Kunsten ud i det offentlige rum December 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kunsten ud i det offentlige rum December 1999"

Transkript

1 Kunsten ud i det offentlige rum December 1999 Indledning Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen og by- og boligminister Jytte Andersen nedsatte oktober 1998 som led i en række fælles arkitekturpolitiske initiativer et udvalg med overskriften "Kunsten ud i det offentlige rum". Udvalget fik til opgave at sætte fokus på den fortsatte udbygning af arkitekturens og kunstens rolle i samfundet og komme med forslag til en række konkrete initiativer, der kan stimulere samspillet mellem billedkunst og arkitektur og bidrage til yderligere at integrere kunsten i det offentlige rum. UDVALGET FIK TIL OPGAVE at udarbejde forslag til konkrete initiativer, der kan sti- mulere samspillet mellem arkitektur og billedkunst og bidrage til yderligere at integrere kunsten på forskellige skalatrin i det offentlige rum. Her tænkes på bygningsintegrerede kunstværker samt rumdannende elementer i forskellige medier anvendt i by- og landskabsskala som opfølgning på Kulturministeriets billedkunstudvalgs betænkning at overveje spørgsmålet om ændringer i By- og Boligministeriets cirkulære fra 1983 om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri. Herunder om ordningen kan udvides til at omfatte også offentlige aktieselskabers og private investorers bygge- og anlægsarbejder som led i udvalgsarbejdet at tage kontakt til relevante udvalg i Statens Kunstfond og Lokale- og Anlægsfonden med henblik på at inddrage disse i udformningen af udvalgets forslag, herunder eventuelt at udarbejde forslag til retningslinier for et fremtidigt samarbejde vedrørende opfølgning på udvalgets forslag. UDVALGET FIK FØLGENDE SAMMENSÆTNING: Arkitekt Anna Maria Indrio (formand) Billedhugger Mogens Møller Arkitekt Jens Bertelsen Billedkunstner Ulla Diedrichsen Bygningschef Flemming Frydendal som repræsentant for By- og Boligministeriet Specialkonsulent Helvinn Høst som repræsentant for Kulturministeriet. Sekretær for udvalget har været fuldmægtig Bente Hamann, Kulturministeriet. Udvalget har som led i dets arbejde haft møde med en række institutioner og enkeltpersoner.

2 Udsagn om Kunst, demokrati og det offentlige rum Danmark har mange storslåede eksempler på samarbejdet mellem arkitekter og billedkunstnere. Siden Kunstakademiets start i 1700-tallet og til nutiden. Fra arkitekt Nicolai Eigtveds Amalienborg og Salys rytterstatue af Frederik den 5. til Steen Ejler Rasmussens og Mogens Kochs højhus på den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i København med maleren Albert Mertz's berømte "Blå-Røde" udsmykning. I en begivenhedsorienteret mediekultur er kunsten et yndet emne at profilere sig positivt eller negativt med, fordi arkitekturen og billedkunsten er de mest offentlige af kunstarterne. Her har enhver lige adgang til både oplevelse og erkendelse af vilkårene for tidens rumdannelse, men også til en videre diskussion af de fælles værdiers repræsentation i det offentlige rum. Arkitekturen og billedkunsten er således de eneste kunstarter, som et bredt befolkningsflertal kommer i kontakt med og tager stilling til i læserbreve med mere. I de seneste årtier har det offentlige rum ændret sig hurtigt og radikalt. Dels gennem udviklingen frem til den gennemrationaliserede produktion, visuelt mærkbart inden for bygningsindustrien og store anlægsarbejder, og dels gennem den elektroniske udvikling frem til dagens internationaliserede informationssamfund. Udvalget har i sit arbejde taget udgangspunkt i en række udsagn. Fra Betænkning om Billedkunst, 1998, udarbejdet af det af Kulturministeriet nedsatte billedkunstudvalg: "I vor kultur, som efterhånden er blevet gennemrationaliseret, og hvor alle beslutninger næsten udelukkende baseres på økonomiske kalkulationer, er kunsten et af de sidste områder for de åndelige og visionære dimensioner, som giver os mulighed for kritik, indsigt, sammenhæng i tilværelsen og til at stille spørgsmål, som kan åbne vores øjne for nye ideer." Fra Akademirådets memorandum, 1997 om Kunst, demokrati og det offentlige rum. Heri defineres det offentlige rum på følgende måde: "Det offentlige rum er på én gang abstrakt og konkret: abstrakt, fordi 'fællesskabet' er en usynlig størrelse, som aldrig er fuldstændig nærværende på noget enkelt sted; konkret, fordi fællesskabet alligevel manifesterer sig i en konkret og lokal form: som institution, tradition, ritual, skik og brug eller som kunst knyttet til et særligt sted." "At skabe kunst i det offentlige rum indebærer for kunstneren en særlig forpligtigelse: det offentlige kunstværk må forholde sig særligt til det særlige sted. Dette betyder, at kunstneren må indgå i en dialog med den lokale sammenhæng, hvilket på den anden side ikke forhindrer, at kunstneren også her først og fremmest er forpligtet af sin egen faglige vurdering af, hvad der er rigtigt. Omvendt må den lokale sammenhæng (f.eks. den lokale politiske magt) være indstillet på, at kunstnerens faglige integritet og konsekvens, ja stædighed, er den eneste mulige garanti for et vellykket værk: et offentligt kunstværk, der virkelig manifesterer fællesskabet i det offentlige rum og ikke blot repræsenterer endnu en særinteresse." Akademirådet konkluderer: "Kunst i det offentlige rum er således skabelsen af værker, der uden umiddelbart at udspringe af specifikke økonomiske, politiske eller sociale interesser imødekommer behovet for, at det offentlige rum kan fungere som mødested mellem demokratiske samfund og den enkelte, i en dimension af forventning og erindring, følelse og eftertanke. Det er i samfundets (såvel som det enkelte individs og den enkelte gruppes) interesse, at dette arbejde sker på den mest kvalificerede baggrund, i et møde mellem den videst mulige politiske vision og den grundigst funderede kunstneriske kompetence." Overskriften for udvalgets arbejde Kunsten ud i det offentlige rum kan efterlade det indtryk, at det er nu, det offentlige rum for alvor skal fyldes med kunst. Dette er ikke tilfældet udvalget har fra starten valgt den holdning, at øget opmærksomhed om kunst i det offentlige rum kræver øget omtanke. Udvalget har således fra starten pointeret, at dets kommissorium ikke skal handle om et kvantumsbegreb. Opgaven kan lige så vel forstås som et bidrag til at "rense" det offentlige rum. Tendensen i den

3 arkitektoniske verden er forenkling og minimering side om side med et overbud af arkitektoniske motiver. En definition af kvalitetsgrundlaget er derfor nødvendig for samspillet mellem billedkunsten og arkitekturen. Udvalget har indgående drøftet spørgsmålet om kvalitet og bestemt taget afstand fra en mulig tese om, at kunsten kan bruges som løft af dårlig arkitektur. Ligesom god arkitektur ikke skal ødelægges af dårlig kunst. Det er vigtigt både for rummet og for kunsten at definere det spillerum, hvori disse begreber samarbejder og understøtter hinanden, og udvalget har forstået sit kommissorium som et operativt redskab til at fremme forståelse for dette samspil og hermed forbedre kunstens vilkår i det offentlige rum til gavn for fællesskabet. I Danmark er det offentlige rum et demokratisk rum, der ikke dikterer et socialt eller politisk liv, men er ramme om aktiviteter og interaktion, der ikke har et forudberegnet facit. Arkitekter og billedkunstnere vil i mange tilfælde have forskellige grundlag for at definere en given opgave. Det er i udfoldelsen og bearbejdningen af disse forskelligheder og på baggrund af en målrettet fælles uddannelse, at det offentlige rum tilføres en markant kunstnerisk tolkning. En kunstner eller en arkitekts arbejde har ikke og skal heller ikke have noget forudbestemt facit, hvorfor en karakteristik af de to kunstarters forskelligartede arbejdsmetoder aldrig vil kunne være fuldt dækkende. Ligesom det ikke vil være muligt at opsætte en formel for det perfekte samarbejde de enkelte kunstnere og arkitekter imellem. Udvalget har ikke alene sat fokus på samspillet mellem arkitekturen, rummet og kunsten, men også på de vilkår der danner grundlag for, at kunsten i det offentlige rum kan eksistere på en kvalitativ måde. Ethvert initiativ til fremme af kunst i det offentlige rum skal således tage afsæt i et kvalitetsbegreb. Proces Samarbejdet mellem bygherrer, arkitekter og billedkunstnere er ikke en selvfølge. Udvalget har sat fokus på processen og afgrænset en række problemer, der præger samarbejdet mellem alle implicerede parter. Ikke alene er der tale om forskellige tilgange til den skabende proces, men mange forskellige instanser varetager desuden hver deres opgave med hensyn til kunst i det offentlige rum. Bygherre- og brugerinteresser varetages af en stor gruppe private, halvoffentlige (boligselskaber f.eks.) eller offentlige instanser, hvor beslutningsprocessen som i alle former for demokrati er uklar set udefra, men også en proces under stadig forvandling efter de udvalgte beslutningstageres ønsker, vilje og handlekraft. Fagkyndige opgaver vedrørende kunsten i det offentlige rum varetages af Statens Kunstfond og af Akademirådet inden for hvert deres område. Herudover udfører Kulturministeriets Udviklingsfond og Lokaleog Anlægsfonden opgaver, der ligeledes har eller kan have berøring til kunst og arkitektur i det offentlige rum. Der er således etableret en række institutioner med ekspertise og opgaver inden for forskellige aspekter af samme overordnede emnekreds. Udvalget rejser spørgsmålet, om der ikke bør etableres et mere formaliseret netværk mellem de eksisterende institutioner med henblik på at skabe et stærkere fundament for en fremtidig udvikling af kunstneres og arkitekters innovationer af det offentlige rum. Udvalget har ikke behandlet emnet yderligere, men anbefaler at spørgsmålet tages op i anden sammenhæng. Det er naturligt, at arkitekter og kunstnere begge mener sig i stand til at løse opgaver i det offentlige rum. Selvom udvalget mener, at skabelsesprocessen opfattes forskelligt, er det nødvendigt at fremkomme med forslag til forbedring af processerne. En sådan forbedring er en af forudsætningerne for en øget kvalitet og en øget nydelse af kunst i det offentlige rum.

4 Eksisterende regulering af støttemidler til kunst og arkitektur Statsbyggeloven fra 1971 fastlægger i lovens 1, at statsligt byggeri skal tilrettelægges på en sådan måde, at det opfylder de arkitektoniske krav, som formål og beliggenhed tilsiger. Det fremgår tillige af loven, at by- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den statslige byggevirksomhed hvilket bl.a. er sket vedrørende kunstnerisk udsmykning: Udsmykning af det statslige offentlige rum reguleres i dag af By- og Boligministeriets cirkulære fra 1983 om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri (1% cirkulæret). Sagkyndig bistand herom søges hos Statens Kunstfond Statens Kunstfond administrerer desuden køb af kunst til offentlige rum, der ikke er omfattet af 1%- cirkulæret. Her kan private og offentlige institutioner ansøge om støtte til kunstneriske projekter. Statens Kunstfond støtter via arbejdslegater, konkurrencer mv. arkitektur. Det bemærkes dog, at støtte til byggeri af arkitektur som kunstart ikke findes Lokale- og Anlægsfonden har p.t. beskæftiget sig med støtte til godt byggeri, dog indgår begrebet arkitektur som kunstart ikke i Lokale- og Anlægsfondens kommissorium Kulturministeriets Udviklingsfond har et meget bredt kommissorium og støtter alle former for originale kulturinitiativer Akademirådet har til opgave at virke til kunstens fremme og som statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål. Akademirådet står endvidere til rådighed som rådgiver for amtskommunale og kommunale myndigheder. Cirkulære om udsmykning af det statslige byggeri Af By- og Boligministeriets cirkulære fra 1983 om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri fremgår bl.a., at der skal afsættes 1% af bygningsudgiften incl. moms til kunstnerisk udsmykning i nybyggerier, om- og tilbygninger at cirkulæret alene omfatter bygninger, hvor bygningsudgiften er over 1 mill. kr. at der kan anvendes større eller mindre beløb i det enkelte byggeri. Forpligtelsen til at anvende 1% til kunstnerisk udsmykning skal således ikke nødvendigvis opfyldes i det enkelte byggeri, men være opfyldt ved det enkelte ministeriums samlede byggeri i finansåret at kunstnerisk udsmykning fortrinsvis skal ske i byggeri, hvortil offentligheden har adgang eller byggeri, som anvendes af et betydeligt antal ansatte at kunstnerisk udsmykning kan være en integreret del af bygningens form, farvesætning og lignende, kan bestå i ind- og udvendig udsmykning, eller af kunstværker, bestilte eller indkøbte, til anbringelse i, på eller uden for bygningen bygherren inden godkendelse af projektforslaget skal drøfte byggeriets egnethed for kunstnerisk udsmykning med Statens Kunstfond. Udsmykninger, der ikke overstiger kr., kan dog besluttes uden forelæggelse for Statens Kunstfond bygherren træffer beslutning om, hvorvidt der skal ske kunstnerisk udsmykning ved det pågældende byggeri. Udvalget har ved et rundspørge til de statslige styrelser, der forestår mere end 90% af det statslige byggeri, undersøgt hvorvidt 1%-reglen opfyldes og hvorledes ordningen praktiseres. De pågældende styrelser er Forskningsministeriets Byggedirektorat, Forsvarets Bygningstjeneste, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Justitsministeriet samt Strukturdirektoratet under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Nogle af disse styrelser forestår tillige byggeopgaver også for andre ministerier og styrelser. PRAKSIS

5 Den praktiske fremgangsmåde ved valg af kunstnere og kunstnerisk udsmykning varierer i de konkrete sager, afhængig af opgaven og den efterfølgende gennemførelse. Men det rundspørge, som udvalget har foretaget til de statslige bygherrer illustrerer, at styrelserne generelt følger en ensartet procedure. Det er et generelt træk, at bygherrerne på et tidligt tidspunkt, undertiden allerede under udarbejdelse af programoplægget, vurderer det pågældende projekts egnethed for kunstnerisk udsmykning. I større, etapevis planlagte sager udarbejdes tidligt en handlingsplan eller rammeplan for den senere påtænkte kunstneriske udsmykning. Bygherren træffer beslutningen om kunstnerisk udsmykning, men hovedreglen er, at der ofte i den konkrete sag nedsættes et kunstudvalg, bestående af repræsentanter for bygherren, brugerne (evt. det lokale kunstudvalg) og byggeriets arkitekt, der foretager indstilling, før bygherren træffer endelig beslutning. Ofte er det byggeriets arkitekt, der fremkommer med forslag til valg af kunstner. I en del tilfælde vælges flere egnede kunstnere til indledningsvis at deltage i en konkurrence om opgaven, hvor hver kunstner modtager et vederlag, der fastsættes efter opgavens størrelse og kompleksitet. Statens Kunstfond inddrages, når udgifterne til den kunstneriske udsmykning overstiger kr., og i flere tilfælde har samarbejdet med Statens Kunstfond ført til udsmykninger, der dels er finansieret af 1%-midlerne, dels af Statens Kunstfond. Flere styrelser har udviklet faste procedurer og standardkontrakter, der finder anvendelse ved indgåelse af aftaler mellem bygherre og kunstner (opgavebeskrivelse, bygherrens og kunstnerens ydelser, afleveringstidspunkt, honorar, rateplan for udbetaling af honorar m.v.). Generelt kan af besvarelserne udledes, at 1%-reglen anvendes i praksis. Men meget af den kunstneriske udsmykning sker som en "integreret del af bygningens form, farvesætning og lignende", og i sådanne tilfælde kan opstå tvivl om, hvor stor en del af udgifterne, der relaterer sig til "kunstnerisk udsmykning", og hvor stor en del, der relaterer sig til "håndværkerudgifter". Til illustration heraf to eksempler: I et konkret byggeri var oprindeligt projekteret en bestemt type gulvbelægning, men da den kunstneriske udsmykning var besluttet, foreslog den pågældende kunstner, at der i stedet blev valgt en anden og dyrere type gulvbelægning af hensyn til den kunstneriske udsmykning. Merudgiften blev taget af budgettet for kunstnerisk udsmykning. I forbindelse med opsætning af et større kunstværk i en eksisterende bygning, restaureres det pågældende rum for et betydeligt millionbeløb. Langt hovedparten af håndværkerudgifterne ved den pågældende restaurering vedrører en ændret farvesætning m.v. af hensyn til det pågældende kunstværk. Havde der været tale om et nybyggeri, ville en væsentlig del af de pågældende håndværkerudgifter have været afholdt af kontoen for kunstnerisk udsmykning. Mange sager om kunstnerisk udsmykning forelægges ikke og skal efter det gældende regelsæt heller ikke forelægges for Statens Kunstfond. De fleste statslige byggesager målt i antal er af et sådant økonomisk omfang, at 1%-reglen ikke levner større muligheder for kunstnerisk udsmykning end f.eks. indkøb af nogle enkelte malerier, litografier eller lign. Eksempelvis har en af de adspurgte statslige byggeadministrationer, der løbende står for gennemførelse af større statslige byggerier, i et enkelt år haft 10 byggesager, hvor der er afsat beløb til kunstnerisk udsmykning. Heraf er Statens Kunstfond blevet konsulteret i 2 af sagerne, mens de 8 øvrige vedrører kunstnerisk udsmykning inden for beløbsrammer, der varierer fra kr. til kr. I en enkelt af disse sager, hvor der var afsat kr., er der indkøbt forskellige mindre kunstværker/billeder for beløb ned til nogle få tusinde kroner.

6 Offentlige aktieselskaber, selvejende institutioner mv. Det nuværende regelsæt for kunstnerisk udsmykning er i dag kun gældende for egentligt statsbyggeri, det vil sige byggerier, der forestås af statslige myndigheder som bygherre. Derimod finder regelsættet ikke anvendelse ved lejemål og ej heller ved byggerier, hvor staten f.eks. yder tilskud, eller hvor driftsudgifter afholdes helt eller delvist af staten. Byggerier, der forestås af selskaber som f.eks. Postdanmark og DSB, falder ligeledes udenfor. I forbindelse med byggerier for disse virksomheder udføres dog i praksis i betydeligt omfang kunstnerisk udsmykning, svarende til det statslige regelsæt. Kommunalt og alment byggeri Der findes heller ikke lignende regelsæt for f.eks. kommunalt byggeri og det almene byggeri. Udvalget har behandlet det særlige område, der handler om kunstnerisk udsmykning af det almene byggeri. Udvalget har ikke foretaget en egentlig undersøgelse heraf, men det ser ud til, at der gøres megen brug af kunstnerisk udsmykning såvel i nye byggerier som i renoveringssager. Det ser også ud til, at der ikke findes nogen egentlig politik på området, men en praksis baseret på stikordet "oplevelse". Den lokale bygherre synes at være toneangivende, og den demokratiske proces afgør valg af kunstner og værk. Det ser ud til, at det er en boligsocial opgave at tage stilling til kunstnerisk udsmykning, hvilket betyder, at der værnes om handle- og temafrihed. Samarbejde med Statens Kunstfond er yderst sjældent, og kunstnerisk udsmykning finansieres via byggesagen eller private sponsorer. Udvalget er tvivlende overfor den kunstneriske værdi af mange af disse udsmykninger og den anvendte praksis, der rejser spørgsmålet om forholdet mellem demokrati og kunst. Disse spørgsmål er tidligere blevet rejst i Akademirådets memorandum og i Betænkning om Billedkunst. Udvalgets forslag En gennemgang af praksis i de forskellige institutioner, selskaber, byggerier mv. konkluderer, at der findes en hel del kunst, der placeres i det offentlige rum, hvis kvalitetsbegreb ikke reguleres via de eksisterende organer. Det gælder byggeri af offentlige aktieselskaber, selvejende institutioner mv. og det drejer sig om almene boliger, byfornyelse og renovering med offentlige midler. Udvalget har ønsket at fremkomme med forslag, der regulerer den offentlige forpligtigelse, fremmer kvalitet og sikrer gode processer og resultater. Udvalgets forslag kan opdeles i følgende hovedgrupper: forslag til udvidelse af det offentlige engagement i begrebet "Kunsten ud i det offentlige rum" forslag til forbedring af processer og kvalitetssikring af kunsten i det offentlige rum forslag til fremme af forståelsen for samspillet mellem arkitektur og billedkunst på forskellige skalatrin i det offentlige rum beskyttelse af den kunstneriske arv i det offentlige rum.

7 Forslag til udvidelse af det offentlige engagement i begrebet "Kunsten ud i det offentlige rum" Udvalget har med tilfredshed noteret sig, at der under folketingsdebatten den 23. marts 1999 om opfølgning på "Betænkning om Billedkunst" blev vedtaget et dagsordensforslag om forhøjelse af procentsatsen for kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri fra 1% til 1,2%. Ved en ændring af cirkulæret i den anledning foreslår udvalget, at der også sker en ajourføring og præcisering af cirkulæret. Udvalget foreslår, at bestemmelserne i cirkulærets 2, stk.1 præciseres, så beregningsgrundlaget for de 1,2% af bygningsudgiften tydeliggøres, således at det klart fremgår, at beløbet beregnes af de budgetterede håndværkerudgifter, som disse er opgjort i det styrende budget senest på projektforslagsstadiet. Udvalget foreslår ligeledes, at cirkulærets virkefelt udstrækkes til at gælde for større lejemål, der indgås af staten, hvad enten udgifterne finansieres af udlejeren via huslejen eller afholdes direkte af den pågældende statslige lejer, og at cirkulærets virkefelt i videst muligt omfang udstrækkes til også at gælde byggerier, hvortil staten yder tilskud til byggeriet eller driftstilskud, jævnfør statsbyggelovens 8. Det foreslås, at det i cirkulæret fastlægges, at der løbende skal udarbejdes statistisk erfaringsmateriale til belysning af den kunstneriske udsmykning, der udføres i tilknytning til de byggerier, der er omfattet af cirkulæret, herunder de enkelte beløb afsat til kunstnerisk udsmykning. Udvalget foreslår desuden, at amts- og primærkommuner, offentlige aktieselskaber mf., der ikke formelt er omfattet af 1%-cirkulæret, fremover opfordres til at anvende kunstnerisk udsmykning i forbindelse med deres byggeri efter samme retningslinier som for det statslige byggeri. Den samme opfordring gælder for så vidt angår det almene byggeri. Som nævnt ovenfor i afsnit 4 stiller udvalget sig tvivlende over for den kunstneriske værdi og den anvendte praksis i en del af de byggerier, der gennemføres som alment byggeri. Udvalget er fuldt ud opmærksom på den indbyggede konflikt mellem på den ene side beboerdemokratiet og på den anden side den offentlige styring, der implicit vil ligge i at skulle følge de retningslinier, der i 1%- cirkulæret gælder for det statslige byggeri. Udvalget skal derfor opfordre til, at det nærmere overvejes, om det vil være muligt at tilvejebringe et tilpasset regelsæt om kunstnerisk udsmykning i reglerne for støtte til alment byggeri, der i princippet svarer til reglerne for kunstnerisk udsmykning i det statslige byggeri. Forslag til forbedring af processer og kvalitetssikring af kunsten i det offentlige rum Alle har en mening om forholdet mellem arkitektur og billedkunst, og det er derfor vigtigt at fastslå, hvor den institutionelle kompetence skal ligge. Det er i samfundets generelle interesse, at de, der tager stilling til kunst i det offentlige rum og valg af kunstner, er kvalificeret hertil. Det er en demokratisk proces at vælge og forstå et givent projekt, men kvalitet kan ikke afgøres demokratisk. Decentrale løsninger er ikke det samme som demokratiske løsninger. Ligesom hver tid må stå ikke for inden for sine begreber om kvalitet, vil kunsten i det offentlige rum blive en væsentlig del af vores historiske forståelse. KVALITETSSIKRING Udvalget finder, at en kunstfaglig autoritet er nødvendig for at sikre en høj kvalitet, og at de eksisterende kunstfaglige institutioner bør udnyttes bedre eller anderledes. Udvalget foreslår, at fremtidig kunst i det offentlige rum kvalitetssikres via en obligatorisk dialog med Statens Kunstfond eller anden kunstfaglig instans som garant for det kunstneriske niveau.

8 Statens Kunstfond eller anden kunstfaglig instans skal sikre kvalificeret rådgivning og vejledning til bygherrer om kunst i det offentlige rum, herunder information til bygherrer og arkitekter om billedkunstnere. Kunstfonden eller anden kunstfaglig instans skal inddrages i beslutningen om den offentlige kunst og hvorvidt der er basis for kunst i et offentligt rum. Som det allerede fremgår af 1%-cirkulæret, skal et statsligt byggeris egnethed for kunstnerisk udsmykning drøftes med Statens Kunstfond under udarbejdelse af byggeprogram og før bygherrens godkendelse af projektforslag. Af Kunstfondens beretning fra 1997 fremgår, at ministerier kun i et mindre antal sager drøfter spørgsmålet om byggeriets egnethed for kunstnerisk udsmykning med Statens Kunstfond. Oftest henvender den statslige styrelse sig først, når kunstnervalg og eventuelt skitseforslag foreligger, og på det grundlag har Kunstfondens udsmykningsudvalg svært ved at gå ind i en kvalificeret rådgivning. Udvalget foreslår derfor, at 1%-cirkulæret præciseres, så obligatorisk dialog med Statens Kunstfond eller anden kunstfaglig instans indgår som garant for det kunstneriske niveau. Såfremt man politisk beslutter sig for en udvidelse af en formaliseret procedure omkring kunst i det offentlig rum, vil det efterlade et behov for en udvidelse af kapaciteten af de fagkyndige udvalg samt en præcisering og fordeling af ansvar og kompetence mellem de fagkyndige udvalg. Udvalget støtter Betænkning om Billedkunst's forslag om oprettelse af amtslige billedkunstråd. Udvalget mener imidlertid, at det er vigtigt at definere relationer og grænseområder mellem disse institutioner og Statens Kunstfond. Faren for forskellige "kvalitetsbegreber" i de forskellige institutioner bør vurderes nøje. Ligeledes er det vigtigt, at landet ikke deles op i en slags 1. og 2. division med hensyn til kunstnerisk udsmykning. VEJLEDNING Udvalget ønsker at fremme en bedre praksis på området kunst i det offentlige rum og forbedre processen ved brug af 1%-cirkulæret. Kunst skal ses på lige fod med alle andre elementer, der indgår i en byggeproces og ikke noget, man "putter på byggeriet". Vor tids offentlige kunst drejer sig ikke alene om besmykning og forskønnelse. Den offentlige kunst skal i sig rumme en forståelse for vores "nutidige vilkår", det stedspecifikke rum og den historie, der knytter sig dertil. Udvalget ønsker at stimulere dialogen og det at tænke kunst i det offentlige rum og foreslår, at 1%-cirkulæret suppleres med udsendelse af en vejledning med gode eksempler på kunst i det offentlige rum og praktiske eksempler på procedurer, standardkontrakter m.v., der kan anbefales fulgt. Vejledningen om kunst i det offentlige rum skal beskrive processen med hensyn til, hvordan Statens Kunstfond eller anden kunstfaglig instans kan og skal bruges i relation til kunst i det offentlige rum og give illustrative eksempler på offentlig kunst. Vejledningen skal være inspirationskilde for potentielle bygherrer, også uden for den kreds, der er direkte omfattet af cirkulæret. Vejledningen foreslås tilsendt alle offentlige institutioner. Præsentationen af vejledningen foreslås fulgt op af en udstilling med historiske eksempler på kunst i det offentlige rum. Den offentlige kunst skal i sig selv ikke blot rumme forståelsen for de "nutidige vilkår", men også det stedspecifikke rum og den historie, der er knyttet hertil. Dette fordrer et indbyrdes kendskab til arkitekternes og kunstnernes vidensområder. På den baggrund foreslår udvalget, at begrebet udsmykningskunst erstattes af det mere tidssvarende begreb "offentlig kunst" eller "stedspecifik kunst" for derved at signalere, at vor tids offentlige kunst ikke

9 alene drejer sig om besmykning og forskønnelse. Udvalget er sig bevidst, at der med dette navneskift ikke er fundet det endelige og sprogligt mest dækkende udtryk. OFFENTLIG KUNST OG ARKITEKTERS KONKURRENCEPRAKSIS I samarbejdet mellem arkitekt og billedkunstner kan den billedkunstneriske bearbejdning blive til en del af en bygnings konstruktion, men typisk kommer den kunstneriske opgave, når det arkitektoniske projekt er formet. Et samarbejde mellem kunstner og arkitekt kræver ikke nødvendigvis, at kunstneren involveres allerede i et byggeprojekts indledende fase. Men tilblivelsesprocessen skal indeholde et bevidst samarbejde mellem arkitekt og kunstner og en refleksion over vægtningen mellem det arkitektoniske og det billedkunstneriske, og hvad hver udtryksform gensidigt bidrager med. Udvalget foreslår, at 1%-cirkulæret præciseres. For byggerier omfattet af 1%-cirkulæret, og hvis løsning findes gennem en arkitektkonkurrence, skal temaer for stedspecifik kunst indgå i arkitekternes konkurrenceforslag. Udvalget foreslår i forlængelse heraf desuden, at arkitekter i fremtidige offentlige arkitektkonkurrencer også udenfor statsligt regi bedes om en stillingtagen til stedspecifik kunst i konkurrencematerialet, og i forbindelse med dispositionsforslag skal arkitekterne redegøre for overvejelser om kunsten i det offentlige rum. Udvalget opfordrer i den forbindelse til, at konkurrenceudskriverne betragter arkitektur og kunst som hinandens gensidige forudsætning. ARKITEKT- OG KUNSTNERUDDANNELSERNE Både arkitekter og kunstnere ved for lidt om hinandens arbejdsmetodik og for lidt om at aflæse kvaliteter og mening i hinandens arbejde. Udvalget foreslår, at der som led i begge uddannelser indgår et obligatorisk modul om udsmykning og byggeri og samspillet mellem arkitektur og billedkunst. Udvalget forestiller sig et formaliseret samarbejde mellem arkitektskolerne og kunstakademiet herom samt efteruddannelseskurser for arkitekter, kunstnere og bygherrer. BYGHERREKURSER Bygherrernes og brugernes forståelse for samspillet mellem arkitektur og billedkunst er en væsentlig forudsætning for bygherrernes beslutninger om kunstnerisk udsmykning. Udvalget vil derfor stærkt opfordre til, at stedspecifik kunst indgår som et naturligt og selvstændigt tema i alle bygherrekurser om tilrettelæggelse og gennemførelse af offentligt byggeri. Forslag til fremme af forståelsen for samspillet mellem arkitekturen og billedkunsten på forskellige skalatrin i det offentlige rum En række nye medie- og blandingsformer er siden 1980"erne taget i brug af kunstnere, snart som autonome værker, snart som installationer. Disse medier rækker fra kunstvideoer til computerbaseret kunst. Mængden af projekter, der bevæger sig i stor skala, hvad enten den er fysisk eller båret af elektroniske medier, er stigende i antal. Udvalget skal i den forbindelse pege på de mange installationer, der ofte er sammensat af flere elektroniske medier. Sådanne kunstværker ses udstillet i stadigt større omfang. UDVIKLING AF KUNST/ARKITEKTUR I DET OFFENTLIGE RUM For at føre de dele af samspillet kunst/arkitektur ud i det offentlige rum, der er anderledes og nye, og derfor har svært ved at trænge igennem en mere traditionel tænkning, foreslår udvalget, at Kunstakademiets Mur

10 og Rum skole får mulighed for at udvide sit område til at omfatte de største skalaer og de nyeste medier med henblik på at udvikle kunst/arkitektur i det offentlige rum og som samlingspunkt for undervisning og forskning i det offentlige rum. Udvalget foreslår endvidere, at skolen for Mur og Rum udvides til at være en afdeling, hvor både arkitekt- og kunststuderende kan tilmelde sig. Mur og Rum kan samtidig stå for den nødvendige kursusvirksomhed som beskrevet ovenfor. Alternativt kan der f.eks. på Holmen findes egnede lokaler, så der reetableres en forbindelse kunst- og arkitektskolen imellem. PILOTPROJEKTER Udvalget foreslår, at der skabes pilotprojekter inden for de største landskabs- og byskalaer, hvor det vil være naturligt, at kunstnere arbejder sammen med arkitekter fra starten af opbygning af et hus, dannelsen af en plads. Ørestaden kunne nævnes som en mulighed, idet der her er tale om ikke blot en ny by, men en by i regionernes Europa med en ny og anderledes identitet og dermed også nye udfordringer til sammenhængen kunst/arkitektur. Udvalget foreslår ligeledes, at Statens Kunstfond og Lokale- og Anlægsfonden i fællesskab udskriver en konkurrence om forslag fra kunstnere og arkitekter til en skelsættende model for integrering af kunst i byggeri. F.eks. i et samarbejde med Akademirådet. BYINVENTAR Udvalget har diskuteret forhold som det at "skovle kunst ud i det offentlige rum". Som modvægt til dette betragter udvalget som tidligere nævnt øget omtanke som en forudsætning for den øgede opmærksomhed for kunsten i det offentlige rum. Men nøgternt set er det offentlige rum i forvejen forurenet af ting som trafiklys, lamper, vejskilte, standere, bænke, tøjstativer, boder, skraldespande etc. Byinventar, der ofte forplumrer oplevelsen af det offentlige rums arkitektur eller kunst, men også inventar, der gennem historien har været omfattet af kunstnerisk opmærksomhed til glæde for oplevelsen af helheden. Udvalget foreslår derfor en konkurrence for arkitekter og kunstnere om rensning af byrummet med henblik på en kvalitetsforøgelse af det offentlige rum. Udvalget er opmærksom på, at by- og boligministerens bypolitiske redegørelse til Folketinget i februar 1999 og By- og Boligministeriets bypolitiske perspektiv- og handlingsplan også har sat fokus på byens fysiske og rumlige indretning, herunder byens inventar og byens lys. Som led i udmøntningen af bypolitikken er der i By- og Boligministeriet etableret en særlig bypulje til fremme af lokale, bæredygtige samarbejdsprojekter. BEGRÆNSNING AF DET OFFENTLIGE RUMS VISUELLE FORURENING Ud fra den opfattelse at det at "rense" det offentlige rum i sig selv kan være en konstruktiv handling for rummets visuelle funktion, foreslår udvalget, at der f.eks. i et samarbejde med Kommunernes Landsforening udarbejdes en vejledning, der kan medvirke til at begrænse det offentlige rums visuelle forurening. Dvs. retningslinier til begrænsning af skilteskove, standere, flag- og banneropsætning. Det kan under tiden synes meningsløst, at kunstens placering skal vejes på en guldvægt, når der hersker visuelt anarki inden for ikke kun erhvervslivet, men også staten selv postvæsenet, DSB, vejvæsnet mv. er nogle af de største syndere. Beskyttelse af den kunstneriske arv i det offentlige rum REGISTRERING Det offentlige rum er også et historisk rum, og det er vigtigt at fastslå, hvordan det er muligt at kommunikere de kvalitetsmæssige resultater, der gennem tiderne er udført af kunst i det offentlige rum og skabe rammen for en kritisk dialog om kvaliteten og udviklingen heraf. Det offentlige rum i by og på land rummer allerede i dag uendelig mange elementer af kunst og arkitektur.

11 Arkitekter registrerer deres arbejde i en konstant formidlingsproces i fagtidsskrifter, guides og arkitekturhistorie. Et omfattende registrerings- og vurderingsarbejde, der de seneste år er gennemført af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med enkeltkommuner i hele Danmark, har resulteret i en række kommuneatlas, der ikke bare registrerer bygningskunstneriske hovedværker, men også bygningskulturens bidrag til det offentlige rum. Mange enkeltbyer og -kommuner har i tidens løb udarbejdet registranter for de kunstværker, der befinder sig lokalt i det offentlige rum. Desværre opremser de fleste af disse blot de pågældende værker, mens en egentlig vurdering af værkernes placering, kunstneriske kvalitet og vedligeholdelsesstand ikke er foretaget. Kunstmuseet Køge Skitsesamling har som pilotprojekt igangsat en registrering af kunst i det offentlige rum. Pilotprojektet omfatter Roskilde Amt. Pilotprojektet har som udvælgelseskriterier samspillet mellem arkitektur og billedkunst, kunstnerisk helhed, kunstnerisk kvalitet i forhold til stedet, og værket skal være skabt til et bestemt arkitektonisk rum. Værkerne bliver yderligere vurderet for deres kunstneriske kvalitet og vedligeholdelsesstand. En registrering og synliggørelse af kunst i det offentlige rum kan medvirke til at øge befolkningens kendskab til de kunstværker, der omgiver dem i hverdagen, og en registrering kan fungere som eksempelsamling i forbindelse med fremtidig kunst i det offentlige rum. Udvalget foreslår en landsomfattende registrering og vurdering af bevaringsværdighed samt vedligeholdelseskrav foretaget som et supplement til Skov- og Naturstyrelses kommuneatlas. Det vil være naturligt i den forbindelse også at registrere kunsten i det almene byggeri, således at spørgsmålet om kvalitet kan belyses. Vurderingerne foreslås udført af et udvalg af medlemmer fra den følgegruppe, der udarbejder en kommunes kommuneatlas suppleret med en lokal kunstner, udpeget af Akademirådet og en repræsentant fra Statens Kunstfond eller anden kunstfaglig instans. Udvalget foreslår desuden, at der oprettes en registrant for fremtidig kunst i det offentlige rum, hvor hvert nyt værk afrapporteres og dokumenteres, herunder kunst omfattet af 1%-cirkulæret. I forbindelse med aflevering af et byggeri skal der udarbejdes en skriftlig tilbagemelding om kunstner, værk og økonomi. Formidling af og opdatering af registreringen kan ske på internettet. En interaktiv registrant, så både fagfolk og befolkningen i almindelighed kan se og diskutere kunst og kvalitet. Udvalget er sig bevidst, at dette forudsætter en ophavsretslig afgørelse. ÅBENT MAGASIN TIL SAMLINGEN AF ARKITEKTURTEGNINGER Udvalget har diskuteret mulighederne for at etablere et arkitekturmuseum som "agora" for en åben dialog kunstarterne imellem. Udvalget foreslår, at Samlingen af Arkitekturtegninger opgraderes til at være en sådan udadvendt institution. Samlingen etableres i en nybygning, der indrettes som et gigantisk åbent magasin, hvor besøgende kan komme til alle tegninger og modeller. Et magasin, der sikrer, at tegningerne kan overleve et stor besøgstal om end disse primært vil omfatte særligt interesserede, forskere og fagfolk. Samlingen skal endvidere indeholde en udstillings-, foredrags- og diskussionsfunktion samt en konservatorafdeling, der kan sikre, at tegninger og modeller uden problemer kan udlånes til særudstillinger. Udvalget foreslår, at en sådan eksperimental "magasin"-funktion placeres i forhold til en stor brugerflade og i et dynamisk miljø, der i sig selv og for en lang årrække vil være eksperimentelt. Udvalget peger hermed på, at kunsten og arkitekturen skal inddrages i udformningen af nye regionalområder med henblik på en ny identitet og repræsentation. VEDLIGEHOLDELSE Nutidens kunst og arkitektur bygger gennem dialog på fortiden. Al udvikling også af den offentlige kunst og arkitektur forudsætter en diskussion mellem fortid og nutid for at kunne give et bud på fremtiden.

12 En ordentlig diskussion forudsætter, at vi vedligeholder dansk kunst og arkitektur, hvilket kræver uddannelse af kompetente fagfolk inden for restaurering og genhugning af danske figurer, monumenter og bygningsdele. Udvalget foreslår derfor oprettelse af en "Figurhuggerskole for Kunst og Arkitektur" (som ligeledes foreslået af "Udvalget til sikring af håndværk") på Kunstakademiet. Figurhuggerskolen skal etableres i et nært samarbejde med arkitekt- og billedkunstskolerne og tilbyde undervisning og kurser til både kunstnere og arkitekter og skabe en umiddelbar sammenhæng mellem kunst, arkitektur og håndværk. Udvalget foreslår tillige, at der i forbindelse med en revision af 1%-cirkulæret indføjes en bestemmelse, der sikrer at den kunstneriske udsmykning, der måtte være tilført en bygning, også indgår som en integreret del af de årlige bygningssyn, der gennemføres i den pågældende bygning. En sådan bestemmelse kan medvirke til at sikre, at bygningsejeren også i driftsfasen forholder sig konstruktivt til kunstnerisk udsmykning. Det vil i den forbindelse også være gavnligt, om elementer som skilte, automater, standere, flagopsætning m.v., der ofte blander sig med den oprindeligt nøje planlagte, integrerede helhedsløsning i det offentlige rum, kunne indgå. Det at "rense" det offentlige rum kan i sig selv være en konstruktiv handling for rummets visuelle funktion. Spørgsmålet om nedlæggelse eller fjernelse af kunstværker i det offentlige rum udgør efter udvalgets opfattelse et særligt problem. Specielt tænkes der på de værker, som Statens Kunstfonds udsmykningsudvalg i direkte samarbejde med lokale myndigheder placerer rundt om i landet på udvalgte offentlige steder. Udvalget har bemærket sig, at fjernelse af disse værker kun foregår i meget begrænset omfang. Men udvalget finder det principielt betænkeligt, at der består for let adgang for kommuner og andre lokale myndigheder til at fjerne et værk, der tidligere efter ansøgning fra lokal side og efter forhandling og samarbejde med Kunstfonden er etableret et lokalt sted. Efter nugældende praksis skal kunstneren bistå ved værkets nedtagning og udgifterne ved nedtagningen skal afholdes af den lokale myndighed. I tilslutning hertil foreslår udvalget, at den pågældende kunstner desuden gives en økonomisk kompensation. Det foreslås endvidere, at den lokale myndighed aktivt bør medvirke til, at værket etableres et andet, passende sted i kommunen. Afslutning Udvalget, der hermed har afsluttet sit arbejde, har forsøgt at forholde sig konkret og konstruktivt til emnet, der på en gang er filosofisk og dog yders konkret. Siden tidernes morgen er arkitektur og billedkunst to meget forbundne kunstarter. Man kan sige, at de er hinandens forudsætning, og at de den dag i dag rækker over historiens dyb som de eneste dokumenter før skriften. Det er vigtigt at fastslå dette, idet vi erindrer om, at de to kunstarter stadig i 1:1 når ud til det største publikum. Det, der færdes i det offentlige rum. I tolkningen af enhver tids vilkår er det derfor for vores samfund vigtigt, at den arkitektoniske og den billedkunstneriske erkendelse udtrykkes i det offentlige rum. Det er udvalgets håb, at de tråde, vi har forsøgt at udrede, tages op og bindes sammen i det efterfølgende arbejde, der skal foregå i ministeriernes regi. Visionen om "Kunsten ud i det offentlige rum" kan kun føres ud i livet, hvis de mange brikker, der er indeholdt i udvalgets forslag, bliver til operative redskaber til forbedring af processer og kvalitet. Dette kan ikke lade sig gøre uden et fortsat positivt samarbejde mellem de to ministerier.

13 Der skal også forståelse og positiv indstilling til hos alle de sagkyndige instanser, der er berørt af udvalgets betænkning, hvis de opstillede mål skal opnås. Hvis det lykkes, vil en vigtig sten i kultur- og bypolitikken blive lagt til gavn for offentlighed, rum og kunst. Kolofon Rapporten kan rekvireres fra Kulturministeriet Inforteket Nybrogade 2 Postboks København K tlf fax By- og Boligministeriet 10. kontor Slotsholmsgade København K tlf Grafisk tilrettelæggelse Jens Bertelsen Tryk og repro Hecht-Hansen Grafisk Produktion

Aalborg Kommunes Kunstfond. Beretning Tlf Fax Godthåbsgade Nørresundby. KUNSTFONDEN Postboks 218

Aalborg Kommunes Kunstfond. Beretning Tlf Fax Godthåbsgade Nørresundby. KUNSTFONDEN Postboks 218 Aalborg Kommunes Kunstfond Beretning 2011 KUNSTFONDEN Postboks 218 Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 9931 4000 Fax 9931 4153 www.aalborgkommune.dk kultur-fritid@aalborg.dk Indhold: Side Bestyrelse og

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Vedtægter for Esbjerg Kommunes Kunstråd

Vedtægter for Esbjerg Kommunes Kunstråd Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 16. juni 2014 Vedtægter for Esbjerg Kommunes Kunstråd Login Sagsbehandler cbj Christina Balslev Jespersen Saers Telefon direkte 76 16 18 67 E-mail cbj@esbjergkommune.dk

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Retningslinier. Kunstudvalget Struer Kommune. Godkendt af Struer Byråd den 25. januar 2011.

Retningslinier. Kunstudvalget Struer Kommune. Godkendt af Struer Byråd den 25. januar 2011. Retningslinier Kunstudvalget Struer Kommune Godkendt af Struer Byråd den 25. januar 2011. Retningslinier for Struer Kommunes Kunstudvalg Kunstudvalget har til formål at medvirke til kunstrenisk udsmykning

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Aalborg Kommunes Kunstfond. Beretning 2012

Aalborg Kommunes Kunstfond. Beretning 2012 Aalborg Kommunes Kunstfond Beretning 2012 Aalborg Kommunes Kunstfond Beretning og regnskab 2009 Indhold: KUNSTFONDEN Postboks 218 Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 9931 4000 www.aalborgkommune.dk kultur-fritid@aalborg.dk

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Almindelige bemærkninger Forslag til ændring af Landstingslov om landstinget og landsstyret indeholder 2 præciseringer af lovteksten. Dels præciseres Landstingets Revisionsudvalgs opgaver dels præciseres

Læs mere

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget.

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget. NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af nyt elitefacilitetsudvalg, der kan yde støtte til opgradering af idrætsfaciliteter til international standard med henblik på afholdelse af idrætsbegivenheder på internationalt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten!

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten! Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum Brug billedkunsten! Foto: Anne Styrbech. På Syddansk Universitet finder man moderne dansk billedkunst overalt - både inde og ude. Denne fire meter høje

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard. 9. november 2011 Jour.nr.: Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Møde nr. 6 Mødedato: 05 07.10.2011 Tidspunkt: 05.10 Kl. 10.00-16.00 06.10 Kl. 09.00 16.00 07.10 Kl. 09.00 16.00 Sted: Lokale 8 REFERAT Til

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/xx. Kapitel 1 Anvendelsesområde

20. maj 2015 EM 2015/xx. Kapitel 1 Anvendelsesområde 20. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov om kunstnerisk virksomhed Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Kunstnerisk virksomhed omfatter aktiviteter inden for følgende kunstområder: 1) Arkitektur.

Læs mere

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 1.1. Lovmæssigt grundlag... 3 1.2 Værdigrundlag... 3 2.

Læs mere

Fredensborg Kommunes Kunstfond. Fundats

Fredensborg Kommunes Kunstfond. Fundats Fredensborg Kommunes Kunstfond Fundats Indledning Nærværende fundats er oprindeligt vedtaget d. 28. oktober 2003 af Karlebo Kommunes byråd og senere ændret d. 5. december 2006 forud for sammenlægningen

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Pkt. Gældende aftale: Forslag fra ny aftale: Bemærkninger til forslagene: Tekst med sort: Bemærkninger til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 3.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet 1. Indledning Politimuseets formelle status er noget uklar. Henhører det under Politihistorisk Selskab, eller må det på baggrund

Læs mere

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum 9. januar 2013 Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum Som et led i udmøntningen af den aftale,

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Referat. Kunstrådet torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus. Åbent møde

Referat. Kunstrådet torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus. Åbent møde Side 1 torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus Tilstede Kåre Harder Olesen (V) Ove E. Dalsgaard (A) Karen Harsbo Gitte Juul Afbud/Fraværende Tom Nielsen (A)

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Medlemmerne udpeges for en 4-årig periode, for de kommunale repræsentanter gælder udpegningen for en valgperiode.

Medlemmerne udpeges for en 4-årig periode, for de kommunale repræsentanter gælder udpegningen for en valgperiode. Falster Statsskovdistrikt Landsdelscenter Storstrøm J.nr. Ref. Juni 2007 Nyt brugerråd efter kommunalreformen Brugerrådets sammensætning Efter kommunalreformen er det nødvendigt at ændre sammensætningen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf.

Læs mere

SVAR PÅ UDDYBENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE ANSØGNINGEN

SVAR PÅ UDDYBENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE ANSØGNINGEN Bilag vedrørende Edvard Munch Galleriet projekt på Helnæs Gamle Præstegård ANSØGNING EDVARD MUNCH GALLERIET på Helnæs Gl. Præstegård Ibsen-Munch- udstillingen har skabt en stor interesse for Edvard Munch

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes, Pkt.nr. 12 Seniorbofællesskabet Olleøre/Solkilden skema A. 323564 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger

Læs mere

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes STRUER KOMMUNE Bestillerenheden Frivillighedspolitik. Hvad er frivillighedspolitik? En frivillighedspolitik er nogle rammer og retningslinier for et samarbejde mellem det offentlige og de frivillige om

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Aftale om boligpartnerskab

Aftale om boligpartnerskab Bilag 3: Aftale om boligpartnerskab Side 1 af 6 Aftale om boligpartnerskab Historie De almene boligafdelinger i Brøndby Strand har i flere år haft samarbejde omkring en række forhold. Oprindelig var samarbejdet

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark. Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Økologiske informationsprojekter

Økologiske informationsprojekter Innovationsloven Økologiske informationsprojekter Direktoratet for FødevareErhverv Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Idégrundlag Har I et ønske om at medvirke til at udbrede kendskabet til

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Skoleparken helhedsplan Ekstraordinært afdelingsmøde 18. april Ekstraordinært afdelingsmøde den 18. april

Skoleparken helhedsplan Ekstraordinært afdelingsmøde 18. april Ekstraordinært afdelingsmøde den 18. april Skoleparken helhedsplan Ekstraordinært afdelingsmøde 18. april 2016 Ekstraordinært afdelingsmøde den 18. april 2016 1 Dagsorden 1. Valg af stemmeudvalg. 2. Valg af dirigent. 3. Valg af referent. 4. Orientering

Læs mere

Vejledning til cirkulære om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri m.v.

Vejledning til cirkulære om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri m.v. VEJ nr 9189 af 31/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. februar 2016 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima og Energimin. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. februar 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 4036 Jour. nr.: M3/2005/00112 Ref.:

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Indledning...3. Lovgrundlag...3. Definition på frivilligt socialt arbejde...3. Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4

Indledning...3. Lovgrundlag...3. Definition på frivilligt socialt arbejde...3. Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4 Social og Sundhed Frivillighedspolitik for Assens Kommune Indledning...3 Lovgrundlag...3 Definition på frivilligt socialt arbejde...3 Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4 Eksempler på frivillighedsarbejde:...4

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Der henvises til bilag 3 Kunstprojekt, Det Nye Universitetshospital kunstnernavn 2013, (skitseprojekt v. kunstnernavn xxxxxxxx)

Der henvises til bilag 3 Kunstprojekt, Det Nye Universitetshospital kunstnernavn 2013, (skitseprojekt v. kunstnernavn xxxxxxxx) Projektafdelingen Det Nye Universitetshospital Hedeager 3 UDKAST RÅDGIVNINGSKONTRAKT MED BILLEDKUNSTNER DK-8200 Aahus N Tel. +45 78469888 projektafdeling@@dnu.dk www.dnu.rm.dk Kunstopgave til Det Nye Universitetshospital

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Vedtægt for Holstebro Handicapråd

Vedtægt for Holstebro Handicapråd Ajurført d. 10.06.2014 Vedtægt for Holstebro Handicapråd 01 Navn Navnet er Holstebro Handicapråd. Rådets hjemsted er Holstebro Kommune. 02 Lovgrundlag Rådet er oprettet i medfør af 37a i Lov om retssikkerhed

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde NOTAT Den offensive strategi for den internationale kulturudveksling 2007-2011 D. 5. november 2007/lra 1. Baggrund Kulturministeriet og Udenrigsministeriet har siden 2000 haft en samarbejdsaftale om Danmarks

Læs mere

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Model 1 indebærer: at den praksis, som er udviklet omkring regulering af indre anliggender, bliver lovfæstet. Der fastsættes

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag.

2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag. 2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturministeriet, j.nr. 2004-24647-22. Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen)

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven li DANMARK Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010 SAG 2010-00182 MeeljRibu Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

Læs mere

Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen,

Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, Pkt.nr. 15 Pensionsnævn fremtidig sammensætning 369804 Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, 1. at det nuværende kommunale pensionsnævn formelt nedlægges

Læs mere

Egnsteateraftale vedr. Bornholms Teater

Egnsteateraftale vedr. Bornholms Teater Egnsteateraftale vedr. Bornholms Teater 1. Aftaleparter Den selvejende institution Bornholms Teater (herefter kaldt teatret) Teaterstræde 2 3700 Rønne CVR: 28179669 og Bornholms Regionskommune (herefter

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05

RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05 RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05 Faktuelt notat til statsrevisorerne om tilrettelæggelse af en tværgående undersøgelse af vedligeholdelsen af statens ejendomme 1. Statsrevisorerne

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere