blive berørt At berøre og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "blive berørt At berøre og"

Transkript

1 side 08 fysioterapeuten nr. 19 november 2008 AF: CAND.PSYK.AUT. MICHAEL NISSEN FOTO: ISTOCK At berøre og blive berørt Berøring betyder andet og mere end bare den fysiske metode, der benyttes. Psykolog Michael Nissen gennemgår i artiklen de følelsesmæssige mekanismer, der aktiveres ved berøring og den forskning, der har afdækket dem Udtrykket at blive berørt har en dobbeltbetydning. Det kan både betyde rent fysisk at blive berørt, men det kan også betyde at blive følelsesmæssigt berørt, og så kan det at blive berørt fysisk give os følelsesmæssige reaktioner, ligesom det at blive følelsesmæssigt berørt kan føre til kropslige reaktioner. I dag lever mange mennesker alene og får meget lidt berøring i deres hverdag. Nogle af de patienter, der går til fysioterapi, får ingen anden fysisk berøring end den professionelle berøring, som fysioterapeuten giver dem. Berøringen får således større betydning end blot den metode der anvendes. Denne artikel handler om, hvor vigtig berøring er både for syge og raske. ANGST FOR BERØRING Vi lever i en kultur, hvor kroppen mere og mere bliver noget, vi skal have kontrol over. Kroppen skal kunne yde, og hvis den ikke kan det, skal den styrkes. Derudover har kroppens ydre fremtoning fået større betydning end den indre sansning af kroppen. Kroppen skal holdes i form gennem fitness, yoga, styrketræning m.m. Når kroppen eller psyken så alligevel ikke vil yde det, man gerne vil have, så går man til behandlere og spørger efter redskaber. Det handler således om at skabe et billede af en krop i stedet for at være den krop, man er. Dette forhold dækker bl.a. over en angst for at mærke kroppen på et dybere niveau, en angst for at hengive sig til den spontane og den følende krop. Berøring som behandlingsmetode kan bevidstgøre følelsesmæssig smerte, der ligger bundet i kroppen. Bevidstgørelsen af denne smerte gennem berøring kan komme på tværs af patientens selvopfattelse som en, der skal kunne yde og fungere. Det paradoksale ved den overfokusering på kroppen, vi har set de senere år, er, at det samtidig ser ud til at have skabt en angst for at blive berørt kropsligt og følelsesmæssigt. Den ydre fremstilling af kroppen bliver på bekostning af forholdet til sig selv og sin egen krop. HANDS OFF FREM FOR HANDS ON Hos fysioterapeuten kan patienter for eksempel henvende sig med specifikke spændinger i musklerne, som de gerne vil have løst op for. Inden for de senere år har der været en tendens til, at r

2 side 09 Berøring

3 side 10 fysioterapeuten nr. 19 november 2008 fysioterapeuter i højere grad bruger aktiverende behandling, hands off-metoder, end massage eller andre hands on-metoder. Det kan der være mange grunde til. En af grundene kunne være, at dette er en del af det ovenfor beskrevne kulturelle mønster. Det vil sige, at fysioterapeuter gennem de aktiverende metoder bliver en del af en kultur, der vil have kroppen til at fungere og yde, mere end at være og at modtage. En anden grund til at den aktiverende behandlingsmetode inden for fysioterapi er blevet mere udbredt end hands on-metoder kan være, at der er flere videnskabelige undersøgelser af effekten af førstnævnte metoder. Jeg vil i denne artikel vise, at der endelig er begyndt at komme flere videnskabelige undersøgelser af hands on-metoder. Disse nye undersøgelser viser blandt andet, at massage og andre hands on-metoder ikke kun løsner spændinger m.m., men også påvirker kroppen helt ned på et biokemisk niveau (1). Berøring som behandlingsmetode kan således have større effekt end hidtil antaget. Dette er også blevet undersøgt i forhold til forskellige sygdomme. Jeg refererer i artiklen til undersøgelser af effekten af berøring ved Parkinsons sygdom og mit eget arbejde med klienter med multipel sklerose. BERØRING I HISTORISK OG KULTURELT LYS Berøring, håndspålæggelse og healing kan findes som behandlingsmetode meget langt tilbage i historien og i alle dele af verden. Det kan ses afbildet på hulemalerier i Pyrenæerne; disse malerier er år gamle. De første skriftlige beskrivelser af berøring går 5000 år tilbage. Berøring bruges i traditionel kinesisk og indisk medicin; disse går også flere 1000 år tilbage. Og berøring som behandling beskrives i både det gamle og det nye Testamente (2). Freud brugte berøring i psykoanalysens start til at hypnotisere patienterne, han lagde en hånd på patientens pande. Han gik dog relativt hurtigt væk fra denne metode (3). Den ungarske psykoanalytiker Sandor Ferenczi (4) og den østrigske psykoanalytiker Wilhelm Reich (5) genindførte berøring i den psykoterapeutiske metode i 1920 erne og 30 erne. Disse metoder er siden blevet videreudviklet, og berøring praktiseres i dag inden for et utal af kropsorienterede psykoterapeutiske metoder (6). Hvor meget berøring, der finder sted mellem mennesker, er bl.a. kulturelt bestemt. I Indien er det udbredt, at man masserer babyer. I Afrika bærer kvinderne babyer tæt på kroppen. I arabiske lande holder mændene hinanden i hånden eller armen om hinanden, uden at dette har en seksuel betydning. I syd- og østeuropa giver man kindkys, når man mødes. Den kendte adfærdsforsker Desmond Morris påpeger, at mange i moderne storbyer, især i Vesten, får alt for lidt fysisk kontakt (7). I en artikel om berøring og terapi skriver Ofer Zur og Nola Nordmarken, at den amerikanske ungdomsorienterede kultur resulterer i, at mange ældre lider af for lidt berøring (8). Dette står i kontrast til kulturer med meget berøring, hvor ældre passes hjemme hos familien. Berøringssansen bevares intakt hele livet og er ifølge Zur og Nordenmark vigtigst i starten og i slutningen af livet. Berøring kan således være med til at gøre processen med at blive ældre og til sidst at skulle dø lettere og mere værdig. Hvis et spædbarn ikke får nok fysisk kontakt, kan det blive sygt eller sågar dø. Berøring i barndommen har også afgørende betydning for, hvordan vores relationer er som voksne og også for, hvor meget fysisk kontakt vi har med andre mennesker senere i livet. Dr. Tiffany Field fra The Touch Research Institute (9) hævder, at berøring er lige så vigtig som det at trække vejret. Hun siger endvidere, at mangel på berøring kan gøre mennesker syge og deprimerede, svække immunforsvaret, forårsage psykisk smerte og fysiske skader. OXYTOCIN OG DOPAMIN Vores følesans fungerer via receptorer, der sidder i huden og i dybereliggende væv. Disse receptorer findes over hele kroppen, men i varierende tæthed, hvorfor følesansen ikke er ens alle steder. Fingerspidserne har den tætteste forekomst af receptorer. Dette betyder blandt andet, at den, der berører, også selv bliver berørt endda meget intenst, når han bruger hænderne. Der er i tidens løb blevet forsket mere i, hvordan hjerneprocesserne indvirker på resten af kroppen, end i hvordan kroppen virker tilbage på hjernen. Dette gælder også i forhold til huden. I 1980 erne opdagede man, at der sker en forøget udskillelse af fakta om: michael nissen Michael Nissen er uddannet psykolog fra Københavns Universitet, folkeskolelærer med liniefag i idræt og musik, bioenergetisk psykoterapeut (Alexander Lowen) fra Nordtyskland og har studeret orgonterapi (Wilhelm Reich) i Berlin. Han har boet 5 år i Berlin, hvor han bl.a. arbejdede kropsorienteret psykoterapeutisk med psykiatriske patienter. I dag arbejder han som psykolog i Scleroseforeningen og i sin private praksis i København og i Berlin. Michael Nissen har blandt andet specialiseret sig inden for psykosomatik, neurodegeneration og kropsorienteret psykoterapi. Derudover skriver han artikler om kropsorienteret psykoterapi og om komplementær medicin. Læs mere på

4 side 11 neurotransmitteren dopamin ved berøring. Dette blev undersøgt af den mexicanske forsker Ranulfo Romo sammen med Wolfram Schultz (10). Inden for de seneste år har forskerne rettet opmærksomheden mod hormonet oxytocin, der ligeledes menes at blive udskilt ved berøring. Dette stof kaldes sammen med dopamin og serotonin populært for lykkestoffer. Dette er dog en problematisk betegnelse, da stoffernes funktion er meget mere kompleks end blot at gøre os mere glade (11). Men en følelse af glæde kan være en af effekterne af oxytocin, der interagerer med dopamin ved berøring. Meget tyder derudover på, at både oxytocin og dopamin påvirker vores relationer til andre. Dette har kunnet vises i forsøg med præriemus (12). Oxytocin skal blandt andet kunne reducere stresshormonet kortisol. I en undersøgelse fra University of North Carolina lod man 38 par have varm kontakt med hinanden (10 min. varm kontakt, som sluttede med 20 sekunders omfavnelse) (13). Både mænd og kvinder udviste efter kontakten øget mængde af oxytocin og formindsket kortisol. Der var dog størst effekt hos kvinderne, hvilket kan skyldes, at der fra naturens side er størst forekomst af oxytocin hos kvinder, men der kan også være andre årsager. I en undersøgelse af G. A. Rogeness m.fl. fra 1992 viste det sig, at børn, der havde det, som de betegnede som invaderende eller grænseoverskridende mødre, udviste problematisk adfærd udadtil (14). Disse børn havde et forøget dopaminniveau. Mødre, der var indesluttede og havde lavt dopaminniveau, havde børn, der udviste mindre aktivitet og mindre respons på social stimulation allerede som spædbørn. Disse børn havde et forhøjet niveau af noradrenalin og lige som mødrene formindsket dopaminniveau. I Rogeness model er lavt dopaminniveau forbundet med angstpræget, hæmmet og deprimeret adfærd. Tiffany Field har i undersøgelser kunnet vise, at indesluttede, deprimerede mødre påvirker deres børn under graviditeten således, at de fødes med formindsket dopaminniveau (14), og at børnene efter fødslen får for lidt stimulation fra mødrene, hvilket fører til en yderligere dysregulering af bl.a. dopaminsystemet. Field mener, at den vigtigste måde at stimulere børn på er gennem berøring. FØLELSERS BETYDNING VED BERØRING I et forsøg med aber udført af M. L. Schneider m.fl. kunne det vises, at mødre, der fik alkohol eller blev udsat for 10 minutters stress dagligt under graviditeten, fik unger, der udviste berørings-sensitivitet (15). Det vil sige, at de udviste en overreaktion på sensorisk information. I hjerneskanninger af ungerne fandt forskerne, at denne ændring i sensitiviteten over for berøring var relateret til ændringer i forhold til dopamin i striatum. Disse abeunger havde således fået forstyrret deres berøringssans. Det betyder, at berøring, der egentlig burde føles som behagelig, kan opfattes som ubehagelig på grund af en i dette tilfælde forstyrrelse, der har fundet sted under graviditeten. Men der er endnu flere faktorer, der kan spille ind, når vi skal forstå, hvad berøring gør ved os. For berøring er ikke bare berøring. En berøring det samme sted kan føles rar, ubehagelig eller stressende. Dette har man undersøgt i et forsøg på DePauw University i Greencastle i Indiana ledet af Dr. Matthew Hertenstein (16). Forsøgspersoner blev berørt af en for dem fremmed person, som de ikke kunne se. Dem, der berørte, var blevet instrueret i at prøve at overføre en bestemt følelse gennem berøring såsom vrede, frygt, kærlighed, taknemmelighed eller sympati. Det viste sig, at forsøgspersonerne med stor præcision var i stand til at sige, hvilken følelse den der berørte prøvede at overføre. Hertenstein siger om forsøget, at de som de første har været i stand til at vise, at man på en pålidelig måde gennem berøring kan formidle kærlighed, taknemmelighed eller sympati. Han siger endvidere, at undersøgelsen rejser spørgsmålet om, hvorvidt berøring kan overføre flere positive følelser, end man kan via ansigtet. I forhold til overstående undersøgelser er den norske psykolog og vegetoterapeut (Wilhelm Reichs terapiform fra 30 erne) Bjørn Blumenthals (17) begreb total touch relevant. Blumenthal arbejder i sin uddannelse af terapeuter med, hvordan behandleren selv er blevet berørt, hvad er hans historie i forhold til berøring, hvad mærker han selv, når han berører klienten; hvor meget af det, han mærker, når han berører, handler om hans egen historie, og hvor meget er en sensitivitet i forhold til at mærke, hvad der foregår i klientens krop. En træning inden for disse områder kan betyde, at behandleren udvikler en bedre evne til at mærke klientens behov, til at respektere hans grænser og til at mærke sine egne begrænsninger som behandler. Dette er især vigtigt, når man arbejder med berøring af klienter med psykiske og somatiske sygdomme, da disse klienter kan have et mere komplekst forhold til det at blive berørt. PARKINSONS SYGDOM OG SKLEROSE Maria Hernandez-Reif fra The Touch Research Institute i USA m.fl. har i en undersøgelse publiceret i 2002 (18) sammenlignet effekten af progressiv muskelafspænding med effekten af massage i forhold til patienter med Parkinsons sygdom. Det interessante ved denne undersøgelse er, at der ved progressiv muskelafspænding ikke indgår berøring. 16 patienter med Parkinsons sygdom modtog enten progressiv muskelafspænding eller massage i 30 minutter to gange om ugen i 5 uger. Læger vurderede, at de patienter, der havde modtaget massage, havde fået forøget funktionsevne i forhold til hverdagsaktiviteter. Denne gruppe patienter vurderede også selv, at de fungerede bedre i forhold til hverdagsaktiviteter, og at de havde fået en mere effektiv og mindre forstyrret søvn. Urinprøver viste, at patienterne havde fået formindsket niveauet af noradrenalin og adrenalin (stresshormon), hvilket kunne tyde på, at de var blevet mindre stressede af behandlingen. Gruppen, der havde modtaget progressiv muskelafspænding, havde fået et højere niveau af dopamin, hvilket selvfølgelig er relevant for Parkinsons sygdom, men samtidig havde de også fået forøget niveau af adrenalin. Det formodes, at de, der havde modtaget progressiv muskelafspænding på den ene side havde effekt af behandling, men på den anden side også reagerede med stress i forhold til behandlingen. Den engelske sygeplejerske, psykolog og biodynamiske psykoterapeut Peg Nunneley tager i sit arbejde udgangspunkt i Gerda r Berøring

5 side 12 fysioterapeuten nr. 19 november 2008 Boyesens biodynamiske massage og har haft flere klienter med Parkinsons sygdom. Hun skriver selv i en af sine bøger om psykosomatik (19), at hendes antal af klienter med sygdommen er for lavt til, at hun kan betegne sine resultater som videnskabeligt beviste. Nunneley beskriver, at de patienter med Parkinsons sygdom, hun har haft i behandling, havde en tilbagetrækning af energien fra periferien. Det betyder ifølge Nunneley, at man gennem massagen ikke bare skal lægge vægt på at formidle energien til hele kroppen, men også at man skal give hoved, hænder og fødder ekstra opmærksomhed. Nunneley beskriver sin behandling af en 67-årig kvinde med Parkinsons sygdom, der ikke har lyst til at tage tøjet af og lægge sig på briksen. Af denne grund arbejder Nunneley i starten med klienten siddende og med tøj på. Dette er også beskrevet andre steder i forhold til massage af patienter med Parkinsons sygdom. Det er således vigtigt, at behandleren respekterer, hvad klienten er i stand til, og hvad der især i starten kan være for anstrengende for klienten. I mit eget kropsorienterede psykoterapeutiske arbejde med klienter med multipel sklerose lægger jeg stor vægt på klientens grænser. Der er ofte ved sklerose opstået føleforstyrrelser, der kan gøre at det kan være svært for klienten at vurdere, hvilken berøring der føles rigtig og gavnlig for klienten. Derudover kan der være psykologiske årsager til, at klienten ikke kan mærke, eller bare ikke får sagt, når en berøring ikke føles behagelig. For at arbejde med dette, benytter jeg blandt andet dele fra den traumeterapeutiske metode Somatic Experience (20), hvor klienten giver udtryk for, om det er det rigtige sted, han bliver berørt, og om trykket føles rigtigt. Det bliver således både behandleren, der foreslår berøringsinterventioner, og klienten der dirigerer behandlerens berøring. Jeg arbejder således både med klientens grænser, hans evne til at udtrykke sine behov og med hans eventuelle føleforstyrrelser. Et fodled, der er blevet beskadiget af sygdommen, bliver måske oplevet af klienten som mere forbundet med neurologiske undersøgelser på hospitalet end med en følelse af at være en del af klientens egen krop. Dette kan være blevet forstærket af, at klienten måske i forvejen havde et fremmedgjort forhold til sin krop på grund af emotionelle konflikter i klientens historie; som det beskrives hos f.eks. Alexander Lowen (21). Behandleren kan blandt andet gennem berøring, der tager hensyn til ovenstående problematikker, hjælpe klienten til at komme mere i kontakt med sin krop igen. Dette kan føre til overraskende resultater, hvor klienten igen mærker mere følelse i områder, der er beskadiget af sygdommen. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen videnskabelige beviser på, at berøring kan virke helbredende på Parkinsons sygdom eller multipel sklerose, men der er nye undersøgelser, der tyder på, at berøring kan indvirke på nogle af symptomerne ved sygdommene, og at berøring har en generel gunstig indflydelse på helbredet. Man kan håbe på, at der fremover vil blive forsket mere i disse områder. z REFERENCER 1. Pert, Candace B. (1997): Molecules of Emotion. The Science Behind Mind-Body Medicine. Scribner, NY, Krieger, D. (1979): The Therapeutic Touch. How to use your hands to help or to heal. Simon & Schuster Inc, Andkjær Olsen, O. & Køppe, S. (1981): Freuds Psykoanalyse. Gyldendal, København, Andkjær Olsen, O. & Køppe, S. (1996): Psykoanalysen efter Freud. Bind 1. Gyldendal, København. 5. Reich, W. (1933, 1935, 1948): Character Analysis. Farrar Straus Giroux, Marlock, G. & Weiss, H. (2006): Handbuch der Körperpsychotherapie. Schattauer, Stuttgart. 7. Morris, Desmond (1971): Intimate behaviour. Jonathan Cape Ltd, London Birbaumer, N. & Schmidt, R. F. (1990): Biologische Psychologie. Springer-Verlag, Berlin Heidelberg, Liu, Y. & Wang, Z. X. (2003): Nucleus Accumbens Oxytocin and Dopamine Interact to Regulate Pair Bond Formation in Female Prairie Voles. 13. Grewen, K. M.; Girdler, S. S.; Amico, J.; Light, K. C. (2005): Effects of Partner Support on Resting Oxytocin, Cortisol, Norepinephrine, and Blood Pressure Before and After Warm Partner Contact. Psychosomatic Medicine, 67, s Schneider, M. L.; Moore, C. F.; Gajewski, L. L.; Larson, J. A.; Roberts, A. D.; Converse, A. K.; DeJesus, O. T. (2008): Sensory Processing Disorder in a Primate Model: Evidence From a Longitudinal Study of Prenatal Alcohol and Prenatal Stress Effects. Child Development, Vol. 79, No. 1, s Hertenstein, M. J.; Keltner, D.; App, B.; Bulleit, B. A.; Jaskolka, A. R. (2006): Touch Communicates Distinct Emotions. Emotion, 2006 Vol. 6, No. 3, s Hernandez-Reif, M.; Field, T.; Largie, S.; Cullen, C.; Beutler, J.; Sanders, C.; Weiner, W.; Rodriguez-Bateman, D.; Zelaya, L.; Schanber, S.; Kuhn, C. (2002): Parkinson s disease symptoms are differentially affected by massage therapy vs. progressive relaxation: a pilot study. Journal of Bodywork and Movement Therapies, Vol. 6, No. 3, July 2002, s Nunneley, P. (2000): The Biodynamic Philosophy and Treatment of Psychosomatic Conditions. Volume 1. Peter Lang, Bern. 20. Levine, P. A. (1997): Væk tigeren. Borgen, Lowen, A. (2005): The Voice of the Body. The Role of the Body in Psychotherapy. Bioenergetics Press, USA.

At røre og blive berørt. Der er god evidens for den psykiske effekt af berøring. 8-14

At røre og blive berørt. Der er god evidens for den psykiske effekt af berøring. 8-14 21. november 2008 / 90. årgang 19 At røre og blive berørt Der er god evidens for den psykiske effekt af berøring. 8-14 side 02 fysioterapeuten nr. 19 november 2008 Fysioterapeuter kan Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Betydning af berøring

Betydning af berøring Betydning af berøring Program: En øvelse om berøring kan berøring være nøglen? Berøring som redskab til godt samarbejde en skøn case. Nervesystemet hvordan påvirker det os? Berøringshormon - Oxytocin Forskellige

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Smerteforståelse Smertetackling

Smerteforståelse Smertetackling Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens Særligt Sensitive Børn ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens For følsom Ængstelig Sart Sårbar Bekymre sig Genert Tilbageholdende Indadvendt Frygtsom Hæmmet Neurotisk

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Anerkendende, understøttende

Anerkendende, understøttende Anerkendende, understøttende kommunikation Temaeftermiddag 26. Oktober 2009 1 Understøttende kommunikation Hvilke barrierer kan der være, for at patienten kan modtage relevant information fra sundhedspersonalet,

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG Mindfulness træner din evne til at være til stede i dit eget liv. Mindfulness

Læs mere

Tidlig Omsorg og binding

Tidlig Omsorg og binding Tidlig Omsorg og binding Af Dr. Lin Day, Baby Sensory Den intense følelsesmæssige binding mellem forælder og baby begynder ofte under graviditeten og fortsætter efter fødslen. Men ikke desto mindre, efter

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Det er individuelt, hvad sex betyder for den enkelte, men mange anser et godt sexliv for at være en vigtig del af tilværelsen og parforholdet. Nogle mennesker med multipel

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Forebyg stress og hold balancen

Forebyg stress og hold balancen Forebyg stress og hold balancen Hvorfor tale om stress? WHO forudser, at depressioner, ofte som følge af stress i de næste 10 år vil være vores mest omfattende sundhedsproblem Hver 4 dansker føler sig

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

HEARTBEATS ALLE KAN DANSE

HEARTBEATS ALLE KAN DANSE Institut for Idræt og Ernæring HEARTBEATS ALLE KAN DANSE tember 2016 Dias 1 Helle Winther Københavns Universitet Troels Mørkenborg, Sofie Christiansen, Asbjørn Elle, Torben Jensen Det Jyske Musikkonservatorium

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

& metamedicin. Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens

& metamedicin. Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens & metamedicin Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens Hvad er METAsundhed/metamedicin? En model som giver dig forklaringer på din krops biologiske adfærd. Både i forhold til

Læs mere

Særligt sensitive mennesker

Særligt sensitive mennesker Særligt sensitive mennesker 1 2 Kan blive ret utilpas af lugte, lys, lyde, kulde og træk, berøring www.vielskerstilhed.dk 3 Sansesart Omkring hver femte er særligt sensitiv Det gælder også højerestående

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen HVAD ER STRESS? Emnet stress får meget opmærksomhed i medierne disse år og det med god grund. Antallet af danskere der føler sig stressede

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Samarbejde om og i psykoterapi

Samarbejde om og i psykoterapi Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Danskerne: Vi vil have flere kys og kram i hverdagen.

Danskerne: Vi vil have flere kys og kram i hverdagen. Analyseresultater VALENTINSDAG 2014 Følgende resultater er baseret på en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet YouGov for Anthon Berg. Der er i alt gennem- ført 1505 CAWI- interview med danskere

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Nyhedsbrev. Tema: Kropsterapi. Velkommen til foråret og nye læsere og kunder. www.christinaekmann.dk F O R Å R 2 0 1 4

Nyhedsbrev. Tema: Kropsterapi. Velkommen til foråret og nye læsere og kunder. www.christinaekmann.dk F O R Å R 2 0 1 4 F O R Å R 2 0 1 4 Nyhedsbrev Krop- og psykoterapeut Christina Ekmann Tema: Velkommen til foråret og nye læsere og kunder Så er de første forårstegn kommet, og solen har de sidste par dage skinnet fra en

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Stress og Coaching Stress og coaching I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer og

Læs mere

Præsentation af: www.hjemmetest.dk www.hthealth.com

Præsentation af: www.hjemmetest.dk www.hthealth.com Præsentation af: www.hjemmetest.dk www.hthealth.com Hvad er Circulation Booster? Registreret medicinsk udstyr (Klasse IIa) ingen andre cirkulationsapparater bærer denne klassifikation Bruger Elektrisk

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Subjektiv selvtest til bedre indsigt i potentielle aspekter af din hjernekemi, der er ude af balance

Subjektiv selvtest til bedre indsigt i potentielle aspekter af din hjernekemi, der er ude af balance side 1 af 7 Subjektiv selvtest til bedre indsigt i potentielle aspekter af din hjernekemi, der er ude af balance Følgende spørgeskema er lavet med udgangspunkt i materiale i bogen The Mood Cure af Julia

Læs mere

HHU LIFTING MASSAGE 1 HOLISTISK HUDANALYSE, LIFTING & FACE YOGA COPYRIGHT 2015/2016 ALL RIGHTS RESERVED

HHU LIFTING MASSAGE 1 HOLISTISK HUDANALYSE, LIFTING & FACE YOGA COPYRIGHT 2015/2016 ALL RIGHTS RESERVED 1 HOLISTISK HUDANALYSE, LIFTING & FACE YOGA INHOLD Holistisk AnsigtsLifting Lifting massage Sådan udfører du AnsigtsLifting Magiske skønhedspunkter NP-Punkter Akupressur ansigtsmassage Ansigtsmassage for

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET

DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET Elaine Aron har inddelt beskrivelsen af det særligt sensitive træk i fire hovedområder, som kan give et overblik over forskellige aspekter ved trækket. D står for

Læs mere

At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet

At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet Psykolog Ole Rabjerg, Agape Livsgnist Et spørgsmål: Hvad giver livskraft, gejst, glæde og får os til at brænde for

Læs mere

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs Præsentation Michelle Vinzents Center for Familie og Forebyggelse, Glostrup kommune Leder af Globus, Glostrup Børne/Unge sektion Døgnbehandlingshjem med plads til 8 børn/unge + 1 aflastningsplads Målgruppe

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s. Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

At blive vækket til live igen

At blive vækket til live igen At blive vækket til live igen v/ David Beermann, Psykoterapeut MPF, SE Practitioner, SOMA Hvad skete der egentlig med Snehvide? Snehvide lå nu i lang lang tid i kisten og så ud som om hun sov, for hun

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere