Indholdsfortegnelse. 03 Kære læser. 04 Når smilet glimter af sølv. 09 Kiwitaminbomber. 11 Godt nyt fra Norge. 12 Information om H1N1 influenza

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. 03 Kære læser. 04 Når smilet glimter af sølv. 09 Kiwitaminbomber. 11 Godt nyt fra Norge. 12 Information om H1N1 influenza"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side 03 Kære læser Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale Postboks København V Hjemmeside: Telefonsvarer: (045) Øvrige adresser og telefonnumre: bagerst i bladet Blad nr 4/2009 udkommer ultimo december Deadline for indlæg til næste blad er Når smilet glimter af sølv 09 Kiwitaminbomber 11 Godt nyt fra Norge 12 Information om H1N1 influenza 13 Den giftige pærevælling 16 Mere om DECT telefoner 17 International EMF konference 18 WLAN 22 Boganmeldelse: Impotensmadrassen 25 Adresser på andre foreninger, tidsskrifter 26 Foreningens formål og andre oplysninger 27 Navneliste, bestyrelsesmedlemmer m.fl. Bladet er udarbejdet af Trine Jørgensen og Inge-Lis Marchant (ansvarshavende) SD bladet nr. 3/2009 2

2 Kære læser En bekendt af mig skulle til tandlæge for at få lavet et hul. Da det var første besøg hos denne tandlæge, valgte klienten at spille uvidende med hensyn til hvilke materiale, der skulle i tanden for ligesom at lære tandlægen at kende og høre hendes mening om fyldningsmateriale. Da tandlægen i Lemvig spurgte klienten om hvorvidt hun ville have amalgam eller plast som tandfyldning spurgte klienten om hvad forskellen var. Tandlægen lovpriste amalgamet. Det var billigere for klientens pengepung og holdbarheden for amalgam var meget bedre end plast. Klienten blev nærmest chokeret over denne melding, men valgte selvfølgelig plast. Der må være rigtig mange tandlæger i Danmark, der ligesom tandlægen i Lemvig, fortsat ønsker at lægge amalgam (50% Hg) i folks tænder. I 1.ste kvartal af 2009 blev der isat amalgamfyldninger på patienter i Danmark. Hvad er der sket med forbuddet, som trådte i kraft i efteråret 2008? Godt nok er der 4 undtagelser, men det berettiger ikke til at isætte amalgamfyldninger i løbet af 3 måneder. Når disse undtagelser misbruges af tandlægerne, er det så ikke på tide, helt at få fjernet undtagelserne? I dette blad kan du også læse om trådløse netværk samt en boganmeldelse af Impotensmadrassen skrevet af Monica Kauppi, der tidligere har skrevet artikler om blandt andet tungmetaller og helse. Venlig hilsen Inge-Lis Marchant SD bladet nr. 3/2009 3

3 Når smilet glimter af sølv Af Malene Tonnung Forestil dig, at dit skolebarn kommer hjem fra skoletandlægen og har fået lavet et hul med amalgam! Nogle ville trække på skulderen over, at kviksølv trods forbud havde fundet vej til barnets mund andre ville være grædefærdige. Debatten har raset i flere år nu: er amalgamfyldninger, som indeholder giftstoffet kviksølv, farlige eller ej? Tandlægerne er delte og det er myndigheder imellem og befolkning også. På den ene side ønsker man at forbyde al omgang med kviksølv, på den anden side vil man stadig have en kattelem til at hælde kviksølv ind i munden. Vi er taget på besøg hos en af de amalgam-modstandere, der i rigtig mange år har kæmpet for at få amalgam ud af munden og plastik ind i stedet og som i dag tilbyder patienterne at fjerne sølvplomberne på en forsvarlig måde: Tandlæge Bent Christiansen, Klinik for Tandsundhed i Horsens. - Jeg var selv syg i min ungdom af det og kan se i dag, at jeg havde mange af de symptomer, som folk kommer til mig med nu, siger Bent Christiansen. Ca. 20 pct. er særligt følsomme overfor kviksølv og har svært ved at rense giften ud, som så hober sig op. Bent Christiansen har selv den holdning, at kviksølv under ingen omstændigheder bør sættes i mennesker. Derfor var det også med stor glæde, at han sidste efterår modtog beskeden om, at amalgam nu skulle være forbudt i Danmark ligesom i Norge og Sverige. Men glæden er blevet lidt lunken. For modsat nabolandene har danske tandlæger fået fire undtagelser at læne sig op ad: Hvis det er svært at holde området helt tørt under arbejdet, hvis det er svært at komme til, hvis det drejer sig om store kindtænder, eller hvis nabotanden sidder langt væk. - Det er noget pjat, for selvom plastfyldningerne kan være sværere at sætte i, så er der jo metoder til at klare de svære tilfælde. I Norge og Sverige kan det f.eks. godt lade sig gøre. De må åbenbart være dygtigere i vore nabolande, siger Bent Christiansen. SD bladet nr. 3/2009 4

4 Rigtig mange undtagelser En opgørelse over årets første kvartal viser, at udfasningen af amalgam heller ikke går så hurtigt, som mange kunne håbe. For undtagelserne har været i brug hele gange. Til sammenligning blev der lavet amalgamfyldninger i samme kvartal før forbuddet. Det er altså 42 pct. af tilfældene, der stadig får fyldt hullet med amalgam. I Norge kan man til sammenligning nøjes med at bruge kviksølv som sidste udvej i et par enkelte tilfælde om året. - Problemet er måske størst, fordi det legitimerer brugen af amalgamfyldningerne fremover i de praksisser, hvor der er modvilje mod at omstille sig. Tandlægerne kan bare henholde sig til undtagelserne, og patienterne er ofte slet ikke medinddraget i overvejelserne om valget af fyldningsmateriale. Det er i hvert fald, hvad jeg hører fra mange patienter, siger Bent Christiansen. Han møder selv mange patienter, når de har besluttet sig for at få fjernet amalgamfyldningerne. De har udviklet symptomer på kronisk tungmetalforgiftning, og nogle læger henviser til tandlægen, når symptomerne tegner et mønster. Symptomer, som ikke kan forklares med andre forhold, og som i værste fald er invaliderende. - Mange af symptomerne ligner dem, vi kender som stresssymptomer. Træthed, nedsat modstandskraft, irritabilitet, sænket stemningsleje eller egentlig depression, osv. Selvom der skulle være en lille tvivl om, hvorvidt det skyldes kviksølv, har vi i EU et forsigtighedsprincip, som skulle beskytte os. Det lever man slet ikke op til her. Selv laver Bent Christiansen en omfattende undersøgelse af sine patienter. En samtidig tilstedeværelse af en lang række symptomer fortæller ham, om risikoen for tungmetalforgiftning er til stede. Samtidig skal andre sygdomme og årsager udelukkes. Undersøgelsen følger han op omkring et år efter fjernelsen af amalgamet pct. af de, der opfylder kriterierne for at en kronisk tungmetalforgiftning ikke kan udelukkes, og som får dem udskiftet, oplever en forbedring i løbet af 1-2 år, hvilket svarer til internationale erfaringer. I Sverige har man nu sat sådanne undersøgelser i systematik, så vi fremover kan blive klogere på, hvordan amalgamfjernelsen virker. SD bladet nr. 3/2009 5

5 Katastrofe uden beskyttelse Hvis du først har mistanke om, at du har symptomer på tungmetalforgiftning eller bare har besluttet dig for at få fjernet amalgamfyldningerne og erstattet dem med de noget pænere plastfyldninger, så se dig godt for. Det er ikke ligegyldigt, hvordan du får plomberne fjernet, for du skulle nødigt risikere at blive endnu mere forgiftet under fjernelsen. - Det er en katastrofe, hvis du bare borer plomberne ud uden beskyttelse. Man kan simpelthen måle øget kviksølvkoncentration i blodet op til 3 uger efter fjernelsen. Der er heldigvis mange flere tandlæger, der er blevet bevidste om, hvordan de fjerner amalgam under forsvarlige forhold. - Boret skal skære, ikke fræse for kviksølv fordamper allerede ved 70 grader. Et diamantbor nærmest brænder sig igennem fyldningen, så området bliver let et par hundrede grader, hvis det fræser. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at patienten ikke synker de millioner af små amalgampartikler, som frigøres, siger Bent Christiansen. Selv tager han og personalet på klinikken vide beskyttelsesforanstaltninger, når amalgamet skal fjernes. Personalet bærer rigtige åndedrætsværn mod kviksølvdampe. Patienten får kultabletter inden for at binde amalgampartiklerne, hvis nogen skulle smutte forbi afdækningen og ned i maven. En enkelt genstand alkohol lige inden hæmmer dannelsen af den meget giftige organiske metyl-kviksølvforbindelse, som vi optager langt lettere. Under udboringen bliver mundhulen dækket af med en gummidug, hvor kun den berørte tand stikker op, og patienten får frisk luft gennem en næsemaske. Det er også godt at tage vitaminer, især E- vitamin og 200 microgram selen dagligt op til. Selen hæmmer optagelsen af tungmetaller og gør det lettere for kroppen at udskille det. Meget lidt godt ved amalgam Det tager længere tid at lave en plastfyldning, men i dag er det nok også den eneste negative side ved plasten frem for amalgam. Plasten skrumper en anelse under fremstillingen af plomben, derfor opstod der tidligere problemer med spalter omkring fyldningen, men med den rette teknik er det ikke et problem. Tværtimod. SD bladet nr. 3/2009 6

6 - Amalgamfyldninger har den modsatte tendens, nemlig at de udvider sig og brækker tænderne indefra. Så der skal laves kroner og rodbehandlinger for mange penge efter de skader, amalgamet har forårsaget. I løbet af de første fire år forsvinder 25 pct. af kviksølvet fra amalgamplomberne 80 pct. af de dampe, som indåndes, optages af kroppen. Men hvorfor bliver nogle tandlæger ved med at sværge til amalgamet, når det har så mange ulemper? - Nogen tandlæger er usikre på processen omkring plast. Det skal bygges op lag på lag på den rette måde, men så virker det også endnu bedre end amalgam. Mange af os har lært at lave amalgamfyldninger på tandlægehøjskolen. Og her er vi blevet autoritært opdraget. Det er jo et meget teknisk orienteret studieforløb, så man er nødt til at tro på alt, hvad der kommer fra lærere og ledelse herunder forsikringen om, at den frigivne kviksølv fra amalgamfyldninger ikke skader kroppen, siger Bent Christiansen som noget af forklaringen på, hvorfor nogen stædigt holder fast i gamle dyder. Og der bliver holdt fast i amalgamet mange steder, selv i skoletandplejen. Det tænkte eksempel i indledningen er ikke fantasi. Bent Christiansen har selv stået med dybt ulykkelige forældre, hvis børn uden varsel er kommet hjem med amalgamfyldninger i munden efter et besøg hos skoletandlægen. Delte meninger Mens myndighederne på den ene side ikke vil anerkende, at amalgamfyldninger er så stort et problem, at det skulle forbydes helt, er andre myndigheder ikke i tvivl om, at kviksølv er farligt. Miljøstyrelsen skriver f.eks.: Kviksølv er en af de farligste miljøgifte, der findes, og Danmark arbejder, både i EU og internationalt, på at få så omfattende begrænsninger som muligt, herunder både forbud mod anvendelse og eksport for at minimere udslippene på global basis. I rapporten skelnes mellem tilsigtet og utilsigtet forbrug af kviksølv. Det utilsigtede "forbrug" af kviksølv består af kviksølv som følgestof i kul og andre varer. Det fremgår af rapporten, at den største tilsigtede anvendelse er kviksølvamalgam til tandfyldninger. Denne anvendelse svarer til ca. SD bladet nr. 3/2009 7

7 1/3 af det samlede forbrug og % af det tilsigtede forbrug. Der kan indtages betydelige mængder gennem amalgamfyldninger i tænderne. (Miljøstyrelsen Norske klinikassistenter bliver syge En norsk undersøgelse af tandklinikassistenters kviksølvpåvirkning har konkluderet, at der er en sammenhæng mellem arbejdet med kviksølv og skader og sygdomme. Undersøgelsen har undersøgt cirka 600 norske tandklinkassistenter og sammenholdt deres sygdomme, og hvor meget de har arbejdet med kviksølv, med en kontrolgruppe. Konklusionen er, at der er flere såkaldte kognitive funktionsforstyrrelser blandt klinikassistenter, der har været meget udsat for kviksølv - det vil sige koncentrationsbesvær, problemer med hukommelsen, søvnproblemer, humør samt psykosomatiske- og neurologiske symptomer. En dansk undersøgelse har ikke fundet sammenhænge nok til at fortsætte udredningen af, hvorvidt danske klinikassistenter er blevet skadet af arbejdet med kviksølv. (Kilde: Arbejdsmiljøportal.dk HK) Skader på færøske børn Børn, der i fosterstadiet udsættes for kviksølvbelastning, bliver sat tilbage i udviklingen. Deres hukommelse, koncentrationsevne, sprog og motorik er gennemsnitligt ringere end deres jævnaldrendes. Det viste en undersøgelse af godt 900 færøske børn, hvis mødre har været belastet med kviksølv fra maden, f.eks. gennem hvalkød. Kostanbefalingerne på Færøerne siger nu, at kvinder, der påtænker at blive gravide eller er det, skal holde sig fra grindekød. Andre bør højst spise det populære færøske hvalkød en til to gange om måneden. Rens gerne kroppen Det er ikke uden risiko at få fjernet amalgamfyldninger, og det koster både tid og penge. Du kan dog hjælpe din krop med at rense det kviksølv ud, som du løbende får fra amalgamfyldningerne. Spis gerne svovlholdigt mad som kål, løg, hvidløg, æg m.m. Tag gode tilskud som selen og C-vitamin. Ved en egentlig udrensningskur kan disse du SD bladet nr. 3/2009 8

8 supplere med Chlorella. Vær dog sikker på, at pillen ikke kommer fra tang fra havet, idet der så kan være bundet kviksølv til tangmaterielet. Artiklen er bragt i magasinet Naturli nr. 7/2009 Malene Tonnung er redaktør på Naturli 18 år gammel advarsel Verdenssundhedsorganisationen WHO har i en rapport fra 1991 slået fast, at den største kilde til kviksølv i menneskets krop kommer fra amalgamfyldningerne, og at mængden er underordnet, idet der ikke kan fastsættes nogen undergrænse for, hvornår der opstår symptomer og skader. Kiwitaminbomber Af Trine Jørgensen Kiwi findes i både en gul og en grøn udgave. Den grønne er lidt mere syrlig end den gule. Køb dem helst økologisk, da det er en af de frugter, der kan indeholde mange pesticidrester. Kiwi har et meget højt næringsindhold, de indeholder meget store mængder vitamin C - et gram frugt indeholder næsten 1 mg rent C-vitamin det er ca. 10 gange højere end i citrusfrugter og gange højere end i æbler. Desuden B & E vitamin og mineraler som især magnesium, kalcium, kalium, natrium, jern. Denne kombination er drivfjederen for en hel række dynamiske processer. En kiwifrugt om dagen bør derfor nærmest være en pligt. Østlige læger mener, at kiwi har forbedrende effekt på forhøjet blodtryk, blodpropper, forkalkning i blodårerne, nyresten og kronisk leddegigt. - Kiwi bruges naturmedicinsk til at behandle nyrer og blære - den virker regulerende ved for hyppig vandladning eller det modsatte. SD bladet nr. 3/2009 9

9 - Hvis man spiser friske kiwier hver dag nedsættes kolesteroltallet. - Man har kendskab til, at kiwi virker forebyggende på svulstdannelser. Den fremmer celle- og immunstofskiftet og er dermed uundværlig i kampen mod kræft. - Kiwi kan modvirke forstoppelse og medvirke til et forbedret fordøjelsessystem. - Kiwi styrker leveren. Ikke mindst interessant for os er imidlertid, at nyere forskning viser, at kiwi kan bruges som afgiftning ved kviksølvforgiftning. Den virker som en modgift mod kviksølv og nedsætter indholdet af kviksølv i blodet. Som en ekstra krølle på halen kan nævnes, at danske forskere fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har fundet frem til, at enzymerne i kiwi gør svinekød mere mørt uden at ændre på smagen. Det kan derfor være en god idé at marinere sin juleflæskesteg i pureret kiwi. Og til sidst lige et par opskrifter på.. Kiwi-C-vitaminbombe-smoothies: 2 kiwier, skrællede 1/4 melon, honning- eller galia 5 cm bladselleri saft fra ½ citron Frugterne renses og blendes, evt. med et par isterninger og lidt vand eller æblejuice 1 kiwi, skrællet 1 spsk. honning 2 dl mælk/rismælk 1 lille yoghurt eller en sjat piskefløde De rensede frugter blendes godt og - hvis den ønskes meget kold - kom et par ekstra isterninger i. SD bladet nr. 3/

10 Godt nyt fra Norge Af Trine Jørgensen Det norske Helsedirektorat har fået til opgave af Helse- og omsorgsdepartementet at "forberede igangsættelsen af et samarbejdsprojekt mellem tandhelsetjenesten og specialist-helsetjenesten om behandling ved mistanke om bivirkninger af odontologiske biomaterialer". Den tværfaglige arbejdsgruppe bliver ledet af dr. med Harald Hamre, som er indstillet af Tenner & Helse (det norske pendant til FmSD - red.) Det er jo en stor begivenhed og må ses som en holdningsændring og accept af de mange mennesker, som døjer med helseproblemer fra især kronisk kviksølvforgiftning, selvom det ikke kan registreres via blodprøver, røntgen eller andre målemetoder. I oplægget til projektet er listet en lang række undersøgelser som viser, at sanering af amalgam dæmper og til dels fjerner de typiske, kendte symptomer, så denne kendsgerning synes nu ikke længere at være et stridstema. Hvor helsevæsenet tidligere mente, at amalgam var "helt ufarligt indtil det modsatte er bevist" er konklusionen nu, at "udskiftning af amalgamfyldninger er forbundet med reduktion af selvrapporterede helseplager" Patienterne i projektet deles ind i tre grupper: 1) de der har gener knyttet til eksisterende amalgamfyldninger 2) de der stadig har gener knyttet til tidligere sanerede amalgamfyldninger 3) de der har kontaktallergier i mundhulen De to førstnævnte grupper skal være fokus for fire delprojekter, der dækker såvel kortlægning som rehabilitering: 1. Et relativt stort studie hvor man følger personer med symptomer, men som endnu ikke har saneret amalgam og hvor man måler effekten af denne sanering over en periode på flere år. 2. Et mindre studie hvor man sammenligner virkningen af rehabilitering, både med og uden sanering af amalgam. 3. Kortlægning af de som har saneret amalgam, men stadig døjer med gener. Denne er især tiltænkt medlemmer af Tenner og Helse. 4. Et prøveprojekt i en eller flere regioner, hvor man SD bladet nr. 3/

11 tilbyder et sammensat rehabiliteringsprogram til personer, som har saneret amalgam, men stadig oplever problemer. Målet er her at finde frem til gode behandlingsformer. Så tillykke Norge - det bliver spændende at følge Claus Hancke, Speciallæge informerer om H1N1 influenza Kgs.Lyngby d.1.september 2009 Med hensyn til den truende eller igangværende pandemi af H1N1 influenza, må jeg mane til besindighed. * Der er tale om en pandemi, hvilket blot vil sige, at sygdommen er meget smitsom, og at den spredes over hele verden. * Ordet "pandemi" siger INTET om sygdommens eventuelle farlighed. * H1N1 influenzaen har nu spredt sig stille og roligt over det sidste halve år, og man er på globalt plan ikke kommet tilnærmelsesvis op i nærheden af de årlige tabstal for en almindelig sæsoninfluenza. * Der er således tale om en influenza med et roligt forløb og en relativt lav dødelighed. Som gennemsnit er der tale om 3 dages moderat feber. SD bladet nr. 3/

12 * Den lave dødelighed skyldes formentlig, at sygdommen hovedsageligt rammer unge og midaldrende. Gamle rammes mildere, fordi de ofte vil have en vis immunitet fra den gang, de sidst havde denne influenza ved pandemien i slutningen af 50'erne. * For at dæmme op for denne influenza har verdens nationer bestilt meget store mængder vaccine, og det hævdes, at det af logistiske årsager har været nødvendigt at konservere denne vaccine med Thimerosal, som er 58% kviksølv. Kviksølv er den mest potente nervegift, der kendes (blandt ikke-radioaktive stoffer), og den bliver i kroppen i år og ophobes derfor let til neurotoksiske mængder. Vaccinens kviksølvindhold ændrer fuldstændigt indikationsområdet, idet der nu også skal tages højde for denne bivirkning. * Man skal aldrig give en behandling, der er værre end sygdommen, og forebyggelse skal være med så lav en bivirkningsfrekvens, at det opvejes af fordelene ved forebyggelsen. * Som læge er jeg nødt til at se på vaccination som sygdomsforebyggelse til individer og ikke som fraværsforebyggelse for samfundsmaskineriet og produktionsapparatet. Jeg kan derfor ikke udtale mig om de samfundsøkonomiske konsekvenser af at undlade vaccination. * En teoretisk fare ved H1N1 er, at virus muterer eller blandes med H3N2. Men hvis dette sker, er der tale om en ny virus, hvor vaccinen sandsynligvis ikke har effekt. * Den virkeligt alvorlige fare ved hele denne sæbeopera er, at verdens befolkninger er blevet skræmt og intimideret ud over al sund fornuft. Denne skræmmekampagne er livsfarlig, når den bruges på en sygdom med så mildt et forløb, fordi den gør verdens befolkning tonedøv, når der en dag kommer en pandemi med en dødelig virus. * WHO har spillet hasard med verdens sundhed ved at råbe ulv i utide. SD bladet nr. 3/

13 Den giftige pærevælling Af Peter Johansen krystalpære Den 1. september 2009 forbød EU alle matterede glødepærer på 100 watt og derover. I 2012 vil samtlige glødepærer være forsvundet fra de europæiske butikshylder og erstattet med sparepærer. Forbuddet indgår som led i bestræbelserne på at spare energi og bekæmpe klimaforandringerne. Men er det fornuftigt at indføre et forbud? I maj i år skrev FmSD til Miljøministeriet og spurgte bl.a. om, hvorfor man bare kan forhandle pærer med kviksølv i uden videre, og hvordan det kan være, at de ikke i det mindste skal mærkes med et symbol om, at de indeholder en dødelig nervegift. De har sikkert sagt juhu, den var nem at svare på for, når der er tale om et produkt med kviksølv, så gælder reglerne for mærkning, opbevaring og håndtering af giftige stoffer ikke. Nu har vi fået svar på vores spørgsmål og det er ikke opmuntrende læsning: Miljøministeriet har ikke regler for opbevaring af kviksølvholdige lavenergipærer i relation til fødevarer. Generelt må det dog siges, at pærerne ikke i sig selv udgør en miljøeller sundhedsmæssig risiko, idet der ved normal opbevaring og brug ikke afgives kviksølv fra disse pærer. For så vidt angår krav til mærkning og emballering, jf. bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002, er det sådan, at disse regler kun finder SD bladet nr. 3/

14 anvendelse på kemiske stoffer og produkter. Ved kemiske produkter forstås ifølge bekendtgørelsen blandinger af to eller flere kemiske stoffer, hvad enten disse er faste, flydende eller luftformige. Bekendtgørelsen fastsætter således ikke regler for mærkning og emballering af varer, der indeholder kemiske stoffer eller produkter. FmSD mener, at man tager alt for let på problematikken omkring kviksølv i Miljøministeriet, fordi vi mener, at det er meget farligt, hvis en tændt pære går itu og der dermed undslipper dampe. Så er det med at holde vejret, åbne et vindue og komme ud af lokalet i 30 min. Herefter kan man iført gummihandsker og fugtig køkkenrulle begive sig ind og tørre op i en plastpose, der kan lukkes omhyggeligt og derefter afleveres på en genbrugsplads eller anden kemisk affaldsordning. Ganske let og ligetil, hvis blot man kender til procedurerne, eller hvad? Sagen om de kviksølvholdige CFL-pærer (Compact Fluorescent Lightbulb) fortsætter i mange medier. Der skrives meget og der er ved at brede sig en indstilling om, at disse pærer generelt er noget værre skidt, de giver et dårligt lys, er mistænkt for at give en række hudlidelser herunder hudcancer og en række andre gener som f.eks. lupus og migræne. Forhåbentlig ender disse pærer med at blive et overgangsfænomen, indtil gode alternativer er bredt lanceret. Dette er allerede ved at ske med de såkaldte krystalpærer, også kaldet halogenglødepære, der til forveksling ligner en klar gammeldags glødepære. Disse pærer giver en besparelse på 30 %, kan dæmpes på normal vis, hvilket giver dem meget længere holdbarhed i forhold til glødepæren. En almindelig glødepære har en levetid på cirka timer. Krystalpærens levetid er timer. Krystalpærerne kan allerede købes på nettet som 40, 60, 75 og 100 watt pærer. De bruger henholdsvis 28, 42, 52 og 70 watt og koster i omegnen af 20 kroner. Fra den 15. september har man kunnet købe krystalpærer i Føtex og Bilka. SD bladet nr. 3/

15 Mere om DECT-telefoner Af Trine Jørgensen I sidste nummer af SD-bladet skrev vi om faren ved trådløse DECT-telefoner. I mellemtiden har redaktionen fået kendskab til en ny type af trådløse DECTtelefoner, som er et bedre valg, hvis man absolut skal have en trådløs telefon, og gerne vil undgå for meget stråling. ECO- DECT er en ny teknologi, den udsender et minimum af stråling og er desuden både strømbesparende og et godt valg, hvis man tænker miljøbevidst. (Den gode gamle fastnettelefon bruger dog til sammenligning slet ingen strøm!!). Med ECO-DECT reduceres sendeeffekten således, at den næsten er nul, når håndsættet er placeret i basestationen. Nogle ECO- DECT modeller har indbygget en speciel ECO-Mode, som reducerer sendeeffekten med 80 % samt en ECO-Mode-Plus, hvor sendeeffekten er reduceret med 100 % ved standby. Når man anvender ECO-Mode- Plus, sender basestationen kun et signal, når det er nødvendigt f.eks. ved indkommende samtaler, når telefonen er i brug eller ved etablering af forbindelse. Når telefonen ikke er i brug, slås sendeeffekten fra. Uanset hvor håndsættet befinder sig i basen eller et andet sted i hjemmet er sendeeffekten mellem basestationen og håndsættet slået fra i ECO-Mode-Plus. Det betyder, at signalafstanden reduceres med 50 % dvs. til f.eks. 25 meter indendørs og 150 meter udendørs. Håndsættet lytter med jævne mellemrum efter, om basestation kalder og vice versa. Dette kaldes for skanning. Basestationen og Håndsættet skanner efter signal, hvilket betyder, at de lytter efter et opkald fra et andet apparat. Kun når det sker, etablerer de en forbindelse og sender et signal. ECO DECT skåner miljøet Den energibesparende strømforsyning giver op til 60 % lavere energiforbrug sammenlignet med almindelige trådløse telefoner. Hvis en telefon gennemsnitligt bruges to timer om dagen, kan denne SD bladet nr. 3/

16 såkaldte switch-modestrømforsyning reducere strømforbruget med ca. 2 watt (fra 3,5 til 1,3 watt). Og det kan jo blive til en hel del på et år, og rigtig meget hvis man udregner for et helt land. P.g.a af materialebesparende design og brug af miljøvenlige materialer kræver fremstillingen af disse telefoner færre råmaterialer, f.eks. kobber, jern og bly. Alle led i produktionen og bortskaffelsen af produkter til ECO-DECT er så miljøvenlige og ressourcebevarende som overhovedet muligt. Der bruges de nyeste maskiner inden for energibesparelse og emballering, og restmaterialer gennemgår systematisk sortering og genanvendelse. Udformningen, størrelsen og mængden af genbrugsmaterialer i emballagen er en anden afgørende faktor, der også er tænkt på. Hvad angår logistikken, fokuseres der på at bruge miljøvenlige transportformer, f.eks. tog og skib, og på effektiv udnyttelse af lastrum. Som sidste led i kæden bliver der også sørget for, at alle overskydende elektroniske produkter bortskaffes korrekt. International EMF Conference Stavanger november 2009 arrangeres en større internasjonal konferanse på Clarion Hotel i Stavanger der temaet er elektromagnetisk stråling og helse. Konferansen er en helt spesiell anledning til å bli faglig oppdatert om dokumenterte helseeffekter fra trådløs teknologi som mobiltelefoner og trådløse nettverk. Vedlagt finner du en kort orientering om konferansen med påmeldingsinformasjon. Endelig program vil bli distribuert om kort tid. Vi ønsker deg velkommen til Stavanger! Med vennlig hilsen Norges Miljøvernforbund SD bladet nr. 3/

17 WLAN - Wireless Local Area Network Kortrækkende trådløs bredbåndsforbindelse til internet Vi har spurgt Musikhuset i Aarhus, om man trygt kan gå til koncerter i Musikhusets koncertsale uden at blive mikrobølgebestrålet fra trådløst netværk. Bygningschef Jesper Kjær svarer: -Jeg har nu forhørt mig hos vores leverandør af den trådløse internet opkobling vi har her i Musikhuset Aarhus. Hermed følger deres svar på jeres spørgsmål: "Jeg kender ikke til nogen sager, hvor det er bevist en skadelig virkning af trådløst netværksudstyr. Jeg kan dog ikke fastslå at der ingen skadelig virkning er, men give vores (Netdesigns) holdning til området. Det forholder sig således. 2,4 Ghz er et frit ulicensieret frekvensbånd, som vi ikke bestemmer over. På samme frekvensbånd findes ting som mobiltelefoner med bluetooth, mikrobølgeovne, pirsensorer, lysfølere, alarmsystemer, video overvågningoudstyr, trådløse telefoner og mange andre ting. Alle disse ting sender med kraftigere effekt end trådløse AP. Jeg skal dog understrege, at jeg ikke kender den fulde risiko ved længerevarende ophold i områder dækket at trådløse enheder, men et faktum er: Skal man holde sig uden for trådløse dækningsområder kan man ikke opholde sig i områder som: Indkøbscentre, hoteller, lufthavne, biblioteker, midtbyer, tankstationer, tog, militærområder osv. osv. osv." Ligeledes vedhæfter jeg en pdf fil om "WLAN og sundhedsrisici", i håb om at dette er svar på jeres spørgsmål. Med venlig hilsen Jesper Kjær Bygningschef Musikhuset Aarhus Th. Jensens Allé Århus C SD bladet nr. 3/

18 WLAN og sundhedsrisici - oktober 2007 Indhold: 1. Baggrund 1.1 Links 2. Lidt teknik 2.1 NetDesign s anbefaling 1. Baggrund Alle radiosendere, mobiltelefoner, Bluetooth enheder og senderne til trådløse netværk (WLAN), udsender elektromagnetisk stråling. Samtidigt stiger udbredelsen af trådløse løsninger og enheder voldsomt - der er for eksempel trådløse netværk arbejdspladser, skoler, biblioteker og hospitaler. Vi mennesker bliver således efterhånden omgivet af elektromagnetisk stråling. Dette faktum er med mellemrum genstand for debat i medierne. I mange sammenhænge har den enkelte mulighed for, at vælge om man ønsker at opholde sig i et givet område. Men i forbindelse med udbredelsen af trådløse netværk bliver det sværere og sværere, at undgå at opholde sig i elektromagnetisk stråling. Der er endnu (Oktober 2007) ingen undersøgelser der har påvist nogen sundhedsrisiko ved almindelig anvendelse af trådløse netværk og debatten går indtil videre på, om man skal antage et forsigtighedsprincip og undgå teknologier man ikke er fuldstændigt sikre på er uskadelige. Der er således på nuværende tidspunkt ingen, herunder NetDesign, der fuldstændigt kan eller vil garantere, at der ikke kan være helbredsmæssige risici herunder langtidseffekter, ved elektromagnetisk stråling. Den enkelte virksomhed og/eller bruger må herefter afgøre om fordelene ved anvendelse af en given radioteknologi skal vægte tungere end forsigtigheden. 1.1 Links Herunder nogle links til artikler om emnet: 86a shtml NetDesign WLAN og sundhedsrisici Faktadokument WLAN og sundhedsrisici v11.doc Side 2 af Lidt teknik I et WLAN system udsender accesspunkterne (basestationerne) maksimalt 100 mw. Antennerne placeres normalt øverst på vægge eller i lofter og der er således en afstand på mindst 1-2 meter mellem antennerne og de personer der opholder sig i lokalerne. Da strålingen aftager med kvadratet på afstanden vil den maksimale SD bladet nr. 3/

19 effekt altså maksimalt være 25 mw. Af tekniske grunde benytter man normalt ikke maksimal sendestyrke på accesspunkterne, men reducerer denne til i hvert fald halvdelen. Således vil signalstyrken omkring personer maksimalt vil være 12,5 mw og typisk væsentligt lavere. Klientenhederne sender som minimum med samme effekt som accesspunktet (maksimalt 100 mw). Klientenhederne befinder sig imidlertid tæt på de personer der skal betjene klienten og udgør således et større potentielt problem. I et Cisco system vil CCX-kompatible (v2 eller senere) klienter automatisk regulere sendestyrken i forhold til accesspunktet. Hvis accesspunktet benytter lavere sendestyrke vil klienten også reducere sendestyrken. Til sammenligning sender mobiltelefoner, der benytter nogenlunde samme frekvensspektrum, med op til 2 W, afhængig af afstanden til en mobilsender (mast). Dette er op til gange kraftigere end WLAN. 2.1 NetDesign s anbefaling For at minimere eventuelle gener anbefaler NetDesign følgende: Accesspunkter/antenner bør ikke placeres unødigt tæt på personer/arbejdspositioner og som minimum 2 meter væk. Den maksimale sendestyrke på udstyret bør reduceres mest muligt under hensyntagen til funktionaliteten. Der bør anvendes klienter, der efter behov regulerer sendestyrken. - - o - - o - - o - - o - - Bente-Ingrid Bruun, forfatter til bogen De trådløse samfund - myter og fakta har efterfølgende sendt nedenstående mail til Jesper Kjær, Musikhuset i Århus Kære Jesper Kjær Jeg har set dit svar til Inge-Lis Marchant og læst den vedhæftede fil, som på ingen måde dækker virkeligheden, men det kan jo heller ikke forventes fra en televirksomhed. Jeg har brugt 5 år på at skrive en lødig fagbog med titlen "De trådløse samfund - myter og fakta", som kan lånes på biblioteket i Århus. I denne bog vil du kunne læse om anden Wlan forskning og udmeldinger om negative virkninger på helbredet. Accesspunkter som åbenbart sender med mW lever jo ikke et isoleret liv. SD bladet nr. 3/

20 De modtager signaler fra f.eks. W-lan sendere, der sender med en anden styrke, og som de kommunale myndigheder skal give tilladelse til. Desværre er de mobile bredbåndssendere ikke offentliggjort på Men det er korrekt at: Skal man holde sig uden for trådløse dækningsområder kan man ikke opholde sig i områder som: Indkøbscentre, hoteller, lufthavne, biblioteker, midtbyer, tankstationer, tog, militærområder osv. osv. osv." Det kan elektrooverfølsomme mennesker, dvs. mennesker som har et EHS handikap, være nødt til. Hvor skal de handle? Hvordan kan de transportere sig i det offentlige liv? Ifølge FN skal der være tilgængelighed for handikappede, men det er der jo ikke for mennesker med EHS. Skal de blot leve et mere og mere isoleret liv? Der kommer flere og flere mennesker med EHS. Med venlig hilsen Bente-Ingrid Bruun forfatter og psykolog Annonce Et anderledes samfund stem på Visions-Partiet. Se SD bladet nr. 3/

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

Fire opfordringer til tele- og elektronikbranchen

Fire opfordringer til tele- og elektronikbranchen Fire opfordringer til tele- og elektronikbranchen Der kan på forskellige måder fra tele- og elektronikbranchen side tages forskellige beskyttende forholdsregler imod radiofrekvent strålings sundhedsskadelige

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg N r. 1 4 Tandfyldninger og -indlæg Tandfyldninger og -indlæg Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder, og

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl..

Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl.. Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til mig senest 3 dage før, vi skal mødes. Udfyld spørgeskemaet så godt du kan

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Smertestillende håndkøbsmedicin har samme hormonforstyrrende effekt som de frygtede ftalater i vores miljø. Det kan

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk Foto: Byline guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk 5 gode råd til hvordan du slipper af med gælden Tips til hvordan du selv kan sænke dit blodtryk

Læs mere

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Disse områder beskrives :

Disse områder beskrives : Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse.

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse. Naturmedicin 1 Udgivet af ÆldreForum, februar 2008 Design: DanChristensenDesign Foto: Niels Nyholm Tegninger: Flora Danica, Det Kongelige Bibliotek Tryk: Tryk Team, Svendborg Folderen kan frit citeres

Læs mere

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Forsker-alarm: Flere og flere får alvorlige syreskader på tænderne. Fejlagtig tandbørstning gør problemet værre, advarer førende forsker Af Torben Bagge,

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Mobilantennerne og sikkerheden

Mobilantennerne og sikkerheden TI Telekommunikationsindustrien Vesterbrogade 1C DK-1620 København V Tel. +45 33 13 80 20 Fax +45 33 13 80 21 E-mail: post@teleindu.dk www.teleindustrien.dk Mobilantennerne og sikkerheden Indledning Danmark

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Markedssituationen i nedrivningsbranchen

Markedssituationen i nedrivningsbranchen Netværksdag om selektiv nedrivning onsdag den 3. april 2013 Markedssituationen i nedrivningsbranchen Rigtig mange offentlige myndigheder og bygherre, samt private aktører, herunder bygherrer, entreprenører

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN Her kan du få en masse gode ideer af Økobanden til hvordan du kan gøre din fødselsdag sund, sjov og økologisk. BEMÆRK: Fødselsdagsopskrifterne er til 10 børn. MENU 1 Æbleorm af

Læs mere

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne

Læs mere

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH EU s kemikaliereform og den grafiske branche ansvar, kommunikation og dokumentation REACH

Læs mere

Sikkerhed note: Når du når den maksimale hastighed af scooteren lyder et advarselssignal og du bør selv reducere din hastighed for at undgå et fald.

Sikkerhed note: Når du når den maksimale hastighed af scooteren lyder et advarselssignal og du bør selv reducere din hastighed for at undgå et fald. Indhold 1. Indledning... 2 2. Sikkerhed... 2 SIKKERHED Generel information...2 Sikkerhed... 2 Sikkerhedsfunktioner...4 Beskyttelsesudstyr... 4 Idriftsættelse...... 4 Batteri... 5 Opladning af batteriet...

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Guide: Sådan snyder du influenzaen

Guide: Sådan snyder du influenzaen Guide: Sådan snyder du influenzaen Lige nu skyller den anden bølge af influenzaepidemien ind over os. Og selvom det er for sent på sæsonen at blive vaccineret, kan vi med forholdsvis simple råd slippe

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Forebyggelse af influenza

Forebyggelse af influenza Forebyggelse af influenza Tilføjet af Ulla Kvintel søndag 19. juli 2009 Sidst opdateret onsdag 12. august 2009 Influenzaen kommer - til efteråret - siger de kloge. Og hvem har så lyst til at tænke på influenza

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Højt blodtryk ælder din hjerne og øger demensrisikoen og skaderne kan måles allerede i en tidlig alder. Hvis du opdager for højt blodtryk i tide, kan du forebygge

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING

KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING Generel beskrivelse af køleskabet 1. Topplade 2. Termostat 3. Låg til grønsagsskuffe 4. Justerbar fod 5. Indsats til æg 6. Dørhylde 7. Flaskeholder 8. Flaskehylde Transport

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere

til forældre snifning og unge

til forældre snifning og unge til forældre snifning og unge Snifning Rus gennem næsen Snifning betyder, at man for at opnå en rus indånder giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Rusen varer under en time Under

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner

Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner 2009/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 10. december 2009 af Pia Olsen Dyhr (SF), Jonas Dahl (SF) og Steen Gade (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

sundhed www.livogsjael.dk 7

sundhed www.livogsjael.dk 7 sundhed www.livogsjael.dk 7 lægens brevkasse Kære Charlotte Jeg vil gerne spørge dig som læge, om du mener det er muligt at diagnosticere overfølsomhed over for elektromagnetisk stråling (EHS) objektivt

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

»Styr på kemikalierne. Epoxy-konference 2015 Dorte Jørgensen

»Styr på kemikalierne. Epoxy-konference 2015 Dorte Jørgensen »Styr på kemikalierne Epoxy-konference 2015 Dorte Jørgensen »Hvem er jeg? Dorte H. Jørgensen 1994: Kemiingeniør 2002: Master i Miljøledelse 2003-: ALECTIA, tidligere Jobliv Danmark A/S 2002-2003: Hvidovre

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Vi forbedrer. dækningen. - vil du. hjælpe? It s good to be. It s good to be

Vi forbedrer. dækningen. - vil du. hjælpe? It s good to be. It s good to be Vi forbedrer dækningen - vil du hjælpe? It s good to be It s good to be Vi har brug for din hjælp. 3 er på jagt efter nye placeringer til antenner, og vi håber, at du og den forening, du repræsenterer,

Læs mere