Parasitkontrol. i hesteholdet TYPE 1. en kasuistik fra praksis

Transkript

1 TYPE 1 Parasitkontrol i hesteholdet en kasuistik fra praksis TEKST HENRIK HAGBARD PETERSEN 1 OG MARTIN KRARUP NIELSEN 2 1 Dyrlæge, ph.d., Gørlev dyreklinik, Ulstrupvej 21, 4281 Gørlev 2 Dyrlæge, ph.d., Dipl. EVPC, Dipl. ACVM, M.H. Gluck Equine Research Center, Department of Veterinary Science, University of Kentucky, Lexington, Kentucky, USA Summary This article describes a parasite control program involving systematic surveillance of parasites present in a high traffic horse establishment with high stocking density during Fecal egg counts, coprocultures and serum ELISAs for determination of anti-cestode antibodies were used to construct an individualized anthelmintic treatment program. Horses were trea ted if strongyle egg counts were 200 eggs per gram (EPG) or above, or if tapeworm antibodies were present. Horses were examined and treated a maximum number of twice per year. At implementation of the program, strongyle egg counts were generally high, and all horses tested positive for tapeworm antibodies. The egg count were higher in horses aged 1-5 years and in the first egg count in horses participating in multiple egg counts. The spring and autumn strongyle egg outputs decreased after one and two years, respectively. There were no apparent associations between spring and autumn strongyle egg outputs. The proportion of horses testing positive for tapeworm antibodies declined after two years, and all horses were negative after three years. Sammendrag Denne artikel beskriver en systematisk overvågning af parasitstatus i et hestehold med høj belægning og stor udskiftning i perioden Ud fra ægtællinger, larvedyrkninger og blodprøver til påvisning af bændelormeantistoffer fastlægges et individuelt ormebehandlingsprogram. Antallet af æg måles i EPG (antal parasitæg pr. gram gødning). Kun heste med EPG 200 eller antistof-positive for bændelorm ormebehandles. Der undersøges og behandles maksimalt 2 gange årligt. Ved start var der massiv ægudskillelse, og alle heste var antistof-positive for bændelorm. Ægudskillelsen var højere hos yngre heste (1-5 år) og ved første ægtælling efter ankomst. Forårets ægudskillelse faldt efter 1 år, efterårets efter 2 år. Der var ingen sammenhæng mellem ægudskillelse om foråret og om efteråret. Antallet af heste positive for bændelorm faldt efter 2 år. Efter 3 år var alle heste negative. FOTO COLOURBOX 26 DVT

2 Formål Danske dyrlæger har tradition for at benytte systematisk undersøgelse af gødningsprøver til overvågning og behandling af parasitære infektioner i det danske hestehold, men den parasitære diagnostik er lidt af en udfordring (Nielsen (1)). Positive ægtællinger og larvedyrkninger indikerer, at hesten er inficeret med indvoldsorm, hvorimod de negative har stor risiko for at overse ormeinfektioner (Nielsen et al (2)). I denne artikel beskrives en mulig parasitbehandlingsstrategi ifølge anbefalingerne fra American Association of Equine Practitioners (AAEP) parasite control guidelines 2016 (3) med de under praksisforhold tilgængelige diagnostiske redskaber og modificeret til at efterleve dansk lovgivning, der kræver påvisning af indvoldsorm før behandling. Samtidig efterprøves effekten af en årlig selektiv behandling for bændelorm, hvor kun serologisk positive heste behandles. Tabel 1. Oversigt over deltagelse i ormeovervågningen. Periode angiver, hvor lang tid hesten stod i besætningen. Periode i hesteholdet (måneder) Antal heste < til til til 48 6 I alt 72 Hesteholdet I hele overvågningsperioden bestod hesteholdet på Høng Landbrugsskole dels af permanent opstaldede skoleheste, dels af elevheste eller heste i træning i kortere perioder ned til en måned. Der var konstant en stor udskiftning. I alt deltog 72 heste, 6 heste i alle 4 år og 43 heste i mindre end 12 måneder (Tabel 1). Alle heste i stalden på prøvetidspunkterne deltog i ormeundersøgelserne. Aldersfordelingen fremgår af tabel 2. Stalden blev bygget i De fleste heste står i velstrøede, rummelige enkeltbokse. Der er en fællesboks med adgang til det fri. Foderhygiejnen indendørs og udendørs er god. Der bliver ikke fodret på jorden. Udendørsarealerne på 7 hektar består af 4 folde, der har været i brug i mere end 10 år. De har ikke været afgræsset af andre dyrearter end heste. Alle heste er på fold minimum 2 timer dagligt. Der tilstræbes rotation, men ingen folde står tomme i længere tid. Hestene står i stabile grupper, når det er muligt, men hvis de ikke kan enes, eller hvis hestene kun er på korte ophold, er der udskiftning i grupperne. På foldene indsamles ikke hestepærer. I hele overvågningsperioden var der regelmæssigt tilsyn af tænder. Der var en meget lav forekomst af kolik. Eneste undtagelse var efteråret uger efter indgivelse af ormekur, hvor 2 skoleheste blev behandlet for uspecifik kolik. Disse 2 skoleheste var ikke ormebehandlet om foråret pga. negativ ægtælling og negativ larvedyrkning. Begge havde moderat bændelormetiter og lav ægudskillelse om efteråret, og de blev derfor behandlet for bændelorm. Efter 2014 var der ikke været kolik blandt skolehestene. Før 2015 var der ikke krav om ormeundersøgelse af nye heste inden ankomst. Fra 2015 indførtes krav om ægtælling inden ankomst og ormekur ved ægudskillelse 200 EPG. Metoder Ægtællinger blev angivet som antal parasitæg pr. gram gødning (EPG) på friskt udtagne gødningsprøver opsamlet af staldpersonalet og kommet i lufttom, lufttæt pose mærket med hestens navn. Der analyseredes på 4 gram gødning. En McMaster-undersøgelse (Eriksen (4)) blev udført på opsamlingsdagen. I 2014 og 2015 blev McMaster-metoden anvendt til at undersøge for ormemiddelresistens (Nielsen (5)). Larvedyrkning blev udført på frisk udtagne gødningsprøver opsamlet af staldpersonalet og kommet i lufttom, lufttæt pose mærket med hestens navn. Ti gram gødning blev dyrket ved stuetemperatur i 14 dage i Vermiculit i fugtkammer lavet af plastikbægre (Henriksen et al (6)). Under mikroskop identificeredes 3.-stadie strongylidelarver på baggrund af deres morfologi. Screening for bændelorm blev foretaget ved måling af antistoffer i serum. For at sikre ensartethed blev alle bændelormeundersøgelser foretaget på serum, selvom man fra 2015 kunne undersøge spytprøver. Ustabiliserede blodprøver blev udtaget med vacutainer, centrifugeret og serum sendt til Diagnosteq Laboratory, Liverpool, England. Testen var en ELISA, der målte antistoffer mod bændelorm angivet ved optisk densitet (OD-værdier). Laboratoriets vejledende grænseværdier blev anvendt til tolkning af infektionsgrad. Test- og behandlingsstrategi Fra 2013 til 2016 deltog alle opstaldede heste i ormeovervågningen. I 2013 blev der kun undersøgt gødningsprøver om foråret. Fra og med 2014 blev gødningsprøver undersøgt både forår og efterår. Hvert efterår udtog dyrlægen blodprøver til påvisning af bændelorm. Teststrategien er begrundet i ormenes epidemiologi og udskiftningerne i hestepopulationen. Ægtællingen om foråret skulle identificere ægudskillere inden græsningssæsonen startede. Ægtællingen om efteråret blev gennemført, efter det nye semester var startet, således at alle nytilkomne heste deltog i overvågningen umiddelbart efter ankomst. Bændelormeundersøgelserne blev foretaget om efter- > Tabel 2. Aldersfordeling i besætningen Antal heste (n) er defineret som heste, der har været i besætningen i løbet af et kalenderår uanset opholdets varighed N Min % percentil ,5 Median ,5 75% percentil Max Lower 95% CI of mean 5,51 7,26 8,26 8,17 Mean 7,61 9,03 10,23 10,32 Upper 95% CI of mean 9,7 10,81 12,19 12,46 DVT

3 TYPE 1 Tabel 3. Overensstemmelse mellem ægtællinger (epg) hos heste, der deltager i ægtællinger forår og efterår samme år. Epg Behandlingskrævende Hest Forår Efterår Forår Efterår Ja Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Nej Ja Ja Nej Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nej året, da bændelormene akkumuleres på græsset i løbet af sommeren, og de fleste sygdomstilfælde ses i vinterhalvåret (Meana et al (7)). Under hele perioden var behandlingsstrategien den samme. Alle heste fik en individuelt tilrettelagt behandling baseret på de udførte tests med ormemidler indeholdende ivermectin, moxidectin eller praziquantel valgt ud fra, at der i 2013 ved overvågningens start forekom cyatostomer og bændelorm i hesteholdet (Nielsen (8)). Ægtællingerne blev brugt til at opdele hestene i 3 grupper. Heste med mindre end 200 EPG klassificeredes som lave udskillere, heste med EPG som moderate udskillere, mens heste med over 500 EPG var massive ægudskillere (AAEP Parasite Control Guidelines (3)). Larvedyrkningerne blev udelukkende anvendt til at screene for tilstedeværelse af Strongylus vulgaris. Ved bændelormeundersøgelserne var en OD-værdi på 0,2-0,6 defineret som moderat infektion. En værdi over 0,6 var defineret som massiv infektion. Testen kunne ikke måle OD-værdier over 2,0. Alle heste med moderat eller massiv infektion blev behandlet en gang med ormemiddel indeholdende praziquantel. Ingen heste fik ormekur uden forudgående ormeundersøgelser. Der blev kun givet en behandling baseret på hver af de halvårlige ormeundersøgelser og doseret ud fra hestenes estimerede kropsvægt. Kun heste med OD-værdi over 0,2 eller ægudskillelse 200 EPG, blev behandlet. Der blev givet maksimalt 2 ormekure på et kalenderår, den ene om foråret og den anden om efteråret. Resultater Alder Første år (2013) var hesteholdet yngre end de følgende år. En sammenligning af ægtællingerne opdelt efter alder viste, at der var en tendens til højere EPG hos heste i alderen 1-5 år end ældre heste (Figur 1). Tid i hesteholdet En anden væsentlig faktor, der kunne have indflydelse på ormeforekomsten, er, hvor lang tid hesten havde tilbragt i hesteholdet. Nogle heste var med alle år, mens andre var ude af besætningen i perioder eller kun deltog i en sæson. Figur 2 viser ægtællingerne opdelt efter, hvor længe hestene havde stået i besætningen. Kun de første 3 ægtællinger er taget med på figuren, da antallet af heste, der gennemførte 4 eller flere ægtællinger uden at forlade hesteholdet, var for lille til at gennemføre deskriptiv statistik. Her ses en tendens til højere EPG første gang, hestene deltog i ægtællingerne. Forår Ved start af ormeovervågningen (2013) havde 14 ud af 21 heste (67 %) en EPG over grænsen for behandling (Figur 3). Blandt nytilkomne heste var der generelt højere EPG end hos de 10 skoleheste. Foråret 2014 havde kun 6 ud af 17 heste (33 %) behandlingskrævende EPG. Igen havde nytilkomne heste højere ægudskillelse end dem, der havde været på ejendommen det forløbne år. Foråret 2015 var ægudskillelsen lavere end tidligere år, både hos besætningens egne heste og hos de nytilkomne. Otte ud af 21 heste (38 %) skulle behandles. Ved overvågningens sidste år (2016) havde ingen ud af 13 heste behandlingskrævende EPG. Efterår Efteråret 2014 havde 6 ud af 24 heste (25 %) en EPG 200 (Figur 4). De var alle nytilkomne. I 2015 havde 12 ud af 22 heste (55 %) behandlingskrævende EPG. Fem af disse havde været i besætningen hele året. I 2016 blev der kun fundet behandlingskrævende 28 DVT

4 ormeudskillelse i 3 ud af 12 (25 %) af de deltagende heste. De var alle nye i besætningen. Der var ingen massive udskillere. Sammenligning forår og efterår I løbet af 2014 og 2015 deltog 28 heste i ægtællingerne både forår og efterår (Tabel 3). Der var 11 heste med 200 EPG eller derover om foråret og 9 heste om efteråret. Heraf var kun 4 gengangere. Larvedyrkninger Ingen af de 36 larvedyrkninger påviste blodorm. Derimod indeholdt alle 35 positive dyrkninger cyathostomer, der også regnes for at være den hyppigst forekommende indvoldsorm i danske hestehold (Nielsen et al (9)). Figur 1. Parasitbyrde for forskellige aldersgrupper. Æg pr. gram fæces (EPG) angivet for 3 aldersgrupper, unge (1-5 år), midaldrende (6-12 år) og gamle heste (over 12 år). Figur 2. Sammenhæng mellem parasitbyrde målt som æg pr. gram fæces (EPG) og tid i hesteholdet angivet som første (1), anden (2) og tredje (3) ægtælling. Fjerde og efterfølgende ægtællinger er der ikke lavet deskriptiv statistik på, da antallet af heste med 4 eller flere ægtællinger uden afbrudt ophold i hesteholdet var for lavt (n<10). Resistens I 2014 og 2015 blev der lavet resistensundersøgelser på 2 heste med høj ægudskillelse. I 2014 blev der undersøgt for resistens over for ivermectin, i 2015 for resistens over for moxidectin. Alle undersøgte prøver var negative ved ægtælling 3 uger efter behandling med ormekur. Bændelorm Ved bændelormeovervågningens start efteråret 2013 var der 15 heste i besætningen, heraf 8 gengangere fra forårets ormeovervågning. De resterende 7 heste var kommet til besætningen henover sommeren. Alle 15 heste (100 %) havde høje niveauer af antistoffer mod bændelorm i blodet (Figur 5), heraf 2 over øverste målbare grænse. Heste, der havde gået sommeren over i hesteholdet, havde de højeste OD-niveauer. Efteråret 2014 deltog 26 heste, heraf havde 9 fået målt antistofniveau 12 måneder tidligere. Nu var OD-niveauet generelt lavere og mere ensartet mellem nyindsatte heste og heste, der havde været i besætningen længe. Næsten alle OD-værdier (22 ud af 25 (88 %)) var fortsat over grænsen for behandling. I 2015, to år efter overvågningens start, var OD-niveauet faldet yderligere både blandt skolens heste og hos nyindsatte heste. Kun 7 ud af 22 (32 %) var over grænsen for behandling. Efteråret 2016 var ingen af 11 deltagende heste positive for bændelorm. Diskussion Ved ormebekæmpelsens start blev der påvist cyathostomer og bændelorm i hesteholdet. Blodorm blev ikke påvist ved overvågningen. Da der ikke forelå tidligere systematiske undersøgelser af forekomsten af indvoldsorm i hesteholdet eller fra de nyindsatte heste, kan det ikke konkluderes, hvornår ormesmitten fandt sted. Cyathostomer kan encystere sig i årevis (Gibson et al (10)), så smitten kan være sket for længe siden. Heste, der i løbet af overvågningsperioden var flyttet ud af besætningen, kunne ligeledes have pådraget sig smitte på andre folde, hvorfra der ikke var tilgængelige informationer om ormestrategi eller ormeforekomst. Ormebekæmpelsen var baseret på, hvad der var muligt under praksisforhold i et hestehold med stor udskiftning og høj belægningsgrad. Den danske lovgivning > DVT

5 TYPE 1 forudsætter, at der påvises indvoldsorm, før der igangsættes behandling. Her var en af de helt store udfordringer kvaliteten af de diagnostiske tests. En positiv ægtælling er troværdig, men ormebekæmpelsen er udfordret af, at den prædiktive værdi af en negativ test er lav (Nielsen et al (2)). På samme måde vil påvisning af antistoffer mod bændelorm ikke være ensbetydende med, at hesten fortsat har en aktiv infektion (Nielsen (11)). Figur 3. Ægtællinger forår Ormebyrde er angivet som æg pr. gram (EPG) ved McMaster undersøgelse. Grænse for behandlingskrævende infektion (200 EPG) er angivet med en horisontal streg. Figur 4. Ægtællinger efterår Ormebyrde er angivet som æg pr. gram (EPG) ved McMaster undersøgelse. Grænse for behandlingskrævende infektion (200 EPG) er angivet med en horisontal streg. Yngre heste har ofte højere ægudskillelse end ældre heste (Relf et al (12)). Det var også tilfældet i dette hestehold, hvor der var en tendens til, at yngre heste (1-5 år) havde lidt højere EPG end ældre heste (> 5 år). I denne besætning var gennemsnitsalderen det første år, hvor ægudskillelsen var højest, lavere end de følgende 3 år. Det kan have haft indflydelse på den påviste effekt af overvågnings- og behandlingsprogrammet. Effekten kunne dog ikke alene tilskrives aldersforskydningen, da der også var en klar tendens til højere EPG i den første ægtælling hos heste, der blev undersøgt flere gange. Ligeledes ses der også med tiden en faldende EPG de senere år, hvor aldersfordelingen var mere ensartet. Alle opstaldede heste blev hvert forår undersøgt ved ægtælling for at finde massive udskillere, så de blev behandlet, inden de påførte foldene smitte. Det første forår var de fleste heste (67 %) ormeudskillere på behandlingskrævende niveau, og de fleste var massive ægudskillere. Især nytilkomne heste var ægudskillere, sandsynligvis fordi hesteholdet allerede havde fokus på at ormebehandle egne heste, mens der endnu ikke var noget krav til undersøgelse af nye heste. Foråret efter var der færre ægudskillere, og udskillelsen var generelt lavere og mere ligeligt fordelt mellem egne og nye heste. Efter 2 år med overvågning og individuelt tilpasset ormekur var forårets ægudskillelse markant nedsat. I 2015 blev der indført krav om ormeattester før indsættelse. Året efter havde ingen heste i hesteholdet behandlingskrævende ægtællinger ved forårets undersøgelser. Det tog derimod længere tid at reducere ægudskillelsen om efteråret. Fra 2014 til 2015 steg andelen af heste med behandlingskrævende EPG om efteråret modsat resultatet af ægtællingerne om foråret, der allerede efter det første år viste lavere EPG. En stor del af hestene med EPG 200 om efteråret havde ikke forladt besætningen i løbet af året og kunne derfor ikke have pådraget sig ormesmitte uden for besætningen. Først i 2016 faldt ægudskillelsen om efteråret. Dette er ikke tidligere beskrevet i litteraturen. Ægtællinger fra samme heste forår og efterår viste, at en høj EPG om foråret ikke var ensbetydende med høj EPG om efteråret. Man bør derfor ikke behandle heste om efteråret ud fra en ægtælling om foråret, da det kan føre til både over- og underbehandling. De seneste år har man fundet ud af, at bændelorm kan have stor betydning for hestens sundhed og velfærd. Udover nedsat præstation, nedsat trivsel og kronisk tarmirritation kan bændelorm i store antal give alvorlig kolik (Nielsen (11)). I litteraturen er beskrevet en positiv korrelation mellem OD-værdi og ormebyrde (Kjær et al (13)), men en antistofmåling vil vise, at der 30 DVT

6 har været en eksponering over for bændelorm og ikke nødvendigvis fastslå, at der stadig er en aktiv infektion (Nielsen (11)). Smitte med bændelorm aftager ikke med alderen, da der ikke udvikles immunitet (Nielsen (11)). I dette hestehold var der ved overvågningens start en massiv OD-titer mod bændelorm uden kliniske symptomer på bændelormeinfektion. Der var ikke påvist bændelorm i ægtællinger, men alle heste var serologisk positive for bændelorm. De heste, der havde gået hele græsningssæsonen i besætningen, havde de højeste antistofniveauer, hvilket indikerer smitte i besætningen. Alle heste blev behandlet, og året efter var antistofniveauet faldet. Næsten alle heste var fortsat positive, men OD-niveauet var lavere. Det var mere ensartet ved sammenligning af nye heste og heste, der havde gået i besætningen siden sidste år. Først efter 2 år var der et markant fald i OD-niveauet, og langt de fleste heste var ikke-behandlingskrævende. Heste med høj OD-titer var nu primært udefrakommende heste. I 2015 blev kun heste med OD-værdier over 0,2 behandlet med praziquantel. I efteråret 2016 var alle undersøgte heste serologisk negative for bændelorm. Konklusioner Hesteholdets aldersfordeling ændrede sig under overvågningen. Det første år var gennemsnitsalderen lavere end de følgende 3 år, hvor aldersfordelingen var mere ensartet. Det kan derfor ikke udelukkes, at aldersfordelingen i besætningen især i 2013 har påvirket resultaterne af ormeundersøgelserne. Resultaterne fra ægtællingerne indikerede, at et konsekvent program med 2 årlige test for indvoldsorm forår og efterår kombineret med en individuelt tilrettelagt behandling af alle heste med EPG 200 kunne reducere ægudskillelsen. Forårets ægudskillelse blev reduceret første år efter start af ormeovervågningen, både målt i antal ægudskillere og i antal udskilte æg. Først efter 2 år var der en reduceret ægudskillelse om efteråret. Forårets ægtællinger bør ikke bruges til at behandle heste om efteråret, da det vil føre til både over- og underbehandling. I dette hestehold blev alle heste, både nyindsatte og heste, der havde været længe i besætningen, fundet inficerede med bændelorm ved blodprøveundersøgelser første år. Efter 2 år faldt OD-værdierne. Efter 3 år med årlige blodprøver af alle heste i besætningen hvert efterår og behandling af alle heste med OD-værdi over 0,2 var der ikke længere heste i besætningen, der var positive for bændelorm. Figur 5. Overvågning af bændelormeinfektion Antistoffer i serum angivet som ODværdi bestemt ved ELISA. Grænseværdier er angivet med stiplede linier. OD-værdier under 0,2 er ikke behandlingskrævende. OD-værdier mellem 0,2 og 0,6 angiver moderat infektion, og ODværdier over 0,6 angiver massiv infektion. Der kan ikke måles OD-værdier over 2,0. To heste havde i 2013 OD >2,0. Tak til Christa Hansen, Iben Thornholm og de 72 heste fra Høng Landbrugsskole samt Jette Juhl Andersen, Louise Ankjær, Bettina Jørgensen og Ida Binder Petersen for stor hjælp i laboratoriet. Referencer 1. Nielsen MK. Strongylus vulgaris tid til refleksion. Dansk Veterinærtidsskrift 2013, 1, Nielsen MK, Baptiste KE, Tolliver SC, Collins SS, Lyons ET. Analysis of multiyear studies in horses in Kentucky to ascertain whether counts of eggs and larvae per gram of feces are reliable indicators of numbers of strongyles and ascarids present. Veterinary Parasitology 2010, 174, The American Association of Equine Practitioners Parasite Control Subcommittee. AAEP Parasite Control Guidelines Eriksen L. Klinisk undersøgelsesmetodik og journalskrivning DSR Forlag, København. 5. Nielsen MK. Ormemiddelresistens sætter dagsordenen i hesteholdet. Dansk Veterinærtidsskrift 2006, 6, Henriksen SA, Korsholm H. A method for culture and recovery of gastrointestinal strongyle larvae. Nordisk Veterinær Medicin 1983, 35, Meana A, Pato NF, Martin R, Mateos A, Perez-Garcia J, Luzon M. Epidemiological studies on equine cestodes in central Spain: Infection pattern and population dynamics. Veterinary Parasitology , Nielsen MK. Valg af ormekur i praksis. Dansk Veterinærtidsskrift 2006, 19, Nielsen MK, Vidyashankar AN, Olsen SN, Monrad J, Thamsborg SM. Strongylus vulgaris associated with usage of selective therapy on Danish horse farms is it reemerging? Veterinary Parasitology 2012, 189, Gibson, T.E. The effect of repeated anthelmintic treatment with phenothiazine on fecal egg counts of housed horses, with some observations on the life cycle of Trichonema spp. in the horse. Journal of Helminthology 1953, 27, Nielsen MK. Equine tapeworm infections disease, diagnosis, and control. Equine Veterinary Education 2016, 28, Relf V.E., Morgan E.R., Hodgkinson J.E., Matthews J.B. Helminth egg excretion with regard to age, gender and management practices on UK Thoroughbred studs. Parasitology 2013, 140, Kjær L, Lungholt M, Nielsen MK, Olsen SN, Maddox-Hyttel C. Interpretation of serum antibody response to Anoplocephala perfoliata in relation to parasite burden and faecal egg count. Equine Veterinary Journal 2007, 39 (6), DVT