ÅRSBERETNING

Transkript

1 ÅRSBERETNING

2 Redaktør Håndværksrådets kommunikationschef, Marie Scott Poulsen Redaktionel tilrettelæggelse Håndværksrådets kommunikationsafdeling Layout og grafisk tilrettelæggelse Louise Breyen, Loomi Design og Christian Skaarup Tryk Rødgaard a/s 2 Udgivelse Håndværksrådet maj 2005

3 INDHOLD 5 FORORD 6 ERHVERVSPOLITIK FOR SMV ER 7 DE BEDSTE VILKÅR 9 FREMTIDSSIKRET UDVIKLING 10 UDDANNELSE OG SOCIALT ANSVAR 11 SMV ERNES HVERDAG OG MØDET MED FORBRUGERNE 13 EU 14 INTERNATIONALT 16 OM HÅNDVÆRKSRÅDET 17 HÅNDVÆRKSRÅDETS UDVALG 17 AUTOREPARATØRENES FÆLLESUDVALG 18 BUTIKS- OG SERVICEGRUPPEN 18 BYGGE- OG ANLÆGSGRUPPEN 19 EKSPORTUDVALGET 20 HIS-UDVALGET 20 INDUSTRIUDVALGET 21 UDDANNELSESUDVALGET 22 ASSOCIEREDE SELSKABER 3

4 4

5 FORORD Det har været et begivenhedsrigt år for Danmark og for Håndværksrådet. Et folketingsvalg, et nyt Danmarkskort og samtidig en voksende erkendelse af, at globaliseringen stiller os over for nye udfordringer i et tempo, som kræver hurtige og effektive svar. Det har været et forandringsår, hvor det for os i Håndværksrådet har været afgørende at søge indflydelse i de nye strukturer, der følger af det nye Danmarkskort, at få vore mærkesager med i grundlaget for den nye regering og ikke mindst at præge de virkemidler, der er nødvendige for at Danmark klarer udfordringerne fra globaliseringen. Statsministeren har sat sig for bordenden i det Globaliseringsråd, som på et års tid skal lave planer for, hvordan vi klarer udfordringerne. Jeg er glad for at være inviteret til det arbejde. Det er jeg fordi, håndværk og mindre industri har meget at bidrage med, når det drejer sig om fornyelse, omstilling, beskæftigelse og uddannelse. Derfor er det vigtigt, at der også tænkes på vores vilkår, når planerne skal udformes, så vi kan yde vores bedste til samfundet. Ved siden af dette har vi haft en masse konkrete opgaver, hvoraf de væsentligste er beskrevet i denne beretning. Og så har vi haft tid til at fejre alle vores medlemmer og medlemsorganisationer ved vores festlige 125-års jubilæum med gæster fra både kongehuset og Christiansborg. Efter dette år med både omfattende ændringer i organisationsbilledet og nye tendenser i retning af opkøb, monopoler og fusioner, kan vi konstatere, at der mere end nogensinde er brug for en erhvervsorganisation med fokus udelukkende på små og mellemstore virksomheders vilkår i dansk erhvervsliv. I Håndværksrådet er vi stolte af at være med til at præge hverdagen for mere end af disse virksomheder. 5

6 EGERINGSGRUN L DANMARK LEV RINGSRÅD VELF NEN ERHVERSS IVÆ FUND FREMTID RHVERVSPOLITIK FOR SMV ER ERHVERVSPOLITIK FOR SMV ER I Håndværksrådet arbejder vi altid målrettet på at gøre vores indflydelse gældende i politiske sammenhænge. Dette år har ikke været nogen undtagelse. Vi har været med til at præge regeringsgrundlaget ved at udarbejde et katalog over forslag, der vil gøre det muligt at udnytte små og mellemstore virksomheders særlige potentialer. Oplægget indeholder en lang række forslag, der vil give en mere målrettet skattepolitik, give mindre virksomheder bedre muligheder for vækst og udvikling, sikre uddannelse og et højt kompetenceniveau, og som på en række områder vil give bedre rammer for at drive virksomhed. Håndværksrådet har også i det forgangne år bakket op om økonomi- og erhvervsministerens nedsættelse af en tænketank om fremtidens vækst, som skal tage stilling til spørgsmålet - Hvad skal Danmark leve af? Håndværksrådet har peget på, at det er vigtigt, at man i den sammenhæng inddrager mindre virksomheder og har derfor med stor tilfredshed konstateret, at ministeren har set på Håndværksrådets medlemsgruppe, da han skulle finde medlemmer til tænketanken. Velfærdskommissionen er et andet centralt udvalg, Håndværksrådet i det forgangne år har søgt at påvirke. EGERINGSGRUND AGET HVAD SK Kommissionens opgave er at give bud på, hvordan vi får råd til velfærd i fremtiden, når flere ældre skal forsørges af et uændret antal personer på arbejdsmarkedet. Håndværksrådet har skrevet til udvalget med vores L DANMARK synspunkter og følger kommissionens udmeldinger LEV tæt. Dens formand, prof. Torben M. Andersen, var taler på Håndværker- og Industriforeningernes formandsmøde i september 2004, hvor der var god debat om fremtidens velfærdssamfund. F? GLOBALIS Og i begyndelsen af april måned i år blev det offentliggjort, at Håndværksrådet ved formand Poul Ulsøe fik en eftertragtet plads i regeringens Globaliseringsråd, der skal udarbejde en strategi for, hvordan Danmark bliver et førende vækst-, videns- og iværksættersamfund. Og vi venter os meget af dette spændende arbejde. 6

7 ERHVERVSPOLITIK FOR SMÅ DE BEDSTE VILKÅR OG MELLEMSTORE Som repræsentant for landets små og mellemstore virksomheder er det Håndværksrådets opgave at sikre bedst mulige betingelser for vækst og udvikling. I årets løb har vi beskæftiget os med en række områder, der har direkte indflydelse på SMV ernes vilkår. VIRKSOMHEDER Mange selvstændige i små og mellemstore virksomheder kan skrive under på, at de administrative opgaver er krævende. Det er heldigvis et område, der er kommet REGERINGSGRUNDLAGET stadig mere politisk fokus på. Regeringens mål om at nedbringe de administrative byrder med 25% inden 2010 har medført, at al erhvervsrelevant lovgivning i disse år skal måles efter en metode hentet i Holland, som herhjemme kaldes AMVAB-metoden. HVAD SKAL DANMARK Hvert ministerium skal måles for sig. Håndværksrådet har fulgt dette arbejde tæt og deltaget i alle relevante møder i de ministerier, der vedtager lovgivning rettet mod netop vores medlemmer. På den måde har vi fra begyndelsen søgt at sikre, at målingerne blev så relevante som muligt for arbejdet med at gøre det lettere at LEVE AF? drive virksomhed. Også revisionspligten kan efter Håndværksrådets mening målrettes bedre til små og mellemstore virksomheder. VELFÆRDSKOMMISSIONEN Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udgav i februar 2005 en rapport, der skulle beskrive effekterne af en lempelse af revisionspligten for små og mellemstore virksomheder. Den afgørende konklusion var, at der er store besparelser for de små selskaber, hvis revisionspligten lempes, BARSELSFOND og endnu vigtigere - det fører tilsyneladende ikke til mere kriminalitet. Håndværksrådet foreslog på baggrund af rapporten en gradvis lempelse. Heldigvis ADMINISTRATIVE er der også i årets løb kommet nye muligheder for at lette arbejdsgangene ude i virksomhederne. BYRDER Det var ikke uden vanskeligheder, men Håndværksrådet gennemførte sammen med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 2005 et projekt, der skulle kortlægge, hvilke barrierer der er for, at de mest REVISIONSPLIGTEN velfungerende digitale løsninger til indberetning til det offentlige kan gøres obligatoriske. I arbejdet er der gennemført både rundbordssamtaler med udvalgte medlemmer, en større spørgeskemaanalyse og udarbejdet en rapport med forslag til, hvordan små og mellemstore VELFUNGERENDE virksomheder bør kompenseres eller hjælpes igennem, hvis en digital løsning gøres obligatorisk. DE BEDSTE VILKÅR DIGITALE LØSNINGER 7

8 I slutningen af 2004 afsluttede miljøministerens arbejdsgruppe på affaldsområdet sit arbejde med en række anbefalinger til, hvordan affaldssektoren kan organiseres mere effektivt. Håndværksrådet har særligt arbejdet for to centrale punkter. Det første er, at mindre virksomheder skal have adgang til de kommunale gen- GSGRUNDLAGET HVAD SK brugspladser mod at betale et mindre gebyr. Det andet, at mindre virksomheder fortsat skal have mulighed for at benytte den kommunale dagrenovation, men at det ARK LEVE AF? GLOBALIS samtidig skal være muligt af fravælge kommunen som affaldstransportør, hvis virksomheden har en privat affaldsordning. Gruppens anbefalinger imødekommer i vid udstrækning Håndværksrådets ønsker til affaldsbehandlingen. ÅD VELFÆRDSKOMMISSI Det kan have afgørende betydning, ikke mindst for små og mellemstore virksomheder, at de kan optræde samlet i forskellige sager. I har vi arbejdet intensivt med at få gjort HVERSSTRATE det muligt for bilværkstederne at optræde kollektivt over for forsikringsbranchen bl.a. mht. prisreguleringer, mulighed for at anvende vejledende priser og for at medvirke i administrationen af kalkulationssystemet Autotaks. TTERSA For at tilpasse de danske regler til EUs regler på området og for at effektivisere loven fx i forbindelse med brug af bindende videresalgspriser og misbrug af dominans fra store virksomheders side fremsatte regeringen i 2004 forslag til ændringer af konkurrenceloven. Håndværksrådet har bl.a. ved et møde med Folketingets Erhvervsudvalg arbejdet for at få vedtaget det oprindelige forslag, der skulle hindre dominerende virksomheder i at holde mindre konkurrenters varer væk fra butikshylderne. Den problemstilling kendes fra sagen om Arla og Hirtshals Mejeri. Alligevel vedtog Folketinget et meget udvandet forslag på området. Håndværksrådet har også været aktivt involveret i bestræbelser på at forbedre mulighederne for kædesamarbejde ikke blot i detailhandelen (fælles køb og visse former for prissamarbejde mv.), men i hele håndværkssektoren. Af en rapport fra Konkurrencestyrelsen, som ikke er offentliggjort endnu, fremgår det, at man ønsker at ophæve den gældende gruppefritagelse for kædesamarbejde i detailhandelen. Til gengæld vil man bedømme kædesamarbejder, og derunder maksimumspriser, direkte på grundlag af konkurrenceloven. Det kan ventes at medføre større frihed for alle også dem, der er omfattet af den allerede bestående gruppefritagelse. Vi har også været med i Justitsministeriets udvalg vedr. virksomhedspant. I marts 2005 kom udvalgets betænkning, der indeholder et forslag til en virksomhedspantordning. Men der er fortsat tvivl om, hvorvidt virksomhedspant overhovedet er en god idé for de mindre virksomheder. De får både udgifter til højere bidrag til Lønmodtagernes Garantifond og til tinglysning. Samtidig er det uvist, om virksomhedspant fører til ret mange flere lån, og om det bliver billigere at låne, når der kan stilles mere pant. 8 Der er afholdt et fællesmøde med Konkurrencestyrelsen for autobranchen, som er repræsenteret i Autobranchens Fællesråd. Konkurrencestyrelsen tager nu stilling til ønskerne, og der er god udsigt til, at flere af dem kan REMTIDENS VÆKST imødekommes. Det gælder især VIRK ønsker til Autotaks og prisreguleringer på basis af objektive indikatorer. Vi har også fulgt udviklingen på et område, man de seneste år er blevet opmærksom på, nemlig behovet for at skabe barselsfond for virksomheder, der er organiserede. Det ventes, at der også bliver en obligatorisk løsning for virksomheder, der ikke er med i en arbejdsgiverorganisation. Tilbage er de selvstændige erhvervsdrivende, også i de personligt ejede virksomheder. De vil ikke blive hjulpet med deres omkostninger ved egen barsel. Håndværksrådet har derfor arbejdet på et forslag, der skal give selvstændige og medarbejdende ægtefæller på barsel bedre vilkår. Vi har også med succes arbejdet for at sikre bedre pensionsforhold for selvstændige. Efter længere tids dialog med bl.a. Håndværksrådet blev det oprindelige udspil ændret til en lov, der blev vedtaget i maj Loven forbedrer pensionsforholdene for selvstændige. De nye regler medfører dog, at de selvstændige selv skal forsikre sig mod tab af arbejdsevnen. Og så vil et punkt i regeringsgrundlaget få særlig bevågenhed herfra. AES-systemet har i mange år været under stigende kritik. Bagere og slagtere har mærket en helt urimelig forskelsbehandling i forhold til supermarkeder med egne bager- og slagterafdelinger. Frisører og mange andre har mærket gebyrstigningen uden sammenhæng med branchens skadesforløb. Den vedvarende kritik har nu fået beskæftigelsesministeren til at love forandringer. Og det er altså nu et punkt i regeringsgrundlaget, at der skal gøres noget ved systemet. For at informere om de finansielle muligheder for små og mellemstore virksomheder har Håndværksrådet i foråret 2005 gennemført to konferencer om de nye finansieringsvilkår for små og mellemstore virksom-

9 AL DANMARK LEVE heder. Baggrunden var BASEL II-aftalen indgået af den internationale bankverden. I EU udmøntes aftalen i det såkaldte Kapitalkravsdirektiv, som vil få virkning fra senest Konferencerne var finansieret ERINGSRÅD af EU-Kommissionen og organiseret i samarbejde med UEAPME. VELFÆ Det nye bliver, at den enkelte låntager for at opnå bedst mulige lånevilkår skal levere en række informationer til banken om virksomheden og dens planer for fremtiden. Oplysningerne skal sætte banken i stand til at foretage ERHVERSFREMME en mere nuanceret risikovurdering af den enkelte virksomhed. I N KOMMUNALSTRUKTU FREMTIDSSIKRET UDVIKLING M SAMARBEJDE MELLE SOMHEDER VÆKSTK virksomheder i forbindelse med store udbud. I pjecerne TION VIDENPILOTER fortæller 6 virksomheder om deres erfaringer fra forskellige samarbejder, Håndværksrådet orienterer om fordelene ved at samarbejde, og om hvordan man selv FREMTIDSSIKRET UDVIKLING kommer i gang og indgår en samarbejdsaftale. Vi skal også være med til at sikre optimale vilkår for vores medlemmer på den lange bane. Ikke mindst når vi får et helt nyt Danmarkskort at pejle efter. Strukturreformen indebærer en ny organisering af erhvervsfremmearbejdet. Og i den forbindelse har Håndværksrådet fokuseret på, at erhvervsfremme i en ny kommunalstruktur kræver en klar arbejdsdeling på erhvervsfremmeområdet uden overlappende tilbud. Og målrettet erhvervsservicetilbud af en høj kvalitet over for iværksættere og små og mellemstore virksomheder skal i højsæde. Håndværksrådet har arbejdet for en repræsentation i Danmarks Vækstråd og i de regionale vækstfora. I den nye kommunalstruktur med større enheder bliver samarbejde mellem virksomheder en væsentlig faktor, når man skal byde på større opgaver. Med støtte fra Varelotteriet har Håndværksrådet udarbejdet 3 pjecer om samarbejde mellem virksomheder. Pjecerne har til formål at få mindre bygge- og industrivirksomheder til at interessere sig for at etablere formaliserede samarbejder, så de er bedre rustet i konkurrencen med store ONEN ERHVERSST I 9 For at opnå optimal fremtidssikring er det nødvendigt for små og mellemstore virksomheder at udvikle produkter og markeder løbende. Men det er ofte vanskeligt for SMV er at få lån i banken til de aktiviteter. Håndværksrådet har derfor arbejdet aktivt for at forbedre VækstKaution, og i sommeren 2004 lykkedes det at få sat dækningsgraden op og nedsat præmien. I løbet af året har nye tal vist, at også det at ansætte akademikere i mindre virksomheder kan bidrage positivt på bundlinien. Derfor har Håndværksrådet sammen med Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) udarbejdet et forslag, der skal tilskynde mindre virksomheder til at ansætte akademikere. Forslaget blev sendt til videnskabsministeren, der var meget interesseret i forslaget. Videnskabsministeren lancerede herefter et nyt erhvervsfremmetilbud kaldet videnpiloter. Ordningen lægger sig tæt op ad Håndværksrådets og IDAs forslag og er blevet meget positivt modtaget af Håndværksrådets medlemsvirksomheder.

10 PARTS- RHAND- UDDANNELSE OG SOCIALT ANSVAR Håndværksrådet har tradition for at markere sig stærkt på uddannelsesområdet. Det forgangne år blev ingen undtagelse. Både på efteruddannelsesområdet og i forbindelse med praktiske indgange til mesterlæren kom NGER Håndværksrådet til at spille en afgørende rolle. Vi har i år gennemført en analyse af selvstændiges efteruddannelsesbehov med henblik på at præge 3- partsforhandlingerne, så selvstændiges vilkår også bliver inddraget. Resultatet blev, at selvstændige blev skrevet ind i kommissoriet for udvalget. Og så har vi foreslået en ny praktisk indgang til erhvervsuddannelserne, der indebærer, at det fremover skal være muligt at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse uden at skulle tage det obligatoriske grundforløb på skolerne. Det betyder i praksis, at der vil AKTISK kunne gå op mod 1 år, før den unge sætter sig på skolebænken. Forslaget indgår i regeringens drøftelser om at UDDANNELSE OG SOCIALT ANSVAR skabe en ny mesterlære i erhvervsuddannelserne. Men den nye, praktiske indgang gør det ikke alene. Det er vigtigt, at vi allerede i uddannelsesforløbet holder fokus på DGANG den iværksætterkultur, der skal være med til at styrke det mangfoldige erhvervsliv. Vi har arbejdet målrettet på at udbrede og styrke den danske selvstædighedskultur, bl.a. i undervisningsministerens visionspanel om selvstændighedskultur på uddannelsesområdet, hvor Håndværksrådet i det forløbne år har været repræsenteret. Vi har via dette panel været med til at anbefale, at ERalle uddannelser og uddannelsesinstitutioner skal formulere mål på uddannelsesområdet. Og så har vi bidraget til, at der blev etableret et iværksætterakademi. 10 Vi skal have alle med. Også de med anden etnisk oprindelse end dansk. Derfor har vi i samarbejde med Integrationsministeriet, Ungdommens Uddannelsesvejledning og tre håndværker og industriforeninger i Århus, Aalborg og Karlebo udviklet og afprøvet et nyt koncept, Erhvervsadoption. Erhvervsadoption indebærer, at tosprogede unge fra folkeskolens afgangsklasser adopteres af håndværksvirksomheder for at øge de unges kendskab til og interesse for håndværksfagene. Håndværksrådet har også haft fokus på socialt ansvar. Vi har i samarbejde med HTS afholdt en konference på Børsen om små og mellemstore virksomheders sociale ansvar, og en tilsvarende vil blive afholdt i Århus i foråret Begge konferencer finansieres af EU og er organiseret i samarbejde med UEAPME. Under den velbesøgte konference på Børsen kunne gæsterne høre, hvordan tre SMV er i det daglige tager hånd om deres medarbejdere, ansætter arbejdskraft af anden etnisk herkomst eller folk med handicaps og dermed løser en række sociale opgaver i det danske samfund.

11 SAMARBEJDSVEJLEDNING TIL FORBRU- GERE OG HÅNDVÆRKSVIRKSOMHEDER MODYDELSE LANDSDÆKKENDE KAMPA NE MOD SORT ARBEJDE KARAKTERBOG ENSTRENGEDE TILBUDSLOVEN LUKKEL ELEKTRONISK FAKTURA ENERGISPARE R GIVNING SAMARBEJDSVEJLEDNING TIL BRUGERE OG HÅNDVÆRKSVIRKSOMHED Også i år var der fokus på sort arbejde. Måske endnu mere end tidligere. I efteråret 2004 deltog Håndværksrådet i en landsdækkende kampagne mod sort arbejde. SMV ERNES HVERDAG OG MØDET MED FORBRUGERNE Kampagnen blev skabt i Erhvervsministeriet i samarbejde med en række relevante organisationer og ministerier. I samme periode fremlagde skatteministeren et katalog over forslag, der skal komme snyd og svindel bedre til livs. Håndværksrådet kan støtte det meste, men er grundlæggende imod, at såvel kampagnen som de fremadrettede initiativer ikke tager fat i de forbrugere, der efterspørger sorte ydelser og derved skaber det sorte marked. En væsentlig del af vores medlemsvirksomheders hverdag er mødet med forbrugerne. For at forhindre unødige misforståelser i dette møde har Håndværksrådet sammen med Forbrugerrådet udarbejdet en samarbejdsvejledning til forbrugere og håndværksvirksomheder, som skal hjælpe de to parter til at sikre et godt samarbejde. Pjecen kan være med til at forhindre misforståelser, som ofte resulterer i en forsinkelse eller fordyrelse af byggeriet, et utilfredsstillende resultat eller, at håndværksvirksomheden ikke får betaling til tiden. Vejledningen indeholder en række konkrete anbefalinger til begge parter om, hvordan de hver især kan bidrage til et godt samarbejde og et uproblematisk byggeforløb - til glæde for både forbrugeren og håndværksvirksomheden. I 2005 har der også været fokus på afpresning af håndværkere. Håndværksrådet gennemførte en undersøgelse, der bekræftede, at godt 15% af håndværkerne havde mødt krav om at levere en modydelse for at få en opgave. Presset kom hyppigst fra ansatte i viceværts- og ejendomsinspektørfunktioner. Heldigvis er det ikke så ofte, håndværkere møder kravet om modydelser, men én gang er én gang for meget. Derfor er det godt, at der både har været så meget mediefokus på problemet, og at der er en høj strafferamme for både at give og kræve modydelser. Håndværksrådet har endvidere taget kontakt til Kommunernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforening og forelagt dem problemet. Begge foreninger tager klart afstand fra afpresningen og tilkendegiver, at hammeren falder hårdt på ansatte, som tages i at kræve modydelser. Håndværkere, der i fremtiden møder sådanne krav, opfordres til at kontakte Håndværksrådet. SMV ERNES HVERDAG OG MØDET MED FORBRUGERNE 11 Og så skal byggeriet i fremtiden evalueres og kunne dokumentere tidligere præstationer i en karakterbog. Overordnet en rigtig god idé til at sikre, at konkurrencen i branchen ikke kun handler om pris, men også om kvalitet. I de oprindelige regler fra Erhvervs- og Byggestyrelsen skulle alle byggevirksomheder have en karakterbog for at kunne arbejde for staten. Dette ville betyde en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for de mindre virksomheder. Kraftig modstand fra Håndværksrådet fik Erhvervs- og byggestyrelsen, og i øvrigt også den øvrige byggebranche, overbevist om, at det var nødvendigt med en undtagelse for de mindre byggevirksomheder. Virksomheder med under 10 ansatte tvinges derfor ikke længere til at få lavet en karakterbog for at bygge for det offentlige. Og så er det i årets løb blevet lettere for virksomheder at inddrage mindre gældsbeløb med den enstrengede inkassoproces. Håndværksrådet fremsatte allerede i 1993 et forslag til en enstrenget inkassoproces over for justitsministeren. Senere tilkendegav Advokatrådet og Den danske Dommerforening, at man fandt Håndværksrådets forslag et velegnet grundlag for lovgivning. Nu mange år senere efter behandlinger i både Småsagsudvalget og Retsplejerådet er en enstrenget inkassoproces blevet en realitet - til glæde for erhvervslivet. Sideløbende har vi fået forbedret mulighederne

12 for strafrenter ved for sen betaling, så virksomheder med penge til gode bliver kompenseret i modsætning til tidligere, hvor morarentens størrelse indebar en økonomisk fordel for skyldneren. Når de forventede regler omkring småsagsprocesser ligeledes er gennemført inden for forhåbentlig et års tid, er der samlet set tale om en klar forbedring for mindre virksomheder, så de kan gennemtvinge og inddrive krav hurtigere og billigere end tidligere. Og så er tilbudsloven blevet set grundigt efter i sømmene. Uden Håndværksrådets vedholdende krav om ændringer af tilbudsloven siden regeringens tiltræden i 2001 ville ændringerne sandsynligvis ikke være blevet til noget. Det er godt, at det er lykkedes, selv om omfanget af ændringer ikke svarer til det, vi havde ønsket og håbet på. Der er dog tale om nogle fornuftige ændringer, som primært har til formål at begrænse tilbudsgivernes ressourceforbrug ved tilbudsgivning og at klarlægge visse omstændigheder og regler omkring licitationer med tildelingskriteriet økonomisk mest fordelagtigt bud. Når det gælder butiksfagene, har der været nok at beskæftige sig med i året, der er gået. Vi har haft mange vigtige emner på tapetet ét af dem er en rigtig klassiker: I starten af 2004 tiltrådte Håndværksrådet sammen med 32 andre organisationer et kompromis om, hvordan lukkeloven kan lempes uden store konsekvenser for butiksstrukturen. Vi deltog efterfølgende i et møde med økonomi - og erhvervsministeren, og i begyndelsen af dette år kom så udspillet til lukkeloven. 20 frie søndage, hvor alle butikker må have åbent, er efter Håndværksrådets mening alt for drastisk, og hvis lovforslaget vedtages i den form, vil det få alvorlige konsekvenser for butikskulturen. lovgivningen inden for fødevareområdet. Ved gentagne væsentlige overtrædelser eller hvis der i øvrigt foreligger skærpende omstændigheder, vil domstolene kunne fratage virksomheden næringsbrevet. De nye tider indhenter os. Og det skulle de også gerne. Håndværksrådet har i året, der gik, arbejdet med vilkårene for elektronisk faktura, og har fra begyndelsen været positivt stemt, dels fordi de - forhåbentligt - kan spare offentlig administration, dels fordi nationale regler for elektronisk fakturering sikrer virksomheder mod, at forskellige kommuner stiller forskellige krav om elektronisk fakturering. En risiko der ellers lå lige for, hvis ikke loven var kommet. Hvor idéen bag loven var god, har gennemførelsen desværre haltet betydeligt. Således kom informationen alt for sent ud til virksomhederne, og særlig formidlingen af de såkaldte EAN-numre har været under al kritik. Håndværksrådet var meget kritisk over for den del af projektet, og det lykkedes i samarbejde med andre erhvervsorganisationer at få ændret virksomhedernes vilkår, så langt de fleste kommuner har modtaget papirfakturaer i februar og marts. Dermed har e-faktura fået en blødere start i Danmark til gavn for små og mellemstore virksomheder. Håndværksrådet har fået til opgave at medvirke til oplysning om energisparerådgivning over for SMV er. Det sker med midler fra den såkaldte Energisparepulje, som finansieres af elnetselskaberne. Midlerne skal bruges til at gennemføre et energispareprojekt i Projektet går ud på at gøre opmærksom på muligheden for at modtage energirådgivning samt at oplyse om, at der også i små og mellemstore virksomheder kan opnås besparelser. Og så har vi været vidne til en rigtig god nyhed. Analysefirmaet Catinet har gennemført en undersøgelse, der Valgkampen fik en særlig dimension, da økonomi- og erhvervsministeren sendte det forlig om 50 øre pr. dankorttransaktion, som havde fungeret i få uger, til tæl- med håndværkere i deres dagligdag, fx når de skal have viser, at danskerne er endog meget tilfredse med mødet ling. Forbrugerne skulle slippe for at betale 50 øre, og udført reparationer i hjemmet. Håndværksrådet kommenterede naturligvis undersøgelsen flittigt og positivt regningen derfor deles anderledes. Et nyt forlig efter valget flyttede rundt på regningen, så de små kom til i de fleste af landets medier! at betale mere og de SAMARBEJDSVEJLEDNING lidt større bagere, slagtere og købmænd fremover skulle betale det samme som de helt TIL FORBR store indkøbscentre. GERE Håndværksrådet OG protesterede, HÅNDVÆRKSVIRKSOMHED kom med alternative forslag, skrev til ministeren og gik i deputation hos MODYDELSE Erhvervsudvalget. Hvor meget det LANDSDÆKKENDE KAM hjalp, vides endnu ikke. Men urimeligt er det. NE MOD SORT ARBEJDE KARAKTERB Og så blev det besluttet, at der i 2005 bliver oprettet et register ved navn Næringsbasen ENSTRENGEDE i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor alle fødevarebutikker skal registreres for TILBUDSLOVEN LUKK at kunne drive virksomhed. ELEKTRONISK Som udgangspunkt skal FAKTURA ENERGISPAR man bestå en prøve for at blive optaget i Næringsbasen, men Håndværksrådet GIVNING har sammen med Dansk SAMARBEJDSVEJLEDNING Fødevareråd fået undtaget bagere og slagtere fra prøvekra- T vet, så både nuværende BRUGERE og nye faguddannede bagere OG og HÅNDVÆRKSVIRKSOMH slagtere kan få næringsbrev uden at tage en prøve. Næringsbasen vil komme MODYDELSE til at indeholde indberetninger fra myndighederne om væsentlige overtrædelser LANDSDÆKKENDE KAM af NE MOD SORT 12 ARBEJDE KARAKTERB

13 Vi har i Håndværksrådet naturligvis også været særligt optagede af EUs nye udbudsregler og deres gennemførelse i Danmark. Det er op til de enkelte EU-lande selv at bestemme, i hvilket omfang de vil gennemføre visse dele af direktiverne. Vi havde ønsket at hindre muligheden for i Danmark at gøre brug af langvarige rammeaftaler i bygge- og anlægssektoren. Men det har EU desværre ikke vundet gehør i regering og Folketing. Vi Håndværksrådet støtter vedtagelsen af EUs forfatningstraktat, der skal til folkeafstemning i Danmark 29. lertidige forsøgsordning med nedsat moms (til 5%) for arbejder også målrettet videre for at få gjort den mid- september Vi udsender en pjece om traktaten og visse former for manuelle tjenesteydelser så som bygningsreparation og -vedligeholdelse, rengøring, have- dens specifikke relevans for vores medlemmer på det erhvervsområdet. arbejde og frisørarbejde permanent og har bl.a. støttet Og så har servicedirektivet allerede været flittigt drøftet. Og vi har nok ikke hørt det sidste om den sag. Direk- i samme retning. Sagen er ikke løst endnu, og UEAPME Kommissionens forslag til ændring af 6. momsdirektiv tivforslaget har to dele - en om adgang for tjenesteydere er utilfreds med, at den danske regering og bl.a. Sverige, til at etablere sig og en om grænseoverskridende tjenesteydelser, dvs. tjenester, der ikke udgår fra en etable- nedsat moms på tjenesteydelser som en frivillig ord- Østrig og Tyskland går imod at fremme muligheden for ring i værtslandet. ning for det enkelte EU-land. Med hensyn til etablering bygger forslaget på reduktion af autorisationskrav, der ikke kan forsvares ud fra fx sikkerheds- og sundhedssynspunkter. Der skal etableres kvikskranker, så man hurtigt kan finde frem til værtslandets krav osv., og der skal efter vedtagelsen af direktivet ske en gennemgang af landenes autorisationsordninger, så autorisationskrav, der er unødigt konkurrencebegrænsende, kan fjernes. Hvad angår grænseoverskridende tjenesteydelser skal det som udgangspunkt være sådan, at en tjenesteyder, der opfylder sit hjemlands krav til autorisation, skal kunne arbejde i et andet EU-land uden krav om yderligere tilladelser i værtslandet. Det kaldes oprindelseslandsprincippet. EU-kommissionens forslag til servicedirektiv har fået en hård medfart i starten af 2005 ikke mindst fra Frankrigs og Tysklands side. Kommissionen vil revidere forslaget bl.a. for at mindske den frygt for forslagets rækkevidde mht. indstrømning af tjenesteydere, som kunne arbejde på deres hjemlands vilkår, som let kan være mere fordelagtige. Desuden frygter mange, at forslaget kunne medføre en undergravning af kvaliteten af tjenesteydelser. Håndværksrådet har afgivet høringssvar i sagen og støttet forslaget som en positiv udvikling, der kan medføre et velfungerende indre marked også for serviceydelser. Forslaget kan gøres klarere mht. virkningerne af oprindelseslandsprincippet og med hensyn til lønog arbejdsforhold, og der bør nok indsættes yderligere undtagelser af hensyn til sikkerhed og sundhed. Det er vurderingen, at ikke mindst et land som Danmark med veludviklede servicefag også på håndværksområdet kan få betydelige fordele af forslaget. FOR EU FATN 13

14 LOBALISERINdelene, og som samtidig gør det lettere for SMV er at tage udfordringen op. EN DANIDAS STY- I forbindelse med integrations- og udviklingsminister Bertel Haarders besøg i Håndværksrådet i efteråret 2004, fik vi endnu engang mulighed for at forelægge vores ønske om en plads i DANIDAs styrelse. Forsøget har ELSE REDDET været gjort gennem mange år, men denne gang lykkedes det. Håndværksrådets repræsentant John Aagaard skal for fremtiden bl.a. være med til at rådgive udviklingsministeren og tage stilling til projekter og programmer på over 10 mio. kr. årligt, og medvirke til oplæg til KSPORTSTØTnye strategier og handlingsplaner. Og så har vi haft fokus på en af vores mærkesager EN KONTRAKT gennem året, der er gået: Det er bydende nødvendigt med politiske beslutninger omkring eksportstøtte, ikke mindst til små og mellemstore virksomheder. NTERNATIONALT AIRTRADE OF- I samarbejde med de tre andre hovederhvervsorganisationer rettede vi en fælles henvendelse til finansministeren, hvor vi påpegede, at samhandel og eksport er ENTLIGE PRIVATE fundamentet for den danske vækst og økonomi. Vi understregede, at en nedskæring kunne medføre, at det ville blive vanskeligt både at fastholde og videreudvikle ARTNERSKABER virksomhedernes eksportmuligheder. Dette gjaldt i særdeleshed den særlige indsats for SMV er. Vi havde en række helt konkrete ønsker til den fremtidige eksportstøtte. Derfor er det glædeligt, at Danmarks Eksportråd har målrettet en meget stor del af ressourcerne til netop denne målgruppe og dermed reddet eksportstøtten til små og mellemstore virksomheder. Den nye bestyrelse for Danmarks Eksportråd der tiltrådte INTERNATIONALT i foråret med Henning Dyremose som formand, har dermed med endnu større vægt cementeret, at Eksportrådets vigtigste målgruppe er de små og mellemstore virksomheder. Håndværksrådet beskæftiger sig naturligvis med globaliseringen og den spredning af salg, indkøb, produktion, service, administration samt forskning og udvikling, der er forbundet med dette tema. Globalisering er også stigende konkurrence, liberalisering af udenrigshandelen og dermed en motor for national økonomisk vækst. Den rivende udvikling på området aflejrer mange nye forretningsmuligheder for alle slags virksomheder, også for Håndværksrådets typiske medlemmer. Vi skal kaste os aktivt ind i globaliseringen! Men der skal samtidig drages særlig omsorg for, at også små virksomheder kan inddrages på måder, der gør det muligt at høste nogle af fordelene ved globaliseringen uden at sætte virksomhedernes økonomiske levedygtighed over styr. I fortsættelse af ovennævnte har Håndværksrådet derfor foreslået en række erhvervspolitiske initiativer, der netop tager udgangspunkt i en positiv udnyttelse af for- 14 Håndværksrådet har i stigende grad en finger med i spillet, når det gælder de store projekter, der skal matche danske virksomheder med virksomheder fra udviklingslande. I konkurrence med 4 andre vandt Håndværksrådets internationale afdeling i december 2004 den vigtige PSkontrakt med Danida, der sikrer, at Håndværksrådet fortsat kan servicere og assistere danske virksomheder, som ønsker at benytte Danidas Privat Sektor Program, PS Programmet. På en tilsvarende kontrakt assisterede Håndværksrådet sidste år ca. 150 danske virksomheder og søsatte 35 nye partnerskaber i 10 af Danidas programlande. Partnerskaber indenfor PS programmet bygger på gensidige forretningsfordele og benyttes af danske virksomheder til at etablere forretninger i ellers vanskeligt tilgængelige markeder.

15 RELSE RED EKSPORTST I det forgangne år gennemførte Håndværksrådet desuden på vegne af Danida to FAIRTRADE kontaktmødearrangementer for udvalgte ulandsvirksomheder på henholdsvis møbelmessen og modemessen i Bella Center. Tilsammen blev der afholdt knap 400 møder med danske virksomheder, og en række samarbejder kan nu påbegyndes med støtte fra Privat Sektor Programmet. Samtidig blev 2004 året, hvor Håndværksrådet med Udenrigsministeriet for alvor gik ind i det internationale arbejde med promovering og styrkelse af samarbejde FENTLIGE P mellem den offentlige og den private sektor. Målet med dette arbejde er, at offentlige og private aktører i fællesskab kan løfte større opgaver og gennemføre disse med bedre resultater, end hvis parterne arbejdede hver for sig. Udenrigsminister Per Stig Møller lancerede ordningen for Offentlige Private Partnerskaber i maj 2004 med et budget på 100 mio kr. de næste 5 år. I 2004 fik vi den første kontrakt med Danida med det formål at markedsføre ordningen på en række branchemøder og rådgive og assistere virksomheder, der ønsker at iværksætte særlige initiativer i forbindelse med deres kommercielle engagement i lavtlønsområder. Ved udgangen af 2004 startede Håndværksrådet desuden det forberedende arbejde med udvikling af lokalt forankrede EXPEP programmer i henholdsvis Nicaragua og Kenya. Det forventes, at det første program starter sommeren For yderligere at sikre små og mellemstore virksomheders muligheder i internationaliserede og globaliserede markeder har Håndværksrådet også arbejdet på, at Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, IFU, i højere grad skulle målrette deres ydelser til små og mellemstore virksomheder, der i høj grad har behov for vejledning inden for outsourcing, produktion og samhandel. Små og mellemstore virksomheder, der ikke har tradition for at lægge produktion ud, har naturligt nok behov for assistance, især hvis de selv ønsker at starte produktion ude. I den forbindelse kan IFUs rådgivning og støtte være nyttig. I 2004 har IFU taget initiativ til at udvikle en SMV-pakke, som Håndværksrådet hilser velkommen. Små og mellemstore virksomheders deltagelse i globaliseringen skal være så effektiv og udbytterig som muligt. Derfor arbejder vi politisk for at fjerne de forhindringer, som fortsat eksisterer for, at IFU i fuldt omfang kan styrke denne process. TEN KONTR FAIRTRADE Traditionen tro har vi selv været vidt omkring i år. Vi gennemførte i samarbejde med Danmarks Eksportråd vores andet SMV-fremstød for danske jern- og metalvirksomheder i Kina i september Formålet med rejsen var at give danske jern- og metalvirksomheder, der havde behov for at lægge løntung produktion ud til underleverandører i lavtlønslande, en grundig indsigt i mulighederne i Kina. Vi gennemførte seminarer, kontaktmøder og virksomhedsbesøg i byerne Ningbo og Hangzhou. Det samlede resultat af turen blev sær- PARTNERSK INDUSTRIAL RINGSFOND UDVIKLING DENE SMV- STØD FOR D JERN- OG M deles positivt. På grundlag af en rundspørge blandt de 13 deltagere 3 måneder efter rejsen, viste det sig, at 8 allerede var i fuld gang med at handle med kinesiske virksomheder, som de havde mødt på rejsen, og 2 havde besluttet at source fra Kina. 15 I november 2004 inviterede Håndværksrådet i samarbejde med Udenrigsministeriet til deltagelse i en IT-messe i Bangladesh. I alt 15 virksomheder, som overvejer et strategisk samarbejde, altså outsourcing eller salg i Fjernøsten, tog imod tilbuddet. Der var stor opmærksomhed om denne første udenlandske IT-delegation. Det var en udbytterig tur, som bl.a. viste muligheder for økonomisk vækst, internationalisering og øgede konkurrencefordele gennem et strategisk samarbejde med IT-virksomheder i Bangladesh.

16 NALYSEPANEL NYE MEDLEMMER AF HÅNDVÆRKSR OM HÅNDVÆRKSRÅDET ET DET INDRE MARKED 12 ÅR EFTER - HVAD BLEV D IL? NYE TILBUD HÅNDVÆRKSRÅDET INTERNATIONA NALYSEPANEL NYE MEDLEMMER AF HÅNDVÆRKSR OM HÅNDVÆRKSRÅDET Inden for en 5-års periode udvikler Håndværksrådet og vore medlemsorganisationer sig til én samlet organisationsstruktur med interessevaretagelse for små og mellemstore virksomheder som bærende idé og klart afgrænsede faglige kompetencer, som opretholdes af selvstændige branche-/arbejdsgiverforeninger. Strukturen skal kunne løse alle medlemsvirksomhedernes opgaver og varetage medlemmernes interesser i alle politiske spørgsmål, erhvervspolitiske såvel som arbejdsmarkedspolitiske. Sådan formulerede forretningsudvalget sin vision for udviklingen af samarbejdet mellem Håndværksrådet og vore medlemsorganisationer. Målet med det løbende udviklingsarbejde er at sikre Håndværksrådets medlemmer service på alle områder, gennem et udvidet samarbejde mellem organisationerne. I det interne arbejde er der også sket nyt. Udvalgsarbejdet er strammet op på en række punkter, bl.a. skal der arbejdes med klare mål for udvalgenes arbejde. For at sikre sammenhæng med Rådets øvrige arbejde skal udvalgsformanden desuden være medlem af bestyrelsen. For at sikre den bedst mulige viden om medlemsvirksomhederne, har Håndværksrådet gennem det seneste år opbygget et panel af virksomheder, der 4 gange årligt svarer på spørgsmål om, hvordan det går økonomisk for virksomheden. Det har gjort det muligt hvert kvartal at skrive en analyse af konjunktursituationen for SMV er. Analyserne har fået stor medieopmærksomhed og har betydet, at Håndværksrådet bedre end nogensinde kan være talerør for, at den økonomiske politik tager hensyn til de mindre virksomheder. Analysepanelet bliver med passende mellemrum også bedt om at svare på spørgsmål, der kan styrke det erhvervspolitiske arbejde. Og så kan vi byde velkommen til flere nye medlemmer af Håndværksrådet. Det drejer sig om Entreprenørsammenslutningen af 1946 og Dansk Autogenbrug. Det er også stadig muligt at være direkte medlem af Håndværksrådet indenfor en række brancher. Ved udgangen af 2004 havde Håndværksrådet 672 virksomheder som direkte medlem. 16 Håndværksrådet har, i året der er gået, haft øget fokus på at deltage i den offentlige debat. Vi har arbejdet målrettet på at være dagsordensættende i den erhvervspolitiske debat om emner, der vedrører vores medlemmer. Og det er lykkedes! Håndværksrådet er dagligt, og i stigende omfang, repræsenteret i dags- og fagpressen. Der er også blevet plads til en bogudgivelse i løbet af det forgangne år. Peter Vesterdorf, kontorchef i Håndværksrådet, har i 2004 udarbejdet bogen Det indre marked 12 år efter hvad blev det til? En status for det indre marked 12 år efter dets start i Bogen blev støttet af Nævnet for EU-oplysning. Endelig har vi, i årets løb, sammen med en række medlemsorganisationer indgået et samarbejde med 5 erhvervsskoler om at udbyde efteruddannelseskurser målrettet selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Kurserne udbydes i løbet af året og omfatter kurser i IT og markedsføring af virksomhed og produkter. Og så er der kommet endnu flere nye tilbud til gavn for vores medlemmer. Konkurrencen på markedet for indkøbs- og rabataftaler er blevet hårdere de seneste år. Det kommer brugerne af aftalerne til gavn, og Håndværksrådets aftaler hører fortsat til blandt de bedste på markedet og benyttes af tusindvis af medlemsvirksomheder. Som en af de få organisationer har Håndværksrådet mulighed for at yde løbende rabat på abonnement på bredbåndsforbindelser, udover gratis oprettelse, og vi yder også rabat på de nye dankortterminaler. Der er aftaler med bl.a. TDC og Sonofon om såvel fastnettelefoni som mobiltelefoni. Håndværksrådet har indkøbsaftaler med bl.a. TDC, Sonofon, Europcar, Statoil, Hotel Express International, Norman Data Defense System, Falck Redningskorps, Aarstiderne, m.fl. Desuden anbefaler vi vores medlemsvirksomheder at tage kontakt til ProLøn vedr. bl.a. løndata. Håndværksrådet har udgivet hæftet Her er penge at spare, hvor man kan læse nærmere om alle rabatordningerne. Hæftet kan rekvireres hos Håndværksrådet.

17 AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG AN LÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERV HÅNDVÆRKSRÅDETS EGRUPPEN ER- OG INDUSTRIFORENIN GERNES UDVALG SAMAR BEJDSUDVALG U DDANNELSESUD VALGET EKSPOR HÅNDVÆRKSRÅDETS UDVALG TUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG B OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFOR- Autoreparatørernes Fællesudvalg AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG AN LÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERV Autoreparatørernes Fællesudvalg er blevet større i årets EGRUPPEN HÅNDVÆRK ER- OG INDUSTRIFORENINGER løb. Som nyt medlem af Håndværksrådet blev Dansk Autogenbrug optaget i udvalget på et møde i januar. NES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUDVALGET Her blev det også vedtaget, at AUTIG skulle have observatørstatus. Udvalgets medlemmer i øvrigt er CAD, FAI, EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLES- UDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVAL- SKAD samt Dansk Autoglas. I årets løb er der blevet arbejdet med en række sager af interesse for især autoreparatørvirksomheder. I foråret 2004 og hen over som- GET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UDmeren blev de fleste kræfter brugt på sagen om, at biler der ved en forsikringsskade er beskadiget mere end DANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPAR % af deres værdi, pålægges ny registreringsafgift TØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPP efter reparation. Denne regel medfører betydeligt mindre reparationsarbejde. En rapport fra Skatteministeriet INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN gjorde det dog foreløbigt meget svært at komme videre HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMAR i sagen. Siden har især konkurrenceloven og forholdet BEJDSUDVALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDmellem reparationsværksteder og forsikringsselskaberne taget udvalgets tid. Møder med Konkurrencestyrelsen har været afholdt i Håndværksrådets regi for at VALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGG OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG afsøge mulighederne for at styrke værkstedernes forhandlingsposition i forhold til forsikringsselskaberne. SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRK ER- OG INDUSTRIFORE Det er også blevet diskuteret, hvilke muligheder der er GERNES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUDVALG for at værkstederne kan få en mere rimelig indsigt i de EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESstatistiske data i kalkulationssystemet Autotaks, som administreres af forsikringsselskaberne. I udvalget UDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALhar vi også drøftet bl.a. bilsyn, reparationsklausulen og GET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG værkstedernes adgang til tekniske data. Også generelle erhvervspolitiske sager som virksomhedspant, revisionspligten og dankortgebyret samt markedsføring og INDUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UD- DANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPAR annoncehajer har været behandlet i udvalget. Endelig har et gennemgående debatpunkt været fremtidens organisationsbillede for autobranchens virk- INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅ TØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPP somheder. Udvalget har løbende drøftet de mulige VÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDS samarbejdsrelationer mellem organisationerne i udvalget og andre organisationer i autobranchen. UDVALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET Håndværksrådet har gennem året udarbejdet konjunkturanalyser for autobranchen til medlemmernes fælles AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG AN blad. Analyserne har vist, at branchens virksomheder LÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERV typisk fik et bedre resultat i 2004 end året før. EGRUPPEN HÅNDVÆRK ER- OG INDUSTRIFORENINGER NES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLES- 17

18 Butiks- og Servicegruppen Butiks- og Servicegruppen havde i 2004 et travlt år med en række store sager og med en omstrukturering, der blandt andet betød et farvel til formanden gennem flere år, Kai Lauritsen. En af de sager, der har været diskuteret gennem året, er Dankortet og det nu hedengangne 50 øres gebyr. Drøftelserne har udover Håndværksrådets holdning og udmeldinger på området gået på de praktiske aspekter ved udskiftning af de gamle terminaler til de nye chipterminaler. Senest har afskaffelsen af 50 øres gebyret under valgkampen i januar betydet, at diskussionen om Dankortet og arbejdet med at sikre de små virksomheder rimelige vilkår også på dette område er fortsat ind i En anden gennemgående sag har været lukkeloven og det nationale kompromis, som Håndværksrådet sammen med organisationerne tilsluttede sig. Der har i udvalget været enighed om at søge at bevare lukkeloven i så vid udstrækning som mulig. Også i 2004 var udvalget travlt beskæftiget med AESsagen, hvor butiks- og serviceerhvervene er ramt af meget høje indbetalinger. Endvidere har Butiks- og Servicegruppen beskæftiget sig med det udvidede næringsbrev. Der har været enighed i udvalget om det urimelige i forskelsbehandlingen af supermarkeder over for enkeltbutikker. Derimod har der været forskellige opfattelser af selve ordningen med et næringsbrev og dermed også muligheden for at udelukke personer fra at drive virksomhed. Det centrale har her været, at flere butiksfag særligt i de store byer oplever unfair konkurrence fra virksomheder, der driver deres virksomhed uden videre skelen til moms, skat og arbejdsforhold. Endelig har et arbejdsområde været omstrukturering af udvalget med henblik på at styrke udvalgets kompetencer og dermed styrke forankringen i brancherne. Omstruktureringen har betydet, at udvalget er startet i en ny og styrket form i AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN IN- DUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG IN- DUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUD VALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUP- PEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BU- TIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGER- NES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN IN- DUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG IN- DUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUD VALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUP- PEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BU- TIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGER- NES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET GGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SER- IFORENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUD Bygge- og Anlægsgruppen RERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN IN- PPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMAR- SPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG Der er på byggeområdet sket mange ting i det forgangne ALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG år. Digitalisering, evaluering og nye samarbejdsformer VALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET er blot nogle af de emner, der i fremtiden vil få stor betydning GGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERfor sektoren. IFORENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUD Bygge- og Anlægsgruppen har gennem året arbejdet for RERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN IN- PPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMAR- at varetage SMV ernes interesser på byggeområdet. SPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG De små og mellemstore byggevirksomheders interesser ALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG har nemlig i flere sager været glemt i lovgivningsarbejdet. Derfor har Håndværksrådet som landets eneste VALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET GGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERrene SMV-organisation i flere sager måttet kæmpe for IFORENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUD RERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN IN- at sikre, at de mindre virksomheders interesser blev PPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMAR- varetaget. I forbindelse med byggeevaluering og karakterbogskravet lykkedes det at få overbevist Erhvervs- og SPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG ALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG VALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET 18 GGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SER-

19 AUTOREPARATØRERNES Byggestyrelsen om, at de FÆLLESUDVALG mindre virksomheder BYGGE skulle OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG S VIC fritages, EGRUPPEN da det HÅNDVÆRKER- administrative arbejde OG INDUSTRIFORENINGERNES for disse virksomheder, ville være alt for stort i forhold til gevinsten. SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUD VALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN IN- DUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMAR- BEJDSUDVALG Håndværksrådet UDDANNELSESUDVALGET har gennem hele året fastholdt, EKSPORTUDVALGET at der AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE var behov OG ANLÆGSGRUPPEN for at få ændret tilbudsloven. INDUSTRIUDVALGET Det forlig, der BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES blev indgået i årets løb, er en forbedring, SAMARBEJDSUDVALG men lever ikke UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES fuldt op til det, som den FÆLLESUDVALG nuværende regering BYGGE lovede OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG S VIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUD umiddelbart før regeringsskiftet i VALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN IN- DUSTRIUDVALGET Sort arbejde har også BUTIKS- været et OG centralt SERVIC emne EGRUPPEN for Bygge- HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMAR- BEJDSUDVALG og Anlægsgruppen UDDANNELSESUDVALGET gennem året. Håndværksrådet EKSPORTUDVALGET tager AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE afstand OG fra ANLÆGSGRUPPEN sort arbejde og har INDUSTRIUDVALGET ved mange lejligheder BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES forsøgt at råbe politikerne op med SAMARBEJDSUDVALG den pointe, at før det UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG S bliver risikofyldt at købe sorte ydelser, kommer vi ikke VIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUD VALGET til at EKSPORTUDVALGET se mindre anvendelse af sort AUTOREPARATØRERNES arbejdskraft. FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN IN- DUSTRIUDVALGET I starten af det nye BUTIKS- år kom der OG fokus SERVIC på, hvordan EGRUPPEN håndværkere bliver UDDANNELSESUDVALGET presset til at levere gratis modydelser EKSPORTUDVALGET for AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMAR- BEJDSUDVALG BYGGE at få OG eller ANLÆGSGRUPPEN bevare en opgave. Af en INDUSTRIUDVALGET undersøgelse, Håndværksrådet har gennemført, fremgår det, at det foregår i BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG S VIC et EGRUPPEN ikke ubetydeligt HÅNDVÆRKER- omfang. Sagen fik OG stor INDUSTRIFORENINGERNES medieomtale, SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUD VALGET hvilket EKSPORTUDVALGET er gavnligt, da ingen længere AUTOREPARATØRERNES bør være i tvivl om, FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN IN- DUSTRIUDVALGET at det er strafbart BUTIKS- både at kræve OG og SERVIC levere modydelser EGRUPPEN i HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMAR- BEJDSUDVALG forbindelse med UDDANNELSESUDVALGET offentlige opgaver. EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG FÆLLESUDVALG BYGGE BYGGE OG OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG S VIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES Eksportudvalget SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUD VALGET ANLÆGSGRUPPEN EKSPORTUDVALGET INDUSTRIUDVALGET AUTOREPARATØRERNES BUTIKS- OG FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN IN- DUSTRIUDVALGET SERVIC EGRUPPEN BUTIKS- HÅNDVÆRKER- OG SERVIC OG EGRUPPEN INDUSTRIFOR- HÅNDVÆRKER- Eksportudvalgets OG opgave INDUSTRIFORENINGERNES er at diskutere og vurdere de SAMAR- BEJDSUDVALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE ENINGERNES OG ANLÆGSGRUPPEN SAMARBEJDSUDVALG INDUSTRIUDVALGET UDDANNELSESUD aktuelle eksportpolitiske betingelser for en positiv udvikling af de små og mellemstore EKSPORTUDVALGET virksomheders inter- BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES VALGET EKSPORTUDVALGET SAMARBEJDSUDVALG AUTOREPARATØRER- UDDANNELSESUDVALGET AUTOREPARATØRERNES NES FÆLLESUDVALG BYGGE FÆLLESUDVALG OG ANLÆGSGRUPPEN BYGGE OG nationalisering. ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG S Udvalget følger globaliseringen og drøfter virksomhedernes udnyttelse af de muligheder, ny viden, nye INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAM- teknologier og nye markeder rummer for at sikre og ARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORT- fremme deres konkurrenceevne. UDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG Eksportudvalget har på flere af beretningsperiodens BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET møder beskæftiget sig med globaliseringen og den BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG spredning af salg, indkøb, produktion, service, administration, der følger med - ligesom forskning og udvikling INDUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET gør. AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG Globalisering er også stigende konkurrence, liberalisering af udenrigshandelen og dermed en motor for na- ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG tional økonomisk vækst. SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFOR- I udvalget har vi drøftet globaliseringen som et vigtigt ENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUD vilkår for danske virksomheder - både som mulighed og VALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRER- som trussel. Produktioner flyttes ud af Danmark, og der NES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN er konkurrencepres fra virksomheder i lavtlønslande. INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN For danske underleverandører, der gennem mange år HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAM- har ligget i umiddelbar nærhed af deres vigtige aftagere, kan situationen ændre sig dramatisk i takt med at aftagerne begynder at se hele verden som markedsplads for ARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORT- UDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG mulige underleverancer. BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET Det er Eksportudvalgets vurdering, at en udflytning af BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG arbejdspladser kan være et vigtigt middel til at styrke INDUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG konkurrenceevnen. UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET Når alle muligheder og trusler bliver vejet sammen, er det Eksportudvalgets opfattelse, at fordelene vejer AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG tungest, og at Danmark i fuld udstrækning skal søge at ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG drage fordel af globaliseringen. SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFOR- 19

20 SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFOR- ENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUD VALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRER- NES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAM- ARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORT- UDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG mer. SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFOR- Håndværker- og Industriforeningernes Samarbejdsudvalg Håndværker- og Industriforeningernes Samarbejdsudvalg (HIS-udvalget) har i det forgangne år primært beskæftiget sig med strukturreformen. Nedlæggelsen af amterne og sammenlægninger af kommuner kommer til at få stor betydning for den lokale og regionale erhvervspolitik. Udvalget har derfor arbejdet på at sikre de lokale håndværker- og industriforeninger erhvervs- Det gælder naturligvis også de mange SMV er som også skal sikres glæde af de nye markedsmuligheder. Eksportudvalget vil i 2005 blive slået sammen med Industrigruppen, hvilket bl.a. betyder, at udvalgets kommissorium udvides til i større grad også at inddrage de bredere erhvervs- og rammebetingelser for mindre industrivirksomheder i Danmark. Sammenlægningen indebærer derfor, at udvalget udover de internationalt orienterede sager vil inkludere emner som den danske konjunkturudvikling, generationsskifte, EU-lovgivning, finansiering mv. Det nye udvalg, der primært forventes at bestå af repræsentanter fra Håndværksrådets medlemsorganisationer, forventes at blive på 18 medlem- AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFOR- ENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUD VALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆL- LESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUD- AUTOREPARATØRERNES politisk indflydelse både på lokalt FÆLLESUDVALG og regionalt plan. BYGGE Oprettelsen af de regionale INDUSTRIUDVALGET vækstfora betyder en styrkelse BUTIKS- OG VALGET OG BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG ANLÆGSGRUPPEN SERVIC af den regionale EGRUPPEN erhvervspolitik. HÅNDVÆRKER- Derfor er det OG vigtigt, INDUSTRIFOR- at INDUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UDDAN- ENINGERNES alle de lokale foreninger SAMARBEJDSUDVALG bakker op om de UDDANNELSESUD kommende VALGET regionsbestyrelser. EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES NELSESUDVALGET FÆL- EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØ- LESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUD- VALGET Håndværksrådet BUTIKS- forventer OG SERVIC at få en EGRUPPEN repræsentant HÅNDVÆRKER- i alle RERNES OG FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIFORENINGERNES vækstfora, og denne person skal SAMARBEJDSUDVALG referere til regionsbestyrelserne. Dette års arbejde EKSPORTUDVALGET i HIS-udvalget har AUTOREPARATØ- dermed UDDAN- NELSESUDVALGET INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅND- RERNES fremtidssikret FÆLLESUDVALG håndværker- og BYGGE industriforeningernes OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN VÆRKER- HÅND-OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDSmuligheder for at påvirke den lokale og regionale erhvervspolitik. OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDS- UDVALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET VÆRKER- UDVALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES HIS-udvalget har desuden arbejdet FÆLLESUDVALG med at skabe en BYGGE vision for de kommende INDUSTRIUDVALGET års arbejde. Med Dansk Arbejds- BUTIKS- OG AUTOREPARATØRERNES OG FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN SERVIC giverforenings EGRUPPEN nedskæringer HÅNDVÆRKER- lokalt vil håndværker- OG INDUSTRIFOR- og ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG ENINGERNES industriforeningerne SAMARBEJDSUDVALG være det eneste lokale, UDDANNELSESUD tværfaglige arbejdsgiverfællesskab, EKSPORTUDVALGET og det AUTOREPARATØRERNES bør udnyttes til at SERVIC FÆL- EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFOR- VALGET LESUDVALG styrke deres tilslutning. BYGGE OG Udarbejdelse ANLÆGSGRUPPEN af værktøjer, INDUSTRIUD- der VALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- ENINGERNES OG SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUD kan styrke den lokale markedsføring af foreningerne, INDUSTRIFORENINGERNES har derfor også været på dagsordenen. SAMARBEJDSUDVALG VALGET UDDAN- NELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØ- EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES FÆL- RERNES FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN LESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUD- INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN Industriudvalget HÅND- VÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDS- VALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG UDVALG UDDANNELSESUDVALGET EKSPORTUDVALGET Håndværksrådets Industriudvalg har i det forløbne år AUTOREPARATØRERNES FÆLLESUDVALG BYGGE INDUSTRIFORENINGERNES OG specielt haft fokus på erhvervspolitiske SAMARBEJDSUDVALG emner, analyser UDDAN- ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUDVALGET BUTIKS- OG og initiativer, der relaterer sig til de udviklingsorienterede virksomheder. Dette EKSPORTUDVALGET område har høj prioritet AUTOREPARATØ- i en SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFOR- NELSESUDVALGET ENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG UDDANNELSESUD stadig mere konkurrencepræget hverdag, hvor globalisering er kommet på dagsordenen i de fleste industri- VALGET EKSPORTUDVALGET AUTOREPARATØRERNES RERNES FÆL- FÆLLESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN LESUDVALG BYGGE OG ANLÆGSGRUPPEN INDUSTRIUD- virksomheder. I det forløbne år har det bl.a. resulteret VALGET BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅNDVÆRKER- INDUSTRIUDVALGET OG BUTIKS- OG SERVIC EGRUPPEN HÅND- INDUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDSUDVALG 20 VÆRKER- UDDAN- OG INDUSTRIFORENINGERNES SAMARBEJDS-