VINDFORMATION NR 9 SEPTEMBER INDUSTRI MED VINDEN I RYGGEN side MEGAWATT VINDKRAFT side 3. KOVENDING I HØJLANDET side 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VINDFORMATION NR 9 SEPTEMBER 1997. INDUSTRI MED VINDEN I RYGGEN side 2. 6.700 MEGAWATT VINDKRAFT side 3. KOVENDING I HØJLANDET side 4"

Transkript

1 NR 9 SEPTEMBER 1997 INDUSTRI MED VINDEN I RYGGEN side MEGAWATT VINDKRAFT side 3 KOVENDING I HØJLANDET side 4 VIND PÅ NETTET side 6 DRIVHUSEFFEKT OG HAVMØLLER side 8 LUXEMBOURGS FØRSTE VINDMØLLEPARK side 12 N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N VINDFORMATION

2 INDUSTRI MED VINDEN I RYGGEN NORDEX Salget af dansk vindkraft slår alle rekorder. Vindmølleindustrien fortsætter med høje vækstrater. På de seneste 12 måneder er produktionen således steget med 69 pct., og i den seneste fireårsperiode er produktionen firedoblet. Vindkraften rykker frem både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne. Halvårsopgørelsen viser at 2/3 af produktionen blev eksporteret. Specielt England, Spanien og Tyskland aftager mange vindmøller. Og efter nogen afmatning er Kina igen blandt de største aftagere af dansk vindkraft. De gode salgstal skaber travlhed på de danske vindmøllefabrikker. Her ses produktionen af Nordex 1 MW vindmøllen, der har markeret sig specielt på det tyske marked. Verdensmarkedet er inde i en rivende udvikling, konstaterer direktør Søren Krohn, Vindmølleindustrien. Men skal den danske førerposition fastholdes, er det vigtigt, at nye mølletyper kan opstilles og afprøves i Danmark. Der må kunne skabes plads til megawattmøller i Danmark, siger Søren Krohn. Det vil sikre, at beskæftigelsen i industrien kan fastholdes også på den anden side af årtusindskiftet. Med de 537 vindmøller, der er stillet op inden for det sidste år, dækker vindkraften nu 6% af det danske elforbrug mod 4% for blot et år siden. Det er stadig de private vindmølleejere, der går forrest. Kun 6% af vindmøllerne blev købt af elværkerne. LÆS MERE I Vindmølleindustriens kvartalsstatistik MW Total Eksport 600 ESA AARNIO Sæsonkorrigeret afsætning i MW Danmark SIDE 2 VINDFORMATION, NR 9 september 1997 Udgives af Vindmølleindustrien Må gerne citeres med kildeangivelse. Forsidefoto: Steffen Damborg Hagshaw Hill Windfarm, Skotland Redaktionen er afsluttet den 21. august Design og produktion: Mikael Trägårdh Design Tryk: Quickly Tryk A/S Ansvh. redaktør: Søren Krohn ISSN

3 6.700 MEGAWATT VINDKRAFT Af Steffen Damborg Det er en større operation at montere de store vindmøller på havet. Her placeres en 500 kw Vestas mølle på sit fundament ved Tunø Knob. NEG MICON Danmark har allerede eksporteret offshoreteknologien. Her ses NEG Micons havmøllepark ud for Dronten ved den hollandske kyst. Vindkraft bliver en stor faktor i dansk elforsyning. Står det til regeringen, skal vindmøller dække mere end 50 pct. af det danske elforbrug. Det betyder, at der skal opstilles MW vindkraft i Danmark inkl. de 925 MW, der allerede er opstillet. Men Energi 21, regeringens ambitiøse energiplan overhales nu af to rapporter, som fastslår, at der er plads til MW vindkraft i og omkring Danmark. GEOCONSULT TIL VANDS Den første store havmøllepark på 150 MW står klar i år 2001 på Horns Rev ud for Fanø, siger Egon Søgaard, formand for Elsam. Vi har allerede indsendt vores ansøgning til Miljø- og Energiministeriet, og regner med en afklaring i løbet af efteråret, hvor vi skal mødes med Miljø- og energiminister Svend Auken. Ifølge elselskabernes handlingsplan for havmøller skal udbygningen starte ved årtusindskiftet med en mindre 40 MW havmøllepark på Middelgrunden ud for København. Herefter skal der opstilles 150 MW havmøller om året frem til år 2027, hvor der vil være MW vindkraft placeret på fire udvalgte havområder. Ud over Horns Rev drejer det sig om Omø Stålgrunde og områderne syd for Lolland og Læsø. Satsningen på store havmølleparker vil ikke blot gavne miljøet. Gennemføres Havmølleplanen, vil det skabe nye arbejdspladser i industrien, siger direktør Søren Krohn, Vindmølleindustrien. TIL LANDS I en undersøgelse lavet af Energi- og Miljødata for Energistyrelsen, slås det fast, at der også på land er plads til en stor mængde møller. Vi har undersøgt kommunernes vindmølleplaner. Undersøgelsen viser, at der er plads til godt 2600 MW installeret effekt på land, siger direktør Per Nielsen, Energi- og Miljødata. I øjeblikket er der opstillet 925 MW på land. Det vil sige, at kun 1/3 af rummeligheden på land er udnyttet. EKSPORT Når vi op på MW vindkraft, kan mere end halvdelen af det danske strømforbrug dækkes. Det vil give Danmark enestående erfaringer med vindmøller i stor skala i elforsyningen. De erfaringer vil komme dansk eksport til gode, siger formanden for Vindmølleindustrien, Ole Bøgelund Nielsen. Formand for Elsam, Egon Søgaard deler den betragtning. Elværkerne forventer at kunne sælge den know how, vi får fra opførelsen af havmøllerne, til udlandet. SØREN KROHN SIDE 3

4 KOVENDING I HØJLANDET Af Steffen Damborg Skotland, Southern Highlands. I bjergene oven for Carsphairn Forest ligger den netop indviede vindmøllepark Windy Standard Wind Farm. Med sine 680 meters højde er parken den højest beliggende park i Europa og skal forsyne grevskaberne Dumfries og Galloway med elektricitet. Hvis man ikke ved præcis, hvor parken ligger, finder man den aldrig. Vindmøllerne er skjult i højmosen højt oppe over de frodige dalstrøg og langt fra de spredte og afsides liggende landsbyer i området. VESTAS DANSK PRODUKT Windy Standard er en af de tre første vindmølleparker i Skotland. Fælles for de tre parker er, at de alle er leveret af danske vindmøllefabrikanter under det første skotske vindkraftprogram (Scottish Renewable Order I - SRO I). Windy Standard er leveret af NEG Micon. Den første park, Hagshaw Hill Windfarm blev leveret i 1995 af Bonus Energy, og virksomheden arbejder i øjeblikket på at færdiggøre vindmølleparken Novar i det nordskotske højland. Den 1. september var alle møller tilsluttet elnettet og køreklare. HEMMELIGHEDSFULDE SKOTTER Ingen i branchen ønsker at oplyse, hvad møllerne egentlig producerer eller, hvor meget vinden blæser på de forskellige pladser. Produktionstal og vindmålingsresultaterne holdes tæt ind til kroppen, som esser i et pokerspil. Men gennemsnitlige vindhastigheder på ni meter i sekundet i navhøjde, er ikke noget dårligt skud, siger kilder i branchen. Det er lige så godt som danske offshoreplaceringer. Grunden til det meget hemmelighedskræmmeri skyldes den benhårde konkurrence i udbudsrunderne. Hvem der får lov til at realisere deres projekter, afhænger udelukkende af, hvem der kan sælge strømmen billigst. Og ingen ønsker at forære de økonomiske nøgletal til konkurrenterne. Den hårde konkurrence var tydelig ved den sidste udbudsrunde (SRO II). Her blev der afgivet tilbud på 180 projekter kun syv fik det blå stempel. Alligevel er der en utrolig optimisme i branchen. EUROPAREKORD Vindkraft har en lys fremtid i Skotland, der er det vindrigeste land i Europa, forklarer Poul Hannah fra National Wind Power Ltd, der ejer Windy Standard sammen med Fred Olsen Ltd. Derfor kan man opnå utroligt høje produktionstal de fleste steder i Skotland og dermed lave priser på vindkraftel. Under den seneste udbudsrunde SRO II, blev den laveste pris pr. kwh blot 2,7 p eller 31 øre. At prisen ikke er lavere endnu, skyldes de høje anlægsomkostninger i Skotland, forklarer Poul Hannah. AFSIDES BELIGGENHED De tre parker er placeret i øde områder langt fra de nærmeste bebyggelser. Det medfører ekstra omkostninger. Prisen på f.eks. ny vej, elkabler og telefonlinjer vokser selvfølgelig med afstanden. British Telecom, der reklamerer med, at de installerer telefoner overalt i Skotland for 99, fik således kolde fødder, da NEG Micon bestilte en telefonlinie til den afsides liggende bjergtop Windy Standard. Efter seje forhandlinger endte prisen på for en parabolforbindelse. SIDE 4 Unægtelig en noget anden pris, konstaterer Rod Blunden, National Wind Power. BONUS Vindmølleparken Hagshaw Hill. FLYDENDE VEJ Det typiske landskab er tørv og højmose. Det besværliggør både anlæg af veje og fundamentkonstruktionen. Når en vej skal gå igennem områder uden fast underlag, anlægger man normalt det, der i fagsprog kaldes en flydende vej. Først fjernes det øverste lag tørv. Herefter rulles en fiberdug ud over vejarealet. Oven på dugen lægges selve vejmaterialet. Når lastbilerne kører på den flydende vej, synker vejen nogle cm under det enorme tryk, men den retter sig hurtigt ud igen og bliver plan. FUNDAMENTER På Windy Standard valgte NEG Micon en hel ny funderingsmetode. Normalt anvendes gravitationsfundamenter hvor vægten af betonen holder møllen oprejst. Med klippeankre surres fundamentet i stedet fast til klippegrunden under tørvelaget, der først skal fjernes.

5 NY METODE I praksis borer vi nu seks huller igennem fundamentet og ned i klippen. Hullerne har en diameter på 20 cm og er mellem 8 og 16 meter dybe alt afhængig af undergrundens beskaffenhed. Herefter anbringer vi en ekspansionsbolt i hvert af hullerne, forklarer projektleder Arne Schmidt, NEG Micon. Når hullerne bliver fyldt med ekspansionsmørtel, spændes boltene, der udvider sig på samme måde som ravplugs, og fundamenterne er spændt fast til klippen. Metoden ligner den, som en tandlæge bruger til at lave en stifttand med. Den store fordel ved teknikken er, at mængden af beton til fundamentet kan reduceres med 60 %. Det har stor betydning, når møllerne er placeret langt fra cementfabrikken, og når vejen op til parken kun er svært fremkommelig. Havde vi valgt almindelige gravitationsfundamenter, skulle vi have transporteret m³ beton op til parken. Det ville alene have betydet ture op til toppen med lastbiler. Da afstanden til nærmeste cementfabrik er 60 km, hvoraf de 15 km er små snoede bjergveje op til parken, ville de mange tunge transporter ikke være uden risiko, siger Rod Blunden. På Novar Wind Farm har man valgt den mere gennemprøvede løsning med gravitationsfundamenter. For at mindske antallet af transporter og risikoen for uheld, har vi ansat én chauffør til at køre samtlige ture op til pladsen. Han kender ruten som sin egen bukselomme og ved, hvor han skal være ekstra påpasselig, forklarer projektleder Birger Andersen, Bonus Energy. Derudover blander vi først vand i cementen på selve byggepladsen, hvilket gør transporterne mindre risikable. West, Barbara Kelly. Ja, faktisk kan velplacerede vindmølleparker i sig selv være smukke, fortsætter hun. Også chefplanlægger Gordon Mann, Dumfries & Galloway Counties er begejstret for resultatet på Windy Standard. Nogle ganske få var skeptiske over projektet inden arbejdet skulle begynde, men efter at de har set resultatet, er protesterne forstummet, siger han. Klippeankerfundament klar til montering af vindmølle på Windy Standard. NATURHENSYN Skotterne er med god grund meget stolte af deres natur, og når myndighederne skal beslutte, hvilke projekter der skal gennemføres, ser de nøje på miljøpåvirkningen. Scottish Natural Heritage, som er et statsligt organ, der varetager den skotske naturs interesser, har været dybt involveret i både projekteringen og selve anlægsarbejdet af de tre parker. Og fabrikanterne har fra begyndelsen taget miljøhensynet alvorligt. Vi skåner naturen mest muligt. Arbejderne på pladsen har fået indskærpet, at de skal holde sig inden for de afmærkede områder af hensyn til den sjældne alpine flora. Når først møllerne er blevet rejst, trækker vi tørvelaget delvist ind over vejen igen for at efterlade så få spor som muligt, siger Birger Andersen. I Scottish Natural Heritage er holdningen til vindkraft afklaret. Energi kan ikke produceres uden at det påvirker landskabet. Det gælder både kul og a-kraft. Og da vindkraft er en vigtig faktor i kampen mod den globale opvarmning, samtidig med at naturen let kan bringes tilbage til det oprindelige, når vindmøllernes levetid er endt, går jeg ind for vindkraft, siger formand for Scottish Natural Heritage SØREN KROHN SIDE 5 NEG MICON Gravitationsfundament under støbning på Novar Windfarm. Efter støbning skjules fundamentet med den oprindelige tørv. STEFFEN DAMBORG Vejkonstruktion ved Novar Windfarm. BIRGER ANDERSEN

6 Af Steffen Damborg Vindmølleindustrien har udvidet åbningstiden. Med computer og modem er det nu muligt at komme i kontakt med industrien døgnet rundt. For den nysgerrige betyder det, at vindenergiens mysterier kan studeres fra sofaen, og den danske vindkrafts historie kan fås ved et enkelt klik med musen. 1. september 1997 var den officielle åbningsdag for Vindmølleindustriens hjemmeside. Dermed er det blevet muligt via Internettet at få et indblik i vindkraftens teknologi og økonomi. Hjemmesiden er samtidig det perfekte udgangspunkt, hvis man ønsker at komme i kontakt med den danske vindkraftbranche, idet der er links til såvel fabrikanter som underleverandører og forskningssektoren. Om baggrunden for internetprojektet siger Vindmølleindustriens direktør, Søren Krohn: Der er en kolossal interesse i vindkraft fra journalister, studerende, undervisere og ingeniører over hele verden. Vindkraft er for øjeblikket et af de mest populære emner på de højere læreranstalter. Vi var derfor nødt til at finde en måde til at håndtere de mange forespørgsler fra ind- og udland. VINDKRAFTENS ABC Hjemmesidens hovedafsnit består af en Guided Tour, hvor man i ro og mag får en rundvisning i vindkraftverdenen. Først forklares, hvorfor vinden overhovedet blæser. Og hvorfor nogle vindretninger er mere fremherskende end andre, er der også en forklaring på. Herefter bliver en moderne vindmølle beskrevet komponent for komponent. INTERAKTIV For dem, der påtænker sig at anskaffe sig en vindmølle, er det muligt at regne på økonomien ved forskellige vindhastigheder og VINDMØLLEFABRIKKER FUSIONERER To af verdens største vindmølleproducenter er fusioneret. Det drejer sig om Nordtank Energy Group A/S fra Balle og Micon A/S fra Randers. De to jyske vindmølleproducenter har hver især 15 til 20 års erfaring fra branchen, og flere end vindmøller snurrer på verdensplan. Det nye børsnoterede selskab hedder NEG Micon og har hovedsæde i Randers og afdelinger i både Grenå og Balle. Virksomheden beskæftiger ca. 500 medarbejdere og er fast repræsenteret i 30 lande. SIDE 6 Efter en hektisk sommer er sammenlægningen nu en realitet. Virksomheden bliver verdens næststørste vindmølleproducent og er større end den samlede tyske vindkraftindustri. Den ny administrerende direktør, Jens-Erik Kristensen kommer fra en stilling som administrerende direktør for APV Contracting i London.

7 POWER.dk møllestørrelser. Ved hjælp af interaktive programmer kan brugerne studere, hvad der sker, når man ændrer tårnhøjder, vindforhold eller økonomiske data. 106 ÅR MED VIND Den guidede tur slutter med et historisk tilbageblik, hvor udviklingen af den moderne vindmølle beskrives i billeder og tekst. Der er billeder af verdens første elgenererende vindmølle, der blev rejst ved Askov Højskole af danskeren Poul la Cour i Gedsermøllen, alle moderne vindmøllers moder, der blev bygget i 1957, kan også findes i det historiske afsnit side om side med fremtidens megawatt-møller. RISØs BLÅ STEMPEL På Forskningscenter Risøs Afdeling for Vindenergi og Atmosfærefysik hilses hjemmesiden velkommen. Vi får masser af generelle henvendelser fra nær og fjern om vindenergi, som vi nu henviser videre til Vindmølleindustriens netadresse. Med en direkte link til opfordrer vi alle interesserede til at besøge siden, forklarer civilingeniør, Ph.D. Per Dannemand. ET BABELSTÅRN Når Vindmølleindustriens hjemmeside er på engelsk, skyldes det, at hovedsproget på nettet er engelsk. Det er omkostningerne til omarbejdelse og vedligehold, der har gjort os tilbageholdende med at udvikle en dansk version, siger Søren Krohn. Det internationale sigte understreges af, at der ud over engelsk også findes afsnit på fransk og kinesisk på webstedet. Et russisk afsnit er lige om hjørnet. NY I VINDMØLLEINDUSTRIEN Den første september 1997 kunne Vindmølleindustrien byde endnu en fabrikant velkommen. Wind World af 1997 A/S er nu medlem af brancheforeningen. Det betyder, at alle danske seriefremstillede vindmøller nu produceres af Vindmølleindustriens medlemmer. WIND WORLD Wind World hed oprindelig Grenen Maskin Fabrik. Virksomheden, der blev grundlagt i 1916, fremstillede dengang maskinanlæg til skibe og tungere industri. I 1980 begyndte produktionen af vindmølletårne, og i 1987 blev den første Wind World mølle rejst. Wind World har hovedsæde i Nørresundby. Produktionen ligger i Skagen. SIDE 7 For Wind World er administrerende direktør Jannik Falkenberg trådt ind i Vindmølleindustriens bestyrelse. VELKOMMEN Det er meget glædeligt, at vi nu får samlet hele branchen, siger formand for Vindmølleindustrien, Ole Bøgelund Nielsen, der samtidig byder Wind World velkommen.

8 DRIVHUSEFFEKTEN OG HAVMØLLER Af seniorforsker Poul Erik Morthorst, Forskningscenter Risø Vindeby havmøllepark består af kw Bonus vindmøller. BONUS DRIVHUSEFFEKT Drivhuseffekten opstår, fordi en række luftarter i Jordens atmosfære lader solens stråler passere, men tilbagesender en del af den energi, som Jordens overflade udstråler. Princippet er det samme som et drivhus: Solens stråler trænger gennem glasset og opvarmer drivhusets indre. Samtidig forhindrer glasset varmen i at komme ud igen. Uden denne naturlige drivhuseffekt ville Jorden være godt 30 C koldere og formentlig ubeboelig. Så problemet er ikke, at der eksisterer en drivhuseffekt problemet er, at menneskene gennem afbrænding primært af fossile brændsler forøger mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Det forøger drivhuseffekten, og Jorden bliver varmere. Risø har undersøgt, hvad der batter noget i CO ² -fortrængningen. Regeringens plan Energi 21 indeholder forskellige teknologiske indsatsområder, som vi har gennemgået et for et. Gennemføres Energi 21 vil det reducere CO ² udledningerne i år 2005 med 3,5 mill. tons om året i forhold til den ellers forventede udvikling (referenceudviklingen). Det svarer til en CO ² -reduktion på i alt ca. 8 pct. i år 2005 i forhold til emissionen i Sammen med reduktionen på ca. 12 pct. i referenceudviklingen (som allerede eksisterende tiltag forventes at medføre), giver det en reduktion på i alt 20 pct. i år 2005 i forhold til Som det fremgår af figur 1, kan de teknologiske tiltag deles i to grupper. Den ene gruppe består af tiltag, der sparer samfundet penge som for eksempel øget udbygning med kraftvarme og indførelse af normer for elapparater i husholdninger. Tiltagene ligger på figuren til venstre for lodrette akse. I alt bidrager disse med ca. 4 pct. reduktion af CO² i år Den anden gruppe er de tiltag, der enten omkostningsmæssigt balancerer eller medfører øgede samfundsøkonomiske omkostninger. Det gælder f.eks. udbygning med biomassebaserede kraftvarmeværker i stedet for kulfyrede kraftværker og opstilling af ekstra 200 MW havbaserede vindmøller. På figuren er disse tiltag grupperet på eller til højre for den lodrette akse. Disse tiltag bidrager ligeledes med ca. 4 pct. CO ² -reduktion i år Sammen med havmøllerne er grupperet en række nye reguleringsteknikker, der skal sikre en høj effek- Fakta Seniorforsker cand.oecon. Poul Erik Morthorst, Forskningscenter Risø, er en af hovedkræfterne i et projekt om samfundsøkonomiske omkostninger ved reduktion af drivhusgasudslip. Projektet er udført af Risø i samarbejde med Danmarks Miljø Undersøgelser for Miljø- og Energiministeriet. DRIVHUSGASSER De væsentligste drivhusgasser omfatter kuldioxid (CO ² ), metan eller naturgas (CH 4 ) og lattergas (N ² O). Af den samlede danske drivhusgas-emission i 1994 udgjorde CO ² ca. 80 pct., metan ca. 15 pct. og lattergas ca. 5 pct. Specielt emissionen af CO ² hænger nøje sammen med afbrændingen af fossile brændsler. FORPLIGTELSER Nationalt og internationalt har Danmark forpligtet sig til at reducere udsendelsen af CO ². Det danske Folketing har vedtaget en målsætning om 20 pct. reduktion af CO ² - emissionen i år 2005 i forhold til Hvorledes denne målsætning kan opfyldes, er angivet i den seneste energiplan, Energi 21. I EU er der opnået enighed om et samlet EU-reduktionsmål for CO ² -emissionen på 15 pct. i år 2010, sammen- SIDE 8

9 tivitet i det samlede energisystem. Omkostninger til denne teknik skyldes ikke kun vindkraft, men også den kraftige udbygning med kraftvarme. De godt 300 kr./ton sparret CO ², som det fremgår af figuren er vindkraftens marginalomkostning, må derfor siges at være overvurderet. HAVMØLLERS ROLLE Projektet analyserer også nogle ekstra tiltag for CO ² -reduktion ud over, hvad der er nævnt i Energi 21, herunder yderligere udbygninger med havmøller. Som tidligere nævnt i dette blad er der af Havmølleudvalget udpeget potentielle områder til opsætning af havmøller på ca km². Det svarer til MW møller. De udpegede områder har en havdybde op til 10 m, og er lokaliseret op til 40 km fra nærmeste kyst. I forhold til landbaserede møller er der for havbaserede vindmøller en række forskellige variable, der kraftigt influerer på investeringsomkostningerne. HAVDYBDE Havdybden har betydning for prisen på fundamenterne. Jo større havdybde desto dyrere fundamenter, selvom prisen ikke stiger proportionalt med havdybden. En undersøgelse finansieret af Energiministeriets energiforskningsprogram har analyseret omkostningerne for fundamenter til havmøller ved forskellige anlægskoncepter. De væsentligste konklusioner er følgende: Ved anvendelse af en 1500 kw mølle bliver omkostningerne til fundament kun lidt dyrere (ca. 30 %) end for 500 kw møllerne i Tunø Knob parken. Omkostningerne til fundament pr. installeret kw er således betydeligt lavere for en 1500 kw mølle. En af årsagerne er, at de varmebesparelser erhverv varmebesparelser husholdning udskiftning af elapparater i vind biomasse m.v. varmeomlægning erhverv varmeomlægning husholdning udskiftning af elapparater i kraftvarme øget kedeleffektivitet kr. pr. ton CO2 Figur 1: Hvad koster det? Prisen for at gennemføre CO 2 -reduktion i 1994-priser. Figur 2: Hvor meget tonser det? Så meget bidrager Energi 21-tiltagene til CO 2 -reduktionen. biomasse m.v. varmeomlægning husholdning udskiftning af elapparater i hushold 310 MW vind øget kedeleffektivitet varmebesparelser husholdninger udskiftning af elapparater i erhverv kraftvarme varmeomlægning erhverv varmebesparelser erhverv 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 mio. tons CO 2 lignet med Dette mål er for et samlet EU, og alle lande skal ikke reducere lige meget. Danmark har således i EU forpligtet sig til et reduktionsmål på 25 pct. i år ELEMENTER I ENERGI 21 Energi 21 opererer med fire metoder til at nedbringe CO ² -emissionen: Energibesparelser, eksempelvis gennem mere effektive apparater, bedre isolering af bygninger o.l. Forøget effektivitet i energiforsyningen, eksempelvis mere brug af kraftvarme. Øget anvendelse af vedvarende energi som erstatning for fossilt baseret energiproduktion. Brændselssubstitution, eksempelvis at erstatte kul med naturgas, idet naturgas afgiver mindre CO ² pr. energienhed. Internationalt er der også ideer fremme om at rense kraftværksrøgen for CO ² og derefter deponere CO ² en i kaverner, gamle oliefelter eller på bunden af havet. Indtil videre er disse ideer ikke realiseret. SIDE 9

10 øre/kwh nye fundamenter er fremstillet af stål og ikke af beton, som det var tilfældet med Tunø Knob fundamenterne. Skønt fundamentomkostningen naturligvis stiger med stigende havdybde, er denne stigning ikke proportional. Afhængig af konstruktionstype og lokalitet betyder en stigning i havdybden fra 5 til 11 m en stigning i fundamentsomkostningerne på mellem 12 og 34 %. Tre fundamentstyper er analyseret i studiet, og priserne for alle tre typer ligger meget tæt på hinanden. På samme lokalitet er den største variation således ca. 12 %. øre/kwh ,5 Tunø kw vindmølle Figur 3: kwh-pris for forskellige møllestørrelser offshore Figur 4: Elprisen afhænger af afstanden til kysten og havmølleparkens størrelse MW park MØLLESTØRRELSER De økonomiske konsekvenser ved overgang til større møller er vist i figur 3. Figuren viser produktionsomkostningen pr. kwh for Tunø Knob vindmølleparken (dog eksklusiv omkostningerne til en række ekstra miljøundersøgelser, der ikke forventes gentaget ved de andre projekter). Til sammenligning er vist elproduktionsomkostningerne for en række møller med større generatoreffekt. Alle møller er placeret i en afstand af 6 km fra kysten (som Tunø Knob parken) og på en havdybde på 5-6 m. Som vist på figur 3 er elproduktionsomkostningerne beregnet til at falde fra ca. 46 øre/kwh (Tunø Knob) til godt 31 øre/kwh for en 1500 kw mølle etableret med en af de nye fundamenttyper. NETTILSLUTNING Omkostningerne til kabel og udlægning af dette stiger selvfølgelig med afstanden til kysten, om end der også her er stordriftsfordele. Det skyldes bl.a., at kabelomkostningerne pr. kw installeret effekt falder kraftigt med parkens kapacitet. Endelig er der direkte fordele forbundet med overgang til større møller: Investeringsomkostningen pr. produceret energienhed bliver lavere, og omkostningerne til kabler mellem møllerne i parken falder. Figur 4 viser betydningen af parkstørrelsen og afstanden fra kysten. For at konstruere figuren er data indsamlet for tre størrelser af havmølleparker: En Kystafstand 30 km 15 km 5 km forholdsvis lille park på 7,5 MW (lidt større end Tunø Knob parken), en mellemstor park på 30 MW (sammenlignelig med den park, der påtænkes etableret på Middelgrunden ud for København) og endelig en stor park på MW, hvor data er baseret på personlig samtale med en kabelekspert. Alle havmølleparker i figuren er udført med 1500 kw møller. STORDRIFTSFORDELE Som det fremgår af figur 4, er der for små parker en betydelig forskel på produktionsomkostninger afhængig af afstanden til kysten. Omkostningerne varierer fra 32 til 44 øre/kwh ved en afstand fra kysten på mellem 5 og 30 km. Når mølleparken bliver større, mindskes denne forskel betydeligt. Samtidig bliver elproduktionsomkostningen pr. kwh lavere. Ved en havbaseret møllepark på 200 MW varierer elproduktionsomkostningen således fra 27 til 29 øre/kwh ved en afstand fra kysten på mellem 5 og 30 km. LAVE PRISER Hvad koster det så at anvende havmøller til reduktion af CO ² -emissionen? Antages det, at al elproduktion fra møllerne kan anvendes fuldt ud som erstatning for elproduktion fra et kulfyret kraftværk, og opgøres omkostningerne og CO ² -emissionen i forhold til et sådant værk, kan CO ² - reduktions-omkostningerne beregnes til mellem 35 og 275 kr./ton CO ² afhængig af afstanden fra kysten og parkens størrelse. En stor møllepark placeret tæt på kysten vil således omkostnings-mæssigt befinde sig i den nedre ende af dette interval, mens en lille park langt fra kysten vil befinde sig i den øvre ende. CO ² -reduktionsomkostningerne er baseret på en sammenligning med et kulfyret kraftværk med en investeringsomkostning på 7650 kr./w el, en levetid på 30 år og en benyttelsestid på 5000 timer pr. år. Hvor meget en øget havmølleudbygning kan bidrage med at realisere SIDE 10

11 CO ² -målsætningen i 2005, afhænger ikke kun af omkostningerne, men også af en realistisk udbygningstakt med havmøllerne. Antages det, at det vil være muligt at udbygge med yderligere 400 MW havmøller (ud over de 310 MW i Energi 21, så der i alt vil være 710 MW havmøller i år 2005) kan dette medføre en yderligere reduktion af CO ² -emissionen på ca. 1,4% i forhold til altså en reduktion der batter ganske pænt i forhold til de 8%, der forventes realiseret gennem Energi 21. Gennemføres hele havmølleplanen på MW inden år 2027, kan der opnås meget betydelige CO ² reduktioner, i forhold til hvad der ellers ville være udledt. Det kan derfor konkluderes, at en større udbygning med havmøller kan være en attraktiv mulighed for reduktion af CO ² -emissionen. Gennem en anvendelse af de nyudviklede, billige fundamenter sammen med en opførelse af større mølleparker kan CO ² -reduktionsprisen blive relativ lav, samtidigt med at en større udbygning kan batte betydeligt i opfyldelsen af CO ² -målsætningen år 2005 som på længere sigt. LÆS MERE I : Samfundsøkonomiske omkostninger ved reduktion af drivhusgasudslip, udkommer oktober Vindmøllefundamenter i havet, EFP Havmøllehandlingsplan for de danske farvande, Energistyrelsen. Erfaringerne fra de danske havmølleparker er meget positive. Vindeby havmøllepark er den første havmøllepark i verden. BONUS

12 VINDMØLLEINDUSTRIEN Vester Voldgade 106 DK 1552 København V T F E I Postbesørget blad (0900 KHC) Blad nr LUXEMBOURGS FØRSTE VINDMØLLEPARK Af Søren Krohn Luxembourg er et af de mindst forblæste lande i Europa. Alligevel har en dansk vindmøllepark fundet vej til hertugdømmet, hvor planlæggerne skriver på fransk, elfolkene bruger de tyske elværkers normer, og alle indbyrdes taler Letzeburgisch. 13. juni indviede Miljøministeren Johny Lahure og Økonomiministeren Robert Goebbels den første vindmøllepark, der består af 4 stk. 500 kw vindmøller fra NEG Micon. Når det overhovedet kan lade sig gøre at producere vindkraft-el i Luxembourg, skyldes det de smukt afrundede bakker, som præger landskabet. Vinden får ekstra fart på, når den skal passere en bakketop, så møllerne i den første park er placeret på toppen af en bakke med milevid udsigt over landskabet, hvor man aner Radio Luxembourgs sendemaster i horisonten. Luxembourgerne har med hjælp fra et tysk konsulentfirma kortlagt vindressourcerne i hele hertugdømmet ved hjælp af Risøs vindatlasmetode. Derved har man fundet frem til 4-5 områder, der egner sig til opstilling af vindmøller. Elpriserne for vedvarende energi svarer ret nøje til dem, der afregnes til private vindmølleejere i Danmark, ca. 60 øre/kwh. Heraf er ca. 20 øre en særlig CO ² -præmie, der gives til vindkraft og solceller, men desuden udbetales der en præmie for vindkraftens kapacitetsværdi. Når der indføres lidt vindkraft i elsystemet, sparer vi også lidt på udbygningen af kraftværkerne, siger chefingeniør for det Luxembourgske elselskab CEGEDEL, M. Weis. Vi måler stikprøvevis i spidslastperioder, hvor meget el vindmølleparken producerer, og på det grundlag kan vi udbetale en præmie til parkens ejere. Vi regner med at kunne udbetale ca kr. pr. vindmølle om året, slutter M. Weis. SØREN KROH JA TAK, jeg vil gerne have et gratis abonnement på VINDFORMATION SEPT. 97 (Kun for nye abonnenter - gamle abonnenter fortsætter automatisk) Navn Adresse Postnr. By Fax eller send straks til: VINDMØLLEINDUSTRIEN Vester Voldgade København V Fax eller bestil pr.

VIND FORMATION. Af Steffen Damborg. Norge kan blive et af de store eksportmarkeder

VIND FORMATION. Af Steffen Damborg. Norge kan blive et af de store eksportmarkeder NR.7 APRIL 1997 N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N VIND FORMATION Billigere havvindmølleparker side 4-5 Nye fundamenter til offshore vindmøller side 6 Megamarked for megawatt-møller

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Siemens Power Generation 2005. All Rights Reserved. Siemens Wind Power

Siemens Power Generation 2005. All Rights Reserved. Siemens Wind Power Siemens Wind Power Produktions- og administrationsbygninger i Brande Siemens Wind Power s hovedkontor har ligget i Brande siden 1980 Den nuværende kontorbygning blev bygget i 2001 Udvidelse med 15,000

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Dansk udbygning med vindenergi 2014

Dansk udbygning med vindenergi 2014 MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede

Læs mere

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende VINDMØLLER MÅRUP GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030. Derfor ønsker Byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi. På den

Læs mere

F AK T AAR K 28. november 2012. Nye rammer for kystnære havmøller

F AK T AAR K 28. november 2012. Nye rammer for kystnære havmøller F AK T AAR K 28. november 2012 Nye rammer for kystnære havmøller Partierne bag energiforliget har opnået enighed om de rammer der fremover vil blive gældende for kystnære havmøller. Med denne beslutning

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark Kriegers Flak Havvindmøllepark Chefkonsulent Lisbeth Nielsen Nye havvindmølleprojekter i Danmark Energiaftale 2012 Horns Rev 3: 400 MW Kriegers Flak: 600 MW 350 MW kystnært udbud 50 MW forsøgsordning for

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat februar 2012 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978 2011 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav 1991 2011 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004 2011 -

Læs mere

Vindkraft i Det Fremtidige Elsamfund

Vindkraft i Det Fremtidige Elsamfund Vindkraft i Det Fremtidige Elsamfund Henrik Stiesdal, 26.02.16 Stiesdal 2016, All Rights Reserved 1 Bonus, 1981 Stiesdal 2016, All Rights Reserved 2 Den første brochure, 1981 Stiesdal 2016, All Rights

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg Kopi til Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt Rosenørns

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Introduktion til vindkraft

Introduktion til vindkraft DANSIS-møde 4. oktober 2006 Niels Raben DONG Energy Project Manager, M. Sc. E.E. Section Renewables Disposition DONG Energy og vindkraft Vindkraft et situationsbillede Vindkraft udfordringerne 2 DONG Energy

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Vindmølleindustrien har en række konkrete kommentarer til rapportens indhold og anbefalinger.

Vindmølleindustrien har en række konkrete kommentarer til rapportens indhold og anbefalinger. Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E danish@windpower.org I windpower.org T +45 33 73 03 30 F +45 33 73 03 33 12. august 2009 Vester Voldgade 106 DK 1552 København V DANISH WIND INDUSTRY ASSOCIATION

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune 27. november 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune Indsendt af gårdejer Hans Michaelsen, Kalkværksvej 7, 7790 Thyholm Tage Kristensen, Havrelandsvej 9, 7790 Thyholm På lokaliteten

Læs mere

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset 1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Beretning 2015. Produktion

Beretning 2015. Produktion Beretning 2015 Produktion 2015 blev et produktionsår med en samlet produktion på 4.083.754 kwh. December blev årets bedste måned med en flot produktion på 495.535 kw. Alt i alt et tilfredsstillende år

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark MW Faktaark Udbygning med vind i Danmark Ultimo 211 var der i alt 3.927 MW vindkraft i Danmark. 3.55 MW på land og 871 MW på havet. Vindkraft dækkede i 211 ca. 28 pct. af Danmarks elforbrug. I 211 blev

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009 Vindmøllepark på Mejlflak Ideoplæg juni 2009 Indhold Forord 2 Udformning af vindmøllepark på Mejlflak 2 Visualiseringer 4 Forord Initiativgruppen for Århusbugtens Vindmøllelaug ved Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Danskernes mening om vindmøller

Danskernes mening om vindmøller Danskernes mening om vindmøller Tidligere holdningsundersøgelser Fakta om Vindenergi Bilag til Faktablad M6 Gallup, 2007 Gallup gennemførte i april 2007 en meningsmåling for dagbladet Berlingske. Danskerne

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig 30. april 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig På lokaliteten Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig Indsendt til: Lemvig

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Vindmøller i Danmark Møde i Darum 25 februar 2015 Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Introduktion af Niels-Erik Født Sydfalster Uddannelse civilingeniør (DTU) PhD (DTU) soldrevne køleanlæg Arbejdet 15

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

VINDFORMATION NR 8 JULI 1997. Arktiske vindmøller side 2-3. Fra tørv til vind side 4-5. Et grønnere Europa side 6. Masser af vind side 7

VINDFORMATION NR 8 JULI 1997. Arktiske vindmøller side 2-3. Fra tørv til vind side 4-5. Et grønnere Europa side 6. Masser af vind side 7 NR 8 JULI 1997 Arktiske vindmøller side 2-3 Fra tørv til vind side 4-5 Et grønnere Europa side 6 Masser af vind side 7 For 104 år siden side 8 N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere