MENNESKER OG MENIGHED

Transkript

1 MENNESKER OG MENIGHED Medlemsblad for Osted Valgmenighed Nr. 95 * Berlin er Europas mest moderne hovedstad, Siden murens fald har byen udviklet sig i alle retninger. Monumentale bygninger genoprejst efter 2. verdenskrig blander sig med moderne kontorbygninger i glas. Erindringssteder, streetart og små caféer skyder op alle steder, og museer og kirker tilbyder oplevelser af alle slags. Billedet her forsøger at give et stemningsbillede som optakt til Valgmenighedens tur til Berlin til april.

2 MENNESKER OG MENIGHED Side 2 OSTED VALGMENIGHED Formand: Ove Korsgaard, Valorevej 59, 4130 Viby Sj., Tlf ; ove@dpu.dk Præst: Laura Lundager Jensen, Langetoften 1, Osted, 4320 Lejre, tlf , mobiltlf ; luje@phmetropol.dk Organist: Kirsten Frandsen, tlf ; kirsten.erik.frandsen@mail.dk Kasserer: Ib Algot Nielsen, Lejrevej 84, 4320 Lejre, tlf ; ib.algot@mail.dk Gravere: Hjemmeside: Osted: Janni Hansen, tlf / ; ostedkirkegaard@mail.dk Allerslev: Bruce Kiely, tlf ; allerslevkirke@tdcadsl.dk Øvrige styrelse: Isabel Hansen, tlf ; hansen.isabel.isabel@gmail.com Sinne Jakobsen, tlf ; sinnebj@gmail.com Inge Ernst Kølle, tlf / , ingekolle@gmail.com Benny Majborn, tlf ; majborn@mail.tele.dk Dorte Thorgaard Petersen, tlf ; dot@kl.dk Merete Zibrandtsen, (næstformand), tlf ; merete_zibrandtsen@hotmail.com Osted Valgmenighed er en menighed inden for den danske folkekirke med ca. 400 medlemmer. Valgmenigheden er oprettet i 1924 og er af Grundtvigsk observans. Valgmenighedens aktiviteter er primært tre månedlige gudstjenester, som holdes i Osted og Allerslev kirker. Menigheden holder desuden en række folkelige og kirkelige møder. Alle er velkomne til valgmenighedens gudstjenester og møder. MENNESKER OG MENIGHED Medlemsblad for Osted Valgmenighed, udkommer mindst 4 gange årligt. Udgiver: Osted Valgmenighed Tryk: Fila Offset Aps, 2690 Karlslunde Redaktion: Laura Lundager Jensen og Benny Majborn, tlf ; majborn@mail.tele.dk Redaktionen af dette nr. er afsluttet den 14. oktober 2015

3 MENNESKER OG MENIGHED Side 3 Prædiken 9. søndag efter trinitatis Lukas Lignelsen om den uærlige godsforvalter Teksten i dag gør at mange præster i år vælger at forlænge ferien med en ekstra søndag. For hvad skal man dog stille op med en så moralsk anløben fortælling om den uærlige godsforvalter. Manden snyder og bedrager sin arbejdsgiver og ender med at få ros. Først ødsler han sin Herres ejendom væk. Dernæst gør han ondt værre ved at dele ud af værdierne, mens han stadig er ansat. Han henvender sig til den kreds af mennesker, der skylder godsherren penge og nedskriver deres gældsbrev. Og det skaber meget glæde samtidig med, det er en smart måde at anskaffe sig venner på. Men helt comme il faut er det vist ikke. På alle måder må det kun undre en, at Jesus bruger en så fordærvet person til at forkynde sit evangelium ud fra. Men samtidigt er det også ualmindeligt forløsende. Forløsende at evangeliet ikke er forudsigeligt. At det ikke er moraliserende. At det ikke er en smuk færdigstøbt etik vi kan lave love og bygge samfund på. Det provokerende og fantastiske ved fortællingen er, at den ikke kan bruges, hverken til at vurdere andre med eller til egen efterfølgelse. Der kommer ikke et gå hen og gør lige så, som eftersætningen eksempelvis lyder efter fortællingen om den barmhjertige samaritaner. Fortællingen kan på den måde ikke bruges til at belyse vores tilværelse med - til gengæld kan den sætte tilværelsen i et meget overraskende lys. Vi kan spejle os i den og tage til os, hvad genspejlingen giver os. Vi kan forsøge at stille os selv det spørgsmål, om ikke vi indimellem har rigtig godt af at høre om den uærlige, der får ros. Om ham, der griber chancen og sikrer sig selv i nuet, er ham, der vinder i sidste ende og får prinsessen. Se i spejlet og tage til os, at selvom det er lettere at anerkende den dumme, men ærlige Klodshans så siger evangeliet, at selv den uærlige og beregnende Hans har plads i guds rige. Fordi han, selvom han overskrider både samfundets regler for omgang med gældsbeviser og de uskrevne moralske regler for etablering af venskaber gør han godt for han vælger livet han vælger overlevelsen. Verden er ikke så fuldkommen som den burde være - og heldigvis. Vi kan og skal også - forsøge at gøre den så fuldkommen, som vi kan med regler og love for at sikre retfærdighed for alle. Men det betyder vel og mærke ikke, at vi skal bygge samfundet op på Jesus.

4 MENNESKER OG MENIGHED Side 4 Det kendetegnende ved Jesu ord er, at de netop ikke altid passer sammen med verdens retfærdighed. De har deres egen indviede lov. Deres egen grænseoverskridende barmhjertighed, der ind i mellem sætter verdens barmhjertighed og retfærdighed skakmat. Matin A Hansen giver et godt billede af dilemmaet i sin bog Orm og Tyr, hvor han skriver om den fredløse. Fredsløs er man jo pga. sine handlinger: Mord, forbrydelse, ødelæggelse af andres liv. Men selv den fredløse kan jo længes efter samfundet og fællesskabet, og i fortællingen beskriver Martin A. Hansen, hvordan det kan hænde, at den dømte så søger landsbyen - og skriver, at så kan det jo ske, at byens mænd ser den fredløse og begynder at jage ham måske endda jager ham ind over kirkegårdsgærdet og ind i kirken og sker det så, at de i kirken ender med at slå den fredløse ihjel foran alteret, hvad betyder det så i forhold til lovens gyldighed. Lige så vigtig og nødvendig loven er - lige så overvældende er det, når samfundet på lovens bud jager den skyldige ind i Guds hus, og tvinger ham til at springe i hænderne på Vorherre og derefter myrder ham - myrder en søn i sin fars hånd Det betyder at balancen ændres. For hvem er så skyldig? I samfundets øjne er den fredløse stadig fredløs. Men som fredløs vælger han at gå til den eneste instans, der står udenfor og over samfundet det eneste sted, hvor håbet og tilgivelsen er. Det sted der stadig er liv for den dømte. Med fortællingen peger Martin A. Hansen på, at der er situationer, hvor den borgerlige retsindighed ikke nødvendigvis er den rigtige selvom man har loven på sin side. Steder, hvor evangeliet går forud for loven. I sig selv er evangeliet ikke partout opgøret med verdens retfærdighed eller antiborgerligheden og som sådan i modsætning med den almindelige samfundsmoral. Men når fortællingen om den uærlige godsforvalter bliver så ekstra nødvendig er det fordi den håndhæver radikaliteten i det menneskesyn, der hævdes i kristendommen den understreger nødvendigheden af, at mennesket altid i Guds øjne går forud at livet går forud at godhed og barmhjertighed altid bør og skal gå forud for de love, der ellers er så nødvendige for, at vi kan leve sammen i et reguleret samfund. Og netop det er vigtigt og vigtigt dengang om nu. Da den tyske forbundskansler Angela Merkel i fuld offentlighed fik en 14 årig palæstinensisk flygtningepige til at græde, da hun for åben skærm forklarede hende, at der ikke var plads til hende i Tyskland, mærkede hun netop den radikalitet. Og det er et godt eksempel på kompleksiteten særligt taget i betragtning at Tyskland jo tager rigtig mange flygtninge.

5 MENNESKER OG MENIGHED Side 5 Med loven i hånden kan vi afvise flygtninge men når vi står ansigt til ansigt med en 14 årig ung pige er det svært at håndhæve loven. Evangeliet i dag taler i den grad imod alt det, vi plejer at håndhæve som den nødvendige og vigtige lov. I stedet holder det os fast på nødvendigheden af at se på mennesket først som samaritaneren så manden, der lå i grøften, og hjalp selvom loven sagde, han ikke måtte Se mennesket bag den, der svigter, skuffer og bryder loven se at det gode også er i det mest syndige menneske. På mange måder er fortællingen om den uærlige godsforvalter en af bibelens vigtigste fortællinger fordi den netop så absolut radikaliserer buddet om næstekærlighed. Jesus håndhæver i fortællingen kravet om, at livet skal gå forud for alt at det ondeste, vi mennesker kan gøre, er at tage håbet og dermed livet fra hinanden i retfærdighedens navn. Understreger, at det, der gør os retfærdige i kraft af loven, kan gøre os skyldige i Guds øjne om vi så er forbundskansler, skolelærer eller præst. og spørgsmålet som stilles i Martin A Hansens fortælling stilles til os har vi nogen sinde ret til at dømme nogen fra liv eller tilværelse og fremtid. Vores syndighed fritager os ikke fra at gøre det gode, når det er for sent at gøre det rigtige Hvordan det så skal gøres, findes der ingen opskrift heller ikke en kristelig opskrift på. Men buddet om næstekærlighed lyder hver dag og til enhver af os. Så - gå ud og gør ligeså Amen Llj I iver efter at tænke rettighed og tænke lovens nødvendighed frem for anstændighed i ethvert menneskeligt anliggende bliver vi nok retfærdige i verdens øjne, men skyldige i Vorherres

6 MENNESKER OG MENIGHED Side 6 Skal menigheden rejse sig under gudstjenestens læsninger? Ind i mellem får styrelsen en henvendelse fra medlemmer i menigheden. - Og tak for det for det giver altid anledning til en god snak til styrelsesmøderne. Her i sommers blev vi spurgt om, hvorfor og hvornår vi ind imellem rejser os under gudstjenesten. At rejse sig under gudstjenesten er en gammel skik. Og tanken er, at vi rejser os i ærefrygt for Bibelens ord desuden afsiges eller høres trosbekendelsen stående. I nogle kirkeretninger rejser man sig flere gange undervejs i gudstjenesten - i andre færre. Man har bl.a. i Vartov kirke valgt at menigheden kun rejser sig under evangelielæsningen fra prædikestolen. Argumentet er at nogle mennesker finder det lettere at koncentrere sig om lytte, når man sidder ned. Som det er i dag rejser vi os i Osted Valgmenighed både ved læsning af den gammeltestamentlige tekst og epistellæsningen fra alteret og under trosbekendelsen og evangelielæsningen fra prædikestolen. Sådan har det vist altid været og det er en fin skik. men efter en god drøftelse i styrelsen blev vi enige om, at det jo ikke nødvendigvis behøver at være ens for alle. Så, får man mest ud af læsningerne siddende eller af andre grunde foretrækker ikke at rejse sig under en eller flere af læsningerne, er man velkommen til at blive siddende. På samme måde som man selvfølgelig er velkomne til at fortsætte som altid. Llj Vielse Lau Korsgaard og Anne Melander, Amager, blev den 29. august viet i haven ved Valore gamle skole Bisættelse Kirsten Due Sørensen, Osager og Osted, blev den 3. oktober bisat fra Osted kirke

7 MENNESKER OG MENIGHED Side 7 Ny praksis for indhentning af skatteoplysninger hos SKAT. Som bekendt beregnes medlemsbidraget til Osted Valgmenighed som en procentsats af den skattepligtige indkomst. Bidraget er fradragsberettiget på selvangivelsen og valgmenighedens kasserer indberetter hvert år beløbet til SKAT. Denne ordning fortsætter uændret. I Osted Valgmenighed har vi haft den ordning, at medlemmerne har givet styrelsen bemyndigelse til at indhente oplysninger om skattepligtig indkomst hos SKAT. På baggrund af disse har vi beregnet det årlige medlemsbidrag. SKAT vil desværre ikke længere servicere os med de nødvendige oplysninger, så i lighed med andre valgog frimenigheder er vi nødt til at tænke nyt. november Hvordan det kan lade sig gøre, vil vi orientere nærmere om i et brev til medlemmerne. Alternativt kan man aflevere en kopi af seneste årsopgørelse til kassereren inden udgangen af november 2015 og tilsvarende efterfølgende år til samme tids termin. Med fuldmagten får kassereren ikke adgang til hele selvangivelsen, men kun til den skattepligtige indkomst de seneste to år. Fuldmagten er gyldig i 5 år, hvorefter den skal fornys. Ove Korsgaard Formand Heldigvis findes der en ny ordning, som ikke er alt for bureaukratisk. Udgangspunktet for den nye ordning er den gældende vedtægtsmæssige bestemmelse, at vi som medlemmer af Osted Valgmenighed fortsætter med at betale medlemsbidrag til valgmenigheden på baggrund af vores skattepligtige indtægt. Men nu, hvor kassereren ikke længere får de nødvendige oplysninger sendt fra SKAT, anmoder styrelsen for Osted Valgmenighed om, at medlemmerne giver kassereren fuldmagt til disse oplysninger i din elektroniske skattemappe inden udgangen af

8 MENNESKER OG MENIGHED Side 8 Studiekreds i januar 2016 Danmarkshistorien siden reformationen i pixi udgave Studiekredsens målgruppe Studiekredsen henvender sig til jer, der i kort form gerne vil have genopfrisket eller måske endda suppleret jeres skolekundskaber om danmarkshistorien siden reformationen. Studiekredsens aktuelle anledning Den aktuelle anledning til studiekredsen er, at den 30. oktober 2017 er det 500 år siden Martin Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Det blev indledningen til et religiøst jordskælv, der betød, at kristendommen i Europa blev spaltet i to hovedretninger, en katolsk og en protestantisk. I Danmark blev protestantismen statsreligion, hvilket fik store konsekvenser for det danske samfunds udvikling helt frem til i dag. Studiekredsens røde tråd Danske historikere har generelt været temmelig tilbageholdende med at beskæftige sig med religionens og kirkens betydning for samfundsdannelsen og identitetsdannelsen. Kirkens forhold har kirkehistorikerne fået lov at tage sig af. Men da kirkehistorikerne primært beskæftiger sig med kirkens indre historie og ikke med hvordan kirke, religion og samfund vekselvirker, har det haft skæbnesvanger betydning for forståelsen af danmarkshistorien. Vekselvirkningen mellem religion og samfund vil derfor udgør studiekredsens røde tråd. Studiekredsens indhold i stikordsform Første gang skal vi se på reformationen og dens betydning for det danske samfund i det 16. og 17. århundrede. Anden gang inddrages pietismen og oplysningstiden samt den franske revolution i det 18. århundrede. Tredje gang har fokus på de religiøse og nationale vækkelsesbevægelser samt indførelse af demokrati og etablering af nationalstaten i det 19. århundrede. Fjerde og sidste gang belyses de ideologiske brydninger op til og under 2. verdenskrig samt etableringen af velfærdsstaten i det 20. århundrede. Som afslutning diskuteres, om den danske velfærdsstats rødder i virkelighed skal findes tilbage i protestantismen. Tidspunkt Onsdagene den 6. januar, 13. januar, 20. januar og 27. januar fra kl. 19 til 21 Sted Kulturhuset i Osted, Den gamle skole, Alfarvejen 13, Osted Tovholder og oplægsholder Ove Korsgaard Tilmelding til Laura Lundager Jensen senest den 15. december 2015

9 MENNESKER OG MENIGHED Side 9 Halloween-gudstjeneste Torsdag den 29. oktober kl holder vi familiegudstjeneste i Osted kirke. Temaet er gru og gys og tro og tillid. Friskolens kor deltager. Efter gudstjenesten er der fællesspisning i præsteboligen. Alle er velkomne. Allehelgen Søndag den 1. november fejrer vi Alle helgens aften. Efter Gudstjenesten kl i Osted kirke inviteres til kaffe og kage hos Ove og Klara Korsgaard i Valore. Efter kaffen vil Lisbeth Smedegaard Andersen tale om salmer i vores tid. Salme Allehelgens dag Ser ud over landet med skoven Ser ud over landet med skoven hvor træerne drypper af fugt det visnede løv i et langsomt fald som bladguld ingen har brugt Som græsset er menneskets dage En sandhed vi aldrig får lært at elske og miste er livets lod men dog uendeligt svært Selv stuerne, tingene hvisker at intet er mere som før og menneskers trøst blir til tomme ord hver gang et menneske dør Forsøger om dagen at lukke for det der får tårerne frem erindringer vandrer omkring ved nat og lirker døren på klem Men dér hvor selv bønnen forstummer der lyder en stemme fra Gud om ham der skal sønderslå dødens port og kalde sjælene ud Og tænde det håb der skal våge ved vinter mens alting fornys de døde skal sove sig bort i jord men graven blomstre med lys Lisbeth Smedegaard Andersen 2010

10 MENNESKER OG MENIGHED Side 10 Tanker på en torsdag Som annonceret i sidste nummer af Mennesker og Menighed inviterer vi I efteråret til eftermiddagsmøder i præsteboligen eller andet steds. Møderne indledes med oplæg af forskellig art, som oplæg til fælles samtale. Vi starter hver gang kl og slutter ca. kl Der serveres kaffe og kage. Torsdag den 22. oktober Carl Nielsens toner og tanker ved Kirsten Frandsen og Laura Lundager Jensen.. Mødet er hos Kirsten og Erik Frandsen, Hovedvejen 170b., Osted. Torsdag den 19. november Klara Korsgaard: Da kvinderne kom til magten. Om kvinders valgret sat i historisk perspektiv. Mads Vinding er et af dansk Jazz absolutte bas esser. Vinding er højt respekteret i internationale jazzkredse, og har spillet sammen med en stor del af nutidsjazzens væsentligste kunstnere. Den 6 dec. spiller han sammen med pianisten Ole Kock Hansen. Torsdag den 10. december Advents møde. Regitze Zartov Rasmussen fortæller om sine to år som sygeplejerske i Diskobugten i Grønland. Husk 30 kr. til kaffen. Jazzet Julekoncert Søndag den 6. december kl i Osted kirke Årets juelkoncert er jazz i verdensklasse Ole Kock Hansen på klaver og Mads vinding på bas spiller julen ind. Ole Kock Hansen er, ud over at være fra Osted, en af Danmarks bedste jazzpianister. Han har en lang karriere bag sig både som international pianist og som leder af Danmarks Radios Big Band. Endvidere har Ole Kock Hansen medvirket på en lang række indspilninger med børnemusik og med

11 MENNESKER OG MENIGHED Side 11 dansk musik, vis identificerbare nationale træk, det er lykkedes ham også at bringe ind i sit jazzspil, ikke mindst i samarbejdet med Niels Henning Ørsted Pedersen. Højskoleaftner i vintermånederne Årets højskoleaften samles under temaet du er ikke alene og kommer til at belyse ensomhed og fællesskab i et dansk moderne samfund. Programmet følger i næste nr. af Mennesker og Menighed. det byde på : Byvandring i indre by, Besøg på det jødiske museum, Guidet tur i Stasi fængslet Hohenschoenhausen, Tematisk cykeltur, Rundtur på det historiske museum, samtale med forsker Peter Tudvad, som vil give os indblik i den tyske teolog Bonhoeffers liv og besøg på stemningsfulde Bierstuben og anden hygge. Tilmeldingsfrist er den 10. november ved indbetaling af depositum på 1000 kr. på reg. nr. 0392, konto nr Vi tilstræber en pris på ca kr. (Ikke konfirmerede børn 1500 kr.). Prisen inkluderer rejse, overnatning samt entreer. Alt efter hvor mange vi bliver, afgør vi om vi flyver eller tager bus. Ansvarlige for rejsen er Isabel, Ove og Laura Turen går til Berlin den april 2016 Til april arrangerer Valgmenigheden en tur til Berlin. Programmet er ikke færdiglagt. Det afhænger lidt af, hvad Berlin byder på af udstillinger til april. Men formentlig vil

12 Returadresse: Osted Valgmenighed, Lejrevej 84, 4320 Lejre B Valgmenighedens kalender Ved gudstjenesterne prædiker Laura Lundager Jensen, med mindre andet er anført Torsdag 22/10 Torsdag med tanker kl Carls Nielsens toner og tanker. Kirsten Frandsen og Laura Lundager Jensen. Mødet afholdes hos Kirsten og Erik Frandsen, se side 10 Søndag 25/10 Gudstjeneste kl Osted kirke Torsdag 29/10 Halloweengudstjeneste for hele familien kl Osted kirke M. efterfølgende middag Friskolens kor medvirker Søndag 1/11 Allehelgengudstjeneste kl Osted kirke Med efterfølgende møde og foredrag se s. 9 Søndag 15/11 Musikgudstjeneste Osted kirke Med ekstra musikledsagelse Torsdag 19/11 Torsdag med tanker kl Klara Korsgaard: Da kvinderne kom til magten, se side 10 Søndag 22/11 Gudstjeneste kl Allerslev kirke søndag 29/11 1. søndag i advent Osted Kirke Gudstjeneste kl Søndag 6/12 Julekoncert i Osted kirke kl 16.00, se side 10 Torsdag 10/12 Torsdag med tanker kl Regitze Zartov Rasmussen fortæller om sin tid i Grønland, se side 10 Søndag 13/12 3. søndag i advent Osted kirke Gudstjeneste kl Juleaften Gudstjeneste kl Osted kirke Juledag Gudstjeneste kl Allerslev kirke Nytårsdag Gudstjeneste kl Osted kirke