Fra industrialisering til globalisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra industrialisering til globalisering"

Transkript

1 Fra industrialisering til globalisering Et undervisningsmateriale til DieselHouse DIESELHOUSE SKOLETJENESTEN BYMUSEET

2 Til læreren DieselHouse er et teknologi- og kulturhistorisk udstillingscenter, der viser dieselteknologiens betydning for vores hverdag. Undervisningsmaterialet lægger på den baggrund op til at arbejde med aktuelle problemstillinger omkring industrialisering, internationalisering, globalisering, energiforsyning, ressourcemangel og miljø. Hvert af hæftets fire temaer følges af tre arbejdsspørgsmål, der kan fungere som oplæg til diskussion og til at arbejde videre med temaernes problemstillinger. I udstillingen B&W en arbejdsplads gennem to århundreder får eleverne et indblik i den danske industrialisering gennem B&W s historie fra baggårdsværksted til international industrikoncern. Diesel driver verden er en udstilling, der handler om dieselteknologi i et samfundsmæssigt perspektiv: Hvad har dieselmotoren betydet for vores samfund, og hvad betyder den for os i dag? Efter en rundvisning kan eleverne selv gå på opdagelse i udstillingerne, hvor de bl.a. kan fordybe sig i de mange historiske filmklip. INDHOLD H.C. Ørsted Værket og DieselHouse 3 Fra damp til diesel 4 Lys over land 5 Masseproduktion, effektiviseringer og lønkamp 6 Farvel til industrisamfundet? 8 Sort guld 10 Sorte skyer 11 B&W blev tidligt Danmarks største industrivirksomhed. Den var toneangivende for arbejderbevægelsens udvikling og hele tiden på forkant med den industrielle udvikling. Derfor er B&W brugt som gennemgående eksempel her i hæftet. Målgruppen er elever i folkeskolens ældste klasser samt gymnasium, HTX og HF/VUC. Hæftet egner sig til undervisning i fagene historie, samfundsfag, naturfag, teknikfag, fysik/kemi, teknologi, arbejdskendskab og almen studieforberedelse. I 1933 kørte den kæmpestore dieselmotor for første gang. Den arbejdede for sidste gang, da den startede systemet op igen efter en stor strømafbrydelse i foto: erik lund, man b&w diesel

3 H.C. Ørsted Værket og DieselHouse Skorstenene på H.C. Ørsted Værket rejser sig over industriområdet i Københavns Sydhavn. Ved indvielsen i 1920 lå kraftværket på en åben, mark, som fiskerne brugte ved tørring og reparation af deres net. Snart blev området indtaget af mindre industrivirksomheder. Den tidlige industri lå inde i byen, men efterhånden flyttede de svinende og larmende fabrikker væk fra boligområderne til byens yderområder. Området omkring H.C. Ørsted Værket er et af de få tilbageværende områder i København, hvor du stadig kan opleve den rå og funktionelle atmosfære fra industrisamfundets guldalder. Du kan f.eks. stadig se jernbanesporene, hvor tusindvis af togvogne fragtede kul til at fyre op under elværkets store dampkedler. Ved siden af værket blev der opført den bygning, som i dag rummer DieselHouse. Bygningen blev opført for at rumme verdens dengang største dieselmotor, som skulle sikre strøm til København i spidsbelastningsperioder. Værket blev sat i drift i 1920 for at dække københavnernes stigende strømforbrug, og ved udvidelsen i 1933 var det Skandinaviens største elværk. det kongelige bibliotek Området, hvor H.C. Ørsted Værket ligger i dag, er fremkommet ved jordopfyldning af havnen i begyndelsen af 1900-tallet. Derfor hedder gaden langs den gamle havn ved kulpladsen også Landvindingsgade. Landvinding er en måde at udvide de attraktive byområder ved vandet, hvor skibe let kan hente og bringe varer samt råmaterialer. københavns bymuseum H.C. Ørsted Værket og DieselHouse 3

4 ARBEJDSSPØRGSMÅL Diskuter i klassen, hvordan industrialiseringen har sat sit præg på vores samfund. Hvordan påvirker elektrificeringen dig i din hverdag? Dampmaskinen og dieselmotoren er vigtige opfindelser i industrialiseringen. Kan du nævne andre vigtige opfindelser? Hvorfor er de vigtige? Fra damp til diesel I løbet af 1800-tallet bliver der bygget fabrikker drevet ved dampkraft overalt i verden. Dampmaskinen bliver videreudviklet af skotten James Watt ( ) i slutningen af 1700-tallet, så den kan bruges i industrien. Dampmaskinens kraft gør det muligt at masseproducere en lang række varer i en ensartet kvalitet og til en lav pris. Mange håndværk bliver efterhånden erstattet af industrier med ny teknologi. Det sætter yderligere skub i udviklingen, da dampmaskinen bliver drivkraft i kraftværker, skibe og tog. Gennembruddet kaldes Den industrielle revolution, og den finder først sted i England. Her har befolkningen i slutningen af 1700-tallet tilstrækkelig købekraft til, at der kan opstå et marked for billige masseproducerede varer. I løbet af 1900-tallet kan vi tale om egentlige industrisamfund, hvor hovedparten af produktionen sker indenfor industrien. I denne fase af industrialiseringen har den mere økonomiske dieselmotor overtaget dampmaskinens rolle som drivkraft på f.eks. fabrikker og i skibe, men også til at producere elektricitet. Industrien bliver først Danmarks største eksporterhverv i 1950 erne. Indtil da har eksporten været domineret af landbruget Her ses indmaden af en dieselmotor. Stemplet (1) presser luften sammen i cylinderen (2). Temperaturen stiger, så der sker en forbrænding, når brændstoffet blæses ind. Derved overføres der kraft til krumtapakslen (3), der ændrer stemplets lodrette bevægelse til en roterende bevægelse, der kan udnyttes til at drive diverse apparater. Svinghjulet (4) udligner stemplets huggende bevægelser, så motoren ikke kører i ryk. man b&w diesel 1 Hvad er en dieselmotor? En dampmaskine drives af damp. Dampen dannes i en kedel med vand, der varmes op. Forbrændingen sker uden for maskinen, og der sker et stort energitab mellem kedel og maskine. Derfor ønsker den tyske ingeniør Rudolf Diesel ( ) at konstruere en mere energieffektiv maskine. Det sker i 1894, hvor dieselmotoren kører for første gang. Til forskel fra dampmaskinen sker forbrændingen inden i motorens cylinder, og derved udnytter den energien bedre. Endnu en fordel ved Diesels opfindelse er, at diesel motoren kan køre på grove og dermed billige brændselsolier. Det er fordi, dieselmotoren ikke bruger et tændrør eller et glødehoved. I stedet skabes forbrændingen ved, at luften udvikler meget varme, når den bliver presset sammen i motorens cylinder. Rudolf Diesel ( ), tysk ingeniør og opfinder. 4 Fra damp til diesel

5 Lys over land København får sine første store dampdrevne elværker i løbet af 1890 erne. I 1904 opretter en mejerist det første dieseldrevne elværk på landet. Det ligger i Hurup i Nordjylland. De følgende år oprettes der mange små lokale elværker, hvor dieselmotorer sørger for at bringe elektricitet ud i alle landets afkroge. I 1915 er der godt 250 lokale elværker i Danmark; heraf drives de 150 af dieselmotorer. Dieselmotoren spiller også en rolle for elektrificeringen af industrien, hvor mange fabrikker bygger sine egne elværker. I 1920 erne forandres elproduktionen. Fra at være lokalt produceret på små elværker bliver elektriciteten nu produceret centralt på store højspændingsværker og transporteret gennem landet ved hjælp af højspændingsledninger, der med store master sætter deres markante aftryk på landskabet. Elektricitet med høj spænding kan nemlig transporteres over store afstande uden nævneværdigt energitab. Højspændingsværkerne ligger tæt ved havne, hvor skibe bringer de enorme mængder kul, der skal til for at holde de store dampturbiner i gang. B&W en dansk industriarbejdsplads Fra 1843 til 1900 udvikler virksomheden Burmeister & Wain (B&W) sig fra et lille maskinværksted til en stor industrikoncern med maskinfabrik, støberi og skibsværft. Antallet af ansatte stiger fra 30 til I begyndelsen producerer B&W mange forskellige produkter, men frem mod år 1900 bliver produktionen specialiseret på dampmaskiner, skibe og centrifuger. Industrien benytter bl.a. elektricitet til at drive transportbånd, der effektiviserer produktionen og letter en del af det fysiske arbejde. handels- og søfartsmuseet Centrifuger er komplicerede apparater, der bl.a. er blevet brugt på landets mange andelsmejerier til at adskille skummetmælk og fløde. Det kræver stor nøjagtighed at få de enkelte dele til at fungere sammen. Erfaringerne fra centrifugeproduktionen giver B&W gode forudsætninger for at tage produktionen af dieselmotorer op, som også kræver stor nøjagtighed, da man køber rettighederne af Rudolf Diesel i foto: erik lund, man b&w diesel At der er strøm i kontakten betyder store forandringer i folks hverdag. Husmoderen får en række elektriske hjælpemidler som f.eks. støvsugeren og strygejernet til rådighed, hvilket letter hendes arbejde i hjemmet. Radioen er også en populær nyskabelse, der slår igennem i slutningen af 1920 erne. I begyndelsen skal den skeptiske befolkning først overbevises om elektricitetens nyttige anvendelse. Det kan ske ved at leje apparater af elselskabet. foto: elmuseet Lys over land 5

6 Masseproduktion, effektiviseringer og lønkam I den tidlige industrialiseringsperiode er det udbredt med taknemmelighedstilkendegivelser fra arbejderne til den alfaderlige fabriksherre. Denne pokal er givet af en kreds af ansatte på B&W til fabrikant C.C. Burmeister ved hans 25-års jubilæum i 1871 med tak for de goder, de har nydt på fabrikken i denne periode. foto: erik lund, man b&w diesel Den effektive industrielle fabriksproduktion udkonkurrerer i løbet af 1900-tallet den håndværksbaserede produktion. Den ændrede produktion ændrer også livsformerne. Hvor det før var almindeligt at blive håndværksmester med svende og lærlinge i eget hushold, bliver det med industrialiseringen almindeligt at være lønarbejder på en fabrik. Lønarbejderne bliver en ny stor gruppe i samfundet. Forholdet til arbejdsgiverne er både præget af interessekonflikter om løn og arbejdsvilkår og af gensidig afhængighed. Det får vidtrækkende konsekvenser for samfundets udvikling i 1900-tallet. I begyndelsen leder fabriksherrerne deres virksomheder som patriarker for en stor husholdning, hvor de egenhændigt dikterer løn og arbejdsvilkår. Efterhånden tilspidses interessekonflikten mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, da gruppen af arbejdere vokser stærkt og står samlet med krav om indflydelse på løn- og arbejdsforhold. Det fører i 1871 til arbejderoptøjer i Paris og til en frygt for, at optøjerne vil sprede sig til andre europæiske storbyer. De første socialistiske fagforeninger etableres i Danmark samme år. Trods heftig modstand fra arbejdsgiverside bliver der i de følgende tiår oprettet fagforeninger inden for de fleste fag. Ved Septemberforliget i 1899 fastsættes arbejdernes ret til at strejke og arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Disse aftaler er stadig grundlaget for vore dages overenskomstforhandlinger og arbejdsmarked. Fremstillingen af varer i industrien er underlagt en omfattende arbejdsdeling, hvor processen splittes op i afgrænsede opgaver. Hver arbejder er specialiseret og udfører rutinemæssigt den samme opgave igen og igen næsten som en menneskelig maskine. Denne tankegang kal- ARBEJDSSPØRGSMÅL Kan du nævne nogle forskelle i livsformen for håndværkere og lønarbejdere? Detaljeret arbejdsdeling øger effektiviteten. Kan du se nogle ulemper ved denne produktionsmåde? Hvad kan man gøre for at afhjælpe disse ulemper? Diskuter på hvilken måde forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere er præget af både interessekonflikter og gensidig afhængighed. Er det også tilfældet i dag? I begyndelsen af 1900-tallet kommer kvinderne ind på arbejdsmarkedet for alvor som billig arbejdskraft for industrien, hvilket giver anledning til konflikt mellem mandlige og kvindelige arbejdere. københavns bymuseum 6 Masseproduktion, effektiviseringer og lønkamp

7 p des for taylorisme, efter den amerikanske ingeniør F.W. Taylor ( ), hvis idéer bl.a. bliver gennemført på Henry Fords bilfabrikker i Her etableres den første samlebåndsproduktion, hvor hver arbejder har deres specifikke opgave: Montere benzintanken, montere et hjul eller montere rattet på den endeløse række af karosserier. Det er ensformigt og nedslidende arbejde, men det forbedrer effektiviteten. Før tog det en mand over tolv timer at samle en bil. Nu kan det gøres på 90 minutter. Den industrielle masseproduktion har et stort behov for arbejdskraft. Samtidig er der et overskud af arbejdskraft på landet, så der sker en folkevandring fra landet til byerne. Her bor folk tæt under trange vilkår for at arbejde på fabrikkerne. Denne proces kalder vi urbanisering. Demonstration af B&W-arbejdere på vej over Knippelsbro til Christiansborg Slotsplads for at kræve højere løn i arbejdermuseet & aba Hvad siger de på B&W? På B&W bryder danmarkshistoriens første store industristrejke ud i efteråret 1871, da 300 arbejdere nedlægger arbejdet. De følgende årtier forsøger ledelsen at forhindre arbejderne i at organisere sig. Det hjælper ikke på de mange arbejdsnedlæggelser. Derfor ændrer B&W s ledelse strategi, og i 1898 opfordrer de arbejderne til at lade sig organisere, så man kan få ordnede arbejdsforhold. Arbejderne på B&W bliver frontløbere i mange arbejdskampe i 1900-tallet. Efter 2. Verdenskrig, hvor B&W er kendt som en kommunistisk præget arbejdsplads, bliver talemåden Hvad siger de på B&W? udbredt underforstået at det er B&Warbejderne, der sætter kursen i arbejdskampen. I DieselHouse kan du bl.a. høre erindringer fra den første strejke, B&W-arbejdere der beretter om livet på værkstederne og om de politiske spændinger på arbejdspladsen i 1950 erne og 1960 erne. Fra begyndelsen i 1871 er Socialdemokratiet arbejdernes parti. Valgplakat fra arbejdermuseet & aba Masseproduktion, effektiviseringer og lønkamp 7

8 Farvel til industrisamfundet? Det er ikke kun udenlandske varer, der kommer til os. Danmark eksporterer også mange varer til udlandet, som det kan ses på denne reklame fra ca handels- og søfartsmuseet I dag er den industrielle sektor ikke længere i stærk vækst, og i den vestlige verden er den ikke længere den dominerende økonomiske sektor. Betyder det, at industrisamfundet er ved at ændre sig til noget andet? Verden er bundet sammen af et stadig tættere net af økonomiske og sociale aktiviteter. Fjerne egne handler indbyrdes via multinationale selskaber, mens internet og tv bringer omverdenen tættere på end nogensinde før. Dette kaldes globalisering. Containerfart har gjort transport af varer så billig, at et fjernt land som f.eks. Kina kan være hele verdens værksted med fremstilling af alt fra elektronik til designertøj. Det er ikke containeren i sig selv, men snarere de store investeringer i havneanlæg, kraner og andet materiel til at håndtere containerne hurtigt og bekvemt, der giver de store omkostningsbesparelser. Der er sket en international arbejdsdeling, hvor de arbejdskraftkrævende produktioner er flyttet fra Vesten til lande med billig arbejdskraft, f.eks. i Fjernøsten. Det betyder, at industriarbejderen i bl.a. Danmark er en uddøende race. Samtidig har fagbevægelsen faldende medlemstal og langt mindre indflydelse i samfundet i dag end tidligere. Virksomhederne stiller krav om, at arbejdskraften er fleksibel, og nu kæmper fagforeningerne både for bedre løn- og arbejdsvilkår og for omskoling og uddannelsesmuligheder for sine medlemmer. Videns- og informationsvirksomheder trives i de vestlige lande, hvor kravene til uddannelsesniveau og beherskelse af informationsteknologi stiger. De producerer ofte ikke håndgribelige varer, men viden, information, oplevelser eller kreativitet. En konsekvens af denne udvikling er, at hovedparten af disse landes økonomi ikke udgøres af industrisektoren, men af servicesektoren. Derfor er industrisamfundet efterhånden blevet et servicesamfund eller et informationssamfund. ARBEJDSSPØRGSMÅL Kan du give nogle eksempler på international arbejdsdeling? Tror du, at de nye industrisamfund i Fjernøsten vil gennemgå den samme udvikling som vores samfund? Og hvor flytter den arbejdskraftkrævende produktion så hen? Diskuter om vores samfund har udviklet sig til et informationssamfund, eller om det snarere er et servicesamfund. Er det to sider af samme sag? 8 Farvel til industrisamfundet?

9 Det kræver mange arbejdere at bygge de store skibsdieselmotorer. Derfor bliver de i dag bygget i Fjernøsten, hvor arbejdskraft er billigere end i Europa. foto: erik lund, man b&w diesel Enden på B&W skibsværft: Salg, lukning og outsourcing B&W bygger skibe og er hovedleverandør af skibsdieselmotorer til den internationale handelsflåde. Derfor kommer B&W i økonomiske problemer, da dette marked svinder ind som følge af oliekrisen i Staten yder flere gange lånestøtte for at drive værftet videre og sikre de mange arbejdspladser. Men i 1979 er B&W alligevel nødsaget til at sælge lige under halvdelen af aktierne i sine dieselmotoraktiviteter til den tyske industrikoncern M.A.N. (Maschinenfabrik Augsburg-Nürnberg). B&Wmotorerne har en markedsandel på over 50 %; denne produktion er kronjuvelen i dansk industri, og derfor er der stor utilfredshed med salget i offentligheden. I 1987 må B&W s motorfabrik på Christianshavn lukke. Det er blevet for dyrt at bygge de store dieselmotorer i Danmark. De bliver i stedet bygget på fabrikker i Fjernøsten, der har købt licens af B&W til at benytte det danske motordesign. Når produktionen flyttes til områder, hvor det bedre kan betale sig på grund af bl.a. billigere arbejdskraft, kalder vi det outsourcing. I 1996 lukker B&W skibsværft. I dag er aktiviteten i Danmark koncentreret om udviklingsarbejde og administration, samt en mindre produktion af nøglekomponenter og mindre dieselmotorer. De aktiviteter er 100 % ejet af den tyske MAN-koncern. I et traditionelt fragtskib kræver det 200 mand at ekspedere tons gods på 24 timer. I et moderne containerskib kan få mand med fjernstyrede kraner på den samme tid flytte containere svarende til mere end tons gods. handels- og søfartsmuseet Farvel til industrisamfundet? 9

10 Sort guld Omsætningen af oliens kemiske energi til varmeenergi eller via en motor til mekanisk energi er en af de helt centrale teknologier i vores samfund. Olie er en forudsætning for vores livsstil, hvor vi f.eks. lever i opvarmede huse og tager et varmt bad om morgenen, inden vi tager bilen på arbejde. Denne afhængighed af olie har store politiske konsekvenser. De fleste af de kendte oliereserver er koncentreret på et afgrænset geografisk område i Mellemøsten. Kontrollen med dette område er samlet hos få lande, der effektivt kan påvirke verdenssamfundet ved at begrænse adgangen til olien. Det så vi ved oliekrisen i 1973, som var en konsekvens af krigen mellem Israel og Syrien/Ægypten. OPEC (Organisation of Petroleum Exporting Countries) besluttede at sætte produktionen af olie ned og samtidig hæve prisen. Det førte på kort tid til en tredobling af olieprisen. Studiet af sådanne politiske og strategiske sammenhænge i forbindelse med geografi og ressourcer hedder geopolitik. Da olieprisen har store konsekvenser for verdensøkonomien, er kontrollen med Mellemøstens oliereserver omstridt. Derfor angreb USA Irak med FN-mandat, da landet forsøgte at bemægtige sig nabolandet Kuwaits oliekilder i Nogle mener, at kontrollen med oliereserver også er hovedargumentet for USA's invasion af Irak igen i foto: scanpix Adgangen til olie handler ikke kun om politik. Det tager naturen millioner af år at omdanne rester af døde dyr og planter til fossilt brændstof som olie, kul og naturgas. Vi bruger langt mere brændstof, end der dannes. Derfor er det kun et spørgsmål om tid, før de fossile brændstoffer slipper op. De stigende oliepriser gør, at det kan betale sig at udvinde andre svært tilgængelige oliereserver. Det er bl.a. sket ved olieboringer i Nordsøen siden 1972, og Danmark håber også på at finde store olieforekomster i og omkring Grønland. Alternativ olieudvinding. Gigantiske gravemaskiner udvinder tjæresand i bl.a. Canada, men det er en omkostningsfuld proces både økonomisk og for miljøet, da det kræver 2 tons tjæresand at lave en tønde råolie. man b&w diesel 10 Sort guld

11 Sorte skyer Den megen brug af olie og andre fossile brændstoffer har konsekvenser for miljøet. Når vi forbrænder olie og kul, udleder vi skadelige stoffer som kuldioxid og kvælstofilter i luften. Derfor er det nødvendigt at begrænse denne udledning. Det kan ske ved en begrænset brug af forurenende teknologier, enten gennem lovgivning for udledning af stoffer eller ved en ændret levevis, hvor vi f.eks. kun bruger bilen, når det er strengt nødvendigt. Det sker også gennem fornyelse og opfindelser, hvor teknologien forbedres, så der ikke udledes helt så mange skadelige stoffer. Eller der udvikles nye og mindre forurenende teknologier. Eksisterende alternative energiressourcer som f.eks. solenergi og vindkraft udnyttes stadig mere for at gøre vores samfund mere uafhængigt af olie. I nogle storbyer er luftforureningen så slem, at fodgængere må bruge ansigtsmasker. Her er det Kuala Lumpur i Malaysia. foto: scanpix De store mængder olie, vi transporterer over havene for at forsyne vores samfund, giver store skader på miljøet, når uheldet er ude. foto: exxon valdel oil spill trustee council Fremtidens dieselmotor Udviklingen af fremtidens dieselmotor forsøger at opfylde samfundets krav: Motorerne skal være stadig mere brændstofbesparende, da olie er en begrænset ressource og derfor kun vil blive dyrere i fremtiden. Motorerne skal også være mere miljøvenlige, da internationale standarder sætter grænser for udledningen af skadelige stoffer. Denne proces sker både uden for motoren, hvor stadig mere effektive katalysatorer begrænser udledningen af skadelige stoffer, og inden i motoren, hvor man forsøger at forbedre forbrændingen, så den bliver mere ren, og der er færre reststoffer tilbage. ARBEJDSSPØRGSMÅL Vi udnytter i stigende grad oliereserver, der ikke ligger i Mellemøsten. Diskuter hvilke økonomiske, politiske og miljømæssige konsekvenser, det kan have. Beregninger tyder på, at olieproduktionen topper i disse år. Diskuter hvilke konsekvenser, det vil få, når oliereserverne slipper op. Hvilke forandringer får det for vores hverdag og arbejdspladser? Diskuter hvad kan vi gøre for at få de begrænsede olieressourcer til at vare længere. Sorte skyer 11

12 DieselHouse ligger i Københavns Sydhavn. Udstillingen B&W en arbejdsplads gennem to århundreder viser hele industrialiseringens historie fortalt gennem B&W s udvikling. Udstillingen Diesel driver verden viser dieselteknologiens betydning for vores samfund før og nu. Et multimedieshow fortæller bygningens og motorens historie. Du kan bestille undervisning på DieselHouse og skriftlige undervisningsmaterialer hos: Københavns Bymuseum på tlf eller på Du kan finde flere oplysninger her: DieselHouse: Københavns Bymuseum: Skoletjenesten: Skoletjenesten Bymuseet og DieselHouse, Tekst: Christian Hviid Mortensen. Redaktion: Sidsel Risted Staun og Niels Jul Nielsen. Forsidefoto: Københavns Bymuseum. Bagsidefoto: Erik Lund, MAN B&W Diesel. Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten. Tryk: DieselHouse MAN B&W D I E S E L H O U S E S K O L E T J E N E S T E N B Y M U S E E T

Fra industrialisering til globalisering

Fra industrialisering til globalisering Fra industrialisering til globalisering Et undervisningsmateriale til DieselHouse DIESELHOUSE SKOLETJENESTEN BYMUSEET Sorte skyer Den megen brug af olie og andre fossile brændstoffer har konsekvenser for

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Danmarks Tekniske Museum

Danmarks Tekniske Museum Danmarks Tekniske Museum E N E R G I & K R A F T Til læreren Dampmaskinerne var et teknisk gennembrud, der revolutionerede verden. Aldrig havde man kendt en maskine med så store muligheder. Dette galt

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

industrikulturensår velkommen TIL INDUSTRIKULTURENS ÅR

industrikulturensår velkommen TIL INDUSTRIKULTURENS ÅR industrikulturensår 2007 velkommen TIL INDUSTRIKULTURENS ÅR HVorFor industrikultur? Det 19. og 0. århundredes industrisamfund har på afgørende vis formet det danske kulturlandskab, det danske samfund og

Læs mere

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster.

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Tema: Fag: Målgruppe: Teknologiudvikling Fysik/kemi 8.-10. klasse DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Den pædagogiske vejledning lægger op til arbejdet med, hvordan videnskab

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

HISTORIEN OM KOSAN GAS FRA HUSMØDRENES DARLING TIL INDUSTRIENS FORETRUKNE LEVERANDØR

HISTORIEN OM KOSAN GAS FRA HUSMØDRENES DARLING TIL INDUSTRIENS FORETRUKNE LEVERANDØR HISTORIEN OM KOSAN GAS FRA HUSMØDRENES DARLING TIL INDUSTRIENS FORETRUKNE LEVERANDØR KOSAN GAS NAVNET FORPLIGTER Kosan Gas er en af de førende leverandører i Norden af gas i flasker og tanke. Virksomheden

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Udstødningen er en teknisk kompliceret del, som både er underlagt lovgivningens miljønormer

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

ER DU til TEKNIK - og store maskiner?

ER DU til TEKNIK - og store maskiner? VOLVO TRUCKS. DRIVING PROGRESS begynd her Før du begynder en Volvo mekanikeruddannelse, skal du tage et 20-ugers grundforløb indenfor»mekanik, transport og logistik«. Grundforløbet kan tages på alle landets

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid?

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid? Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk Har olieindustrien en fremtid? _ JA! Den sidste olie bliver ikke brugt Gassen går ikke af ballonen Det er ikke vores skyld hvis det går galt Alting

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE JAN PEDERSEN DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE IO-I o Multivers A C A D E M I C INDHOLD FORORD 11 i. PERIODEN 1910-1960: 12 Danmark i det 20. århundrede 13 Denne bogs argument " " 16 Ældre og nyere økonomisk

Læs mere

Kampen om den sidste olie

Kampen om den sidste olie Kampen om den sidste olie og den uundgåelige omstilling til vedvarende energi og energibesparelser A F P R E B E N M A E G A A R D N O R D I S K F O L K E C E N T E R F O R V E D VA R E N D E E N E R G

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

ELECTROLUX. Hvordan kan vi gøre Electrolux klimavenlige hvidevarer mere attraktive & spændende, så kunderne vælger dem frem for konkurrenternes?

ELECTROLUX. Hvordan kan vi gøre Electrolux klimavenlige hvidevarer mere attraktive & spændende, så kunderne vælger dem frem for konkurrenternes? UDFORDRINGERNE ELECTROLUX MÅLGRUPPEN: De 18-25 årige førstegangskøbere. UDFORDRINGEN: Hvordan kan vi gøre Electrolux klimavenlige hvidevarer mere attraktive & spændende, så kunderne vælger dem frem for

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Olieprisens himmelflugt

Olieprisens himmelflugt ANALYSE Oktober 2008 Olieprisens himmelflugt Martin Hvidt I juli 2008 blev en tønde råolie handlet for 147 dollar - den højeste pris nogensinde. De seneste års kraftige økonomiske vækst - og dermed stigende

Læs mere

Maskiner og robotter til fart og bevægelse

Maskiner og robotter til fart og bevægelse Lige siden hjulet blev opfundet, har mennesker brugt maskiner til transport til fart og bevægelse. I starten blev energien til disse simple maskiner hentet fra mennesker og/eller dyr. Trækvogne, oksekærrer

Læs mere

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023 Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Indhold Esbjerg Havn - En kommunal selvstyrehavn Lidt tal Forretningsområder

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Jegindø Elværks start 1929

Jegindø Elværks start 1929 EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1999 (26. årgang ). Siderne 34-40. Jegindø Elværks start 1929 af John Knudsen, Tjørring. John Knudsen, født på Jegindø i 1959 som søn af Sv.

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

November 2012. 1. Baggrund Frem og tilbage er lige langt, men kan gøre en forskel

November 2012. 1. Baggrund Frem og tilbage er lige langt, men kan gøre en forskel November 2012 1. Baggrund Frem og tilbage er lige langt, men kan gøre en forskel Vi starter med lidt opfølgning fra sidste måneds skriv om oliemarkedet, hvor fokus var lidt på Canada. Det Canadiske oliesand

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Hvad bevæger os i morgen? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Den 21/03/09 Oplæg ved Jane Kruse

Hvad bevæger os i morgen? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Den 21/03/09 Oplæg ved Jane Kruse Hvad bevæger os i morgen? Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Den 21/03/09 Oplæg ved Jane Kruse Boliger Bønder Biler = De tre store fokuspunkter i CO2 problematikken. Biler udleder 6.600.000 tons

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter:

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter: Højdepunkter: Markedsudvikling øget aktivitetsniveau. Nye markeder Nye løsninger Udstillinger Service Nye produkter Teknologi projekter Ændring i ejerforhold Markedsudvikling øget aktivitetsniveau Den

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Energien i Horsens: Rundvisning

Energien i Horsens: Rundvisning Energien i Horsens: Rundvisning - historien om hvordan byen blev afhængig af fossile brændstoffer Når klassen ankommer til Danmarks Industrimuseum, vil den blive modtaget af en rundviser, der viser rundt

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere