Ny strategi i arbejde
|
|
- Ulrik Beck
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 VedvarendeEnergi VedvarendeEnergi Ny strategi i arbejde På generalforsamlingen i VedvarendeEnergi vedtog vi vores nye strategi. Med strategien VedvarendeEnergi strategi og verdensmål står det helt klart: Vi vil være en folkelig bevægelse, hvor omdrejningspunktet er motivation og engagement i civilsamfundet. Fremover vil vi fokusere på en bedre fordeling af verdens ressourcer, på at mindske ulighed, sikre mere ansvarligt forbrug og en øget klimaindsats. Med dette fokus målretter vi vores projekter, kommunikation og organisering. Siden generalforsamlingen i har VedvarendeEnergi arbejdet med en ny strategi, der gælder til I korte træk sigter strategien mod to mål: At vi i alle vores indsatser arbejder for Grøn omstilling i en bæredygtig verden, hvor fire af FN s globale verdensmål udgør hjørnestenene, og at vi styrker Mobilisering af civilsamfundet med udgangspunkt i borgernes behov og interesser. Der har det sidste år været en begyndende global bevægelse mod de massive klimaforandringer, som vi alle er vidne til. Børn og unge mennesker har aktivt bidraget til den i øjeblikket største klimabevægelse i nyere tid. Det er positivt, at klimadagsordenen er kommet højt på den poli- Strategien i arbejde Selvom Strategi stadig er ny, er der blevet arbejdet hårdt for at se de nye strategi- tiske dagsorden på grund af de unges engagement. Ingen af os burde være i stand til at leve ske mål afspejlet i vores indsatser. At vi arbejder med grøn omstilling i en bred forstand, og at med den udvikling, vi ser, uanset om vi taler om klima, energi, forbrug, ulighed. Desværre må der samtidig skal være et folkeligt mobiliseringselement i vores aktiviteter, er blevet et knæsat vi stadig afvente konkrete, reelle markante politiske handlinger. For Vedvarende Energi er det helt centralt med en folkelig mobilisering og et engagement i civilsamfundet. Derfor kan man også møde vores frivillige til klimademonstrationer, på Roskilde princip i organisationen. Da vi for nylig afholdt en række lokale EU-workshops, var afsættet danske borgeres synspunkter på emnerne ansvarligt forbrug og produktion (Verdensmål 12) og transport (Verdensmål 7 om bæredygtig energi). Synspunkterne fra borgerne blev indsamlet til en afsluttende valgdebat og overleveret til spidskandidaterne til Europa-Parlamentet. Festival, til debatmøder om EU og klimapolitik, på genbrugsværksteder, til Fem Fede Dage på gymnasier og mange andre steder. Det er her vi adskiller os fra mange andre grønne organisationer og qua vores historie har en unik position. Vi kan da heller ikke vente på konkrete, reelle og markante politiske handlinger, hvis vi vil skabe forandring. Store og nødvendige forandringer skaber vi kun i fællesskab, uanset om vi er unge, seniorer, en del af erhvervslivet, politikere, Oplysning og handling Et andet eksempel på, at vi vægter sammenhængen mellem grøn omstilling, de globale verdensmål og borgernære emner højt, er indsatserne i frivilligafdelingen. Når frivillige for eksempel afholder events på Roskilde Festival eller tager rundt med oplæg på gymnasier, bliver der både aktivister, forskere etc. Der er grund til at frygte fremtiden, hvis vi intet foretager os. Drivkraften til handling er dog stillet skarpt på globale klimaproblematikker (Verdensmål 13) men også formidlet omsættelige råd til en mere bæredygtig hverdag. På den måde har vi skærpet indsatsen med at forene oplysning og handling i en global kontekst. ikke frygt, men håb. Nytter det? Kan vi finde løsninger? Kan vi ændre udviklingen? JA! Den nødvendige viden til at kunne agere klogt er til stede, idet indsigt og teknologier allerede findes, men der er brug for handlekraft og vilje. Vedvarende Energi har vilje til i fællesskab at fortsætte arbejdet med den grønne omstilling båret af miljømæssige, sociale og økonomiske grunde både nationalt som globalt. Alle skal med i den grønne omstilling Internationalt arbejder vi fokuseret med bæredygtig klimatilpasning og en mere bæredygtig udnyttelse og fordeling af ressourcerne. Indsatsen skærper opmærksomheden på sammenhængen mellem verdensmålene. Ulighed og påvirkningen af klimaforandringer og det er bare ét eksempel er to sider af samme sag: Når klimaet forandrer sig til det værre, vil de svagest stillede blive ramt hårdest. Derfor er Verdensmål 10 om netop ulighed også den fjerde hjørnesten i vores arbejde. Verdensmålene bygger på princippet om leave no man behind, og det gælder i særdeleshed Bodil Kornbek i en udviklingskontekst, men også i problemstillinger i en hjemlig sammenhæng. Her arbejder Formand for VedvarendeEnergi vi med blikket rettet mod dem, der ikke har de bedste økonomiske forudsætninger til at kunne bidrage til den grønne omstilling. Et godt eksempel på det er Energi- Tjenestens arbejde i Ringkøbing-Skjern kommune, hvor man udfører energirådgivning til borgere med oliefyr. Der er tale om vestjyske husejere, der i mange tilfælde ikke umiddelbart har de økonomiske forudsætninger for at omstille til en mere klimavenlig opvarmningsform. Global ansvarlighed Unge og ældre Vi ser et potentiale i at videreudvikle borgerrettede aktiviteter, så vi kan styrke organisationens brede folkelige appel og være interessante for nye og eksisterende samarbejdspartnere. Vi er derfor også glade for, at vi ikke kun inddrager de yngre kræfter i samfundet, men via vores projekt, Aktive Grønne Borgergrupper, også får klimainteresserede ældre med. Samtidig kan vi glæde os over, at der er grøde i vores frivilligafdeling, hvor vi i Aarhus har fået startet en voksengruppe op. Og flere frivilligafdelinger kan meget vel være på vej.
3 VedvarendeEnergi VedvarendeEnergi 1 00 BedreBolig planer udført af EnergiTjenesten 6 00 energitjek i projekt Landsbyenergi AGB-borgergrupperne får energifaglig støtte af EnergiTjenesten EnergiTjenesten: Enkelte store projekter og flere små Politisk afdeling: Klimaet er højt på den politiske dagsorden EnergiTjenestens arbejde har i været domineret af nogle få store projekter, samt et kludetæppe af kurser, undervisningsaktiviteter, borgermøder, energimærker, energiberegninger, radonanalyser og rådgivningsbesøg. var året, hvor klima kom højere og højere på den politiske dagsorden. Fra VedvarendeEnergis side fulgte vi med og blandede os i debatterne om EU s nye direktiv for vedvarende energi, i forhandlingerne om energiforliget, hvor målet om et drivhusgasneutralt samfund kom ind i dansk politik og i debatterne om regeringens uambitiøse klimaudspil. Projekt Landsbyenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune har sat et stort præg på arbejdet i. I løbet af året har vi gennemført omkring 600 ud af projektets 1000 energitjek i et partnerskab med Scanenergi. Et af nøgleordene i projektet er samskabelse, og i den forbindelse er der etableret lokale energiklubber rundt i flere af landsbyerne i kommunen. I samarbejde med energiklubberne er der arrangeret For-Enden-af-Vejen-arrangementer og en række andre aktiviteter med fokus på energibesparelser og på udskiftning af oliefyr. Aktiviteterne er i høj grad udført således, at de også inddrager de borgere, som ikke har så mange ressourcer. I forhold til arbejdet med Verdensmålene er dette et eksempel på et projekt, som både tager hånd om Verdensmål 7 om bæredygtig energi og Verdensmål 10 om mindre ulighed. BedreBolig-ordningen, som Energistyrelsen lancerede i 2014, er desværre ikke helt blevet den succes, som Energistyrelsen havde håbet der er til dato udarbejdet ca BedreBolig-planer. Men EnergiTjenesten er en af de aktører, som har bidraget mest, vi har lavet ca. hver tredje BedreBoligplan, heraf ca. 100 i løbet af. EnergiTjenestens arbejde i har ikke kun været rettet mod private borgere, men også mod SMV er (Små og Mellemstore Virksomheder) bl.a. gennem projekt Bedre Bundlinje og gennem et nystartet projekt Revisoren som ambassadør for energibesparelse hos SMV er i samarbejde med kommuner. Flere af VedvarendeEnergis projekter får stadig faglig assistance fra EnergiTjenesten. Dette gælder f.eks. ældreprojektet, Aktive Grønne Borgergrupper, hvor de grønne mænd på 60+ bl.a. arbejder med etablering af reparationscaféer. Her er det Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion, som især er i spil. I forhold til antal ansatte er EnergiTjenesten gradvis blevet mindre. Men til gengæld indgår EnergiTjenesten i stigende grad i en lang række partnerskaber, som sikrer, at vi fortsat kan løfte større lokale og regionale opgaver. Vi besluttede at prioritere VedvarendeEnergis politiske indsats omkring en reduktion af flyenes stærkt stigende klimabelastning med forslag om flyafgifter, samt en reduktion af vores forbrugs klimabelastning med øget information. Endelig startede vi debatten om EU-valget med workshops om, hvad EU kan og skal gøre for at reducere klimabelastningen inden for transport og forbrug, og hvad borgerne (i form af vores workshopdeltagere) vil råde EU-politikerne til. Workshops og andre EU-relaterede aktiviteter gennemførte vi med støtte fra Europa-Nævnet. VedvarendeEnergi er permanent repræsenteret i Energinets interessentskab, hvor vi taler for de små producenter og en omstilling til vedvarende energi, samt i statens Energispareråd, hvor vi deler en plads med Energitjenesten og arbejder for at få alle med i energispareindsatsen og for mere fokus på lokale indsatser. I fortsatte divest-invest projektet, der handler om bæredygtige investeringer i specielt pensionskasser, med støtte fra KR-Fonden, og VedvarendeEnergi ledsagede International Network for Sustainable Energy (INFORSE), der bl.a. følger klimaforhandlingerne, for eksempel i form af COP24, hvor der blev aftalt vigtige retningslinjer for gennemførsel af Paris-aftalen. Endelig udarbejdede vi en advocacy-strategi for VedvarendeEnergi, baseret på vores samlede strategi, der blev vedtaget på generalforsamlingen i. Verdensmålene er med VedvarendeEnergis s nye strategi et fundament for vores arbejde. Det politiske arbejde har altid omfattet indsatser for vedvarende energi og det meste af tiden energibesparelser. Begge dele er nu prioriteter i Verdensmål 7 om bæredygtig energi. I mange år har vi også fokuseret på at reducere klimabelastningen, som er prioriteret i Verdensmål 13 om klimaindsats. Bæredygtig produktion og forbrug, Verdensmål 12, er nu også et fokus i vores politiske arbejde. Verdensmål 10 om at reducere uligheden har længe været en baggrund for at reducere Danmarks store forbrug af energiressourcer, så der også er ressourcer til de fattigere lande; men i tog vi også ulighed op internt i Danmark, og vi vurderer nu, hvordan vores forslag påvirker uligheden. i samlede 11 organisationer om en samlet udtalelse om flyafgifter i var i trykte og skrevne medier mindst 10 gange, herunder en forside i Information om en grøn afgiftsreform i talte med folketingspolitikere mindst 10 gange og sendte mindst 10 forslag til dem i deltog i omkring 20 møder i 92-gruppens klima gruppe, Netværket for Bæredygtig Transport
4 VedvarendeEnergi I havde VedvarendeEnergi projekter og aktiviteter i 7 forskellige lande i Vest- og Østafrika P rojektet Kenya Mini wind arbejder på at udvikle en vindmølleprototype, der kan kobles på eksisterende mini-grids i Kenya E t nyt kommunikationsprojekt Global Climate Action blev søsat for EU-midler International afdeling: Tilpasning til klimaforandringer Alle internationale engagementer er grundlæggende designet til at assistere udsatte befolkningsgrupper i syd med tilpasning til effekterne af igangværende klimaforandringer. For at få størst mulig indflydelse arbejdes der på flere niveauer samtidigt: Fra landsbyråd til lokale myndigheder, fra samarbejdende mindre civilsamfundsorganisationer til større nationale NGO er. I havde VedvarendeEnergi projekter og aktiviteter i 7 forskellige lande i Vest- og Østafrika. Specielt for kan fremhæves at: Det lykkedes i starten af året at få en 2-årig forlængelse af programmet Decentralisation and Climate Change. Aktiviteter i Mozambique og langs med Viktoriasøen i Kenya kunne dermed videreføres i samarbejde med 10 lokale civilsamfundsorganisationer. I de to lande arbejdes der i 27 forskellige lokalsamfund. Aktiviteterne når mellem og mennesker bosat i landområder. Et nyt 2-årigt samarbejde med Transparency International Kenya blev i formaliseret. Transparency vil primært støtte de kenyanske partnere med at kontrollere lokale myndigheders korrekte forbrug af den nationale klimafinansiering. Klimaprojekterne i Vestafrika og Østafrika blev afsluttet sidst på året. Begge fik en positiv ekstern evaluering med på vejen. Et nyt kommunikationsprojekt Global Climate Action blev søsat for EU-midler. Projektet ønsker at øge viden om sammenhængen mellem udvalgte verdensmål. inivind projektet, der er et samarbejde mellem VedvarendeEnergi, Vestas og M Danmarks Tekniske Universitet om udvikling af en vindmølleprototype, der kan kobles på eksisterende mini-grids i Kenya, fik luft under vingerne. Den første testmølle blev mod slutningen af året opsat på Ndeda Island i Victoriasøen. Møllen bidrager til produktionen af strøm til øens 4000 indbyggere. ampagnen Take Climate Action blev afsluttet. Kampagnen byggede på resultater, K samarbejdspartnere og klimarelaterede historier fra de internationale projekter. 140 frivillige i VedvarendeEnergi blev trænet i at kommunikere udviklings- og klima dilemmaer, almindelige borgere blev søgt påvirket via de sociale medier og ca unge blev nået gennem workshops over hele landet. VedvarendeEnergi 2016 ores kampagne Tag klimaansvar sluttede i. 140 frivillige blev udstyret med viden om globale klimaforandringer og vores udviklingsarbejde i Syd ores unge frivillige har også været aktive med at facilitere en række EU-workshops rundt om i landet ores Grønne Piloter har nu uddannet i alt 35 kandidater i alene blev 12 piloter nye udklækket Frivillig/medlemsafdelingen: Højt aktivitetsniveau blandt vores frivillige Med et væld af aktiviteter og events i kan man roligt sige, at vores frivillige leverer en aktiv indsats. Vi har 5 UngEnergi-afdelinger rundt om i landet, som arbejder med at udbrede organisationens klimabudskaber. Både på skoler, gadeevents, Folkemødet, på Roskilde Festival og til Fem fede Dage, som er ved at blive en fast tradition på danske gymnasieskoler, har vores unge forsøgt at skabe engagement og oplysning om klimaforandringer. Det sker som altid i en ånd, hvor vi ser på alle de konstruktive muligheder, man som ung kan gøre brug af for at skabe en mere bæredygtig hverdag. Vores kampagne Tag klimaansvar sluttede i med fine resultater. Hele 140 frivillige blev udstyret med viden om globale klimaforandringer og vores udviklingsarbejde i Syd, og 45 af dem var aktive i selve kampagnen i. VedvarendeEnergis fire udvalgte verdensmål har været vandmærket i aktiviteterne, som både har handlet om oplysning om klimaforandringer, men også om at give omsættelige råd i en dansk kontekst og på den måde skabe handling og engagement herhjemme. 10 frivillige har også været aktive med at facilitere 8 EU-workshops rundt om i landet. Formålet var at indsamle spørgsmål og synspunkter fra borgere om klimarelaterede emner, som skulle videregives til fem EU-spidskandidater, der alle stiller op til Europa-Parlamentsvalget. Vores Grønne Piloter har nu uddannet i alt 35 kandidater i alene blev 12 piloter nye udklækket. De Grønne Piloter bliver uddannet i at facilitere lokale omstillingsprojekter, hvor for eksempel borgerforeninger og bofællesskaber kan komme videre med deres ideer til at blive mere bæredygtige. Vi glæder os over, at en ny voksen VedvarendeEnergi-lokalgruppe har set dagens lys i Aarhus. De er allerede i gang med at udtænke aktiviteter, og vi ser det som startskuddet til flere lokalgrupper for voksne.
5 Nøgletal Her kommer pengene fra Danida, CISU 75% Danske offentlige myndigheder 2% Internationale donorer 3% Danske fonde 13% Medlems- og støttebidrag 3% Det bruger vi pengene til Internationale projekter...79% Danske projekter...14% Information og kampagne...3% Administration...4% Egenkapital Egenkapital: Indtægter: udgifter: Årets resultat: 1,94 mio 18,65 mio 18,57 mio 0,08 mio Organisatorisk Ansatte sekretariatet: 14 Ansatte lokalt: 9 Medlemmer i alt: 1515 Bidragsydere: 132 Frivillige: 198 VedvarendeEnergi Klosterport 4F, 1.sal, 8000 Aarhus C CVR nr.: Tlf: Mail: info@ve.dk
VedvarendeEnergi Strategi Strategi
VedvarendeEnergi Strategi 2018-2021 1 Strategi 2018-2021 VedvarendeEnergi Strategi 2018-2021 2 Strategi Værdier UngEnergi Bestyrelse Lokalgrupper Medlemmer Vedvarende- Energi Bestyrelse Sekretariat Projektgrupper
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereAt være frivillig i UngEnergi
At være frivillig i UngEnergi UngEnergi er VedvarendeEnergis ungdomsafdeling. Vi er en gruppe af unge mellem 15 og 35 år, som brænder for det samme mål: en grøn og bedre verden. Vores projekter har til
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereHvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereFNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?
FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal
Læs mereKommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mereBORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG
HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereInnovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge
Læs mereFN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder
FN s Global Compact Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder De danske Global Compact-medlemmer går forrest for at skabe et nyt paradigme for samfundsansvar og bæredygtig forretningsudvikling,
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereKIRSTEN TORPE SI DANMARK FOR SI DANMARK S VERDENS BEDSTE NYHEDER S KAMPAGNE
KIRSTEN TORPE SI DANMARK FOR SI DANMARK S VERDENS BEDSTE NYHEDER S KAMPAGNE Soroptimist International Danmark Advocacy Verdens Bedste Nyheder Hvad Hvem er VBN??????? VBN start 2010. Selvstændig forening
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereNaturkommuner Giv naturen plads
Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereVores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går
Vores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går Temanummer: Verdens målene en udfordring for hele samfundet FN s Verdens mål for bæredygtig udvikling er en global vision for fremtiden.
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereNORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030
NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger om samfundsansvar i globale værdikæder Introduktion Danske virksomheder møder et stigende forventningspres på området for samfundsansvar i
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mereHvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereFremtidens frivillighed og samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet.
Fremtidens frivillighed og samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet. Hjerteforeningen, Roskilde 3.oktober 2018 Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence
Læs mereDIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel
DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk
Læs mereSamlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den
Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereRegionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013
Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver
Læs mereKommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune
Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet
Læs mereReferat 4. MØDE D. 7. DECEMBER 2017
Referat 4. MØDE D. 7. DECEMBER 2017 Tidsrum: 10-13.00 Sted: Erhvervsstyrelsen, 4. sal Langelinie Allé 17 2100 København Ø Referat 1 Velkomst og gensidig orientering siden sidst Mødet d. 7. december var
Læs mereSkanderborg en international kommune
Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller
Læs mereDagsorden til møde i Økonomiudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Økonomiudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:00 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Økonomiudvalget 17-12-2018 17:00 1 (Åben) Godkendelse af forslag til kommissorium
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereDagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:35 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Bygnings- og Arkitekturudvalget 17-12-2018 17:35 1 (Åben)
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereMulighedernes Danmark
Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission
Læs mere2) Vurderingskriterier og løsningsformat for din løsning, som skal udfyldes og sendes til senest 26. oktober.
Kære Innovatør, Her kan du læse mere om: 1) Udfordringen stillet af Roskilde Festival 2) Vurderingskriterier og løsningsformat for din løsning, som skal udfyldes og sendes til karolina@corolab.dk senest
Læs mereEnergitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse
Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.
Læs mereIDÉ- KATALOG. 51 idéer til hvordan mærkeordninger kan bidrage til virksomheders og offentlige institutioners arbejde med FN s Verdensmål.
IDÉ- KATALOG 51 idéer til hvordan mærkeordninger kan bidrage til virksomheders og offentlige institutioners arbejde med FN s Verdensmål. Side 1 Konferencen MÆRK VERDENSMÅLENE, afholdt den 5. december 2018,
Læs mereGrøn omstilling i en bæredygtig verden
Årsrapport 2017 Grøn omstilling i en bæredygtig verden På vores landsmøde i Vedvarende Energi i 2017 vedtog vi at arbejde videre med fire af de 17 FN s verdensmål; bæredygtig energi, mindre ulighed, ansvarligt
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereStrategi for klima og grøn omstilling. Lemvig Kommune
Strategi for klima og grøn omstilling Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereFremme af frivillighed og aktivt medborgerskab inden for klimadagsordenen
Fremme af frivillighed og aktivt medborgerskab inden for klimadagsordenen Søren Dyck-Madsen Engagement er centralt Engagement fremkommer, når forskellige parter arbejder sammen med hver deres kræfter på
Læs mere100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling
100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereNotat om borgerinddragelse
13. maj Sagsbeh.:PS J.nr.: 00.15.10-G01-11-17 Vej Park og Miljø Notat om borgerinddragelse Som en del af arbejdet med at udforme en handlingsplan for, hvordan Frederiksberg skal integrere FNs verdensmål
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs merestrategi Folkeligt engagement og meningsfulde resultater i global bæredygtig udvikling
2018-2021 strategi Folkeligt engagement og meningsfulde resultater i global bæredygtig udvikling CISUs strategi har flere formål Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet
Læs mereInnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!
InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mereEnergilandsby en del af fremtidens landsby
Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereKapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereROSKILDE FESTIVAL-GRUPPENS STRATEGI OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN
OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN FORMÅL Roskilde Festival-gruppen er en almennyttig virksomhed: Bag alt hvad vi foretager os ligger vores overordnede formål, om at støtte humanitært, andet
Læs mereRØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17
RØGFRI FREMTID 2030 Sund By Netværket Tobakstemagruppe 12-12 Knudshoved 22/5-17 Stagnation 100 80 Mænd Alle Kvinder 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Styrker og svagheder i DK Styrker:
Læs mereAnsøgningsvejledning
September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereAKTIV WEEKEND FOR FN-FORBUNDETS KREDSE OG NETVÆRK MARTS 2019 AARHUS- NORDJYLLAND VIBORG KØBENHAVN
AKTIV WEEKEND FOR FN-FORBUNDETS KREDSE OG NETVÆRK 23-24 MARTS 2019 AARHUS- NORDJYLLAND VIBORG KØBENHAVN 1 REFERAT For tredje gang blev der afholdt fælles weekend for FN-forbundets kredse og netværk. Som
Læs mereRED BARNETS STRATEGI
RED BARNETS STRATEGI 2019-2021 For de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden Colin Crowley/Red Barnet Red Barnet er Danmarks største hjælpeorganisation for børn og medlem af verdens største
Læs mereSmart Energy Campaign. cosmo flash_flickr
Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København
Læs mereEnergiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.
Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra
Læs mereFREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015
FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De
Læs mereRAPPORTSKEMA for tilskud fra Pulje A og B samt Partipuljen
RAPPORTSKEMA for tilskud fra Pulje A og B samt Partipuljen Tilskudsmodtager: INFORSE-Europa Bevilget tilskud: 815.000 2015-2017, 319.831 i 2017 Projektansvarliges navn: Gunnar Boye Olesen, Judit Szoleczky
Læs mereFN S VERDENSMÅL Lejerbos Bestyrelseskonference 18. maj 2018
FN S VERDENSMÅL Lejerbos Bestyrelseskonference 18. maj 2018 Natalia Rogaczewska nro@bl.dk Gæt en tekst skal have nye visioner i 2019. På konferencen skal vi høre om, hvordan man kan tænke visionært og
Læs mereProgram Velfærd. Boligsociale indsatser bidrager til fremtidens velfærdsløsninger! / Centralværkstedet i Aarhus
Program Boligsociale indsatser bidrager til fremtidens velfærdsløsninger! Centralværkstedet i Aarhus Årskonferencen handler om velfærd. Vi sætter fokus på hvordan de boligsociale indsatser bidrager til
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereEUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017
EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017 HVAD ER EN EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD? Et kulturelt projekt af internationalt format Tildeles en by i to EU-lande hvert år - i 2017 Paphos (Cypern) og Aarhus Et helt
Læs mereAnsøgningsskema til CISUs Oplysningspulje 2014
1 Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje 214 Husk at læse retningslinjerne til Oplysningspuljen grundigt igennem inden I udfylder ansøgningsskemaet. Se dem her: cisu.dk/oplysningspulje. Ansøgningen
Læs mereDIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel
DIEH strategi 2016-18 Danmarks førende alliance inden for etisk handel DIEH strategi 2016-18 Denne strategi gælder indtil 2018, hvor DIEH kan fejre sit 10 års jubilæum. DIEHs kerneopgave og værdi Visionen
Læs mereTovholdergruppen for Internationalt Samarbejde
Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereÅrsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen
Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt
Læs mereDanske organisationers rolle i udviklingsarbejde
Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereFÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF
FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF Steen M. Andersen 2 I UNICEF Generalsekretær, UNICEF Danmark UNICEF/UNI194536/KHUZAIE J eg har mødt rigtig mange udsatte børn,
Læs mereStrategi for Frederiksberg Forsyning A/S
Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere
Læs mereDE ALMENE BOLIGER OG FN S VERDENSMÅL
DE ALMENE BOLIGER OG FN S VERDENSMÅL Fra Verden til de almene boliger FNs verdensmål Regeringens handlingsplan https://www.verden smaalene.dk/fakta/ verdensmaalene Kommunernes munernes udmøntning BLs ARBEJDE
Læs mereVORES KLIMA VORES FREMTID
VORES KLIMA VORES FREMTID 1 // VORES KLIMA VORES FREMTID 1. TEMA Uddannelse af 5.000 fattige og sårbare unge burkinere i klimamodstandsdygtighed og etablering af klimanetværk for unge, der gennem kampagner
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereKOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER
20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mere11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mere