MILJØ- OG KLIMAUDVALGET

Transkript

1 BESLUTNINGER Miljø- og klimaudvalget - mødesager MILJØ- OG KLIMAUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Regionsgården, mødelokale H7 og H8 MEDLEMMER Charlotte Holtermann Medlem Deltog Stinus Lindgreen Næstformand Afbud Peter Westermann Medlem Deltog Kim Rockhill Formand Deltog Randi Mondorf Medlem Afbud Özkan Kocak Medlem Deltog Tormod Olsen Medlem Deltog Side 1 af 23

2 INDHOLDSLISTE 1. Foretræde 2. Evaluering af arbejdet i miljø- og klimaudvalget indtil nu 3. Orienteringssag: Status for fremdriften af Jordplanen 4. Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i Drøftelsessag: Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - status for regionens nuværende bidrag. 6. Beslutningssag: Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - metode til vurdering af potentielle fremadrettede indsatser. 7. Eventuelt Side 2 af 23

3 1. FORETRÆDE MEDDELELSER Der var anmodet om foretræde for miljø- og klimaudvalget den 30. oktober Udvalget godkendte foretrædet ved mødets start. Formålet med foretrædet var, at deltagerne i forbindelse med udvalgets behandling af "Indkaldelse af ideer og forslag til Råstofplan 2020 med debatoplæg" ønskede at underbygge hvorfor interesseområde Dronningmølle bør udgå af regionens råstofplan. Deltagere ved foretrædet var: Luise Gomard, direktør for Tegners Museum Ulla Dræbye, formand for Tegners Museums bestyrelse og formand for Gribskov Socialdemokratiske Vælgerforening Niels Lawaetz, beboer i Villingerød tæt på det udpegede område og formand for Gribskov Konservative Vælgerforening Karen Blincoe, beboer i de fredede Ruslands Bakker og nabo til det udpegede område Deltagerne i foretrædet omdelte materiale, som er vedhæftet her. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Materiale omdelt på mødet Side 3 af 23

4 2. EVALUERING AF ARBEJDET I MILJØ- OG KLIMAUDVALGET INDTIL NU Den 24. april afholdt miljø- og klimaudvalget en bordrunde, hvor udvalgsmedlemmerne fik mulighed for at præsentere deres politiske prioriteter og visioner for arbejdet i det politiske udvalg. Formålet med bordrunden var således at finde et fælles fodslag, at forventningsafstemme ønsker og rammer for det kommende udvalgsarbejde. Se bilag 1 for et referat af bordrundens konklusioner. Den 30. oktober 2018 afholdes ottende møde i miljø- og klimaudvalget. På opfordring fra udvalgsformand Kim Rockhill vil udvalgsmedlemmerne i den forbindelse ved en ny bordrunde få mulighed for at evaluere udvalgsarbejdet indtil nu. Formålet med bordrunden er at give medlemmerne mulighed for at reflektere over udvalgsarbejdet og sammenholde det nuværende indtryk med de oprindelige forventninger. Udvalget kan sammen forventningsafstemme og endeligt afklare ønsker og rammer for det kommende politiske arbejde i miljø- og klimaudvalget. Det foreslås, at udvalget bl.a. forholder sig til: Det faglige niveau i sagerne, herunder kompleksiteten i sagsfremstillingerne Mødernes format, herunder mængden af sager og balancen mellem oplæg og tid til politisk drøftelse Politisk indflydelse, herunder balancen mellem beslutningssager, drøftelsessager og orienteringssager og dermed, at udvalget udfylder sin rolle som politikformulerende og politikopfølgende indenfor udvalgets ressortområder. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Referat af politisk bordrunde på MKU-møde Side 4 af 23

5 3. ORIENTERINGSSAG: STATUS FOR FREMDRIFTEN AF JORDPLANEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I 2014 vedtog regionsrådet Jordplanen Vejen til ren jord og rent vand, som fokuserer på, at 80 % af grundvandet i hovedstadsregionen skal være sikret inden Jordplanen fastlægger rammerne for administrationens arbejde med kortlægning, undersøgelse og oprensning af jordforurening. Ligesom planen har en målsætning om at igangsætte udvikling og innovation for at sikre effektive undersøgelsesog oprensningsmetoder. Planen lægger desuden op til et øget samarbejde med blandt andet kommuner og vandforsyninger om beskyttelse af grundvandet, og har fokus på borgerservice. Denne sag indeholder en status for jordplanen 4 år efter vedtagelsen. Sagen indledes på mødet med uddybende oplæg af enhedschefer Carsten Bagge og Gitte Ellehave. INDSTILLING Administrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget: at orienteringen om status for fremdriften af Jordplanen tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Stinus Lindgreen (B) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Vi følger jordplanen Overordnet set forløber Region Hovedstadens arbejde med at beskytte grundvandet i de områder, hvor 80 % af grundvandet indvindes helt planmæssigt. På Vestegnen afsluttes den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde i 2018, mens de indledende undersøgelser af stoffer, der er kritiske overfor grundvandet, afsluttes i løbet af Den videregående indsats med at afgrænse, risikovurdere og oprense forurening sker i de grundvandsområder, der er prioriteret højest i Jordplanen. Derudover arbejder administrationen med udvikling og innovation, og har igangsat en række initiativer for at øge samarbejdet med kommuner og vandforsyninger om beskyttelse af grundvandet. Sideløbende med de grundvandsbeskyttende tiltag gennemfører administrationen undersøgelser af boliggrunde og arbejder med øget borgerservice i form af digitale selvbetjeningsløsninger på regionens hjemmeside. I 2018 bliver administrationen færdig med at screene forurenede grunde i forhold til risiko for vandmiljøet i søer, vandløb og havet. Resultatet af screeningen skal bruges i forhandling med staten om økonomiske midler til at løfte denne opgave. I det følgende gives en kort status for hovedområderne i Jordplanen. Status for beskyttelse af grundvandet Jordplanens overordnede formål er at sikre 80 % af grundvandet inden Områderne med de 80 % af grundvandet er de mørkerøde områder på kortet i bilag 1. Status for den grundvandsbeskyttende indsats er opgjort i forhold til 80 % -områderne og fremgår af kortet i bilag 2. De mørkegrønne områder på kortet er de grundvandsområder, som administrationen i dag har undersøgt og renset op i forhold til forurening med klorerede opløsningsmidler. De mørkegrønne områder svarer til 15 % af den samlede grundvandsressource, der bruges til drikkevand i hovedstadsregionen. Side 5 af 23

6 De lysegrønne områder på kortet i bilag 2 viser de områder, hvor administrationen er godt i gang med den grundvandsbeskyttende indsats, mens de gule grundvandsområder er dér, hvor indsatsen er påbegyndt. I løbet af det sidste år har 8 grundvandsområder ændret status fra påbegyndt (gult) til godt i gang (lysegrønt). Status for kortlægning af forurenede grunde Den systematiske kortlægning af muligt forurenende grunde på Vestegnen og i Gribskov og Halsnæs kommuner afsluttes i løbet af 2018, mens kortlægningen er i gang i Dragør Kommune, som ligger delvist inden for 80 % -områderne i Jordplanen. Herefter forsætter kortlægningen i endnu ikke kortlagte kommuner. I 2019 forventer administrationen at påbegynde kortlægningen af muligt forurenede grunde i Frederiksberg Kommune, da der er tale om en forholdsvis afgrænset opgave, der kan klares inden for en kortere tidshorisont (forventeligt 1-2 år). Idet en række ejendomme på Frederiksberg både ligger placeret ovenpå grundvandsområder og anvendes til bolig, vil denne indsats tilgodese at skabe overblik over mulige jordforureninger både i forhold til grundvandsbeskyttelsen og anvendelse til bolig. Jordforurening på boliggrunde Sideløbende med de indledende undersøgelser i forhold til grundvandet, udfører administrationen også undersøgelser på boliggrunde, når boligejeren anmoder regionen om dette. Det er ganske gratis for boligejeren. Undersøgelserne skal udføres inden for et år efter anmodningen. I boliger, hvor der er høj risiko for indeklimaet på grund af afdampning fra jordforurening, udfører administrationen en indsats for at sikre, at forureningen ikke påvirker borgernes sundhed. Administrationen sætter årligt gang i undersøgelser af omkring boliggrunde. Status for overfladevand og natur Netop nu er regionerne ved at få det endelige overblik over, hvor mange af de mere end kortlagte grunde på landsplan, der kan true vandmiljøet i søer, vandløb og havet (overfladevand). Overblikket skal bruges i de kommende forhandlinger med staten om økonomi til området. Miljø- og klimaudvalget vil på et kommende møde få forelagt en status for denne opgave. Status for udvikling og innovation Jordplanen understøttes af innovationsprojekter, der har til formål at effektivisere og udvikle regionens indsats på jordforureningsområdet. Mange udviklingsprojekter overstiger de økonomiske rammer for, hvad Region Hovedstaden selv kan finansiere, og derfor har administrationen løbende fokus på at søge økonomisk støtte andre steder. Status for samarbejde med kommuner, vandforsyninger og det private erhvervsliv Jordplanen lægger op til et øget samarbejde med kommuner og vandforsyninger om fx grundvandsbeskyttelse og byudvikling. Administrationen og Københavns Kommune har eksempelvis gennemført et projekt om boligbyggeri på store forurenede grunde, hvilket har ført til, at regionen nu inddrages tidligt i opstartsfasen i de store eller særligt komplicerede sager, og om muligt, allerede når lokalplanen skal udarbejdes. Lige nu samarbejder administrationen med kommuner og vandforsyningsselskaber i 2 områder ved Nybølle og Marbæk. Samarbejdet handler om at skabe overblik, udveksle data og vurdere forurening fra pesticider. Ifølge lovgivningen må regionen nemlig kun gøre en indsats overfor de såkaldte pesticidpunktkilder, fx forurening der stammer fra spild af pesticider, mens der ikke er hjemmel til at gøre noget i forhold til den forurening, der stammer fra den regelrette brug af pesticider på marker. Status for service overfor borgerne Region Hovedstadens selvbetjeningsløsning på hjemmesiden gør det muligt for borgerne på en hurtig og let måde at få informationer om jordforurening. I dag er det muligt at søge forureningsoplysninger i 21 kommuner, og i løbet af efteråret 2018 kommer endnu én kommune - Gribskov Kommune - på nettet. Sidste år blev 60 % af forespørgslerne besvaret direkte via hjemmesiden. Justering af Jordplanen på grund af ændrede forudsætninger Side 6 af 23

7 Siden Jordplanens vedtagelse er der sket ændringer i forudsætningerne for planen, som nødvendiggør en justering af Jordplanen. Det drejer sig om følgende ændringer: Staten justerer løbende på størrelsen af områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandforsyninger. Det betyder, at nogle områder bliver større, mens andre områder bliver mindre. Samlet set betyder det, at der er kommet flere forurenede grunde inden for de områder, som regionen skal undersøge og rense op, end der var, da Jordplanen blev udarbejdet. Selv om den systematiske kortlægning er afsluttet i store dele af de områder, hvor 80 % af grundvandet skal være sikret inden 2025, dukker der af og til nye oplysninger op. Det kan ikke undgås. Administrationen prioriterer at undersøge disse grunde for at færdigafklare de enkelte grundvandsområder, da dette sikrer en optimal oprensningsindsats. Det betyder dog samtidig, at administrationen er nødt til at gå tilbage til områder, der egentlig var afsluttede. Pesticider i grundvandet har på det seneste vist sig at være et større og mere udfordrende problem end hidtil antaget også i Region Hovedstaden. Det gælder både pesticider som i dag er forbudte og pesticider som er tilladte. Den gældende Jordplan omfatter også en indsats overfor pesticider i form af undersøgelser og eventuel oprensning. Men Jordplanen tager ikke højde for, at pesticider måske kan udgøre et større og mere udbredt problem i hovedstadsregionen, så regionen bliver nødt til at tage sig af langt flere pesticidpunktkilder end oprindeligt antaget. De nævnte forudsætninger har betydning for den økonomiske beregning, der ligger bag Jordplanen. Flere forurenede grunde; herunder eventuelle pesticidforureninger, betyder, at opgaven med at beskytte grundvandet bliver større og dyrere end antaget i forudsætningerne for Jordplanen. Grundlaget for at kunne nå det ambitiøse mål om at beskytte 80 % af grundvandet på 10 år er således ændret markant, og derfor er der behov for en justering af Jordplanen. Økonomiforhandleringer med staten På Miljø- og klimaudvalgets møde den 28. august 2018 blev udvalget orienteret om, at regionerne står overfor at skulle forhandle med staten om den økonomiske ramme til jordforureningsområdet. Administrationen havde på dette tidspunkt en formodning om, at forhandlingen muligvis blev fremrykket til efteråret Det gør forhandlingerne ikke. På et møde mellem Danske Regioner og Miljø- og Fødevareministeriet den 14. september 2018 blev det klart, at forhandlingerne først finder stedet i foråret 2019, og at forhandlingerne kun kommer til at dreje sig om opgaven med jordforureninger, der kan udgøre en risiko for vandmiljøet i søer, vandløb og havet (overfladevand). Hvorvidt der senere kommer en forhandling med staten om økonomien til de meget dyre generationsforureninger vides ikke. Generationsforureninger er de forureninger, der hver for sig koster mere end 50 mio. kr. at rense op. 4 af de 9 kendte generationsforureninger i Danmark findes i Region Hovedstaden. KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om status for fremdriften af Jordplanen til efterretning. RISIKOVURDERING Beslutningen om at fortsætte den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde i Frederiksberg Kommune kan medføre, at Københavns Kommune og Tårnby Kommune retter henvendelse til regionen for at høre, hvornår regionen gennemfører kortlægning i deres kommuner. Selv om den systematiske kortlægning endnu ikke er påbegyndt i København og Tårnby kommuner sørger administrationen naturligvis for at vurdere de oplysninger, som løbende bliver sendt frem, fx i forbindelse byudviklingsprojekter i de to kommuner. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. Side 7 af 23

8 TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Diana Arsovic Nielsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 - Kort over '80 %'-områderne i Jordplanen 2. Bilag 2 - Kort over status for fremdriften i '80 %'-områderne i Jordplanen 3. Præsentation vist på mødet jordplan og prioriteret liste Side 8 af 23

9 4. BESLUTNINGSSAG: DEN PRIORITEREDE LISTE FOR INDSATSEN PÅ JORDFORURENINGSOMRÅDET I 2019 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet skal i henhold til 18 i Lov om forurenet jord, en gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal angive på hvilke grunde regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelse af den endelige oversigt. Formålet med denne sag er at godkende, at udkast til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2019 sendes til kommentering i offentligheden. Efter offentlig kommentering vil den endelige oversigt blive forelagt regionsrådet i foråret 2019 til endelig godkendelse inden den fremsendes til Miljøstyrelsen. INDSTILLING Administrationen indstiller at miljø- og klimaudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at godkende, at udkast til den prioriterede liste for Region Hovedstadens indsats på jordforureningsområdet i 2019 (Bilag 1) sendes til kommentering i offentligheden. POLITISK BEHANDLING Anbefalet. Stinus Lindgreen (B) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Regionsrådet skal en gang årligt, jævnfør 18 i Lov om forurenet jord, udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats. Administrationens udkast til Region Hovedstadens prioriterede indsats inden for jordforurening i 2019 (bilag 1) er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand" (RR 18. november 2014), der har som mål, inden for 10 år, at få beskyttet 80 % af det grundvand, der indvindes i regionen til drikkevand. Hurtigere rent grundvand Regionens undersøgelsesindsats på jordforureningsområdet har siden vedtagelsen af jordplanen i 2014 været områdeorienteret. Dvs. der har været fokus på at færdiggøre indsatsen overfor alle forureninger med de mest grundvandstruende stoffer indenfor udvalgte indvindingsoplande, frem for at sprede indsatsen over hele regionen. Videregående undersøgelser og oprensninger i forhold til grundvand I 2019 vil indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger således fortsat primært finde sted i udvalgte områder inden for jordplanens prioriterede områder, samt på enkelte boliggrunde. Fokus er i overensstemmelse med jordplanen rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør den væsentligste trussel mod drikkevandsressourcen i regionen, idet selv små mængder af klorerede opløsningsmidler kan være årsag til massiv forurening i grundvandet. Klorerede opløsningsmidler kan også fordampe fra jorden og ind i boliger og påvirke indeklimaet. 80 % af det drikkevand der indvindes i Region Hovedstaden indvindes indenfor ca. 150 indvindingsoplande. For at få mindre følsomhed overfor de stadige ændringer i drikkevandsindvindingen og større robusthed af udstrækningen af de områder, hvor undersøgelses- og oprensningsindsatsen gennemføres, valgte administrationen i 2016 at slå de ca. 150 indvindingsoplande, sammen i 51 Side 9 af 23

10 grundvandområder (bilag 2). Grundvandsområderne er fastlagt ved at gruppere overlappende eller sammenhængende indvindingsoplande. Indvindingsoplande for almene vandindvindinger udpeges af hhv. kommunerne og Naturstyrelsen. Med udgangen af 2018 forventes det, at undersøgelsesindsatsen i forhold til klorerede opløsningsmidler er afsluttet i ca. 21 af de 51 grundvandsområder. Størstedelen af de nye undersøgelser, der igangsættes i 2019, vil være på lokaliteter i 21 af Jordplanens 51 grundvandsområder, hvor der er lokaliteter forurenet med klorerede opløsningsmidler og som endnu ikke er undersøgt. Status pr. januar 2018 for den grundvandsbeskyttende indsats i forhold til 80 % - områderne fremgår af bilag 2. Undersøgelses- og afværgeindsatsen er afsluttet i 17 af de 51 grundvandsområder. De 17 områder repræsenterer ca. 15 % af den vandindvinding der er i 80 % områderne inden for jordplanen. Når undersøgelsesindsatsen over for de særligt kritiske stoffer i de udvalgte grundvandsområder er afsluttet, har administrationen overblik over de værste forureningstrusler mod grundvandet og kan planlægge en helhedsorienteret oprensningsindsats. Herefter kan alle nødvendige oprensninger i et område blive gennemført på en gang, med mulighed for at opnå stordriftsfordele ved en samlet oprensningsindsats indenfor et grundvandsområde. Pesticider i grundvand Pesticider i grundvandet har på det seneste vist sig at være et større og mere udfordrende problem end hidtil antaget - også i Region Hovedstaden. Det gælder både de ældre og udfasede pesticider og også tilladte pesticider. Regionen kan ifølge lovgivningen kun gøre en indsats overfor pesticidforurening fra punktkilder, der er forårsaget af spild med pesticider. Regionen har ikke lovhjemmel til at gøre noget i forhold til pesticidforurening, der stammer fra den regelrette anvendelse af pesticider på marken. En indsats overfor pesticider i form af undersøgelser og evt. oprensningsindsats ligger inden for rammerne af den politiske vedtagne jordplan i Region Hovedstaden, når der sker konkrete fund i overvågningsboringer eller drikkevandsboringer, som viser, at punktkilder med pesticider udgør en konkret trussel mod vandforsyningerne indenfor jordplanens prioriterede grundvandsområder. For at få mest mulig nytte af indsatsen og pengene er det afgørende, at samarbejde med kommuner og vandværker/vandforsyninger. I 2019 vil administrationen derfor fortsætte samarbejdet i Nybølle grundvandsområde med HOFOR, lokale vandforsyninger, Høje-Taastrup, Egedal og Roskilde Kommuner og Region Sjælland. Det er i dette samarbejde aftalt, bl.a. at gennemføre en ekstraordinær indsamling af nye grundvandsdata, herunder om indhold af pesticider med henblik på at skabe overblik over alle væsentlige risici for drikkevandsindvindingen i området, herunder pesticider. I Marbæk-grundvandsområdet i Frederikssund Kommune, hvor der er påvist pesticider i drikkevandsboringerne, har regionen indledende drøftelser med kommunen om, hvordan regionen kan bidrage til afklaring af, om der er mulige punktkilder i oplandet, der kan være årsag til de påviste forureninger i drikkevandsboringerne på kildepladserne i Marbæk. Dette samarbejde forventes ligeledes at fortsætte i Videregående undersøgelser og oprensninger i forhold til indeklima i boliger Parallelt med grundvandsindsatsen sker der også en indsats i forhold til indeklima på boliggrunde. I 2019 prioriteres det, at igangsætte undersøgelse på 2-4 boliggrunde. På de prioriterede boliggrunde er der ved indledende undersøgelser konstateret forurening i poreluften (den luft der er i jorden imellem jordpartiklerne) i så store mængder, at forureningen kan dampe op og evt. give et uacceptabelt højt bidrag til indeklimaet i boligen. Oversigt over den samlede forventede indsats Administrationens udkast til den forventede indsats i 2019 er vedlagt som bilag 1. Det fremgår af bilag 1, at administrationen i 2019 forventer at videreføre afgrænsende undersøgelser på ca. 60 lokaliteter og igangsætte undersøgelser på ca. 20 nye lokaliteter fordelt på i alt ca. 22 kommuner (bilag 3). Der forventes egentlige afværgeaktiviteter på ca lokaliteter og på ca. 15 lokaliteter sker der opfølgende arbejde f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. (bilag 4). Endvidere fortsættes driften på knap 100 tekniske driftsanlæg (bilag 5). Side 10 af 23

11 De væsentligste oprensningsaktiviteter som planlægges gennemført i 2019 er etablering af afværgepumpning til fiksering af forureningsfanen fra Ravnsbjergvej i Egedal samt fortsættelse af en række afværgeaktiviteter opstartet i 2018 på Søllerød Gasværk (soilmixing), to lokaliteter på Bakkegårdsvej i Humlebæk (afværgepumpning), Jonstrupvej 305 i Furesø (formentlig afgravning) og Grusgraven i Bagsværd (nyt vandbehandlingsanlæg til eksisterende afværgepumpning). Budgettet forventes at udgøre ca. 90 mio.kr. i 2019 til afgrænsende undersøgelser og oprensning (inkl. drift af tekniske anlæg). Regionens plan for indsats i 2019 sendes ud til kommentering i offentligheden Udkastet til oversigt over regionens offentlige indsats i 2019 udsendes til kommentering i offentligheden i 8 uger i henhold til 18 i Jordforureningsloven. Oversigten ligger på regionens hjemmeside i denne periode med opfordring til at komme med kommentarer til udkastet. Offentligheden informeres om muligheden for at kommentere på regionens planlagte indsats gennem annoncering i ugeaviserne i regionen. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres ved direkte henvendelse. KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen offentliggøres det på regionens hjemmeside, at udkast til oversigt over regionens offentlige indsats i 2019 på jordforureningsområdet foreligger, og at der indenfor en frist på 8 uger er adgang til at kommentere det fremlagte udkast over for regionsrådet. Kommunerne i regionen, HOFOR og Novafos informeres desuden særskilt pr. mail. RISIKOVURDERING Den politisk vedtagne jordplan afgrænser de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbekyttende indsatser sker i perioden En tiltrædelse af indstillingen kan forventes at medføre, at kommuner og vandforsyninger, der er placeret uden for jordplanens højst prioriterede drikkevandsområder, hvori der ikke er prioriteret en indsats i 2019, vil reagere med bemærkninger overfor regionens manglende indsats, samt foreslå at regionen ændrer sin prioritering. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der vil løbende blive kommunikeret om de nye undersøgelser og oprensninger, der igangsættes i Direkte berørte lodsejere bliver informeret særskilt med brev (mail/e-boks) fra administrationen inden aktiviteter igangsættes. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. oktober 2018, forretningsudvalget den 13. november 2018 og regionsrådet den 20. november DIREKTØRPÅTEGNING Diana Arsovic Nielsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 - Udkast til oversigt over offentlig indsats Bilag 2 - Kort over grundvandsområderne - status for fremdrift Jordplanen - september Bilag 3 - Kortbilag - Igangværende og nye afgrænsende undersøgelser Bilag 4 - Kortbilag - Igangværende og nye oprensninger Bilag 5 - Kortbilag - Tekniske oprensningsanlæg Præsentation vist på mødet jordplan og prioriteret liste Side 11 af 23

12 5. DRØFTELSESSAG: HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL I REGION HOVEDSTADEN - STATUS FOR REGIONENS NUVÆRENDE BIDRAG. BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Miljø- og klimaudvalget godkendte den 20. marts medlemsforslaget om, at der i Region Hovedstaden udarbejdes en handlingsplan for, hvordan regionen kan bidrage til at realisere FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Regionsrådet godkendte den 19. juni oplæg til procesplan for udarbejdelse af handlingsplan for FNs verdensmål. Udarbejdelsen af handlingsplanen er forankret i miljø- og klimaudvalget. Administrationen har kortlagt status for regionens nuværende bidrag til at realisere verdensmålene, som hermed forelægges til drøftelse. Alle udvalg (inkl. forretningsudvalg) drøfter status for regionens nuværende bidrag til at realisere de verdensmål, som har relevans for udvalgets portefølje. Miljø- og klimaudvalget drøfter samtlige af de verdensmål, som er relevante for regionen. Drøftelserne vil ske på baggrund af et kort inspirationsoplæg. Sideløbende med den indholdsmæssige drøftelse i alle udvalg, arbejder miljø- og klimaudvalget med metoden til vurdering af potentielle fremadrettede indsatser. På baggrund af drøftelserne tilkendegiver udvalgene eventuelle ønsker om særlige fokusområder, ambitioner eller visioner for regionens fremadrettede indsats. Disse ønsker vil blive anvendt som opmærksomhedspunkter i vurderingen af potentielle indsatser til handlingsplanen, jf. procesplan i bilag 3. INDSTILLING Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget: 1. at status for regionens nuværende bidrag til realiseringen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling drøftes (se bilag 1), og 2. at udvalgets medlemmer drøfter og tilkendegiver eventuelle ønsker om særlige fokusområder, ambitioner eller visioner for regionens fremadrettede bidrag til realiseringen af FN s verdensmål. POLITISK BEHANDLING Drøftet. Stinus Lindgreen (B) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Kort om verdensmålene Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York de 17 verdensmål: En hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden. Der er 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN s 193 medlemslande. Se en samlet oversigt over alle verdensmålene i bilag 2. Verdensmålene bygger på at social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne. Derfor hænger de enkelte verdensmål tæt sammen, og har et bredt omfang. Det kræver derfor også en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater. Alle må yde deres del; lige fra regeringer, regioner, kommuner til erhvervsliv og civilsamfund. Det er en pointe, som professor Steen Hildebrandt bl.a. også lagde vægt på i sit introduktionsoplæg til workshoppen den 21. august for regionsrådet, direktører og nøglemedarbejdere. Side 12 af 23

13 Grundlaget for arbejdet med handlingsplanen Arbejdet med handlingsplanen blev skudt i gang med den ovennævnte workshop, for at sikre en bred forankring og forståelse for, hvad en handlingsplan kan skabe af merværdi og sammenhæng i regionens opgaveløsning. I tråd med Region Hovedstadens overordnede strategi om Fokus og Forenkling sigtes mod en enkel og operationel handlingsplan, som understøtter de eksisterende kerneopgaver. Der skelnes mellem to niveauer, geografi og organisation, ved udarbejdelsen af handlingsplanen. Den geografiske indsats omhandler bl.a. regional udvikling og den del forankres og indskrives i den kommende regionale udviklingsstrategi (RUS), som kan skabe et fælles grundlag for at udvikle hele regionen i samspil med centrale aktører. For Region Hovedstaden som organisation bygges handlingsplanen primært op om en struktur med Grøn Drift og Udvikling som bærende elementer, da den grønne del af bæredygtighedsdagsordenen og en stor del af de relevante verdensmål er forankrede her. Status for regionens nuværende bidrag til at realisere verdensmålene Administrationen har kortlagt status for regionens nuværende bidrag til realiseringen af verdensmålene. Kortlægningen er samlet i bilag 1, som giver en oversigt over indsatser indenfor hhv. geografi og organisation, som bidrager til at realisere verdensmålene. Kortlægningen viser, at 58 delmål fordelt på 16 verdensmål er relateret til regionens nuværende indsatser. Det er kun verdensmål 1 om at afskaffe fattigdom, som regionens indsats ikke spiller direkte ind i forhold til. De fleste af regionens nuværende indsatser fordeler sig på følgende ni verdensmål: 3. Sundhed og trivsel 4. Kvalitetsuddannelse 6. Rent vand og sanitet 7. Bæredygtig energi 8. Anstændige jobs og økonomisk vækst 9. Industri, innovation og infrastruktur 11. Bæredygtige byer og lokalsamfund 12. Ansvarligt forbrug og produktion 17. Partnerskaber for handling Samtidig viser kortlægningen, at flere forskellige indsatser bidrager til at realisere det samme verdensmål, og at mange indsatser bidrager til at realisere mere end et verdensmål. Det understreger, at regionens igangværende indsatser spiller bredt ind i forhold til opfyldelsen af verdensmålene, samt den indbyrdes afhængighed i verdensmålene. Kortlægningen giver et samlet overblik over, hvor der er indsatser i gang og hvilke indsatser der er tale om. Den rummer indsatser af meget forskellig karakter og størrelse. Brede indsatser der løber over en årrække (med ophæng i eksempelvis ReVUS, Råstofplanen, Jordplanen m.m.), koncernhandlingsplaner og -beslutninger, konkrete mål for enkeltstående indsatser, specifikke strategier/handlingsplaner, der skal sikre at regionen lever op til et specielt krav (fx lovgivningskrav på kemikalieområdet) eller blot en praksis på et område. Med udgangspunkt i kortlægningen kan udvalget drøfte, om regionens handlingsplan for FN's verdensmål skal fokuseres til at omhandle udvalgte indsatser eller verdensmål eller om den skal favne mere bredt, og om udvalget har særlige visioner eller ambitioner for nogle af verdensmålene eller delmålene, som der eventuelt ønskes en større indsats i forhold til. Næste skridt i processen for udarbejdelse af handlingsplan På baggrund af drøftelserne af regionens nuværende indsats og tilkendegivelse af eventuelle ønsker om særlige fokusområder samt metode til at vurdere fremadrettede indsatser, som forelægges miljø- og Side 13 af 23

14 klimaudvalget til godkendelse den 30. oktober 2018 (se dagsordens punkt 4 for yderligere information), vil administrationen fremlægge bud på en række indsatser, som kan løfte regionens bidrag til verdensmålene med de regionale kerneopgaver. Det vil efterfølgende danne baggrund for politisk prioritering, se procesplan i bilag 3. KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden, herunder status for regionens nuværende bidrag. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles parallelt i erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget og trafikudvalget den 30. oktober 2018, i sundhedsudvalget, social og psykiatriudvalget og udvalg for forebyggelse og sammenhæng den 31. oktober 2018 samt i forretningsudvalget den 13. november DIREKTØRPÅTEGNING Diana Arsovic Nielsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (MKU) 2. Oversigt over de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling 3. Proces for udarbejdelse af Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål 4. Præsentation vist på mødet Inspirationsoplæg til MKU Side 14 af 23

15 6. BESLUTNINGSSAG: HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL I REGION HOVEDSTADEN - METODE TIL VURDERING AF POTENTIELLE FREMADRETTEDE INDSATSER. BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Miljø- og klimaudvalget godkendte den 20. marts 2018 medlemsforslaget om, at der i Region Hovedstaden udarbejdes en handlingsplan for, hvordan regionen kan bidrage til at realisere FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Regionsrådet godkendte den 19. juni 2018 oplæg til procesplan for udarbejdelse af handlingsplan for FNs verdensmål. Udarbejdelsen af handlingsplanen er forankret i miljø- og klimaudvalget. Status for regionens nuværende bidrag til at realisere verdensmålene er nu gennemført, og alle udvalg vil drøfte og tilkendegive ønsker om eventuelle særlige fokusområder for regionens fremadadrettede bidrag. Det næste skridt er at vurdere potentielle fremadrettede indsatser. Der er behov for at fastsætte en metode til vurdering af indsatserne for regionens bidrag til verdensmålene, så der kan foretages en politisk prioritering. Forslag til metode forelægges hermed miljø- og klimaudvalget til godkendelse. INDSTILLING Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget: 1. at metode til vurdering af potentielle fremadrettede indsatser til handlingsplan for FN's verdensmål godkendes, og 2. at det godkendes, at der fremadrettet kun anslås ressourcebehov for de indsatser der har stor implementerbarhed og hvor indsatsen samtidig har stor betydning. POLITISK BEHANDLING Godkendt. Stinus Lindgreen (B) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Baggrund Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York de 17 verdensmål: En hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden. Der er 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN s 193 medlemslande. For at opnå målene skal alle yde deres del; lige fra regeringer, regioner, kommuner til erhvervsliv og civilsamfund. I tråd med Region Hovedstadens overordnede strategi om Fokus og Forenkling sigtes mod en enkel og operationel handlingsplan, som understøtter de eksisterende kerneopgaver. Der skelnes mellem to niveauer, geografi og organisation, ved udarbejdelsen af handlingsplanen. Den geografiske indsats omhandler bl.a. regional udvikling og den del forankres og indskrives i den regionale udviklingsstrategi, som kan skabe et fælles grundlag for at udvikle hele regionen i samspil med centrale aktører. For Region Hovedstaden som organisation bygges handlingsplanen primært op om en struktur med Grøn Drift og Udvikling som bærende elementer, da den grønne del af bæredygtighedsdagsordenen, og en stor del af de relevante verdensmål, er forankrede her. Metode til vurdering af potentielle fremadrettede indsatser Administrationen har kortlagt status for regionens nuværende bidrag til realiseringen af verdensmålene. Kortlægningen viser, at 16 ud af de 17 verdensmål er relateret til regionens nuværende indsatser. Samtidig viser kortlægningen, at flere forskellige indsatser bidrager til at realisere det samme verdensmål, og at mange indsatser bidrager til at realisere mere end et verdensmål (se dagsordens punkt 3 for yderligere Side 15 af 23

16 information). Kortlægningen giver altså et her og nu billede af, hvordan regionens indsatser bidrager til verdensmålene og viser spredningen i regionens bidrag på nuværende tidspunkt. Alle udvalg vil drøfte og tilkendegive eventuelle ønsker om særlige fokusområder for regionens fremadadrettede bidrag. Disse ønsker vil blive anvendt som opmærksomhedspunkter i vurderingen af potentielle indsatser til handlingsplanen. Det næste skridt er at vurdere potentielle fremadrettede indsatser. Der er behov for at fastsætte en metode til vurdering af mulige fremadrettede indsatser i den kommende handlingsplan. Nedenfor foreslås metode til vurdering af potentielle fremadrettede indsatser i handlingsplanen: De potentielle fremadrettede indsatser vurderes udfra hvor stor implementerbarhed indsatsen har og hvor stor betydning, indsatsen har for regionens bidrag til delmålet (og som dermed spiller ind i verdensmålet). Indsatser indsættes i figuren i Bilag 1 på baggrund af denne vurdering. De væsentligste indsatser identificeres ved at sammenholde vurderingerne af implementerbarhed og betydning. Det vil sige indsatser, hvor implementerbarheden af indsatsen er stor, og hvor indsatsen har stor betydning for regionens bidrag til delmålet (disse ligger alle indenfor den stiplede cirkel i figuren i bilag 1). For de indsatser der er identificeret som de væsentligste, vil der blive anslået et ressourcebehov. Det vil sige, hvor langt vi kan komme indenfor eksisterende prioriteringer og/eller om der er behov for yderligere ressourcer. I forhold til indsatser som omhandler regional udvikling, vil disse blive drøftet med regionens samarbejdspartnere i en særskilt proces, som er forankret i det politiske udvalg for den regionale udviklingsstrategi. Næste skridt i processen for udarbejdelse af handlingsplanen På baggrund af drøftelserne af regionens nuværende bidrag og tilkendegivelse af eventuelle ønsker om særlige fokusområder samt metode til at vurdere fremadrettede indsatser, vil administrationen fremlægge bud på en række indsatser, som kan løfte regionens bidrag til verdensmålene med de regionale kerneopgaver. Det vil efterfølgende danne baggrund for politisk prioritering, se procesplan i bilag 2. KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes metode til vurdering af potentielle fremadrettede indsatser til handlingsplan for FN's verdensmål. Det godkendes desuden at der fremadrettet kun anslås ressourcebehov for de indsatser der har stor implementerbarhed og hvor indsatsen samtidig har stor betydning RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Diana Arsovic Nielsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE Side 16 af 23

17 1. Metode til vurdering af indsatser 2. Proces for udarbejdelse af Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål Side 17 af 23

18 7. EVENTUELT EVENTUELT Side 18 af 23

19 BESLUTNINGER Miljø- og klimaudvalget - meddelelser MILJØ- OG KLIMAUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Regionsgården, mødelokale H7 og H8 MEDLEMMER Charlotte Holtermann Medlem Deltog Stinus Lindgreen Næstformand Afbud Peter Westermann Medlem Deltog Kim Rockhill Formand Deltog Randi Mondorf Medlem Afbud Özkan Kocak Medlem Deltog Tormod Olsen Medlem Deltog Side 19 af 23

20 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Henvendelse fra Frederiksberg Kommune om pulje til grundvandsbeskyttende indsatser på Frederiksberg 2. Meddelelser - Status på erhvervsfremme 3. Meddelelser - Rullende dagsorden Side 20 af 23

21 1. MEDDELELSER - HENVENDELSE FRA FREDERIKSBERG KOMMUNE OM PULJE TIL GRUNDVANDSBESKYTTENDE INDSATSER PÅ FREDERIKSBERG MEDDELELSER Administrationen modtog den 3. oktober 2018 en henvendelse fra Frederiksberg Kommune, hvori kommunen spørger, om Region Hovedstaden har en pulje på 68 mio. kr., hvorfra der eventuelt vil kunne findes midler til grundvandsbeskyttende indsatser på Frederiksberg. Kommunen oplyser, at puljen er blevet nævnt på et møde den 11. juni 2018 mellem formanden for By- og Miljøudvalg på Frederiksberg Jan E. Jørgensen og regionsrådspolitikerne fra Frederiksberg, Christine Dal og Karsten Skawbo-Larsen. Administrationen har med brev af 15. oktober 2018 svaret på henvendelse og oplyst Frederiksberg Kommune, at der ikke findes en særskilt pulje, der kan benyttes til grundvandsbeskyttende tiltag på Frederiksberg. I svaret til Frederiksberg Kommune oplyser administrationen, at regionens prioriteringer på jordforureningsområdet følger den politisk vedtagne Jordplan. Endelig nævnes samarbejdet om tre konkrete emner, som regionen gennemfører sammen med Frederiksberg og Københavns kommuner på jordforureningsområdet. Administrationens svar til Frederiksberg Kommune er vedhæftet. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Brev til Frederiksberg oktober 2018 fra Region H (003) Side 21 af 23

22 2. MEDDELELSER - STATUS PÅ ERHVERVSFREMME MEDDELELSER Regeringen og Dansk Folkeparti indgik 24. maj 2018 en aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet, hvor det blev aftalt, at regionerne skal afskæres fra fremadrettet at arbejde erhvervsfremme og turisme. Aftalen følges op af tre lovforslag, der knytter sig til følgende love: 1. Lov om erhvervsfremme 2. Lov om administration af strukturfondsmidler 3. Lov om dansk turisme De tre lovforslag er nu blevet fremsat til forhandling i Folketinget med henblik på 1. behandling 8. november Lovforslagene blev sendt i offentlig høring ultimo juni 2018, og regionen afgav høringssvar efter møde i Regionsrådet d. 21. august Administrationen er i gang med at gennemgå de fremsatte lovforslag mhp. at identificere, hvorvidt regionens høringssvar har ledt til ændringer af lovforslagene. Der følger en skriftlig orientering snarest. JOURNALNUMMER Side 22 af 23

23 3. MEDDELELSER - RULLENDE DAGSORDEN MEDDELELSER Rullende dagsorden for emner til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Den rullende dagsorden er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Rullende dagsorden Side 23 af 23

24 Punkt nr. 1 - Foretræde Bilag 1 - Side -1 af 3

25 Punkt nr. 1 - Foretræde Bilag 1 - Side -2 af 3

26 Punkt nr. 1 - Foretræde Bilag 1 - Side -3 af 3

27 Punkt nr. 2 - Evaluering af arbejdet i miljø- og klimaudvalget indtil nu Bilag 1 - Side -1 af 2 Referat af politisk bordrunde på MKU-møde den 24. april 2018 Stinus Lindgreen (R): Primær mærkesag er klimaet og klimaforandringernes påvirkning på økosystemer. Særlige fokusområder er CO2-udledning og cirkulær økonomi. Opmærksom på, at klima og miljø kan være modsatrettede retninger. Vil gerne have debatter om grøn omstilling - både lokalt og nationalt. Randi Mondorff (V): Fokus på at sætte dagsordener til den grønne og innovative metropol. Særligt fokus på OPI-samarbejder og udviklingsdagsordenen i den grønne og innovative metropol koblet med forskning og læring til regionen. Ser kobling til miljøtiltag ift. jord og vand. (Fx pumpesamarbejde mellem Grundfos og Herlev Hospital). Er særligt opmærksom på forslag, der sigter mod hurtigt implementerbare løsninger. Her kan fagområderne for jordforurening og grundvandsbeskyttelse være relevante. Tormod Olsen (Ø): Primært fokus på den grønne omstilling. Glad for opsplitning af miljø og trafik. Fokus på effektiviseringstiltag internt i regionens virksomhed Fokus på jordoprensning gerne i samarbejde med virksomheder. Fokus på at etablere høje standarder i den Cirkulære Økonomi. Sammenligning med regionens indsats for sociale klausuler i udbudskriterier. Charlotte Holtermann (A): Primært fokus er cirkulær økonomi, herunder genanvendelse af ressourcer. Særlig mærkesag er plasticforbruget og muligheder for reduktion af udledning af mikroplast, fx på hospitalsanlæg og ifm. jord/grundvandsarbejdet. Grøn omstilling ift. virksomheder. Er glad for budgetforslaget om regionen som klimaregion og går ind for en pesticidfri region. Mere fokus på nudging ift. grøn adfærd for borgerne. Forslag om en regional klimakoordinator. Özkan Kozak (A): Primært fokus er effektiviseringer af og fokus på regionens bygningsmasse. Ser gerne flere koordinationstiltag i regionen a la elbilsekretariatets rådgivning til kommuner. Fokus på regionalt ansattes øgede brug af offentlig transport. Støtter forslaget om regionen som klimaregion, så den grønne omstilling kommer højt på dagsordenen i de forskellige kommuner. Fokus på klimasikring af egen virksomhed.

28 Punkt nr. 2 - Evaluering af arbejdet i miljø- og klimaudvalget indtil nu Bilag 1 - Side -2 af 2 Peter Westermann (SF) Førsteprioritet er rent og rigeligt grundvand. Ønsker ikke at konkurrenceudsætte vandværksindustrien. Er glad for, at så mange vandværker er andelsvirksomheder. Fokus på effektiviseringer i regionen som driftsorganisation. Regionen bør gå med i ordningen omkring Bæredygtig Indkøbspolitik (som Region Midt). Kim Rockhill (A): Lægger vægt på reel handling fremfor rapporter. Det skal sikre og understøtte det grønne fodaftryk. Fokus på adfærdsændringer i regionen ift. grøn adfærd, herunder genanvendelighed og aftagerne. Særligt fokus på afsætning af den genanvendelige plastic, herunder krav til regionens virksomheder omkring genanvendelse af plastic (hård, blød plast mv.).

29 Punkt nr. 3 - Orienteringssag: Status for fremdriften af Jordplanen Bilag 1 - Side -1 af 1

30 Punkt nr. 3 - Orienteringssag: Status for fremdriften af Jordplanen Bilag 2 - Side -1 af 1

31 Punkt nr. 3 - Region Orienteringssag: Hovedstaden Status for fremdriften af Jordplanen Bilag 3 - Side Center -1 af 17for Regional Udvikling Jordplanen status efter 4 år (orienteringssag) Prioriteret liste 2019 (beslutningssag) Møde i Miljø- og klimaudvalget den 30. oktober 2018 v/enhedschef Carsten Bagge Jensen og enhedschef Gitte Ellehave Schultz

32 Punkt nr. 3 - Orienteringssag: Status for fremdriften af Jordplanen Bilag 3 - Side -2 af 17 Forurening i jord og grundvand Regionens ansvar er at kortlægge, undersøge og oprense forurening, som kan ødelægge det grundvand, der bruges til drikkevand udgør en risiko for borgernes sundhed udgør en risiko for vandmiljøet i søer, vandløb og kyster (overfladevand) og natur Ikke al jordforurening skal fjernes kun den del, der udgør en risiko.

33 Punkt nr. 3 - Region Orienteringssag: Hovedstaden Status for fremdriften af Jordplanen Bilag 3 - Side Center -3 af 17for Regional Udvikling Forurening i jord og grundvand Indsatsen sker i henhold til Region Hovedstadens politisk vedtagne jordplan Vejen til ren jord og rent vand og fokus er rettet mod grundvandet 80 % af grundvandet skal være sikret inden 2025 skabe overblik samarbejde med kommuner og vandforsyninger innovation Ressourcer til jordforureningsområdet i 2018: 140 mio. kr. og 79 årsværk

34 Punkt nr. 3 - Orienteringssag: Status for fremdriften af Jordplanen Bilag 3 - Side -4 af 17 Udfordringer i Region Hovedstaden Stor befolkningstæthed og mange gamle industriområder Vi bor og lever ovenpå vores grundvand Hvis vandboringer bliver forurenet, kan de ikke flyttes Behovet for at beskytte grundvandet er ekstra stort i Hovedstaden Fokus på klorerede opløsningsmidler Pesticider også hos os Kortlægning af København og Frederiksberg DUT-forhandling med staten om sikring af vandmiljøet

35 Punkt nr. 3 - Orienteringssag: Status for fremdriften af Jordplanen Bilag 3 - Side -5 af 17 Status for kortlægningsindsatsen Oktober 2018

36 Punkt nr. 3 - Region Orienteringssag: Hovedstaden Status for fremdriften af Jordplanen Bilag 3 - Side Center -6 af 17for Regional Udvikling Nytteværdien af kortlægning Kortlægningen bruges til at: afklare og risikovurdere give råd og vejledning målrette indsatsen fastholde viden fremtidig anvendelse kan ske uproblematisk kommende købere får besked om forurening

37 Hovedstaden Punkt nr. 3 -Region Orienteringssag: Status for fremdriften af Jordplanen Center Bilag 3 - Side -7 af 17for Regional Udvikling

38 Punkt nr. 3 - Orienteringssag: Status for fremdriften af Jordplanen Bilag 3 - Side -8 af 17

39 Nytteværdi - oprensning af hensyn til grundvand: Oprensning i Reerslev og effekt på Solhøj Kildeplads Punkt nr. 3 - Orienteringssag: Status for fremdriften af Jordplanen Bilag 3 - Side -9 af 17 Samlet indsatsplan for Solhøj opland koster: 0,5 kr. pr.m 3 Tænkte alternativer: 1. Rensning for klorerede opl. på vandværk: 0,8 kr. pr m 3 2. Flytning af kildeplads : 1,5 kr. pr m 3 (NB! ekskl. beskyttelse af ny kildeplads) Konklusion: Grundvandsbeskyttelse er konkurrencedygtig i forhold til flytning af vandboringer og oprensning

40 Punkt nr. 3 - Orienteringssag: Status for fremdriften af Jordplanen Bilag 3 - Side -10 af 17 Justering af Jordplanen Kortlægning udestår i Frederiksberg, København og Tårnby Ændrede forudsætninger: Justering af grundvandsområderne -> flere forurenede grunde Nye oplysninger i færdigkortlagte grundvandsområder Pesticider kan vise sig at være mere problematisk end antaget

41 Punkt nr. 3 - Region Orienteringssag: Hovedstaden Status for fremdriften af Jordplanen Bilag 3 - Side Center -11 af 17 for Regional Udvikling Forslag til prioriteret liste for 2019 Beslutningssag

42 Punkt nr. 3 - Orienteringssag: Status for fremdriften af Jordplanen Bilag 3 - Side -12 af 17 Forslag til prioriterede grunde 2019

43 Punkt nr. 3 - Orienteringssag: Status for fremdriften af Jordplanen Bilag 3 - Side -13 af 17 Forslag til prioriterede grunde 2019

44 Punkt nr. 3 - Orienteringssag: Status for fremdriften af Jordplanen Bilag 3 - Side -14 af 17 Liste over aktive anlæg

45 Punkt nr. 3 - Region Orienteringssag: Hovedstaden Status for fremdriften af Jordplanen Bilag 3 - Side Center -15 af 17 for Regional Udvikling OBS Her følger tre slide, som måske skal bruges i stedet for de slides, der er med i præsentationen En slide med fordeling af økonomi og årsværk En slide om pesticider

46 Punkt nr. 3 - Orienteringssag: Status for fremdriften af Jordplanen Bilag 3 - Side -16 af 17 Økonomi og årsværk til jordforureningsindsatsen i 2018

47 Punkt nr. 3 - Region Orienteringssag: Hovedstaden Status for fremdriften af Jordplanen Bilag 3 - Side Center -17 af 17 for Regional Udvikling Indsats i forhold til pesticider Kort : Sum pesticider. Grønne prikker svarer til indvindingsboringer uden pesticider. Gul betyder, at der er påvist pesticider og orange/rød betyder, at kvalitetskriteriet er overskredet. Der er påvist pesticider i 0,5 % af indvindingsboringerne.. Der vil løbende indkomme flere resultater i takt med at vandværkerne gennemfører analyserne. Det seneste år er der påvist pesticider i et stigende antal drikkevandsboringer De nypåviste pesticider er særligt udfordrende, bl.a er det mest udbredte af de nypåviste DMS(Dimethylsulfamid) et nedbrydningsprodukt, som stammer fra både et svampemiddel (Totylfluanid) som har været anvendt i frugtog bæravl og et nedbrydningsprodukt af et biocid/konserveringsmiddel (Dichlorfluanid), som har været anvendt i træbeskyttelsesmidler Region Hovedstaden samarbejder pt. med kommuner og vandforsyninger i 2 områder (Marbæk, Frederikssund K.) og Nybølle, Egedal, Høje-Taastrup K, + Region Sjælland) om at opspore kilder og evt. indsats i forhold til pesticider

48 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 1 - Side -1 af 18 Oversigt over offentlig indsats 2019 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling UDKAST Oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2019 og nærmeste år Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden September 2018

49 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 1 - Side -2 af 18 Region Hovedstaden

50 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 1 - Side -3 af 18 Oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2019 og nærmeste år Udkast til offentlig kommentering Baggrund Regionsrådet skal i henhold til jordforureningsloven udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats. Denne oversigt revideres en gang om året. Oversigten medfører ingen rettigheder eller pligter for ejere. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Oversigten skal angive på hvilke arealer (grunde/lokaliteter), regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning (med tilhørende aktiviteter). Oversigten skal desuden angive en prioritering af indsatsen samt indeholde en økonomisk oversigt. Endvidere skal oversigten beskrive, hvordan regionen forventer at håndtere de samlede jordforureningsproblemer. Den skal være bilagt et program for, hvorledes problemerne foreslås løst inden for en nærmere fastlagt tidshorisont. Dette skal ses i sammenhæng med de økonomiske ressourcer, der afsættes til området. Det skal fremgå af prioriteringen, hvilke aktiviteter der forventes at finde sted de førstkommende år. Regionsrådets afgørelser om prioritering kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jfr. 25 i jordforureningsloven. Såfremt regionen skønner det påkrævet, kan oversigtens prioritering fraviges, og der kan således gennemføres projekter, der ikke er med på oversigten. Den omstændighed, at en grund er medtaget på en oversigt, er ikke et tilsagn om, at de påtænkte aktiviteter bliver gennemført eller sker inden for den forventede tidshorisont. Dette skyldes, at regionen kan få kendskab til nye grunde, der skal prioriteres højere eller, at ny viden om stoffer og forurening fremkommer og således medvirker til en ændring af prioriteringen. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Inddragelsen vil ske efter udkast til prioritering har været behandlet i Regionsrådet. Inddragelsen vil ske gennem annoncering i lokale ugeaviser dækkende Region Hovedstaden samt ved direkte opfordring til kommunerne i regionen og til HOFOR og Novafos om at komme med kommentarer til oversigten. Miljøvurdering Det er vurderet, at oversigten ikke er omfattet af Lov nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), idet oversigten over nye forureningsundersøgelser og oprensning i 2019 ikke fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser. Region Hovedstaden har derfor truffet afgørelse om, at oversigten ikke skal miljøvurderes. Dette annonceres på regionens hjemmeside. Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering, kan efter reglerne i miljøvurderingslovens 48 inden fire uger fra annonceringen påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelsen kan påklages af enhver for så vidt angår retlige spørgsmål. Dette skal ske via Klageportalen, som man finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Man logger på eller ligesom man plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen, dvs. Region Hovedstaden. En klage er pålagt et gebyr på kr Man betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. 1

51 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 1 - Side -4 af 18 Natura Indsatsprogram Det er vurderet, at forslaget til oversigt over regionens forventede jordforureningsindsats i 2019 er i overensstemmelse med Natura 2000-planen samt regler om indsatsoversigt, jf. Lov om jordforurening 18 stk. 1, lov nr. 282 af 27. marts 2017 og Lov om miljømål kapitel 14, lov nr. 119 af 26. januar 2017 samt Lov om vandplanlægning kap 6, lov nr. 126 af 26. januar Bemærkninger til oversigten Antallet af forureningskortlagte (vidensniveau 2) grunde i Region Hovedstaden (ca ) er så stort, at det ikke er muligt at prioritere dem alle indbyrdes. Oversigten over den offentlige indsats i 2019 indeholder derfor alene de lokaliteter, hvor der inden for de nærmeste år forventes gennemført afgrænsende undersøgelser (oversigt A1), se også kortbilag 1 oprensninger (oversigt B), forudsat de forudgående afgrænsende undersøgelser viser behov herfor, se også kortbilag 2. grunde med igangværende drift af tekniske oprensningsanlæg (oversigt C), se også kortbilag 3. grunde med løbende overvågning af forureningen (oversigt D). Grunde medtaget på oversigten over overvågning (oversigt D) bliver ikke nødvendigvis overvåget hvert år. Der kan også være grunde på listen, hvor en nærmere gennemgang af sagen vil vise, at der ikke længere er behov for overvågning, men hvor den endelige vurdering heraf endnu udestår. Der forventes i 2019 afsat ca. 140 mio. kr. til indsatsen på jordforureningsområdet i Region Hovedstaden. Heraf at der afsættes ca. 90 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger (inkl. drift af tekniske driftsanlæg) i Prioriteringsprincipper De grunde der er med på oversigt A1 er medtaget ud fra følgende kriterier i forhold til grundvand og indeklima: Grundvand: Regionsrådet vedtog i november 2014 en plan for jordforureningsindsatsen Vejen til ren jord og rent vand. Med denne jordplan intensiveres indsatsen for at beskytte grundvandet. Jordplanen har som mål, at vi indenfor 10 år skal have beskyttet grundvandet i de områder af regionen, hvorfra 80 % af drikkevandsindvindingen sker. Regionens udkast til prioritering af indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 er udarbejdet i overensstemmelse med jordplanen fra Den prioriterede jordforureningsindsats i 2019 understøtter endvidere regionens overordnede mål som grøn og innovativ metropol med god livskvalitet. Rent vand og uforurenet jord er en af forudsætningerne for et sundt og uforurenet miljø og dermed centralt for det gode liv for borgerne i Region Hovedstaden. Grundvandsområder: Administrationen har i 2016 grupperet Jordplanens højt prioriterede områder (de områder hvorfra 80 % af drikkevandsindvindingen sker i regionen) i 51 grundvandsområder. Administrationen har herefter fastlagt en rækkefølge for grundvandsområderne for igangsætning af de resterende afgrænsende undersøgelser med henblik på at få afsluttet undersøgelsesindsatssen overfor de særligt kritiske forurenende stoffer. De mest kritiske stoffer er chlorerede opløsningsmidler, som er kemikalier der er anvendt/anvendes bl.a. til affedtning og tøjrensning. De chlorerede opløsningsmidler udgør den væsentligste trussel mod drikkevandsressourcen, fordi de er letopløselige og transporteres langt i jord og grundvand. Stofferne er også 2

52 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 1 - Side -5 af 18 problematiske i forhold til indeklimaet, idet de let kan dampe op fra jord og grundvand og trænge ind i bygninger. Grundvandsområderne fremgår af kortbilag 4. Regionens valgte rækkefølge af grundvandsområderne til igangsætning af de resterende undersøgelser for de særligt kritiske stoffer fremgår af oversigt A2. Grundvandsområderne er administrative enheder, som regionen har defineret for at få større robusthed af udstrækningen af de områder vi arbejder i og for at samle overlappende/sammenhængende indvindingsoplande i ét område. Dvs. et grundvandsområde indeholder et eller flere indvindingsoplande. I 2019 vil indsatsen med afgrænsende forureningsundersøgelser således fortsat være koncentreret om at få færdiggjort igangværende undersøgelser og at igangsætte de resterende undersøgelser i yderligere nogle af de grundvandsområder, der endnu ikke er færdigundersøgte i forhold til chlorerede opløsningsmidler (se oversigt A2). I de drikkevandsområder, hvor indsatsen sker, er opsporingen af alle kritiske jordforureninger gennemført, og der er overblik over de mest kritiske forureninger. Herved sikres det bedst muligt, at den efterfølgende, nødvendige undersøgelses- og oprensningsindsats sker, hvor den har størst mulig effekt. Når den særlige undersøgelsesindsats i de udvalgte grundvandsområder er afsluttet, har regionen overblik over de værste forureningstrusler mod grundvandet. På det grundlag kan regionen vurdere i hvilket omfang, der skal renses op, og herefter kan der planlægges en helhedsorienteret oprensningsindsats, så alle nødvendige oprensninger i et indvindingsopland/grundvandsområde bliver gennemført på en gang. En sidegevinst kan så også være, at der kan være stordriftsfordele ved at gennemføre en koordineret oprensningsindsats indenfor et indvindingsopland/grundvandsområde. Pesticider i grundvandet har på det seneste vist sig at være et større og mere udfordrende problem end hidtil antaget - også i Region Hovedstaden. Det gælder både de ældre og udfasede pesticider og også tilladte pesticider. Regionen kan ifølge lovgivningen kun gøre en indsats overfor pesticidforurening fra punktkilder, der er forårsaget af spild med pesticider. Regionen har ikke lovhjemmel til at gøre noget i forhold til pesticidforurening, der stammer fra den regelrette anvendelse af pesticider på marken. En indsats overfor pesticider i form af undersøgelser og evt. oprensningsindsats ligger inden for rammerne af den politiske vedtagne jordplan i Region Hovedstaden, når der indenfor jordplanens prioriterede områder, sker konkrete fund i overvågningsboringer eller drikkevandsboringer, som viser, at punktkilder med pesticider udgør en konkret trussel mod en vandforsyning. For at få mest mulig nytte af indsatsen og pengene er det afgørende, at samarbejde med kommuner og vandværker/vandforsyninger. I 2019 vil administrationen derfor fortsætte samarbejdet i Nybølle grundvandsområde med HOFOR, lokale vandforsyninger, Høje-Taastrup, Egedal og Roskilde Kommuner og Region Sjælland. Det er i dette samarbejde aftalt, bl.a. at gennemføre en ekstraordinær indsamling af nye grundvandsdata, herunder om indhold af pesticider med henblik på at skabe overblik over alle væsentlige risici for drikkevandsindvindingen i området, herunder pesticider. I Marbæk-grundvandsområdet i Frederikssund Kommune, hvor der er påvist pesticider i drikkevandsboringerne, har regionen indledende drøftelser med kommunen om, hvordan regionen kan bidrage til afklaring af om der er mulige punktkilder i oplandet, der kan være årsag til de påviste forureninger i drikkevandsboringerne på kildepladserne i Marbæk. Dette samarbejde forventes ligeledes at fortsætte i

53 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 1 - Side -6 af 18 Indeklima: Højest prioritet til undersøgelser har de grunde, hvor der fra indledende undersøgelser eller lignende er viden om forurening med flygtige stoffer i poreluft i koncentrationer, som kan medføre et bidrag til indeklimaet i bolig, der er højere end 10 gange afdampningskriteriet for det pågældende stof. Det vil også i 2019 blive prioriteret at få færdiggjort igangværende afgrænsende indeklimaundersøgelser foruden igangsætning af 2-4 nye indeklimaundersøgelser. Som udgangspunkt igangsættes undersøgelserne først på de grunde, hvor den aktuelle viden peger på at forureningen udgør størst risiko for indeklimaet i eksisterende bolig. Hvis alt andet er lige vil grundene herefter blive prioriteret til undersøgelse i den rækkefølge, de er blevet kortlagt på vidensniveau 2. Når/hvis der ikke er kendskab til flere grunde, hvor der er viden om forurening der kan afdampe til indeklimaet i eksisterende boliger i koncentrationer højere end 10 gange afdampningskriteriet, vil undersøgelsesindsatsen blive udvidet til grunde, hvor der er viden om forurening der kan afdampe til indeklimaet i eksisterende boliger i koncentrationer mellem afdampningskriteriet og 10 gange afdampningskriteriet. Indenfor denne gruppe vil grundene ligeledes blive prioriteret til undersøgelse i den rækkefølge de er blevet kortlagt på vidensniveau 2. Overfladevand og natur: I henhold til Jordforureningsloven skal regionerne i perioden skabe overblik over, hvor mange af de kortlagte grunde, der kan true overfladevand (søer, åer og havet) og natur. For at skabe dette overblik, har regionerne anvendt et værktøj til screening af alle kortlagte grunde for risiko i forhold til overfladevand. Alle grunde, der kom ud af screeningen med en mulig risiko for overfladevand, er herefter blevet gennemgået og risikovurderet nærmere ved en bearbejdet screening. Det var forventet, at der kunne være mulig risiko overfor overfladevand fra i alt ca. 600 grunde i regionen. Resultatet af den bearbejdede screening forventes at blive, at der er ca. 200 kortlagte grunde med mulig risiko overfor overfladevand. Den videre indsats på disse grunde afventer udfaldet at forhandlinger i mellem regionerne og staten om økonomien til håndtering af jordforureninger, der udgør en risiko for overfladevand og natur. Selve indsatsen - som kommer til at omfatte undersøgelser til endelig afklaring af risikoen i forhold til overfladevand samt afværgeforanstaltninger, hvor sådanne er nødvendige - skal gennemføres som en del af vandplanerne for perioden Tidshorisont for håndtering af de p.t. kendte jordforureningsproblemer i Region Hovedstaden i relation til den nuværende økonomiske ramme der er udmeldt fra staten Som udgangspunkt sættes den gennemsnitlige udgift til en afgrænsende undersøgelse i forhold til grundvand til ca. 1 mio. kr., mens den gennemsnitlige udgift til en oprensning i forhold til grundvandet sættes til ca. 8 mio. kr. Undersøgelse og afværge i forhold til indeklima koster i gennemsnit noget mindre (0,4 mio. kr. og 4 mio. kr.) Der er dog store variationer i forhold til disse gennemsnitspriser. F.eks. varierer omkostningen til en afgrænsende grundvandsundersøgelse fra ca. 0,1 mio. kr. til langt over 2 mio. kr. for de helt store undersøgelser, mens omkostningen til en oprensning i forhold til grundvand varierer fra ca. 0,2 mio. kr. til over 50 mio. kr. Der var pr. 1. september 2018 kortlagt grunde på vidensniveau 2 i Region Hovedstaden. Kortlægningen er endnu ikke afsluttet i regionen, så der kommer flere til. Det forventes, at der med tiden vil blive kortlagt i alt ca grunde på vidensniveau 2 i Region Hovedstaden. Forudsættes det, at der skal ske undersøgelse af halvdelen af disse grunde - med efterfølgende behov for oprensning på en femtedel af de undersøgte grunde - bliver den samlede omkostning hertil ca mio. kr. Hertil kommer udgiften til de undersøgelser og afværgeforanstaltninger der skal gennemføres i forhold 4

54 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 1 - Side -7 af 18 til overfladevand og natur, samt undersøgelse og afværge af pesticidforureninger som falder ind under jordforureningsloven, foruden omkostningerne til længerevarende drift af oprensningsanlæg. Antages det, at regionen modtager uændrede bevillinger de næste mange år, vil der således gå ca. 70 år, før der kan forventes etableret nødvendig oprensning på de i dag kendte grunde. Med regionens jordplan er det dog regionens forventede delmål, ved at koncentrere indsatsen i de områder hvor 80 % af drikkevandsindvindingen sker, at undersøgelses- og oprensningsindsatsen i disse områder er afsluttet allerede i Hertil kommer omkostningerne til længerevarende drift af oprensningsanlæg, samt overfladevandsindsats og indsats i forhold til grundvandsforurening med pesticider. 5

55 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 1 - Side -8 af 18 Oversigt A1 Grunde (lokaliteter) hvor afgrænsende undersøgelser er i gang i 2019 eller forventes igangsat inden for de nærmeste par år. Rækkefølgen i oversigten er ikke prioriteret. Nye lokaliteter kan komme på listerne i årets løb og lokaliteter på listen kan udgå. NB: Ny viden om forurening eller andre uforudseelige forhold, vil kunne påvirke antallet af og hvilke nye undersøgelser, der kan igangsættes. Undersøgelser der fortsætter fra 2018 Lokalitet nr. Navn Grundvandsområde Årsag Kommune Helgesensgade 3 A - I København Tybjergvej 67 - I København Godthåbsvej 174 A - I Frederiksberg Sct. Jacobsvej 7 Kilde III G Ballerup Bøgesvinget 4 - I Ballerup Nygårdsvej 30 Kilde III G Ballerup Industriparken 27 Kilde III G Ballerup Byparken 10 - I Glostrup Ved Gadekæret 7 - I Glostrup Avnedevej 14 - I Herlev Akacievej 2 Brokilde G (rev.) Høje-Taastrup Baldersbuen 36 Ishøj G Høje-Taastrup Bækgårdsvej 6 Brokilde G Høje-Taastrup Frederiksdalsvej 77 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Lundtoftevej 160/ Lundtoftegårdsvej 93A Dybendal G Lyngby-Taarbæk Parcelvej 91A Dybendal G Lyngby-Taarbæk Lundtoftevej 150 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Brovænget 43 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Lundtoftegårdsvej 95 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Hvidsværmervej 158 Kilde X G (rev.) Rødovre Skovlytoften 33 Dybendal G Rudersdal Kongevejen 394 Dybendal G Rudersdal Alleen 1 - I Tårnby Walgerholm 20 Søndersø G Furesø Toftebo 1 / Bymidten 26 m.fl. Søndersø G Furesø Industrivej 2, Lynge Uggeløse G Halsnæs Smedevangen 5 Bogøgård G Allerød Kærhøjgårdsvej 46 Uggeløse G Allerød Lyngevej 230, Stengårdens Losseplads Uggeløse G og I Allerød Toftebakken 2C Birkerød G Rudersdal Vasevej 121 Dybendal G Rudersdal Nobis Mølle 1 Birkerød G og I Rudersdal Birkerød Kongevej 158 Birkerød G Rudersdal Hammerbakken 10 Søndersø G Rudersdal Blokken 25 A Søndersø G Rudersdal Udsigtsbakken 1 Dybendal G Rudersdal 6

56 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 1 - Side -9 af 18 Undersøgelser der fortsætter fra 2018 Lokalitet nr. Navn Grundvandsområde Årsag Kommune Topstykket 27 Søndersø G Rudersdal Abildgårdsparken 10 Søndersø G Rudersdal Farum Hovedgade 52 Farum G Furesø Stavnsholtvej 185 Søndersø G Furesø Humlebækvej 39 Langstrup G Fredensborg Langebjergvej I Fredensborg Gillelejevej 30B Esrum G Gribskov Kirkevej 1 Udsholt G Gribskov Vestvej 11 Esrum G Gribskov Gefionvej 45A Hellebæk G Helsingør Lyngevej 16 Attemose G Hillerød Milnersvej 2 Frederiksgade G Hillerød Milnersvej Frederiksgade G Hillerød Blytækkervej Frederiksgade G Hillerød Møllevej 9A Nivå G Fredensborg Industrivej 7A Skibby G Frederikssund Skovlytoften 12 Dybendal G Rudersdal Industrivej 17, Skævinge Attemose G Hillerød Brobæksgade 2 m.fl. Hørup G Frederikssund Fabriksvangen 1 Hørup G Frederikssund Frederikssundvej 124 Værebro G Egedal Bauneholmvej 1 Værebro G Egedal Blødemosevej 2A Bogøgård G Egedal Sandbakken 7 Bjellekær G Egedal Svalehøjvej 14 Ølstykke G Egedal G Undersøgelsen igangsat af hensyn til grundvand. I Undersøgelsen igangsat af hensyn til indeklimarisiko. Rev. Revurderingsundersøgelse på igangværende afværgelokalitet 7

57 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 1 - Side -10 af 18 Undersøgelser der forventes igangsat i 2019 eller (Årligt ca nye grundvandsundersøgelser og 2-4 nye indeklimaundersøgelser fra nedenstående bruttoliste. Endvidere forventes igangsat 1-3 nye revurderingsundersøgelser årligt i forbindelse med igangværende driftsanlæg (endnu ikke udpeget)) Lokalitet nr. Navn Grundvandsområde Årsag Kommune Kjeld Langes Gade 4 - I København Lykkesholms Alle 20 - I Frederiksberg Hyldegårds Tværvej I Gentofte Industriparken 38 Kilde III G Ballerup Hovedgaden 445 Ishøj G Høje-Taastrup Hovedgaden 501 Ishøj G Høje-Taastrup Gravertoften 9 Nybølle G Egedal Kongevejen , gv fane Dybendal G Lyngby-Taarbæk Brede Hovedbygning 1 Dybendal G Lyngby-Taarbæk Stubbeled 2 Trørød G Rudersdal Skelstedet 16 Trørød G Rudersdal Kirke Værløsevej 10 Søndersø G Furesø Ny Vestergårdsvej 1 Søndersø G Furesø Ny Vestergårdsvej 11 Søndersø G Furesø Sortemosen Losseplads Sandholm G Allerød Stationspassagen 3 Sandholm G Allerød Topstykket 17 Søndersø G Rudersdal Karpevænget 5 Nebbegård G Rudersdal Jernbanegade 10 - I Fredensborg Maglehøjparken 1 - I Frederikssund Hesseløvej 9 Lynæs G Halsnæs Mårumvej 14A Gilleleje G+I Gribskov Græsted Hovedvej 58 Gilleleje G Gribskov Villingebækvej 4A Villingebæk G Helsingør Søvænget 15 Villingebæk G Helsingør Vester Torv 26 Espergærdeværket G Helsingør Nørregade 25C Lynæs G Halsnæs Nørregade 98 Lynæs G Halsnæs Ahornvej 1A/Usserød Kongevej 67 Nebbegård G Hørsholm Usserød Kongevej 49D Nebbegård G Hørsholm Skuldelevvej 24 Skibby G Frederikssund Baunehøjvej 1A Hyllingeriis G Frederikssund Kildeskåret 2 Hyllingeriis G Frederikssund Staktoften 8 Trørød G Rudersdal Damvadvej 43 Bjellekær G Egedal I Undersøgelsen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. G Undersøgelsen igangsættes af hensyn til grundvandsrisiko Mht. de resterende grundvandsområder, hvor undersøgelsesindsatsen overfor forureninger med chlorerede opløsningsmidler endnu ikke er afsluttet, forventes undersøgelsesindsatsen p.t. at blive igangsat som det fremgår i Oversigt A2. 8

58 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 1 - Side -11 af 18 Oversigt A2 Oversigt over de 51 grundvandsoplande indenfor de områder af Region Hovedstaden hvorfra 80 % af drikkevandsindvindingen i regionen sker. Grundvandsområde Forventet plan pr. 30. januar 2018 for igangsætning af resterende undersøgelser særligt kritiske stoffer Indvinding (%) (chlorerede opløsningsmidler). Asserbo Færdig 0,6 Attemose Godt i gang 9,4 Birkerød Godt i gang 2,2 Bjellekær Godt i gang 1,7 Bogøgård Godt i gang 2,0 Brokilde Godt i gang 2,4 Dalby Færdig 0,2 Dybendal Godt i gang 3,0 Egholm Færdig 1,8 Endrup Færdig 1,0 Esrum Godt i gang 0,2 Farum ,9 Femhøj Godt i gang 0,7 Frederiksgade Godt i gang 1,5 Gilleleje Påbegyndt 1,2 Hellebæk Godt i gang 3,5 Humlebæk Godt i gang 1,0 Hyllingeriis ,1 Hørup Godt i gang 3,6 Ishøj Godt i gang 7,9 Kagerup Færdig 0,0 Kappelhøj Færdig 1,1 Kilde III Godt i gang 3,3 Kyndbyværket Færdig 0,2 Langstrup Godt i gang 3,9 Lautrup Godt i gang 0,8 Liseleje Færdig 0,6 Lynæs ,7 Marbæk Færdig 1,2 Måløv ,2 Nebbegård ,3 Nivå Godt i gang 2,2 Nybølle Færdig 5,8 Okseholmen Færdig 0,0 Sandholm ,4 Selsø Færdig 0,0 Skibby Godt i gang 0,4 Skovsognet Færdig 0,1 Snekkersten Færdig 1,5 St. Magleby ,9 Søndersø Godt i gang 8,8 Trørød ,2 Taastrup-Valby ,1 Udsholt Godt i gang 0,7 Uggeløse Godt i gang 0,9 Vellerup Færdig 0,1 Villingebæk ,8 Værebro Godt i gang 1,4 Ølsted Færdig 0,4 Ølstykke Godt i gang 1,1 Ådalens Færdig 0,7 9

59 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 1 - Side -12 af 18 Oversigt B pr. 1. januar 2019 Grunde (lokaliteter) hvor oprensning skønnes påkrævet inden for de nærmeste år. Rækkefølgen er ikke prioriteret. Ny viden om forurening eller andre uforudseelige forhold kan ændre etableringstidspunktet. Ligeledes kan de økonomiske rammer til opgaven betyde, at nogle projekter må udskydes. Det forventes, at der i 2019 vil være ressourcer til igangsætning af ca. 3-4 nye oprensningsprojekter. De nye projekter kommer fra bruttolisten for nye oprensninger i Præcis hvilke og antallet afhænger dels af omkostningen til den enkelte afværge og dels af hvornår det endelige afværgeprojekt er helt klar til igangsætning efter alle fornødne tilladelser herunder aftale med grundejer m.v. er indhentet. Oprensninger der fortsætter fra 2018 Lokalitet nr. Navn Grundvandsområde Årsag Kommune Gl. Kongevej 33, revurdering Frederiksberg G København Gl. Kongevej 39, revurdering Frederiksberg G København Vesterbrogade 116, revurdering Frederiksberg G København Nybrovej 83/Sandtoften 10 Ermelunden G Gentofte (omlægn. af igangv. oprensn.) Grusgraven, nyt renseanlæg Bagsværd G Gladsaxe M.W. Gjøesvej 8-16, 20, Reerslev, Ishøj G+I Høje-Taastrup retablering efter opvarmningsprojekt Kongevejen 155 Dybendal G (rev.) Lyngby-Taarbæk Gravertoften - I Søllerød Gasværk, Øverødvej 8 m.fl. Dybendal G Rudersdal Nærum Hovedgade 92 - I Rudersdal Jonstrupvej 305 Søndersø G Furesø Industrivej 2, Lynge Uggeløse G Allerød Lyngevej 230 (gasafværge), - I Allerød monitering af effekt Bakkegårdsvej 306 Humlebæk G Fredensborg Bakkegårdsvej 201 Humlebæk G Fredensborg Ravnsbjergvej 1, Hillerød Æbelholt G Hillerød Rungstedvej 19 Nebbegård G Hørsholm Pennehave 15 Nebbegård G Hørsholm Ahornvej 3 A-D Nebbegård G Hørsholm Møllevej 9A Nivå G Fredensborg Skuldelev, monitering ifht grundvand Skibby G Frederikssund G Afværgen er igangsat af hensyn til grundvand. I Afværgen er igangsat af hensyn til indeklimarisiko. 10

60 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 1 - Side -13 af 18 Bruttoliste indenfor hvilke der forventes igangsat ca. 3-4 nye oprensninger i 2019* Lokalitet nr. Navn Grundvandsområde Årsag Kommune Sct. Jacobsvej 5-7 Kilde III G Ballerup Nygårdsvej 30 Kilde III G Ballerup Ny Vestergårdsvej 21 Søndersø G Furesø Smedevangen 5 Bogøgård G Allerød Kærhøjgårdsvej 46 Uggeløse G Allerød Ravnsbjergvej 1 og 8 - fane Bjellekær G Egedal G Afværgen igangsættes af hensyn til grundvand. * Forudsat risikovurderingen fra de afgrænsende undersøgelser viser, at oprensning bør igangsættes snarligt og at der er økonomisk råderum til igangsætning i 2019 Oprensning der forventes igangsat* inden for de nærmeste år Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune (IVO) Trørødvej 63B Trørød G Rudersdal Blokken 25 Søndersø G Rudersdal Farum Hovedgade 52 Farum G Furesø Møllevej 9A Nivå G Fredensborg 205-xxxxx Birkerød områdeindsats, gv.faner Birkerød G Rudersdal G Afværgen igangsættes af hensyn til grundvand. I Afværgen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. * Forudsat risikovurderingen fra de afgrænsende undersøgelser viser, at oprensning bør igangsættes snarligt og at der ikke kommer kendskab til andre forureninger der vurderes at skulle prioriteres højere. 11

61 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 1 - Side -14 af 18 Oversigt C Oversigt over tekniske oprensningsanlæg med drift i De oppumpede vandmængder er fra 2017, da tal for 2018 først foreligger til den endelige udgave af oversigten. Lokaliteter hvor der pågik afværgedrift i 2018 Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2017 (m 3 ) Heraf til overfladevand m 3 Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperio de (år) Valby Gasværk, Vigerslev Allé m.fl. * * Hejrevej 43 * * Sundholmsvej 55-57/Telemarksgade 7-19 * * Gudenåvej * * Valby Langgade 207 * * Svenskelejren 23 * Passiv ventilation * Absalonsgade Aktiv ventilation * Absalonsgade * Tingvej Passiv ventilation Åboulevard * Aktiv ventilation * Åboulevard * * Frankrigsgade * Aktiv ventilation * Vesterbrogade 139 * * Aktiv ventilation Absalonsgade 28A 2006 fra A Finsensvej 76b * * Howitzvej 54-58/Solbjergvej * * Nimbusparken 7 * * Smallegade 52 * Passiv ventilation * Howitzvej 43 * * Kronprinsensvej 1 * * Cheminova-grunden, Måløv Byvej, Innovationsgaragen, Skovlunde Byvej Udbakken 24 C+D 2002 Passiv ventilation Brøndby Industrikvarter Gentoftegade Ordrupvej 100A 2000 Aktiv ventilation Ejgårdsvej (I parken) Nybrovej Søborg Hovedgade Aktiv ventilation Ordrupvej Aktiv ventilation Hyldegårdsvej Søborg Hovedgade 31, m.fl. (17-29) 1996/ Grusgraven 1993/ Rosenkæret / Bagsværd Hovedgade Bindeleddet 9 A 2002 Aktiv ventilation Søborg Hovedgade Aktiv ventilation Søborg Hovedgade Lukket Ingen adgang til Bergsøegrunden, Hvissingevej anlæg x Ejby Losseplads, Mosetoften Glostrup Regnvandsbassin, Kirkebjerg Parkvej

62 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 1 - Side -15 af 18 Lokaliteter hvor der pågik afværgedrift i 2018 Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2017 (m 3 ) Heraf til overfladevand m 3 Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperio de (år) Hvissingegade Passiv ventilation Søndre Ringvej Aktiv ventilation * Knapholm Ellekær Marielundvej Symfonivej Lukket i Blokland Naverland Høvedstensvej Lodsvej Passiv ventilation Brostykkevej Aktiv ventilation Gammel Køge Landevej Passiv ventilation Industrivej 27, Hedehusene Vesterkøb Vesterkøb Akacievej 2, Hedehusene Ågesholmsvej Aktiv og passiv M.W. Gjøesvej ventilation Østerparken Aktiv ventilation Thorsbro Kildepladser, Tåstrup-Valby Gravertoften, Passiv ventilation Lyngby Losseplads 1996 Passiv ventilation Nørgårdsvej / Carlshøjvej Passiv ventilation Kongevejen / Virumvej Passiv ventilation Rødovrevej Hvidsværmervej Brandholms Allé Aktiv ventilation * Brandholms Allé Annexgårdsvej 16, m.fl Aktiv ventilation * Annexgårdsvej 16, m.fl Rødovrevej Søllerød Gasværk, Øverødvej Nærum Industriområde 1995/ Skelstedet Nærum Hovedgade Aktiv ventilation Tårnby Hovedbibliotek, Amager Lv / Københavns Lufthavn Syd 1993/ Vejlesvinget Vejlesvinget Kirke Værløsevej 53 (32) Ballerupvej Aktiv ventilation Læssevej Passiv ventilation Allerødvej Prins Valdemars Allé 14, Allerød 1999 Passiv ventilation 50 13

63 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 1 - Side -16 af 18 Lokaliteter hvor der pågik afværgedrift i 2018 Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2017 (m 3 ) Heraf til overfladevand m 3 Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperio de (år) Amtsvej 2-4, Allerød 1999 Passiv ventilation Toftebakken 5, Birkerød Toftebakken 5, Birkerød 2002 Passiv ventilation * Klintehøj Vænge 16, Birkerød 2015 Aktiv ventilation Pilehøj Vænge Aktiv ventilation Jernbanegade 29, Frederikssund 2015 Aktiv ventilation Gillelejevej 28b, Esbønderup 2005 Passiv ventilation Egeskovvej 18, Kvistgård Ådalsparkvej 63, Hørsholm Overtaget fra kommune Danform-grunden, Jægerspris Fasanvej 11, Skibby, Frederikssund 2011 Passiv ventilation Fasanvej 2, Skibby, Frederikssund 2011 Passiv ventilation Østergade 16, Skuldelev, Frederikssund Trørød Deponeringsplads (tidl ) 1998 Aktiv ventilation Jørlunde, Stensbjerggård, Hagerupvej og Frydensbergvej 4-6, m.fl Ravnsbjergvej 1, Egedal 2013 Aktiv ventilation * * Mgl. skøn I alt

64 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 1 - Side -17 af 18 Oversigt D Oversigt over arealer, hvor der forventes udført overvågning pr. 1. januar 2019 At en lokalitet står på listen indebærer ikke at der er overvågning hvert år, herunder at der overvåges i På lokaliteter med blå skrift er der udført monitering eller revurdering af monitering i 2018 Lokalitet Navn Igangsat Seneste monitering/ revurdering Kommune Glumsøvej /2014 København C.F. Richs Vej / Frederiksberg H.C. Ørsteds Vej/Forchhammervej / Frederiksberg Bülowsvej / Frederiksberg Roskildevej / Frederiksberg Gentofte Losseplads, Nybrovej /2016- Gentofte Estersvej 47 Lukket i / Gentofte Hyldegårdsvej Tværvej / Gentofte Vangedevej / Gentofte Mitchellstræde /2014- Gentofte Vangedevej 227 Lukket i / Gentofte Hyldegårdsvej /2017 Gentofte Strandvejen / Gentofte Tranegårdsvej / Gentofte Gladsaxe Industrikvarter / Gladsaxe Gladsaxevej / Gladsaxe Søborg Hovedgade / Gladsaxe Ellekær / Herlev Risby Losseplads, Hedeengvej /2003 Albertslund Galgebakken Sønder /2004 Albertslund Herstedvesterstræde / Albertslund Fabriksparken / Albertslund Herstedøstergade / Albertslund Nyvej Albertslund Snubbekorsvej Losseplads, Snubbekorsvej /2003 Høje-Taastrup Tåstrup Gasværk, Gasværksvej /2006 Høje-Taastrup Dybendalsvænge Lukket i / Høje-Taastrup Frederiksholmsvej Losseplads / Høje-Taastrup Stærkendevej Fyldplads /2017- Høje-Taastrup Hvidovre Kommunes Losseplads, (Højvangsvej /2007 Høje-Taastrup 19), Sengeløse Losseplads m.fl Åvænget / Høje-Taastrup Skolevej / Høje-Taastrup Vadsbyvej / Høje-Taastrup Køgevej 37/Taastrup Hovedgade / Høje-Taastrup Ulrikkenborg Plads / Lyngby-Taarbæk Jernbanevej /2018- Lyngby-Taarbæk Bagsværdvej / Lyngby-Taarbæk Lyngby Hovedgade 44 A-D /2018- Lyngby-Taarbæk Taarbæk Strandvej /2018- Lyngby-Taarbæk Grønlunds Allé 34B / Rødovre Møntvask-Rens, Øverødvej /2017- Rudersdal Nærumvænge Torv / Rudersdal 15

65 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 1 - Side -18 af 18 Lokalitet Navn Igangsat Seneste monitering/ revurdering Kommune Linde Allé / Rudersdal Holte Stationsvej /2018- Rudersdal Rundforbivej / Rudersdal Sadolin og Holmblad, Industribuen / Ishøj Englandsvej / Tårnby Magle Allé Tårnby Kirke Værløse Losseplads, Ryetvej / Furesø Sandet Losseplads, Lejrvej, Sandet / Furesø Bøgevangen / Allerød Lynge Losseplads, Gl. Nøglegårdsvej / Allerød 205- Birkerød Industriområde 2014/ Rudersdal Langedam (Toftebakken 5) 2018/ Rudersdal Kajerødvej 5B-C / Rudersdal Farum Industriområde 2017/2012- Furesø Højsager Losseplads 2017/ Fredensborg Depot for Kupolovnsslam fra DDS Halsnæs Danit A/S, Oldenvej 3A Lukket i / Helsingør Fisker & Nielsen A/S, Ole Rømers Vej / Helsingør Andres, Brdr. H. & O., Egeskovvej 11 Lukket i / Helsingør Ilpea Plast A/S, Anglo Plast A/S, Egeskovvej 8 Lukket i / Helsingør Dansk Silicon Central ApS, Egeskovvej 7 Lukket i / Helsingør Havreholm Grusgrav, Hellebjergvej / Helsingør Stema Anlægsteknik A/S, Egeskovvej 9 Lukket i 2018 / Helsingør Kvistgård monitering, Kvistgård Industrikvarter 2016/ Helsingør Holmene Losseplads, Jagtvejen, Vestre Holme 2018/ Hillerød Hillerød Autolakeri ApS, Slangerupgade / Hillerød Gl. Hovedgade / Hørsholm Egevej / Frederikssund Skelstedet / Rudersdal Shell Serv/Slangerup Autoserv. Københavnsvej / Frederikssund Søsum Teglværk I/S, Toppevadvej 26 (Ganløse 9 fyldpladser, plads 8) Bondehavens Losseplads, Sandbakken 8 (Ganløse 9 fyldpladser, plads 6) Fluebjerggård Syd Losseplads, Toppevadvej 27 (Ganløse 9 fyldpladser, plads 2, 3, 4, 5 og 9) Stenløse Kommunes genbrugsplads, Toppevadvej 28 (Ganløse 9 fyldpladser, plads 8) 2016/ Egedal 2016/ Egedal 2016/ Egedal 2016/ Egedal 16

66 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 2 - Side -1 af 1

67 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 3 - Side -1 af 1

68 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 4 - Side -1 af 1

69 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 5 - Side -1 af 1

70 Punkt nr. 4 - Region Beslutningssag: Hovedstaden Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet Center Regional i 2019 Udvikling Bilag 6 - Side -1 af 17 Jordplanen status efter 4 år (orienteringssag) Prioriteret liste 2019 (beslutningssag) Møde i Miljø- og klimaudvalget den 30. oktober 2018 v/enhedschef Carsten Bagge Jensen og enhedschef Gitte Ellehave Schultz

71 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 6 - Side -2 af 17 Forurening i jord og grundvand Regionens ansvar er at kortlægge, undersøge og oprense forurening, som kan ødelægge det grundvand, der bruges til drikkevand udgør en risiko for borgernes sundhed udgør en risiko for vandmiljøet i søer, vandløb og kyster (overfladevand) og natur Ikke al jordforurening skal fjernes kun den del, der udgør en risiko.

72 Punkt nr. 4 - Region Beslutningssag: Hovedstaden Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet Center Regional i 2019 Udvikling Bilag 6 - Side -3 af 17 Forurening i jord og grundvand Indsatsen sker i henhold til Region Hovedstadens politisk vedtagne jordplan Vejen til ren jord og rent vand og fokus er rettet mod grundvandet 80 % af grundvandet skal være sikret inden 2025 skabe overblik samarbejde med kommuner og vandforsyninger innovation Ressourcer til jordforureningsområdet i 2018: 140 mio. kr. og 79 årsværk

73 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 6 - Side -4 af 17 Udfordringer i Region Hovedstaden Stor befolkningstæthed og mange gamle industriområder Vi bor og lever ovenpå vores grundvand Hvis vandboringer bliver forurenet, kan de ikke flyttes Behovet for at beskytte grundvandet er ekstra stort i Hovedstaden Fokus på klorerede opløsningsmidler Pesticider også hos os Kortlægning af København og Frederiksberg DUT-forhandling med staten om sikring af vandmiljøet

74 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 6 - Side -5 af 17 Status for kortlægningsindsatsen Oktober 2018

75 Punkt nr. 4 - Region Beslutningssag: Hovedstaden Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet Center Regional i 2019 Udvikling Bilag 6 - Side -6 af 17 Nytteværdien af kortlægning Kortlægningen bruges til at: afklare og risikovurdere give råd og vejledning målrette indsatsen fastholde viden fremtidig anvendelse kan ske uproblematisk kommende købere får besked om forurening

76 Hovedstaden Punkt nr. 4 -Region Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på Center for Regional jordforureningsområdet i 2019 Udvikling Bilag 6 - Side -7 af 17

77 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 6 - Side -8 af 17

78 Nytteværdi - oprensning af hensyn til grundvand: Oprensning i Reerslev og effekt på Solhøj Kildeplads Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 6 - Side -9 af 17 Samlet indsatsplan for Solhøj opland koster: 0,5 kr. pr.m 3 Tænkte alternativer: 1. Rensning for klorerede opl. på vandværk: 0,8 kr. pr m 3 2. Flytning af kildeplads : 1,5 kr. pr m 3 (NB! ekskl. beskyttelse af ny kildeplads) Konklusion: Grundvandsbeskyttelse er konkurrencedygtig i forhold til flytning af vandboringer og oprensning

79 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 6 - Side -10 af 17 Justering af Jordplanen Kortlægning udestår i Frederiksberg, København og Tårnby Ændrede forudsætninger: Justering af grundvandsområderne -> flere forurenede grunde Nye oplysninger i færdigkortlagte grundvandsområder Pesticider kan vise sig at være mere problematisk end antaget

80 Punkt nr. 4 - Region Beslutningssag: Hovedstaden Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet Center Regional i 2019 Udvikling Bilag 6 - Side -11 af 17 Forslag til prioriteret liste for 2019 Beslutningssag

81 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 6 - Side -12 af 17 Forslag til prioriterede grunde 2019

82 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 6 - Side -13 af 17 Forslag til prioriterede grunde 2019

83 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 6 - Side -14 af 17 Liste over aktive anlæg

84 Punkt nr. 4 - Region Beslutningssag: Hovedstaden Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet Center Regional i 2019 Udvikling Bilag 6 - Side -15 af 17 OBS Her følger tre slide, som måske skal bruges i stedet for de slides, der er med i præsentationen En slide med fordeling af økonomi og årsværk En slide om pesticider

85 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet i 2019 Bilag 6 - Side -16 af 17 Økonomi og årsværk til jordforureningsindsatsen i 2018

86 Punkt nr. 4 - Region Beslutningssag: Hovedstaden Den prioriterede liste for indsatsen på jordforureningsområdet Center Regional i 2019 Udvikling Bilag 6 - Side -17 af 17 Indsats i forhold til pesticider Kort : Sum pesticider. Grønne prikker svarer til indvindingsboringer uden pesticider. Gul betyder, at der er påvist pesticider og orange/rød betyder, at kvalitetskriteriet er overskredet. Der er påvist pesticider i 0,5 % af indvindingsboringerne.. Der vil løbende indkomme flere resultater i takt med at vandværkerne gennemfører analyserne. Det seneste år er der påvist pesticider i et stigende antal drikkevandsboringer De nypåviste pesticider er særligt udfordrende, bl.a er det mest udbredte af de nypåviste DMS(Dimethylsulfamid) et nedbrydningsprodukt, som stammer fra både et svampemiddel (Totylfluanid) som har været anvendt i frugtog bæravl og et nedbrydningsprodukt af et biocid/konserveringsmiddel (Dichlorfluanid), som har været anvendt i træbeskyttelsesmidler Region Hovedstaden samarbejder pt. med kommuner og vandforsyninger i 2 områder (Marbæk, Frederikssund K.) og Nybølle, Egedal, Høje-Taastrup K, + Region Sjælland) om at opspore kilder og evt. indsats i forhold til pesticider

87 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - status for regionens nuværende bidrag. Bilag 1 - Side -1 af 14 Center for Regional Udvikling BILAG 1 Til: Miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden Telefon Journal-nr.: Dato: 17. oktober 2018 Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling I det følgende gives et indblik i, hvordan Region Hovedstaden allerede bidrager til realiseringen af FN s verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål. I kortlægningen er listet en række indsatser, som synliggør regionens bidrag indenfor de forskellige delmål under verdensmålene. Der er i kortlægningen identificeret 58 delmål under 16 verdensmål, hvor regionen enten allerede har målsætninger, politikker, strategier, handlingsplaner, initiativer eller praksisser. Kortlægningen giver et statusoverblik over regionens bidrag på nuværende tidspunkt. Kortlægningen skal bidrage til at danne grundlag for senere beslutninger om, hvad der potentielt skal være af fremadrettede indsatser, for at bidrage yderligere til realiseringen af verdensmålene. 2. STOP SULT: STOP SULT, OPNÅ FØDEVARESIKKERHED OG FORBEDRET ERNÆ- RING SAMT FREMME BÆREDYGTIGT LANDBRUG 2.2 Inden 2030 skal alle former for fejlernæring udryddes, herunder skal de internationalt aftalte delmål for væksthæmning og afmagring hos børn under 5 år nås inden 2025, og ernæringsbehovet hos unge piger, gravide og ammende kvinder samt ældre mennesker skal håndteres. Udvalgte indsatser: Organisationen: Velfunderet indsats på hospitalerne primært rettet mod ældre. Indsatsen er forankret i Region Hovedstadens Mad- og Ernæringspolitik og god mad og ernæring indgår i budget Inden 2030 skal der sikres bæredygtige fødevareproduktionssystemer og implementeres modstandsdygtige landbrugspraksisser, som øger produktivitet og produktion, medvirker til at bevare økosystemer, styrker kapaciteten for tilpasning til klimaforandringer, ekstreme vejrforhold, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer, og som fremskynder forbedring af land og jordkvalitet. Udvalgte indsatser: Organisationen: Regionsrådsbeslutning med målsætning om 60% økologi i alle regionens køkkener inden udgangen af I omlægningen er der fokus på anvendelse af sæsonvarer og højere grad af egenproduktion for at sikre finansieringen af omlægningen og høj udnyttelse af den enkelte råvare, samt reducere madspild. 3. SUNDHED OG TRIVSEL: SIKRE ET SUNDT LIV FOR ALLE OG FREMME TRIVSEL FOR ALLE ALDERSGRUPPER

88 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - status for regionens nuværende bidrag. Bilag 1 - Side -2 af Inden 2030 skal den globale mødredødelighed reduceres til under 70 dødsfald pr levendefødte børn. Udvalgte indsatser: Organisationen: Se delmål Inden 2030 skal der sættes en stopper for forebyggelige dødsfald blandt nyfødte og børn under 5 år, med en målsætning i alle lande om at reducere den neonatale dødelighed til maksimalt 12 dødsfald pr levendefødte børn og reducere dødelighed hos børn under 5 år til maksimalt 25 dødsfald pr levendefødte børn. Udvalgte indsatser: Organisationen: Velfunderet indsats hvor Region Hovedstaden følger Sundhedsstyrelsen svangreanbefalinger. Fremadrettet etables et nyt fødested på Bispebjerg for at håndtere stigende pres på nuværende fødeafdelinger. Bidrager også til delmål Inden 2030 skal epidemierne af AIDS, tuberkulose, malaria og negligerede tropiske sygdomme afsluttes, og hepatitis, vandbårne sygdomme og andre smitsomme sygdomme skal bekæmpes. Udvalgte indsatser: Organisationen: Region Hovedstaden har afdelinger for infektionsmedicinske sygdomme og regionens forskere forsker bredt i både HIV, AIDS, tuberkulose, tropesygdomme, hepatitis og andre infektionssygdomme. Regionen er stærk i international sammenhæng, hvilket fx kan ses af en afdelings udnævnelse til Global Excellence miljø i 2010 og Persimune-projekt. 3.4 Inden 2030 skal tidlig dødelighed, som følge af ikke-smitsomme sygdomme, reduceres med en tredjedel gennem forebyggelse og behandling, og mental sundhed og trivsel skal fremmes. Udvalgte indsatser: Organisation: Budget 2019: Der skal udarbejdes en plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet. Der er igangsat politisk drøftelse af initiativer for at styrke forebyggelsesområdet. Det er målsætningen, at styrke den patientrettede forebyggelse. Det skal fx ske ved at der ved alle patientkontakter, hvor det er relevant, spørges til alkohol- og rygevaner, samt at der henvises til relevante afvænningstilbud. Budget 2020: Vi skal som region arbejde mere målrettet med forebyggelse, og skabe et stærkere samarbejde med kommuner og andre aktører, der arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. Bidrager også til Forebyggelse og behandling af stofmisbrug, herunder narkotikamisbrug og skadelig brug af alkohol, skal styrkes. Udvalgte indsatser: Organisation: Region Hovedstaden møder disse patienter når de behandles. Der planlægges en særlig indsats for patienter med misbrug og samtidig psykisk sygdom. 3.7 Inden 2030 skal der sikres universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, herunder familieplanlægning, oplysning og uddannelse, og integration af reproduktiv sundhed i nationale strategier og programmer Bidrager også til delmål 5.6 Udvalgte indsatser: Organisation: Alle danskere har gennem almen praksis adgang til familieplanlægning. Der er i Region Hovedstaden stort fokus på fertilitetsbehandling og igangsat et arbejde med en strategi for dette, samt fokus på at videreføre en større forskningsindsats. Bidrager også til delmål 5.6. Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 2

89 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - status for regionens nuværende bidrag. Bilag 1 - Side -3 af Der skal opnås universel sundhedsdækning, herunder beskyttelse mod økonomiske risici, adgang til essentielle sundhedsydelser af høj kvalitet, og adgang til sikker og effektiv livsvigtig kvalitetsmedicin og vacciner til en overkommelig pris for alle. Udvalgte indsatser: Organisation: I Danmark er der gratis adgang til sundhedsvæsenet gennem sygesikringen og Sundhedsloven, herunder medicin med tilskud. Børnevaccinationsprogrammet er gratis for alle børn. 3.9 Inden 2030 skal antallet af dødsfald og sygdomstilfælde som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening væsentligt reduceres. Udvalgte indsatser: Organisationen: Kemikaliestyring og intern årlig handlingsplan. Bidrager også til delmål Organisationen: Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden (maj 2011) har mål om at miljø- og klimapåvirkninger fra materialer, produkter, varer og services i udførelse og drift skal minimeres. Indsatsen sker via politisk-administrative rammebetingelser som skal indarbejdes i udbudsmateriale ved byggeri. Organisationen: Se i øvrigt delmål Geografien: Arbejde med Energivision for hovedstadsregionen, som er besluttet af KKR og regionen med mål om at hovedstadsregions transportsystem skal være fossilfrit i 2050 og herunder fx projektet energi på tværs. Bidrager også til delmål Geografien: Mål i Movias Trafikplan 2016 om at reducere bustrafikkens NOx udledning i Mål i budget om at udfase dieselbusser frem mod Bidrager også til delmål 9.4, 11.6 og Geografien: Jf. Jordplanen skal borgerne kunne leve trygt uden sundhedsgener som følge af jordforurening. 3.d Alle lande, og især udviklingslandene, skal styrke deres kapacitet for tidlig varsling, risikoreduktion og håndtering af nationale og globale sundhedsrisici. Udvalgte indsatser: Organisation: Region Hovedstaden har et velfungerende sundhedsberedskab, som er en delt opgave mellem Akutberedskabet og hospitalerne/afdelingerne, afhængigt af hvilken beredskabssituation der opstår. Staten har ansvar for det nationale beredskab på sundhedsområdet. 4. KVALITETSUDDANNELSE: SIKRE ALLE LIGE ADGANG TIL KVALITETSUDDAN- NELSE OG FREMME ALLES MULIGHEDER FOR LIVSLANG LÆRING 4.4 Inden 2030 skal antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsrettede færdigheder og kompetencer, for beskæftigelse, gode job og iværksætteri, øges væsentligt. Udvalgte indsatser: Organisationen: Regionsrådsbeslutning om praktikantkrav, samt uddannelsesklausuler for lærlinge på regionens bygge og anlægsprojekter siden Målet er, at der fremover kunne være en elev/lærling for hver 10. ansatte håndværker. Bidrager også til delmål 8.6. Organisationen: Ambition om at øge andelen af elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse med 10 procent (jf. budgetaftale 2019), sikre at der uddannes tilstrækkeligt og kompetent arbejdskraft til regionens hospitaler og virksomheder, samt sikre relevant efter-/videreuddannelse af vores medarbejdere så vi møder fremtidens behov. Dette sikres fx gennem forbedrede prognoseredskaber, fleksibilitet på erhvervsuddannelsesområdet samt indsatsen Fremtidens kompetencer. Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 3

90 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - status for regionens nuværende bidrag. Bilag 1 - Side -4 af 14 Geografien: Greater Copenhagen samarbejdet og REVUS adresserer dette med mål om, at erhvervslivet har adgang til kompetent dansk og international arbejdskraft, samt at flere unge skal gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dette understøttes bl.a. af fyrtårnsprojekter fra REVUS handlingsplanen: Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020 og Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne. Geografien: I Charter for smart Greater Copenhagen er der fokus på kompetente borgere til at håndtere og udvikle datadrevne og teknologiske løsninger. 5. LIGESTILLING MELLEM KØNNENE: OPNÅ LIGESTILLING MELLEM KØNNENE OG STYRKE KVINDERS OG PIGERS RETTIGHEDER OG MULIGHEDER 5.1 Alle former for diskrimination af alle kvinder og piger overalt skal stoppes. Udvalgte indsatser: Organisationen: Diskrimination er indeholdt i indsatsen mod mobning på arbejdspladsen, fx er der udarbejdet videoer og vejledninger til at imødegå mobning. Der monitoreres løbende. 5.5 Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer af beslutningstagning inden for politik, økonomi og det offentlige liv. Udvalgte indsatser: Organisation: Se delmål 5.c. 5.6 Der skal sikres universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder i overensstemmelse med handlingsprogrammet fra den Internationale Konference om Befolkning og Udvikling samt Beijing-handlingsplanen og slutdokumenterne fra opfølgningskonferencerne. Udvalgte indsatser: Organisation: Se delmål c Fornuftige politikker og lovgivning, der kan håndhæves, og som fremmer ligestilling mellem kønnene og styrker alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder på alle niveauer, skal vedtages og styrkes. Udvalgte indsatser: Organisationen: Regions Hovedstaden har fælles personalepolitiske principper der fremmer ligestilling og er forankret i ligestillingsloven. Hvert andet år udarbejdes en Ligestillingsredegørelse, som bruges til at vægte indsatsen. 6. RENT VAND OG SANITET: SIKRE AT ALLE HAR ADGANG TIL VAND OG SANI- TET, OG AT DETTE FORVALTES BÆREDYGTIGT 6.1 Inden 2030 skal der opnås universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle. Udvalgte indsatser: Geografien: Se delmål Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt. Udvalgte indsatser: Organisationen: a) Strategi og handlingsplaner for rensning af spildevand under udarbejdelse. Rensningsanlæg etableret på Herlev, b) Kemikaliestyring, c) Fra 2018 kortlægges udledning af rengøringsmidler, desinfektionsmidler og tekniske kemikalier og der laves handlingsplaner. Bidrager også til delmål 11.6 og Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 4

91 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - status for regionens nuværende bidrag. Bilag 1 - Side -5 af 14 Organisationen: Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden (maj 2011) har mål om, at vandforbrug og vandbalance i relation til byggeriernes driftsfase skal optimeres. Indsatsen sker via politisk-administrative rammebetingelser, som skal indarbejdes i udbudsmateriale ved byggeri. Indsatsen bidrager også til delmål 6.4. Geografien: Mål i Jordplanen om, at 80 procent af hovedstadsregionens grundvandsressource inden 2025 er sikret mod forurening fra de grunde, som udgør den største risiko for grundvandet og dermed for drikkevandskvaliteten. Bidrager også til delmål 6.1 og Inden 2030 skal effektiviteten af vandanvendelsen indenfor alle sektorer øges væsentligt, og der skal sikres bæredygtig indvinding af og forsyning med ferskvand for at imødegå vandknaphed, og væsentligt reducere antallet af mennesker, der lider af vandmangel, betydeligt. Udvalgte indsatser: Organisationen: Se delmål 6.3. Geografien: Regionen ønsker at sikre sammenhængende digitale systemer og datadeling; flere små og mellemstore virksomheder, der udnytter fordelene ved digitalisering, antallet af virksomheder, som gør brug af smarte byløsninger. En konkret indsats har været Smart Water vækstforumprojekt som skal sikre sammenhængende digitale systemer og datadeling. 6.5 Inden 2030 skal forvaltning af vandressourcer integreres på alle niveauer, herunder gennem samarbejde på tværs af landegrænser, som det er relevant. Udvalgte indsatser: Geografien: Jf. Jordplanen vil regionen arbejde tættere sammen med vandforsyningerne og kommunerne om grundvandsbeskyttelse. CRU-strategisk indsats "Vand på tværs" med målet om en helhedsorienteret bæredygtig grundvandsbeskyttelse. Regionen deltager i flere af kommunernes koordinationsfora for grundvandsbeskyttelse. Bidrager også til delmål 6.b. 6.6 Inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes. Udvalgte indsatser: Geografien: Se delmål b Støtte og styrke lokalsamfundenes deltagelse i at forbedre forvaltningen af vand- og sanitet. Udvalgte indsatser: Geografien: Se delmål BÆREDYGTIG ENERGI: SIKRE AT ALLE HAR ADGANG TIL PÅLIDELIG, BÆRE- DYGTIG OG MODERNE ENERGI TIL EN OVERKOMMELIG PRIS 7.2 Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt. Udvalgte indsatser: Organisationen: Udbygning med lokal vedvarende energi siden Bidrager også til delmål 11.6 og Organisationen: Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden (maj 2011) har mål om, at energiforbrug og CO 2 udledninger i den fremtidige driftsfase af byggerierne skal minimeres og at der bygges efter energiklasse Indsatsen sker via politisk-administrative rammebetingelser, som skal indarbejdes i udbudsmateriale ved byggeri. Organisationen: Se i øvrigt delmål 9.4. Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 5

92 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - status for regionens nuværende bidrag. Bilag 1 - Side -6 af 14 Geografien: Mål om, at Hovedstadsregionens energisystem skal være fossilfrit i 2035 og transportsystemet skal være fossilfrit i Der er udarbejdet en Fælles strategisk energiplan for hovedstadsområdet, og projektet FUTURE. Bidrager også til delmål 7.3 Geografien: Se i øvrigt delmål 7.2, Inden 2030 skal den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten fordobles. Udvalgte indsatser: Organisationen: a) Energiplan 2025 med mål om ca. 17 % energireduktion via ESCO 3.0, b) Miljøkrav til byggeri, c) Grønne energieffektive indkøb. Bidrager også til delmål 11.6, 12.2 og Organisationen: Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden (maj 2011) har mål om, at Kvalitetsfondsprojekterne bygges efter energiklasse Indsatsen sker via politisk-administrative rammebetingelser som skal indarbejdes i udbudsmateriale ved byggeri. Geografien: Se delmål a Inden 2030 skal det internationale samarbejde styrkes for at lette adgang til forskning i ren energi og teknologi, herunder vedvarende energi, energieffektivitet og avanceret og renere teknologi indenfor fossile brændstoffer, og for at fremme investeringer i energiinfrastruktur og ren energiteknologi. Udvalgte indsatser: Organisationen: Energiplan 2025 med mål om at øge antallet af OPI projekter og øget søgning af udviklingspuljer/fonde. Indsatsen bidrager også til delmål 9.5, ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST: FREMME VEDVARENDE, INKLU- SIV OG BÆREDYGTIG ØKONOMISK VÆKST, FULD OG PRODUKTIV BESKÆFTI- GELSE SAMT ANSTÆNDIGT ARBEJDE TIL ALLE 8.3 Der skal fremmes udviklingsorienterede politikker, der støtter produktive aktiviteter, skaber anstændige jobs, iværksætteri, kreativitet og innovation, og som fremmer en formalisering og udvikling af mikro-, små- og mellemstore virksomheder, gennem bl.a. adgang til finansielle tjenesteydelser. Udvalgte indsatser: Organisationen: Koncerncentrenes medarbejderpolitik, der er værdibaseret. Det betyder mere sund fornuft og færre regler. I centrum står de tre værdier tillid, åbenhed og helhedssyn. Organisationen: Test og udvikling af nye datadrevne teknologier især Artificial Intelligens. Følgende projekter er igangsat: AI- Iværksætterindsats, tidlig opsporing af risikopatienter i kommunalt regi (AI-beslutningsstøtte), block chain projekt på patologisk afdeling på Rigshospitalet samt planlægning og sponsorering af hackathons. Hertil er der indgået en AI-rammeaftale med IBM, hvor der arbejdes på følgende initiativer; beslutningsstøtte til mammografi, AI ifm. tidlig opsporing af risikopatienter med akut blodprop i hjertet, samt beslutningsstøtte til billedanalyse på Glostrup Øjenafdeling, Rigshospitalet. Geografien: REVUS er forankringen for denne indsats. Der arbejdes blandt andet med Interreg projektet Medtech4 Europe, som berører udviklingen af politik på det medico tekniske område for at støtte innovation og små og mellemstore virksomheder (SMV er). Der er også i regi af Vækstforum Hovedstaden igangsat en række projekter, der understøtter innovation i SMV er, fx projektet Smart innovation. 8.4 Frem til 2030 skal den globale ressourceeffektivitet inden for forbrug og produktion løbende forbedres, og det skal bestræbes at afkoble økonomisk vækst fra miljøforringelse, i Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 6

93 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - status for regionens nuværende bidrag. Bilag 1 - Side -7 af 14 overensstemmelse med de 10 årige Ramme programmer for bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, med de udviklede lande i spidsen. Udvalgte indsatser: Organisationen: a) Affaldsressourceplan 2025 med mål om 40% genanvendelse i 2025 mod baseline 2013, b) Koncernhandlingsplan for grønne indkøb som opdateres årligt, samt GDU handlingsplanen (pixi). Bidrager også til delmål 11.6 og Geografien: Overordnet mål om et fossilfrit energi- og transportsystem bidrager også til energi /ressourceeffektivitet. Og fx projektet FUTURE bidrager til dette. Bidrager også til delmål Geografien: Råstofplanen danner overordnet politisk ramme. Heri fremgår at der skal ske en øget ressourceeffektivitet, idet primære råstoffer (sand, grus, sten ler mv.) skal substitueres af sekundære råstoffer (overvejende byggeaffald og overskudsjord). Initiativ for bæredygtig håndtering af overskudsjord iværksat i 2013 og ophører ved udgangen af Geografien: Se i øvrigt delmål Inden 2020 skal andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse væsentligt reduceres. Udvalgte indsatser: Organisationen: Se delmål Der skal træffes øjeblikkelige og effektive foranstaltninger for at udrydde tvangsarbejde, moderne slaveri og menneskehandel og for at sikre forbud mod og afskaffelse af de værste former for børnearbejde, herunder rekruttering og anvendelse af børnesoldater, og for at udrydde børnearbejde i alle dens former inden Udvalgte indsatser: Organisationen: I de af regionens indkøb, hvor det er relevant, stilles krav med henvisning til FN s deklaration om menneskerettigheder, ILO s deklaration om arbejdstagerrettigheder, Rio deklarationen om miljø og udvikling, samt FN s konvention mod korruption. Bidrager også til delmål Arbejdstagernes rettigheder skal beskyttes og et sikkert og stabilt arbejdsmiljø for alle arbejdstagere skal fremmes, herunder for migrantarbejdere, især kvindelige migranter, og dem i usikre beskæftigelsesforhold. Udvalgte indsatser: Organisationen: Region Hovedstaden har besluttet at forhindre social dumping i forbindelse med gennemførelse af regionens bygge- og anlægsprojekter, herunder efterlevelse af ILO-konvention nr. 94 om arbejdstagers rettigheder. Organisationen: Rettigheder og stabilt arbejdsmiljø er sikret gennem lovgivning og overenskomster, samt en fælles medarbejderpolitik for koncerncentrene. APV kortlægger arbejdsmiljøet minimum hvert 3. år og arbejdsulykker registreres. Organisationen: Se i øvrigt delmål 8.7. MÅL 9. INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR: BYGGE ROBUST INFRA- STRUKTUR, FREMME INKLUSIV OG BÆREDYGTIG INDUSTRIALISERING OG UN- DERSTØTTE INNOVATION 9.1 Der skal udvikles pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet, herunder regionale og grænseoverskridende infrastruktur, for at støtte den økonomiske udvikling og menneskelig trivsel, med fokus på lige adgang for alle til en overkommelig pris. Udvalgte indsatser: Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 7

94 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - status for regionens nuværende bidrag. Bilag 1 - Side -8 af 14 Geografien: De regionalt finansierede busser og toge transporterer hvert år ca. 47 mio. passagerer rundt i regionen. Derudover er der strategiske arbejder bl.a.: Greater Copenhagen trafikcharter om grænseoverskridende infrastruktur, Interreg projekt: Et sammenhængende transportsystem i Greater Copenhagen. 9.4 Inden 2030 skal infrastrukturen opgraderes og industrier retrofittes [moderniseres] for at gøre dem bæredygtige, med mere effektiv udnyttelse af ressourcer og øget brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer. Alle lande skal handle ud fra deres respektive kapacitet. Udvalgte indsatser: Organisationen: Styrket samarbejde med private virksomheder og vidensinstitutioner om innovativ teknologi som understøtter grøn omstilling indgår i koncernhandlingsplaner. Der er fx igangsat udbud af anlæg til plastaffald, og der deltages i projektet FUTURE. Indsatsen bidrager også til delmål 11.6, 12.2 og Organisationen: Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden (maj 2011) har defineret fem kriterier vedrørende miljø og klima som bliver brugt i tildelingskriterierne ved projektkonkurrencer. Indsatsen sker via politisk-administrative rammebetingelser som skal indarbejdes i udbudsmateriale ved byggeri. Organisationen: Transportplan 2025 med mål om 12% CO 2 reduktion fra transport i Bidrager også til 7.2 og Geografien: Regionens cirkulære økonomi-projekter understøtter direkte eller indirekte industriens omstilling til bæredygtighed, fx Affald og Ressourcer på Tværs, Partnerskab for Cirkulære Kommuner, Bæredygtig Bundlinje og Grøn vækst via grønne forretningsmodeller. Geografien: Mål i ReVUS om fossilfri transportsektor i Mål i Movias Trafikplan 2016 om fossilfri bustrafik i Mål i budget om at udfase dieselbusser frem mod Regionens ejerskab i Letbanen i Ring 3. Bidrager også til 7.2 og Geografien: I Jordplanen er der mål om en løbende optimering af driften på regionens oprensningsanlæg samt udnyttelse af det oppumpede vand. Geografien: Se i øvrigt delmål 3.9, Videnskabelig forskning skal styrkes og den teknologisk kapacitet i de industrielle sektorer i alle lande skal opgraderes, især i udviklingslandene, ved bl.a. inden 2030 at fremme innovation og væsentligt forøge det samlede antal forsknings- og udviklingsmedarbejdere pr. 1 million indbyggere, samt ved at øge de offentlige og private midler til forskning og udvikling. Udvalgte indsatser: Organisationen: Region Hovedstadens Forskningsstrategi for Sundhedsforskning , samt den tilhørende 1-årige Handlingsplan for Sundhedsforskning , danner ramme om regionens sundhedsforskning. I 2017 var der knap aktive forskere og lidt over 900 teknisk og administrativt personale, der arbejdede med forskning og udvikling i Region Hovedstaden. I 2017 udgav forskerne i alt ca videnskabelige publikationer. De fleste forskere bestrider stillinger med både klinik, forskning og uddannelse, og er også tilknyttet universiteter. Organisationen: Se i øvrigt delmål 7.a. Geografien: I Jordplanen er der mål om at øge innovation og udvikling af bedre, billigere og mere bæredygtige metoder indenfor jord- og grundvand. Bidrager også til delmålet Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 8

95 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - status for regionens nuværende bidrag. Bilag 1 - Side -9 af 14 Geografien: Der er især fokus på forskning og innovation i klimatilpasningsindsatserne CALL Copenhagen, Teknologier til kystsikring i en dansk kontekst, samt Vand innovation SMV er (VIS projekt). 9.c Adgang til informations- og kommunikationsteknologi skal øges betydeligt og det skal tilstræbes at tilbyde alle adgang til Internettet, til en overkommelig pris, i de mindst udviklede lande, inden Udvalgte indsatser: Geografien: I Greater Copenhagen handlingsplan og Charter for Greater Copenhagen fokuseres på, at den digitale infrastruktur skal være tidssvarende og på niveau med forsyning af el og vand uanset hvor man bor. Digital infrastruktur, datadeling og sikkerhed er et afgørende fundament for et smart samfund. Danmark skal have 1 Gigabit til alle i Initiativer er fx bredbånd i Greater Copenhagen, CPH wifi, styrket mobil og bredbåndsdækning. 10. MINDRE ULIGHED: REDUCER ULIGHED I OG MELLEM LANDE 10.3 Der skal sikres lige muligheder og samfundsforårsaget uligheder skal reduceres, bl.a. ved at afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke, og ved at fremme hensigtsmæssig lovgivning, politikker og foranstaltninger til at imødegå dette. Udvalgte indsatser: Organisationen: Regionen arbejder aktivt med et Lederskabsprisme, der har fokus på de fire værdier åbenhed, tillid, helhedssyn og professionalisme. 11. BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND: GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE Inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer til en overkommelig pris, trafiksikkerheden skal forbedres bl.a. ved at udbygge den kollektive trafik med særlig hensyn til behov hos sårbare befolkningsgrupper, kvinder, børn, personer med handicap og de ældre. Udvalgte indsatser: Organisationen: Se delmål 9.4. Geografien: Regionen arbejder for, at borgerne skal kunne pendle mellem bolig og arbejde og uddannelse på tværs af regionen uden spildtid på en måde, der bidrager til en sund, attraktiv og klimavenlig hovedstadsregion. Der er en række indsatser i gang fx Supercykelstier, Letbanen i Ring 3, Copenhagen Electric, Trafikbestilling, Trafik- og Mobilitetsplan, Interreg projekter, fremkommelighedsprojekter. Bidrager også til 7.2, 9.4 og 11.a. Geografien: Se i øvrigt delmål Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig og kapaciteten skal øges til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og styring i alle lande. Udvalgte indsatser: Organisationen: Der arbejdes lokalt på at gøre byudviklingen mere inkluderende og bæredygtig ved byggeri fx nyt Hospital Nordsjælland og på Skt. Hans. Geografien: I Jordplanen er der mål om, at borgerne skal kunne leve trygt uden risiko for sundhedsgener fra jordforurening. Derfor arbejder regionen tæt sammen med kommunerne, f.eks. i.f.m. byudvikling. Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 9

96 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - status for regionens nuværende bidrag. Bilag 1 - Side -10 af Inden 2030 skal antallet af dødsfald og antallet af berørte personer samt reduktion i de direkte økonomiske tab i forhold til det globale bruttonationalprodukt, som følge af katastrofer, herunder vandrelaterede katastrofer, reduceres betydeligt med fokus på beskyttelse af de fattige og mennesker i sårbare situationer. Udvalgte indsatser: Organisationen: Målsætning om, at der i alle byggerierne stilles krav om "Lokal Afledning af Regnvand" (LAR). Bidrager også til delmål Geografien: Se delmål 3.9, Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på husholdnings- og anden affaldsforvaltning. Organisationen: Se delmål 6.3, 7.2, 7.3, 8.4., 9.4. Geografien: Se delmål 3.9, 8.4., Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap. Udvalgte indsatser: Organisationen: Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden (maj 2011) har givet anledning til flere initiativer i forbindelse med byggerierne, fx behandler rapporten Region Hovedstadens Anbefalinger for Helende Arkitektur bl.a. emnet Positiv adspredelse og kontakt til natur/uderum. Indsatsen sker via politisk-administrative rammebetingelser, som skal indarbejdes i udbudsmateriale ved byggeri. Geografien: Se delmål a Positive økonomiske, sociale og miljømæssige forbindelser mellem by, opland og landdistrikter skal støttes ved at styrke den nationale og regionale udviklingsplanlægning. Udvalgte indsatser: Geografien: Gennem ReVUS-projektet Øget vækst og beskæftigelse gennem fremme af fødevareerhvervet sigter fødevareaktører mod at skabe en funktionel platform for mødet mellem land og by og dermed skabe et sammenhængende fødevaresystem i Greater Copenhagen. Geografien: Se i øvrigt delmål 11.2, b Inden 2020 skal der ske en betydelig stigning i antallet af byer og bosættelser, der vedtager og gennemfører integrerede politikker og planer, der stræber mod inklusion, ressourceeffektivitet, modvirkning og tilpasning til klimaændringer, modstandsdygtighed over for katastrofer, og som udvikler og gennemfører helhedsorienteret katastrofe- risikostyring på alle niveauer, i overensstemmelse med Sendai-rammen for Katastrofe- og Risikoforebyggelse (Sendai Framework for Disaster Risk Reduction ). Udvalgte indsatser: Geografien: I projekter som Fælles Datahub, Smart Greater Copenhagen og Smart Water (vækstforumprojekt) tænkes digitalisering sammen med dagsordener indenfor mobilitet og CO 2 reduktion. Geografien: Se i øvrigt delmål ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION: SIKRE BÆREDYGTIGT FORBRUG OG PRODUKTIONSFORMER 12.2 Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer. Udvalgte indsatser: Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 10

97 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - status for regionens nuværende bidrag. Bilag 1 - Side -11 af 14 Organisationen: Koncernindkøb stiller krav til, at der bruges færre unødvendige materialer og emballager. Hvor det er muligt stilles der krav til, at produkterne kan repareres og genbruges og at materialerne kan genanvendes. Bidrager også til delmål 12.5 og Organisationen: Det politiske grundlag for byggeri i Region Hovedstaden (maj 2011). Indsatsen sker via politisk-administrative rammebetingelser som skal indarbejdes i udbudsmateriale ved byggeri Bidrager også til delmål Organisationen: Se i øvrigt delmål 6.3, 7.2, 7.3, 8.4, 9.4, Geografien: Målsætning i ReVUS om, at regionen en ressourceeffektiv region, der genanvender mindst 80 procent af regionens affald. Fyrtårnsprojektet Ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi, som er omsat til konkrete projekter, bidrager hertil. At projekter kan nævnes Affald og Ressourcer på Tværs, som skal skabe et fælles roadmap for en cirkulær omstilling af affaldssektoren i samarbejde med regionens affaldsselskaber og øvrige interessenter, samt projektet Partnerskab for Cirkulære Kommuner, som blandt andet fokuserer på upcycling af værdien af materialer i udvalgte produktions- og forbrugssystemer. Bidrager også til delmål 8.4, 11.6, 12.4 og Geografien: Med Råstofplanen som overordnet politisk ramme er det målsætningen at reducere behovet for primære råstoffer gennem øget ressourceeffektivitet. Derved reduceres behov for udlæg af (landbrugs)arealer til råstofgrave. Geografien: Se i øvrigt delmål Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres. Udvalgte indsatser: Organisationen: Hospitalerne har i en årrække arbejdet med indsats om madspild på hospitalerne. Organisationen: Se i øvrigt delmål Inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammer, og udledning til luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at minimere negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet. Udvalgte indsatser: Organisationen: Affaldsressourceplan 2025 og indsats om beskrivelse i regionens affaldshåndbog om korrekt sortering af kemikalieaffald. Indsatsen bidrager også til delmål 3.9, 6.3 og 8.4. Organisationen: Se i øvrigt delmål Geografien: Se delmål 12.2, Inden 2030 skal affaldsmængden væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug. Udvalgte indsatser: Organisationen: Affaldsressourceplan 2025 fuldt udfoldet for genanvendelse, og der skal udarbejdes en plan for forebyggelse af affald. Bidrager også til delmål 8.4, 12.2 og Organisationen: Se i øvrigt delmål Geografien: Se delmål Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 11

98 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - status for regionens nuværende bidrag. Bilag 1 - Side -12 af Virksomheder, især store og transnationale virksomheder, skal opfordres til at benytte bæredygtig praksis og til at integrere oplysninger om bæredygtighed i deres rapporteringscyklus. Udvalgte indsatser: Organisationen: Se delmål Der skal fremmes bæredygtige offentlige indkøbspraksis i overensstemmelse med nationale politikker og prioriteter. Udvalgte indsatser: Organisationen: Koncernhandlingsplan for grønne indkøb, samt repræsentation i styregruppen for Forum for Bæredygtige Indkøb. Det strategiske indkøb foregår i et samarbejde mellem indkøbs fagspecialister og brugergrupper. Bidrager også til delmål Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen. Udvalgte indsatser: Organisationen: a) årlig strategisk kommunikationsplan for Grøn Drift og Udvikling b) årlig intern miljøpris, c) gode historier på intranet c) uddannelse af medarbejdere til at sortere og genanvende bedre på hospitalerne. 13. KLIMAINDSATS: HANDLE HURTIGT FOR AT BEKÆMPE KLIMAFORANDRIN- GER OG DERES KONSEKVENSER 13.1 Modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande skal styrkes. Udvalgte indsatser: Organisationen: På baggrund af RR-beslutning i 2012 investeret 36 mio. kr. i skybrudssikring på hospitaler. Screening og handlingsplan udarbejdet i Organisationen: Se i øvrigt delmål Geografien: Målsætning i ReVUS om, at Region Hovedstaden er internationalt bredt anerkendt som klimaberedt region i I perioden er der igangsat seks forskellige udviklingsindsatser, som bl.a. omhandler at kommuner kommer fra plan til handling, samt eksport (CALL Copenhagen), regional Task Force for klimatilpasning, kystbeskyttelse, robust beredskab mm. Bidrager også til 11.5, 11.7, 11.a, 11.b, Undervisning, oplysning og den menneskelige og institutionelle kapacitet skal forbedres ift. modvirkning, tilpasning, skadesbegrænsning og tidlig varsling af klimaændringer. Geografien: se LIVET I HAVET: BEVARE OG SIKRE BÆREDYGTIG BRUG AF VERDENS HAVE OG DERES RESSOURCER 14.2 Inden 2020 skal hav- og kystnære økosystemer beskyttes og forvaltes bæredygtigt for at undgå væsentlige negative indvirkninger, bl.a. ved at styrke deres modstandskraft og ved at genoprette dem for at opnå sunde og produktive have. Udvalgte indsatser: Geografien: Jf. Jordplanen vil regionen i perioden skabe overblik over, hvor mange forurenede grunde, der kan true overfladevand og natur. Bidrager også til delmål LIVET PÅ LAND: BESKYTTE, GENOPRETTE OG STØTTE BÆREDYGTIG BRUG AF ØKOSYSTEMER PÅ LAND, BEKÆMPE ØRKENDANNELSE, STANDSE UDPINING AF JORDEN OG TAB AF BIODIVERSITET Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 12

99 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - status for regionens nuværende bidrag. Bilag 1 - Side -13 af Inden 2030 skal ørkendannelse bekæmpes, forringet land og jord genoprettes, herunder land påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelse, og det skal forsøges at opnå en jordforringelsesneutral verden. Udvalgte indsatser: Geografien: Med Råstofplanen som overordnet politisk ramme er det målsætningen at reducere behovet for primære råstoffer gennem øget ressourceeffektivitet. Derved reduceres behov for udlæg af (landbrugs)arealer til råstofgrave. I regionens administrationspraksis tilskyndes råstofvirksomheder til at efterbehandle råstofgrave således, at de kan bidrage til ny natur og øget biodiversitet Tage omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelsen af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter. Udvalgte indsatser: Geografien: Se delmål FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER: STØTTE FREDELIGE OG INKLUDERENDE SAMFUND. GIVE ALLE ADGANG TIL RETSSIKKERHED OG OPBYGGE EFFEKTIVE, ANSVARLIGE OG INDDRAGENDE INSTITUTIONER PÅ ALLE NIVEAUER Der skal sikres offentlig adgang til information og beskyttelse af fundamentale frihedsrettigheder i henhold til international lovgivning og internationale aftaler. Udvalgte indsatser: Geografien: Målsætning i ReVUS om at 75 % af kommunerne i regionen deler åbne data. Dette fremmes fx gennem Datahub projekt og OpenData.DK 17. PARTNERSKAB FOR HANDLING: STYRK DET GLOBALE PARTNERSKAB FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING OG ØG MIDLERNE TIL AT NÅ MÅLENE 17.6 Der skal forbedres Nord-Syd-, Syd-Syd- og det regionale triangulære samarbejde samt det internationale samarbejde omkring, og adgang til, videnskab, teknologi og innovation, og øges vidensdeling igennem gensidige aftalte vilkår, herunder forbedret koordinering af eksisterende mekanismer, især på FN-niveau, og gennem en global teknologi-faciliteringsmekanisme. Udvalgte indsatser: Organisationen: Deltager i HCWH (Healthcare without Harm) en global organisation som vidensdeler og lobbyer for bæredygtig omstilling af sundhedssektoren og underskrev klimastatement i Bidrager også til delmål Udvikling, overførsel, udbredelse og spredning af miljøtilpassede teknologier til udviklingslande på gunstige vilkår, herunder koncessionsvilkår og begunstigede vilkår, skal fremmes, efter gensidig aftale. Udvalgte indsatser: Organisationen: Regionens donations- og genbrugsenhed, som enten sender overskydende hospitalsudstyr til intern genbrug eller bortdonation til udviklingslande. Bidrager også til delmål og Der skal tilskyndes og fremmes effektive offentlige partnerskaber, offentligt-private partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber, som bygger på erfaringer og ressourcestrategier fra partnerskaber. Udvalgte indsatser: Organisationen: Se delmål 3.4, 7.3, 7.a, 9.4, 17.6, Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 13

100 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - status for regionens nuværende bidrag. Bilag 1 - Side -14 af 14 Organisationen: I dialog med hospitaler og virksomheder arbejder Koncernindkøb og Center for Ejendomme på at udvikle, afprøve og kommercialisere innovative tiltag, samt udvikle grønnere produkter og services. Deltager i SSP Regions, som bl.a. omhandler grønne offentlige udbud. Regionen arbejder med Offentlig Privat Innovation (OPI) indenfor bedre behandlinger for patienten, hvorfor der er god viden om metoden og hvordan denne kan bruges i evt. andre partnerskaber. Geografien: Når Region Hovedstaden arbejder med regional udvikling sker det i tråd med den regionale udviklingsstrategi. De konkrete indsatser udvikles og gennemføres i offentlige eller offentligtprivate partnerskaber, herved bidrages der løbende til delmål Kortlægning af Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Side 14

101 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - status for regionens nuværende bidrag. Bilag 2 - Side -1 af 1

102 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - status for regionens nuværende bidrag. Bilag 3 - Side -1 af 1 Proces for udarbejdelse af Region Hovedstadens handlingsplan for FN s verdensmål Ultimo okt.: 19. juni: Godkendelse af procesplan Drøftelser i alle udvalg af regionens nuværende bidrag til verdensmålene samt tilkendegivelser om evt. ønsker til særlige fokusområder for den fremadrettede indsats Primo 2019: Drøftelser af indsatser og ramme til handlingsplanen Juni 2019: Mulighed for temadrøftelser på Folkemødet 21. august: Workshop om FN s verdensmål Ultimo okt.: Metode til at vurdere fremadrettede indsatser til godkendelse i miljø- og klimaudvalget April/maj 2019: Handlingsplan til godkendelse i alle udvalg og regionsrådet

103 Punkt nr. 5 - Region Drøftelsessag: Hovedstaden Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden Center - status for for Regional regionens Udvikling nuværende bidrag. Bilag 4 - Side -1 af 8 Status for Region Hovedstadens nuværende bidrag til FN s 17 verdensmål Ved enhedschef Gitte Larsen Gitte Larsen 1

104 Punkt nr. 5 - Region Drøftelsessag: Hovedstaden Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden Center - status for for Regional regionens Udvikling nuværende bidrag. Bilag 4 - Side -2 af 8 Hvor langt er vi i processen? Gitte Larsen 2

105 Punkt nr. 5 - Region Drøftelsessag: Hovedstaden Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden Center - status for for Regional regionens Udvikling nuværende bidrag. Bilag 4 - Side -3 af 8 Status og handlingsplan i to niveauer Geografien: Forankres i den kommende Regionale Udviklingsstrategi, der skaber et fælles grundlag for at udvikle regionen i samspil med centrale aktører. Organisationen: Handlingsplanen udvikles i løbet af det næste år og indsatserne forankres i de relevante udvalg. Gitte Larsen 3

106 Punkt nr. 5 - Region Drøftelsessag: Hovedstaden Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden Center - status for for Regional regionens Udvikling nuværende bidrag. Bilag 4 - Side -4 af 8 De fleste nuværende indsatser fordeler sig på 9 verdensmål 4

107 Punkt nr. 5 - Region Drøftelsessag: Hovedstaden Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden Center - status for for Regional regionens Udvikling nuværende bidrag. Bilag 4 - Side -5 af 8 Alle udvalg har forskellige nuværende indsatser, der bidrager til bestemte verdensmål Trafikudvalget Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget Sundhedsudvalgene (SUND, SPU og FORSA) Forretningsudvalget HR, byggeri/økonomi Gitte Larsen 5

108 Punkt nr. 5 - Region Drøftelsessag: Hovedstaden Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden Center - status for for Regional regionens Udvikling nuværende bidrag. Bilag 4 - Side -6 af 8 Nuværende indsatser under miljø- og klimaudvalget 60% økologi Rensning af spildevand Vandforbrug i fremtidige bygninger Jordplan grundvandsbeskyttelse Kemikaliestyring Lokal vedvarende energi Energiforbrug i fremtidige bygninger Energiplan 2025 Hovedstadens energisystem skal være fossilfrit i 2050 FN s deklarationer om menneskerettigheder i indkøb Fortsættes Gitte Larsen 6

109 Punkt nr. 5 - Region Drøftelsessag: Hovedstaden Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden Center - status for for Regional regionens Udvikling nuværende bidrag. Bilag 4 - Side -7 af 8 Nuværende indsatser under miljø- og klimaudvalget Samarbejde med virksomheder og institutioner om grøn innovativ teknologi Miljø- og klimakriterier ved projektkonkurrencer (byggeri) Skybrudssikring og LAR på hospitalerne Klimaberedt region 2025 Fokus på byrum og inkluderende byudvikling i byggerierne Affaldsressourceplan 2025 Grønne indkøb Råstofplanen Mindst 80 % af regionens affald skal genanvendes i 2035 Healthcare without Harm Genbrug og donation SPP Regions Al regional udvikling udvikles og gennemføres i offentlige eller offentligtprivate partnerskaber Gitte Larsen 7