Arbejdslivs Nyhedsbrev. Maj 2013
|
|
- Jonas Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdslivs Nyhedsbrev Går vi glip af noget? - Fordi vi ikke ved nok? Hver dag byder på nye produkter og teknologier - og det vil kun komme til at gå stærkere i fremtiden. Og med dette kommer der også en naturlig bekymring for forandring hos os alle. Det kan være bekymringen for, at robotterne skal overtage den personlige kontakt til vores ældre - eller som vi beskriver i dette nyhedsbrev: Svenske virksomheders fravalg af nanoprodukter. Men risikerer vi, at vores bekymring kommer til at fylde så meget, at vi kommer til at gå glip af noget? Går de svenske virksomheder f.eks. glip af mulighederne for at kunne bidrage til bedre hygiejne på hospitalerne og at optimere deres rengøringsprocesser? Hvad skal der til, for at vi kan slippe denne forsigtighed og bekymring? - viden og involvering er begge virksomme midler til at mindske utryghed og modstand mod forandring. Derfor er det vigtigt, at vi afdækker, undersøger og tilpasser nye produkter og teknologier, så godt vi kan, inden vi tager dem i brug. Det være sig forhold fra arbejdsmiljø til organisering og fra businesscase til nødvendige medarbejderkompetencer, men også åben og tilgængelig viden til både ledelse, medarbejdere og brugere. Helt sikkert er det - udviklingen går stærkt - men lige så sikkert er det, at der er sket en stor udvikling i vores muligheder for at undersøge og teste produkter og teknologier - lige fra nye kemiske analysemetoder til velskrevne metoder til brugerinddragelse og evaluering af teknologier. Kunsten er her at sikre samspillet mellem tekniske analyser og kompetencer. Ingen er interesseret i nye asbest- eller pcb-sager, men samtidig er det også vigtigt, at vi ikke lader ubegrundet bekymring stå i vejen for, at vi kan finde nye og robuste løsninger til fremtidens virksomheder og den offentlige sektor. Lad os hjælpes ad med at træffe gode velbegrundede valg. Henriette Hall-Andersen Telefon: hha@teknologisk.dk 1
2 Nanosikkerhed: Usikkerheder hæmmer konkurrenceevne Med overskriften Stop den risikofyldte nanoteknologi inden for rengøring satte fire af Nordens største servicevirksomheder udfordringerne med nanomaterialer og arbejdsmiljø på spidsen i det svenske medie: Dagens Samhälle. ISS, Sodexo, Coor Service og Compass Group vil ikke anvende nanoprodukter i deres rengøringsydelser til trods for, at produkterne viser både kvalitets- og effektivitetsforbedrende potentiale. En uheldig udvikling vurderer Seniorkonsulent i Center for Arbejdsliv, som netop har gennemført arbejdsmiljøforskningsprojektet, VITAL nano, om Arbejdsmiljøorganisations (AMO s) arbejde med nanomaterialer. Nanomaterialer kan anvendes sikkert Nanomaterialer omfatter sundhedsrisici, som skal tages seriøst. Det skal ikke betvivles og har været et centralt tema i Arbejdslivs opgaver på området de seneste 5-6 år. Men der synes ikke at være grundlag for en total afvisning mod brug alle typer produkter og nanomaterialer, som i tilfældet fra Sverige. Ikke engang forsigtighedsprincippet synes her at være anvendeligt, da det tilsiger, at man skal have en begrundet mistanke. For hvilken begrundet mistanke har vi på området? Der har været eksempler på arbejdere i Tyskland og Sverige, som er blevet alvorligt syge af at bruge nanoprodukter til overfladebehandling og imprægnering. I begge tilfælde har man efterhånden slået fast, at det skyldtes en kombination af forkerte anvendelser af produkterne med dets kemiske indhold. Produkterne indeholdte kemisk aktive stoffer, som er giftige ved indånding med høje koncentrationer af aerosoler, og derfor ikke måtte anvendes i spray og højtryksdyser, hvor det danner aerosoler i luften. Ser vi på den toksikologiske sundhedsforskning, peger den på mistanke mod en række nanomaterialer ved en langvarig eksponering af lungevejene. Det er dog langt fra alle nanomaterialer (og der findes hundredevis af forskellige), der er omfattet af en velbegrundet forskning. Faktisk er der en tendens til, at feltet snævres ind til nogle få konkrete materialer - ex. særlige karbon nanorør m.fl. Desuden er der ikke meget forskning, der peger i retning af akut toksiske effekter af nanomaterialer. Et nuanceret blik er nødvendigt Når vi skal risikovurdere anvendelsen af nanomaterialer i arbejdsmiljøet, er vi nødt til at vurderer det enkelte materiale og mulige eksponeringsscenarier. Har vi en enkeltstående anvendelse af et nanoprodukt, som ikke er akuttoksisk eller er bundet i en væske eller en matrix, bør vi gribes af panik. Så kan vi oftest finde kendte metoder til at anvende og beskytte medarbejderne tilstrækkeligt, siger Henrik Vejen Kristensen, seniorkonsulent i Center for Arbejdsliv. Faktisk viser VITAL nano, at usikkerhederne omkring nanomaterialers egenskaber skaber så stor tvivl hos danske virksomheder, at man enten opgiver at anvende nanomaterialer, eller man simpelthen ikke overkommer at foretage nødvendige risikovurderinger. Begge tendenser er uheldigt. Ikke mindst i lyset af at der er flere og flere tegn på, at nanomaterialerne kan håndteres sikkert i arbejdsmiljøet. 2
3 At anvende nanomaterialer sikkert i eksempelvis industrien eller overfladebehandling kræver en kompetence til at vurdere processerne for relevante eksponeringsscenarier. Typisk har virksomheden en væsentlig del af den nødvendige viden i tavs viden fra tidligere indsatser. Det kan være tidligere indsatser for minimering af støv, håndtering af VOC er eller lignende, udtaler Henrik Vejen Kristensen. Brug for nye værktøjer og bedre referencer På et velbesøgt debatmøde på Teknologisk Institut i februar debatterede 50 deltagere ni anbefalinger fra projektet, VITAL nano. Hovedkonklusionerne af debatten var: Der er behov for at støtte opbygningen af kompetencer til at håndtere nanomaterialer sikkert ude på arbejdspladserne. Den toksikologiske forskning er nu så tydelig og robust, at man regulatorisk bør handle proaktivt for at minimere eksponering for nanopartikler i arbejdsmiljøet. Der er behov for mere kraftige signaler fra de regulerende myndigheder samt vejledning og støtte fra brancherne. Et centralt værktøj for at kunne imødekomme dette vil være at udvikle bedre referencer for AMO s beslutninger i de enkelte brancher. I AMO ser vi et behov for en række referencer for at kunne træffe kvalificerede beslutninger. Det omfatter alt fra grænseværdier, støvniveauer, effektiviteten af sikkerhedsforanstaltninger til kvalitative referencer fra relaterede arbejdsmiljøindsatser, udtaler Henrik Vejen Kristensen. Den indsats kan meget vel tages op af Branchearbejdsmiljørådene og Arbejdstilsynet, som har taget godt imod anbefalinger fra VITAL nano. Anbefalinger andet materiale fra VITAL nano kan læses her. Link til BAR U&F og I-BAR ens materiale om Sikker håndtering af nanomaterialer. Link til Arbejdstilsynets hjemmeside om Nanomaterialer. Link til artiklen i Dagens Samhälle. Henrik Vejen Kristensen Telefon: hvk@teknologisk.dk 3
4 Nutidens redder - et unik kompetencemiks af skadestedserfaring og blik for patienten Center for Arbejdsliv beskriver i en analyse de ændrede jobfunktioner inden for tre hovedkategorier på beredskabsområdet; nemlig Ambulance, Autohjælp og Redning. Analysen præsenterer seks forskellige jobprofiler på brancheområdet, med stærkest fokus på den akutte ambulancetjeneste og de særlige kompetencekrav, der kendetegner dette jobområde. Redderområdet er i øjeblikket karakteriseret ved omfattende strukturmæssige forandringer. Disse forandringer er slået igennem inden for et meget kort tidsrum og har tilknytning til den gennemførte strukturreform, udliciteringer og nye aktører i branchen. Det er dog meget tydeligt, at der over en længerevarende periode har været et samfundsmæssigt stigende fokus på de sundhedsfaglige kompetencer blandt reddere. Dette har betydet krav om en markant oprustning af faglige kompetencer på ambulanceområdet. De strukturmæssige forandringer vil givetvis fortsætte på mange områder i branchen i de kommende år. Allerede nu ser man en tendens til, at brand- og redningsberedskabet også i fremtiden skal omfatte særlige servicefunktioner kommunalt og regionalt, samt at branchen som helhed i stigende omfang får en meget direkte funktion under katastrofe- og terrorberedskaber. Virksomhederne på området manøvrerer ift. skiftende udbudsperioder og behov for at udvikle nye serviceydelser for deres kunder, hvilket for virksomhederne stiller krav om stor bevægelighed og evne til at tilpasse sig nye jobområder. Analysen præsenterer seks forskellige jobprofiler på brancheområdet, med særlig vægt på den akutte ambulancetjeneste og ændringer i kompetencebehovene her. Jobbet som redder har en karakter, som kræver en helt særlig sammensætning af kompetencer, som opnås gennem erhvervsuddannelse, men som kræver opfølgning på arbejdspladsniveau gennem erfaringsbaseret læring og sparring med kolleger, men også gennem fagligt målrettet efteruddannelse. 4
5 Den primære opgave for en redder er at sørge for en effektiv og skånsom evakuering af en patient. Ambulancereddere arbejder i det daglige tæt sammen med en anden redder, som enten er ambulanceassistent eller ambulancebehandler. På skadestedet samarbejdes med andre, og der er dagligt en stor berøringsflade med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og andre, som befinder sig på et skadested. Ved ankomst til skadestedet varetager personalet en undersøgelse af patienten, fastlægger en aktionsdiagnose og iværksætter indledende behandling. En redder skal hele tiden være opmærksom og et skridt foran behandlingen - og skal på én gang professionelt kunne varetage patientkontakt og kontakt til pårørende, kunne stille en aktionsdiagnose samt agere hensigtsmæssigt i et til tider kaotisk miljø. Redderen skal kunne optræde med ro og overblik i alle tænkelige situationer, dette indebærer også en række teknisk faglige kvalifikationer som at kunne betjene udstyr samt placere køretøj og udstyr på en hensigtsmæssig måde, samt besidde gode forflytningskundskaber. På baggrund af analyseprojektet vil Transporterhvervets Uddannelser fortsætte udviklingen af uddannelsesstrukturer, således at medarbejdere inden for området fremover får lettere ved at få overblik over efteruddannelsesmulighederne ved hjælp af fagligt målrettede uddannelsesstrukturer. Arbejdsliv har gennemført analysen i samarbejde med Transporterhvervets Uddannelser og Mærsk Nielsen HR. Rapporten kan hentes via hjemmesiden for Transporterhvervets Uddannelser. Eller på Teknologisk Instituts hjemmeside her. Eva-Carina Nørskov Telefon: ecn@teknologisk.dk 5
6 At tage del i andres følelser - vilkår for patientsikkerhed og arbejdsmiljø i den liggende sygetransport Står vi over for et psykisk arbejdsmiljøproblem i en intensiv og veldrevet sygetransport i Danmark? Og hvilke kompetencer skal fremtidens medarbejder besidde for at kunne levere kvalitet og høj patientsikkerhed? Center for Arbejdsliv har på initiativ af en styregruppe bestående af Dansk Industri, 3F og Reddernes Udviklingssekretariat udarbejdet den første samlede kortlægning af patientsikkerhed, arbejdsopgaver og kompetencer i den liggende sygetransport i Danmark. Rapporten blev præsenteret ved en konference den 27. maj Formand for Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg og spidskandidat til Region Hovedstadens regionsråd, Sophie Hæstorp Andersen, indledte konferencen med at fortælle, at hun hurtigt var blevet fanget ind af rapportens beretninger om de patienter og de opgaver, som medarbejderne møder i den liggende sygetransport. Hun betonede videre, at det er godt, at der nu ligger en rapport, som beskriver vilkårene for en opgave, som udføres for over patienter hvert år - en væsentlig opgave i det danske sundhedsvæsen. Projektet har undersøgt fem områder, som har betydning for patienternes sikkerhed og for medarbejdernes mulighed for at udføre arbejdet med kvalitet og sikkerhedsmæssigt korrekt. De fem områder er Sikker transport og håndtering af patienterne, Samarbejde med hospitaler og præhospitale miljø, Uddannelse af medarbejdere, Det fysiske arbejdsmiljø og Det psykiske arbejdsmiljø. Rapporten beskriver indgående de fem områder, men her skal fremhæves vilkårene omkring det psykiske arbejdsmiljø. 6
7 Netop det psykiske arbejdsmiljø bør være et af de felter, som skal vies opmærksomhed de kommende år. Rapporten demonstrerer, hvordan medarbejdernes kompetencer og uddannelsesniveau har stor betydning for kvaliteten i sikkerheden og håndteringen af patienterne. Graden af kompetence har imidlertid også stor indflydelse på medarbejdernes psykiske tilstand. En medarbejder, der har erfaring, er kompetent i sit arbejde og kan overskue vanskelige og komplekse situationer, vil have et mentalt overskud og virke rolig, omsorgs- og respektfuld over for patienterne. Det modsatte vil gøre sig gældende, hvis medarbejderen ikke har de nødvendige kompetencer, den nødvendige erfaring eller en kollega at støtte sig til. Kompetence og erfaring skaber den nødvendige ro og fører til høj kvalitet i udøvelsen af jobbet, og samtidig vil jobbet opleves mindre psykisk belastende af den enkelte medarbejder. Hvor den akutte tjeneste er påvirket at de hurtige skift mellem perioder med høj intensitet og stress ved akutte situationer - samt krav om hurtig omstilling, også under døgnvagter - er de psykiske påvirkninger af medarbejderne i den liggende sygetransport af en anden karakter. Medarbejderne her kan opleve psykisk træthed, fordi de dagligt bliver bombarderet med mange håbløst syge mennesker. Der er også medarbejdere der påpeger, at målbarheden, responstid, den mulige overvågning, bodudmåling; f.eks. ved forglemmelser ved indtastning på skærm i bilen, er psykisk belastende. Til undersøgelsen beskrev Jesper Friis Pedersen, ambulancebehandler disse forhold på denne måde: vi får et problem i fremtiden. I dag har vi hærdede medarbejdere, men hvad sker der med de nye medarbejdere? Vi ved det ikke, men det kan blive et problem. Problemstillingen opstår, når de står over for patienter, som får det rigtig skidt, og de ikke aner hvorfor. De er ikke i stand til at bearbejde deres oplevelser, for de aner ikke, hvad de står overfor. Samtidig med det er de enormt effektive, de har kun den ene type kørsler, og de har mange, og det er intensivt. Vi får et psykisk arbejdsmiljøproblem. Det bliver en udfordring for systemet. At disse medarbejdere bør skulle kunne overskue situationen - sådan at vi ikke får fejlvurderinger. Undersøgelsen rejser derfor spørgsmål om, på hvilke måder man hos leverandørerne - i relationen mellem ledere og medarbejdere og mellem medarbejderne - kan skabe et grundlag for dels bedre at forstå betydningen af og mindske de psykiske påvirkninger? Har medarbejderne eksempelvis behov for at få rum og tid til at bearbejde oplevelser med patienterne, og hvordan kunne dette grundlag bringes til veje? Selv om medarbejderne ikke har længerevarende kontakt med den enkelte patient, så er der behov for - som på plejehjem og på hospice - at medarbejderne får mulighed for at bearbejde kontakten med patienterne. De fremtidige mulige løsninger dækker et spekter over: Samtaler, dialogmøder eller egentlig systematisk kollegial supervision. Det kunne ligeledes være temaer ved MU-samtaler, som meget gerne skulle afdække, hvis der er medarbejdere, der har det vanskeligt med de psykiske påvirkninger. Endelig kan kompetenceudvikling i form af viden og indsigt i patientgrupper, psykiske reaktioner og kommunikation være en vej at gå. 7
8 Perspektiver for den fremtidige udvikling i den liggende sygetransport Mikkel Andersen fra Reddernes Udviklingssekretariat fortalte, at 3F på baggrund af analysen foreslår at etablere en kortere erhvervsuddannelse til befordringsassistent, der giver medarbejderne den nødvendige viden, så de kan håndtere patienterne sikkert og professionelt. Jan Nørtved Sørensen fra Region Hovedstaden fortalte om overvejelserne inden udbuddet i 2008 og erfaringerne med driften indtil i dag og fortalte, at man vil se nærmere på rapportens konklusioner i forbindelse med, at man inden for en overskuelig tid vil beskrive udbudskrav for den kommende udbudsrunde i regionen. Rapporten har skabt grundlag for en vurdering af den fremtidige udvikling af den liggende sygetransport, og Center for Arbejdsliv vil aktivt arbejde for at dens beskrivelser, vurderinger og opstilling af spørgsmål til videre undersøgelse, der kan skabe grundlag for en fremtidig dynamisk og sund udvikling af den liggende sygetransport til gavn for patienterne og for de medarbejdere, som betjener dem. Rapporten er skrevet af Gitte Holm og Eva-Carina Nørskov og kan hentes på Teknologisk Instituts hjemmeside her. Eller ved henvendelse til 3Fs sekretariat for transportgruppen på tlf.: eller via mail til anja.jaqué@3f.dk. Eva-Carina Nørskov Telefon: ecn@teknologisk.dk 8
9 5 i 12 er det lykkedes? Måske - måske ikke - og så alligevel Resultatet af et stort trivsels-, arbejdsmiljø- og sygefraværsprojekt Evalueringsresultat af det store Regionsprojekt om trivsel, arbejdsmiljø og sygefravær - i daglig tale 5 i 12 -projektet - er ved at være på trapperne. 12 arbejdspladser fra fem hospitaler og fem arbejdspladser fra Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden har i to år arbejdet for at opnå bedre trivsel og arbejdsmiljø - og sænke sygefraværet til 5 % i 2012 som målepunkt. De hårde kvantitative mål, eksempelvis sygefravær, er ikke nået helt i det omfang, som man godt kunne håbe på. Kun to arbejdspladser har reduceret sygefraværet til 5 %, seks har sænket fraværet, men ikke helt til 5 % - og seks har haft stigende fravær. Det kan dog ses, at en del at dem med øget fravær faktisk har haft et fald i det korte sygefravær - det er en stigning i det lange fravær, der trækker fraværet op. Konteksten har betydning for resultaterne Evalueringens kvalitative del viser, at en lang række kontekstforhold på arbejdspladserne har betydning for projektets proces, også de succeskriterier der måler på trivsel, sygefravær, personaleomsætning samt trusler og vold. Det handler særligt om forandringer i de organisationer, arbejdspladserne er en del af. På mange arbejdspladser påvirker konteksten arbejdsmiljøet negativt. Evalueringen understreger betydningen af, at indsatser, f.eks. konsulentstøtte, uddannelse og træning af ledere og medarbejdere i et projekt som 5 i 12 understøtter de forandringer, som de deltagende arbejdspladser går igennem. En stor del af arbejdspladserne opnår trivselsmålinger, der generelt set er på samme niveau som før projektet - på trods af kontekstforhold, der kan have negativ indvirkning på arbejdsmiljøet. Konsulenternes værdi for arbejdspladserne Noget af det, som vi på Teknologisk Institut er særligt tilfredse med i evalueringen, er, at langt de fleste ledere og medarbejdere i arbejdsgrupperne fra de 12 arbejdspladser siger, at vi har kunnet hjælpe dem med fremdrift i deres arbejdsmiljøarbejde. Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektdeltagerne viser, at 29 % mener, at konsulenterne har stor betydning for fremdriften i deres lokale projekter, mens 61 % mener, de har nogen betydning. Arbejdspladserne peger i evalueringen på, at de initiativer, de har i gangsat, i høj grad skaber forandring i organisationen. Det kan på kort sigt have negativ virkning på arbejdsmiljø og trivsel, mens der på lang sigt vil kunne ses positive effekter af forandringerne. Det betyder altså, at arbejdspladserne generelt har en forventning om, at trivslen og arbejdsmiljø over tid vil forbedres. 9
10 Projektets resultat vil blive præsenteret på to afslutningsarrangementer, hvor du også kan deltage. Hvis du er leder, arbejdsmiljøperson, fra en faglig organisation - eller bare vil vide mere om projektets resultater, så er der mulighed for at høre meget mere. Afslutningskonference torsdag d. 13. juni 2013, Uddannelsescentret på Bispebjerg Hospital. Kl Invitaton til Afslutningskonferencen 13 juni 2013.pdf eller Fagligt Afslutnings Symposium torsdag d. 20. juni 2013, Teknologisk Institut, Taastrup. Kl Invitation til i Faglig Symposium 20 juni 2013.pdf Der er begrænset antal pladser. Så det er først til mølle, og der er gratis adgang. Tilmelding til Christina Rosendahl på mail crl@teknologisk.dk. Casper Burlin Telefon: cbu@teknologisk.dk 10
11 SeniorOnline - Nye veje til digital inklusion Center for Arbejdsliv arbejder i projektet SeniorOnline med udvikling af nye veje til digital inklusion af it-uvante ældre frem mod 2015, hvor det offentlige digitaliserer kontakten med borgerne. Projektet er finansieret af Velux Fonden og løber frem til oktober Digitalisering af det offentliges kontakt med borgerne rummer muligheder og udfordringer for udvikling af det danske velfærdssamfund. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi arbejder med et mål om 80 procent digitalisering af alle borgerhenvendelser inden udgangen af En stor gruppe borgere vil have brug for hjælp i overgangen til Det Digitale Danmark. Mange ældre mennesker er ikke vant til pc og internet og har brug for nye digitale færdigheder. Center for Arbejdsliv er i gang med at undersøge problemstillingen og udvikle et redskab, der skal være med til at sikre den bedst mulige hjælp til de ældre, der har behov for det. - Vi håber på at afklare, hvilke forudsætninger der skal være til stede, for at alle ældre kan inkluderes i det danske samfund, når den offentlige service er fuldt digitaliseret i 2015, siger Claus Müller, seniorkonsulent i Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut. Igennem en donation fra Velux Fonden er Arbejdsliv ude og tale med de ældre og finde ud af, hvilke ressourcer de har, og hvor begrænsningerne findes. Ud fra disse input skal de centrale aktører, der arbejder med digitaliseringen, være med til at finde løsninger, så alle borgere kan komme i dialog med det offentlige, uanset om de er digitale eller ej. - Det er vigtigt, at vi får talt med de mennesker, det handler om - så vi kan være sikre på, at vi finder deres udfordringer. På den måde kan vi råde myndighederne til at sætte ind de rigtige steder, siger Claus Müller. Resultatet fra undersøgelserne kommer til at munde ud i en brugervenlig, elektronisk interaktiv udgivelse, der kan støtte ældre mennesker i overgangen til digital kommunikation med det offentlige. Den 24. september 2013 afholdes der i forbindelse med projektet en konference på Teknologisk Institut, der sætter fokus på digital inklusion af ældre medborgere. Claus Müller Telefon: cum@teknologisk.dk 11
12 Det klare budskab Har du nogensinde stået og skulle forklare en kompleks problemstilling for en kunde? Eller over for en forsamling eller på et seminar? Hvad er egentlig budskabet? Vi har hjulpet mange kunder, så de ved hjælp at tegninger og animationer let og hurtigt kan forklare det komplekse budskab. At formidle så modtageren hurtigt er med på ideen kræver ofte mange ord. Du kan have et klart billede af problemstillingen i dit hoved - men har modtageren det samme? Derfor er det naturlige svar at sætte de rigtige billeder på. Så bliver kommunikationen pludselig helt klar og modtageren siger: Nårh ja, nu forstår jeg! Det kunne du bare have sagt! Vi sætter billeder på budskaberne, når vi laver e-læring, video, websites osv. Men det seneste skud er også at tegne og animere budskabet. Vi har i vores team en storyteller, en tegner, en animator og en god speaker - og tilsammen kan vi på kort tid lave en tilpasset animationsfilm, der kommunikerer det rigtige budskab. Og det er bedre en 1000 ord. Vi vil alle se film. Lad os hjælpe dig og din virksomhed med at få dit budskabet ud over rampen - det rammer lige i plet. Se selv her. Christian Gylling Telefon: cgy@teknologisk.dk 12
13 Nyt telemedicinsk økosystem åbner op for erhvervseventyr Tænk at det lykkedes - Fire GTS-Institutter har i fællesskab netop fået bevilget 31,5 mio. kr. af Rådet for Teknologi og Innovation til at udvikle intelligente løsninger, der kan kickstarte Danmark som telemedicinsk foregangsland. Teknologisk Institut, der har være initiativtager til satsningen, skal især bruge sin del af midlerne til udvikling hos borgerne, på hospitaler, i kommuner og hos praktiserende læger. Læs pressemeddelelser her: 1. Morten Østergaard 23. maj GTS pressemeddelelse: Telemedicin - pressemeddelse april 2013.pdf Birgit Lübker Telefon: bilr@teknologisk.dk 13
14 Lynkursus i veldærdsteknologi Med den samfundsmæssige og demografiske udvikling vi ser de kommende år, står det klart, at velfærdsteknologi er nøglen til at få kvalitet, arbejdsmiljø og effektivitet til at gå hånd i hånd inden for sundheds- og ældreområdet. Uden hjælp fra moderne teknologi i bred forstand ville velfærdsopgaven praktisk talt være umulig at løfte i fremtiden. På dette lynkursus får deltagerne på baggrund af Teknologisk Instituts erfaringer med afprøvning og implementering af velfærdsteknologi skærpet blikket for, hvordan man kan arbejde helhedsorienteret med velfærdsteknologi. De næste datoer for lynkursus: 19. september 2013, 23. oktober 2013 og 21. november Claus Müller Telefon: cum@teknologisk.dk 14
15 Energizer: Ringenes Herre Energizers er korte og enkle øvelser og lege, der kan bruges som kickstarter til møder, konferencer og kurser. Denne måneds energizer kan bruges til at bevæge sig og grine sammen. Formål: Grine Bevæge sig Tid: Ca minutter Egner sig bedst til gruppestørrelse: personer Beskrivelse: Legen er en lidt mere dramatisk version af sten-papir-saks. I stedet er mulighederne troldmand-hobbitkæmpe. Del to lige store hold. Holdene aftaler, uden det andet hold hører det, om de vil lave troldmand, hobbit eller kæmpe. Troldmand: Står let i knæ og sender magi gennem sin fiktive tryllestav, som han holder frem foran sig. Troldmanden slår kæmpen, men bliver slået af hobbitten. Kæmpen: Står på tæer med armene højt løftet over hovedet. Kæmpen slår hobbitten, men bliver slået af troldmanden. Hobbitten: Sidder på hug med hænderne rundt om knæene. Hobbitten slår troldmanden, men bliver slået af kæmpen. Herefter stiller holdene sig på to rækker over for hinanden. Mens der tælles højt til tre, hopper holdene i samlet flok (det ser ret sjovt ud), og på "NU" stiller alle sig i den positur, holdet har aftalt, og man kan straks afklare, hvem der har vundet. Spil eventuelt bedst ud af tre eller fem. Fif: Hvis deltagerne har fysiske vanskeligheder, så drop eventuelt hopperiet. En mere fysisk krævende variant går ud på, at der ca. 3-5 meter bag de to hold trækkes en linje, f.eks. med snor, som markerer, hvor der er helle. Spillet foregår nu således, at det vindene hold (f.eks. troldmænd, der slår kæmper) kan løbe efter taberne, som straks skal prøve at komme i helle. Dem, der fanges, skifter hold. Vinderen er dem, der får alle de andre over på deres hold. (Det kan dog tage meget lang tid, før der er fundet et vindende hold, så vi stopper næsten altid, før vi når så langt). For printvenlig version: Ringenes herre.pdf Christina Rosendahl Telefon: crl@teknologisk.dk 15
Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.
Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereIndhold. Indledning 3. En styrket arbejdsmiljøindsats 4. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5
Indhold Indledning 3 En styrket arbejdsmiljøindsats 4 Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5 Anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljø 6 Børn og unge 7 Folkemøde på Bornholm 8 ArbejdsmiljøPrisen
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereHjælp til jobsøgningen
Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereForebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed. Ved specialkonsulent Peter Andersen
Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed Ved specialkonsulent Peter Andersen Fondens baggrund Forebyggelsesfonden en del af velfærdsaftalen fra juni 2006 Kapital på 3 mia. kr. Årlig
Læs mereProfessionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011
Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereInspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen
Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011
Læs mereBring forskningsresultater ud på arbejdspladserne
Nanopartikler i arbejdsmiljøet Center for Arbejdsliv Nyhedsbrev December 2010 Glædelig Jul og Godt Nytår Det har været et begivenhedsrigt år i Center for Arbejdsliv. Vi har hentet ny og interessant viden
Læs merePsykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik
Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august
Læs mereKanalstrategi 2012-2015
Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer
Læs mereEN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer
EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereTips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe
Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereBilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereEvaluering af ressourcepædagoger
Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereKommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation
Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereRetningslinjer i forhold til stress
Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6
Læs mereDen motiverende samtale
Den motiverende samtale v/birgitte Wärn Wärn Kompetenceudvikling warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 1. Redskaber til at arbejde med motivation 2. Afrunding
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereSTÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE
STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE Et recoveryorienteret jobstøtteprojekt for fleksjobgodkendte borgere med psykiske lidelser. Vi vil sikre mennesker med en psykisk lidelse en plads på arbejdsmarkedet.
Læs mereKOLLEGIALT SAMARBEJDE
DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for
Læs mereKlinisk farmaci 4 pharma
Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereBALANCE-projektet Nyhedskatalog
Nyhedskatalog Information om BALANCE-projektet fra: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, BALANCEkoordinatoren, Arbejdsmiljø København og Psykiatrifonden. Indhold Kære TRIO... 3 Nyt fra BALANCE-koordinationen...
Læs mereOpdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr.
Nr. 5 2009 Tema: Individuel kompetenceudvikling, et tigerspring. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker Det er et must, at man som leder skal arbejde med individuel kompetenceudvikling for sine medarbejdere.
Læs mereAftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK
Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereNyhedsbrev fra MidtLab
Nyhedsbrev fra Oktober 2011 Kultursammenføring i psykiatrien i Silkeborg De kommende medarbejdere i Psykiatriens Hus i Silkeborg tog kreativt tilløb til det kommende samarbejde Innovationstræf Find penge
Læs mereFUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE
Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereDelpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs merePR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune. 11. feb 2016
t PR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune 20204 20204 11. feb 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser...
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereEtnisk Jobteam i Odense Kommune
Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs merePsykiatri og Handicap
Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Bregnerødvej 55-57 28. maj 2008 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bofællesskabet Bregnerødvej 55 Bregnerødvej 55 3460
Læs mereRegion Sjælland Beretning
Region Sjælland Beretning Beretning for perioden november 2011 til april 2013 Kongresperiode 2010-2013 Region Sjælland Beretning for perioden november 2011 til april 2013 Kongresperiode 2010-2013 På midtvejsmødet
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereJob- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune
Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereIndledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd
Indledning For at højne trivslen på de sociale centre i Region Syddanmark tilbydes hjælp fra en målrettet konsulentfunktion, som hedder Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd. Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd sigter
Læs mereSammen om velfærd. Vi har brug for dig
Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.
Læs mereIt-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6
It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi
Læs mereAdvance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik
Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereDelpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress for alle ansatte i kommunen
Læs mereEffektivisering skaber trivsel for medarbejderne
Effektivisering skaber trivsel for medarbejderne Center for arbejdsliv Nyhedsbrev juni 2010 Effektivisering skaber trivsel for medarbejderne En høj grad af effektivisering på arbejdspladsen betyder ikke
Læs mereEr du klædt på til et bedre miljø?
Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,
Læs mereHvad er kompetenceudvikling?
Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus
Læs mereSammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet
Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken
Læs mereEfterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende
Læs mereForsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen
Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det
Læs mereSund ledelse Hvordan? 16. september 2014. HR- og forretningsudviklingschef Helle Mørk Balling
Sund ledelse Hvordan? 16. september 2014 HR- og forretningsudviklingschef Helle Mørk Balling Agenda Præsentation - min baggrund for at stå her i dag Kort om Sherpa Sherpas brugere Hvad skubbede vores brugere
Læs mere2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11
2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab
Læs mereTænk hvis det er dig, der løber med lauerbærrene i år...
Tænk hvis det er dig, der løber med lauerbærrene i år... ARBEJDSMILJØPRISEN 2008 På ArbejdsmiljøDagen den 18. november 2008 er alle danske virksomheder med i kapløbet om at vinde Danmarks mest prestigefulde
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereArbejdstilsynet succes eller fiasko?
DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mere500.000 kr. = prisen for en fejlansættelse*
*Kilde: Randstad/Funktionærniveau 500.000 kr. = prisen for en fejlansættelse* Øg chancen for at nye talenter bliver i virksomheden i mere end 3 år med 58 %. + Få 4 tips fra de bedste onboarding forløb.
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereDØMMEKRAFT. i byggeriet
dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,
Læs mereArbejdsgivere efterspørger robusthed - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 22:00:45
JOBANNONCER Arbejdsgivere efterspørger robusthed Af Charlotte Holst Fredag den 2. oktober 2015, 05:00 Del: Blæksprutten er næsten uddød. Den introverte findes slet ikke. Robuste og solide medarbejdere
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereDREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB
DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB INDHOLD Start din jobsøgning med at klarlæg dit/dine jobmål 3 Læg en plan 3 Her gik det særligt godt 3 Kom godt i gang med din ansøgning og CV 4 Dine faglige kompetencer
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereJob og krop - forebyg smerter i muskler og led
Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Smerter i muskler og led skal forebygges aktivt og takles i fællesskab på arbejdspladsen Minikonference i København og Århus den 14. og 15. juni 2011 Agenda
Læs mereBeredskabsplan. for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge.
Beredskabsplan for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge. Procedurer i forvaltningen 1. Underretningen drøftes altid med Socialfaglig konsulent eller Socialfaglig
Læs mereLEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013
LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mere