-ferie Lejet feriehus Vandrerhjem Kilde: Syddansk Turisme, Turistprofil for Trekantområdet

8 Nationalitet Langt de fleste turister kommer fra Danmark og nærmarkederne. 63% af overnatningerne kan tilskrives danske turister mens 18% er fra Tyskland. Bemærk, at nordmænd, svenskere og hollændere tilsammen udgør 14% - også et betydeligt antal. Sammenlignet med nationalitetsfordelingen i turismen i Danmark generelt er der flere danskere og færre tyskere i Destination Lillebælt, mens antallet af nordmænd og svenskere passer meget godt. Antallet af hollændere er en anelse højere i Lillebælt-området Overnatninger fordelt på nationalitet fordelt 2011 på nationalitet % 18% 5% 5% 4% 5% Danmark Tyskland Holland Norge Sverige Øvrige lande Kilde:VisitDenmark, Turismens økonomiske betydning i Fredericia, Kolding og Middelfart

9 3. Turisternes ferieønsker Hvad har turisterne af ferieønsker, når de rejser til Danmark og Lillebælt-området? Når man ser bort fra enkelte nuancer, viser analyser, at turisternes ferieønsker overordnet set kan inddeles i fire grupper. Basisproduktet skal være i orden. Dvs. at overnatningsstedet, bespisningsmuligheder, imødekommenhed 1 og service skal fungere. Netop på det område har dansk turisme klaret sig dårligere end andre lande og vores konkurrencekraft er faldende ifølge World Economic Forum. Ønsker om afslappende rammer for ferien i form af naturoplevelser, fred og ro, samvær med familien og 2 afkobling indtager andenpladsen. 3På tredjepladsen følger et ønske om at få ny inspiration, viden og læring typisk ved at besøge interessante byer/ bydele samt kulturelle og historiske oplevelser. Ny inspiration stiller krav om, at turismeerhvervet kan levere viden på et tilfredsstillende niveau om det, turisterne vil opleve. En brochure og en hjemmeside er ikke længere nok. 4Endelig har nogle turister ønsker om særlige aktiviteter. I sagens natur deles disse ønsker af færrest personer, til gengæld er behovet markant stigende, fordi flere og flere tager deres hobby med på ferie, eller lader udøvelsen af deres hobby blive formålet med ferien. Eksempelvis sejlerferie eller fiskeferie. 9

10 4. Turisternes rejsemotiver Når turisterne vælger feriedestination er attraktioner og forlystelser nogle af de primære motiver for at besøge trekantsområdet, som det ses af figur 4.1. Især Legoland og Lalandia i Billund trækker motiv-tallene op. Men også natur, strand, skov samt børnevenlige omgivelser og tryghed tæller højt. I den anden ende af skalaen kommer turisterne også for at sejle, cykle, tage på kurophold osv., men i mere begrænset omfang. Til gengæld kan en række af disse aktiviteter udøves udenfor sommerperioden, og kan derfor medvirke til forlænge sæsonen. Turisternes rejsemotiver 4.1. Turisternes rejsemotiver, 2011 Attraktioner og forlystelser Børnevenligt Rent land Natur (strand, skov) Trygt at opholde sig i Befolkningen generelt Mulighed for at nyde dansk mad Prisniveauet/økonomisk Besøge venner/familie Kulturhistorisk seværdigheder, museer og udstillinger Aktivitets-muligheder (fx minigolf og badeland) Få turister Shoppingmuligheder Mulighed for cykling Gode/billige transportmuligheder til landet Andet Mulighed for at vandre Mulighed for lystfiskeri Særlig begivenhed/event Mulighed for at spille golf Mulighed for kur- og helseoplevelser Mulighed for at sejle Procentvise fordeling Kilde: Syddansk Turisme, Turistprofil for Trekantområdet Figuren viser den procentvise andel af turisterne, som har svaret ja til de forskellige rejsemotiver. Mulighed for flere svar. 10

11 11

12 Nærmarkederne Graver vi dybere ned i vores udenlandske nærmarkeder, tegner nedenstående oversigter et billede af, hvad de forskellige nationaliteter prioriterer på deres ferie i Danmark - og dermed også i Lillebælt-området. Gæstfrihed, tryghed, natur, autenticitet og kvalitet er nogle af de motiver, som er højt prioriteret. Tabel 4.2 tager udgangspunkt i Lillebælt-områdets hovedmarkeder; Danmark, Tyskland, Norge, Sverige og Holland. 4.2 Ferieønsker baseret på nationalitet Danskere Have det sjovt. Være sammen med familie og venner. Komme ud i naturen. Forkæle sig selv. Overnatte et godt sted. Have tid til partneren. Udvide børnenes eller egen horisont. Være ved vandet. Se noget nyt. Få kulturelle oplevelser. Besøge en attraktion. Gøre noget for helbredet. Besøge steder jeg kender. Tyskere Naturoplevelser. Natur og mulighederne for at bevæge sig i naturen. En gæstfri befolkning, tryghed og et godt overnatningssted. Et stærkt behov for samvær og nærhed. Både inden for familien og rejsegruppen og med de omgivende rammer. Et behov for at komme ud i verden, at se noget nyt og blive beriget kulturelt. Et behov for lette aktiviteter der giver adspredelse og afveksling fx begivenheder og museer. Et behov for fysisk udfoldelse. 12

13 Nordmænd Venlig lokalbefolkning. Tryghed og afslapning. Mad og indkvartering samt forholdet mellem pris og kvalitet. Et materielt behov og interesse (motiver som shopping, specialtilbud, moderne land, mad og sjov). Det ægte, oprindelige og naturlige (motiver som natur, kultur og miljø). En masse nyt, at få det hele med, masser af oplevelser også til børn. Et ønske om at dyrke kroppen, både gennem spa, sol og fysiske aktiviteter. Svenskere Inspiration og sjov til en god pris. Værdi for pengene. Gæstfri befolkning. Tryghed og god mad. Sjov og forlystelsesparker. Et behov for at se noget nyt, kombineret med shopping, specialtilbud og interesse i et moderne land. En søgen mod det nære og trygge med børn i fokus. Et højt aktivitetsniveau via bl.a. særlige begivenheder og byoplevelser. Et behov for at slappe af - gerne i stærk sol. Hollændere Autenticitet. Et behov for at komme ud og udforske verden versus være hjemme ved det kendte og trygge. Et behov for sol, party og sjov. Et behov for ægte destinationer som lever op til ønsket om aktiviteter i mere ægte og naturlige rammer. Kilde: VisitDenmark, Turisternes ferieønsker, VisitDenmark, Danskernes ferie i Danmark,

14 5. Turisternes aktiviteter Når turisterne er i Syddanmark, vil de gerne ud og gå en tur i lokalområdets natur, nyde et café besøg og se på byerne, som det ses på figur 5.1. Vi har desværre ikke friske tal på turisternes aktiviteter i Destination Lillebælt, men sandsynligvis minder turisterne i Syddanmark om dem, vi har i Lillebælt-området. Naturen er generelt et vigtigt element gennem oplevelser, badning, fiskeri, vandreture og cykelture. Derimod er der ikke så mange, der søger nattelivet. Meget tyder derfor på, at Destination Lillebælts satsning på bruge naturen, vandet og byerne til både aktiv ferie og afslapning er gode valg at arbejde videre med Turisternes aktiviteter, 2011 Aktiviteter Korte gåture Spise på restaurant, café el. lign. Shopping Besøge byer Udflugter naturen Længere vandreture af min. 5 km. Bade i badeland Besøge museer og udstillinger Besøge historiske attraktioner, bygninger og Kur, spa eller wellness Besøge forlystelsesparker og oplevelsescentrer Bade i hav eller sø Korte cykelture Besøge dyreparker, akvarier og zoologiske haver Længere cykelture af min. 10 km. Lystfiskeri Spille golf Overvære koncenter, festival og events Gå i byen (natteliv) Øvrige vandsport f.eks. kano eller kajak Lystsejlads Procentvise andel Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen Tabellen viser turisternes aktiviteter i Region Syddanmark. Tabellen viser den procentvise andel, som har svaret ja til de forskellige rejseaktiviteter. Mulighed for flere svar. 14

15 Destination Lillebælts målgrupper Via analyser igennem mange år har VisitDenmark tegnet profiler af de turister, som kommer til Danmark. Profilerne kaldes Sjov leg og læring, Det gode Liv, Møder og konferencer og Aktiv ferie. For hver profil opridses en række karakteristika for deres ophold og ferier i Danmark. Destination Lillebælt vil arbejde med nedenstående profilgrupper, som vi har særlige forudsætninger for at tiltrække. Vi ved, at par uden børn står for størstedelen af overnatningerne efterfulgt af børnefamilierne. Forretningsrejsende indtager tredje pladsen, mens singles og grupperejser udgør en mindre del af det samlede antal overnatninger. Sjov, leg og læring Familieferie: Familietid med sjov og ballade. Kører i bil på ferie. Overnatter især i feriehus og på campingplads. Strandture og attraktioner. Det gode liv Parferie: Tid til kærlig forkælelse. Kører i bil på ferie. Overnatter især i feriehus og på campingplads. Vil opleve natur, kultur og god mad. Møder og konferencer Ny viden i inspirerende omgivelser Overnatter på hotel og konferencesteder. Prioriterer gode faciliteter og god forplejning. Aktiv ferie Aktive turister: I pagt med naturen. Kører i bil på ferie. Overnatter især i feriehuse og på campingpladser. Vil ud og være aktive i naturen og lære om det lokale område. 15

16 6. Sæsonen Ferieturistsæsonen i Lillebælt-området er meget koncentreret i sommermånederne, hvilket kan ses af figur 6.1. Ferieturisterne ankommer især i juni, juli og august, hvor det samlede antal overnatninger topper med 51%. Dette samme gør sig gældende, hvis vi kigger på resten af landet. Koncentrationen af overnatninger i sommerperioden er en af de udfordringer, som skal tackles i udviklingen af turismen i området ved at udvikle tilbud, som også tiltrækker gæster i efterår-, vinter- og forårssæsonerne. De relativt mange forretningsrejsende og mødegæster på områdets hoteller og konferencecentre er med til at brede sæsonen ud i Lillebælt-området med ca.10 % af overnatningerne i månederne marts, september, oktober og november. I mange andre områder af landet er der langt færre overnatninger udenfor juni, juli og august. De forretningsrejsende og mødegæsterne er altså en særlig styrke for vores område, som vi skal opdyrke yderligere Fordeling af overnatninger pr. måned, 2011 Sæsonen Procentfordeling Hotel Hotel, forretning Hotel, ferie Camping Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne 0 Kilde: Turismens økonomiske betydning i Fredericia, Kolding og Middelfart

17 N Danmark er dyr, og holdningen til turister er lunken. JENS ERIK RASMUSSEN KELD LOUIE PEDERSEN 7. Turisternes tilfredshed Danmark rasler ned på listen 7.1. Turisternes tilfredshed Tilfredshed 4,75 4,7 4,65 4,6 4,55 4,5 4,45 4,4 4,35 4,3 4,25 4,6 4,6 4,5 4,4 4,7 Kilde: Syddansk Turisme, Den Syddanske Turisme i Tal, ,6 4,5 4,4 Turisternes tilfredshed med Syddanmark, over de lande, som som destination er bedst til for direktør deres i Dansk ferie, Erhverv. ligger generelt mest på et tilfredsstillende niveau (se figur 7.1.) De danske gunst. gæster er ligeså tilfredse med Syddanmark, som danske gæster generelt at konkurrere om turisternes er med Danmark som helhed. For de Samtidig udenlandske klarer gæsters vores vedkommende tilfredsheden en anelse lavere nabolande sig bedre, og det Danmark sakker bagud end den tilfredshed, som turisterne samme i det gør øvrige en række Danmark af de har med Danmark som feriedestination. Det er lande, som vi sammenligner Mange lande klarer sig bedre i konkurrencen om turisterne. meget små marginaler, der er tale om, og samlet set er tilfredsheden på et godt niveau. Men Destination os med. Landene får point på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er bedst. Lillebælt skal arbejde på at få området Konsekvensen op på det af nationale den svig- niveau - måske højere. tende konkurrenceevne er færre turister, og dermed taber Danmark omsætning for et stort milliardbeløb. Det betyder mistede job i en tid, da regeringen jagter vækst og arbejdspladser. 4,6 Det er World Economic Forum, som i en omfattende rapport 4,5 har kulegravet 140 landes evner til at konkurrere om turisterne. Danmark ligger nr. 21 på Danmark listen, og det er en markant tilbagegang i forhold til den seneste rapport Syddanmark fra 2011, da Danmark var nr. 16. I 2009 indtog vi pladsen som nr. 14.»Det er ganske enkelt noget møg, at Danmark rykker ned på listen. Det betyder, at vi mister vigtige indtægter og arbejdspladser. Samtidig får vi sværere ved at udnytte det store potentiale i turismen, som vokser globalt,«siger Lise Lyck, lektor ved Center for Turisme og Kultur på CBS, Handelshøjskolen i København. Styrker og svagheder Rapporten afslører, at Danmark både har styrker uuog Tabel fra svagheder, artikel bragt når i Jyllandsposten det gælder om at lokke turister til landet. En den 8. marts 2013, der viser Danmarks af de helt store udfordringer placering er i det forhold prisniveau, til turisters som tilfredshedsende møder. Målt på priser- de rejne ender Danmark på en li-»rapporten dokumenterer, at vi ligger tordnende lavt på priserne, som er en vigtig indikator, når turisterne vælger rejsemål. Det er en konstant udfordring, at det er dyrt at være turist i Danmark, og derfor kommer vi ikke uden om et opgør med de høje skatter og afgifter,«siger Christian T. Ingemann, PLACERING Schweiz Tyskland Østrig Spanien Storbritannien USA Frankrig Canada Sverige Singapore Australien New Zealand Holland Japan Hongkong Island Finland Belgien Irland Portugal Danmark Norge Luxembourg Malta Sydkorea Kilde: World Econimic Forum.»Det er tilfredsstillende, at regeringen vil hæve momsafløftningen på overnatninger og restaurantbesøg, men vi skal videre,«siger Christian T. Ingemann. Schweiz i toppen Men prisniveauet er ikke altafgørende for turisterne. Schweiz topper listen over de SCORE 5,66 5,39 5,39 5,38 5,38 5,32 5,31 5,28 5,24 5,23 5,17 5,17 5,14 5,13 5,11 5,10 5,10 5,04 5,01 5,01 4,98 4,95 4,93 4,92 4,91 konkurrencedygtige JP-grafik: AH til at så man hængen tilbud. lære af,«hun f at Danm placering det gæ holdnin besøgen»desvæ venlige m vi selv tro ofte afm blem, so bedre på kræver e den,«sig Lyspun mark er inden fo tighed. V have en struktur som man De en m Danm på list betyde vigtige arbejd Lise Lyck, Center for på CBS, H i Københa 17

18 8. Turismeforbrug I 2010 udgjorde turisternes forbrug i Lillebælt-området 2,6 mia. kr. Ser man på figur 8.1, så svarer det til 17% af det samlede syddanske turismeforbrug og 3% af det nationale turismeforbrug. Siden 2008 er turismeforbruget i Lillebælt-området faldet med 1,4%. Alene i 2009 var der en negativ udvikling på -10%, som dog næsten opvejes af en fremgang fra 2009 til 2010 på 9,6%. Som det ses af figur 8.2 er det danskerne, som bidrager mest til turismekassen med 78%. Tyskerne tegner sig for 6% af forbruget. Turisternes forbrug fordeler sig en anelse anderledes end deres overnatninger, således tegner danskerne sig for 63% af overnatningerne men 78% af forbruget. Modsat udgør tyskerne en større andel overnatninger (18%) end deres forbrug antyder (6%). Årsagen til forskellen ligger primært i, at danske erhvervsgæster på hoteller og konferencecentre trækker det danske forbrug op i forhold til det tyske og hollandske forbrug, hvor gæsterne primært benytter feriehuse og camping som overnatningsform. Det er de forretningsrejsende, der lægger flest penge, som det ses i figur 8.3., hvoraf det fremgår, at det samlede forbrug for de forretningsrejsende svarer til 35% af det samlede turismeforbrug. Herefter følger sommerhusgæsterne med 7%. I gennemsnit er døgnforbruget pr. person 475 kr. for turister i Lillebælt området. Blandt de turister, som ikke betalte for deres overnatning, men typisk bor hos venner og familie, er det også forretningsrejsende, der lægger flest penge med 23% fulgt af gruppen med familie/venner med 15%. Dette ses i figur

19 8.1. Turismeforbrug fordelt på land, region og Destination Lillebælt, 2010 Turismens omsætning, mia. kr Danmark Region Syddanmark Destination Lillebælt 8.3. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2010 Turismeforbrug Mio. kr Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister Endagsturister - ferie - forretning 8.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2010 Turismeforbrug - markeder Mio. kr Turismeforbrug fordelt på andre overnatningsformer, 2010 Turismeforbrug - ikke kommercielt Mio. kr Kilde: Turismens økonomiske betydning i Fredericia, Kolding og Middelfart

20 9. Værditilvækst og årsværk Turisternes forbrug lægges både hos turismevirksomheder og ikke-turismevirksomheder. Det fremgår tydeligt, når man ser på tabel 9.1, hvor 40% af den turismeskabte værditilvækst på 1,9 mia. kr. lå i andre brancher end de typiske turismeerhverv. Naturligvis har også overnatningsstederne og detailhandlen gavn af den turismeafledte effekt og tegner sig for den øvrige værditilvækst Turismeskabt værditilvækst, 2010 Værditilvækst Mio. kr Kilde: Turismens økonomiske betydning i Fredericia, Kolding og Middelfart

21 21

22 Turismeskabte årsværk Turisternes forbrug kan omregnes til arbejdspladser (årsværk), hvor turismen i 2010 Lillebælt-området skabte 4229 jobs (årsværk). Det fremgår af figur 9.2, at jobskabelsen især finder sted i overnatningsvirksomhederne. Bemærk, at detailhandlen og andre brancher, som ikke normalt betragtes som en del af turismeerhvervene, har stor gavn af turisternes forbrug. Samlet skabes omkring 1800 jobs (årsværk) i andre end de traditionelle turismebrancher, mens de primære turismeerhverv tegner sig for ca jobs (årsværk) Turismeskabte årsværk, 2010 Årsværk Turismeskabte årsværk % % % 10% 400 5% 3% % Kilde: Turismens økonomiske betydning i Fredericia, Kolding og Middelfart

23 23 Rapportens kilder: Center for Kystturisme: Kystturisterne i Danmark en ABC med regionalt fokus, Danmarks Statistik 2013, særkørsel. Inspiring Denmark, Syddansk Turisme, Turistprofil for Trekantområdet UNWTO (FNs turismeorganisation), VisitDenmark 2012: Turismens økonomiske betydning i Middelfart, Kolding & Fredericia. VisitDenmark, Turisternes ferieønsker, VisitDenmark, På ferie i Danmark, Turistundersøgelsen VisitSyddanmark, Fra mere til bedre Rejseadfærd World Economic Forum, 2013.

24 ansatte i destination lillebælt Peter Saabye Simonsen Leder Destination Lillebælt T: E: PeterSaabye.Simonsen@middelfart.dk Christa Boisen Økonomi- og projektkonsulent Destination Lillebælt Middelfart T: E: Christa.Boisen@middelfart.dk Anders Johansen Udviklingskonsulent Destination Lillebælt T: E: AndersFranz.Johansen@middelfart.dk Betinna H. D. Andreasen Natur- og bæredygtighedskonsulent Pernille Poulsen Kommunikationskonsulent Destination Lillebælt T: E: Pernille.Poulsen@middelfart.dk Publikationen er udarbejdet af Destination Lillebælt. Fotos: Ole Olsen, Niels Martner, Søren Larsen og VisitDenmark. 24