Analyse af de små og mellemstore virksomheders engagement i den regionale erhvervspolitik

Transkript

1 De små og mellemstore virksomheders engagement i den regionale erhvervspolitik set i lyset Analyse af de små og mellemstore virksomheders engagement i den regionale erhvervspolitik i lyset af strukturreformen Resume: Stort engagement i den regionale erhvervspolitik De små og mellemstore virksomheder har et stort engagement i og fokus på udviklingen af den regionale erhvervspolitiske strategi. Det viser en undersøgelse, som Håndværksrådet har gennemført af de mindre virksomheders holdning til strukturreformen og den regionale erhvervspolitik. Langt hovedparten mener, at det er vigtigt, at de små og mellemstore virksomheder sidder med ved bordet, når erhvervsstrategien skal udvikles. Dette er ikke en passiv tilkendegivelse, idet over halvdelen af virksomhederne gerne selv yder en aktiv indsats for at forbedre de små og mellemstore virksomheders muligheder og vilkår lokalt. Det ser også ud til, at der er stor opbakning om det lokale erhvervspolitiske arbejde, der foregår i håndværker- og industriforeninger og andre erhvervsforeninger. Undersøgelsen viser således store muligheder for, at disse foreninger kan benytte interessen for strukturreform til at få en pæn medlemstilgang. Små og mellemstore virksomheder er herudover meget positive overfor strukturreformen og knap halvdelen tror, at den vil give en mere effektiv offentlig sektor. Det er herudover helt markant, at de virksomheder, der ligger i fusionskommuner er mere positive end de, der ikke direkte bliver berørt at fusionerne. Baggrund: Håndværksrådet har udarbejdet en analyse af medlemmernes holdning til strukturreformen og deres engagement i udformningen af den lokale og regionale erhvervsstrategi. Baggrunden for dette er, at strukturreformen indebærer nye rammer for den lokale og regionale erhvervspolitik. Det er bl.a. tanken, at der skal oprettes såkaldte vækstfora, hvor repræsentanter fra erhvervslivet, kommuner, regionen og videninstitutioner skal udforme en samlet regional erhvervsstrategi. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har startet processen

2 med etablering af en række midlertidige vækstfora, hvor også Håndværksrådet er repræsenteret. Herudover vil erhvervsservicen blive entydigt placeret i kommunerne. Hvis reformen skal blive en succes, er det vigtigt, at der er en stor opbakning og engagement fra virksomhedernes side. Lokalt eksisterer der en lang række håndværker- og industriforeninger, der har mulighed for at præge udformningen af den erhvervspolitiske strategi. Håndværker- og industriforeningerne er i gang med at ruste sig til de nye udfordringer fra strukturreformen. Holdning til strukturreformen De små og mellemstore virksomheder er meget positive overfor strukturreformen. 70 % erklærer sig som tilhænger af reformen og kun 14 % er negative. Usikkerheden er dog stor, hvilket kan ses af, at 16 % ikke ved, hvad de skal mene om strukturreformen. Holdning til strukturreform positiv negativ ved ikke Virksomhedernes holdning til strukturreformen påvirkes af, hvorvidt deres egen kommune skal sammenlægges med andre, eller kommunen ikke indgår i en fusion. Der er således en markant større tilfredshed med strukturreformen blandt virksomheder, der oplever, at deres egen kommune kommer til at indgå i en ny og større kommune, end blandt virksomheder der ikke umiddelbart bliver berørt at kommunefusionerne. Tabel 1. Sammenhæng mellem holdning til strukturreform og egen kommunes sammenlægning Positiv Negativ Ved ikke Bor i kommune der skal sammenlægges 78 % 10 % 13 % Bor i kommune der ikke skal sammenlægges 58 % 24 % 18 % 2

3 Den positive holdning til strukturreformen skyldes ikke nødvendigvis, at virksomhederne vurderer, at strukturreformen indebærer, at vi vil få en mere effektiv offentlig sektor. Kun lidt under halvdelen af virksomhederne tror således på en større effektivitet, medens hele 37 % ikke tror, at den offentlige sektor vil blive mere effektiv efter strukturreformen. Tabel 2. Strukturreformen og effektivitet i den offentlige sektor Større effektivitet 46 % Ikke støre effektivitet 37 % Ved ikke 18 % Også når det gælder vurderingen af, om strukturreformen kommer til at indebære effektiviseringsgevinster for det offentlige, er der forskel på svarene alt efter, om virksomhederne bor i fusionskommuner eller ej. Igen gælder det, at virksomheder i fusionskommuner er mere positive over for effekter af strukturreformen. Tabel 3. Sammen hæng mellem effektiviseringsvurdering og egen kommunesammenlægning større effektivitet Ikke større effektivitet Ved ikke Bor i kommune der skal sammenlægges 50 % 32 % 17 % Bor i kommune der ikke skal sammenlægges 33 % 51 % 16 % Undersøgelsen viser således, at de små og mellemstore virksomheder langt overvejende er positive overfor strukturreformen. Den positive holdning bygger ikke kun på en tiltro til, at resultatet vil blive en mere effektiv offentlig sektor, men også på at der vil blive andre fordele ved reformen. Endvidere er det helt markant, at virksomheder, der ligger i en kommune, der bliver involveret i en fusion, er langt mere positive end virksomheder, der ikke bliver direkte involveret i en kommunefusion. Virksomhederne tror således også mere på effektiviseringsgevinster, hvis deres egen kommune fusioner med en eller flere andre. 3

4 De små og mellemstore virksomheders engagement i udformningen af en regional erhvervsstrategi En af de områder hvor det kan forventes, at der vil blive positive effekter af strukturreformen er i forhold til udformningen af en regional erhvervsstrategi, der vil kunne danne rammen om en mere enstrenget erhvervsservice. I undersøgelsen er virksomhederne spurgt om, hvorvidt de finder, at det er vigtigt, at de små og mellemstore virksomheder er repræsenteret i arbejdet med at udforme en regional erhvervsstrategi. Undersøgelsen viser, at over 80 % finder, at det er vigtigt, at mindre virksomheder får indflydelse på erhvervsstrategien, medens kun 4 % finder, at dette ikke har nogen betydning. Tabel 4. Små og mellemstore virksomheders og indflydelse på erhvervsstrategien Vigtigt 83 % Ikke vigtigt 4 % Ved ikke 13 % En positiv indstilling til at mindre virksomheder skal søge indflydelse på den lokale og regionale erhvervspolitik kan følges op af et personligt engagement i udformningen af erhvervsstrategien. Virksomhederne er derfor blevet spurgt om, de selv har lyst til at gøre en indsats for at forbedre de små og mellemstore virksomheders muligheder og vilkår i lokalområdet. Undersøgelsen viser, at over halvdelene af virksomhederne er villige til at yde en aktiv indsats for at forbedre små og mellemstore virksomheders lokale og regionale vilkår. Kun ¼ ønsker ikke at være aktive, medens yderligere en fjerdedel ikke er endelig afklaret om dette. Det vidner om et meget stort engagement i at forbedre de lokale og regionale vilkår. Tabel 5. Villighed til selv at yde en indsats Vil selv yde en indsats 53 % Ville ikke selv yde en indsats 23 % Ved ikke 24 % En konkret måde at få indflydelse på den lokale og regionale erhvervsstrategi er ved at melde sig ind i en håndværker- og industriforening eller en erhvervsforening. Virksomhederne er derfor spurgt, hvordan de ser på et eventuelt medlemskab af lokal forening, der arbejder med erhvervspolitiske spørgsmål. Kun 12 % svarer, at de ikke vil melde sig ind i denne type forening. 4

5 Tabel 6. Vil melde sig ind i lokal forening Er allerede medlem 42 % Vil melde sig ind 19 % Vil ikke melde sig ind 12 % Ved ikke 26 % 42 % er allerede medlem og 19 % overvejer et medlemskab, medens hver fjerde ikke har taget stilling til dette spørgsmål. Ved vurderingen af dette spørgsmål skal det medtages, at undersøgelsens virksomheder enten er medlem af en af Håndværksrådets brancheorganisationer eller af en tværfaglig håndværker- og industriforening. Undersøgelsen viser således, at der er en stor interesse for at deltage i det erhvervspolitiske arbejde, og at hver femte vil være positiv overfor at blive medlem af en håndværker- og industriforening eller en anden lokal erhvervspolitisk forening. Der er således god grund til at benytte interessen for erhvervspolitikken i lyset af strukturreformen til et arbejde for at samle flere virksomheder i lokale erhvervspolitiske foreninger. Metode: Håndværksrådet har spurgt 670 medlemsvirksomheder i rådets analysepanel om deres holdning til strukturreformen, og om hvad de tror, denne vil medføre for effektiviteten i kommunerne samt om deres engagement i udformningen af den regionale erhvervsstrategi. Virksomhederne repræsenterer følgende brancher: Mindre industri, byggeri, anlægsgartnere, butiks- og servicefag samt auto. 417 af virksomhederne har afgivet svar, hvilket giver en svarprocent på 62 %. Håndværksrådet maj 2005, AB 5