Jeg ville allerhelst bare sove. Her lånes der mange penge ud Side 22

Transkript

1 forbundets magasin nr. 7, 2015 Her lånes der mange penge ud Side 22 Jeg ville allerhelst bare sove Superbruger i it på jobbet og superbruger i privaten. Turi Lykke Møller havde styr på tingene i sit liv. Lige indtil en bankfusion rev tæppet væk under hende og efterlod hende med stress, hukommelsestab og koncentrationsbesvær Side 16

2 ECM OPTIMERING AF INTERNE PROCESSER OG ARBEJDSGANGE ECM BLIV OPTIMERING AF MERE INTERNE PROCESSER OG ARBEJDSGANGE BLIV EFFEKTIV MERE EFFEKTIV MED DIGITALE MED ARBEJDSGANGE DIGITALE ARBEJDSGANGE Forestil dig, at du kender en partner, der ved, hvordan du arbejder mest effektivt med elektroniske dokumenter og informationer. Hos Konica Minolta forestiller vi os ikke kun dette vi gør det faktisk! Som en service, kan Konica Minolta sørge for, at din virksomhed Øger sin effektivitet markant Øger produktiviteten Forkorter svartider til kunder og kollegaer Får udbytte af videndeling mellem kollegaer, partnere og kunder Bevarer vitale informationer og gør dem tilgængelige i fremtiden Reserver et uforpligtende møde og få et bud på, hvordan din forretning bliver mere effektiv. For yderligere information, kontakt: Michael Fray, chefkonsulent, ITS & ECM Mobil: michael.fray@konicaminolta.dk OPTIMERING AF ARBEJDSGANGE Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej Albertslund

3 Leder 3 Skab tid til refleksion Sommeren er gået på hæld, og vi er alle mere eller mindre tilbage i den mere normale gænge. Hvor sommeren bød på afslapning, selvvalgte aktiviteter og tid til bare at være, står arbejdsdagens mange gøremål, udfordringer og krav i en skærende kontrast hertil. Det er jo i princippet en god ting, fordi livet opleves bedst igennem kontrasterne. Arbejder du for eksempel ikke, er oplevelsen af ferie markant anderledes måske er den slet ikke til stede. Spørgsmålet er dog, om kontrasten er blevet for stor? At arbejdet for mange er blevet en evig halsen efter at nå mere og mere, at være på forkant med alt med risiko for at være på bagkant med sig selv? Det er i hvert fald tankevækkende og bekymrende, at forbundets seneste trivselsundersøgelse viser, at stresskurven blandt medlemmerne ikke er knækket, som du kan læse mere om i temaet i dette nummer af Magasinet. Blandt andet et udtryk for, at alt for mange finder det vanskeligt at mærke, hvornår nok er nok, fordi det er svært at finde tiden til at stoppe op, og reflektere over, om man nu også er det rette sted. Rigtig mange tager derfor livet og i særdeleshed arbejdslivet op til revision, når de holder ferie. Der har de tiden til at tænke uden at blive afbrudt af hverdagens mange gøremål. Men tid til at tænke, stoppe op og mærke efter bør i en ideel verden også være til stede i hverdagen. forbundets onlinekarriereværktøj Worklife Investment Universe, som godt medlemmer allerede har benyttet sig af, giver dig muligheden for at stoppe op, reflektere over, hvor du er, og om det stemmer overens med det, du gerne vil, eller giver mening for dig. Det er et værktøj designet til at hjælpe dig igennem en række refleksionsøvelser, der gerne skulle gøre det lettere at komme hele vejen rundt i forhold til dine ønsker og drømme for arbejdslivet, selvom du ikke ligger henslængt på en drømmeseng og lader tankerne flyde. Det tager selvfølgelig lidt tid at bruge systemet, nuvel, men det er en tid, der er godt givet ud. Din gevinst skulle nemlig gerne være, at du kommer på forkant med dig selv og dermed dine ønsker for arbejdslivet. Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen Magasinet udgives af forbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50

4 ER DU KLAR TIL MØDER VIA CHAT OG VIDEO? Ellers bliver du det på kurset DIGITAL KOMMUNIKATION. Du tilmelder dig på finanskompetencepulje.dk. Kurset er gratis og varer 1 dag + forberedelse. HVORFOR BØR DU DELTAGE? Dialogen med kunder og samarbejdspartnere rykker over på nye platforme, der øger mulighederne for at yde god service og rådgivning. Online-møder gør det muligt at bruge tiden mere effektivt, men stiller samtidig nye krav til dig. På kurset får du en større forståelse for digital kommunikation og lærer at bruge de nye medier i praksis. Læs mere på finanskompetencepulje.dk, eller kontakt Malene Buus Møller, mbm@finansudd.dk. FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING

5 Indhold Faste sider Leder 3 Nyheder 6 Klumme 32 Job og karriere 36 Månedens bog 44 Det juridiske hjørne 46 Arrangementer for seniorer 47 Politisk klumme 50 5 På rov i den finansielle sektor En udstoppet grævling et af de største rovdyr i Danmark er symbolsk udstillet hos Lendino. For crowdfundingplatformen har som ambition at revolutionere lånemarkedet Side 20 Foto: Mads Teglers Tema: Trivsel Knap hver femte finansansatte føler sig i dag stresset i et omfang, der kan udvikle sig helbredstruende. Man kan frygte, at medlemmerne brænder sammen, siger Solveig Ørteby, forbundets næstformand Side 10 Her lånes der mange penge ud Ekspres Bank, der leverer finansieringsløsninger til handelslivet og lån og kredit direkte til forbrugerne, oplever øget vækst i overskud, udlån og antal medarbejdere Side 22 En brat opvågning Det var som en uvirkelig drøm for de cirka 300 medarbejdere, da EBH-Bank i efteråret 2008 krakkede. Magasinet giver et overblik over, hvor medarbejderne er i dag Side 26 Bedre tider for bankaktionærer Efter en opbremsning i udbyttebetaling til bankaktionærerne under finanskrisen er kurven vendt, viser en gennemgang af de større bankers årsregnskaber Side 30 Tsunami eller storm i et glas vand ECB s opkøb af obligationer for 60 milliarder euro hver måned bliver kaldt alt fra et historisk eksperiment af kæmpe dimensioner til at skyde spurve med kanoner af danske økonomer Side 34 Er der stadig brug for fagbevægelsen? Modellen, hvor arbejdstagere og arbejdsgivere sammen forhandler sig frem til løn og arbejdsforhold, er under pres Side 40

6 6 Nyheder 90 % DG af læserne af Magasinet vurderer, at troværdigheden er meget god eller god, viser en læserundersøgelse, som Media har foretaget. Følg os på facebook. Politisk flertal afviser mere regulering En rundspørge fra Berlingske Business til de politiske partier få dage før folketingsvalget den 18. juni viser, at finanssektoren ikke skal frygte yderligere regulering, krav og indblanding fra de politiske partier. Kun SF (skat på handel med værdipapirer) og Enhedslisten (hårdere beskatning af realkreditvirksomheder) går ind for en strammere linje over for sektoren end den, der hersker i dag. Over 500 finansfolk mistede jobbet i første halvår IBM, Nets og Danske Bank har ført an med nedskæringer i årets første seks måneder, viser forbundets opgørelse, der er baseret på indberetninger fra tillidsmænd krisen er afblæst, men alligevel fortsætter fyringsbølgen i den finansielle sektor med noget, der ligner uformindsket kraft. I årets første seks måneder har over 500 finansfolk mistet deres job enten ved direkte fyringer eller ved frivillige fratrædelsesaftaler, viser en opgørelse fra forbundet, der er baseret på indberetninger fra tillidsmænd. De store virksomheder har fyret flest. IBM skilte sig i februar af med knap 100 medarbejdere, Nets i Danmark afskedigede 13 og indgik frivillige fratrædelsesaftaler med omkring 40, mens Danske Bank drypvist har sagt farvel til 47 medarbejdere i de seneste seks måneder. Nykredit har afskediget 34, Jyske Bank (BRF Kredit) 29, mens Nordea og Sydbank ifølge opgørelsen har taget afsked med hver 27. I Nordjyske Bank var der også lagt op til afskedigelser i forbindelse med fusionen, men her er der i stedet indgået 40 frivillige fratrædelsesaftaler. forbundets formand ærgrer sig over, at de finansielle virksomheder fortsat skærer ned i medarbejdertallet. Det er tydeligt, at der bliver gået mere end bare almindeligt til stålet i oprydningsarbejdet i sektoren. Der er skåret mere end bare ind til benet, og de tilbageværende medarbejdere må løbe meget stærk for at nå opgaverne, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet og appellerer til, at ledelserne nu ryster posen og ændrer strategien. Sektoren har brug for at tænke offensivt og vækstorienteret. Det kræver, at man skaber forretning ved udvikling og ikke blot ved afvikling. Vi har efterhånden hørt fra adskillige virksomheder, at der skal endnu stærkere fokus på kunderne ikke mindst på grund af de nye spillere som blandt andet Facebook og Google, der efter sigende er på vej ind på markedet for finansielle ydelser. Det kræver arbejdskraft, for her er det jo livsnødvendigt at holde fast i det, den konkurrencefordel, der er opbygget i sektoren: Nemlig kunderelationerne, rådgivningen, lokalkendskabet og de kolossale erfarings- og kompetenceopbygninger, som findes hos medarbejderne i sektorens virksomheder, siger Kent Petersen. Ifølge Danmarks Statistik forsvandt der arbejdspladser i finanssektoren (finans og forsikring ifølge Danmarks Statistik) i perioden september 2008 til januar 2015 svarende til 13 procent af jobbene. På trods af dette er ledigheden blandt forbundets medlemmer et stykke under gennemsnitsledigheden. I maj var ledighedsprocenten 2,5 svarende til fuldtidsledige ifølge FTF-A de finansansattes foretrukne a-kasse. Det er væsentligt mindre end i februar (2,8 procent og fuldtidsledige). /CJO Mange landmænd på randen af konkurs Den økonomiske krise blandt danske landmænd er langt værre end tidligere antaget, fordi en ond spiral af blandt andet meget lave priser på svinekød og mælk trækker mange landbrugsregnskaber i rødt, skriver Berlingske Business. Landbrugets ieringsbank kalder den tidligere regerings skøn over danske landbrug med høj gæld og lav likviditet forkert. De (regeringens skøn, red.) landmænd er i underkanten. Vi er nok tættere på, at det er en tredjedel af landmændene, som har vanskeligt ved at servicere deres gæld. Altså 3.500, der har samme problem som Grækenland med, at de ikke kan få indtægter og udgifter til at hænge samme og ikke umiddelbart kan låne mere, siger Jesper Lyhne, direktør for Landbrugets ieringsbank, til Berlingske Business. Kun fem røverier på seks måneder I 2014 blev der begået 21 bankrøverier. Det tal var faldet i forhold til 2013, hvor antallet var 35. Nye tal fra rådet viser, at faldet fortsætter ind i første halvår af 2015, hvor der kun har været fem bankrøverier. Næstformand i forbundet, Solveig Ørteby, er glad for den positive udvikling. Det er meget imponerende. Det ender med, at vi når nul røverier en dag, siger Solveig Ørteby til Nyhedsbrevet. Især er det glædeligt, at udviklingen også betyder færre arbejdsskader for vores medlemmer, da røverierne ofte kan medføre store psykiske problemer for de ansatte bagefter, tilføjer hun. /JSJ

7 Markant færre kassemedarbejdere Siden 2004 er antallet af kassemedarbejdere reduceret år for år. I 2014 var der blot beskæftiget personer i funktionen, mens der i 2004 var Det svarer til et fald på 61 procent, fremgår det af en opgørelse, som FA (sektorens Arbejdsgiverforening) står bag. Svensk fintech tiltrækker milliarder Fintech-imvesteringerne i Stockholm løb i 2014 op i 266 millioner dollars, hvilket i Europa kun blev overgået af London. I København blev der ifølge konsulenthuset Accenture blev der sidste år investeret 500 millioner kroner i fintechselskaber, hvilket svarer til cirka 74,4 mil. dollars. Nyheder Kunderne vil betjenes 24/7 At møde fremtidens kunder på flere kanaler døgnet rundt bliver den største strategiske udfordring for erhvervslivet frem mod år Det viser en international undersøgelse fra Experian, der har interviewet 255 centrale beslutningstagere inden for finans og telekom fra 195 virksomheder i Europa, Mellemøsten og Afrika. 7 Bankchefer frifundet for kursmanipulation Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet finansforbundet.dk under aktuelt Foto: Scanpix Otte tidligere bankchefer fra Morsø Sparekasse, EBH Bank og Sparekassen Kronjylland, som var sigtet for kursmanipulation, bedra-geri og mandatsvig, er alle blevet frifundet ved retten i Hjørring. Dommerpanelet i sagen, der betegnes som en af de største straffesager om økonomisk kriminalitet i Danmark nogensinde, bestod af to juridiske dommere og tre domsmænd, og de har fundet samtlige otte sigtede ikke skyldige i samtlige anklagepunkter. Jobvækst uden om finanssektoren Antal skabte job fordelt på branche i perioden april 2013 til april 2015: Bygge og anlæg Erhvervsservice Ejendomshandel og udlejning Information og kommunikation Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Handel og transport med videre Landbrug, skovbrug og fiskeri Offentlig administration, undervisning og sundhed iering og forsikring Uoplyst aktivitet -101 I alt: (Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Berlingske Business) I Jyske Bank har vi ikke før haft aktier i andre banker. Og vi har aldrig, og vil aldrig, mase os på i forhold til andre banker. Vores første direktør, Poul Norup, sagde altid at det er en dårlig start på et ægteskab at begynde med en voldtægt, og det lever vi stadig efter her i Jyske Bank Anders Dam, direktør i Jyske Bank, til Watch i forbindelse med aktiekøb i Nordjyske Bank forbundets næstformand Michael Budolfsen (nr. 2 fra højre) i paneldebat på Folkemødet. Branchen stod skulder ved skulder Danmarks politiske festival, Folkemødet på Bornholm, løb af stablen i dagene juni. Blandt de cirka 750 partier, organisationer og virksomheder var forbundet. Som altid var Folkemødet en fantastisk oplevelse. Det er underholdende politik i et relationsskabende miljø. I dagtimerne er der seriøse debatter, om aftenen er stemningen mere festlig og skaber rammen for at skabe og pleje relationer, siger Kent Petersen, formand for forbundet. Under Folkemødet var der en stribe arrangementer i teltet, som var tilhørssted for sektorens Arbejdsgiverforening, rådet, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening og forbundet. Debatterne var både velbesøgte og konstruktive. Den folkelige facon gør, at man kan mødes på tværs. Hverdagens emner blev italesat på en meget konstruktiv måde. I hverdagen har vi vores diskussioner, men i teltet står vi som branche skulder ved skulder, lyder det fra Kent Petersen. /HHL Flere vælger finansuddannelser uddannelserne er populære som aldrig før studerende er samlet set optaget på uddannelserne til finansøkonom og professionsbachelor i finans i år mod sidste år. Antallet af studerende på financial controlleruddannelsen stiger svagt. Uddannelse/år økonom bachelor Financial controller Kilde: Den Koordinerede Tilmeldings Hovedtal.

8 8 Nyheder Forsker vil kulegrave finansskat Professor Peter Norman Sørensen fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet har fået en bevilling på 5,7 millioner kroner til over de næste fem år at forske i, hvorvidt en finansiel transaktionsskat kan gøre de finansielle markeder mere effektive, end de er i dag. Projektet vil sammenligne med for eksempel beskatning af forurenende aktivitet og andre skatter, der skal ændre en adfærd og forbedre velfærd, siger Peter Norman Sørensen til watch. 11 EU-lande, anført af Frankrig og Tyskland, har givet hinanden håndslag på at indføre en fælles skat på finansielle transaktioner fra 1. januar 2016, mens blandt andre Danmark, Sverige, Holland og Storbritannien har valgt ikke at indføre den nye skat. 187 Filialer har Danske Bank lukket fra juni 2010 til juni 2015, skriver Watch. Det svarer til 58 procent af bankens filialer. Nordea-valg om pension og donation Kunderne i Nordea Liv & Pension er nu formelt ejere af en formue på otte milliarder kroner. Til februar vælger de 50 personer, som fremover bestemmer, hvordan afkastet skal fordeles mellem kundebonus og almennyttige donationer Mere i pension eller flere almennyttige donationer. Eller begge dele. Det bliver et af de centrale temaer, som de cirka kunder i Nordea Liv & Pension skal forholde sig til, når de til februar får mulighed for at vælge de repræsentanter, som skal forvalte den otte milliarder kroner store formue i Foreningen NLP, som blev stiftet torsdag den 6. august. Der skal afholdes et landsdækkende valg til det nye repræsentantskab. Op imod ti procent af kunderne i Nordea Liv & Pension enten arbejder eller har arbejdet i den finansielle sektor. Så det giver god mening, at vi fra forbundet finder nogle kandidater blandt os, sådan at repræsentantskabet kommer til at afspejle denne vægtning i kundemassen, siger forbundets formand, Kent Petersen, der på det stiftende møde blev valgt som næstformand i bestyrelsen for den nye forening. Foreningen NLP og milliardformuen blev udskilt fra TryghedsGruppen, som indtil i torsdags var et selskab for kunder i både forsikringsselskabet Tryg og Nordea Liv & Pension. Spaltningen af formuen og de to kundegrupper sker, efter at forbundet kritiserede TryghedsGruppens ledelse for manglende involvering af kunderne og for en kapitalfondslignende formueforvaltning, som ikke respekterede kunderne som de endelige ejere af den samlede formue på cirka 40 milliarder kroner. Kent Petersen gik derefter i dialog med ledelsen og stillede krav om, at medlemmerne skulle have økonomisk fordel af deres ejerskab. De problemer bliver der gjort op med i den nye forening for kunderne i Nordea Liv & Pension, hvor blandt andre flere tusinde medlemmer af forbundet har deres arbejdsmarkedspension. Den nye bestyrelsesformand, Peter Gæmelke, fastslog efter stiftelsen, at Foreningen NLP har et meget klart ejerforhold: NLP-foreningen ejes af kunderne, altså dem, der har en pensionsordning i Nordea Liv & Pension. De er medlemmer i foreningen, og jeg tør godt sige, at de også ejer foreningen", siger Peter Gæmelke, der samtidig bevarer sin bestyrelsespost i TryghedsGruppens bestyrelse. Også forvaltningen af foreningens kapital bliver gjort enklere, end der har været tradition for i TryghedsGruppen. Midlerne er placeret i investeringsdepoter. Og det bliver de ved med, indtil et nyt repræsentantskab formelt har besluttet en eventuel anden strategi. Så der er ikke for nuværende nogle tanker om, at vi skal ud at købe virksomheder eller fast ejendom, siger Peter Gæmelke. Ny almennyttig aktør Den nye forening er født med et sæt vedtægter, der giver mulighed for både at udbetale kundebonus til foreningens medlemmer og at uddele penge til almennyttige formål. De årlige kundebonusser vil blive udbetalt til kunderne i forhold til størrelsen af de enkelte pensionsholderes depotkonti. En stor del af Trygheds- Gruppens repræsentantskab udtrykte ønske om, at noget af formuen i den nye forening skal bruges til almennyttigt arbejde inden for områder, som har at gøre med pension og livsforsikring. Ifølge Kent Petersen skal det netop være medlemsdemokratiet, der afgør, hvad det nye almennyttige arbejde mere konkret skal bestå i. Vi har haft det hovedsigte hele vejen igennem, at det her er medlemmernes penge. Derfor skal det også være medlemmerne, der bestemmer, hvordan de skal bruges. Det kunne være spændende at spørge medlemmerne, hvad de har af idéer, sådan at man faktisk får en bruttoliste, som repræsentantskabet kan diskutere ud fra det strategiske sigte, som foreningen får, siger Kent Petersen. /JTH TIP OS Har du en god historie til Magasinet? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf

9 STYRK DIT PERSONLIGE LEDERSKAB På University College Syddanmark udvikler du nye perspektiver i forhold til at udfordre og styrke dit personlige lederskab, strategi og strukturledelse i din hverdag Vi booster dine kompetencer inden for Lederskab Kommunikation Dynamiske relationer Lærings- og kompetencerelationer Organisation og processer Styring og strategi Læs mere om dine muligheder på ucsyd.dk/diplom

10 10 Trompet Jobbet giver ikke ro

11 Tema: Trivsel Knap hver femte finansansatte føler sig i dag stresset i et omfang, der kan udvikle sig helbredstruende. Dermed er det ikke lykkedes at knække kurven, da tallet var lige så højt sidste år. Et accelererende tempo på arbejdspladsen er en af hovedforklaringerne, viser en ny undersøgelse, som forbundet har lavet 11 Af Hans-Henrik Lærke Advarselslamperne blinker blandt en stor del af forbundets medlemmer. I hvert fald hvis man skal tro en ny trivselsundersøgelse, som forbundet har lavet på baggrund af besvarelser. 19 procent har nemlig svaret, at de for tiden føler stress i en grad, der kan udvikle sig helbredstruende. Symptomerne indebærer, at man føler sig anspændt, rastløs, nervøs og ikke kan sove om natten, fordi man tænker på problemer hele tiden. Trods større fokus på at mindske risikogruppen af helbredstruede er andelen på samme niveau som i sidste års undersøgelse. Dog er det første gang siden trivselsundersøgelsernes begyndelse i 2009, hvor andelen var 11 procent, at tallet ikke er steget. Men en stabilisering er ikke tilfredsstillende. Stressniveauet er uacceptabelt og bekymrende, men ikke overraskende. Målet for det kommende år må være at få antallet af finansansatte i den såkaldte røde stresszone til at falde. Vi vil gerne være med til at knække kurven. Derfor er det godt, at vi i samarbejde med blandt andet sektorens Arbejdsgiverforening (FA) har udarbejdet inspirationskataloget Trivsel og bundlinje, som nu skal omsættes til virkelighed ude på arbejdspladserne. Det har arbejdsgiverne og de ansatte et fællesansvar for, siger næstformand i forbundet Solveig Ørteby, der også appellerer til de tillidsvalgte om at trække i den retning. Arbejdet stresser, ikke fritiden Spurgt til den primære kilde til stress tegner billedet sig temmelig tydeligt blandt medlemmerne. Hele 70 procent peger på arbejde, 26 procent mener, det er en kombination af både arbejde og fritid, mens blot 2 procent peger på fritid. Vi ved, at arbejdsgiverne siger, at de ansatte har for travlt i fritiden, mens de ansatte siger, at det er arbejdet, som stresser. Det er det samme budskab, vi har hørt rundtomkring på kredsenes generalforsamlinger. Nu har vi så papir på det, siger Solveig Ørteby. En af de største stressfaktorer på arbejdet er det stadig stigende arbejdstempo. I forhold til 2014 er andelen, der ser sig nødsaget til ofte eller meget ofte/altid at arbejde i et meget højt tempo, steget fra 65 procent til 68 procent. Trækker man linjen tilbage til den første måling i 2009, er det kun gået opad. Dengang oplevede halvdelen behov for at arbejde i samme hast. Bankerne har fokus på egenkapitalforrentning, hvilket går ud over medarbejderne. Man kan frygte, at medlemmerne brænder sammen, ærgrer næstformanden sig og håber, at social kapital vil komme på dagsordenen ude på arbejdspladserne, og at der vil blive en større bevidsthed om, at ikke alle kan kapere det samme pres. For allerede nu viser det sig, at arbejdstempoet har en høj pris. Det gælder ikke kun, når man ser på risikoen for helbredstruende stress, men også når det gælder produkterne, som bankerne byder deres kunder.

12 12 Tema: Trivsel På kompromis med kvaliteten Hver fjerde går nemlig ofte eller meget ofte/altid på kompromis med kvaliteten af deres arbejde for at nå det hele ifølge undersøgelsen. I sidste års måling drejede det sig om 20 procent. At der er villighed til at lempe på kvaliteten, vækker forundring hos Solveig Ørteby Alle pengeinstitutter har kunden i centrum, så det kan undre, at man vil gå på kompromis. Jeg synes, der skal være en sammenhæng mellem det, man siger, og det, man gør. Det handler om troværdighed over for kunden, og det handler om image, siger hun og placerer dernæst ansvaret: Det er helt klart et ledelsesansvar. De kan ikke være tilfredse med det, de sender til kunderne, og samtidig har deres ansatte det svært med at levere en mindre god vare til kunderne. Ikke nok med at produktet til kunden er af mindre god kvalitet, det er ligeledes den største stressfaktor for medarbejderne, at de ikke har mulighed for at levere deres bedste, fordi tiden ikke tillader det. Af undersøgelsen fremgår det også, at mængden af overarbejde stiger. 41 procent har ofte eller meget ofte/ altid overarbejde. Mere end hver tredje af dem kender til de helbredstruende stresssymptomer. Stabilisering er første skridt I undersøgelsen viser det sig, at en række udviklinger i negativ retning er bremset op og stabiliseret. Det gælder eksempelvis de ansattes oplevelse af at kunne spørge kolleger til råds, niveauet for støtte fra den nærmeste leder og omsorgen på arbejdspladsen. Men stabiliseringer er én ting, noget andet er at knække kurven. Det er der god ræson i, understreger Solveig Ørteby med henvisning til Trivsel og bundlinje. En af inspirationskatalogets styrker er, at det er udarbejdet i fællesskab med arbejdsgiverne, og at det derfor repræsenterer en fælles forståelse af, hvad god trivsel er. Trivsel og bundlinje hænger sammen, og dermed er trivsel på arbejdspladsen en fælles interesse for alle i virksomheden, altså for både ledere og medarbejdere, siger hun. På et punkt i trivselsundersøgelsen er der fremgang at spore, nemlig en dalende bekymring for at blive arbejdsløs. I 2015 er procentdelen faldet til 32. I 2014 var den på 37. Det kan skyldes optimismen i, at det er muligt at finde arbejde andetsteds, mener Solveig Ørteby. Hendes antagelse bakkes op af det faktum, at mange, som er forsvundet ud af sektoren de senere år, har været dygtige til at finde et nyt arbejde. Jeg vil opfordre medlemmerne til at være direktør i deres eget liv, så de siger fra, hvis de ikke vil være med til det længere, siger næstformanden. Målet for de kommende år må være at få antallet af finansansatte i den såkaldte røde stresszone til at falde, siger Solveig Ørteby. Hvad er den væsentligste kilde til din stress? Arbejde: 70 procent Fritid: 2 procent Både arbejde og fritid: 26 procent Ved ikke: 2 pårocent (Kilde forbundets trivselsundersøgelse blandt medlemmer, maj 2015) Foto: Lisbeth Holten

13 Assurandører er mest udsat for stress 40 procent af de adspurgte assurandører i forbundets trivselsundersøgelse angiver, at de er enten ret meget eller virkelig meget stressede Af Carsten Jørgensen Assurandørjobbet er det mest stressende i finanssektoren ifølge den trivselsunder- søgelse blandt finansansatte, som forbundet har gennemført i maj procent af de medvirkende assurandører angiver, at de er enten ret meget eller virkelig meget stressede, hvilket skal holdes op imod at i gennemsnit 19 procent af alle medvirkende angiver det samme det der af eksperter forklares med, at man har helbredstruende symptomer på stress. Årsagerne til, at assurandører er mere stressede er blandt andet, at de oplever at have mindre salgs- og kundetid i forhold til tidligere, som følge af at de nu skal håndtere flere administrative opgaver. Nye it-systemer og organisations- og strukturændringer i selskaberne er også blandt forklaringerne. I gruppen service/teknikere/kantine/ rengøring angiver 27 procent, at de enten er ret meget eller virkelig meget stresset. Blandt erhvervsrådigere er tallet 26 procent efterfulgt af privatkunderådgivere, hvor 25 procent angiver, at de er ret meget eller virkelig meget stressede. De mindst pressede jobfunktioner ifølge trivselsundersøgelsen er HR og Inkasso, hvor taller er 15 procent. Mindre omsorg på arbejdspladsen Tager man sig godt af de ansatte på din arbejdsplads, lød spørgsmålet i forbundets trivselsundersøgelse tilbage i Her svarede 79 procent, at man altid/ meget ofte/ofte tager sig godt af de ansatte. På samme spørgsmål i 2015 er svaret 60 procent. Andelen af finansansatte, der mener, at deres leder behandler de ansatte retfærdigt og lige er også faldet. I 2009 sva- rede 78 procent ja til dette. I 2015 mener 72 procent, at deres leder behandler de ansatte retfærdigt og lige. Hver tredje rådgiver går på kompromis med kvaliteten 31 procent af rådgiverne både i forhold til privatkunder og erhvervskunder - svarer i forbundets trivselsundersøgelse, at de meget ofte eller ofte må gå på kompromis med kvaliteten i deres arbejde. Blandt ansatte inden for marketing, PR Fremmer strees Ingen præstations- eller resultatmål Tillid mellem de ansatte Ingen bekymring for arbejdsløshed Godt samarbejde mellem afdelingerne Involvering af ansatte i beslutninger Anerkendelse af et godt stykke arbejde Tillid til ledelsen De ansatte kan give udtryk for deres meninger Lederen behandler de ansatte retfærdigt Retfærdig fordeling af arbejdsopgaverne Adgang til hjælp og støtte fra nærmeste leder Adgang til hjælp og støtte fra kolleger Arbejdspladsen tager sig godt af de ansatte Tema: Trivsel og kommunikation er tallet helt oppe på 43 procent en anelse højere end blandt ansatte inden for inkasso (42 procent). Mindre stolthed over arbejdspladsen I 2009 fortalte 62 procent gerne deres venner og bekendte, at deres arbejdsplads var et godt sted at arbejde. I samme type trivselsundersøgelse i 2015 svarer kun 39 procent af de finansansatte, at de gerne fortæller deres venner og bekendte, at deres arbejdsplads er et godt sted at arbejde. Hvad fremmer stress, og hvad forebygger det? Figuren er baseret på en analyse af data fra forbundets trivselsundersøgelser i 2015 og i Den viser den statistiske sammenhæng, mellem det spørgsmål der handler om stresssymptomer, og spørgsmål der handler om andre forhold på arbejdspladsen. Eksempelvis er der en stærk positiv sammenhæng mellem at må gå på kompromis med kvaliteten for at nå arbejdet og oplevelsen stresssymptomer. Omvendt er dem som oplever, at arbejdspladsen tager sig godt af de ansatte, mindre stressede end gennemsnittet. De røde søjler viser forhold der ser ud til at fremme stress, de grønne søjler viser en sammenhæng, der kan virke forebyggende over for stress. De skraverede søjler viser tal fra I 2015 deltog medlemmer i undersøgelsen, i 2009 var der i alt deltagere i fire forskellige undersøgelser hen over året. Må gå på krompomis med kvalitet for at nå arbejdet Nødvendigt med højt arbejdstempo Nødvendigt at arbejde over Forebygger strees -0,5-0,4-0,3-0,2-0,1 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 X-aksen viser et mål for graden af sammenhæng mellem stress og de forskellige stressfaktorer. Skalaen går fra -1 til +1, hvor negative tal tyder på, at forholdet formindsker stressniveauet, mens positive tal indikerer en stressende effekt. 13

14 14 Trompet Det, de mange stressede og depressive egentlig skriger om hjælp til på strukturelt niveau, er, at der er noget, der må forblive stabilt siger Rasmus Willig.

15 Stress næres når kritikken afvises Tema: Trivsel 15 Det er ikke længere samfundets skyld, hvis du bliver stresset, udbrændt eller på andre måder bukker under. Og det er heller ikke arbejdspladsens. Det er blevet din egen, og det er dit eget ansvar at takle problemerne, forklarer professor i sociologi Rasmus Willig Af Mads Due Anker / Foto: Mads Teglers Du kender det. Din leder svarer på et spørgsmål eller en kritik med følgende: Jeg hører, hvad du siger, men, Nu skal vi se fremad, eller måske med et Har du nogen ide til, hvad vi skal gøre ved det? Umiddelbart kan sådanne svar virke harmløse, men de er skvulp, der fører til en større bølge af sygdomme som eksempelvis stress. For lederens svar returnerer problemerne, afmonterer kritikken og flytter dermed ansvaret over på den anden side fra leder tilbage til medarbejder, der så står med ansvaret selv. De nævnte eksempler er ikke taget ud af den blå luft, men stammer fra professor i sociologi ved Roskilde Universitet Rasmus Willigs forskning, hvor han har interviewet en lang række forskellige faggrupper om deres samtaler med ledelsen. Hvilke tendenser tegner der sig ud fra din forskning, når det gælder årsagen til, at vi bliver stressede? De svar, jeg har sporet, viser, at mange medarbejdere i dag har en fornemmelse af, at de kun kan og skal se fremad og være proaktive. Det nytter ikke noget at sætte spørgsmålstegn, rejse kritik og se sig tilbage, for så bliver man opfattet som en dinosaur, der ikke vil udvikling. Det bekymrende ved det er, at forandringerne synes at gå så hurtig nu, at man glemmer, hvad det er, der virker allerede. Mine analyser giver mig det indtryk, at mange i dag har en fornemmelse af, at de ikke længere selv sætter dagsordenen. At de ikke længere har medbestemmelse, men at de er kommet på medhør. Det vil sige, at man halser efter en dagsorden i stedet for selv at sætte den. Hvilken betydning har det? Man bliver usikker. Man bliver stresset. Jeg taler ikke for, at verden ikke skal udvikle sig. Spørgsmålet er bare, om vi på nogle områder er ved at nå en type af hastighed, hvor det kammer over, hvor accelerationen er så voldsom, at det i princippet leder til den stik modsatte intention, altså en form for deceleration. For når det går så stærkt, at vi bliver stressede, går vi jo i stå i stedet for at blive hurtigere. Men der er vel en række redskaber til rådighed for at modvirke stress? Man symptombehandler. I stedet for at se på, hvilke strukturelle problemer der leder til stress, henviser man dem, der bliver berørt af det, til en eller anden form for individuel behandling. Derved reproduceres problemet i en uendelighed. Det spørgsmål, vi må stille os selv, er, hvordan skal vi forstå det moderne menneske, som nærmest kontinuerligt må gå til psykolog for at få behandlet skadesvirkninger af stresset arbejdsliv. Jeg ser en ny type af negativ spiral, hvor man opdager, at de individuelle teknikker ikke kan håndtere problemerne, og at det så igen bliver ens egen skyld. Noget må forblive stabilt Hvorfor kan vi ikke lokalisere, hvad der grundlæggende er i vejen, og sige fra over for det? Når vi har individualiseret alle typer af problemstillinger, når det bliver den enkelte medarbejders eget ansvar, mister vi også vores blik for de strukturelle problemer, som leder til sygdomme. Vi får ikke trænet vores analytiske øje over for, hvad det er for nogle strukturelle problemer, der spiller en væsentlig rolle. For eksempel gør forandringshastigheden, at vi har svært ved hele tiden at orientere os. Det, de mange stressede og depressive egentlig skriger om hjælp til på strukturelt niveau, er, at der er noget, der må forblive stabilt. At visse områder af arbejdslivet skal stabiliseres, for at man så at sige kan forblive intakt. Ikke mindst skriger de på, at man ledelsesmæssigt begynder at lytte mere fintfølende til, hvad det er, medarbejderne udtrykker af bekymringer, i stedet for at returnere svarene, og at man også bliver nødt til at imødekomme disse bekymringer, selvom de nogle gange synes uoverstigelige. Vi må galvanisere os Stress er et stadig stigende fænomen. Hvorfor er det tilfældet, tror du? Hvis man i sit arbejdsliv ikke længere kan stå på sine tillærte erfaringer, færdigheder og evner, som man har opbygget ad åre, så mister man direkte overført sig selv. Og fordi vi lægger så meget af vores identitet i arbejdet, så mister vi også vores egen identitet eller fornemmelse for, hvem vi er som

16 16 Tema: Trivsel Du kan ikke se på mig, at jeg er syg mennesker, når vi mister vores identitet i arbejdet. Hvad har det af konsekvenser? Når vi har gjort vores eget selv til vores fossile brændstof, altså når vi hele tiden skal finde nye typer af ideer eller nye sider af os selv, som kan blive brændstof i vores egen økonomi, så leder det til udbrændthed. For hvis man ikke kan forbinde sine tidligere erfaringer med sine fremtidige forventninger, så har man formlen for, hvordan ens identitet går i stykker. Den stigende usikkerhed, som leder til, at folk bliver stressede og udbrændte, vil samtidig føre til et krav om, at vi må blive mere robuste. Vi må galvanisere vores skrøbelige identitet. Og der vil ikke længere være nogen, der vil sætte spørgsmålstegn ved, om vi bliver stressede, for det gør vi. Fra gode til tvang Hvad er fremtidsperspektiverne for stressniveauet, som du ser det? Her kommer robusthedsideen ind. Hvis jeg skal komme med en profeti, så må det være, at vi snart bliver bedt om at forpligte os til at blive mere robuste, og at vi tager vores fysiske og psykiske velbefindende meget alvorligt. Forpligtelsen består så i, at det næsten bliver tvangsforhold. Vi vil blive målt på, hvem det er der holder sig i god form. Hvem der dyrker alle reparations-nesserne for eksempel fitness og mindfulness. Først bliver de tilbudt som et personalegode, men sådanne ting plejer at vende tilbage som tvangsforhold, hvor man måske ovenikøbet bliver bedt om at skulle deltage i dem, i en forventning om at vi så bliver mere robuste og resistente, så vi ikke bukker under for det enorme arbejdspres. Men en del af min profeti går samtidig på at advare mod det. For jeg tror sådan set bare, det vil lede til, at endnu flere ikke vil klare sig, og det vil stadigvæk ikke tage hånd om det egentlige problem. Superbruger i it på jobbet og superbruger i privaten. Bankrådgiveren Turi Lykke Møller havde styr på tingene i sit liv. Lige indtil en bankfusion rev tæppet væk under hende og efterlod hende med stress, hukommelsestab og koncentrationsbesvær. I dag fortryder hun, at ingen hørte eller så, at det blev for meget Af Berit Villadsen / Foto: Kaare Viemose Jeg var nået til et punkt, hvor jeg ikke kunne læse en bog. Ikke føre en længere samtale. Jeg kunne ikke se en film. Jeg kunne ikke handle. Og jeg ville faktisk helst ikke uden for matriklen. Jeg ville allerhelst bare sove. Det var foråret årige Turi Lykke Møller, tidligere bankrådgiver i Østjydsk Bank, fortæller om sin oplevelse med at have stress helt inde på livet. En oplevelse, som har vendt hendes liv på hovedet. Før hun gik ned med stress, var hun den store initiativtager. Fuld af energi og gåpåmod. Og så havde hun styr på tingene. Ikke mindst på BEC s systemer, som hun har arbejdet med i 10 år i først Arbejdernes Landsbank og senere Roskilde Bank. Og det gav hende i 2009 et job i den lille midtjyske Fruering-Vidtved Sparekasse med kunder og tre nye kolleger inklusiv bankdirektøren. Sparekassen havde BEC som it-platform, og Turi blev hurtigt sparekassens it-superbruger. Hun kunne komme ind i alle systemer og gøre alting selv. Hun havde det som blommen i et æg i en sparekasse med sunde kunder og en god økonomi. Lige indtil regningen kom. Fra BEC. Og fra de første fire krakkede banker, der alle er BEC-kunder. Krakkene efterlader den lille sparekasse med en stigning på it- og driftsudgifterne på 300 procent svarende til en halv million. Det er mange penge for en sparekasse med en egenkapital på 90 millioner kroner, og sparekassen beslutter sig for at rykke ind på fusionsmarkedet, hvor den finder Østjydsk Bank, som har Bankdata som datacentral. Forandringerne står i kø Et nyt system, en ny ansættelse, nye kolleger, en ny ledelsesstil og en ny arbejdskultur. Forandringerne står i kø med fusionen. Som it-superbruger får Turi en central rolle i it-konverteringen, samtidig med at hun sammen med en kollega fortsætter med at være kundernes genkendelige ansigt udadtil i den gamle sparekassefilial. Det gik lidt for stærkt. I forhold til en normal arbejdsdag skulle jeg lave 700 ting mere, og jeg var vant til en ledelsesstil, som var meget baseret på tillid og selvledelse. Og sådan var det ikke i Østjysk Bank. Men jeg havde en ide om, at jeg nok skulle finde ud af det. Når tingene faldt på plads, skulle det nok blive fint. Vi skulle bare lige have ro på, så vi kunne koncentrere os om vores arbejde og vores kunder, siger Turi og fortsætter: Desværre gik meget af tiden med at slukke ildebrande. Vi blev ikke lært op i systemerne. Vi var konsekvent bagud. Vi fik aldrig aftalt arbejdsgangene i, hvordan det her skulle fungere, og det var en kæmpe, kæmpe fejl. Min plan var, at jeg skulle sidde i front hos kunderne og sende tingene videre, for sagsbehandlingen tog mig enormt lang tid, fordi jeg skulle sidde og læse forretningsgange. Men det gjorde man ikke. Og som tiden gik, begyndte jeg at kontrollere mig selv og kontrollere mig selv en gang til, og så begyndte jeg at glemme ting og være bange for at glemme ting.

17 trompet Turi Lykke Møller kæmper stadig med hukommelsen og koncentrationen, og hendes søvnbehov er vokset betydeligt. Hun skal gerne have ti timer for at kunne hænge sammen næste dag. 17

18 18 Tema: Trivsel Vendepunktet I dag en sygemelding og tre år senere ærgrer Turi sig over, at hun ikke i tide valgte at skifte job og tage kunderne med til en anden bank. Men det gjorde hun ikke. Loyaliteten over for den gamle sparekasse, kunderne og den gamle bestyrelse var for stor. Det samme var travlheden og det voksende fravær af overblik og overskud, som kulminerer den 21. december På vej ind til et møde med ledelsen bliver Turi overmandet af hjertebanken og koncentrationsbesvær, og hun afbryder mødet. En kollega kører med hende ud til filialen for at overdrage hendes opgaver, og derefter kører Turi hjem. Hun husker, hvordan hun tuder hele vejen fra Skanderborg ud til afdelingen og fra afdelingen hjem til matriklen i Skanderborg. Hjemme ringer hun til sin mand og fortæller, at hun ikke kan mere og er på vej i seng. Så kan Turi ikke huske mere. Hukommelsen og koncentrationen kæmper hun stadig med i dag, og hendes søvnbehov er vokset betydeligt. Hun skal gerne have ti timer for at kunne hænge sammen næste dag. Så når hendes to børn skal af sted om morgenen, er det Turis mand, som sørger for at få dem op, smurt madpakker og sendt af sted i skole. Et job, som i årevis har været en fast bestanddel af Turis job, da hendes mand, Morten, har haft mellem 100 og 180 rejsedage om året. Udbrændt Rejsedagene blev sat på standby, efter at familien fandt ud af, hvor alvorlig Turis situation var. Psykiaterens diagnose var udbrændt, men da det ikke er en godkendt diagnose, blev den officielle diagnose stress. Ifølge hendes psykoterapeut, Leif Norup, havde hun været udsat for en stresspåvirkning, som svarer til fysisk at blive kørt over af et tog og efterfølgende en damptromle. Mentalt set havde hun en krop, hvor samtlige knogler var brækket. Men man kunne ikke se det på hende. Kuren var at lade tiden gå. I starten blev jeg beordret så meget i ro, at jeg heller ikke måtte dyrke motion. Jeg skulle simpelthen bare lægge mig ned og kigge op i himmelen eller se græsset gro. Leifs mantra var, at jeg skulle fratages alle beslutninger. De eneste beslutninger, jeg skulle tage i min hverdag, var, om jeg ville have en eller to puder i ryggen. Og om jeg ville have en kop kaffe, eller jeg ikke ville. Fra at have haft fingeren på pulsen og styr på børn, hus, familie og arbejde blev Turi frataget alt ansvar. Hendes mand, Morten, fik sin sag for. Alle beslutninger og kontakt med Turi skulle gå igennem ham. Venner, familie, ja selv Turis egen familie refererede udelukkende til Morten. Farvel til vennerne Det manglende overskud betød, at familien skar drastisk ned i antallet af arrangementer, middage og så videre. Og det har resulteret i, at en del venner er røget i svinget. De er forsvundet helt af sig selv. For både blandt familie og venner har Turi typisk været initiativtageren til sociale arrangementer og fester. Tabet af vennerne har Turi skullet arbejde med. Vi har virkelig fået ryddet ud i vennekredsen. Jeg har mistet kontakten med mange af de mennesker, som jeg måske Det var ikke de mange timer, der væltede mig. Det var manglende ledelse tidligere selv ville have taget kontakten til. Og det har været hårdt. Jeg har haft en periode, hvor jeg har sørget lidt over det. Men nu tror jeg, at jeg er ved at komme til en erkendelse af, at det er sådan, det er. Heldigvis har jeg haft stor støtte af pigerne fra Ladies Circle (red. netværk for kvinder). Et af de arrangementer, Turi imidlertid valgte at deltage i, var den gamle sparekassedirektørs afskedsreception i april Hun havde brug for at sige ordentligt farvel til den tidligere bestyrelse, tidligere kolleger og kunder fra sparekassen. En af dem var Leif, en gammel kunde, hvis børn Turi har hjulpet med huskøb, lån og diverse. Som psykoterapeut kunne han godt se, at den var helt galt med Turi. Han tilbød derfor sin ekspertise, og den har Turi nydt godt af lige siden uden at bruge en krone, hvilket har været væsentligt. For det offentlige systems iver for at få Turi tilbage på arbejdsmarkedet har betydet, at Turi og hendes mand i fællesskab med både psykoterapeut og læge sidste år valgte at trække stikket til det offentlige. Farvel til sygedagpenge, arbejdsprøvninger og pres. Hjemmegående eller konsulent? I dag er Turi officielt hjemmegående. En titel, hun stadig arbejder med at definere og bruge. Ikke mindst fordi den blandt fremmede måske signalerer et bevidst valg om en livsstil og en mand, som tjener kassen. At det nærmere er en beslutning om, at Turis krop er sårbar og ikke kan holde til at blive stresset igen, siger titlen ingenting om. Ej heller at livet i familiens hus afhænger af, om Turi til januar 2016 bliver tilkendt invalidepension fra Bankpension eller ej. Turi vælger derfor nogle gange at være underviser og konsulent i bogføringssystemer frem for at være hjemmegående. Til trods for at hun reelt kun har undervist en gang i år. Sandheden er imidlertid, at hendes primære arbejde er at tage sig af sine børn og sig selv. Og det er en udfordring. Især om foråret, når alting begynder at blomstre og gro. For så bliver Turi mindet om, at haven trænger til en kærlig hånd, og at planen om et nyt badeværelse og bryggers efter syv år i huset stadigvæk ikke er blevet indfriet. For Turi vil stadigvæk gerne det hele, og det arbejder hun til stadighed med. Hun har i perioder bebrejdet både sig selv for ikke at sige stop og ledelsen i banken for at svigte en presset medarbejder. Indtil videre er hendes håb, at hun på sigt kan komme tilbage til arbejdsmarkedet igen. Og meget gerne på en arbejdsplads, hvor stress er noget, man taler om og forsøger at komme i forkøbet. Til sektoren og ledelsen i særdeleshed har hun et opråb: Lederne skal høre, når vi siger fra. Vi har forskellige måder at sige fra på. Det ligger i min natur at sige ja med stor begejstring. At hjælpe til og løbe lidt ekstra. Når jeg så lige så stille siger: Nej, jeg kan ikke mere, så skal de høre efter. Det var ikke de mange timer, der væltede mig. Det var manglende ledelse. Og hvor har jeg fortrudt det i dag. Jeg er 41 år gammel og får aldrig det arbejdsliv tilbage, som jeg elskede. Og det er hele vejen rundt. Det er ikke kun et spørgsmål om, at jeg ikke kan passe mit arbejde.

19 Tid til fordybelse og indsigt Hvis De savner et seriøst alternativ til den daglige nyhedsstrøm så er det måske tid til at prøve Weekendavisen. Her går Danmarks bedste skribenter i dybden med det, der er vigtigt. Vi analyserer ugens bevægel ser i det politiske landskab og sætter dem ind i den rette sammenhæng. Vi ser på kulturens mangfoldighed. Vi følger den nyeste forskning. Vi anmelder bøger på mange sprog. Og i sektionen Faktisk gør vi det hele én gang til for børn. Bestil nu og prøv 10 uger for kun 19 kr. om ugen: Ring eller anvend weekendavisen.dk/19 SPAR 60 % Velskrevet viden. Hver fredag. Tilbuddet gælder i 6 mdr. og kun for husstande, der ikke har haft abonnement inden for de sidste tre måneder. Efter prøveperioden på 10 uger fortsætter abonnementet auto matisk til 39 kr. om ugen med afregning én gang årligt. Abonnementet kan frit opsiges telefonisk eller skriftligt. Unge under uddannelse kan bestille et abonnement med studierabat på weekendavisen.dk/studie.

20 20 Fremtidens finans Der er et kæmpe hul i markedet Crowdfundingplatformen Lendino er på vej ud til lokalområderne og udlandet med lån. Virksomheden ser sig selv som både konkurrent og supplement til bankerne. Der er et kæmpe hul i markedet, og det har vi tænkt os at udnytte, siger Lendinos CEO, Asger Trier Bing Af Mads Due Anker / Foto: Mads teglers I Lendinos lokaler et stenkast fra Amalienborg i København står der meget passende en udstoppet grævling; et af de største rovdyr herhjemme. Lendino er på rov i den finansielle sektor. De vil med crowdfunding ændre lånemarkedet, og de har tænkt sig at bide sig fast både herhjemme og i udlandet. Vi vil lave finans på en helt ny måde med mere udgangspunkt i brugerne, end bankerne har i dag. Hvis man ser på mange af de strukturer, der ligger i en bank, har de rod i et system, der har kørt næsten uændret i hundredvis af år med en masse varme hænder i processen. Bankerne er finansielle supermarkeder, der laver rådgivning, forex, investment banking, indlån/udlån og så videre. De har utrolig mange produkter på hylderne, og de producerer dem alle sammen selv. Det er tungt, dyrt, og sådan er der ikke ret mange andre virksomheder, der fungerer, siger Asger Trier Bing, der er CEO i Lendino. I dag er der mange uhensigtsmæssige elementer i forhold til lån. Et eksempel er, at man i dag skal printe et papir og ned at stå i kø i 40 minutter i banken for at få lov til at aflevere det for derefter at gå hjem igen. Det er jo meget friktion for mig som bruger i en bank, men det er også friktion for banken, hvor der skal sidde en og tage imod og indtaste. Hos os søger man online, vi skriver under på ti sekunder, og så har Lendinos system allerede registreret det. Der er ingen friktion for brugeren og ingen friktion for Lendino. Begge parter bruger derfor få ressourcer, og prisen bliver derfor også bedre, fortæller han. krisen som afsæt Asger Trier Bing læste sammen med Andreas Christensen, der er medstifter og CMO i Lendino, på London School of Economics i 2009, hvor de undersøgte årsagerne til finanskrisen. Siden vandt de en essaykonkurrence om finanskrisen under Udenrigsministeriet og i 2013 vandt de med Lendino iværksætterkonkurrencen Venture Cup. Derefter fulgte en boksekamp på 18 måneder med tilsynet om licensgodkendelse. I dag har Lendino omkring registrerede långivere og indtil videre udstedt 15 lån. Men lånene skal blive til mange flere, da de forventer at låne 100 millioner kroner ud i løbet af de næste 12 måneder. Derfor kigger Lendino også mod udlandet ifølge Asger Trier Bing. Ambitionerne rækker langt ud over Danmarks grænser og også ud over flere sektorer. For eksempel er vi ved at bevæge os ind på boligmarkedet, ligesom vi også ser på private Crowdfunding: Der findes fire typiske former for crowdfunding: Lånecrowdfunding, som Lendino servicerer, hvor et firma søger om lån. Lånene er et klassisk produkt med standardiseret afdrag med en fast rente og tilbagebetalingsdato. Equity crowdfunding, hvor man køber medejerskab. Eksempelvis kan man lægge kroner i et firma, der er en million værd, og få et gældsbrev, der udgør 0,1 procentpoint. Findes i mange lande som USA, England, Sverige og Tyskland, men er ikke en mulighed i Danmark, skønt det er en god mulighed for iværksættere at rejse penge på ifølge Asger Trier Bing. Donations, eller pre-production, hvor eksempelvis et band vil rejse et bestemt beløb til at indspille et album, og når det er færdigt så sender det til dem, der har doneret. Kickstarter, Indiegogo med flere er eksempler på platforme, hvor man kan sælge produktet, før man producerer det. Klassisk donation som Støt Afrika eller Knæk Cancer, hvor folk sender sms eller på andre måde giver penge til et formål, de vil støtte.