IDÉ- KATALOG. 51 idéer til hvordan mærkeordninger kan bidrage til virksomheders og offentlige institutioners arbejde med FN s Verdensmål.
|
|
- Harald Brandt
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IDÉ- KATALOG 51 idéer til hvordan mærkeordninger kan bidrage til virksomheders og offentlige institutioners arbejde med FN s Verdensmål. Side 1
2 Konferencen MÆRK VERDENSMÅLENE, afholdt den 5. december 2018, havde til formål at skabe konkrete idéer til, hvordan mærker kan understøtte virksomheder og offentlige institutioners arbejde med FN s 17 Verdensmål. Ved konferencen deltog mere end 200 aktører, der repræsenterede virksomheder, ngo er, det offentlige, politiske organisationer og 21 internationale og nationale mærkeordninger. Det er det debatterende samarbejde mellem deltagerne, der har udmøntet sig i dette katalogs 51 idéer. Idéerne er stort set uredigerede forslag. Der kan være enkelte, der er justeret for at få idéens formål tydeliggjort. Idéerne skal ikke betragtes som løsninger, men oplæg til yderligere diskussion, der kan føre til handling og målrettede initiativer. Idéerne er grupperet i fem temaer, som på hver sin måde giver anbefalinger til, hvordan man som virksomhed og organisation kan styrke sine indsatser i arbejdet med Verdensmålene, og hvordan mærkeordninger kan styrke deres relevans. SIDE I 2 I
3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE I 4 I SIDE I 5 I SIDE I 6 I SIDE I 7 I SIDE I 8 I TEMA 1: MÆRKER SKAL OP I GEAR Femten idéer til hvordan mærker kan blive stærke forandringsagenter, der indfrier Verdensmålene. TEMA 2: BEDRE KOMMUNIKATION Fjorten idéer til at styrke kommunikation, der fremmer interessen for at bruge mærker og Verdensmålene. TEMA 3: STÆRKE PARTNERSKABER ER ET MUST Seks idéer for at styrke partnerskaber, der kan skabe bæredygtige synergier og medvirke til, at ressourcerne bruges effektfuldt på bæredygtig omstilling. TEMA 4: FOKUS PÅ DET OFFENTLIGES ROLLE Tolv idéer til at styrke offentlige institutioners indsats med mærker og Verdensmålene, så det offentliges stærke købekraft kan sættes i spil. TEMA 5: ØGET INTERNATIONALISERING Fire idéer som styrker den internationale indsats med mærker og Verdensmålene til gavn for bæredygtig omstilling. SIDE I 3 I
4 TEMA 1: MÆRKER SKAL OP I GEAR I 1. I I 2. I I 3. I I 4. I I 5. I I 6. I I 7. I I 8. I I 9. I I 10. I I 11. I I 12. I I 13. I I 14. I I 15. I Mærkerne bør udpege og prioritere de af Verdensmålenes delmål, som er relevante, og som matcher ordningens formål og kriterier. Mærkerne bør udvikle nye typer af kriterier for at sikre en relevant indsats i forhold til de globale udfordringer. Der bør ikke eksistere overlappende mærker, da det kan bidrage til forvirring. Udover de temaer som mærkeordninger i dag afdækker, ønsker forbrugerne, ifølge en befolkningsundersøgelse fra 2018, yderligere temaer dokumenteret og mærket. Derfor bør mærkerne udvikle nye kriterier for at modvirke, at der etableres nye, målrettede ordninger. Mærkeordninger bør tænke innovativt, systematisk og cirkulært for at blive ved med at være relevante. Mærkerne skal ikke kun gøre produkter bedre, men også aktivt bidrage til at nedsætte forbruget. Mærker bør bidrage på det politiske niveau - gerne med en fælles stemme og fælles mål om mere bæredygtig udvikling af samfundet. Skab et nyt mærke, som viser forbrugeren, hvor bæredygtigt et produkt er i forhold til Verdensmålene fx ved en farveskala. Mærker bør opstille tydelige mål og indikatorer inden for økonomiske, sociale og miljømæssige områder, som kan sikre, at virksomheder kan vurdere, hvornår deres indsats flytter sig i en bæredygtig retning. Der bør udvikles et klimamærke. Mærker skal dokumentere, hvilken indflydelse virksomheder har på Verdensmålene, når de indkøber mærkede produkter. Mærker skal forbedre gennemskueligheden af ordningerne for at opretholde troværdighed og øge efterspørgslen. Mærkerne bør supplere hinanden, så det bliver nemmere at skabe relevante virksomhedsstrategier, der dækker de ønskede Verdensmål. Mærkerne bør sørge for, at forbrugerne fremover bliver inddraget i at udvikle kriterier efter principperne om open source, sådan at det bliver et anliggende for alle at bidrage. Mærkeordninger bør benytte Verdensmålene som deres nye referenceramme. SIDE I 4 I
5 TEMA 2: BEDRE KOMMUNIKATION I 16. I I 17. I I 18. I I 19. I I 20. I I 21. I I 22. I I 23. I I 24. I I 25. I I 26. I I 27. I I 28. I I 29. I Al information om mærkers indflydelse på Verdensmålene bør være frit og lettilgængeligt. Opret en hjemmeside, som beskriver de forskellige mærker og deres bidrag til Verdensmålene, herunder også deres dokumentation. Mærkerne skal øge kendskabet til deres mærke over for forbrugerne. Mærker bør iværksætte en informationskampagne over for skoler, så undervisning kan bidrage til at danne fremtidens bæredygtige forbrugere. Mærker bør gennemføre kampagner og events for at oplyse: fx en info-bus, der turnerer landet rundt, afholde workshops og lignende. Mærker bør tilbyde virksomheder og organisationer, der benytter deres mærkeordning, viden om, hvordan mærket kommunikerer om og bidrager til Verdensmålene. Opret et vidensdelingsforum for mærker og Verdensmål, som virksomheder kan benytte for at blive inspireret til fremtidige partnerskaber. Opret en officiel værktøjskasse, som virksomheder og organisationer kan benytte til at danne sig et overblik over mærkernes bæredygtige initiativer. Vi bør have et barometer, så mærker kan anvendes som udviklingsværktøj til især Verdensmål nummer 12 fx i form af grafikker. Produkter bør mærkes med et barometer, så både business og forbrugere kan aflæse graden af bæredygtighed. Mærker bør sikre åben og transparent vidensdeling om deres position ift. Verdensmålene, så forbrugerne og indkøberne ved, hvad de opnår ved at vælge et produkt med et bestemt mærke. Mærker skal oversætte Verdensmål til virkelighed (ved at dokumentere indflydelse) for virksomheder og gøre det let og enkelt at arbejde med Verdensmålene. Verdensmålene skal ikke bruges til blot at kommunikere allerede eksisterende tiltag, men bruges som inspirationsværktøj til at arbejde med nye bæredygtige mål. Tydeligere kommunikation omkring ikke-mærkede produkter, så de nemmere kan vælges fra. SIDE I 5 I
6 TEMA 3: STÆRKE PARTNERSKABER ER ET MUST I 30. I I 31. I I 32. I I 33. I I 34. I I 35. I Mærkerne skal i højere grad samarbejde på tværs, så indkøbsprocessen bliver forsimplet for virksomheder og organisationer eksempelvis ved at tilbyde en samlet indkøbspakke til kontorer, hoteller og lignende. Mærker bør lave partnerskab mellem alle mærkerne for reelt at flytte på dagsordener og skabe bevægelse, der også kan flytte forbrugeradfærd. Mærker skal arbejde sammen med virksomhederne for at støtte dem med at lave præcis, forbrugerrettet kommunikation, der kan opfange de hastigt voksende grønne forbrugergrupper og inspirere dem til mere bæredygtigt forbrug. Mærkerne bør udvikle relevante partnerskaber med andre mærker for at håndtere de fælles udfordringer. Mærker bør samarbejde om at sikre sporbarhed til materialestrømmene. Kendskab til mærker skal udbredes igennem partnerskaber, både nationale og nordiske, som middel til at opnå større effekt. Det skal ske igennem samarbejder mellem myndigheder, virksomheder, brancheorganisationer, detail og ngo er. SIDE I 65 I
7 TEMA 4: FOKUS PÅ DET OFFENTLIGES ROLLE I 36. I I 37. I I 38. I I 39. I I 40. I I 41. I I 42. I I 43. I I 44. I I 45. I I 46. I I 47. I Offentlige institutioner bør bruge mærker som strategisk planlægningsværktøj. De offentlige institutioners muskler og købekraft skal bringes i spil for at stimulere efterspørgsel efter mærker og derved arbejdet med Verdensmålene. Danske offentlige indkøbere skal gøre en særlig indsats, for de er lysår bagefter de svenske og norske. Kig mod Holland for at se, om det kan være rigtigt, at grønne indkøb ikke er dyrere. Det er der nogen, der har analyseret sig frem til. Etablering af et rejsehold, der hjælper kommunerne med at lave udbud, også med mærker der understøtter Verdensmålene. De nuværende principper om officielle mærker er konkurrenceforvridende, hvilket vi bør ændre på. Skab en national tilskudspulje, som vil gøre det nemmere for SMV er at benytte mærkeordninger. Medlemslande af EU skal have nedsat momsen på de varer, der bære de mærker, som bidrager til Verdensmålene. Offentlige indkøb bør baseres på totaløkonomiske levetidsomkostninger og ikke kun på anskaffelsespris. Vi bør afdække, hvilke mærker der understøtter klimamål for at støtte indkøbere. En uvildig instans (fx UNDP) skal vurdere og verificere mærkeordningers effekt på Verdensmålene. Denne verifikation skal være grundlæggende for det offentliges udbudspolitik og den bagvedliggende lovgivning. Kommuner skal ligesom virksomheder rapportere deres bæredygtige indkøb for at skabe gennemsigtighed. SIDE I 7 I
8 TEMA 5: ØGET INTERNATIONALISERING I 48. I I 49. I I 50. I I 51. I Vi skal have et officielt miljømærke, der er globalt. Mærkeordninger kunne organisere sig i en international eller europæisk brancheorganisation, som tager afsæt i Verdensmålene. Mærker bør uddanne produktudviklere på verdensplan, så alle får lige mulighed for at udvikle produkter, uagtet hvorfra i verden man udvikler produkter. Mærker bør samarbejde for at hjælpe de virksomheder, der bruger mærker og Verdensmålene ud på eksportmarkedet. SIDE I 8 I
9 Stor tak til idéernes bidragsgivere og partnere 210 deltagere og 21 mærkeordninger for idébidrag Sponsorat og støtte til konferencen Initiativ og udvikling af konferencen
International strategi for Hotel- og Restaurantskolen
International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt
Læs mereFNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?
FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereReferat 4. MØDE D. 7. DECEMBER 2017
Referat 4. MØDE D. 7. DECEMBER 2017 Tidsrum: 10-13.00 Sted: Erhvervsstyrelsen, 4. sal Langelinie Allé 17 2100 København Ø Referat 1 Velkomst og gensidig orientering siden sidst Mødet d. 7. december var
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereDIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel
DIEH strategi 2016-18 Danmarks førende alliance inden for etisk handel DIEH strategi 2016-18 Denne strategi gælder indtil 2018, hvor DIEH kan fejre sit 10 års jubilæum. DIEHs kerneopgave og værdi Visionen
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereKommissorium. Bæredygtighedsstrategi
Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning
Læs mereKommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
Læs mere5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb
5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan
Læs mereDagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:35 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Bygnings- og Arkitekturudvalget 17-12-2018 17:35 1 (Åben)
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger om samfundsansvar i globale værdikæder Introduktion Danske virksomheder møder et stigende forventningspres på området for samfundsansvar i
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereGrønne offentlige indkøb. Konference: Cirkulær Asfalt 23. januar 2019 Marie Rementorp & Dorte Mindegaard, Miljøstyrelsen
Grønne offentlige indkøb Konference: Cirkulær Asfalt 23. januar 2019 Marie Rementorp & Dorte Mindegaard, Miljøstyrelsen Indhold: Hvorfor grønne indkøb? Regeringens fokus på offentlige grønne indkøb Initiativer
Læs mereAnbefalinger og strategi for
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og
Læs mereNBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi.
NBE 2020 Strategi: Bæredygtig erhvervsudvikling, der fremmer cirkulær økonomi. 1. UDVIDELSE Udvidelsen af netværket til at omfatte engagerede nordjyske virksomheder og samtlige nordjyske kommuner. En gradvis
Læs mereTilbud til hhv. Slagelse, Holbæk og Kalundborg Kommune.
NABOGO ApS Brisevej 12 7120 Vejle Ø CVR 39404060 Tilbud til hhv. Slagelse, Holbæk og Kalundborg Kommune. Implementering af et nyt mobilitetstilbud til borgerne, NABOGO samkørsel NABOGO er en fleksibel
Læs mereVærdi for mennesker, virksomheder og samfund
Socialøkonomi er totaløkonomi Værdi for mennesker, virksomheder og samfund Januar 2019 Socialøkonomi er totaløkonomi Vision Vi frisætter skjulte talenter hos mennesker og hjælper virksomheder med at skabe
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereDagsorden til møde i Økonomiudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Økonomiudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:00 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Økonomiudvalget 17-12-2018 17:00 1 (Åben) Godkendelse af forslag til kommissorium
Læs mereVirksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder
Klaus Rasmussen, chefanalytiker, kr@di.dk, 3377 3908 Kasper Hahn-Pedersen, konsulent, khpe@di.dk, 3377 3432 SEPTEMBER 2017 Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder Langt de fleste
Læs mereDen internationale handlingsplan (forside)
Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.
Læs mereEVALUERING CIRKULÆRT INNOVATIONSNETVÆRK DJURSLAND PR. 3. DEC har svaret
EVALUERING CIRKULÆRT INNOVATIONSNETVÆRK DJURSLAND PR. 3. DEC. 2018 13 har svaret (Den sidste linje er: Kendskab til de andre virksomheder og medlemmer) Hvis ja, vil du kort beskrive det?4 svar Muligt energirenoveringsprojekt
Læs mereBriefing VækstHimmerland
Briefing VækstHimmerland Den 1. marts 2017 Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark - grøn omstilling som en nordjysk vækstmotor Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark NBE s FORMÅL
Læs mereREFERAT MØDE D. 28. APRIL 2016
REFERAT MØDE D. 28. APRIL 2016 REFERAT Møde i Dialogforum d. 28. april 2016 kl.12.30-15.30 Sted: Erhvervs- og Vækstministeriet, Slotsholmsgade, 1216 København K 1 OPSUMMERING Formand Dan Boyter bød velkommen
Læs mereFSC F AKTIVITETSKALENDER 2019
FSC F000208 AKTIVITETSKALENDER 2019 FSC Danmark arbejder aktivt på at udbrede kendskabet til FSC -mærket og styrke samarbejdet med virksomheder og organisationer, som arbejder med FSC. Her kan du få et
Læs mereDANAKs strategi 2010-2014
DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs mission DANAK sikrer troværdig dokumentation gennem akkreditering. DANAKs vision DANAK vil udbrede markedets kendskab til akkreditering, og være en troværdig samarbejdspartner.
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereKommissorium for Data Redder Liv. - Implementering af løsninger
Kommissorium for Data Redder Liv - Implementering af løsninger Kommissorium for Data Redder Liv - Implementering af løsninger Bedre brug af danske sundhedsdata er afgørende for fremtidens sundhedsvæsen
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereCoops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016
Coops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016 Dokumentkontrol Godkendt dato: 07-12-2016 Godkendt af: CSR-Board Dokument ejer: Signe D. Frese/ CSR udvikling Filnavn: Dyrevelfærdspolitik 1 Baggrund
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e
Læs mereDagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:20 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Læs mereVores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,
Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene
Læs mereCHEFGRUPPENS MÅLAFTALE
TVÆRPOLITISK MÅL Tværpolitisk mål En bæredygtig kommune Indikator At vedtage Klimatilpasningsplan med tilhørende indsatser Ny SUNDskole som verdensmålsskole Bæredygtig byudvikling på Ydre Østerbro samt
Læs mereTemagruppe om indkøb og verdensmål - møde 3 d. 29. maj. All rights reserved by DIEH
Temagruppe om indkøb og verdensmål - møde 3 d. 29. maj All rights reserved by DIEH Gruppens formål Få inspiration til arbejdet med at fremme Verdensmålene gennem indkøb. Levere et konkret produkt, der
Læs mereProjektbeskrivelse. 3.4 Bedre brug af åbne data. 1. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse 3.4 Bedre brug af åbne data 1. Baggrund og formål 1.1 Baggrund Den offentlige sektor skaber hver dag store mængder af data om fx trafik, parkering, forurening, kultur og demografi. Der
Læs mereFSC markedets stærkeste værktøj til EUTR
FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC-certificering som redskab til at opfylde EU-tømmerforordningens Due Diligence -krav Morten Husted Brodde, Rådgivning og kommunikation Non-profit-organisation,
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereStrategi for Frederiksberg Forsyning A/S
Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere
Læs mereBæredygtighedsudvalgets kommissorium
Bæredygtighedsudvalgets kommissorium Side 1 af 6 Indledning Bæredygtighedsudvalget er nedsat af Aarhus Byråd den 24. januar 2018. Byrådet har fastlagt følgende overordnede rammer for udvalgets arbejde:
Læs mereInternationale vejledere. Udviklingslandes udfordringer og muligheder samt udviklingssamarbejde
Internationale vejledere Udviklingslandes udfordringer og muligheder samt udviklingssamarbejde Dagens program 1. Noget om de internationale vejledere 2. Undervisningsministeren har ordet 3. Hvorfor udviklingslande?
Læs mereDisposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011
Disposition for Vækstforums Handlingsplan 2012-13 Bilag 3b Juni 2011 Medlemmerne af Syddansk Vækstforum Forord Omstillingsdagsorden (produktivitet) Handlingsplanen som udmøntning af erhvervsudviklingsstrategien
Læs mereGG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Læs mereDIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel
DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk
Læs mereGå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav
Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereNotat om borgerinddragelse
13. maj Sagsbeh.:PS J.nr.: 00.15.10-G01-11-17 Vej Park og Miljø Notat om borgerinddragelse Som en del af arbejdet med at udforme en handlingsplan for, hvordan Frederiksberg skal integrere FNs verdensmål
Læs mereDagsorden til møde i Ældre-,Social- og Sundhedsudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Ældre-,Social- og Sundhedsudvalget Mødetidspunkt 30-09-2019 18:05 Mødeafholdelse Råddsalen Indholdsfortegnelse Ældre-,Social- og Sundhedsudvalget 30-09-2019 18:05
Læs mereArbejdsmarkedskontor Syd
Styrkelse af basale færdigheder Løfte kvaliteten i AMU-kurserne Mere relevant og fleksibelt AMU-udbud Èn indgang til vejledning/tilmelding/godtgørelse Omstilling på arbejdsmarkedet RAR-model udarbejdeskoordination
Læs mereKommunaldirektør: Verdensmålene er mit ansvar
Kommunaldirektør: Verdensmålene er mit ansvar Af Jens Reiermann 21. oktober 2018 kl. 0:00 0 kommentarer Gladsaxe Kommune har netop vedtaget en strategi med udgangspunkt i 7 af FN s 17 verdensmål, der skal
Læs mereUddybende bilag vedr. projektet: Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0
Uddybende bilag vedr. projektet: Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0 1. Faktuelle oplysninger: J.nr. 18/4928 Projektnavn Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0 Ansøger Offshoreenergy.dk Adresse Dokvej
Læs mereNye projekter skal bidrage til de tre overordnede mål i erhvervsstrategien. Læs mere om målene i Aalborg bygger bro s
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel PROJEKTANSØGNING Dette ansøgningsskema anvendes til projekter, der søger om medfinansiering fra Aalborg Erhvervsråd. Alle initiativer, som ønsker
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereRegion Midtjylland Regionssekretariatet. Referat
Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 1. juli 2011 /BRIMAD Referat til mødet i Udvalg vedrørende Klimaudfordringer 20. juni 2011 kl. 09:00 i Mødelokale Konference 1, Regionshuset Viborg,
Læs mereFordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER
Som branche er vi bevidst om, at der hviler et særligt ansvar på de aktører, der udleder meget CO 2 Vi er i BDL derfor klar til at give indsatsen for et bedre klima luft under vingerne Fordi vores klima
Læs mereSamlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den
Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt
Læs mereGastro 2025 Marts 2019
Gastro 2025 Marts 2019 Gastro 2025 Regeringen lancerer den 12. marts 2019 en række initiativer, der vil understøtte Danmarks internationale styrkeposition som gastronomisk toneangivende nation. Initiativerne
Læs mereAKTIVITETSKALENDER 2018
AKTIVITETSKALENDER 2018 FSC Danmark arbejder aktivt på at udbrede kendskabet til FSC-mærket og styrke samarbejdet med virksomheder og organisationer, som arbejder med FSC. Her kan du få et overblik over
Læs mereFN s Verdensmål: Virksomhederne er godt i gang, men mangler konkrete tiltag
FN s Verdensmål: Virksomhederne er godt i gang, men mangler konkrete tiltag Knap 40 pct. af virksomhederne arbejder med FN s Verdensmål. Det viser en undersøgelse foretaget blandt IDAs Toplederpanel. De
Læs mereREFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder
REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereMundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!
Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste
Læs mereSvanemærket & EU- Blomsten. Ingrid Elmedal,
Svanemærket & EU- Blomsten Ingrid Elmedal, 04-09-2018 Svanemærket Nordens officielle miljømærke EU-Blomsten EU s officielle miljømærke Miljømærkning Danmark Opgaver: Behandling af miljømærkeansøgninger
Læs mereUUUUJ - VI KØBER NÅD NYT
Verdensmålene som strategisk værktøj Seminar: Strategisk og praktisk kommunikation af FN's verdensmål i affaldssektoren LOTTE HANSEN, PARTNER HANSEN & ERSBØLL AGENDA UUUUJ - VI KØBER NÅD NYT MIN REJSE
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 1533 Offentligt
Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 1533 Offentligt Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Europaudvalget (Alm. del - bilag 1539) miljøministerråd (Offentligt) Medlemmerne
Læs mereSkandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk. Markedsscreening af videopræsentation
Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk Markedsscreening af videopræsentation August 2011 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...3 2. Formål...3 3. Præsentationsopgaven...4 2 1. Baggrund Skandinavisk Kompetenceudviklingsnetværk
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereDANSK SYGEPLEJESELSKAB
DANSK SYGEPLEJESELSKAB STRATEGI 2020 www.dasys.dk dasys@dasys.dk 1 FORORD DASYS strategi består af seks strategiske visioner med tilhørende indsatsområder. De seks visioner er: En faglig vision, en organisatorisk
Læs mereFlerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på
Læs mereNOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:
NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående
Læs mereBilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb
NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap
Læs mereDE ALMENE BOLIGER OG FN S VERDENSMÅL
DE ALMENE BOLIGER OG FN S VERDENSMÅL Fra Verden til de almene boliger FNs verdensmål Regeringens handlingsplan https://www.verden smaalene.dk/fakta/ verdensmaalene Kommunernes munernes udmøntning BLs ARBEJDE
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereRapport Analyse af offentlig-privat samarbejde
Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereImplementering af FN s verdensmål i Aarhus Kommunes vandsektor
Implementering af FN s verdensmål i Aarhus Kommunes vandsektor Gitte Normand, Teamleder Aarhus en by i vækst 5000 nye indbyggere og 2000 nye arbejdspladser om året Sætter krav til klog planlægning og bæredygtig
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereHvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?
Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke
Læs merehvordan effekt måles og baseline
Handleplan og initiativer 2018-2019 Mål 1. Et bæredygtigt lokalsamfund, hvor alle har mulighed for at være med Initiativ Hvornår Samarbejdspartne re Ansvarlig Succeskriterie, hvordan effekt måles og baseline
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereDagsorden til møde i Økonomiudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Økonomiudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:00 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Økonomiudvalget 17-12-2018 17:00 1 (Åben) Godkendelse af forslag til kommissorium
Læs mereVejledning om Ansvarlige Investeringer
Vejledning om Ansvarlige Investeringer 1 Baggrund og formål Den danske stat har tilsluttet sig OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Den danske stat har dermed forpligtet sig til at udbrede
Læs mereFødevarestyrelsens 13 strategi 16
Fødevarestyrelsens 13 strategi 16 Fødevarestyrelsen i en ny tid En af Fødevarestyrelsens fornemmeste opgaver er at fremme sunde og sikre fødevarer og skabe vækst i hele fødevaresektoren. Sådan har det
Læs mereBo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019
Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019 Gladsaxestrategien 2018-22: Bæredygtig vækst og velfærd Gladsaxe en ambitiøs og fagligt stærk velfærds- og vækstkommune - gode forudsætninger
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mereGG strategi 17. august Forord
GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereFundraising strategi Fondsgruppen 2015
Hovedbestyrelsesmøde den 19. juni 2015 Bilag 8.1 Fundraising strategi Fondsgruppen 2015 Senest opdateret 04.06.2015 1 Introduktion Denne fundraising strategi er en forlængelse og fortsættelse af strategiarbejdet
Læs mereDrøftelse og godkendelse af erhvervsstrategi Aalborg Bygger Bro
Punkt 3. Drøftelse og godkendelse af erhvervsstrategi 2019-2022 - Aalborg Bygger Bro 2018-091346 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at drøfter forslag til Erhvervsstrategi for 2019-2022 Aalborg
Læs mereHvordan gør vi fremtidens udbud mere smarte? Konkurrence- og forbrugerstyrelsen d. 10. dec. kl. 9-12
Hvordan gør vi fremtidens udbud mere smarte? Konkurrence- og forbrugerstyrelsen d. 10. dec. kl. 9-12 Hvad er Innovative Offentlige Indkøb? Der er mange måder at regne på 2 Innovative indkøb er et højaktuelt
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereGENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING
GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING Det at tage ansvar for samfundet er en integreret del af fremtidens virksomhedsdrift. Det kan være genbrug af materialer og ressourcer,
Læs mereSustainability Policy
Sustainability Policy Juni 2019 2 TDC Sustainability Policy Politikkens omfang Hos TDC Group er samfundsansvar en naturlig del af vores forretning, baseret på vores historiske arv og den rolle, vi spiller
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mere