Vejledning til Studieretningsprojektet 2015 Nørre Gymnasium

Transkript

1 Vejledning til Studieretningsprojektet 2015 Nørre Gymnasium

2 Indholdsfortegnelse KARAMELMODELLEN - BYGGESTEN TIL DEN FEDE OPGAVE 3 OPGAVESKRIVNING 1 GENERELT. 1 Formalia 1 At skrive opgave er at formidle et undersøgelsesresultat. 1 Opgavens struktur 2 OPGAVEPROCESSENS FASER 2 Startfasen. 3 Valg af fag og emne 3 Vejledningsfasen 3 Læs 4 Skriv 4 Fra problemformulering til opgaveformulering 5 Pentagonen - en model for undersøgelsen i SRP 6 Kritisk tænkning og kritisk anvendelse af litteratur 7 Skriveperioden og færdiggørelse af SRP 8 Formalia vedr. udlevering og aflevering af opgaven. Sygdom. 8 Opgaveformulering og disponering af opgavebevarelsen 8 Få overblik! Brug opgaveformuleringen som disposition 9 Kort resumé på engelsk (abstract) 10 Hjælp i skriveperioden 10 Gode råd vedr. skriveperioden 10 OPGAVENS UDFORMNING 11 Lay-out 11 Anvendelse af illustrationer, statistik, bilag mm. 11 Længde 11 Sproglige overvejelser 12 OPGAVENS INDHOLD 12 Forsiden 12 Kort resume på engelsk 12 Indholdsfortegnelse 12

3 Indledning til opgaven 13 Undersøgelse 13 Konklusion 14 Henvisninger, noter og citater 14 Bibliografi/litteraturliste 15 Bilag 16 BEDØMMELSE 16 Bedømmelseskriterier 16 Akademisk redelighed - undgå snyd og aflevér til tiden 17 Klage over bedømmelsen 17 BIBLIOGRAFI 18 Karamelmodellen - byggesten til den fede opgave

4 Opgaveskrivning Generelt. Formalia Lovgrundlaget for SRP, dvs. læreplan og vejledning til studieretningsprojektet (SRP) i STX findes på Undervisningsministeriets hjemmeside SRP er en individuel skriftlig opgave i 3.g på ca sider. Opgaven skrives i en periode på 10 skoledage. På Nørre Gymnasium ligger skriveperioden i december. Læreplanen for studieretningsprojektet gælder for alle fag. De faglige mål for SRP samt faglige mål for de medvirkende fag lægges til grund for vurdering af studieretningsprojektet. Besvarelsen skal som udgangspunkt skrives på dansk, også når opgaven skrives i et eller flere fremmedsprog. Opgaven er individuel, og der er ekstern bedømmelse. SRP er en eksamensopgaven, og karakteren indgår som en selvstændig karakter på studentereksamensbeviset. Det forventes, at man overholder tidsfrister og lever op til kravene om akademisk redelighed. Det betyder, at man skal opgive sine kilder, lade være med at skrive af fra andre eller eller bruge en andens opgave. Eftersom et af formålene med studieretningsprojektet er, at du skal vise evne til faglig fordybelse og kunne sætte dig ind i nye faglige områder, må du ikke genanvende afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret, rettet og bedømt. At skrive opgave er at formidle et undersøgelsesresultat. Formålet med studieretningsprojektet i gymnasiet er at vise, at man kan undersøge en tværfaglige problemstilling og formidle resultatet af undersøgelsen på en tilfredsstillende måde. Du har trænet skriftlig formidling, planlægning og struktur i skriftlige opgaver på forskellig vis i løbet af din gymnasietid. Alt det skal du nu bruge i forbindelse med din SRP. At undersøge en faglig problemstilling betyder, at man inddrager fagenes faglige redskaber, dvs. teori, begreber, empiri og metoder. At undersøge en faglig problemstilling betyder helt enkelt, at man ved hjælp af relevante faglige redskaber belyser opgaveformuleringens problemstillinger. Faglige redskaber er forskellige i fagene men overordnet set udgøres de af EMPIRI: de beskrivelser af virkeligheden, der skal undersøges i opgaven, eller det materiale, der ligger til grund for undersøgelsen (fx statistisk materiale, kulturprodukter såsom litterære værker, en statue, billeder eller musik, cases, observationer af sociale grupper eller observationer af stjerner). I nogle fag indsamles empiri i forbindelse med studieretningsprojektet (primær empiri), og i andre anvendes udelukkende eksisterende empiri. (sekundær empiri) TEORI de ideer og forklaringsmodeller der bruges til at beskrive eller analysere empirien, dvs. måden hvorpå empiri (data) 1

5 analyseres og tolkes. Det kan være gennem en specifik model eller en teori, der kan medvirke til beskrivelser af sammenhænge og generaliseringer. Begreber er vigtige elementer i teorier, og teori er et sammenhængende system af begreber. METODE: måden hvorpå der indsamles empiriske data (fx kvalitative, vs. kvantitative metoder, hermenutisk metode, deduktiv og induktiv metode. Fagenes forskellige metoder er forankret i hhvs. humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. I en SRP er metoden (eller fremgangsmåden) dine arbejdsprocesser, analyser og de valg, du har foretaget i forbindelse med undersøgelsen (fx i forhold til brug af teori). I nogle fag indsamler du selv data (empiri) gennem forskellige videnskabelige metoder. I andre fag inddrager du data indsamlet og analyseret af forskere, og her er der snarere tale om, at du skal reflektere over de anvendte metoder. Studieretningsprojektet er kronen på værket i de skriftlige opgaver i gymnasiet og anses for studieforberedende, fordi man her skal demonstrere kendskab til 'den akademiske metode'. Det betyder, at der er visse krav til opgavebesvarelsens struktur. Opgavens struktur Opgavebesvarelsen rummer normalt som et minimum følgende elementer: En redegørelse for selve problemstillingen samt forklaring på, hvorfor det er et relevant problem at undersøge En undersøgelse der leder frem til en mulig besvarelse af problemstillingen som bl.a. indeholder redegørelse for empiri, teori, analyse samt begrundelse for valg af metode Konklusion, dvs. de resultater som undersøgelsen er nået frem til Perspektivering, fx hvilke konsekvenser resultatet har, hvilke problemstillinger man er stødt på undervejs, eller hvad man kunne gå videre med at undersøge. Litteraturliste Opgavebesvarelsen bør skrives så sagligt og objektivt som muligt. Sproget skal være klart og entydigt, dvs. man anvender fagsprog med relevante faglige begreber. Endvidere skal der argumenteres fagligt, dvs. på baggrund af empiri og fagligt stof, og man forventes at dokumentere sine kilder med kildehenvisninger i teksten samt en litteraturliste. Det er vigtigt at have et kendskab til de formelle ting omkring opgavens struktur, inden opgaveprocessen starter. Opgaveprocessens faser Opgaveprocessen i SRP veksler mellem de forskellige elementer set i hjulet her til højre. Overordnet set kan processen inddeles i tre faser: Startfasen, vejledningsfasen og skriveperioden. Skolen har udarbejdet en tidsplan for 2

6 opgaveprocessen inclusive vejledningsforløbet med diverse deadlines. De skal overholdes. Startfasen. Valg af fag og emne Måske har du hørt om en interessant problemstilling i medierne eller i timerne, som du har lyst til at undersøge nærmere. Begynd med at overveje, hvilke fag der kunne bidrage med et muligt svar på dine spørgsmål. I første omgang kan du google og spørge bibliotekaren for at finde mulig baggrundslitteratur. Undersøg også de elektroniske databaser, som skolen abonnerer på. Studieretningsprojektet skrives på baggrund af to fag. Det ene fag er et studieretningsfag på A-niveau. Det andet fag skal være på mindst B- niveau. Det andet fag kan være et studieretningsfag, men det behøver ikke at være det. I meget særlige tilfælde kan der søges om tilladelse til at skrive i ét studieretningsfag på A-niveau, men det bør være en undtagelse. En tilladelse til dette skal gives af rektor efter en begrundet ansøgning. Det er et krav, at alle de fastsatte mål for studieretningsprojektet opfyldes både med hensyn til faglig fordybelse og brug af flere faglige tilgange og metoder. Der skal være en aftale på plads om emne og fag inden deadline for udfyldning og aflevering af en særlig blanket (findes på Lectio) til studieretningsprojektet på kontoret. Dernæst tildeler skolen vejledere. Vejledningsfasen Rammerne for vejledning på Nørre Gymnasium er fire møder med vejlederne i løbet af perioden, hvoraf sidste vejledning er under skriveperioden. Du kan forvente, at vejlederne hjælper dig med at finde relevant litteratur, men det er ikke deres opgave at finde alt materialet til dig. Deres opgave er et vejlede dig med hensyn til det faglige og selve opgaveprocessen herunder også hjælp til afgrænsning af emnet. Det er ikke deres opgave at give en egentlig vurdering af dit arbejde i løbet af opgaveperioden, men de kan læse udvalgte dele af din besvarelse og give dig feedback, fx på kvaliteten af faglig argumentation og sprog. Når du har valgt fag og sat dig lidt ind i emnet, kan du overveje mere konkrete forslag til problemområder for din undersøgelse. Hermed har du skabt gode forudsætninger for en frugtbar første samtale med vejlederne. Det første vejledningsmøde foregår sammen med begge vejledere. Udgangspunktet for vejledning er de ideer til en mulig problemstilling, som du forinden har meddelt Et studieretningsfag på A-niveau kan også være et studieretningsfag på B-niveau, som er hævet til A- niveau i 3.g 3

7 dine vejledere via Lectio. Du vil præsentere dine ideer og sammen med dine vejledere brainstormes muligheder og faglitteratur. Det siger sig selv, at god forberedelse til dette møde er af stor betydning for det videre forløb. Efter første vejledningsmøde og frem til anden vejledning forventes det, at du læser dig ind på det valgte emne for at se mulighederne for et egentligt undersøgelsesområde. Jo mere du ved, jo større er chancen for at finde noget væsentligt at skrive om. Det er vigtigt at udnytte mulighederne for vejledning fra starten. Der er afsat fire gange obligatorisk vejledning i forbindelse med studieretningsprojektet. De regelmæssige møder med vejlederne giver dig nogle rammer og deadlines samt mulighed for at diskutere, hvordan arbejdet med opgaven skrider frem, og om der skal ske justeringer. En del vejledning kan sagtens ske gennem lectio, men det skal aftales med vejlederne. Læs I hele vejledningsfasen skal du læse. Det er simpelthen basis for, at du bliver klogere og dermed i stand til at skrive en opgave. Fordybelse er en del af det at skrive opgave, så giv dig god tid til at forstå, hvad du læser. Stofindsamling er en vigtig del af arbejdet med opgaven. Man må tilegne sig viden for at kunne skrive kvalificeret om et emne. Man forventes også at kunne forholde sig til, hvad andre har skrevet om emnet. I starten kan man anvende brede oversigtsværker og lærebøger, men når man har fået sit emne mere afgrænset, er det på tide at opsøge mere specialiserede værker. Brug bibliotekaren, skolens databaser og Google. Internettet har masser af relevant materiale, men lav altid et kvalitetstjek og spørg dine vejledere. Vær en aktiv læser og stil spørgsmål til stoffet. Hvis du stiller klare spørgsmål (fx Hvad drejer det sig om? Hvorfor er det sådan? Hvordan/Hvornår er det blevet sådan? Hvad er konsekvenserne af, at det er blevet sådan? osv.) vil du have et godt udgangspunkt for at indkredse en bestemt overordnet problemstilling, som er så væsentlig, at man kan skrive et studieretningsprojekt om den. Vidtløftige ideer kan være gode nok til en start, men det er nødvendigt at lave en emneafgrænsning på et tidspunkt. Ellers har man ikke en chance for at være med til at arbejde mod en mere fokuseret problemformulering. Skriv Forsøg også at komme i gang med at skrive lige fra starten. Lav tænkeskrivning hvor du reflekterer over nytten af det, du har læst i forhold til dit emne, hvad du mener om en artikel, hvordan du kan anvende dine indsamlede data og vurdere dem kritisk, forskellige tolkninger af et litterært værk eller analyse af en historisk kilde. Gennem at skrive vænner du dig til at formulere dig konkret om emnet, og det hjælper dig med at få styr på egne overvejelser. Betragt denne form for skrivning som delmængder af det samlede arbejde. En af fordelene ved at skrive undervejs er, at du ikke til sidst skal genlæse større mængder af materiale, fordi du simpelthen har glemt indholdet. Du risikerer heller ikke at sidde med 20 helt blanke sider, som skal fyldes ud de sidste par dage. Den slags kan være ganske skræmmende. 4

8 Skriv og skriv om. Undersøgelser viser, at aktiv bearbejdning af stof, fx gennem skrivning, fører til dybere forståelse. Start med noter, men gå hurtigt over til refleksioner og analyser af det læste. De første formuleringer er sjældent de bedste, men de er en del af processen. Indstil dig på at skulle skrive en hel del om undervejs, men skriv hele tiden. Man har større chance for at kommunikere klart og tydeligt i den endelige udgave af opgaven, hvis man i hele forløbet har skrevet - og skrevet om. Det kræver systematik og orden at holde styr på notater. Lav et mappesystem på din computer, hvor du gemmer dine kilder og notater. Husk at gemme og at lave backup regelmæssigt. En egentlig disponering af stoffet kan du ikke lave før den endelige opgaveformulering udleveres, men du kan starte med at skrive noter i forbindelse med læsning af baggrundsstoffet. Den slags kan bruges i processen omkring dine egne forslag til problemstillinger og undersøgelse af stoffets muligheder. Fra problemformulering til opgaveformulering Den endelige opgaveformulering er et resultat af et samarbejde mellem dig og vejlederne. Du foreslår på baggrund af din læsning 'et problem', du har undret dig over Et problem er noget, der kræver et svar (fx et fænomen eller uenighed og gerne vil undersøge nærmere. Du skal om en tolkning af et fænomen) også overveje, hvorfor problemet er værd at undersøge, dvs. formål. Du har selv stor indflydelse i processen med at indkredse en relevant problemstilling. De deltagende fag skal hver især kunne bidrage med en vinkel på problemstillingen. Overvej på hvilken måde de bidrager, og hvordan den tværfaglige vinkel måske giver en et mere nuanceret svar. En problemformulering viser, hvilke konkrete og afgrænsede spørgsmål du vil undersøge. Når det gælder studieretningsprojektet, hjælper du med at problemformulere, men den endelige udformning af problemformuleringen lavet af vejlederne. Det kaldes i En problemformulering angiver, hvilke spørgsmål du vil undersøge læreplanen opgaveformuleringen. Du ser først den endelige opgaveformulering den dag, skriveperioden starter. Opgaveformuleringen viser fokus for din undersøgelse. Den skal være konkret og afgrænset, og den skal præcist angive, hvad der kræves af din besvarelse. Det er et krav, at den inddrager nogle nye aspekter, fx gennem at vedlægge bilag eller inddrage noget, som ikke direkte har været drøftet i vejledningsfasen. Opgaveformuleringen er en konkret og præcis formulering af de spørgsmål, du skal besvare. Opgaveformuleringen udformes af dine vejledere. 5

9 Hermed menes blot, at du ikke må kende hele opgaveformuleringen på forhånd. Vejledning er både obligatorisk og vigtig, fordi du får mulighed for at drøfte brugbar baggrundslitteratur, empiri, teori og metode, og du kan få feedback på dine overvejelser og noget af det, som du har skrevet. En brugbar model i vejledningsprocessen er den såkaldte Pentagon. Pentagonen - en model for undersøgelsen i SRP På denne side kan du se en oversigt over de grundlæggende elementer i en undersøgelse, den såkaldte pentagon. Det drejer sig om (1) problemformuleringen, (2) begrundelse for at undersøge det pågældende problem, (3) hvilket materiale man bruger (fx data, empiri), (4) hvilke faglige begreber og teori man inddrager og endelig, (5) hvordan man griber det hele an (metoden). Som tidligere nævnt forventes der faglig fordybelse i studieretningsprojektets fag. Det betyder for det første, at du fagligt er på et niveau som svarer til A- eller B-niveau. For det andet at du kan begrunde og forklare dit valg af materialer. For det tredje at du kan anvende teorier til at beskrive eller forklare fundne sammenhænge, og det fjerde at du kan begrunde de valgte metoder og diskutere andre fremgangsmåder. 1.Undersøgelsens problemformulering Hvad spørger du om? 5. Undersøgelsesmetoden/ Fremgangsmåden: Hvordan du? spørger 2.Undersøgelsens faglige formål Hvorfor spørger du? 4.Undersøgelsens begreber: teori, begreber, faglige metoder: 3. Undersøgelsens empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til? Hvad spørger du med? Pentagonen kan være med til at skabe oversigt over processen i SRP. Prøv at bruge modellen for at gøre det klart for dig selv, om du har alle elementerne 6

10 med. Udover at håndtere Pentagonens elementer forventes du også at kunne forholde dig kritisk til de materialer, du inddrager i din undersøgelse. Yderligere inspiration i samme retning kan du få her i form af den såkaldte 'Karamelmodel', der omtaler byggestenene til 'den fede opgave' og uddyber de enkelte dele _byggesten_til_den_fede_opgave.pdf Kritisk tænkning og kritisk anvendelse af litteratur At kunne tænke kritisk er en vigtig del af studiekompetencen. I løbet af gymnasietiden har du lært vigtige elementer af kritisk tænkning i fagene. Det skal du bruge, når du arbejder med studieretningsprojektet. Hvis man skal leve op til de højere niveauer i de faglige mål, er det ikke nok at redegøre for noget fagligt. Man skal også kunne forholde sig kritisk til materialet på et fagligt grundlag. Det medfører bl.a. at man kan vurdere materiale/dokumentation at man kan relatere materiale/dokumentation til en teori at man kan overveje alternative forklaringer at man kan nå frem til konklusioner som er troværdige eller rimelige i forhold til den tilgængelige dokumentation at man er parat til at overveje alternative forklaringer Vær opmærksom på, at kritisk tænkning også gælder i forhold til materiale fra internettet. Som hovedregel skal anvende akademisk betonet litteratur. Er man i tvivl, skal man spørge vejlederne, om materialet kan bruges. Når du arbejder med dit studieretningsprojekt, skal du kunne arbejde med baggrundsliteratur og resultater af dit eget arbejde på en kritisk måde, dvs. du skal forholde dig til det. Der kan fx være uoverenstemmelser mellem forskellige historiske forklaringer. Dine data i laboratorieforsøg kan stride mod tidligere forsøg. Der kan være flere forskellige fortolkninger af den samme novelle. Eller den teoretiske forklaring underbygges ikke af undersøgelser. Gør opmærksom på det og argumentér sagligt på et fagligt grundlag. Sammenlign forklaringer og se på evidens. Indenfor humaniora kan det fx være relevant at sammenligne to fortolkninger af det samme værk og argumentere for, hvorfor man støtter den ene frem for den anden. Indenfor det naturvidenskabelige fakultatet kan det fx være relevant at se kritisk på udførelsen af et eksperiment for at diskutere validitet af resultater. Indenfor de samfundsvidenskabelige områder kan man fx diskutere validiteten af teorier i forhold til forklaring af bestemte fænomener. Når man bruger den hermeneutiske metode vil der altid være grund til at diskutere den fremlagte fortolkning. Et eksperiment er ikke bare et eksperiment, for procedure og kontrol skal være i orden for at man kan bruge resultaterne. Statistik skal undersøges nøjere, for det er muligt at manipulere med tabeller og grafer, så de forvrænger de faktiske forhold.. Kort sagt skal du vise, at du kan bruge fagenes metoder, og at du kan forholde dig kritisk. Det betyder, at du skal undersøge flere muligheder og altid begrunde dine synspunkter og konklusioner på et fagligt grundlag. Det er ikke nok at synes eller at mene i et studieretningsprojekt. Du skal vise, hvorfor du mener, at du har ret. Du skal altid undgå følelsesladede argumenter. 7

11 Skriveperioden og færdiggørelse af SRP Formalia vedr. udlevering og aflevering af opgaven. Sygdom. Opgaveformuleringen udleveres på skolen den første dag i opgaveperioden klokken 10. Den skal afleveres to uger efter på samme tid og samme ugedag. Når du har modtaget opgaveformuleringen, skal du læse den meget grundigt for at se, om du forstår, hvad der bedes om. Vejlederne vil være til stede, så du kan få opklaret evt. uklarheder med dem. Den færdige opgave skal afleveres til tiden på lectio. Der vil være et link på din forside på lectio, som du skal anvende til aflevering. Husk at det er dit ansvar, at opgaven afleveres rettidigt. Hvis du bliver syg i skriveperioden, skal du straks kontakte skolen og aflevere en lægeerklæring. Rektor kan dernæst afgøre, om man skal forlænge projektperioden, eller om du Check altid skolens skal til sygeeksamen, der normalt afholdes i deadlines for udlevering og aflevering foråret. Du kan få lov til at skrive sygeopgave inden for samme område, som du først valgte, men der skal laves en ny opgavetitel. Du kan ikke vælge nye fag. Opgaveformulering og disponering af opgavebevarelsen Som nævnt er det vejlederne, der udformer den endelige opgaveformulering. Den præciserer hvilke spørgsmål du skal besvare i din opgavebesvarelse, og den vil ofte indeholde nogle bilag, som du ikke har set før. I undervisningsministeriets læreplan står der følgende under 4.4: Opgaveformuleringen udfærdiges af elevens vejleder(e). Den skal rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i mindst ét af fagene. Opgaveformuleringen skal være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af eleven herunder krav til omfanget af opgaven-, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen. gøre det muligt for eleven at honorere målene med studieretningsprojektet, være udformet således, at eleven har mulighed for at besvare opgaven fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for studieretningsprojektet have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse tage hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven inden skriveperioden Som det fremgår skal opgaveformuleringen rumme både fagspecifikke krav og tværgående faglige krav. Opgaveformuleringen beskriver nøjagtigt, hvad du skal fokusere på i din besvarelse, og de taksonomiske niveauer angiver, hvordan du skal arbejde med de enkelte dele af opgaveformuleringen. Læs opgaveformuleringen meget grundigt. Svar kun på det, du 8

12 bliver bedt om og husk at inddrage evt. vedlagte bilag. Opgaveformuleringen vil ofte være bygget op omkring Blooms taksonomiske niveauer, og den vil typisk lægge op til, at du skal Præsentere stof (her vil du møde ord som: Beskrivelse, redegørelse, fremstilling, giv eksempler på, giv en begrundelse for). Analysere eller undersøge stof (her vil du møde ord som: sammenligne, analysere, lav et eksperiment) Vurdere eller diskutere stof (her vil du møde ord som: diskussion, vurdering, perspektivering) Det er ikke tilstrækkeligt at holde sig på det refererende og beskrivende plan i en opgavebesvarelse. De forskellige taksonomiske niveauer angiver, hvordan du forventes at behandle stoffet. Vær også opmærksom på at opgaveformuleringen er en hjælp til at disponere din besvarelse. Få overblik! Brug opgaveformuleringen som disposition Selvom opgaveformuleringen i princippet ikke direkte leverer en disposition til dig, kan du bruge den som udgangspunkt til at skabe dig et overblik over, hvad du skal komme ind på i opgavebesvarelsen. Start med at skrive samtlige punkter ned og check de taksonomiske niveauer. Lav dernæst en foreløbig disposition og skriv i punktform, hvad du ved eller skal undersøge nærmere omkring de enkelte punkter. Overvej også hvordan evt. bilag kan inddrages i arbejdet samt hvordan du kan bruge det, du allerede har skrevet i løbet af vejledningsperioden. Dispositionen er et arbejdsredskab, der kan give klarhed over, hvad der skal med og i hvilken rækkefølge for at besvare spørgsmålene i opgaveformuleringen. Har du en god disposition, kan du til hver en tid gå ind og besvare delelementer af opgaven. Dispositionen giver dig mulighed for fleksibilitet i skriveprocessen, fordi du kan holde styr på, hvor du skal skrive om hvad. Det betyder, at du kan gå ind og skrive lige der, hvor du vil. Det kan fx være, at du har set noget passende i en artikel om et element, der ligger længere fremme eller tilbage i opgavebesvarelsen. Det kan du så tilføje. Når man går i gang med at udarbejde dispositionen, skal man være konsekvent og kun medtage det, som er relevant for den stillede opgave. Det kan betyde, at du er nødt til at droppe noget af det, som du har arbejdet med under dit forarbejde. Du kan også være nødt til at slette noget på baggrund af feedback fra dine vejledere. "Kill your darlings" er en helt normal del af enhver skriveprocesselv Stephen King gør det. 'Darlings' betyder i skriveprocessen alle de ord, sætninger og lange passager, som man selv (forfatteren) synes er rigtigt gode - men som desværre alligevel ikke passer ind i sammenhængen eller bidrager med noget nyt. Den slags skal ud for at skabe klarhed. Hvis det gør meget ondt at slette, så kopiér dem ind på en separat side og læg det bag dig. Genlæs så passagen og vurdér selv, om argumentation og sprog er mere klart og præcist. 9

13 Dispositionen er en foreløbig indholdsfortegnelse, dvs. den udtrykker det, som skal med i opgaven, og den anbringer de forskellige elementer i en logisk rækkefølge i forhold til opgaveformuleringen. Dispositionen er ikke identisk med den senere indholdsfortegnelse i selve opgaven. Det er meget sandsynligt, at dispositionen skal ændres lidt undervejs, fordi du opdager nye vinkler i løbet af skriveperioden, men i denne fase af arbejdet skal du så vidt muligt forsøge at holde dig til den oprindelige plan. Kort resumé på engelsk (abstract) I læreplanen står der, at man skal lave et kort resumé på engelsk. Det kaldes også et abstract. Alle videnskabelige artikler indeholder et kort resumé på engelsk i begyndelsen af artiklen. På baggrund af det korte resume kan læseren hurtigt orientere sig om formålet med artiklen, selve undersøgelsen, metoden samt konklusion. Det korte resumé præsenterer opgavens væsentligste elementer i sammenhængende form. Det er en konvention at bruge datid i abstract, fx This paper investigated the possible link between obesity and health problems... Det korte resume på engelsk er på ca linjer. Krav til indhold er følgende: 1. Problem statement (kort version af problemformulering) 2. Approach to investigating the problem statement (kort oversigt over materialevalg, metoder og teoretisk grundlag i undersøgelsen) 3. Results (væsentligste resultater) 4. Conclusions (konklusioner) Det korte resumé placeres lige før indholdsfortegnelsen i opgavebesvarelsen. Det vurderes ikke særskilt, men indgår i helhedsindtrykket af besvarelsen. Hvis det mangler, vil det altså gå ud over helhedsindtrykket. Hjælp i skriveperioden I skriveperioden må du gerne kontakte dine vejledere. Lav en aftale med vejlederne om hvor og hvornår, du kan kontakte dem. Vejledning kan også foregå via eller Lectio. Der vil være en vejledningsrunde i selve skriveperioden. Du kan evt. få feedback på noget skriftligt, men det er ikke meningen, at dine vejledere skal foretage egentlige rettelser i din opgave. Du har også adgang til skolens bibliotek og datalokalet inden for skolens normale åbningstid. Faglokaler vil være til rådighed efter aftale med vejlederne, fx i forbindelse med eksperimentelt arbejde. Gode råd vedr. skriveperioden Appelér til din selvdisciplin. Respektér dit eget arbejde og få andre til at respektere det. Sæt telefonen på silent og luk ned for Facebook og messenger i længere perioder hver dag. Forsøg at nyde, at du nu kan sidde og fordybe dig i et emne, der interesserer dig. Det kan faktisk hjælpe på koncentrationen. Umiddelbart synes to uger som lang tid, men tiden 10

14 smuldrer nemt, hvis du ikke har en plan for hver dags arbejde og overholder den. Lav en plan for deadline for færdiggørelse af de forskellige elementer i dispositionen. Gem mindst to dage til den allersidste redigering. Det er en fordel at skrive ind løbende og genlæse det om aftenen. Indskrivning tager længere tid, end du tror, så gem ikke det hele til sidste minut. Der skal være tid til sidste gennemlæsning af opgavebevarelsen inden den endelige udformning. Forsøg at arbejde koncentreret i 8 timer hver dag - gerne med planlagte pauser. Lidt afslapning og motion er godt til lægge afstand til skrivningen og få en tænkepause. Sørg også for at få de nødvendige timers søvn. Backup. Lav løbende backup, evt. på en ekstern harddisc. Kontakt dine vejledere hvis du kører fast. Tjek også lige, at din printer fungerer. Husk: Det er dit eget ansvar at aflevere til tiden. Opgavens udformning Lay-out Forsiden til opgaven udleveres af skolen. Din besvarelse skal være så klar og overskuelig, at læseren uden væsentlige problemer kan orientere sig i den. Du bør overveje forskellige skrifttyper til overskrifter og underpunkter for at markere, hvilken status de enkelte afsnit har. På computeren kan du vælge forskellige typer til overskrifter, sådan at du nemt kan bruge den funktion, som kan lave din indholdsfortegnelse helt automatisk. Der bør anvendes linieafstand 1,5. Marginen skal være 3-4 cm. i venstre side, og 1,5-2,5 cm i højre margin vil være passende på et A4-ark. Alt bør være klart læseligt og evt. illustrationer og grafer skal være tydelige. Husk at angive titel på grafer og tabeller. Husk også evt. referencer hvis du ikke selv har fremstillet dem. Det samme gælder brug af illustrationer. Anvendelse af illustrationer, statistik, bilag mm. Vær opmærksom på, at illustrationer, statistik og bilag skal have en relevans i forhold til opgavebesvarelsen. Det vil sige, at du eksplicit skal gøre opmærksom på, hvordan illustration, bilag mm. indgår i opgavebesvarelsen, fx gennem at henvise til tabeller og illustrationer i teksten. Vælg ikke illustrationer alene, fordi de er pæne, eller fordi du synes, der mangler noget på siden. Relevanskriteriet gælder også her. Alle illustrationer, bilag mm. skal være forsynet med kildeangivelse ligesom alt andet materiale, der bruges. Længde Der står i læreplanen, at opgaveformuleringen skal indeholde krav til omfanget af opgavebesvarelsen. Hermed menes, at dine vejledere laver et overslag over en 11

15 rimelig længde af din besvarelse. Det er normalt indenfor rammerne af sider. Læreplanen præciserer altså ikke antal sider for en opgavebesvarelse. Check med dine vejledere, om de indgående fag har særlige regler med hensyn til normalsider. Omfanget af opgaven er ikke en selvstændig del af bedømmelsen. Sproglige overvejelser For at formidle et budskab til en læser skal det være skrevet klart og præcist. Brug stavekontrollen på computeren. Lad evt. en eller anden læse det, du har skrevet for at få noget feed-back. I de senere gennemskrivninger skal du overveje, om det er muligt at udtrykke det samme på andre og mere præcise måder, fx gennem anvendelse af relevante faglige termer. Det forventes i en faglig opgave, at man behersker fagsproget og undgår talesprog eller intetsigende ord og udtryk. Tjek om dit sprog er flydende, og om der er sammenhæng i din argumentation og måde at skrive på. Husk at du i en skriftlig opgave altid kommunikerer med en læser i den anden ende, der skal kunne forstå, hvordan du når frem til undersøgelsens resultater. Det bør sproget afspejle. Undgå at skrive direkte af fra den anvendte litteratur. Det er tydeligt at se, når højlærde passager afløses af mindre lærde. Skriv om eller lav et citat i anførselstegn, så kontrasterne ikke bliver iøjnefaldende. Husk altid kildeangivelse ved citater. Tjek også tegnsætning og vær konsekvent i brugen af det valgte kommasystem. Opgavens indhold En skriftlig opgave består som regel af en række elementer, som skal indgå. Det forventes, at man har sat sig ind i de formelle omkring krav til studieretningsprojekt. I det følgende vil de enkelte indholdsdele blive gennemgået i den rækkefølge de bør findes i opgavebesvarelsen. Forsiden Din opgaveformulering ligger på lectio i et dokument. Dokumentet indeholder udover opgaveformuleringen alle nødvendige oplysninger, såsom skolens navn, klassebetegnelse, elevens navn, vejledernes navne, tidspunkt for udlevering og aflevering af opgaven, deltagende fag og forventet længde på opgavebesvarelsen. Dette dokument er udgør forsiden på dit studieretningsprojekt og skal derfor placeres som den allerførste side i din opgave. Du må under ingen omstændigheder aflevere din opgave uden denne forside. Kort resume på engelsk Det korte resume på engelsk skal skrives på en side for sig selv. Se side 10 for nærmere beskrivelse af indholdet af det korte resume på engelsk. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen skal anbringes efter abstract. Den angiver samtlige afsnit og underafsnit samt sidetalsangivelser for de enkelte afsnit. Der skal være 12

16 overensstemmelse mellem indholdsfortegnelsens afsnitsbetegnelser og overskrifterne i selve afsnittet. Indholdsfortegnelse bør optræde på en selvstændig side. Det smarteste er at lave indholdsfortegnelsen via dit skriveprogram. Indledning til opgaven Indledningen til en større skriftlig opgave bør indeholde følgende: En kortfattet begrundelse for den valgte problemstilling i opgaveformuleringen (jvs. Pentagonen: Hvorfor spørger du?). Det kan gøres ved historisk at redegøre for emnets opståen, dets væsentlighed ud fra en aktuel diskussion el. lign. Læseren skal på pædagogisk vis gøres interesseret i opgavens problemstilling. Begrundelsen skal være faglig. Opgaveformuleringen skal præsenteres (jvf. Pentagonen: Hvad spørger du om?). Opgaveformuleringen er opgavens 'røde tråd', og den viser præcist læseren, hvad han/hun kan forvente af besvarelsen. Lav derfor en uddybning af opgaveformuleringens mere knappe og kontante meddelelsesform, hvor du 1. gør rede for, hvordan opgaveformuleringens skal forstås, hvordan de enkelte spørgsmål forholder sig til hinanden, og hvad der er vigtigst (fokus). 2. definerer begreber og afgrænser området 3. præsenterer valg af materiale og fremgangsmåde, herunder opgavens opbygning (metode). Undersøgelse Undersøgelsen skal være disponeret, så den på en klar og overskuelig måde behandler opgaveformuleringens forskellige dele og leder frem imod konklusionen. Alle rejste spørgsmål skal behandles. De enkelte afsnit kan nå til delkonklusioner, der så samles til en egentlig konklusion til sidst. Besvarelsen kan bestå af egentlig tekst samt forskellige typer af diagrammer og illustrationer. Teksten bør altid udformes, så den kan læses uafhængig af hhv. diagrammer og illustrationer. De skal optræde som hensigtsmæssige redskaber til at illustrere eller uddybe teksten. Indledningen skal gøre det klart, hvad du vil undersøge, hvorfor samt hvordan. Metatekst: tekst der skaber sammenhæng mellem de de forskellige dele af opgavebesvarelsen. Forfatteren kan fx sige, hvordan man skal opfatte og bruge bestemte informationer, og hvorfor det er sådan. Metatekst gør opgavebesvarelsen bedre, fordi læseren ikke skal gætte sig til, hvorfor du har anbragt bestemte citater eller informationer lige her. Du fortæller simpelthen, hvorfor du har gjort det, og hvad du mener, det betyder i den store sammenhæng. Helt generelt kan man sige, at en besvarelse udgøres af påstande og argumentation i forhold til de rejste spørgsmål. I argumentationen indgår dokumentation i form af citater, statistik, data samt metatekst, der forklarer, analyser og diskuterer. Det er vigtigt, at læseren kan følge din argumentation, så du skal sørge for at begrunde, analysere, diskutere og dokumentere. Påstande er 13

17 ikke nok. Vægtningen af de forskellige dele af besvarelsen skal være harmonisk og i overensstemmelse med opgaveformuleringen. Det nytter ikke at skive mest om det, man selv synes er mest spændende. En forkert vægtning af stoffet har en negativ indflydelse på bedømmelsen. Konklusion Som afslutning på en opgave bør der være et afsnit, der samler op på afsnittenes delkonklusioner. Konklusionen er en kort sammenfatning af resultatet af din undersøgelse af problemstillingerne i din opgaveformulering. Indledning og konklusion skal kunne læses uafhængigt af selve besvarelsen og give læseren et indblik i de rejste problemer og det resultat, som undersøgelsen af dem når frem til. En konklusion bør være præcis og ikke gå ud over det, materialet rent faktisk kan bære. Er man ikke sikker på en endelig konklusion, skal man skrive det og tilføje, hvilke yderligere undersøgelser der kunne være nødvendige for at kunne konkludere endeligt. Ligeledes kan man her vurdere sin egen undersøgelse. Afslutningen kan også indeholde en perspektivering af opgavens konklusion ved at inddrage problemstillinger, som ikke har været behandlet, men som kunne kaste et yderligere lys over problemstillingen. Undgå at skrive om, hvor meget du selv har fået ud af at arbejde med opgaven. Det er måske relevant for dig selv, men helt irrelevant at meddele læseren. Henvisninger, noter og citater En konklusion er svaret på opgaveformuleringens spørgsmål. Der går altså en rød tråd mellem opgaveformulering og konklusion. En af reglerne for at levere et hæderligt akademisk arbejde er, at der henvises til den litteratur, man har anvendt. Akademisk redelighed indebærer blandt andet, at man ikke stjæler fra andre uden at angive kilden. Hver eneste gang, man bruger ideer fra en tekst, henviser til indhold af en tekst eller en undersøgelse eller citerer direkte, skal man vise, hvor materialet kommer fra gennem at lave en henvisning (også kaldet en reference). Snyd og plagiering er selvfølgelig uacceptabelt. Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du citerer korrekt og undgår plagiering, så er denne webtutorial noget for dig Opgaven skal være selvstændig, men du er selvfølgelig nødt til at støtte dig til andres arbejde. Det skal dog altid være fuldstændig klart for læseren, hvornår man bygger på andres værker, og hvornår det er ens egne ideer, der udtrykkes. En henvisning - også kaldet en reference - vil ifølge reglerne for akademisk redelighed markere dette. Noter er uddybende kommentarer til teksten, som man placerer uden for selve teksten enten som fodnoter eller slutnoter. Undgå at give noter til helt banale oplysninger som fx hvem Napoleon var, biografiske data om en forfatter eller en videnskabsmand. Generelt skal man undgå uddybende noter i et studieretningsprojekt. Hvis noget er vigtigt, skal det være en del af teksten. 14

18 Citater skal citeres ordret. Udelades noget, skal det markeres i teksten ved... eller (...). Fremmedsproget litteratur skal citeres på originalsproget. Efter hvert citat skal der henvises. Det gøres på samme måde, som angivet under referencer. Marker gerne grafisk i teksten, at der er tale om et citat ved at sætte citatet i kursiv eller ved at rykke ned på næste linje og lave en indrykning. Husk at citater skal bruges til noget, dvs. de skal ledsages af kommenterende bemærkninger og ikke bare tale for sig selv. Metateksten er nødvendig for at læseren kan forstå, hvorfor du har anbragt citatet her. Det skal man ikke gætte sig til. Henvisninger (referencer) kan stå: 1. Inde i teksten lige efter det, der er anvendt (Hansen, 2007, ss. 1-2). Her henviser man til en bestemt bog af Hansen udgivet i Har manden skrevet flere det samme år, må også titlen med, men så er det for langt at skrive inde i selve teksten. 2. Som sluthenvisninger til allersidst i opgaven og markeret med fortløbende tal i selve opgaven, (1), (2) osv. 3. Som sidehenvisninger nederst på hver side og markeret med et tal i selve teksten. På hver ny side starter man forfra med Som henvisninger inden for det enkelte afsnit. Her markeres fortløbende i teksten og henvisningerne placeres efter hvert afsnit. Bibliografi/litteraturliste Som en konsekvens af kravet om akademisk redelighed skal det som sagt fremgå hvilken baggrundslitteratur, der er anvendt i undersøgelsen. Litteraturlisten samles til sidst i opgaven, efter konklusion og eventuelle noter. Man bør opdele sin litteraturliste i primær og sekundær litteratur. Primærlitteratur angives først. Primærlitteraturen er den litteratur, som du bruger aktivt og henviser til i selve opgavebesvarelsen. Sekundærlitteraturen kan fx være oversigtsværker og leksikonartikler, som du ikke direkte refererer til i opgavebesvarelsen. Listen skal være alfabetisk ordnet efter forfatternes efternavne. Kun den litteratur, som er brugt i selve opgaven, skal skrives i bibliografien. Sådan her skal en reference se ud og ikke på nogen anden måde: 1. Forfatternavn (efternavn, fornavn), 2. bogens titel, 3. udgivelsessted ( og evt. forlag), 4. udgivelsesår. Eksempler Nilsson, Björn og Anna-Karin Waldemarson: Kommunikation mellan människor. Studentlitteratur Lund Giv Borgerne et Kram. En Pjece om kost, rygning, alkohol og motion. Udg. af Det Nationale Råd for Folkesundhed (2006) Henvises til artikler, skal det stå, hvor de er fundet samt dato og årstal (Politiken ) 15

19 Tidskriftsartikler skal angives med nr. og årstal (Per Madsen: Kan det virkelig passe? i: Press, nr. 10 Juni 1987) udover artiklens titel og forfatternavn. Materiale hentet ned fra Internettet og brugt i opgaven skal angives ved URL og dato for download i bibliografien. Selve henvisningen følger de normale regler for reference, dvs. der skal ikke være links som henvisning i selve opgaven. Husk at have en kopi af materialet liggende, da censor kan bede om at få det udleveret, hvis det fx i mellemtiden er fjernet fra nettet. Man skal ikke i første omgang sende det med som bilag. En reference kunne se sådan ud (Evalueringsgruppen, Forsvarsministeriet 2003) og URL i bibliografien kan udover titel se sådan ud Hovedkonklusioner-fra-danske-undersoegelser-om-veteraner.pdf. Det er ikke nok at skrive URL i bibliografien. Man skal også skrive titlen: Evalueringsgruppen, Forsvarsministeriet (2003), bilag 3. Hovedkonklusioner fra danske undersøgelser om veteraner. Fundet på Hovedkonklusioner-fra-danske-undersoegelser-om-veteraner.pdf. Egne undersøgelser, eksperimenter, institutionsbesøg, interviews der er udarbejdet i forbindelse med opgaven skal angives med de relevante oplysninger, fx dato og den/de personer der er talt med (Interview med Hanne Svendsen, ). De indsamlede data kan evt. optræde i bilag. I Word-programmet er der indbygget flere standard referencesystemer, fx APA og MLA. Det kan være en kæmpefordel at anvende et sådant system, da man dels løbende kan indsætte referencer, dels får leveret en bibliografi i det rigtige format, når man trykker på bibliografi. Der er ligeledes en grundig vejledning i brug af APA referencesystemet på Professionshøjskolen Metropols hjemmeside Bilag Bilag kan være vedlagt opgaveformuleringen og ligger da i forlængelse af denne. Hvis du selv finder og anvender relevante bilag i forbindelse din undersøgelse, skal de placeres bagest i opgaven som dokumentation. Bilagene nummereres fortløbende og der henvises til dem i opgavebesvarelsen. Bilag kan være statistiske tabeller, kopi af centrale og svært tilgængelige tekster, rå data fra forsøg eller transkription af interview, kunstværker i kopi, udskrifter af materiale fra internettet, tekster som følger med opgaven, film, noder mm. Bedømmelse Bedømmelseskriterier Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, som er baseret på en vurdering af, i hvilket omfang en opgavebesvarelse lever op til de faglige mål for studieretningsprojektet samt faglige mål i fagene. I læreplanen angives de faglige mål for studieretningsprojektet som følger. Eleven skal kunne 16

20 demonstrere evne til faglig fordybelse og sætte sig ind i nye faglige områder demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse beherske relevante faglige mål i de indgående fag udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale demonstrere evne til faglig formidling besvare en opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (fx citatteknik, noter, kilde-og litteraturfortegnelse) Akademisk redelighed - undgå snyd og aflevér til tiden Studieretningsprojektet er en del af eksamen. Derfor gælder de sædvanlig regler for rettidig aflevering og evt. snyd. Se også side s.14 om hvordan du undgår plagiering og lever op til kravene om akademisk redelighed. For sen aflevering betyder, at eksamensopgaven ikke er afleveret, og at du ikke kan blive student i år, da du først kan skrive en ny opgave næste skoleår. Hvis man finder ud af, at du har snydt med din opgavebesvarelse, bliver du bortvist fra prøven. Du kan først aflægge en ny prøve i efterfølgende termin, hvor der skal formuleres et nyt studieretningsprojekt. Du kan ikke aflægge prøven på Nørre G. Følgende forhold betragtes som snyd: Du afleverer en opgave, som du ikke selv har skrevet. Dele af opgaven er afskrift uden kildeanvisning. Du skriver en opgave, som en anden elev afleverer i sit navn. I de senere år har der været en del tilfælde af snyd, bl.a. er det rigelige udbud af opgaver på Internettet ikke nogen hemmelighed for vejledere og censorer, men skolerne har nu mulighed for at foretage effektiv plagiatkontrol. Klage over bedømmelsen Karakteren for studieretningsprojektet offentliggøres på Lectio. Hvis du ikke er tilfreds med karakteren, er det muligt at indsende en skriftlig begrundet klage til rektor. Hvis du efter en nøjere gennemlæsning af din opgavebesvarelese mener, at der er faglige grunde for at klage, kan du gøre det. Du skal senest 2 uger efter at karakteren er meddelt indgive en skriftlig og fagligt begrundet klage til rektor. Det er altså ikke nok at skrive, at du ikke er tilfreds med karakteren, fordi du har arbejdet meget med opgaven. Klagen skal præciseres, og klagepunkter skal begrundes fagligt. Rektor kan afgøre, om 17

21 klagen er begrundet og skal videre i systemet. Hvis rektor afviser klagen, skal det begrundes skriftligt. Hvis rektor bestemmer, at klagen skal sendes videre i systemet, informeres eksaminator og censor, dvs. vejledere og censor. De skal komme med en udtalelse inden for 2 uger. Du får udtalelserne forelagt af skolen, og du har mulighed for at kommentere dem indenfor en uge. Skolen afgør dernæst sagen med en begrundet skriftlig udtalelse. Det kan enten være, at du ikke får medhold i din klage, eller du får medhold og bliver tilbudt en ny bedømmelse. Du får meddelt skolens afgørelse hurtigst muligt. Skolens leder kan afgøre følgende der skal ske en ny bedømmelse af studieretningsprojektet. Hvis det sker sendes opgavebesvarelsen til en eller to nye bedømmere i det relevante fag. Den nye bedømmelse fastsættes efter forhandling mellem to bedømmere, hvis opgaven er flerfaglig. Hvis opgaven er enkeltfaglig vil én ny bedømmer fastsætte en karakter. at klageren ikke får medhold, dvs. der sker ikke en ny bedømmelse af opgaven. Det er muligt at klage over skolens afgørelse til Undervisningsministeriet. Klagen skal indsendes gennem skolen, som samtidig kommer med en udtalelse. Ministeriet beslutter dernæst, om klagen kan imødekommes. Bibliografi Eksamensbekendtgørelsen Karamelmodellen - byggesten til den fede opgave. Gentofte bibliotek. Besøgt _byggesten_til_den_fede_opgave.pdf Rienecker, L. og Stray Jørgensen,P. (2006). Den Gode Opgave. 3.udg. København: Forlaget Samfundslitteratur Studieretningsprojektet (læreplan og vejledning) Studieretningsprojektet Nørre Gymnasium, 4.udgave, 2015 Jette Hannibal 18