CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER"

Transkript

1 Titel Indeksering Baggrund Komplementær smertebehandling (massage, zoneterapi, fysisk træning, TENS, akupunktur og musikterapi) til voksne patienter med cancer Hoved søgeord: Smerter og sanseindtryk Indeks søgeord: cancer, kræft, palliation, symptomlindring, cancer smerter, komplementær behandling, massage, zoneterapi, fysisk træning, motion, TENS, akupunktur, musikterapi. Smerter er hyppigt forekommende hos patienter med cancer og patienterne er ofte ikke tilstrækkeligt smertelindret. Fyrre procent af kræftpatienter med et tidligt eller mellemliggende stadie af kræft og 90 % med fremskreden kræft har således moderate til svære smerter (1-2) og op til 70 % med cancersmerte får ikke tilstrækkelig smertelindring. Dette påvirker patienternes fysiske og psykiske velbefindende og giver dem en lavere livskvalitet (3-6). Det er udbredt blandt kræftpatienter at anvende komplementær og alternativ behandling (7-9). Et europæisk studie fandt således, at gennemsnitligt 36 % af patienter med kræft anvendte komplementær og alternativ behandling (7) mens en anden undersøgelse fandt, at 55 til 75 % af de patienter, der kontaktede Kræftens Bekæmpelses kræftlinje, havde anvendt alternativ behandling (8). En tredje undersøgelse viste, at 45 % af kræftpatienterne i undersøgelsen havde anvendt naturlægemidler eller kosttilskud og % havde anvendt alternativ terapi (9). Kræftpatienter anvender bl.a. komplementær og alternativ behandling til at lindre smerte. Andre årsager er en forventet behandlingseffekt på kræft, at lindre bivirkninger af etableret kræftbehandling, at styrke immunforsvaret og almentilstanden, at give håb samt opnå kontrol (10). Behandling af symptomer herunder smerte hos kræftpatienter kan give bivirkninger fx forstoppelse, delirium og kvalme (11). Nogle komplementære og alternative behandlingsformer kan muligvis give færre bivirkninger samt være i bedre overensstemmelse med patientens kultur og sundheds overbevisninger end 1

2 konventionel behandling. Hvis komplementære og alternative behandlingsformer er effektive kan de være nyttige alternativer eller supplementer i behandlingen af uhelbredeligt syge kræftpatienter (11). Andelen af danskere, der anvender alternativ behandling som supplement til den behandling de modtager i det danske sundhedsvæsen, har været stigende og i 2000 anbefalede Sundhedsstyrelsen, at sygehuse så vidt muligt accepterer patienters ønske om at benytte alternativ behandling under indlæggelse på sygehus. I forbindelse hermed anbefalede Sundhedsstyrelsen, at sygehusafdelinger i deres instrukser indarbejdede retningslinjer, der kunne vejlede sundhedsprofessionelle omkring en given alternativ behandlings kvalitet, virkninger, bivirkninger og interaktioner med andre former for alternativ medicin og alternativ behandling (12). Der er således behov for retningslinjer om komplementær og alternativ behandling. Da kræftpatienter ofte ikke er tilstrækkeligt smertedækkede og da dette har konsekvenser for deres liv, er det relevant, at der foreligger viden omkring effekten af komplementær smertebehandling blandt patienter med cancer, så de kan tilbydes den bedst mulige smertelindring. Forekomst: Smerter er et hyppigt problem hos mange cancerpatienter og i en nyere opgørelse finder Breivik et al. en forekomst af smerter hos 56 % i en population af patienter med cancer i alle stadier (13). Andre undersøgelser har fundet at andelen af kræftpatienter med moderate til svære smerter var % afhængigt af kræftstadie (1-2). Konsekvenser og patientperspektiv Utilstrækkelig smertelindring har som nævnt betydning for flere aspekter af kræftpatientens liv bl.a. funktionsvene, livskvalitet, arbejdsevne, sociale liv samt syn på døden (13-14). Patienternes øgede brug af alternativ behandling gør også, at de sundhedsprofessionelle har behov for vejledning i effekt, bivirkninger mv. af alternative behandlinger, så de kan vejlede patienten. Vejledningen er særlig vigtigt, hvis 2

3 der kan være risici ved den alternative behandling, patienten ønsker (12). For at kunne vejlede patienten kræves det dog, at der foreligger viden om forskellige alternative behandlingsformer. Definitioner: SMERTE Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller truende vævsskade (IASP)(15). Dette medfører at smerten er afhængigt af såvel fysiske som psykiske, sociale og åndeligt/eksistentielle faktorer der tilsammen udgør totalsmerte, beskrevet af Cecily Saunders i begyndelsen af 1960 erne (16). KOMPLEMENTÆR SMERTEBEHANDLING Der anvendes forskellige betegnelser om de ikkekonventionelle behandlingsformer, fx alternativ behandling, komplementær behandling etc. Der er ikke nogen enkel definition af begrebet alternativ behandling. Alternativ behandling er en bred vifte af meget forskellige behandlingsformer med tilhørende behandlingsfilosofier. Om en behandlingsform defineres som alternativ eller konventionel er, historisk set, ikke statisk men er afhængig af de medicinske traditioner, der er gældende i forskellige lande og kulturer (17-18). I denne kliniske retningslinje benyttes betegnelsen komplementær behandling om både fysioterapi og alternativ behandling. Komplementær behandling defineres som et supplement til den konventionelle smertebehandling som udøves af sundhedspersonalet. I forhold til den komplementære smerte behandling har det ikke været muligt at undersøge alle terapeutiske tilbud. Vi har derfor valgt at søge indenfor de i Danmark hyppigst anvendte terapier, og er vidende om at der er flere emner at gennemgå ved næste revision. I denne kliniske retningslinje fokuseres på syv forskellige terapiformer. Disse syv terapiformer defineres: 1. MASSAGE: Massage defineres som en påvirkning af kroppens væv med terapeutens hænder. Målet er at påvirke såvel vaskulære, muskulære som neurogene strukturer, for derigennem dels at lindre symptomer som smerter og dels 3

4 øge patientens velvære (19). 2. ZONETERAPI: Zoneterapi er en form for massage af fødderne. Zoneterapi bygger på opfattelsen, at fødderne kan opdeles i zoner, hvor hver af kroppens dele er forbundet med en zone på fødderne. Disse zoner kaldes reflekszoner. Zoneterapeuterne antager, at reflekszonerne er forbundet med kroppens organer via nerve- eller energibaner. Teorien bag behandlingen med zoneterapi er, at hvis en del af kroppen ikke fungerer optimalt, så bliver de tilsvarende reflekszoner ømme ved massage. Zoneterapeuten kan som regel mærke de ømme punkter ved, at vævet er mere spændt end på den øvrige del af foden. Ved at behandle reflekszonerne med massage og forskellige former for tryk kan zoneterapeuten, ifølge teorien, påvirke organerne og dermed kroppens helbred og velvære (20). 3. FYSISK TRÆNING: Fysisk aktivitet defineres som al kropslig bevægelse som udføres af skelet muskulatur og som resulterer i forbrænding. Når fysisk aktivitet er planlagt, struktureret og gentaget kaldes det fysisk træning, som har til formål at forbedre eller bevare en vis fysisk funktion (18). 4. TENS: TENS er forkortelse for Transcutan Elektrisk Nerve Stimulation. Er en non invasiv intervention som er blevet anvendt gennem mange år til smerte problematikker (21). TENS aktiverer kroppens eget smertehæmmende system. Ved højfrekvent stimulering sendes impulser til nervesystemets smertehæmmende mekanismer som blokerer smerten gennem såkaldt gatekontol. Ved lavfrekvent stimulering frisættes endorfiner som lindrer smerten. TENS anvendes ved nociptiv og neurogen smerte (18). 5. AKUPUNKTUR: Ved traditionel akupunktur sættes akupunktur nåle 4

5 intramuskulært i bestemte akupunktur punkter. Akupunktur medfører en central hæmning af smerte gennem frisætning af endogene opioider og serotonin, noradrendelin samt segmentel hæmning via enkefalin frisætning med nedsat sympaticus aktivitet og muskeltonus som følge heraf. Akupunktur stimulerer frisætningen af andre neuropeptider som medfører øget gennemblødning i vævet og her en antiinflamatorisk effekt (18). 6. MUSIKTERAPI Musikterapi er en videnskabeligt funderet behandlingsform, som bygger på musikkens evne til at skabe kontakt og kommunikation. Musikken anvendes i en proces der har til formål at støtte og fremme f.eks. kommunikation og afspænding samt følelsesmæssige oplevelser, udtryk og erkendelser (22). Fokuseret spørgsmål Metode Hvilken evidens er der for, at komplementær smertebehandling (massage, zoneterapi, fysisk træning, TENS, akupunktur og musikterapi) lindrer smerter hos patienter med cancer, målt på smerteintensitet? Litteratursøgning og strategi: Første søgning til denne retningslinje blev foretaget i efteråret 2010 og januar Denne søgning dækkede perioden Der er søgt i databaserne: Cochrane Library, Cinahl, Psykinfo, Embase, Pubmed, Web of science og Pedro. På grund af første søgning kun gik tilbage til 2006 og ikke havde det nyeste litteratur blev søgningen opdateret i 2013 der dækkede alle år frem til I 2013 søgningen fandt man alt den relevante litteratur fundet i første søgning samt yderligere relevant litteratur og der ses derfor herfra bort fra første søgning. Der blev søgt i følgende databaser (se også bilag 1): PubMed Cochrane Library EMBASE CINAHL PsycInfo I søgningen blev søgeord afgrænset og udvalgt i forhold til det fokuserede spørgsmål. Ordene blev valgt med udgangspunkt i MESH-termer fra PubMed databasen. 5

6 Søgning i øvrige databaser blev foretaget med størst mulig overensstemmelse med MESH-termerne. På grund af en stor del af termerne indenfor komplementær behandling ikke er defineret som MESH-termer blev søgningerne suppleret med fritekst søgeord. De anvendte søgeord var (se også bilag 1): Complementary therapies (MESH) OR Physiotherapy OR Reflexology OR Relaxation (MESH) OR Relaxation therapy (MESH) OR Acupuncture (MESH) OR Acupuncture therapy (MESH) OR Massage (MESH) OR Music therapy (MESH) OR Transcutaneous Electric Nerve Stimulation (MESH) OR Exercise (MESH) OR Motor activity (MESH) AND pain(mesh) OR cancer pain AND Palliative care (MESH) OR Neoplasms(MESH) Søgningerne var ikke afgrænset på nær CINAHL søgninger, der gav mange hits og derfor blev afgrænset til studier med personer på > 18 år. Udvælgelse af litteratur: Udvælgelse af artikler er foretaget på baggrund af gennemlæsning af abstrakts med afsæt i det fokuserede spørgsmål samt nedenstående inklusionskriterier. Udvælgelsen er foretaget af arbejdsgruppens 3 deltagere, hvor der var konsensus. Inklusionskriterier: Patientgruppe: Voksne kræftpatienter med smerter. Studietype: Der er primært udvalgt randomiserede 6

7 undersøgelser og metaanalyser, men da området er sparsomt beskrevet er undersøgelser med lavere evidensniveau inkluderet. Intervention: sammenligner effekten af enten massage, zoneterapi, TENS, fysisk aktivitet, akupunktur eller musikterapi på smerter med placebo. Vurdering af litteratur: Litteratur søgningerne i databaserne gav i alt 1277 hits. På baggrund af det fokuserede spørgsmål samt inklusionskriterier var der 55 relevante titler/abstracts og disse blev fundet i fuldtekst. Efter gennemlæsning af studierne i fuldtekst og gennemgang af studierne med tjeklister fra sekretariat for referenceprogrammer (23) blev 22 udvalgt (Flowchart over anvendt litteratur og evidenstabel ses i bilag 2-3). Blandt de frasorterede studier blev de fleste frasorterede fordi de ikke kunne besvare vores fokuserede spørgsmål eller fordi de indgik i systematiske reviews. Litteratur gennemgang Alle i arbejdsgruppen har gennemlæst og vurderet artiklerne og der har været enighed om valget af artiklerne. Fokuserede spørgsmål: Hvilken evidens er der for, at komplementær smertebehandling (massage, zoneterapi, fysisk træning, TENS, akupunktur og musikterapi), lindrer smerter hos patienter med cancer, målt på smerteintensitet? MASSAGE: Et systematisk review med 14 RCT studier (RandomisedClinical Trial) af klassisk massage til palliative cancer patienter fandt 4 RCT studier en reduktion af smerter ved massage, men reviewet konkluderer at RCT studier er behæftet med metodemæssige fejl og effekten af massage derfor ikke kan vurderes (24)(Ia). I et andet systematisk review baseret på 8 RCT studier undersøgte man bl.a. på, om massage havde en smertelindrende effekt hos cancer patienter. Det konkluderes, at massage kan have nogen lindrende effekt på smerter i nogle undergrupper af patienter, men der er generel kritik af kvaliteten af de enkelte RCT studier (25) 7

8 (Ia). I et tredje systematisk review med 10 RCT studier, der også så på massages effekt på smerte var fundene ikke entydige på tværs af RCT studier og der kunne i reviewet ikke konkluderes, om massage havde en effekt på smerte (26)(Ia). Samtlige reviews konkluderer, at der er behov for større, veldesignede studier med længere follow-up, for at kunne drage mere sikre konklusioner vedrørende effekten af massage til cancer patienter. I et RCT studie fra 2011 af Jane et al. (27) (Ib) med 72 kræftpatienter med knoglemetastaser og smerter fandt man signifikant lavere smerte i gruppen der havde fået massage efter hver massage sammenlignet med kontrolgruppen, der i stedet for massage havde talt med personale (kontrolgruppen) (p<0,05). Fra baseline og til studiets afslutning var der desuden en signifikant større ændring i smerte i massagegruppen sammenlignet med kontrolgruppen (p<0,05). I en anden RCT af Listing et al. (28) (Ib) med 68 kvinder med brystkræft fandt man en signifikant større smertereduktion i massagegruppen sammenlignet med kontrolgruppen ved studiets afslutning (p=0,001) og 6 uger efter studieafslutningen (p=0,01). Man fandt ligeledes en større smertereduktion i ekstremiteter ved studieafslutning i massagegruppen (p=0,03), men ikke efter 6 ugers opfølgning (p>0,05). Konklusion: Det kan ud fra ovenstående evidens ikke konkluderes, hvorvidt massage har en effekt på smerte, da studierne ikke finder ensartede resultater og da de fleste studier ikke er af høj metodemæssig kvalitet. ZONETERAPI: I et systematisk review fra 2010, der inkluderede en RCT og 3 ikke randomiserede kontrollerede studier undersøgte 2 af studierne zoneterapis effekt på smerte. De to studier med 58 patienter i alt fandt begge en signifikant effekt af zoneterapi på smerte (alle p<0,05) (29) (Ia). De to studier var dog behæftet med risiko for bias, hvorfor det i 8

9 reviewet ikke kunne konkluderes, om zoneterapi har en effekt på smerte. I et amerikansk crossover RCT fra 2007 indgik 86 patienter med i alt 16 forskellige typer metastaserende kræft og deres nærmeste pårørende. Patienterne med deres pårørende blev tilfældigt inddelt i en zoneterapi gruppe (42 patienter) og en kontrol gruppe (44 patienter). Effekten af, at de pårørende enten gav patienten 30 minutters fod zoneterapi eller gav patienten 30 minutters ekstra opmærksomhed i form af højtlæsning (kontrol) blev sammenlignet i forhold til effekten på bl.a. smerter. Det blev konkluderet, at der var en signifikant større reduktion af smerter i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen (p<0,05) (30)(Ib). Et andet amerikansk crossover RCT studie med 23 indlagte patienter med bryst- eller lungecancer, undersøgte om zoneterapi havde effekt på bl.a. smerter. Patienterne blev randomiseret til først at modtage 30 minutters zoneterapi og derefter at have kontrol tid på 30 minutter uden behandling på en senere dag eller til kontrol først og derefter zoneterapi. Patienterne fungerede således som deres egen kontrolgruppe og registrerede selv smerte. Der var en signifikant effekt af massage på smerte ifølge ét smertevurderingsredskab (p<0,05), men ikke ifølge to andre smertevurderingsredskaber (begge p>0,05) (31) (Ib). I et RCT fra 2003 med 36 kræftpatienter fandt man, at patienter, der havde modtaget zoneterapi lige efter zoneterapien havde en 2,4 mindre smertescore (skala fra 0-10) end kontrolgruppen (p<0,01). Der var dog ikke signifikant forskel mellem grupperne 3 timer efter og 24 timer efter interventionen (32) (Ib). I et andet RCT med 61 patienter med mave- eller leverkræft havde patienter der havde modtaget 20 min. zoneterapi i 3 dage mindre smerte (p<0,05) og lavere indtag af opioider (p<0,05) end kontrolgruppen (33) (Ib). I et tredje RCT med 286 brystkræftpatienter med uhelbredelig kræft eller metastaser/tilbagevendt kræft undersøgte man effekten af henholdsvis 30 min. zoneterapi og fodmassage. I studiet fandt man dog ikke en 9

10 signifikant forskel på smerte efter interventionen mellem zoneterapigruppen og kontrolgruppen (p>0,05) (34) (Ib). Konklusion: Zoneterapi har ifølge de fleste studier en kortvarig effekt på smerte (29-30, 32-33). Et studie finder der muligvis er en effekt (31) mens et andet studie ikke finder en signifikant effekt (34). Det kan således ikke vurderes på baggrund af nuværende evidens, om zoneterapi har en effekt på smerte. FYSISK TRÆNING: I et systematisk review og metaanalyse indgik 56 RCTs/quazi RCTs med i alt 2846 voksne kræftpatienter i aktiv behandling. Der var ikke signifikant forskel på reduktion i smerte, mellem motions og kontrolgruppen i 5 ud af de 6 studier, der så på ændring i smerte fra baseline til follow-up. Der var heller ikke forskel på smerte ved follow-up mellem motion og kontrolgruppen i metaanalyser fortaget med data fra studierne i reviewet. I reviewet konkluderede man, at der ikke blev fundet en effekt af motion på smerte, men mange af studierne havde metodiske problemer og der er således var brug for mere forskning (35) (Ia). I et andet systematisk review og metaanalyse fra samme år indgik 3694 overlevende kræftpatienter fra 40 RCTs/CCTs. Der blev ikke fundet signifikant forskel på reduktion i smerte mellem motions og kontrolgruppen fra baseline til follow-up i metaanalysen. Der blev dog fundet signifikant lavere smerte ved follow-up (op til 12 måneder efter interventionen) i motionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen i en metaanalyse (SMD -0,29; 95% CI - 0,55 til -0,04). I reviewet konkluderes det, at der er indikationer på, at motion har en effekt på smerte ved follow-up, men at der er risiko for bias i mange af studierne, hvorfor fundene skal fortolkes med forsigtighed (36) (Ia). Konklusion: Der kan ikke konkluderes på baggrund af nuværende forskning, om motion har en effekt på smerte blandt kræftpatienter. Der er derfor behov for forskning af metodisk høj kvalitet for at kunne afgøre om motion har en effekt. 10

11 TENS: Et Cochrane review med 3 RCT studier om TENS behandling til patienter med kræft indgik i alt 88 patienter. Det ene RCT med 49 brystkræftpatienter fandt ingen signifikant forskel på smerte i TENS gruppen og placebo- TENS gruppen. Det andet RCT med 15 kræftpatienter i palliativ fase fandt ligeledes ikke forskel i smerte mellem TENS gruppen og placebo-tens gruppen. Det sidste crossover RCT med 24 kræftpatienter med knoglesmerter fandt en signifikant effekt af TENS på smerter under bevægelse ifølge VAS men ikke ifølge NRS. Der var ikke en signifikant effekt på smerter i hvile. I reviewet konkluderes det, at der på baggrund af eksisterende evidens ikke kan konkluderes, om TENS har en effekt på smerter blandt kræftpatienter (37) (Ia). Konklusion: Ud fra foreliggende evidens kan det ikke vurderes, om TENS har smertelindrende effekt hos patienter med kræft. AKUPUNKTUR: Et Cochrane review fra 2011 med 3 RTC s med i alt 204 patienter. Det ene RCT studie blev vurderet som værende af høj kvalitet. Studiet sammenlignede akupunktur med henholdsvis akupunktur i placebopunkter og vaccarie frø i ørene. I studiet havde patienter i akupunktur gruppen signifikant mindre smerte ved 2 måneders opfølgningen sammenlignet med de andre grupper. De to andre RCT studier blev vurderet som værende i høj risiko for bias. Det ene studie fandt akupunktur mere effektivt end medicinsk behandling mens det andet fandt medicinsk behandling mest effektivt i første del af behandlingsperioden, men at der i de sidste 10 dage var der ligeså stor effekt af akupunktur. Det konkluderes i reviewet, at der pga. metodemæssige begrænsninger i studierne ikke er nok evidens til at vurdere, om akupunktur kan lindre smerter hos kræftpatienter (38) (Ia). I et andet systematisk review fra 2012 med 15 RTC s med i alt 1157 patienter undersøgte man effekten af akupunktur på smerte, ved at sammenligne effekten på smerte ved akupunktur vs. placeboakupunktur eller akupunktur vs. medicinsk behandling. Nogle RCT studier finder en signifikant større effekt ved akupunktur 11

12 sammenlignet med henholdsvis placebo akupunktur og medicinsk behandling. I revievet påpeges det, at alle RCT studier var behæftet med en stor risiko for bias og der derfor ikke kan konkluderes om akupunktur havde en smertelindrende effekt (39) (Ia). I et tredje systematisk review fra 2006 med 18 RCT studier undersøger 3 RCT studier på effekten af akupunktur. I de 3 RCT studier indgår i alt 214 kræftpatienter. Den ene RCT fandt signifikant effekt af akupunktur på langt sigt, mens de to andre RCT studier fandt signifikant smertelindrende effekt på kort sigt. I reviewet konkluderes det, at akupunktur ikke kan anbefales pga. der mangler RCT studier af høj kvalitet til at vurdere dets effekt (40) (Ia). Konklusion: Der er ikke evidens til at vurdere, om akupunktur virker smertelindrede på kræftpatienter. MUSIKTERAPI: I en metaanalyse fra Cochrane, der inkluderede 6 RCT med kræftpatienter, fandt man ikke signifikant lavere smerte i musikterapigruppen sammenlignet med kontrolgruppen efter musikterapien (middelværdiforskel = 0,23, 95 % CI; -0,84-0,38) (41) (Ia). Pga. et af de 6 RCT studier anvendte høretelefoner, som gav øget angst blandt patienten pga. de ikke kunne høre kirurgen og pga. øget angst kan være forbundet med øget smerte blev der udarbejdet en metaanalyse uden dette studie dvs. baseret på 5 RCT studier (n=391). I denne metaanalyse var der signifikant lavere smerte i musikterapigruppen sammenlignet med kontrolgruppen (middelværdiforskel = -0,59, 95 % CI; -0,92-0,27). I Cochrane reviewet var der et RCT, der ikke blev inkluderet i metaanalysen, da det så på smertereduktion og ikke smerteniveau efter intervention som de andre 6. Dette RCT studie var der en større smertereduktion i musikterapigruppen end i kontrolgruppen (41) (Ia). I en tidligere Cochrane metaanalyse af Bradt et al. (42) (Ia) baseret på to RCT studier blev effekten på smerter af musikterapi vurderet blandt hospicepatienter (n=45). I det ene RCT studie fik interventionsgruppen individuel musikterapi mens kontrolgruppen fik besøg af en frivillig, 12

13 som fx læste op for patienten. Alle fik 1 session af min. varighed. I det andet RCT modtog interventionsgruppen 2 sessioner af musikterapi mens kontrolgruppen modtog standard pleje uden musikterapi. I metaanalysen baseret på data fra de to studier (n=45) var der ikke signifikant forskel på smerte i musikterapi gruppen og kontrolgruppen (p>0,05) (42) (Ia). I et andet Cochrane review fra 2010 (43) (Ia) blev 51 studier inkluderet omhandlende musikterapis effekt på både akutte smerter, kroniske smerter og cancer smerter. To af de 51 studier inkluderede patienter med cancer smerter. De øvrige studier i Cochrane reviewet opfylder ikke denne retningslinjes inklusionskriterier. Det første studie var et cross over RCT med i alt 29 voksne patienter med cancersmerter. I studiet modtog interventionsgruppen musik efter eget valg mens kontrolgruppen modtog en 60 cycle hum (musiksekvens gentaget 60 gange). 3/15 patient i musikgruppen og 1/14 i kontrolgruppen havde mindst 50 % forbedring af smerterne, men der var ikke signifikant forskel mellem grupperne på smertereduktion (p>0,05). Det andet RCT studie inkluderede 28 voksne patienter med cancersmerter. Interventionsgruppen blev eksponeret for musik som den enkelte ikke selv valgte. Kontrol gruppen blev ikke eksponeret for musik. Studiet viste ingen forskel i smerteintensiteten mellem grupperne. I et RCT studie fra 2013 med 200 palliative kræftpatienter modtog interventionsgruppen 20 minutters musikterapi (44) (Ib). Studiet fandt en signifikant større smertereduktion i interventionsgruppen end i kontrolgruppen (middelværdiforskel: -1,39, p<0,0001). Der var ligeledes en signifikant større reduktion i interventionsgruppen i funktionel smerte (-0,52, p<0,0001). I et tidligere RCT fra 2010 indgik 120 kvinder på år opereret for brystkræft med smerter (45) (Ib). Interventionsgruppen modtog musikterapi via en MP3 afspiller 2 gange dagligt under deres indlæggelse efter operation samt under deres efterfølgende to kemoterapibehandlinger. Der var en signifikant større reduktion i smerte i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen fra baseline til dagen før udskrivelsen 13

14 fra hospitalet samt til modtagelse på hospitalet ved henholdsvis første og anden kemobehandling (alle p<0,05). Konklusion: To tidligere cochrane reviews (42-43) baseret på i alt 4 mindre RCT studier finder ikke signifikant effekt af musikterapi på smerte, men disse påpeger selv problemer med studiernes størrelse og visse metodiske problemer og dermed behovet for mere forskning. I et større og nyere cochrane review med en metaanalyse baseret på 5 RCT studier (41) samt to RCT studier (44-45) findes der en signifikant effekt af musikterapi på smerte. I cochrane reviewet påpeges dog metodiske svagheder ved de inkluderede studier. Planlagte fremtidige tiltag Forfattergruppe Det kan således ikke konkluderes, om musikterapi har en effekt på smerte, hvilket vil kræve ny forskning af høj metodisk kvalitet. Det er vigtigt, der i fremtiden laves forskning af høj metodisk kvalitet, der undersøger om komplementær smertebehandling har en effekt på smerte blandt kræftpatienter. Dette litteratursøgte område er udarbejdet under Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats (DMCG-PAL, en organisering af det palliative område under DMCG.dk, der finansieres af Danske Regioner) (www.dmcgpal.dk) Forfattergruppe: Maiken Bang Hansen, cand.scient.san.publ., akademisk medarbejder, DMCG-PAL sekretariat Birgit Villadsen, oversygeplejerske, afdeling P, Bispebjerg Hospital Kontaktperson: Birgit Villadsen, oversygeplejerske, afdeling P, Bispebjerg Hospital Tlf Referencer 1. Laird B, Colvin MF. Management of cancer pain: basic principle and neuropathic cancer pain. European Journal of Cancer 2008; 44: Payne R, Paice JB. Cancer pain clinical practice 14

15 guidelines for clinicians and patients: Rationale, barriers to implementation and future directions. In: Payne R, Patt R, Stratton Hill C editor(s). Assessment and Treatment of Cancer Pain. Seattle: IASP Press. 3. Keskinbora K, Pekel AF, Aydinli I. Gabapentin and an opioid combination versus opioid alone for the management of neuropathic cancer pain: a randomized open trial. Journal of Pain and Symptom Management 2007;34(2): Vallerand AH, Templin T, Hasenau SM, Riley-Doucet C. Factors that affect functional status in patients with cancerrelated pain. Pain 2007;132(1-2): Van den Beuken, van Everdingen MHJ, de Riijke JM, Kessels AG, Schouten HC, can Kleef M, Patijn J. Prevalence of pain in patients with cancer: a systematic review of the past 40 years. Annals of the European Society for Medical Oncology/ESMO 2007;18(9): van den Beuken-van Everdingen MHJ, de Rijke JM, Kessels, AG, Schouten HC, van Kleef M, Patijn J. 2007a. High prevalence of pain in patients with cancer in a large population-based study in The Netherlands. Pain 2007;132(3): Molassiotis A, Fernadez-Ortega P, Pud D, Ozden G, Scott JA, Panteli V, et al. Use of complementary and alternative medicine in cancer patients: a European survey. Ann Oncol 2005 Apr;16(4): Anker N. Kræftpatienters brug af alternativ behandling. En undersøgelse blandt brugerne af Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning: Kræftlinien. Patientstøtteafdelingen Kræftens Bekæmpelse; Damkier. Kræftpatienters brug af alternativ behandling. Odense: Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Verhoef MJ, Balneaves LG, Boon HS, Vroegindewey A. Reasons for and characteristics associated with complementary and alternative medicine use among adult cancer patients: a systematic review. Integr Cancer Ther 2005 Dec;4(4): Pan CX, Morrison RS, Ness J, Fugh-Berman A, Leipzig RM. Complementary and alternative 15

16 medicine in the management of pain, dyspnea, and nausea and vomiting near end of life: a systematic review. Journal of pain and symptom management 1999;20(5): Sundhedsstyrelsen. Brev til landets sygehuse om patienters ønske om at benytte alternativ behandling under indlæggelse. Sundhedsstyrelsen [ ] Lokaliseret på h.pdf 13. Breivik H, Cherny N, Collet B, de Conno F, Filbet M, Foubert AJ, Cohen R, Dow L. Cancer-related pain: a pan European survey of prevalence, treatment and patient attitudes. Annals of oncology 2009;20: Fairchild A. Under-treatment of cancer pain. Curr opinion supp palliative care 2010;4: International Association for the Study of Pain (IASP). Welcome to IASP. IASP [ ] Lokaliseret på 16.Saunders C.Care of patients suffering from terminal illness at St.Joseph s Hospice, Hackney, London. Nursing Mirror Helbostad JL, Paltiel H, Frantzen TL. Fysioterapi. In:Kaasa S. red. Palliasjon. Nordisk lærebok. Oslo:Gyldendal Akademisk 2007: Frymark U, Hallgren L, Reisberg AC. Sjukgymnastik i palliativ vård, En klinisk handbook. 20palliativ%20vård%20- %20en%20klinisk%20handbok%20oktober%2009.p df 19. Wilkinson S, Barnes K, Storey L. Massage for symptom relief in patients with cancer. The authors. Journal compilation 2008;63(5): Videns- og forskningscenter for alternativ behandling. Alternativ behandling, naturmedicin, sundhed og sygdom. Videns- og forskningscenter for alternativ behandling [ ] Lokaliseret på 21. Robb KA, Bennett MI Johnson MI, Simpsom KJ, Oxberry SG. Transcutaneous electric nerve 16

17 stimulation(tens)for cancer pain in adults. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2008;3: Musikterapeuternes Landsklub. Hvad er Musikterapi? Musikterapeuternes Landsklub. 2013[ ] Lokaliseret på erapi%3f 23.Sekretariatet for Referenceprogrammer. Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer. Sekretariatet for Referenceprogrammer; [ ] Lokaliseret på 24. Ernst E. Massage therapy for cancer palliation and supportive care: a systematic review of randomized clinical trails. Support Care Cancer 2009;17: Fellowes D, Barnes K, Wilkinson SS. WITHDRAWN: Aromatherapy and massage for symptom relief in patients with cancer. Cochrane Database Syst Rev. 2008; 8(4):CD Wilkinson S, Barnes K, Storey L. Massage for symptom relief in patients with cancer: systematic review. J Adv Nurs Sep;63(5): Jane SW, Chen SL, Wilkie DJ, Lin YC, Foreman SW, Beaton RD, Fan JY, Lu MY, Wang YY, Lin YH, Liao MN. Effects of massage on pain, mood status, relaxation, and sleep in Taiwanese patients with metastatic bone pain: a randomized clinical trial. Pain Oct;152(10): Listing M, Reisshauer A, Krohn M, Voigt B, Tjahono G, Becker J, Klapp BF, Rauchfuss M. Massage therapy reduces physical discomfort and improves mood disturbances in women with breast cancer. Psychooncology Dec;18(12): Kim JI, Lee MS, Kang JW, Choi do Y, Ernst E. Reflexology for the symptomatic treatment of breast cancer: a systematic review. Integr Cancer Ther Dec;9(4): Stephenson NLN, Swanson M, Dalton J, Keefe FJ, Engelke M. Partner-delivered reflexology: effects on 17

18 cancer pain and anxiety. ONF 2007;37(1): Stephenson NLN, Weinrich SP, Tavakoli AS. The effects of foot reflexology on anxiety and pain in patients with breast and lung cancer. ONF 2000;27 (1): Stephenson N, Dalton JA, Carlson J. The effect of foot reflexology on pain in patients with metastatic cancer. Appl Nurs Res Nov;16(4): Tsay SL, Chen HL, Chen SC, Lin HR, Lin KC. Effects of reflexotherapy on acute postoperative pain and anxiety among patients with digestive cancer. Cancer Nurs. 2008;31(2): Wyatt G, Sikorskii A, Rahbar MH, Victorson D, You M. Health-related quality-of-life outcomes: a reflexology trial with patients with advanced-stage breast cancer. Oncol Nurs Forum. 2012;39(6): Mishra SI, Scherer RW, Snyder C, Geigle PM, Berlanstein DR, Topaloglu O. Exercise interventions on health-related quality of life for people with cancer during active treatment. Clin Otolaryngol. 2012;37(5): Mishra SI, Scherer RW, Snyder C, Geigle PM, Berlanstein DR, Topaloglu O. Exercise interventions on health-related quality of life for people with cancer during active treatment. Cochrane Database Syst Rev Aug 15;8:CD Hurlow A, Bennett MI, Robb KA, Johnson MI, Simpson KH, Oxberry SG. Transcutaneous electric nerve stimulation (TENS) for cancer pain in adults. Cochrane Database Syst Rev Mar 14;3:CD Paley CA, Johnson MI, Tashani OA, Bagnall AM. Acupuncture for cancer pain in adults. The Cochranecollaboration2011;1: Choi TY, Lee MS, Ernst E. Acupuncture for cancer patients suffering from hiccups: a systematic review and meta-analysis. Complement Ther Med ;20(6): Bardia A, Barton DL, Prokop LJ, Bauer BA, Moynihan TJ. Efficacy of complementary and alternative medicine therapies in relieving cancer pain: a 18

19 Bilag systematic review. J Clin Oncol. 2006; 24(34): Bradt J, Dileo C, Grocke D, Magill L. Music interventions for improving psychological and physical outcomes in cancer patients. Cochrane Database Syst Rev. 2011; 10(8):CD Bradt J, Dilleo C. Music therapy for end-of-life care (Review). The Cochrane Library 2010; 1: Cepeda MS, Carr DB, Lau J, Alvarez H. Music for pain relief (Review). The Cochrane Library 2010; 8: Gutgsell KJ, Schluchter M, Margevicius S, DeGolia PA, McLaughlin B, Harris M, Mecklenburg J, Wiencek C. Music therapy reduces pain in palliative care patients: a randomized controlled trial. J Pain Symptom Manage. 2013;45(5): Li XM, Yan H, Zhou KN, Dang SN, Wang DL, Zhang YP. Effects of music therapy on pain among female breast cancer patients after radical mastectomy: results from a randomized controlled trial. Breast Cancer Res Treat Jul;128(2):411-9 Bilag 1: Søgeprotokol Bilag 2: Flowchart over udvælgelsen af litteratur. Bilag 3: Evidenstabel 19

20 Bilag 1: Søgestrategi Database Dato Søgetermer Limits Hits Udvalgt i fuldtekst Pubmed Complementary therapies (MESH) OR Physiotherapy OR Reflexology OR Relaxation (MESH) OR Relaxation therapy (MESH) OR Acupuncture (MESH) OR Acupuncture therapy (MESH) OR Massage (MESH) OR Music therapy (MESH) OR Transcutaneous Electric Nerve Stimulation (MESH) AND pain(mesh) OR cancer pain AND Palliative care(mesh) OR Neoplasms(MESH) PubMed "Palliative Care"[Mesh] OR Neoplasms(MESH) Cochrane Library AND "Pain"[Mesh] OR cancer pain AND "Exercise"[Mesh] OR "Motor Activity"[Mesh] Complementary therapies (MESH) OR Physiotherapy OR Reflexology OR Relaxation (MESH) OR Relaxation therapy (MESH)

21 Database Dato Søgetermer Limits Hits Udvalgt i fuldtekst OR Acupuncture (MESH) OR Acupuncture therapy (MESH) OR Massage (MESH) OR Music therapy (MESH) OR Transcutaneous Electric Nerve Stimulation (MESH) AND pain(mesh) OR cancer pain AND Palliative care(mesh) OR Neoplasms(MESH) Cochrane Library Cochrane Library (klik menu) Physical activity (MESH) OR Exercise (MESH) AND pain(mesh) OR cancer pain AND Palliative care(mesh) OR Neoplasms(MESH) Cancer palliative and supportive care Complementary & alternative therapy EMBASE Complementary therapies OR Alternative medicines (Thesaurus) OR Physiotherapy (Thesaurus) OR Reflexology OR

22 Database Dato Søgetermer Limits Hits Udvalgt i fuldtekst Relaxation OR Acupuncture (Thesaurus) OR Massage (Thesaurus) OR Music therapy (Thesaurus) OR Transcutaneous Nerve Stimulation (Thesaurus) AND Pain(Thesaurus) OR Cancer pain (Thesaurus) AND Palliative Therapy (Thesaurus) EMBASE Physical Activity (Thesaurus) OR Exercise (Thesaurus) AND Pain(Thesaurus) OR Cancer pain (Thesaurus) AND Palliative Therapy (Thesaurus) OR Neoplasm (Thesaurus) CINAHL Complementary therapies OR Physiotherapy OR Reflexology (Cinahl Heading) OR Relaxation (Cinahl Heading) OR Acupuncture (Cinahl Heading) OR Massage (Cinahl Heading) OR Music therapy (Cinahl Heading) OR Transcutaneous Electric Nerve Stimulation (Cinahl Heading) Age:

23 Database Dato Søgetermer Limits Hits Udvalgt i fuldtekst AND pain(cinahl Heading) OR cancer pain (Cinahl Heading) AND Palliative care(cinahl Heading) OR Neoplasms(Cinahl Heading) CINAHL Physical Activity (Cinahl Heading) OR Exercise (Cinahl Heading) pain(cinahl Heading) OR cancer pain (Cinahl Heading) AND Palliative care(cinahl Heading) OR Neoplasms(Cinahl Heading) PsycInfo Complementary therapies OR Physiotherapy (Thesaurus) OR Reflexology OR Relaxation OR Acupuncture (Thesaurus) OR Massage (Thesaurus) OR Music therapy (Thesaurus) OR Transcutaneous Nerve Stimulation 16 0 AND Pain(Thesaurus) OR Cancer pain (Thesaurus) AND 23

24 Database Dato Søgetermer Limits Hits Udvalgt i fuldtekst Palliative Therapy (Thesaurus) OR Neoplasms (Thesaurus) PsycInfo Physical Activity (Thesaurus) OR Exercise (Thesaurus) 4 0 AND Pain(Thesaurus) OR Cancer pain AND Palliative Therapy (Thesaurus) OR Neoplasms (Thesaurus) I alt

25 Bilag 2: Flowchart over udvalgt litteratur. Antal hits i søgninger PubMed 329 Cochrane Library 238 EMBASE 467 CINAHL 223 PsycINFO 20 I alt 1277 Antal udvalgte abstracts PubMed 22 Cochrane Library 15 EMBASE 13 CINAHL 5 PsycINFO 0 I alt 55 Antal ekskluderede abstracts PubMed 307 Cochrane Library 223 EMBASE 454 CINAHL 218 PsycINFO 20 I alt 1222 Antal udvalgte fuldtekst PubMed 10 Cochrane Library 10 EMBASE 1 CINAHL 1 PsycINFO 0 I alt 22 Antal udvalgte fuldtekst PubMed 12 Cochrane Library 5 EMBASE 12 CINAHL 4 PsycINFO 0 I alt 33 25

26 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Bilag 3 Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Ernst E Systematisk review (Ia) med 14 RCT Massage ++ Voksne Klassisk massage kræftpatienter i palliativ behandling eller pleje. Udfald: Smerte Kvalme Angst Depression Vrede Stress Fatigue Livskvalitet Behov for flere studier og studier af høj kvalitet for at kunne konkludere, om massage har en effekt. Fellowes et al Systematisk Review (Ia) med 10 studier (repræsentere r 8 RCT) ++ Kræftpatienter 6 RCT: Massage og/eller aromaterapimassa ge vs. kontrol 2 RCT: Massage Fire RCT fandt en reduktion af smerter ved massage, men der var metodemæssige problemer i studier, hvorfor det ikke kan fastslås om massage har en effekt på smerte. Udfald: Smerte Kvalme Angst Depression Livskvalitet (QOL) Behov for flere studier og studier af høj kvalitet for at kunne konkludere, om massage har en 26

27 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer vs. aromaterapimassa ge Tre RCT finder reduktion i smerte og 2 RCT reduktion i kvalme. Fire RCT finder reduktion I angst. 1 ud af 3 RCT finder signifikant reduktion I depression. Forskelligt mellem 3 RCT studier om QOL påvirkes af massage. I reviewet konkluderes det, at der er metodiske svagheder i studierne, men at det kan se ud som om massage har en effekt på smerte i nogle undergrupper af patienter. Desuden er der indikeret en kortvarig effekt på angst mens der ikke kan konkluderes om der er effekt på depression. effekt. 27

28 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Wilkinson S et al Systematisk Review (Ia) med 10 RCT ++ Voksne patienter med diagnosen cancer. Massage Udfald: Fysiske kræftsymptomer fx smerte Psykiske kræftsymptomer Livskvalitet Behov for flere studier og studier af høj kvalitet for at kunne konkludere, om massage har en effekt. Jane et al RCT (Ib) + 72 indlagte kræftpatienter med metastaser og knoglesmerter Intervention (n=36): 45 min. Massage i 3 dage Kontrol (n=36): 45 minutters samvær med personale i 3 dage Studiernes fund var ikke entydige og der kan i reviewet ikke konkluderes om massage har en effekt på hverken fysiske symptomer, psykiske symptomer eller livskvaliet. Udfald: Smerte (PPI-VAS) Humør (VAS) Afslappethed (VAS) Søvn (VAS) Dette måles ved baseline, før og efter hver massage/kontrol session og en dag efter sidste massage session. Computer genereret randomisering Patienter ikke blindet, vides ikke om dataanalytiker e er 28

29 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Smerte var signifikant lavere i massage gruppen end i kontrolgruppen på alle 3 massage dage (p <0,05). Ændringen i smerte var signifikant større fra baseline i massagegruppen end i kontrolgruppen (p<0,05). 29

30 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Listing et al RCT (Ib) + 68 kvinder med brystkræft uden metastaser, der ikke har været i kemo- eller strålebehandling de sidste 3 måneder. I gennemsnit 59 år. Intervention: hver anden uge 30 minutters ryg og hoved-nakke massage over 5 uger Kontrol: ingen intervention Smerteudfald i studie: Smerte (SF-8) Smerte i ekstremiteter (GBB) Måles ved baseline og ved slutningen af studiet (slutningen af uge 5) og ved follow-up (6 uger efter studieafslutning). Anvender simpel ubegrænset randomisering Allocation concealment og blinding nævnes ikke. Grupper ens ved baseline Kim et al Systematisk review (Ia) ++ Kvinder med brystkræft Zoneterapi Zoneterapi Der var en signifikant større effekt i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen på smerte (p=0,001) og smerte i ekstremiteter (p=0,03) efter studiet. 6 uger efter studiet var der kun en signifikant større effekt i interventionsgruppen på smerte (p=0,01). Kun 2 af ikke randomiserede 30

31 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Stephenson NLN et al. med 1 RCT og 3 ikke randomisered e kontrollerede studier 2007 RCT (Ib) + Et studie med 86 patienter med metastaserende kræft og smerter. I gennemsnit 58,3 år og 51 % kvinder. Studiet indeholder 30 min undervisning hvor patienternes partner bliver undervist, af en uddannet zoneterapeut i zoneterapi Intervention (n=42): Partnerne giver patienterne 30 min zoneterapi ud fra instruksen. kontrollerede studier i reviewet, der ser på smerte som udfald og begge finder en signifikant større effekt på smerte i zoneterapigruppen end i kontrolgruppen. Pga. stor risiko for bias i studierne konkluderes det dog i reviewet, at det ikke kan vurderes, om der er en effekt af zoneterapi. Udfald var smerte og angst. Data indsamlet ved start og afslutning af intervention. Studiet viste at den gruppe, der fik zoneterapi af deres partner, havde signifikant mindre smerte efter interventionen end dem i kontrolgruppen (p=0,001). Der var Der er baseline sammenligning Randomisering og allocation concealment og om dataanalytiker er blindet er ikke beskrevet Førsteforfatter var instruerede partnere i zoneterapi og samlede desuden data 31

32 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Stephenson et al. Stephenson et al RCT (Ib) + 36 kræftpatienter med smerte. 56 % kvinder og minimum 21 år (50 % 65 år eller ældre) 2000 Crossover RCT (Ib) + 23 hospitals patienter fra USA med lunge eller bryst kræft, der oplevede angst ifl. VAS og var i smertestillende behandling. Flertallet er kvinder, fra 65 år Kontrol (n=44): får læst højt af deres partner. Intervention (n=19): 2 gange 30 min. zoneterapi med 24 timers mellemrum af en zoneterapeut Kontrol (n=17): Standard behandling Randomiseres til rækkefølge af: Intervention: 30 min. zoneterapi til begge fødder af en uddannet zoneterapeut. Kontrol: ingen ligeledes signifikant lavere angst efter interventionen i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen (p=0,001). Udfald er smerte. Lige efter interventionen havde interventionsgruppen en 2,4 mindre smertescore (skala fra 0-10) end kontrolgruppen (p<0,01). Der var dog ikke signifikant forskel mellem grupperne 3 timer og 24 timer efter interventionen. Udfald var angst og smerte. Signifikant effekt af massage på smerte ifølge SF-MPQ spørgeskema (p<0,05), men ikke ifølge PPI og VAS (begge p>0,05). Der var en signifikant ind Randomisering efter randomiserings skema Redegjort for frafald Data indsamlet af anden person end zoneterapeut (forskningsassi stent) Randomiserin g af de første to patienter ved plat/krone og derefter, hver anden i hver gruppe Ikke concealment Patienter ikke 32

33 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer eller derover. Tsay et al RCT (Ib) patienter med mave eller leverkræft, der var blevet opereret. 47,5 % mænd og gennemsnitalder på 59,8 år. Wyatt et al RCT (Ib) ambulante brystkræftpatienter intervention Der skulle være en pause på mindst 48 timer mellem intervention og kontrolperiode til to dage. Intervention (n=30): 20 min. Zoneterapi på 2., 3. og 4. dag efter operation + standard behandling af zoneterapeut sygeplejerske. Kontrol (n=31): Standard behandling Randomisering til 3 grupper: effekt på angst (p<0,05). Udfald er smerte og angst. Data indsamles før og efter interventionsperiode. Der var signifikant mindre smerte (p<0,05), indtag af opioider (p<0,05) men ikke mindre angst (p>0,05) i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Udfald: Smerte blindet, men er egen kontrol Lille studiepopulati on Medicin forbruget var stort set ens på behandlingsda ge og kontroldage. Computergene reret eandomisering God allocation concealment Dobbeltblindet Foretages powerberegni ng Redegjort for dropout (1 patient) Baselinesamm enligning 76 % vælger at deltage 33

34 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer (stadie III/IV eller stadie I/II med metastaser/ tilbagevendt kræft) i kemobehandling med 30 % sandsynlighed for at leve mindst 3 mdr. Patienterne var fra 13 onkologiklinikker Zoneterapi (n=95): 4 ugentlige 30 min. zoneterapi af zoneterapeaut med specifik teknik, der rammer de 9 brystkræftzoner Fod-berøring (n=95): 4 ugentlige 30 min. Fodberøring af lægmand, der minder om zoneterapi, men bruger ikke de samme teknikker og rammer ikke brystkræftzoner specifikt Kontrol (n=96): standard behandling Fysisk funktion Livskvalitet Fatigue Depression Angst Kvalme dyspnø Data indsamles ved baseline og 2 gange efter studiet (uge 5 og uge 11). Der var ikke signifikant forskel mellem zoneterapigruppen og kontrolgruppen på smerte, QOL, depression, angst, fatigue og kvalme. Der var signifikant større forbedring i zoneterapigruppen end i kontrolgruppen i dyspnø og fysisk funktion (alle p<0,05). Computerrand omiseret concealled allokering blindet patienter og dataindsamler Følger intention to treat princip Baseline sammenlignin g 34

35 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Hurlow et al Cochrane Review (Ia) med 3 RCT studier TENS ++ Voksne kræftpatient med smerter (i alt 88 patienter fordelt på 3 RCT studier). Brugen af TENS til behandling af smerter ved kræft patient. Indeholder 3 RCT studier. Det ene RCT inkluderede 49 brystkræftpatienter fandt ingen signifikant forskel på smerte i TENS gruppen og placebo-tse gruppen. Det andet RCT inkluderede 15 patienter i palliativ indsats og fandt ligeledes ikke forskel i smerte mellem TENS gruppen og placebo-tens gruppen. Det sidste crossover RCT inkluderede 24 kræftpatienter med knoglesmerter. Studiet fandt en signifikant effekt af TENS på smerter under bevægelse ifølge VAS men ikke ifølge NRS. Der var ikke en signifikant effekt på smerter i hvile. 35

36 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Bardia et al Systematisk review (Ia) med 18 RCT studier Akupunktur ++ Intervention i studier: Akupunktur (3 RCT studier) Musik (3 RCT studier) Afspænding (2 RCT studier) m.fl. I reviewet konkluderes det, at der ikke kan konkluderes, om TENS har en effekt på smerter blandt kræftpatienter og mere forskning er påkrævet for at kunne dette. En RCT fandt signifikant effekt af akupunktur på langt sigt og 2 RCT på kort sigt. En RCT fandt signifikant effekt af musik på langt sigt og 2 RCT på kort sigt. I review konkluderes det at ingen af interventionerne kan anbefales pga. manglende RCT studier af høj kvalitet. To RCT fandt signifikant effekt af afspænding. Choi et al Systematisk review (Ia) med 15 RCT studier kræftpatienter fordelt på 15 RCT studier Akupunktur vs. placeboakupunktur Akupunktur vs. Medicinsk Det er forskelligt mellem studier om der findes en signifikant større effekt ved akupunktur I revievet påpeges det at alle RCT studier var behæftet med en stor 36

37 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Paley CA, et al Cochrane Review (Ia) med 3 RCT studier kræftpatienter på minimum 18 år med smerter relateret til kræft. Studier med postoperative patienter ekskluderet. behandling Akupunkter+medici nsk behandling vs. Medicinsk behandling Akupunktur vs. placebo akupunktur vs. vaccarie frø i ørene eller Akupunktur vs. medicinsk behandling sammenlignet med henholdsvis placebo akupunktur og medicinsk behandling. 3 RCT studier blev inkluderet (i alt 204 patienter). Ét af RCT studierne var af høj kvalitet sammenlignede akupunktur med henholdsvis akupunktur i placebopunkter og vaccarie frø i ørene. I studiet havde patienter i akupunktur gruppen mindre smerte ved 2 måneders opfølgningen sammenlignet med de andre grupper. De to andre RCT studier var ikke af høj metodisk kvalitet. Det ene studie fandt akupunktur mere risiko for bias og der derfor ikke kunne konkluderes om akupunktur havde en smertelindrende effekt. Reviewet konkludere, at der ud fra nuværende evidens ikke kan vurderes, om akupunktur har effekt på smerter blandt voksne kræftpatienter. 37

38 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer effektivt end medicinsk behandling mens det andet fandt medicinsk behandling mest effektivt i første del af behandlingsperioden, men i de sidste 10 dage var der ligeså stor effekt af akupunktur. Bradt et al Cochrane review (Ia) med 7 RCT studier Musikterapi ++ Kræftpatienter Musikterapi Der foretages en metaanalyse med data fra 6 af RCT studierne. Det syvende kunne ikke bruges pga. metaanalysen pga. det som det eneste så på ændring i smerte. Metaanalysen med de 6 RCT studier fandt ikke en signifikant effekt af musikterapi på smerte (middelværdiforskel = 0,23, 95 % CI; -0,84-0,38). 38

39 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Et af de 6 RCT studier anvendte høretelefoner, hvilket gav øget angst pga. patienten ikke kunne høre kirurgen, og øget angst kan være forbundet med øget smerte. Der udarbejdes derfor en metaanalyse uden det studie dvs. baseret på 5 RTC s (n=391). I denne metaanalyse var der en signifikant større reduktion i smerte i musikterapigruppen sammenlignet med kontrolgruppen (middelværdiforskel = - 0,59, 95 % CI; -0,92-0,27). I det RCT der ikke kunne indgå i metaanalysen fandt man, at der var en større smertereduktion i musikterapigruppen end i kontrolgruppen. 39

40 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Bradt et al Cochrane review (Ia) voksne terminale patienter fra palliative enheder. Studiet har patient med forskellig kræft diagnose, men også patient med hjerte og nyre diagnoser. 2 af RTC s kan anvendes ud fra vores inklusionskriterier (i alt 45 hospice patienter). Studie 1. (Horne- Thompson 2008) Musikterapi (n=13): Individuelt musikvalg eller musik valgt af musikterapeuten. Kontrolgruppe (n=12): Et besøg af en frivillig der læste eller snakkede med patienterne. I ca minuter Studie 2 (Nguyen 2003) Musikterapi (10 patienter): De fik to musikterapi I reviewet konkluderes det, at der var en effekt af musikterapi på smerte baseret på metaanalysen med de 5 RCT studier. I reviewet foretages en metaanalyse baseret på data fra de to studier og der findes ikke signifikant forskel på smerte i musikterapi gruppen (n=23) og placebogruppen (n=22) (-0,33; 95 % CI: -0,92 til 0,26 ). To små studier med metodiske svagheder, der behøves mere forskning. 40

41 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Cepeda MS et al Cochrane review (Ia) ++ Børn eller voksne med smerter. Kun 2 ud af de 51 RCT studier i reviewet imødegår denne retningslinjes kriterier dvs. er på voksne seance. Første seance inkluderede sang. Der blev søgt information om patientens ynglings musik og der blev spurt ind til hvordan patienten og familien håndterede situationen. Anden seance fejrede man slutningen af patientens liv. Kontrolgruppen (10 patient) fik standard pleje ingen musik eller terapi. 2 RCT studier med voksne kræft patient med smerter. 1. Crossover RCT (Beck 1991;) Musikgruppe (15 patienter). 1. Beck 1991: Smerterne er evalueret med VAS. 3/15 patient i musikgruppen og 1/14 i kontrolgruppen havde mindst 50 % forbedring af smerterne. Der var ikke signifikant forskel Begge studier i reviewet med voksne kræftpatienter, relevant for denne retningslinje, havde metodiske svagheder (kun 41

42 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer kræftpatienter med smerter. Kontrolgruppe (14 patienter). En gruppe hørte selvvalgt musik, kontrolgruppen blev udsat for periodisk summen RCT (Reinhart1999) Musikgruppen (14 patienter). Kontrol gruppen (14 patienter). En gruppe hørte ikke selvvalgt musik og kontrolgruppen ingen musik. mellem grupperne (p>0,05). 2. Reinhart1999: Smerterne evalueret på en skala fra 0-6. Der var ingen forskel på smertelindringen i de to grupper. henholdsvis 4 og 2 kriterier ud af 7 mulige opfyldt). Gutgsell et al RCT (Ib) palliative patienter med smerte Interventionsgrupp e: Standard behandling og en gang 20 minutters musikterapi med afslapning Udfald bl.a. Smertereduktion og Funktionel smertereduktion Smerte måles før og efter Randomisering computergenerer et God concealment Blinding af sygeplejerske der måler udfald 42

43 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Li et al RCT (Ib) kvinder på år opereret for brystkræft med smerter. 60 i interventions og 60 i kontrolgruppen. Kontrolgruppe: Standard behandling Intervention: Musikterapi via MP3 afspiller 2 gange dagligt ved indlæggelse efter operation og i 2 kemoterapiperioder intervention/kontroltid. Der var signifikant større smertereduktion i interventionsgruppen end i kontrolgruppen (middelværdiforskel: - 1,39, p<0,0001). Der var ligeledes en signifikant større reduktion i interventionsgruppen i funktionel smerte (- 0,52, p<0,0001). Udfald: Smertereduktion (PRI, VAS og PPI) Smerte blev målt ved baseline (dag efter operation) og ved 3 follow-up (dag før udskrivelse fra hospital, modtagelse på hospital ved henholdsvis første og anden kemobehandling). Der er foretaget baselinesammenl igninger og ingen signifikante forskelle Computergenerer et randomisering Baselinesammenl igninger Redegjort for loss to follow-up Der var en signifikant 43

44 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Mishra SI et al. Mishra SI et al Systematisk review (Ia) med 56 RCTs/ quazi RCTs 2012 Systematisk review (Ia) med 40 RCTs/CCTs voksne kræftpatienter i aktiv behandling overlevende kræftpatienter Fysisk aktivitet Intervention (n=2286): motion Kontrol (n=1985) Intervention (n=1927): Motion Kontrol (n=1764) større reduktion i smerte fra baseline til de 3 followuptider målt ved alle 3 smerteinstrumenter (alle p<0,05) Udfald: bl.a. ændring i smerte og smerte ved opfølgning Der var ikke signifikant forskel på reduktion i smerte mellem motions og kontrolgruppen fra baseline til follow-up i 5 ud af 6 studier. Der var heller ikke forskel på smerte ved follow-up mellem grupperne i metaanalysen. Udfald: bl.a. ændring i smerte og smerte ved opfølgning Der var ikke signifikant forskel på reduktion i smerte mellem motions Der er ikke fundet en effekt af motion på smerte, men mange af studierne er ikke stærke metodisk og der er således brug for mere forskning. Mange af studierne kan være behæftet med bias og der er behov for mere forskning af metodisk høj 44

45 Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater (outcome) Kommentarer og kontrolgruppen fra baseline til follow-up i metaanalysen på studierne. Der var signifikant lavere smerte ved follow-up (op til 12 måneder efter interventionen) i motionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen i metaanalysen (SMD - 0,29; 95% CI -0,55 til - 0,04). kvalitet. 45

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Titel Indeksering Baggrund Komplementær smertebehandling (massage, zoneterapi, fysisk træning, TENS, akupunktur og musikterapi) til voksne patienter med cancer Hoved søgeord: Smerter og sanseindtryk Indeks

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Alternativ kvalmebehandling

Alternativ kvalmebehandling Alternativ kvalmebehandling Hvad ved vi anno 2009? K/O og alternativ behandling Evidens eksempler fra to oversigts artikler Alternativ behandling og sygepleje Evidens Review (oversigts artikel): Putting

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Titel Indeksering Anvendelse af massage til patienter med hjernetumor i et palliativt forløb Hoved søgeord: Smerter og sanseindtryk Indeks søgeord: hjernetumorer, uhelbredelig sygdom, palliation, mentale

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s. Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen, mag.scient., ph.d. Bokse og tabeller

Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen, mag.scient., ph.d. Bokse og tabeller 100 Sygeplejersken 2/2010 Komplementær og alternativ behandling Alternativ behandling og kræft et af evidens for effekt af massage, aromaterapi og zoneterapi Af Anita Lunde, cand.cur., og Helle Johannessen,

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3 Evidenstabel inkluderede studier. Forfat ter År Studietype / -kvalitet Befolknings type Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Lee & Fan 2011 Metaanalyse 4858 postoperative patienter, inkl.

Læs mere

VIDENSKAB & SYGEPLEJE

VIDENSKAB & SYGEPLEJE ALTERNATIVBEHANDLINGOGKRÆFT-ETREVIEWAFEVIDENSFOREFEKTAFMASAGE,AROMATERAPIOGZONETERAPI AF ANITA LUNDE, CAND.CUR., OG HELLE JOHANNESSEN, MAG.SCIENT., PH.D. D. 29. JANUAR 2010 BLAD NR. 2 VIDENSKAB & SYGEPLEJE

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

uoverensstemmelser blev konsensus opnået gennem fornyet fælles gennemgang og fortolkning af evidens vedrørende de pågældende effekter.

uoverensstemmelser blev konsensus opnået gennem fornyet fælles gennemgang og fortolkning af evidens vedrørende de pågældende effekter. Baggrund Komplementære og alternative behandlingsformer (KAB) defineres ofte som behandlinger, der baserer sig på metoder, som hovedsagelig anvendes uden for det etablerede sundhedsvæsen (1). Feltet er

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen

Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen Birgit Villadsen formand for kliniske retningslinjer for DMCG-PAL Ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk

Læs mere

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler) Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012 Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Program 09.00-10.00

Læs mere

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Processen hidtil 2006: Ansøgning Sept. 2007: Nedsat styregruppe (14 personer) Ansøgerne (dækker de 5

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning 3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Det fokuserede kliniske spørgsmål UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye Søgning i PubMed Onsdag d. 7. januar 2015 Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen bnc@statsbiblioteket.dk Maria Østerbye maoe@statsbiblioteket.dk Dagens program Søgestrategi PubMed Herunder at skaffe

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Kliniske retningslinjer i 2014

Kliniske retningslinjer i 2014 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Kære kolleger i det palliative fagfelt Kliniske i Der skal nu indmeldes nye medlemmer til de kliniske, der sættes i gang i med opstartsseminar

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Baggrund og struktur for Ringe hjem projektet Lungemedicinsk afdeling i har 2010 søgt

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 1 Bilag 1 Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Arevalo, JJ. Palliative Sedation: Reliability and Validity of Sedation Scale Tidsskrift, år: Journal of

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere