RISK MANAGEMENT. Risikostyring og intern kontrol set fra bestyrelsens bord JANUAR 2005 FORENINGEN AF STATSAUTORISEREDE REVISORER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RISK MANAGEMENT. Risikostyring og intern kontrol set fra bestyrelsens bord JANUAR 2005 FORENINGEN AF STATSAUTORISEREDE REVISORER"

Transkript

1 RISK MANAGEMENT Risikostyring og intern kontrol set fra bestyrelsens bord JANUAR 2005 FORENINGEN AF FORENINGEN AF STATSAUTORISEREDE REVISORER

2 Indhold Forord Sammenfatning Indledning Det interne miljø Bestyrelsens opgaver og ansvar Direktionens opgaver og ansvar Processer i Risk Management Fastlæggelse af mål Identifikation af begivenhed Risikovurdering Risikorespons Kontrolaktiviteter Information og kommunikation Overvågning og rapportering Ledelsens Risk Management-værktøjskasse Bestyrelsens forretningsorden i relation til Risk Management Politik for risikostyring Identifikation af begivenhed Kategorisering af risici Risikovurdering

3 Risk Management Risikostyring og intern kontrol set fra bestyrelsens bord Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Januar 2005 Omslag og grafisk design: Henriette Tost Forsidefoto: Henrik Sørensen/Scanpix Tryk: BookPartner Media, København 1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark 2005 ISBN

4 Forord Debatten om Corporate Governance har skabt yderligere fokus på Risk Management. Fondsbørsens komité for god selskabsledelse anbefaler således:»effektiv risikostyring er en forudsætning for, at bestyrelsen på bedst mulig måde kan udføre de opgaver, som det påhviler den at varetage. Det er derfor væsentligt, at bestyrelsen påser, at der etableres hensigtsmæssige systemer til styring af risici, og i øvrigt sørger for, at sådanne systemer til enhver tid opfylder selskabets behov.«internationalt er der udviklet en række koncepter for styring af intern kontrol (f.eks. COSO) 1 og Risk Management (f.eks. COSO ERM). 2 Disse har inspireret til udarbejdelse af denne publikation, der giver enkle og praktiske forslag til overvejelser, ledelsen 3 bør gøre sig om Risk Management, herunder om det valgte niveau. Der findes inden for den finansielle teori flere modeller for håndtering af finansielle risici, men da COSO indeholder et meget omfattende framework, som ikke er afgrænset til finansielle risici, har vi valgt at tage udgangspunkt heri. Samtidig er COSO det framework, som oftest anvendes som reference i forbindelse med strukturering og dokumentation af god intern kontrol. Inden for specifikke brancher kan der forefindes særlige forhold, som skal iagttages, eksempelvis den finansielle sektor. 4 En virksomheds håndtering af Risk Management kan anskues som en række indbyrdes afhængige processer. I denne publikation er disse processer beskrevet ud fra en ledelsesmæssig synsvinkel. Det anbefales, at ledelsen løbende lader foretage en analyse af de risici, der er knyttet til realiseringen af virksomhedens strategiske og operationelle mål. En effektivt tilrettelagt Risk Management-proces i virksomheden medvirker til øget shareholder value altså til at skabe øget værdi for aktionærerne. Også af den årsag er Risk Management-disciplinen som en del af den samlede ledelse af stor betydning for virksomheden. FSRs Informatikudvalg Januar Internal Control Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission 2 Enterprise Risk Management Framework Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission 3 Bestyrelse og direktion 4 Se Basel II 3

5 Sammenfatning Ingen virksomheder opererer i et risikofrit miljø, og dette kan ikke sikres gennem god Risk Management. Men styret Risk Management sætter ledelsen i stand til at manøvrere effektivt i risikofyldte miljøer. Risk Management styrker evnen til at: Tilpasse risikovillighed i forhold til strategi sammenkæde vækst, risiko og afkast styrke beslutninger om reaktion på risiko minimere driftsmæssige overraskelser og tab identificere og styre risici på tværs af virksomheden sikre fuldstændig håndtering af mangeartede risici udnytte mulighederne rationalisere kapital. Det interne miljø Virksomhedens interne miljø udgør fundamentet for Risk Management og angiver tonen i virksomheden. Det interne miljø påvirker medarbejdernes risikobevidsthed og er grundlaget for hele Risk Management-systemet gennem disciplin og struktur. Det interne miljø har indflydelse på, hvordan strategi og mål fastsættes, hvordan forretningsaktiviteter struktureres, og hvordan risici identificeres, vurderes og håndteres. Det interne miljø påvirker tilrettelæggelse og funktion af kontrolaktiviteter, informations- og kommunikationssystemer samt overvågningsaktiviteter. Faktorer i det interne miljø omfatter bl.a.: Virksomhedens filosofi omkring Risk Management risikovillighed og risikokultur ledelsens filosofi og ledelsesstil, samt den måde ledelsen uddeler beføjelser og ansvar på kompetence hos de ansatte integritet og etiske værdier tilsyn fra bestyrelsen. 4

6 Fastlæggelse af mål Det er enhver ledelses fornemste opgave at sikre virksomhedens eksistens og vækst over tid. Inden for rammerne af den fastsatte vision fastsætter ledelsen mål, udarbejder strategi og fastsætter delmål. Målene er en forudsætning for, at ledelsen kan identificere begivenheder med potentiel indvirkning på opnåelse af disse mål. Dette kan sammenfattes således: Enhver virksomhed står over for en række forskellige risici fra eksterne og interne kilder, der delvist udspringer af virksomhedens strategi det er en forudsætning for effektiv Risk Management, at der fastlægges mål for virksomheden mål fastlægges på strategisk niveau og danner således grundlag for mål vedrørende driften, rapportering og compliance (regelefterlevelse) målene rettes ind efter virksomhedens risikovillighed, som driver risikotolerance-niveauer for virksomhedens aktiviteter. Identifikation af begivenhed Som et led i identifikation af begivenheder, der kan påvirke realisering af virksomhedens mål, bør direktionen overveje såvel eksterne som interne faktorer: Identifikation af potentielle begivenheder (interne som eksterne), som kan påvirke virksomhedens evne til at implementere strategien og opnå de fastlagte mål skelnen mellem risici og muligheder: begivenheder, der kan have en negativ effekt, er udtryk for risici begivenheder, der kan have en positiv effekt, er udtryk for muligheder, som ledelsen kanaliserer tilbage til strategi- og målfastlæggelsesprocessen. Eksterne faktorer omfatter bl.a. samfundsøkonomi, miljø samt politiske, sociale og teknologiske forhold. Interne faktorer afspejler ledelsens valg og omfatter forhold som infrastruktur, kapitalforhold, forskning og udvikling, personale, processer og teknologi. Risikovurdering Gennemførelse af en risikovurdering gør det muligt for virksomheden at identificere, i hvilket omfang mulige begivenheder kan påvirke målopfyldelsen: Ved risikovurderingen overvejer virksomheden, i hvilket omfang mulige begivenheder kan påvirke målopfyldelsen risici vurderes ud fra både sandsynlighed og påvirkning 5

7 der anvendes en kombination af kvalitative og kvantitative metoder tidshorisonten er den samme som tidshorisonten for målopfyldelse. Risikorespons Ledelsen bør opstille en politik for risikostyring, som virksomheden skal agere inden for. Risikostyringspolitikken bør dels indeholde de organisatoriske rammer for risikostyringen og dels sætte klare mål for virksomhedens risikovillighed og politik for kontrol og overvågning. Herudover bør politikken identificere de områder eksternt og internt i forhold til virksomheden som har ledelsens særlige bevågenhed, samt stille krav til, hvorledes rapportering vedrørende risici skal finde sted. Ledelsens risikorespons i form af valgmuligheder for afdækning af risiko kan skitseres således: Undgå risiko ved valg af en anden strategi reduktion af sandsynlighed for risikos indtræffen ved forebyggende foranstaltninger reduktion af konsekvens af en indtruffen skade ved etablering af beredskab overførsel af risiko til tredjemand i form af eksempelvis forsikring. Kontrolaktiviteter Kontrolaktiviteter er de principper og procedurer, der er med til at sikre, at en risikorespons gennemføres hensigtsmæssigt. Kontrolaktiviteterne udføres gennem hele organisationen, på alle niveauer og i alle funktioner. Kontrolaktiviteterne er et led i den proces, hvor en virksomhed stræber efter at opnå sine forretningsmæssige mål, og omfatter en række aktiviteter: Godkendelser verifikationer afstemninger sikring af funktionsadskillelse sikring af aktiver mv. Information og kommunikation Der er behov for informationer på alle organisationsniveauer med henblik på at identificere, vurdere og reagere på risici for at kunne realisere virksomhedens mål: 6 Ledelsen identificerer, indsamler og kommunikerer relevante informationer på en måde og inden for en tidsramme, der gør det muligt for medarbejdere at udføre deres arbejdsopgaver

8 alle i organisationen forstår deres rolle i relation til Risk Management, og hvilken information der skal kanaliseres videre. Relevante informationer stammer fra såvel interne som eksterne kilder og kan præsenteres i enten kvantitativ eller kvalitativ form. Informationerne skal gøre det muligt rettidigt at tilpasse Risk Management i forhold til ændrede forhold. Overvågning og rapportering Risk Management-processen bør overvåges gennem et forløb, hvor både tilstedeværelsen af og kvaliteten af Risk Management-komponenterne vurderes hen over tid. Overvågning sker gennem en kombination af: Løbende overvågningsaktiviteter separate vurderinger mangler i Risk Management rapporteres opad i organisationen og alvorlige forhold rapporteres til direktionen og evt. bestyrelsen. 7

9 1. Indledning Risk Management har i årtier været et centralt element i styringen af finansielle virksomheder. Uden for den finansielle sektor har der gennem de seneste år været en stærkt stigende interesse for risikostyring omfattende alle virksomhedens aktiviteter. Udviklingen går fra en situation, hvor Risk Management primært har været relateret til eliminering af risici til fuld integration af risikostyringen i virksomhedernes strategiske og operationelle ledelse. Risk Management defineres i COSO ERM som følger:»risk Management er en proces, der iværksættes af en virksomheds bestyrelse, direktion eller andre medarbejdere. Risk Management anvendes i strategifastsættelsen og på tværs af virksomheden med henblik på at identificere mulige begivenheder, der kan påvirke virksomheden, og med henblik på at styre risici, således at disse holdes inden for risikovilligheden, og således at der opnås rimelig sikkerhed for opnåelsen af virksomhedens mål.«ingen virksomheder opererer i et risikofrit miljø, og dette kan ikke sikres gennem god Risk Management. Men styret Risk Management sætter ledelsen i stand til at manøvrere effektivt i risikofyldte miljøer. Risk Management styrker evnen til at: Tilpasse risikovillighed i forhold til strategi Risikovilligheden er det niveau af risiko bredt forstået som en virksomhed er villig til at acceptere i forfølgelsen af sine mål. Ledelsen overvejer indledningsvis virksomhedens risikovillighed i evalueringen af strategiske alternativer, dernæst i fastlæggelsen af mål i overensstemmelse med den valgte strategi og i udviklingen af mekanismer til styring af de dermed forbundne risici. Sammenkæde vækst, risiko og afkast Virksomheden accepterer risiko som en del af skabelsen og bevarelsen af værdi og forventer et afkast, der står mål med risikoen. Risk Management styrker evnen til at identificere og vurdere risici samt etablere acceptable risikoniveauer i forhold til mål om vækst og afkast. 8

10 Styrke beslutninger om reaktion på risiko Risk Management omfatter en struktur til at identificere og vælge mellem forskellige mulige reaktioner på en given risiko undgåelse, reduktion, deling eller accept af risiko. Minimere driftsmæssige overraskelser og tab Virksomheden har øget mulighed for at identificere potentielle begivenheder, vurdere risiko og fastlægge, hvordan risikoen skal håndteres. Hermed reduceres forekomsten af overraskelser og deraf følgende omkostninger eller tab. Identificere og styre risici på tværs af virksomheden Virksomheden står over for utallige risici, der påvirker forskellige dele af organisationen. Ledelsen skal ikke blot styre de enkelte risici, men skal også forstå de indbyrdes sammenhænge. Sikre fuldstændig håndtering af mangeartede risici Forretningsprocesser har mange indbyggede risici. Risk Management muliggør integrerede løsninger til styring af disse risici. Udnytte mulighederne Ledelsen overvejer mulige begivenheder, ikke blot risici, og ved at tage højde herfor opnår ledelsen en forståelse af, hvordan visse begivenheder kan indebære strategiske muligheder. Rationalisere kapital Mere robuste informationer om virksomhedens samlede risiko gør det muligt for ledelsen at vurdere det samlede kapitalbehov mere effektivt samt at optimere kapitalfordelingen. Risk Management er et væsentligt element i Corporate Governance, idet bestyrelsen forsynes med informationer om de væsentligste risici og styringen heraf. Risk Management hjælper virksomheden til at opnå resultat- og rentabilitetsmål og modvirke tab af ressourcer. Endvidere bidrager Risk Management via effektiv opfølgning og rapportering til sikring af virksomhedens omdømme gennem overholdelse af love og regler. Kort sagt hjælper Risk Management virksomheden med at undgå faldgruber og overraskelser på vejen til realisering af sine mål. 9

11 2. Det interne miljø Virksomhedens interne miljø udgør fundamentet for Risk Management ved at tilføre disciplin og struktur. Det interne miljø har indflydelse på, hvordan strategi og mål fastsættes, hvordan forretningsaktiviteter struktureres, og hvordan risici identificeres, vurderes og håndteres. Det interne miljø påvirker tilrettelæggelse og funktion af kontrolaktiviteter, informations- og kommunikationssystemer samt overvågningsaktiviteter. Det interne miljø omfatter herudover mange elementer, herunder en virksomheds etiske værdier, kompetence og udvikling af personale, ledelsesstil, samt hvordan ledelsen uddelegerer beføjelser og ansvar. Niveauet for Risk Management er varierende fra virksomhed til virksomhed samt over tid, hvilket kan anskueliggøres således: 1. Overholdelse og forebyggelse På dette niveau er ledelsens fokus for Risk Management primært rettet imod at gardere sig imod trusler udefra og efterlevelse af love og regler. 2. Minimere driftsmæssige overraskelser og tab Her fokuserer ledelsen i højere grad på, at virksomheden har etableret effektive processer ikke kun til at undgå trusler, men også til at udnytte sine muligheder. 3. Forøgelse af Shareholder Value På det højeste niveau er Risk Management via virksomhedens værdigrundlag gennemsyret i alt, hvad virksomheden foretager sig. På dette niveau tager virksomheden løbende stilling til muligheder og risici med henblik på at øge virksomhedens indtjening og værdi på både kort og lang sigt. Virksomhedens risikostyringsbehov kan illustreres på følgende vis: 10

12 { { { Overholdelse og forebyggelse MInimere driftsmæssige overraskelser og tab Forøgelse af Shareholder Value Højere nuanceringsgrad Øget afkast via værdibaseret ledelse Styrkelse af kapitalfordelingen Beskyttelse af virksomhedens omdømme Opnåelse af globale Best Practices Forståelse og evaluering af risici vedrørende forretningsstrategi Forståelse af hele risikospektret i dagens erhvervsliv Undgåelse af forsømmelser, der medfører personlig hæftelse (den personlige Fear Factor ) Overholdelse af standarder for Corporate Governance (betroet ansvar) Krise i anden virksomhed Krise i egen virksomhed 2.1Bestyrelsens opgaver og ansvar Ifølge aktieselskabslovens 54 skal bestyrelsen varetage den overordnede ledelse af selskabet samt løbende vurdere den ansatte direktions arbejde. Bestyrelsens væsentligste overordnede opgaver er at: Sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab er tilstrækkeligt påse, at bogføring og formueforvaltning er betryggende. For at sikre dette bør bestyrelsen tilvejebringe en klar beskrivelse af, hvorledes disse opgaver ønskes administreret og kontrolleret. Den i aktieselskabslovens 56, stk. 4, nævnte forretningsorden bør være det sted og redskab, hvor bestyrelsen beskriver de opgaver, som ønskes løst, for at bestyrelsen kan varetage sine pligter. Forretningsordenen bør være tilpasset den enkelte virksomheds behov, herunder bør der være taget stilling til hyppigheden af bestyrelsesmøder, og mindst én gang årligt bør bestyrelsen gennemgå indholdet af forretningsordenen for at sikre, at indholdet svarer til de opgaver, som bestyrelsen ønsker løst. Bestyrelsen skal sikre, at der er en klar ansvarsfordeling mellem bestyrelse og direktion, herunder at der er etableret retningslinjer for planlægning og opfølgning samt risikostyring. I den forbindelse bør bestyrelsen tage stilling til virksomhedens organisation. En effektiv risikostyring bidrager til, at bestyrelsen kan varetage sine opgaver. Dette medfører, at der blandt andet fokuseres på styring af skader, kontraktindgåelse, arbejdssikkerhed, miljø, sikring af fysiske værdier og itsikkerhed. 11

13 Bestyrelsen bør endvidere fastlægge procedurer for direktionens rapportering til bestyrelsen og for bestyrelsens og direktionens kommunikation i øvrigt. Dette skal sikre, at der løbende tilgår bestyrelsen de oplysninger om virksomheden, som bestyrelsen har behov for. 2.2 Direktionens opgaver og ansvar Som en del af det interne miljø udarbejder direktionen på basis af en dialog med bestyrelsen om virksomhedens risikostyringsbehov en politik for risikostyring og virksomhedens risikovillighed, skaber en risikokultur og integrerer Risk Management med virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter. En politik for risikostyring, som forstås af alle medarbejdere, fremmer medarbejdernes mulighed for at genkende risici og styre dem effektivt. Politikken virksomhedens holdninger omkring risiko, og hvordan virksomheden vælger at udføre sine aktiviteter og håndtere risiko afspejler den værdi, som virksomheden søger at opnå fra Risk Management. Politikken har indflydelse på, hvordan komponenterne i Risk Management vil blive anvendt. Direktionen kommunikerer i ord og handling virksomhedens politik for Risk Management til medarbejderne. Risikovilligheden er en rettesnor i strategifastlæggelsen. Normalt kan flere forskellige strategier udformes, således at der opnås de ønskede mål for vækst og afkast, hvor hver enkelt strategi er forbundet med forskellige risici. Risk Management anvendt i forbindelse med strategifastlæggelsen hjælper ledelsen med at vælge en strategi, der er afpasset virksomhedens risikovillighed. Ledelsen søger at tilpasse organisationen, medarbejdere, processer og infrastruktur, således at vellykket strategiimplementering fremmes, og virksomheden gøres i stand til at holde sig inden for sin risikovillighed. Risikokultur er et sæt fælles holdninger, værdier og faste regler, som er kendetegnende for, hvordan en virksomhed tager højde for risiko i sine daglige aktiviteter. For mange virksomheder udspringer risikokulturen i virksomhedens risikostyringspolitik og risikovillighed. For de virksomheder, der ikke specifikt har defineret deres risikostyringspolitik, kan risikokulturen dannes vilkårligt, hvilket resulterer i væsentligt forskellige risikokulturer inden for en virksomhed, eller endda inden for en bestemt forretningsenhed, funktion eller afdeling. 12

14 3. Processer i Risk Management Risk Management-disciplinen kan opdeles i en række delprocesser. I det følgende beskrives disse som 7 delprocesser, der udspiller sig omkring Det interne miljø som beskrevet i afsnit 2. De enkelte delprocesser er integreret i en dynamisk helhed, hvor der ved implementeringen af Risk Management kan være behov for tilbageløb mellem de enkelte delprocesser, efterhånden som yderligere viden tilegnes og bearbejdes. Den måde, hvorpå delprocesserne er illustreret, skal således ikke opfattes som en lineær sekvens af handlinger, men skal snarere anskues som en kontinuerlig proces bestående af tæt forbundne aktiviteter. Overvågning og rapportering Fastlæggelse af mål Information og kommunikation Det interne miljø Identifikation af begivenhed Risikorespons Kontrolaktiviteter Risikovurdering 3.1Fastlæggelse af mål Det er enhver ledelses fornemste opgave at sikre virksomhedens eksistens og vækst over tid. Inden for rammerne af den fastsatte vision fastsætter ledelsen mål, udarbejder strategi og fastsætter delmål. Målene er en forudsætning for, at ledelsen kan identificere begivenheder med potentiel indvirkning på opnåelse af disse mål. Visionen er et overordnet billede af, hvor ledelsen agter at bringe virksomheden hen i løbet af en given periode. Mål er konkrete og kvantificerbare resultater, som virksomheden stræber efter at opnå på givne tidspunkter. 13

15 Strategierne tegner et billede af den vej, som virksomheden skal gå for at realisere målene og visionerne på den mest effektive måde. Sagt på en anden måde skal ledelsen sikre, at virksomheden som helhed gør de rigtige ting på den rigtige måde for at sikre væksten, samt at virksomheden overholder gældende lovgivning og kan præstere valid ledelsesinformation (såvel finansiel som ikke-finansiel). Overvågning og rapportering Risikorespons Kontrolaktiviteter Det interne miljø Risikovurdering Fastlæggelse af mål Identifikation af begivenhed Virksomhedens mål kan henføres til fem kategorier: Strategi omfatter overordnede mål, der rettes ind efter og understøtter virksomhedens vision. Drift omfatter mål vedrørende effektiviteten af virksomhedens drift, herunder resultat- og rentabilitetsmål. Sikring omfatter mål vedrørende sikring af ressourcer (herunder immaterielle og materielle aktiver). Rapportering omfatter mål vedrørende effektiviteten af virksomhedens rapportering. Målene omfatter både intern og ekstern rapportering af enhver art. Overholdelse omfatter mål, der vedrører virksomhedens overholdelse af egne retningslinjer samt gældende love og regler. Denne kategorisering af virksomhedens mål gør det muligt for ledelsen at operationalisere Risk Management. Det er endvidere vigtigt, at der anlægges et ensartet niveau for risikostyring i hele virksomheden. 3.2 Identifikation af begivenhed Som et led i identifikation af begivenheder, der kan påvirke realisering af virksomhedens mål, bør direktionen overveje såvel eksterne som interne faktorer. Eksterne faktorer omfatter bl.a. samfundsøkonomi, miljø samt politiske, sociale og teknologiske forhold. Interne faktorer afspejler ledelsens valg og omfatter forhold som infrastruktur, kapitalforhold, forskning og udvikling, personale, processer og teknologi. Information og kommunikation Overvågning og rapportering Risikorespons Kontrolaktiviteter Det interne miljø Risikovurdering Fastlæggelse af mål Identifikation af begivenhed Information og kommunikation 14

16 En virksomheds metode til identifikation af begivenheder kan bestå af en kombination af teknikker og værktøjer og baseres på såvel historisk viden som på forventninger til fremtiden. Teknikker, der har fokus på tidligere begivenheder og tendenser, omfatter forhold som f.eks. historik for misligholdelse af betalingsforpligtelse, ændringer i råvarepriser samt uheld, der har resulteret i tabt arbejdstid. Teknikker, der har fokus på fremtidige begivenheder, skal afdække forhold som f.eks. demografiske ændringer, teknologisk udvikling, modeændringer, nye markeder og konkurrenters handlinger. Det kan være nyttigt at gruppere potentielle begivenheder i kategorier, da dette kan fremme ledelsens overblik og forståelse af den indbyrdes sammenhæng mellem begivenhederne. Risk Management omfatter håndtering af såvel de positive som negative virkninger af begivenheder, der kan have indvirkning på virksomhedens mål. Begivenheder med en potentiel negativ virkning indebærer risici, som kræver vurdering og respons fra ledelsen. Dette belyses nærmere i afsnit 3.3 og 3.4. Begivenheder, der potentielt opvejer den negative virkning af risici, tages i betragtning ved ledelsens risikovurdering og risikorespons. Begivenheder med en potentiel positiv virkning indebærer muligheder eller opvejer den negative virkning af risici. Begivenheder, der indebærer muligheder, kanaliseres tilbage til ledelsens strategiproces, således at der kan etableres processer og handlinger med henblik på at forøge sandsynligheden for, at muligheden opstår samt udbyttet heraf. Identifikation af risici kan, afhængigt af virksomhedens ambitionsniveau, tilrettelægges som en periodisk tilbagevendende proces eller som en integreret del af virksomhedens daglige processer som en del af det værdigrundlag, som alle i virksomheden følger. Med udgangspunkt i ledelsens politik for risikostyring identificeres de medarbejdere i virksomheden, som er ansvarlige for at sikre, at der løbende sker identifikation af virksomhedens muligheder og risici, herunder ændringer af betydning for virksomhedens samlede risikobillede. Den overordnede ledelsesproces bør endvidere sikre, at der ved forandringer i eller omkring virksomheden altid sker en systematisk identifikation af muligheder og risici i den forbindelse, herunder også ændringer af betydning for det samlede risikobillede. Eksempler på forandringer kan være igangsætning af nye projekter, ændring af eksisterende processer, ændring i den konkurrencemæssige situation mv. 15

17 3.3 Risikovurdering Gennemførelse af en risikovurdering gør det muligt for virksomheden at identificere, i hvilket omfang mulige begivenheder kan påvirke målopfyldelsen. Ledelsen bør vurdere, hvordan begivenhederne påvirker målopfyldelsen med udgangspunkt i en vurdering af såvel sandsynlighed som påvirkning i tilfælde af en begivenheds indtræffen. Information og kommunikation Overvågning og rapportering Risikorespons Kontrolaktiviteter Det interne miljø Risikovurdering Fastlæggelse af mål Identifikation af begivenhed Ledelsen bør vurdere, hvordan en række begivenheder påvirker hinanden. Medens påvirkningen af en enkelt begivenhed isoleret set kan være ubetydelig, kan en række begivenheder samlet set påvirke virksomhedens mål væsentligt. Ledelsen bør overveje disse som grundlag for at forberede sig herpå. Via en risikovurdering kan ledelsen tage højde for såvel de positive som de negative følger af potentielle, enkeltstående begivenheder eller begivenheder, som kan henføres til en bestemt kategori på tværs af virksomheden. Skøn over sandsynligheden for, at en begivenhed indtræffer samt i givet tilfælde påvirkningen heraf, kan være baseret på information fra tidligere konstaterede begivenheder. Et sådant grundlag for vurderingen vil være mere objektivt end et grundlag, der alene er baseret på subjektive skøn. Informationer, der er baseret på en virksomheds egne erfaringer, kan give et bedre grundlag for beslutninger end informationer fra eksterne kilder. Selv når interne informationer anvendes, kan det være nyttigt at anvende eksterne data som sammenligningsgrundlag. Virksomheden skal dog altid være forsigtig, når tidligere begivenheder anvendes som grundlag for forudsigelser for fremtiden, da de faktorer, der påvirker begivenhederne, kan ændre sig over tid. En virksomheds risikovurderingsmetode omfatter normalt en kombination af kvalitative og kvantitative teknikker. Kvalitative vurderingsteknikker anvendes ofte, når risici ikke kan kvantificeres, f.eks. når det ikke er praktisk muligt eller rentabelt at fremskaffe tilstrækkeligt troværdige informationer. Kvantitative teknikker er dog mere præcise og anvendes ofte i forbindelse med komplekse og avancerede aktiviteter som et supplement til kvalitative teknikker. 16 Selv om risici vurderes i sammenhæng med virksomhedens strategi og mål, der ofte vil have en relativt kort tidshorisont, er der dog visse elementer i den strategiske styring af virksomheden og i de strategiske mål, som har en

18 længere tidshorisont. Ledelsen bør derfor være opmærksom på de længere tidshorisonter og bør ikke ignorere risici, der kan ligge længere ude i fremtiden. Risikovurderingen kan med fordel sammenfattes i et skema, hvor risiciene er kategoriseret efter deres sandsynlighed og konsekvens. 3.4 Risikorespons Ledelsen bør opstille en politik for risikostyring, som virksomheden skal agere inden for. Risikostyringspolitikken bør dels indeholde de organisatoriske rammer for risikostyringen og dels sætte klare mål for virksomhedens risikovillighed og politik for kontrol og overvågning. Herudover bør politikken identificere de områder eksternt og internt i forhold til virksomheden som har ledelsens særlige bevågenhed, samt stille krav til, hvorledes rapportering vedrørende risici skal finde sted. Information og kommunikation Overvågning og rapportering Risikorespons Kontrolaktiviteter Det interne miljø Risikovurdering Fastlæggelse af mål Identifikation af begivenhed Risikostyringspolitikken bør indeholde en beskrivelse af konkrete risikoområder, eksempelvis image, miljø, valutariske forhold, afhængighed af leverandører, besvigelser, it-sikkerhed, kvalitet, finansiel rapportering mv. Politikken bør endvidere fastlægge rammer for behandling af risici, herunder en prioritering af metoder for at håndtere disse. Endelig bør politikken fastlægge rammer for risikovilligheden for den restrisiko, som ledelsen vil acceptere. Som et led i Risk Management bør virksomheden for hver væsentlig identificeret risiko overveje mulige alternativer for håndtering heraf. Efter at have vurderet alternativerne og foretaget det optimale valg, kan ledelsen vurdere restrisikoen. Ledelsen vil ofte vælge en fremgangsmåde, hvor den ansvarlige leder for hver afdeling, funktion eller forretningsenhed udarbejder en samlet vurdering af risici og risikorespons for denne enhed. Sådanne vurderinger vil afspejle den enkelte enheds risikoprofil set i forhold til enhedens mål og risikotolerancer. Med et overblik over risici for hver enkelt enhed kan virksomhedens ledelse vurdere de samlede risici med henblik på at afgøre, hvorvidt virksomhedens risikoprofil står i et rimeligt forhold til den overordnede risikovillighed og i forhold til virksomhedens mål. 17

19 Ledelsen bør erkende, at der fortsat efter en risikoafdækning vil restere en vis restrisiko ikke kun, fordi ressourcerne er begrænsede, men også på grund af, at fremtiden er forbundet med usikkerhed, og fordi alle aktiviteter vedrørende risikoafdækning har naturlige begrænsninger. Overordnet set er der følgende valgmuligheder for afdækning af en risiko: Risikoreduktion Indledende Resterende HØJ RISIKO Undgå Reducer sandsynlighed Reducer konsekvenser Overfør eller accepter LAV RISIKO STRATEGI Undgå Gør noget helt andet Reducer sandsynlighed Via undervisning, overvågning, kontroller, bedre informationer el. lign. Reducer konsekvenser Via afskedigelse, beredskabsplanlægning el. lign. Overfør til tredjepart (f.eks. forsikring) eller accepter (f.eks. absorbering ved kapitalfordeling) Undgåelse er handlinger med henblik på at ophøre med de aktiviteter, der giver anledning til risiciene. Risici kan udnyttes/undgås ved aktive handlinger eller ved at undlade handlinger (f.eks. undgå et flystyrt ved at undlade at flyve). Reduktion mindsker risikoens sandsynlighed og/eller konsekvens (f.eks. ved indførelse af kontroller eller andre sikringstiltag). Overførsel begrænser konsekvensen, når en risiko er realiseret (f.eks. gennem forsikring eller outsourcing). Ved accept foretages der ingen handlinger for at påvirke sandsynlighed eller konsekvens af risikoen, hvorfor den må rummes inden for kapitalen. Valgmulighederne kan naturligvis kombineres, og ofte vil de forskellige mulige tiltag kunne supplere hinanden. Virksomhedens valg bør tage udgangspunkt i en cost/benefit-betragtning, hvor fordele ved den pågældende risikorespons holdes op imod ulemper for virksomheden i bredeste forstand. 18

20 3.5 Kontrolaktiviteter Kontrolaktiviteter er de principper og procedurer, der er med til at sikre, at en risikorespons gennemføres hensigtsmæssigt. Kontrolaktiviteterne udføres gennem hele organisationen, på alle niveauer og i alle funktioner. Kontrolaktiviteterne er et led i den proces, hvor en virksomhed stræber efter at opnå sine forretningsmæssige mål. Aktiviteterne omfatter normalt to elementer: Information og kommunikation Overvågning og rapportering Risikorespons Kontrolaktiviteter Det interne miljø Risikovurdering Fastlæggelse af mål Identifikation af begivenhed En politik for, hvad der skal gøres, og procedurer for effektuering af denne politik. Da hver enkelt virksomhed har egne mål og metoder at forfølge disse på, vil der være forskel fra virksomhed til virksomhed på mål, struktur og de implementerede kontrolaktiviteter. Selv når to virksomheder har identiske mål og struktur, vil deres kontrolaktiviteter sandsynligvis være forskellige. Desuden afspejler etablerede kontroller det miljø og den branche, som virksomheden opererer i, samt kompleksiteten i organisationen, virksomhedens historie og kultur. Kvaliteten af kontrolaktiviteterne i den enkelte virksomhed påvirkes af rækken af enkelte personer, som hver især anvender deres personlige skøn i effektueringen af den interne kontrol. Det er derfor vigtigt, at alle medarbejdere forstår virksomhedens Risk Management-politikker samt deres egen rolle i kontrolmæssig sammenhæng. Intern kontrol har til formål i videst muligt omfang at give ledelsen sikkerhed for, at virksomheden når sine mål med hensyn til: Realiseringen af strategien effektiviteten af virksomhedens operationelle aktiviteter pålidelig rapportering overholdelse af lovgivning mv. Fastlæggelse af de interne kontroller skal sikre, at f.eks. følgende mål opnås: Fuldstændighed alle data registreres med henblik på efterfølgende behandling. Nøjagtighed transaktioner registreres nøjagtigt/korrekt for alle væsentlige informationer. Rettidighed data registreres snarest muligt efter, at de forhold, der er grund til registreringerne, foreligger. Endvidere skal data registreres i korrekt tidsmæssig rækkefølge. 19

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Ophavsretligt beskyttet 2004 af Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission. Alle rettigheder reserveret.

Ophavsretligt beskyttet 2004 af Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission. Alle rettigheder reserveret. Enterprise Risk Management Resumé, september 2004 integreret ramme Ophavsretligt beskyttet 2004 af Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission. Alle rettigheder reserveret. De er hermed

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Hvad betyder oplysningskravene for din virksomhed?

Hvad betyder oplysningskravene for din virksomhed? Risikostyring og interne kontroller oplysningskrav i EU s 4. og 7. direktiv Hvad betyder oplysningskravene for din virksomhed? Marts 2009 2009 PricewaterhouseCoopers. PricewaterhouseCoopers betegner det

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 til årsrapporten

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg.

Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg. Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg. Introduktion Introduktion Nærværende kommissorium kan anvendes som inspiration til udarbejdelse af kommissorier for revisionsudvalg etableret som selvstændige

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems) DS 3001 Organisatorisk robusthed. Sikkerhed, beredskab og kontinuitet. Formål og anvendelsesområde Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Arbejdsplan for revisionsudvalget.

Arbejdsplan for revisionsudvalget. . Introduktion Nærværende model til en arbejdsplan kan anvendes som hjælp til udarbejdelse af en specifik arbejdsplan for revisionsudvalget. Formålet med arbejdsplanen er overordnet at fastlægge antallet

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Hvor blev bestyrelsesansvaret af?

Hvor blev bestyrelsesansvaret af? Hvor blev bestyrelsesansvaret af? Poul Foss Michelsen www.foss-michelsen.dk og Merete Vangsøe Simonsen www.focus-advokater.dk Odense Rotary Klub 25. maj 2009 1 Det drejer sig ikke kun om ansvar Jeg vil

Læs mere

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Kredit- og risikoudvalgs opgaver og beføjelser.

Læs mere

It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune

It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune Københavns Kommune Koncernservice It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune 2015-02-05 It-sikkerhedshåndbog for Københavns Kommune It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune Publiceret: 2014-07-03 Mål

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet. Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014

Bestyrelsesarbejdet. Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014 Bestyrelsesarbejdet Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014 2 PROGRAM A. Indhold af bestyrelsesarbejde i bestyrelser B. Bestyrelsens 10 væsentligste fejl C. Retlige rammer for bestyrelsesarbejdet

Læs mere

Andersen & Martini A/S

Andersen & Martini A/S Udkast til kommissorium for revisionsudvalget 1. Formål Revisionsudvalget udpeges af bestyrelsen til at bistå denne i udførelsen af bestyrelsens tilsynsopgaver. Revisionsudvalget overvåger: Effektiviteten

Læs mere

Nr. 1 16. juli 2014. Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum

Nr. 1 16. juli 2014. Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum Nr. 1 16. juli 2014 Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum (Vejledning til bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder) 1. Indledning 1.1. Kunngerð nr. 1 frá 16.

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. 1. Indledning og resume: Til bestyrelsen i Fælleskassen Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. Formålet med denne rapportering er

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

OVERORDNET IT-SIKKERHEDSPOLITIK

OVERORDNET IT-SIKKERHEDSPOLITIK OVERORDNET IT-SIKKERHEDSPOLITIK Indholdsfortegnelse 1. Indledning....3 2. Formål...3 3. Sikkerhedspolitik...3 4. Dækningsormåde...4 5. Sikkerhedsniveau....4 6. Organisation og ansvar...4 7. Opfølgning...5

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted

Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted Agenda Dubex A/S Formålet med risikovurderinger Komponenterne Risikovurderinger Dubex A/S fakta og værdier Den førende sikkerhedspartner De bedste specialister

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden.

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden. 1. Indledning 1.1 Denne politik ( Politik for håndtering af interessekonflikter ) definerer og skitserer retningslinjerne for Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ( Selskabet ) i relation til interessekonflikter.

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital. Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen

Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital. Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen Hovedpunkter Baggrund, formål og indhold Risici og metoder:

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres:

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Beierholm Slotsgade 11 4800 Nykøbing F. Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Revision af årsregnskabet

Læs mere

MP Valg 2015. Valg til MP Pensions bestyrelse

MP Valg 2015. Valg til MP Pensions bestyrelse MP Valg 2015 Valg til MP Pensions bestyrelse 2 MP Valg 2015 Valg til MP Pensions bestyrelse Fem af i alt ti bestyrelsesmedlemmer skal vælges af og blandt MP Pensions medlemmer. Dette er en information

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Risikovurdering og beredskab. 26. April 2010 Præsenteret af Marianne Bo Krowicki

Risikovurdering og beredskab. 26. April 2010 Præsenteret af Marianne Bo Krowicki Risikovurdering og beredskab 26. April 2010 Præsenteret af Marianne Bo Krowicki Det kan gå så gruelig galt En medarbejder blev bortvist i fredags. Brikken blev deaktiveret, og bruger-log-on blokeret, men

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Den finansielle sektor er i dag 100% afhængig af, at it-løsninger er kørende og herudover er sikret i tilfælde af, at noget

Læs mere

Risk Management i danske virksomheder

Risk Management i danske virksomheder Risk Management i danske virksomheder Ledelseidag.dk og journalist Lone Nyhuus spurgt om i virksomhederne Vestas, Novo Nordisk, LEGO og Danfoss. Vi har også spurgt om, hvordan de forholder sig til balancen

Læs mere

Fonden Station Next oversigt over efterlevelse af Anbefalinger for god selskabsledelse

Fonden Station Next oversigt over efterlevelse af Anbefalinger for god selskabsledelse Fonden Station Next oversigt over efterlevelse af Anbefalinger for god selskabsledelse Anbefaling Selskabet følger Selskabet følger ikke Selskabet følger/følger ikke anbefalingen af følgende grund: 1.

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering

Læs mere

DI og DI ITEK's vejledning om informationssikkerhed med fokus på produktionsapparatet - mellemlederens ansvar og rolle (II)

DI og DI ITEK's vejledning om informationssikkerhed med fokus på produktionsapparatet - mellemlederens ansvar og rolle (II) DI og DI ITEK's vejledning om informationssikkerhed med fokus på produktionsapparatet - mellemlederens ansvar og rolle (II) 1 Udgivet af: DI ITEK Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 978-87-7353-951-4 0.05.12

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ledelse og styring af forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Ledelse og styring af forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Ledelse og styring af forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Jesper Dan Jespersen, Partner Jan Per Jensen, Director 16. maj 2011 Agenda Vejen til god ledelse og styring Overblik. Baggrund Fra

Læs mere

Hvordan skabes fornøden professionel ledelse

Hvordan skabes fornøden professionel ledelse Hvordan skabes fornøden professionel ledelse I forhold til Salg af mindre / større dele af selskabskapitalen. Paul-Chr. Kongsted Paukon Management & CEO i Dangro Invest 1 Eget afsæt Investorerne - dvs.

Læs mere

Advokat (H), partner Anders Aagaard. Ledelsesansvar for IT-sikkerhed

Advokat (H), partner Anders Aagaard. Ledelsesansvar for IT-sikkerhed Advokat (H), partner Anders Aagaard Ledelsesansvar for IT-sikkerhed 1 AGENDA Ledelsens opgaver og ansvar Persondataforordningen Cases 2 Ledelsens opgaver og ansvar Selskabsloven hard law: SL 115: I kapitalselskaber,

Læs mere

Vejledning i it-risikostyring og -vurdering. Februar 2015

Vejledning i it-risikostyring og -vurdering. Februar 2015 Vejledning i it-risikostyring og -vurdering Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II")

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED (SOLVENS II) DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II") 1 Formål og ikrafttræden Solvens II udgør grundstenen i den europæiske regulering af forsikrings-

Læs mere

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Made simple Solvens II udgør den mest omfattende reform af de fælleseuropæiske regler for forsikringsselskaber,

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Brøndbyernes IF Fodbold A/S

Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndbyernes IF Fodbold A/S Vurdering af, at Brøndby IF s stillingtagen til retningslinier for corporate governance er i overensstemmelse med Københavns Fondsbørs retningslinier herfor. Vejledning fra

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 Frørup Andelskasse Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frørup Andelskasse forholder sig til Finansrådets

Læs mere

Torben Waage www.kromannreumert.com/insights. Partner

Torben Waage www.kromannreumert.com/insights. Partner Torben Waage IT-SIKKERHEDEN SKAL OP PÅ LEDELSESNIVEAU Hvert år bliver der brugt milliarder af kroner på at beskytte digitale aktiver, så fortrolige informationer undgår at finde vej til offentligheden.

Læs mere

Henrik Jensen Roskilde Universitet, OCG, CISSP, CISM, CRISC. 31 års it-mæssig erfaring, startede 1982 i PFA Pension som EDB-operatør

Henrik Jensen Roskilde Universitet, OCG, CISSP, CISM, CRISC. 31 års it-mæssig erfaring, startede 1982 i PFA Pension som EDB-operatør Dagsorden 1. Præsentation 2. Roskilde Universitet 3. Risikostyring - hvorfor? 4. Ledelsesopbakning 5. ISO27001 6. Forretningsorienteret risikostyring 7. It-teknisk sikkerhedsstyring 8. Hvordan bruges risikostyring

Læs mere

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 Hvem er vi? It-revisor Claus. B. Jensen, CISA, CIA Lang erfaring med it-revision i bl.a. pengeinstitutter og forsvaret Ansat

Læs mere

CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE. Computershare Din globale leverandør af investorservices

CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE. Computershare Din globale leverandør af investorservices CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE Computershare Din globale leverandør af investorservices Lokal ekspertise med global rækkevidde Computershares innovative investorservices sikrer value for money for dit selskab,

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Resume af inhabilitetspolitikerklæringen 1. Introduktion 1.1. Denne inhabilitetspolitikerklæring konturer hvordan Plus500CY Ltd. ("Plus500" eller "Firmaet")

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

ITIL Foundation-eksamen

ITIL Foundation-eksamen ITIL Foundation-eksamen Prøveopgave A, version 5.1 Multiple choice Vejledning 1. Alle 40 spørgsmål bør forsøges besvaret. 2. Alle svar skal markeres på det vedlagte svarark. 3. Du har 1 time til at løse

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning Indhold 1. Indledning... 1 1.1 Generelt... 2 1.2 Definitioner... 2 1.2.1 Regnskabsmateriale... 2 1.2.2 Bilag... 2 1.2.3 Godkendelse... 2 2. Periodisering og transaktionsprincippet... 2 3. Konteringsprincip...

Læs mere

Kommunikation til omverdenen

Kommunikation til omverdenen e-bog KAPITEL 4 Kommunikation til omverdenen Traditionelt har mange virksomheder og organisationer kunnet styres ved en fokusering på god udnyttelse af de materielle aktiver bygninger og maskiner. Men

Læs mere

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores It Revision & Rådgivning Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores kunder med. 2 Revision og rådgivning

Læs mere

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 1 Indledning: Denne redegørelse for Finansrådets ledelseskodeks vedrører regnskabsperioden 1. januar 2014-31. december 2014.

Læs mere

3. FORBUD MOD VIDEREGIVELSE AF INTERN VIDEN

3. FORBUD MOD VIDEREGIVELSE AF INTERN VIDEN CODAN A/S Regler for behandling af intern viden m.m. 1. PERSONKREDS OMFATTET AF REGLERNE 1.1 Disse regler er fastsat i medfør af Lov om Værdipapirhandel, jfr. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 19. december

Læs mere