Indholdsfortegnelse. 03 Kære læser. 04 Når smilet glimter af sølv. 09 Kiwitaminbomber. 11 Godt nyt fra Norge. 12 Information om H1N1 influenza

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. 03 Kære læser. 04 Når smilet glimter af sølv. 09 Kiwitaminbomber. 11 Godt nyt fra Norge. 12 Information om H1N1 influenza"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side 03 Kære læser Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale Postboks København V Hjemmeside: Telefonsvarer: (045) Øvrige adresser og telefonnumre: bagerst i bladet Blad nr 4/2009 udkommer ultimo december Deadline for indlæg til næste blad er Når smilet glimter af sølv 09 Kiwitaminbomber 11 Godt nyt fra Norge 12 Information om H1N1 influenza 13 Den giftige pærevælling 16 Mere om DECT telefoner 17 International EMF konference 18 WLAN 22 Boganmeldelse: Impotensmadrassen 25 Adresser på andre foreninger, tidsskrifter 26 Foreningens formål og andre oplysninger 27 Navneliste, bestyrelsesmedlemmer m.fl. Bladet er udarbejdet af Trine Jørgensen og Inge-Lis Marchant (ansvarshavende) SD bladet nr. 3/2009 2

2 Kære læser En bekendt af mig skulle til tandlæge for at få lavet et hul. Da det var første besøg hos denne tandlæge, valgte klienten at spille uvidende med hensyn til hvilke materiale, der skulle i tanden for ligesom at lære tandlægen at kende og høre hendes mening om fyldningsmateriale. Da tandlægen i Lemvig spurgte klienten om hvorvidt hun ville have amalgam eller plast som tandfyldning spurgte klienten om hvad forskellen var. Tandlægen lovpriste amalgamet. Det var billigere for klientens pengepung og holdbarheden for amalgam var meget bedre end plast. Klienten blev nærmest chokeret over denne melding, men valgte selvfølgelig plast. Der må være rigtig mange tandlæger i Danmark, der ligesom tandlægen i Lemvig, fortsat ønsker at lægge amalgam (50% Hg) i folks tænder. I 1.ste kvartal af 2009 blev der isat amalgamfyldninger på patienter i Danmark. Hvad er der sket med forbuddet, som trådte i kraft i efteråret 2008? Godt nok er der 4 undtagelser, men det berettiger ikke til at isætte amalgamfyldninger i løbet af 3 måneder. Når disse undtagelser misbruges af tandlægerne, er det så ikke på tide, helt at få fjernet undtagelserne? I dette blad kan du også læse om trådløse netværk samt en boganmeldelse af Impotensmadrassen skrevet af Monica Kauppi, der tidligere har skrevet artikler om blandt andet tungmetaller og helse. Venlig hilsen Inge-Lis Marchant SD bladet nr. 3/2009 3

3 Når smilet glimter af sølv Af Malene Tonnung Forestil dig, at dit skolebarn kommer hjem fra skoletandlægen og har fået lavet et hul med amalgam! Nogle ville trække på skulderen over, at kviksølv trods forbud havde fundet vej til barnets mund andre ville være grædefærdige. Debatten har raset i flere år nu: er amalgamfyldninger, som indeholder giftstoffet kviksølv, farlige eller ej? Tandlægerne er delte og det er myndigheder imellem og befolkning også. På den ene side ønsker man at forbyde al omgang med kviksølv, på den anden side vil man stadig have en kattelem til at hælde kviksølv ind i munden. Vi er taget på besøg hos en af de amalgam-modstandere, der i rigtig mange år har kæmpet for at få amalgam ud af munden og plastik ind i stedet og som i dag tilbyder patienterne at fjerne sølvplomberne på en forsvarlig måde: Tandlæge Bent Christiansen, Klinik for Tandsundhed i Horsens. - Jeg var selv syg i min ungdom af det og kan se i dag, at jeg havde mange af de symptomer, som folk kommer til mig med nu, siger Bent Christiansen. Ca. 20 pct. er særligt følsomme overfor kviksølv og har svært ved at rense giften ud, som så hober sig op. Bent Christiansen har selv den holdning, at kviksølv under ingen omstændigheder bør sættes i mennesker. Derfor var det også med stor glæde, at han sidste efterår modtog beskeden om, at amalgam nu skulle være forbudt i Danmark ligesom i Norge og Sverige. Men glæden er blevet lidt lunken. For modsat nabolandene har danske tandlæger fået fire undtagelser at læne sig op ad: Hvis det er svært at holde området helt tørt under arbejdet, hvis det er svært at komme til, hvis det drejer sig om store kindtænder, eller hvis nabotanden sidder langt væk. - Det er noget pjat, for selvom plastfyldningerne kan være sværere at sætte i, så er der jo metoder til at klare de svære tilfælde. I Norge og Sverige kan det f.eks. godt lade sig gøre. De må åbenbart være dygtigere i vore nabolande, siger Bent Christiansen. SD bladet nr. 3/2009 4

4 Rigtig mange undtagelser En opgørelse over årets første kvartal viser, at udfasningen af amalgam heller ikke går så hurtigt, som mange kunne håbe. For undtagelserne har været i brug hele gange. Til sammenligning blev der lavet amalgamfyldninger i samme kvartal før forbuddet. Det er altså 42 pct. af tilfældene, der stadig får fyldt hullet med amalgam. I Norge kan man til sammenligning nøjes med at bruge kviksølv som sidste udvej i et par enkelte tilfælde om året. - Problemet er måske størst, fordi det legitimerer brugen af amalgamfyldningerne fremover i de praksisser, hvor der er modvilje mod at omstille sig. Tandlægerne kan bare henholde sig til undtagelserne, og patienterne er ofte slet ikke medinddraget i overvejelserne om valget af fyldningsmateriale. Det er i hvert fald, hvad jeg hører fra mange patienter, siger Bent Christiansen. Han møder selv mange patienter, når de har besluttet sig for at få fjernet amalgamfyldningerne. De har udviklet symptomer på kronisk tungmetalforgiftning, og nogle læger henviser til tandlægen, når symptomerne tegner et mønster. Symptomer, som ikke kan forklares med andre forhold, og som i værste fald er invaliderende. - Mange af symptomerne ligner dem, vi kender som stresssymptomer. Træthed, nedsat modstandskraft, irritabilitet, sænket stemningsleje eller egentlig depression, osv. Selvom der skulle være en lille tvivl om, hvorvidt det skyldes kviksølv, har vi i EU et forsigtighedsprincip, som skulle beskytte os. Det lever man slet ikke op til her. Selv laver Bent Christiansen en omfattende undersøgelse af sine patienter. En samtidig tilstedeværelse af en lang række symptomer fortæller ham, om risikoen for tungmetalforgiftning er til stede. Samtidig skal andre sygdomme og årsager udelukkes. Undersøgelsen følger han op omkring et år efter fjernelsen af amalgamet pct. af de, der opfylder kriterierne for at en kronisk tungmetalforgiftning ikke kan udelukkes, og som får dem udskiftet, oplever en forbedring i løbet af 1-2 år, hvilket svarer til internationale erfaringer. I Sverige har man nu sat sådanne undersøgelser i systematik, så vi fremover kan blive klogere på, hvordan amalgamfjernelsen virker. SD bladet nr. 3/2009 5

5 Katastrofe uden beskyttelse Hvis du først har mistanke om, at du har symptomer på tungmetalforgiftning eller bare har besluttet dig for at få fjernet amalgamfyldningerne og erstattet dem med de noget pænere plastfyldninger, så se dig godt for. Det er ikke ligegyldigt, hvordan du får plomberne fjernet, for du skulle nødigt risikere at blive endnu mere forgiftet under fjernelsen. - Det er en katastrofe, hvis du bare borer plomberne ud uden beskyttelse. Man kan simpelthen måle øget kviksølvkoncentration i blodet op til 3 uger efter fjernelsen. Der er heldigvis mange flere tandlæger, der er blevet bevidste om, hvordan de fjerner amalgam under forsvarlige forhold. - Boret skal skære, ikke fræse for kviksølv fordamper allerede ved 70 grader. Et diamantbor nærmest brænder sig igennem fyldningen, så området bliver let et par hundrede grader, hvis det fræser. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at patienten ikke synker de millioner af små amalgampartikler, som frigøres, siger Bent Christiansen. Selv tager han og personalet på klinikken vide beskyttelsesforanstaltninger, når amalgamet skal fjernes. Personalet bærer rigtige åndedrætsværn mod kviksølvdampe. Patienten får kultabletter inden for at binde amalgampartiklerne, hvis nogen skulle smutte forbi afdækningen og ned i maven. En enkelt genstand alkohol lige inden hæmmer dannelsen af den meget giftige organiske metyl-kviksølvforbindelse, som vi optager langt lettere. Under udboringen bliver mundhulen dækket af med en gummidug, hvor kun den berørte tand stikker op, og patienten får frisk luft gennem en næsemaske. Det er også godt at tage vitaminer, især E- vitamin og 200 microgram selen dagligt op til. Selen hæmmer optagelsen af tungmetaller og gør det lettere for kroppen at udskille det. Meget lidt godt ved amalgam Det tager længere tid at lave en plastfyldning, men i dag er det nok også den eneste negative side ved plasten frem for amalgam. Plasten skrumper en anelse under fremstillingen af plomben, derfor opstod der tidligere problemer med spalter omkring fyldningen, men med den rette teknik er det ikke et problem. Tværtimod. SD bladet nr. 3/2009 6

6 - Amalgamfyldninger har den modsatte tendens, nemlig at de udvider sig og brækker tænderne indefra. Så der skal laves kroner og rodbehandlinger for mange penge efter de skader, amalgamet har forårsaget. I løbet af de første fire år forsvinder 25 pct. af kviksølvet fra amalgamplomberne 80 pct. af de dampe, som indåndes, optages af kroppen. Men hvorfor bliver nogle tandlæger ved med at sværge til amalgamet, når det har så mange ulemper? - Nogen tandlæger er usikre på processen omkring plast. Det skal bygges op lag på lag på den rette måde, men så virker det også endnu bedre end amalgam. Mange af os har lært at lave amalgamfyldninger på tandlægehøjskolen. Og her er vi blevet autoritært opdraget. Det er jo et meget teknisk orienteret studieforløb, så man er nødt til at tro på alt, hvad der kommer fra lærere og ledelse herunder forsikringen om, at den frigivne kviksølv fra amalgamfyldninger ikke skader kroppen, siger Bent Christiansen som noget af forklaringen på, hvorfor nogen stædigt holder fast i gamle dyder. Og der bliver holdt fast i amalgamet mange steder, selv i skoletandplejen. Det tænkte eksempel i indledningen er ikke fantasi. Bent Christiansen har selv stået med dybt ulykkelige forældre, hvis børn uden varsel er kommet hjem med amalgamfyldninger i munden efter et besøg hos skoletandlægen. Delte meninger Mens myndighederne på den ene side ikke vil anerkende, at amalgamfyldninger er så stort et problem, at det skulle forbydes helt, er andre myndigheder ikke i tvivl om, at kviksølv er farligt. Miljøstyrelsen skriver f.eks.: Kviksølv er en af de farligste miljøgifte, der findes, og Danmark arbejder, både i EU og internationalt, på at få så omfattende begrænsninger som muligt, herunder både forbud mod anvendelse og eksport for at minimere udslippene på global basis. I rapporten skelnes mellem tilsigtet og utilsigtet forbrug af kviksølv. Det utilsigtede "forbrug" af kviksølv består af kviksølv som følgestof i kul og andre varer. Det fremgår af rapporten, at den største tilsigtede anvendelse er kviksølvamalgam til tandfyldninger. Denne anvendelse svarer til ca. SD bladet nr. 3/2009 7

7 1/3 af det samlede forbrug og % af det tilsigtede forbrug. Der kan indtages betydelige mængder gennem amalgamfyldninger i tænderne. (Miljøstyrelsen Norske klinikassistenter bliver syge En norsk undersøgelse af tandklinikassistenters kviksølvpåvirkning har konkluderet, at der er en sammenhæng mellem arbejdet med kviksølv og skader og sygdomme. Undersøgelsen har undersøgt cirka 600 norske tandklinkassistenter og sammenholdt deres sygdomme, og hvor meget de har arbejdet med kviksølv, med en kontrolgruppe. Konklusionen er, at der er flere såkaldte kognitive funktionsforstyrrelser blandt klinikassistenter, der har været meget udsat for kviksølv - det vil sige koncentrationsbesvær, problemer med hukommelsen, søvnproblemer, humør samt psykosomatiske- og neurologiske symptomer. En dansk undersøgelse har ikke fundet sammenhænge nok til at fortsætte udredningen af, hvorvidt danske klinikassistenter er blevet skadet af arbejdet med kviksølv. (Kilde: Arbejdsmiljøportal.dk HK) Skader på færøske børn Børn, der i fosterstadiet udsættes for kviksølvbelastning, bliver sat tilbage i udviklingen. Deres hukommelse, koncentrationsevne, sprog og motorik er gennemsnitligt ringere end deres jævnaldrendes. Det viste en undersøgelse af godt 900 færøske børn, hvis mødre har været belastet med kviksølv fra maden, f.eks. gennem hvalkød. Kostanbefalingerne på Færøerne siger nu, at kvinder, der påtænker at blive gravide eller er det, skal holde sig fra grindekød. Andre bør højst spise det populære færøske hvalkød en til to gange om måneden. Rens gerne kroppen Det er ikke uden risiko at få fjernet amalgamfyldninger, og det koster både tid og penge. Du kan dog hjælpe din krop med at rense det kviksølv ud, som du løbende får fra amalgamfyldningerne. Spis gerne svovlholdigt mad som kål, løg, hvidløg, æg m.m. Tag gode tilskud som selen og C-vitamin. Ved en egentlig udrensningskur kan disse du SD bladet nr. 3/2009 8

8 supplere med Chlorella. Vær dog sikker på, at pillen ikke kommer fra tang fra havet, idet der så kan være bundet kviksølv til tangmaterielet. Artiklen er bragt i magasinet Naturli nr. 7/2009 Malene Tonnung er redaktør på Naturli 18 år gammel advarsel Verdenssundhedsorganisationen WHO har i en rapport fra 1991 slået fast, at den største kilde til kviksølv i menneskets krop kommer fra amalgamfyldningerne, og at mængden er underordnet, idet der ikke kan fastsættes nogen undergrænse for, hvornår der opstår symptomer og skader. Kiwitaminbomber Af Trine Jørgensen Kiwi findes i både en gul og en grøn udgave. Den grønne er lidt mere syrlig end den gule. Køb dem helst økologisk, da det er en af de frugter, der kan indeholde mange pesticidrester. Kiwi har et meget højt næringsindhold, de indeholder meget store mængder vitamin C - et gram frugt indeholder næsten 1 mg rent C-vitamin det er ca. 10 gange højere end i citrusfrugter og gange højere end i æbler. Desuden B & E vitamin og mineraler som især magnesium, kalcium, kalium, natrium, jern. Denne kombination er drivfjederen for en hel række dynamiske processer. En kiwifrugt om dagen bør derfor nærmest være en pligt. Østlige læger mener, at kiwi har forbedrende effekt på forhøjet blodtryk, blodpropper, forkalkning i blodårerne, nyresten og kronisk leddegigt. - Kiwi bruges naturmedicinsk til at behandle nyrer og blære - den virker regulerende ved for hyppig vandladning eller det modsatte. SD bladet nr. 3/2009 9

9 - Hvis man spiser friske kiwier hver dag nedsættes kolesteroltallet. - Man har kendskab til, at kiwi virker forebyggende på svulstdannelser. Den fremmer celle- og immunstofskiftet og er dermed uundværlig i kampen mod kræft. - Kiwi kan modvirke forstoppelse og medvirke til et forbedret fordøjelsessystem. - Kiwi styrker leveren. Ikke mindst interessant for os er imidlertid, at nyere forskning viser, at kiwi kan bruges som afgiftning ved kviksølvforgiftning. Den virker som en modgift mod kviksølv og nedsætter indholdet af kviksølv i blodet. Som en ekstra krølle på halen kan nævnes, at danske forskere fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har fundet frem til, at enzymerne i kiwi gør svinekød mere mørt uden at ændre på smagen. Det kan derfor være en god idé at marinere sin juleflæskesteg i pureret kiwi. Og til sidst lige et par opskrifter på.. Kiwi-C-vitaminbombe-smoothies: 2 kiwier, skrællede 1/4 melon, honning- eller galia 5 cm bladselleri saft fra ½ citron Frugterne renses og blendes, evt. med et par isterninger og lidt vand eller æblejuice 1 kiwi, skrællet 1 spsk. honning 2 dl mælk/rismælk 1 lille yoghurt eller en sjat piskefløde De rensede frugter blendes godt og - hvis den ønskes meget kold - kom et par ekstra isterninger i. SD bladet nr. 3/

10 Godt nyt fra Norge Af Trine Jørgensen Det norske Helsedirektorat har fået til opgave af Helse- og omsorgsdepartementet at "forberede igangsættelsen af et samarbejdsprojekt mellem tandhelsetjenesten og specialist-helsetjenesten om behandling ved mistanke om bivirkninger af odontologiske biomaterialer". Den tværfaglige arbejdsgruppe bliver ledet af dr. med Harald Hamre, som er indstillet af Tenner & Helse (det norske pendant til FmSD - red.) Det er jo en stor begivenhed og må ses som en holdningsændring og accept af de mange mennesker, som døjer med helseproblemer fra især kronisk kviksølvforgiftning, selvom det ikke kan registreres via blodprøver, røntgen eller andre målemetoder. I oplægget til projektet er listet en lang række undersøgelser som viser, at sanering af amalgam dæmper og til dels fjerner de typiske, kendte symptomer, så denne kendsgerning synes nu ikke længere at være et stridstema. Hvor helsevæsenet tidligere mente, at amalgam var "helt ufarligt indtil det modsatte er bevist" er konklusionen nu, at "udskiftning af amalgamfyldninger er forbundet med reduktion af selvrapporterede helseplager" Patienterne i projektet deles ind i tre grupper: 1) de der har gener knyttet til eksisterende amalgamfyldninger 2) de der stadig har gener knyttet til tidligere sanerede amalgamfyldninger 3) de der har kontaktallergier i mundhulen De to førstnævnte grupper skal være fokus for fire delprojekter, der dækker såvel kortlægning som rehabilitering: 1. Et relativt stort studie hvor man følger personer med symptomer, men som endnu ikke har saneret amalgam og hvor man måler effekten af denne sanering over en periode på flere år. 2. Et mindre studie hvor man sammenligner virkningen af rehabilitering, både med og uden sanering af amalgam. 3. Kortlægning af de som har saneret amalgam, men stadig døjer med gener. Denne er især tiltænkt medlemmer af Tenner og Helse. 4. Et prøveprojekt i en eller flere regioner, hvor man SD bladet nr. 3/

11 tilbyder et sammensat rehabiliteringsprogram til personer, som har saneret amalgam, men stadig oplever problemer. Målet er her at finde frem til gode behandlingsformer. Så tillykke Norge - det bliver spændende at følge Claus Hancke, Speciallæge informerer om H1N1 influenza Kgs.Lyngby d.1.september 2009 Med hensyn til den truende eller igangværende pandemi af H1N1 influenza, må jeg mane til besindighed. * Der er tale om en pandemi, hvilket blot vil sige, at sygdommen er meget smitsom, og at den spredes over hele verden. * Ordet "pandemi" siger INTET om sygdommens eventuelle farlighed. * H1N1 influenzaen har nu spredt sig stille og roligt over det sidste halve år, og man er på globalt plan ikke kommet tilnærmelsesvis op i nærheden af de årlige tabstal for en almindelig sæsoninfluenza. * Der er således tale om en influenza med et roligt forløb og en relativt lav dødelighed. Som gennemsnit er der tale om 3 dages moderat feber. SD bladet nr. 3/

12 * Den lave dødelighed skyldes formentlig, at sygdommen hovedsageligt rammer unge og midaldrende. Gamle rammes mildere, fordi de ofte vil have en vis immunitet fra den gang, de sidst havde denne influenza ved pandemien i slutningen af 50'erne. * For at dæmme op for denne influenza har verdens nationer bestilt meget store mængder vaccine, og det hævdes, at det af logistiske årsager har været nødvendigt at konservere denne vaccine med Thimerosal, som er 58% kviksølv. Kviksølv er den mest potente nervegift, der kendes (blandt ikke-radioaktive stoffer), og den bliver i kroppen i år og ophobes derfor let til neurotoksiske mængder. Vaccinens kviksølvindhold ændrer fuldstændigt indikationsområdet, idet der nu også skal tages højde for denne bivirkning. * Man skal aldrig give en behandling, der er værre end sygdommen, og forebyggelse skal være med så lav en bivirkningsfrekvens, at det opvejes af fordelene ved forebyggelsen. * Som læge er jeg nødt til at se på vaccination som sygdomsforebyggelse til individer og ikke som fraværsforebyggelse for samfundsmaskineriet og produktionsapparatet. Jeg kan derfor ikke udtale mig om de samfundsøkonomiske konsekvenser af at undlade vaccination. * En teoretisk fare ved H1N1 er, at virus muterer eller blandes med H3N2. Men hvis dette sker, er der tale om en ny virus, hvor vaccinen sandsynligvis ikke har effekt. * Den virkeligt alvorlige fare ved hele denne sæbeopera er, at verdens befolkninger er blevet skræmt og intimideret ud over al sund fornuft. Denne skræmmekampagne er livsfarlig, når den bruges på en sygdom med så mildt et forløb, fordi den gør verdens befolkning tonedøv, når der en dag kommer en pandemi med en dødelig virus. * WHO har spillet hasard med verdens sundhed ved at råbe ulv i utide. SD bladet nr. 3/

13 Den giftige pærevælling Af Peter Johansen krystalpære Den 1. september 2009 forbød EU alle matterede glødepærer på 100 watt og derover. I 2012 vil samtlige glødepærer være forsvundet fra de europæiske butikshylder og erstattet med sparepærer. Forbuddet indgår som led i bestræbelserne på at spare energi og bekæmpe klimaforandringerne. Men er det fornuftigt at indføre et forbud? I maj i år skrev FmSD til Miljøministeriet og spurgte bl.a. om, hvorfor man bare kan forhandle pærer med kviksølv i uden videre, og hvordan det kan være, at de ikke i det mindste skal mærkes med et symbol om, at de indeholder en dødelig nervegift. De har sikkert sagt juhu, den var nem at svare på for, når der er tale om et produkt med kviksølv, så gælder reglerne for mærkning, opbevaring og håndtering af giftige stoffer ikke. Nu har vi fået svar på vores spørgsmål og det er ikke opmuntrende læsning: Miljøministeriet har ikke regler for opbevaring af kviksølvholdige lavenergipærer i relation til fødevarer. Generelt må det dog siges, at pærerne ikke i sig selv udgør en miljøeller sundhedsmæssig risiko, idet der ved normal opbevaring og brug ikke afgives kviksølv fra disse pærer. For så vidt angår krav til mærkning og emballering, jf. bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002, er det sådan, at disse regler kun finder SD bladet nr. 3/

14 anvendelse på kemiske stoffer og produkter. Ved kemiske produkter forstås ifølge bekendtgørelsen blandinger af to eller flere kemiske stoffer, hvad enten disse er faste, flydende eller luftformige. Bekendtgørelsen fastsætter således ikke regler for mærkning og emballering af varer, der indeholder kemiske stoffer eller produkter. FmSD mener, at man tager alt for let på problematikken omkring kviksølv i Miljøministeriet, fordi vi mener, at det er meget farligt, hvis en tændt pære går itu og der dermed undslipper dampe. Så er det med at holde vejret, åbne et vindue og komme ud af lokalet i 30 min. Herefter kan man iført gummihandsker og fugtig køkkenrulle begive sig ind og tørre op i en plastpose, der kan lukkes omhyggeligt og derefter afleveres på en genbrugsplads eller anden kemisk affaldsordning. Ganske let og ligetil, hvis blot man kender til procedurerne, eller hvad? Sagen om de kviksølvholdige CFL-pærer (Compact Fluorescent Lightbulb) fortsætter i mange medier. Der skrives meget og der er ved at brede sig en indstilling om, at disse pærer generelt er noget værre skidt, de giver et dårligt lys, er mistænkt for at give en række hudlidelser herunder hudcancer og en række andre gener som f.eks. lupus og migræne. Forhåbentlig ender disse pærer med at blive et overgangsfænomen, indtil gode alternativer er bredt lanceret. Dette er allerede ved at ske med de såkaldte krystalpærer, også kaldet halogenglødepære, der til forveksling ligner en klar gammeldags glødepære. Disse pærer giver en besparelse på 30 %, kan dæmpes på normal vis, hvilket giver dem meget længere holdbarhed i forhold til glødepæren. En almindelig glødepære har en levetid på cirka timer. Krystalpærens levetid er timer. Krystalpærerne kan allerede købes på nettet som 40, 60, 75 og 100 watt pærer. De bruger henholdsvis 28, 42, 52 og 70 watt og koster i omegnen af 20 kroner. Fra den 15. september har man kunnet købe krystalpærer i Føtex og Bilka. SD bladet nr. 3/

15 Mere om DECT-telefoner Af Trine Jørgensen I sidste nummer af SD-bladet skrev vi om faren ved trådløse DECT-telefoner. I mellemtiden har redaktionen fået kendskab til en ny type af trådløse DECTtelefoner, som er et bedre valg, hvis man absolut skal have en trådløs telefon, og gerne vil undgå for meget stråling. ECO- DECT er en ny teknologi, den udsender et minimum af stråling og er desuden både strømbesparende og et godt valg, hvis man tænker miljøbevidst. (Den gode gamle fastnettelefon bruger dog til sammenligning slet ingen strøm!!). Med ECO-DECT reduceres sendeeffekten således, at den næsten er nul, når håndsættet er placeret i basestationen. Nogle ECO- DECT modeller har indbygget en speciel ECO-Mode, som reducerer sendeeffekten med 80 % samt en ECO-Mode-Plus, hvor sendeeffekten er reduceret med 100 % ved standby. Når man anvender ECO-Mode- Plus, sender basestationen kun et signal, når det er nødvendigt f.eks. ved indkommende samtaler, når telefonen er i brug eller ved etablering af forbindelse. Når telefonen ikke er i brug, slås sendeeffekten fra. Uanset hvor håndsættet befinder sig i basen eller et andet sted i hjemmet er sendeeffekten mellem basestationen og håndsættet slået fra i ECO-Mode-Plus. Det betyder, at signalafstanden reduceres med 50 % dvs. til f.eks. 25 meter indendørs og 150 meter udendørs. Håndsættet lytter med jævne mellemrum efter, om basestation kalder og vice versa. Dette kaldes for skanning. Basestationen og Håndsættet skanner efter signal, hvilket betyder, at de lytter efter et opkald fra et andet apparat. Kun når det sker, etablerer de en forbindelse og sender et signal. ECO DECT skåner miljøet Den energibesparende strømforsyning giver op til 60 % lavere energiforbrug sammenlignet med almindelige trådløse telefoner. Hvis en telefon gennemsnitligt bruges to timer om dagen, kan denne SD bladet nr. 3/

16 såkaldte switch-modestrømforsyning reducere strømforbruget med ca. 2 watt (fra 3,5 til 1,3 watt). Og det kan jo blive til en hel del på et år, og rigtig meget hvis man udregner for et helt land. P.g.a af materialebesparende design og brug af miljøvenlige materialer kræver fremstillingen af disse telefoner færre råmaterialer, f.eks. kobber, jern og bly. Alle led i produktionen og bortskaffelsen af produkter til ECO-DECT er så miljøvenlige og ressourcebevarende som overhovedet muligt. Der bruges de nyeste maskiner inden for energibesparelse og emballering, og restmaterialer gennemgår systematisk sortering og genanvendelse. Udformningen, størrelsen og mængden af genbrugsmaterialer i emballagen er en anden afgørende faktor, der også er tænkt på. Hvad angår logistikken, fokuseres der på at bruge miljøvenlige transportformer, f.eks. tog og skib, og på effektiv udnyttelse af lastrum. Som sidste led i kæden bliver der også sørget for, at alle overskydende elektroniske produkter bortskaffes korrekt. International EMF Conference Stavanger november 2009 arrangeres en større internasjonal konferanse på Clarion Hotel i Stavanger der temaet er elektromagnetisk stråling og helse. Konferansen er en helt spesiell anledning til å bli faglig oppdatert om dokumenterte helseeffekter fra trådløs teknologi som mobiltelefoner og trådløse nettverk. Vedlagt finner du en kort orientering om konferansen med påmeldingsinformasjon. Endelig program vil bli distribuert om kort tid. Vi ønsker deg velkommen til Stavanger! Med vennlig hilsen Norges Miljøvernforbund SD bladet nr. 3/

17 WLAN - Wireless Local Area Network Kortrækkende trådløs bredbåndsforbindelse til internet Vi har spurgt Musikhuset i Aarhus, om man trygt kan gå til koncerter i Musikhusets koncertsale uden at blive mikrobølgebestrålet fra trådløst netværk. Bygningschef Jesper Kjær svarer: -Jeg har nu forhørt mig hos vores leverandør af den trådløse internet opkobling vi har her i Musikhuset Aarhus. Hermed følger deres svar på jeres spørgsmål: "Jeg kender ikke til nogen sager, hvor det er bevist en skadelig virkning af trådløst netværksudstyr. Jeg kan dog ikke fastslå at der ingen skadelig virkning er, men give vores (Netdesigns) holdning til området. Det forholder sig således. 2,4 Ghz er et frit ulicensieret frekvensbånd, som vi ikke bestemmer over. På samme frekvensbånd findes ting som mobiltelefoner med bluetooth, mikrobølgeovne, pirsensorer, lysfølere, alarmsystemer, video overvågningoudstyr, trådløse telefoner og mange andre ting. Alle disse ting sender med kraftigere effekt end trådløse AP. Jeg skal dog understrege, at jeg ikke kender den fulde risiko ved længerevarende ophold i områder dækket at trådløse enheder, men et faktum er: Skal man holde sig uden for trådløse dækningsområder kan man ikke opholde sig i områder som: Indkøbscentre, hoteller, lufthavne, biblioteker, midtbyer, tankstationer, tog, militærområder osv. osv. osv." Ligeledes vedhæfter jeg en pdf fil om "WLAN og sundhedsrisici", i håb om at dette er svar på jeres spørgsmål. Med venlig hilsen Jesper Kjær Bygningschef Musikhuset Aarhus Th. Jensens Allé Århus C SD bladet nr. 3/

18 WLAN og sundhedsrisici - oktober 2007 Indhold: 1. Baggrund 1.1 Links 2. Lidt teknik 2.1 NetDesign s anbefaling 1. Baggrund Alle radiosendere, mobiltelefoner, Bluetooth enheder og senderne til trådløse netværk (WLAN), udsender elektromagnetisk stråling. Samtidigt stiger udbredelsen af trådløse løsninger og enheder voldsomt - der er for eksempel trådløse netværk arbejdspladser, skoler, biblioteker og hospitaler. Vi mennesker bliver således efterhånden omgivet af elektromagnetisk stråling. Dette faktum er med mellemrum genstand for debat i medierne. I mange sammenhænge har den enkelte mulighed for, at vælge om man ønsker at opholde sig i et givet område. Men i forbindelse med udbredelsen af trådløse netværk bliver det sværere og sværere, at undgå at opholde sig i elektromagnetisk stråling. Der er endnu (Oktober 2007) ingen undersøgelser der har påvist nogen sundhedsrisiko ved almindelig anvendelse af trådløse netværk og debatten går indtil videre på, om man skal antage et forsigtighedsprincip og undgå teknologier man ikke er fuldstændigt sikre på er uskadelige. Der er således på nuværende tidspunkt ingen, herunder NetDesign, der fuldstændigt kan eller vil garantere, at der ikke kan være helbredsmæssige risici herunder langtidseffekter, ved elektromagnetisk stråling. Den enkelte virksomhed og/eller bruger må herefter afgøre om fordelene ved anvendelse af en given radioteknologi skal vægte tungere end forsigtigheden. 1.1 Links Herunder nogle links til artikler om emnet: 86a shtml NetDesign WLAN og sundhedsrisici Faktadokument WLAN og sundhedsrisici v11.doc Side 2 af Lidt teknik I et WLAN system udsender accesspunkterne (basestationerne) maksimalt 100 mw. Antennerne placeres normalt øverst på vægge eller i lofter og der er således en afstand på mindst 1-2 meter mellem antennerne og de personer der opholder sig i lokalerne. Da strålingen aftager med kvadratet på afstanden vil den maksimale SD bladet nr. 3/

19 effekt altså maksimalt være 25 mw. Af tekniske grunde benytter man normalt ikke maksimal sendestyrke på accesspunkterne, men reducerer denne til i hvert fald halvdelen. Således vil signalstyrken omkring personer maksimalt vil være 12,5 mw og typisk væsentligt lavere. Klientenhederne sender som minimum med samme effekt som accesspunktet (maksimalt 100 mw). Klientenhederne befinder sig imidlertid tæt på de personer der skal betjene klienten og udgør således et større potentielt problem. I et Cisco system vil CCX-kompatible (v2 eller senere) klienter automatisk regulere sendestyrken i forhold til accesspunktet. Hvis accesspunktet benytter lavere sendestyrke vil klienten også reducere sendestyrken. Til sammenligning sender mobiltelefoner, der benytter nogenlunde samme frekvensspektrum, med op til 2 W, afhængig af afstanden til en mobilsender (mast). Dette er op til gange kraftigere end WLAN. 2.1 NetDesign s anbefaling For at minimere eventuelle gener anbefaler NetDesign følgende: Accesspunkter/antenner bør ikke placeres unødigt tæt på personer/arbejdspositioner og som minimum 2 meter væk. Den maksimale sendestyrke på udstyret bør reduceres mest muligt under hensyntagen til funktionaliteten. Der bør anvendes klienter, der efter behov regulerer sendestyrken. - - o - - o - - o - - o - - Bente-Ingrid Bruun, forfatter til bogen De trådløse samfund - myter og fakta har efterfølgende sendt nedenstående mail til Jesper Kjær, Musikhuset i Århus Kære Jesper Kjær Jeg har set dit svar til Inge-Lis Marchant og læst den vedhæftede fil, som på ingen måde dækker virkeligheden, men det kan jo heller ikke forventes fra en televirksomhed. Jeg har brugt 5 år på at skrive en lødig fagbog med titlen "De trådløse samfund - myter og fakta", som kan lånes på biblioteket i Århus. I denne bog vil du kunne læse om anden Wlan forskning og udmeldinger om negative virkninger på helbredet. Accesspunkter som åbenbart sender med mW lever jo ikke et isoleret liv. SD bladet nr. 3/

20 De modtager signaler fra f.eks. W-lan sendere, der sender med en anden styrke, og som de kommunale myndigheder skal give tilladelse til. Desværre er de mobile bredbåndssendere ikke offentliggjort på Men det er korrekt at: Skal man holde sig uden for trådløse dækningsområder kan man ikke opholde sig i områder som: Indkøbscentre, hoteller, lufthavne, biblioteker, midtbyer, tankstationer, tog, militærområder osv. osv. osv." Det kan elektrooverfølsomme mennesker, dvs. mennesker som har et EHS handikap, være nødt til. Hvor skal de handle? Hvordan kan de transportere sig i det offentlige liv? Ifølge FN skal der være tilgængelighed for handikappede, men det er der jo ikke for mennesker med EHS. Skal de blot leve et mere og mere isoleret liv? Der kommer flere og flere mennesker med EHS. Med venlig hilsen Bente-Ingrid Bruun forfatter og psykolog Annonce Et anderledes samfund stem på Visions-Partiet. Se SD bladet nr. 3/

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg N r. 1 4 Tandfyldninger og -indlæg Tandfyldninger og -indlæg Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder, og

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl..

Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl.. Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til mig senest 3 dage før, vi skal mødes. Udfyld spørgeskemaet så godt du kan

Læs mere

God kemi er ikke altid nok

God kemi er ikke altid nok God kemi er ikke altid nok 9 om 9 gode vaner til gravide og ammende - kemikalier i kosmetik, babyprodukter og legetøj. www.babykemi.dk Udgiver: Miljøstyrelsen Tlf.: 3266 0100 Fax: 3266 0479 mst@mst.dk

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Planter påvirker dit velvære

Planter påvirker dit velvære 12 Planter påvirker dit velvære Planters betydning for indeklimaet Jeg vil her nævne nogle meget interessante undersøgelser. Rumforskningscentret NASA i USA har i mange år forsket i forbedring af luft

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Forsker-alarm: Flere og flere får alvorlige syreskader på tænderne. Fejlagtig tandbørstning gør problemet værre, advarer førende forsker Af Torben Bagge,

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

sundhed www.livogsjael.dk 7

sundhed www.livogsjael.dk 7 sundhed www.livogsjael.dk 7 lægens brevkasse Kære Charlotte Jeg vil gerne spørge dig som læge, om du mener det er muligt at diagnosticere overfølsomhed over for elektromagnetisk stråling (EHS) objektivt

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 03 Kære læser. 06 Register forsvundet. 13 Sundhedsskadelige sparepærer. 13 Dyrk solen du har brug for den

Indholdsfortegnelse. 03 Kære læser. 06 Register forsvundet. 13 Sundhedsskadelige sparepærer. 13 Dyrk solen du har brug for den Indholdsfortegnelse Side 03 Kære læser Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale Postboks 203 1501 København V E-mail: fmsd@fmsd.dk Hjemmeside: www.fmsd.dk Telefonsvarer: (045) 3539 1560 Øvrige adresser

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Det er banebrydende at behandle f.eks. Alzheimers demens som en forgiftningssygdom.

Det er banebrydende at behandle f.eks. Alzheimers demens som en forgiftningssygdom. KVIKSØLVFORSKER MÅTTE FORLADE TYSK UNIVERSITET Af Ulla Danielsen, journalist På Miljømedicinsk Klinik ved Universitetet i Freiburg i Sydtyskland afgiftede læge Joachim Mutter tungmetalforgiftede patienter.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 03 Kære læser. 04 Kviksølv Update. 07 Ménières eller kviksølvforgiftning. 08 Elektricitetsværk i tænderne

Indholdsfortegnelse. 03 Kære læser. 04 Kviksølv Update. 07 Ménières eller kviksølvforgiftning. 08 Elektricitetsværk i tænderne Indholdsfortegnelse Side 03 Kære læser Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale Postboks 203 1501 København V E-mail: fmsd@fmsd.dk Hjemmeside: www.fmsd.dk Telefonsvarer: (045) 3539 1560 Øvrige adresser

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

God kemi er ikke altid nok

God kemi er ikke altid nok God kemi er ikke altid nok 9 om 9 gode vaner til gravide og ammende - kemikalier i kosmetik, babyprodukter og legetøj. www.babykemi.dk PMet nulla adignibh ea faci tatem ilit illamcor alissisis et lorperilit

Læs mere

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007 Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Organisation Indkøbsafd. Miljøafdelingen Erfa-gruppe Brugergrupper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indkøbsansvarlige

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling N r. 1 6 Kosmetisk tandbehandling Denne brochure er et supplement til de oplysninger, som din tandlæge har givet dig. Tandlæge: Information fra Tandlægeforeningen Tlf. 70 25 77 11 Denne patientvejledning

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

KONSULTATION HOS CAROLINE FIBÆK

KONSULTATION HOS CAROLINE FIBÆK KONSULTATION HOS CAROLINE FIBÆK WWW.CAROLINEFIBAEK.DK HEJ@CAROLINEFIBAEK.DK T:22255111 1 Du har en tid til en konsultation hos Caroline Fibæk. Du vil her få en grundigere indsigt i hvordan en konsultation

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Sikkerhed i trådløse netværk

Sikkerhed i trådløse netværk Beskyt dit trådløse netværk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 Kbh. Ø Telefon 3545 0000 Telefax 3545 0010 E-post: itst@itst.dk www.itst.dk Rådet for it-sikkerhed www.raadetforitsikkerhed.dk Der

Læs mere

Nr. 3. Juni 2011. Indhold i dette nyhedsbrev. Akupunkturuddannelsen Kranio Sakral terapeut uddannelsen Informationsmøder Kommende kurser

Nr. 3. Juni 2011. Indhold i dette nyhedsbrev. Akupunkturuddannelsen Kranio Sakral terapeut uddannelsen Informationsmøder Kommende kurser Nr. 3 NYHEDSBREV Juni 2011 Hyben hører til de sundeste og mest vitaminrige frugter, du kan putte i frugtkurven. Frugterne indeholder store mængder C-vitamin, A- vitamin og kalcium. Hyben indeholder fem

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Hvad er klinisk risikoaffald?

Hvad er klinisk risikoaffald? Generelt om folderen Kommunerne i Nordforbrændings opland har et samarbejde om indsamling og bortskaffelse af klinisk risikoaffald. Denne folder beskriver hvordan den kommunale indsamlingsordning for klinisk

Læs mere

SOUNDSTICKS WIRELESS. Opsætningsguide

SOUNDSTICKS WIRELESS. Opsætningsguide SOUNDSTICKS WIRELESS Opsætningsguide 2 SOUNDSTICKS WIRELESS 1. Læs disse instruktioner. 2. Gem disse instruktioner. 3. Ret dig efter alle advarsler. 4. Følg alle instruktioner. 5. Anvend ikke dette apparat

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

N r. 2 2. Kroner og broer

N r. 2 2. Kroner og broer N r. 2 2 Kroner og broer Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro. Denne folder fortæller mere om mulighederne med enten en krone eller en bro Kroner og

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Infrarød byggesæt med karbonpaneler

Infrarød byggesæt med karbonpaneler Infrarød byggesæt med karbonpaneler DANSK Indhold: 2 stk. paneler 34 x 105 cm. 6 stk. paneler 44 x 105 cm. 1 Stk. kontrol / Displayboks 1 stk. systemboks 1 stk. temperaturføler 4 stk. ledninger med keramiske

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere