Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet. Pia Vivian Pedersen Statens Institut for Folkesundhed
|
|
- Tove Ibsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet Pia Vivian Pedersen Statens Institut for Folkesundhed
2 Formål med dagens oplæg Præsentere udvalgte resultater fra to undersøgelser: 1. Socialt udsattes dødelighed og brug af sundhedsvæsnet fra Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet
3 Registerbaseret analyse af socialt udsattes dødelighed og brug af sundhedsvæsnet fra I alt socialt udsatte personer i alderen år, som deltog i SUSY UDSAT 2007 og SUSY UDSAT 2012 Sammenligning med den øvrige befolkning
4 Middellevetid 2015 Socialt udsatte Ø vrig befolkning Forskel M ænd Kvinder
5 Overdødelighed blandt socialt udsatte i forhold til den øvrige befolkning (Overdødelighed =1: ingen forskel mellem grupperne) I alt år år år Mænd Kvinder Antal døde : 295 mænd / 73 kvinder
6 Overdødelighed og antal belastende livsomstændigheder Ingen eller flere Mænd Kvinder Belastende livsomstændigheder: Hjemløshed, fattigdom, sindslidelse, alkoholmisbrug, stofmisbrug
7 Dødsårsager Sammenlignet med den øvrige befolkning har socialt udsatte en markant højere risiko for at dø af: o alkohol- og stofmisbrugsrelaterede årsager o sygdomme i åndedrætsorganerne o øvrige, ikke-naturlige årsager (fx ulykker, selvmord, drab) Dødeligheden som følge af stofmisbrug er fx 98 gange større for socialt udsatte mænd end for mænd i den øvrige befolkning
8 Brug af sundhedsvæsnet Overrisiko for kontakter til sundhedsvæsnet for socialt udsatte sammenlignet med den øvrige befolkning (1= ingen forskel ml. grupperne) Praktiserende læge Vagtlæge Somatisk indlæggelse Somatisk skadestuebesøg Psykiatrisk indlæggelse Psykiatrisk skadestue Mænd Kvinder DOG: Socialt udsatte har et MINDRE forbrug af fx speciallæge og tandlæge sammenlignet med den øvrige befolkning
9 Mødet med sundhedsvæsnet Kvalitative interviews med: 17 socialt udsatte 18 sundhedsprofessionelle, der arbejder med socialt udsatte 7 uformelle samtaleinterviews Deltagerobservationer blandt socialt udsatte, bl.a. på herberg og sygeplejeklinik for socialt udsatte (ca. 13 timer)
10 Mødet med sundhedsvæsnet Formål: hvad karakteriserer socialt udsattes møde og oplevelser med sundhedsvæsnet? (Praktiserende læge, somatisk hospitalsvæsen, psykiatri og særlige sundhedstilbud til socialt udsatte) I dag: udvalgte resultater! Vigtig, indledningsvis pointe: o Nogle socialt udsatte møderkun sjældent, eller slet ikke, det etablerede sundhedsvæsen
11 Uddrag fra interview med en tidligere hjemløs mand, ukendt alder: Informant: Hvis en hjemløs sidder på, for eksempel, skadestuen og går op efter tre timer og spørger, Hvornår er det min tur?. Og får det samme kedelige svar, som alle vi andre gør, når vi kommer op til skranken. Så føler de det meget mere personligt, end vi andre måske gør. Fordi vi kan sidde og sige, Det er fandeme også for dårligt, eller du ved nok, Nu har jeg siddet her i tre timer, og andre siger, Ej, men de har også travlt, og Vi venter bare. En hjemløs føler bare, der bliver sagt til dem, Ja, nu skal du bare sætte dig ned og vente til, det er din tur. De føler sig irettesat. De føler det meget personligt og ubehageligt, og det gør tit, at de rykker op og går. Interviewer: Men hvorfor føler man det? Informant: Fordi man gentagne gange har oplevet en ubehagelig behandling eller at blive tilsidesat. [ ] Jeg stod og snakkede med [en hjemløs], som var én af dem, som har oplevet at blive tisset på, mens han lå og sov. Og han ramte faktisk hovedet på sømmet meget godt. Dét der med, når din personlige værdighed er blevet nedgjort på den måde, så skal der ikke meget af et skævt smil og et stift ansigt til, før du føler, at du bliver set sådan på én gang til. Og så er det, du giver meget op [ ] For du føler simpelthen, at din personlige værdighed er blevet taget så meget fra dig, så du misforstår tit og ofte en situation eller bliver ked af det og bange, fordi det minder dig om noget. Og det kan jeg godt forstå, hvad han mener med at man er kommet så langt ned til sidst, og man føler sig så svigtet, så man tror bare ikke på, at der er nogle, der faktisk er der for dig, vel.
12 Positive oplevelsermed sundhedsvæsnet beror i høj grad på sundhedspersonalets fleksibilitet, kreativitet og tilpasning af forløbet til den udsattes patients særlige situation 75-årig mand, bor på herberg. Har kræft, men har sammen med læge og herbergssygeplejerske besluttet at afbryde kemobehandlingen: Og efter tre uger, så blev vi enige med lægen om, at det stopper vi med. Fordi jeg skulle have kemo, og så gik der knap en uge, så var jeg indlagt og lå i 8-10 dage. Så kom jeg ud, og ligeså snart jeg var kommet hjem, så skulle jeg ind og have kemoigen, og så blev det sådan hele tiden. Så sagde vi, Det stopper vi. Det kan godt være, I kan forlænge mit liv med 14 dage eller et par år, men hvis jeg skal ligge på hospitalet i de 2 år, så kan det sgu være lige meget. Jeg måtte ikke drikke øl, jeg måtte ikke ditten, jeg måtte ikke datten. Så synes jeg så kan det sgu være lige meget.
13 Negative oplevelser med sundhedsvæsnet omfatter: o Følelsen af at blive ignoreret, ikke at blive taget alvorligt, ikke blive lyttet til o Oplevelsen af ikke at blive undersøgt grundigt nok o Mere grundlæggende: at føle sig stemplet, diskrimineret, stigmatiseret på baggrund af misbrug, udseende, væremåde og tilhørssted Interviewene indikerer, at det især er mennesker med et misbrug, der har disse negative oplevelser
14 Stigmatisering og diskrimination o Interviewene viser ingen tegn på, at der foregår en systematisk, intentionel stigmatisering og diskrimination af socialt udsatte i sundhedsvæsnet o Flere sundhedsprofessionelle oplever, at der er sket en positiv udvikling i holdningen til målgruppen af socialt udsatte blandt personalet i sundhedsvæsnet o DOG: tegn på personbåret diskrimination
15 Personbåret diskrimination Socialsygeplejerske: Det største problem, som jeg ser det lige nu i vores organisation, det er faktisk alkoholikere. De bliver sendt alt for hurtigt hjem. Men det er meget personbåret igen. Hvem er det lige, der er in charge, ikke. Hvad er holdningen til det. [ ] Mange i vores målgruppe er jo rygere Og det er jo fuldstændig, altså, det kan man jo ikke på et hospital, vel. Men vi bliver også bare nødt til at sige, jamen, det kan godt være, at de er indlagt med en lungebetændelse og en infektion, og at de har det dårligt og alt muligt andet, men hvis de har så meget trang til en smøg, og de ikke vil have det der plaster på, fordi det hjælper ikke for dem. Så må vi også bare acceptere, at de går udenfor og ryger. Så bare dét i sig selv, at få personalet til og så kommer vi [socialsygeplejerskerne] der med en pakke smøger, ikke. Men ellers, så går de jo herfra. Interviewer: Men oplever I modstand fra personalet på sådan nogle ting? Socialsygeplejerske: Ja, det gør vi stadigvæk. Og det er selvfølgelig meget personbåret. På nogle afdelinger er der nogle personer, der kan hvad skal man sige få det til at skinne lidt mere igennem end andre, ikke, men ja. Altså fordi så er der jo ingen grund til indlæggelse. Hvis man kan gå ud og ryge, hvorfor skal man så indlagt her? Altså, hvad er det for noget, ikke?
16 Strukturel diskrimination Procedurer, normer, rutiner i samfundets institutioner kan få en diskriminerende virkning, fx sundhedsvæsnets organisering, hospitalspersonalets arbejdsbetingelser Disse forhold rammer alle men rammer socialt udsatte særligt hårdt
17 Manglende blik for det hele menneske Socialsygeplejerske: Hvis vi kigger på vores eget system, altså hospitalssystemet. Det der med at se folk og se patienten som en helhed og ikke bare kigge specialiseret på, at nu er man på den slags afdeling eller den slags eller den slags. Det synes jeg simpelthen [slår i bordet], at det skal der slås et slag for i vores sundhedssystem. [ ] Der synes jeg altså nogle gange, at så kommer jeg og skal fortælle de der, for mig at se, fuldstændig basale ting, altså hvor jeg tænker, Prøv og kig, ikke. Men det forsvinder i alt det der specialisering. [ ] Det handler både om [personalets arbejds-]pres, men det handler også om at se på det hele menneske. Altså, jeg er også blevet kaldt op til én, der ikke kunne tale med personalet. Og da jeg så kom derop, så var han så tør i munden og indtørret i blod, så jeg kan fandeme godt forstå, han ikke kunne snakke, for han var så indtørret. Altså, han havde jo ikke fået lavet mundpleje. Det var en hæmatologisk afdeling, hvor man gav kemo. Og så overser man sådan noget, og så tænker jeg, nej, der er ikke nogen, der gør det i ond vilje, men man gør det, fordi man er så fokuseret på, at det er dét her, der er min opgave, og så glemmer du at kigge på helheden, og så er vedkommende bare underlig, fordi han gider ikke at svare. Nej, for han kan ikke få ordene ud. Han er simpelthen så indtørret. Altså, hvor jeg bare tænker, hjælp.
18 Mødet med psykiatrien Især baseret på de sundhedsprofessionelles erfaringer: o Svært at få udredt udsatte patienter i psykiatrien o Udsatte patienter udskrives (for) hurtigt o Udsatte patienter ender ofte i langstrakte systemforløb, hvor de rundsendes mellem psykiatri, somatik og misbrugsbehandling gælder især socialt udsatte med et misbrug eller med dobbeltdiagnose o Nogle (af de mest socialt udsatte) får slet ingen hjælp af psykiatrien de afvises fx af den psykiatriske akutmodtagelse
19 Sygeplejerske: Den er rigtig, rigtig svær, fordi man i psykiatrien jo har en oplevelse af, at man helst ikke skal være påvirket, eller man ikke skal misbruge. Men de to ting hænger jo meget sammen. Man er jo som regel misbrugende, fordi der er noget psykisk, eller man har som regel noget psykisk, fordi man er misbruger Jeg synes også, at de ryger hurtigt ud igen. Og vi ved jo alle sammen, at der ikke er ret mange pladser i psykiatrien, men omvendt kan der være nogle, hvor jeg tænker, Det var da helt utroligt, at det ikke er en psykiatrisk patient. Altså, mennesker hvor man står og kigger på dem og tænker, Jamen, ja, han er færdigbehandlet i psykiatrien, men han er stadig selvmordstruet og. Men så er han ikke psykotisk. Så er dét vurderingen. Og i samme øjeblik han ikke er psykotisk, så er han ikke psykiatrisk patient. Hvor man kan sige han bor dog stadigvæk på gaden, han har ikke noget arbejde, han spiser så og så meget medicin, som er psykofarmaka, han drikker Altså, hvor man tænker det er faktisk lidt uhåndgribeligt, hvornår man er psykiatrisk patient, ikke. [ ] Så psykiatrien er meget, meget svær, fordi altså, de kan jo være super dårlige, synes jeg, hvor vi sådan oplever dem dårlige, og så får vi stadigvæk at vide, at det ikke er psykiatriske patienter, eller at de skal behandles i et andet regi.
20 Sygeplejerske: Altså, hvis jeg har en god relation til et menneske, som bliver meget dårlig, og jeg står i en situation, hvor jeg tænker, Gad vide, om han skal vurderes til en tvangsindlæggelse?. Så tager jeg virkelig, virkelig en overvejelse om, om jeg skal ødelægge den relation, jeg har til ham, for at få ham tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling, som udskriver ham tre dage senere. [ ] Jeg synes helt klart, at jeg har mange overvejelser om, hvornår jeg bringer psykiatrien på bane. Af den simple årsag, at jeg er godt klar over, at jeg kan ende med at sidde ude på en psykiatrisk skadestue og få en melding om, at jeg så bare skal tage ham med hjem igen og så kan han komme tilbage, eller at han er ikke suicidal, eller at han er ikke psykotisk
21 Mødet med psykiatrien o Adskillelsen af psykiatri (region) og misbrugsbehandling (kommune), manglende samarbejde, ansvarsforskydning o Den organisatoriske adskillelse bidrager ifølge de interviewede sundhedsprofessionelle til: o Oplevelse af en generel afstandtagen i psykiatrien til at udrede og behandle socialt udsatte med et misbrug o Oplevelse af en manglende interesse for, og viden om, socialt udsatte og rusmiddelmisbrug blandt psykiatriens personale
22 Afrunding Diskrimination og stigmatisering: o Fortsat behov for øget viden om socialt udsathed og rusmiddelmisbrug blandt sundhedsvæsnets personale o Efterspørgsel på socialsygeplejersker i psykiatrien o Strukturel diskrimination: sundhedsvæsnets organisering social udsathed og multisygdom Sygeplejersker som nøglepersoner To verdener, der crasher
23 det er nok meget vigtigt at sige, at kodeordet er at magte. Det er ikke altid, de magter at komme ind i de der settings. Altså, vi kan jo selv mærke, når vi skal på hospitalet hvor meget det kræver. Og hvis du så også skal ind og sidde dér og ikke være ren, og ikke være den bedste version af dig selv, eller du har abstinenser, eller du er fuld. Så er det bare et svært system at skulle ind i. Fordi det jo er et system, der på en eller anden måde trigger din egen sårbarhed. Hvis ikke du har overskud til at være i den sårbarhed, så er det næsten umuligt, altså Så jeg tænker, at det er rigtigt meget dét, det handler om. Altså, det handler ikke om ikke at gide, det handler ikke om ikke at tage det alvorligt. Tværtimod, tror jeg, der rigtig mange af dem, der tager det alvorligt. De er rigtig bange, for de ved jo godt, de lever nogle, undskyld mit sprog, men nogle lorteliv, ikke. De ved jo godt, hvad det kræver at leve sundt. De ved godt, at når man drikker mellem tre og fem liter vodka om dagen, så har ens lever det ikke godt, vel. Og vi er oppe i nogle mængder af alkohol [ ] som jo også gør, at når du bliver indlagt på hospitalet, og der så står sådan en ung læge, som er utryg ved situationen og siger, Du kan få 50 mg risolid, ikke. Så kan du dybest set ligeså godt give ham et Althea-bolsje og bede ham om at lægge sig ned og sove. Og mange af dem er jo slet ikke begyndt at fortælle om, at de også tager benzodiazepiner ved siden af. Så de der 50 mg risolid, de får, altså, det fungerer bare ikke, vel.
24 Tak for opmærksomheden! Tak til: Rådet for Socialt Udsatte Fonden Ensomme Gamles Værn
SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007
SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,
Læs mereSocialt Udsatte og Sundhedssystemet - virker det? Bodil Stavad og Lene Tanderup Sygeplejersker, SundhedsTeam Københavns Kommune 14.
Socialt Udsatte og Sundhedssystemet - virker det? Bodil Stavad og Lene Tanderup Sygeplejersker, SundhedsTeam Københavns Kommune 14.november 2018 Socialt Udsatte - definition Personer der lever i samfundets
Læs mereSocialsygeplejerske for lighed i sundhed Herlev Hospital. v. Faglig konsulent Nina Brünés
Socialsygeplejerske for lighed i sundhed Herlev Hospital v. Faglig konsulent Nina Brünés Baggrund for projektet Inspiration fra andre socialsygeplejerskeprojekter Socialt udsatte indlægges hyppigere end
Læs merePia Vivian Pedersen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet
Pia Vivian Pedersen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet Pia Vivian Pedersen Kolofon Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereSkævhed i alkoholkonsekvenserne
Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen
Læs mereMIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin
MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne
Læs mereNår socialt udsatte bliver gamle
Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt
Læs merePatientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus
Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs mereVeje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt
Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1
Læs mereA: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.
Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereUlighed i Sundhed, socialsygepleje og Socialsygeplejersker på Aarhus Universitetshospital
Ulighed i Sundhed, socialsygepleje og Socialsygeplejersker på Dilek Cakar, afdelingslæge, Fælles Akutafdeling, AUH Anette Schouv, centerchef, Akutcentret, AUH Akutcenteret Præsentation af Jan Kirschner
Læs mereStyrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug
STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke
Læs mereNÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER
NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund
Læs mereBESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN
MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereInterview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Ja, mit det navn det er selvfølgelig Anders, og du hedder? athrine. Yes. Og du går i? 3.e. 3.e. Og lige nu har crossfit.
Læs mereSocialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014
Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereTil drøftelse og prioritering på politisk dialogmøde den 12. oktober OKTOBER 2016 Psykiatritemaer til indarbejdelse i KKR-mål for sundhed
Til drøftelse og prioritering på politisk dialogmøde den 12. oktober 2016 6. OKTOBER 2016 Psykiatritemaer til indarbejdelse i KKR-mål for sundhed Formål På mødets første del skal deltagerne drøfte, hvad
Læs mereSocialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1
Socialsygeplejerskens hverdag 15-11-2010 1 Praktiske oplysninger 4 projektstillinger i 22 måneder Bispebjerg og Hvidovre Hospital PC Glostrup og Hillerød Ansat i KABS 15-11-2010 2 Projekt Socialsygepleje
Læs mereInterviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.
Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke
Læs mereDet udfordrende møde i psykiatrien
Det udfordrende møde i psykiatrien Socialt udsattes sundhed Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen 8. Marts 2012 Antropolog Tre overordnede problematikker 1. Det effektive sundhedssystem ift. dobbeltbelastede
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs mereJo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom
Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning
Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereKan vi ændre på den sociale ulighed i sundhed?
Anna Paldam Folker, forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk Kan vi ændre på den sociale ulighed i sundhed? Om sammenhæng i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser Session om
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792
Læs mereDen mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt?
Den mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt? Sygeplejesymposium 9. maj 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk
Læs merePatienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi
Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,
Læs mereStrategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark
Oplæg Psykiatrisk Dialogforum den 28. november 2013 Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Forskningsresultater omkring overdødelighed
Læs mereProgression i arbejdsmarkedsparathed
Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,
Læs mereTALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 02-10-2018 TALEPAPIR Det talte ord gælder Tale til samråd BW om social ulighed
Læs mereVeje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd
Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling
Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereSundhed i ældre og handicap
Sundhed i ældre og handicap Temadrøftelse om sundhed i regi af ældre og handicap q q q billeder på hvilke sundhedsopgaver der løses drøftelser om sundhed i ældre og handicap opmærksomhed på hvordan der
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereInterviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet
Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg
Læs merePårørende i den værdige ældrepleje
Pårørende i den værdige ældrepleje Værdighed i ældreplejen Sundhedsstyrelsen Konference 29. november 2018 Hotel Park - Middelfart Seniorkonsulent Steen Kabel Konsulentfirmaet steenkabel ska@steenkabel.dk
Læs mere4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning
4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution
Læs mereOm Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.
Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen
Læs mereSocialt udsatte i udkantskommuner - resultater fra interviewundersøgelsen. Konference i Slagelse 13. december 2017 Pernille Loumann
Socialt udsatte i udkantskommuner - resultater fra interviewundersøgelsen Konference i Slagelse 13. december 2017 Pernille Loumann Overordnede undersøgelsesspørgsmål Hvordan oplever socialt udsatte tilværelsen
Læs mereSocialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Samfundsøkonomiske aspekter. Lars Benjaminsen
Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Samfundsøkonomiske aspekter Lars Benjaminsen Undersøgelsens formål Afdække socialt udsatte borgeres brug af indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs meredet sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler
det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal
Læs mereEr hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Læs mereJeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke
Jeg kan ikke, vel? Vi er nødt til at stemple de mennesker der skiller sig lidt ud som sociale afvigere for at fastholde hvad der er normalt og hvad der ikke er normalt. Vi stempler dem for at vi selv kan
Læs mereUNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED
UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:
Læs mereBilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer
Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største
Læs mereInterview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)
nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg
Læs mereHvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de?
Hvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mereInterview med anæstesisygeplejerske Maibritt Krogh
Interview med anæstesisygeplejerske Maibritt Krogh Dato: 7. november 2011 Interviewer: Hvis vi til at starte med lige kunne få dit fulde navn? Sygeplejerske: Jeg hedder Maibritt Krogh. Interviewer: Hvad
Læs merePsykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre
Psykiatri TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre HVAD ER TVANG? I psykiatrien findes en særlig ret til at behandle og tilbageholde mennesker med tvang altså mod deres
Læs mereNotat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.
Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:
Læs mereEt fælles fokusområde for region og kommunerne i Region Midtjylland
Hvad skal der til for at bedre de socialt udsattes helbred og modgå for tidlig død. Et fælles fokusområde for region og kommunerne i Region Midtjylland samt praktiserende læger. www.regionmidtjylland.dk
Læs mereInterviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?
Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereTvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende
Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende Indledning Det er en god idé at læse folderen her sammen med en voksen Når du er indlagt på en psykiatrisk
Læs merePreben Brandt. Speciallæge i psykiatri, dr.med. Formand for og stifter af NGO en projekt UDENFOR
Preben Brandt Speciallæge i psykiatri, dr.med. Formand for og stifter af NGO en projekt UDENFOR pb@udenfor.dk www.udenfor.dk Husbanken. Samling i boligsocialt udviklingsprogram. Sandefjord. 14.-15.11 2011
Læs mere100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling
Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereSCENE 2 - Institution
SCENE 2 - Institution Vuggestuens garderobe. Lisbeth roder i glemmekassen. Pædagogen Paula kommer ind med en kande vand. Hun taler med engelsk accent. PAULA - Hej Lisbeth. LISBETH - Hej Paula, undskyld
Læs mereForløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle
1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereTOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham.
Tobias og Tragedien Manuskript 1. Int. Venteværelse Dag træder ind i et fremmed venteværelse. Han kigger sig undrende omkring. I rummet er der mange døre. Over dørene hænger skilte. På dem står der navnene
Læs mereN O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning
N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereKlovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole
Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er
Læs mereSundhedspolitik for mænd. - i kommuner, regioner og staten
Sundhedspolitik for mænd - i kommuner, regioner og staten SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND - i kommuner, regioner og staten Hermed fremlægger vi Forum for Mænds Sundheds forslag til, hvordan der politisk kan bakkes
Læs mereHENRIK (<- arbejdstitel) HENRIK, en homoseksuel dreng på 17 år med store kunstige briller
1 / 5 (
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere
Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Læs mereEn moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien
En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereTvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter til og med 14 år og deres pårørende
Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien Til patienter til og med 14 år og deres pårørende Indledning Det er en god idé at læse folderen her sammen med en voksen Når du er indlagt, er målet
Læs mere20. DECEMBER. Far søger arbejde
20. DECEMBER Far søger arbejde Far er hjemme fra Roskilde, og det er rart. Bare han nu kan li sit nye arbejde, men jeg ved ikke rigtigt, om jeg bryder mig om at flytte til Roskilde. Det er langt væk fra
Læs mereVidereudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen
Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion
Læs mere#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.
VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov
Læs mereNotat: Socialsygeplejersker
Simon Martin Hansen Maj 2014 Notat: Socialsygeplejersker DSR Analyse og MEGAFON gennemførte i december 2013 en spørgeskemaundersøgelse i DSRs medlemspanel. I alt blev 3929 panelmedlemmer inviteret, hvoraf
Læs mereShared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug
STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereInde eller ude? Om etik og psykisk sygdom
Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereHistorie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie
Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Mange skjuler, at de har det svært, og at de har en psykisk lidelse, da der godt kan være knyttet en følelse
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereBilag 1: Interview med Lars Winge
Bilag 1: Interview med Lars Winge 2 K (Kristoffer Merrild): Godt det er møde med Lars Winge der er øhh CSR chef i DSB L (Lars Winge): Jah jeg er chef for intern kommunikation og CSR 4 K: Hvor lang tid
Læs mereFormiddagens program
Formiddagens program Lidt om Peter En succeshistorie fra praksis Socialt relationsarbejdes paradoks Brudstykker fra en samtale Fordringer til og vilkår for relationsarbejdet Lidt inspiration Hvem er jeg?
Læs mere