Oplevelser, tanker og udsagn om Demo2

Transkript

1 Oplevelser, tanker og udsagn om Demo2 Demo2 på Regionshospitalet Silkeborg lukkede i februar Formålet med demonstrationsprojektet var at udvikle løsningskoncepter til tværsektorielle patientforløb. Projektet var en del af OPILab et tværregionalt projekt om offentlig-privat innovation og var således aldrig en isoleret brik. Derfor er det summen af oplevelser, tanker og udsagn fra partnere og medarbejdere i projektet, der sammen med vores egen forforståelse kan give os et billede af helheden og vække vore tanker, så vi kan lære.

2 Side 1 Forventninger Appetitten på nye og stærke relationer var den bærende drivkraft for projektpartnerne. Men hvad med udvikling, innovation og drømmen om noget nyt? Gi mig et O, gi mig et P Kommunerne og den interviewede private virksomhed havde klare intentioner om at pleje relationer og styrke netværk. Det var derfor, de gik med. En enkelt kommune håbede på innovative løsninger resten havde ingen forventninger om, at projektet ville føre til udvikling af nye tiltag. Altså stort set ingen forventninger om innovation masser af O og P, men fravær af I. Udvikling, tjah. Nye vinkler? Jo tak Fra Regionshospitalet Silkeborgs side var der ingen ambitioner eller forventninger om produktudvikling. Der var derimod et simpelt ønske om at få nye vinkler og øjne på de tværsektorielle patientforløb. Og at gøre tingene bedre. En øvelse, der lykkedes i det etnografiske studie.

3 Side 2 Relationer Projektets første år levnede ikke rum til relationspleje. Bemærkelsesværdigt, set i lyset af, at netop det relationelle var den bærende drivkraft for langt de fleste partnere. Sammen Designet af Demo2 spændte ben for parternes gensidige relationspleje. Ligesom den store udskiftning blandt deltagerne var med til at svække relationerne altså incitamentet for at deltage. Ved flere lejligheder glimrede Regionen ved sit fravær både som hospital og som projektejer. En kommune udtrykker det således: ( )svært at arbejde med tværsektorielle patientforløb, når kun den ene part er til stede. Det ene ben manglede det var spild af tid. Eller: Vi kan ikke udvikle det tværsektorielle uden begge parter. Der opstår et totalt fravær af innovation på tværs. men om hvad? Med en region, der stor set ikke var til stede til møderne, en række kommuner, der savnede relationerne samt stor personudskiftning blandt deltagerne i særdeleshed fra virksomhederne blev det svært at finde sammenhængskraften i projektet.

4 Side 3 Relevansen Samtalerne med parterne efterlader et indtryk af, at projektet og problemstillingen ganske simpelt ikke var nødvendig nok. OPI stod ikke øverst på dagsordenen. Således var det svært for partnerne at engagere sig, sætte de rigtige hold og holde gejsten oppe. Der var ping men ingen pong En enkelt kommune havde dog gjort sig helt klart, hvad de ville med projektet: Innovative løsninger og arbejde med private virksomheder. Vi stillede os til rådighed i forbindelse med at afsøge muligheder og afprøve ting og så deltog vi selvfølgelig aktivt. Men: De fleste kommuner følte sig ikke forpligtigede ind i projektet. De færreste deltagere kendte egen rolle i projektet. Flere gav udtryk for ikke at vide, hvad de kunne få ud af projektet, hvad de kunne forvente. Det betød et projektforløb med envejskommunikation fra projektleder til partnere samt mangel på fremdrift og gejst. Der var ping men ingen pong. For at sikre politisk og administrativ forankring så et par kommuner gerne projektet skrevet ind i sundhedsaftalen mellem kommune og region.

5 Side 4 Konsekvenser af projektets første fase Projektet havde en lang undersøgende indledende fase. En periode med en etnografisk undersøgelse, som havde det formål at nå nye indsigter i patientforløbene og udkrystallisere interessante udfordringer. Hvornår er vi klar til at lege? Den etnografiske undersøgelse gav gode resultater på Regionshospitalet Silkeborg. Hospitalet fik nye øjne på patientforløbene, men designet havde en negativ sideeffekt: Demo2 mistede momentum i sin første fase pga. den lange indledende etnografiske undersøgelse Samarbejdet på tværs af sektorerne havde i den periode trænge kår - det kom aldrig rigtigt i gang Arbejdet i det første år skabte frustrationer blandt partnerne og en følelse af, at der ikke skete noget. Så hvornår giver det mening, at parterne skal med? Tidligt for at sikre implementering og ejerskab fra start? Med fare for udskiftning og manglende interesse? Eller senere i projektet, hvor problemstillingerne er udstukket og medejerskabet skal findes i andre faser?

6 Side 5 Demo2 som en del af OPILab Demo2 kan og skal ikke betragtes som en isoleret brik. Den er en del af en langt større sammenhæng en tværregional sammenhæng forankret i OPILab. Sådan et udgangspunkt rummer en række udfordringer. Kan vi ikke bare være med uden at registrere timer? Det er svært at arbejde med budgetter og faser. Egenfinansieringen spændte ben for parternes lyst til at deltage. Den indbyrdes tværregionale afhængighed kom til udtryk som manglende adræthed. OPILab skal være et innovationsprojekt med rum til at blive klogere et eksperiment, hvor deltagerne spørger sig selv undervejs: Hvad vil vi have ud af det? Hvor skabes merværdien? Hvordan kan vi også arbejde? Kun ved at snakke om, hvorfor vi er her, kan vi lave noget om og gøre det bedre.

7 Side 6 Succeskriterier Succeskriterier kan være gode til at udstikke en retning et punkt at navigere efter og reflektere over. Men bliver de for mangeartede, får det ofte den modsatte effekt. Fluen i flasken Succeskriterierne var forskellige, mangeartede og diffuse. Alt efter position i projektet. Og således umulige at opnå for nogen. Der var det tværregionale succeskriterium: Samarbejdet skulle fungere Demo2 skulle drives dog uden nødvendigvis at have fokus på det tværregionale samarbejde OPILab skulle kaste leverancer af sig i form af en OPI-guide et succeskriterium fra ERST Og så var der EU: Få styr på det administrative. For de ansatte i projektet gjaldt det, at de stod med et ben i alle lejre. Driften af Demo2, leverancer til ERST samt det overordnede tværregionale succeskriterium og så selvfølgelig EU. Med så mange divergerende succeskriterier performede medarbejdere ikke som de skulle. Der var for langt mellem opdrag og virkelighed.

8 Side 7 Styrken i samarbejdet Styrkerne er mange i et tværregionalt projekt. Alle regioner - og herunder demoprojekterne - har forskellig tilgange, erfaringer og interesser i at arbejde med OPI. Et mangfoldigt potentiale Et projekt som OPILab rummer en unik mulighed for at beskæftige sig indgående med at få den åbenlyse mangfoldighed af potentialer, der findes i regionerne, bragt i spil. Således skal vi undervejs spørge os selv, hvordan vi kan bruge mangfoldighederne i det store tværregionale projekt som en styrke i samarbejdet? Vi skal holde os for øje, at formatet rummer plads til mangfoldighed i metoder, tilgange, virkeligheder og succeskriterier.

9 Side 8 9 ud af 10 innovationsprojekter fejler derfor skal man turde sige stop. Det gjorde Regionshospitalet Silkeborg. OPILab og EU fyldte for meget. Vi blev ædt af bureaukratiet der var ikke plads til det, vi ville. Det interessante er imidlertid, om det overhovedet lader sig gøre at få succes i sådan et format? Succes både lokalt, regionalt og tværregionalt? Lær af de ni der fejler Vi skal være skarpe på, hvad vi ønsker at få ud af projektet forventninger Vi skal være skarpe på, hvorfor vi går ind i projektet og arbejde med incitamentet Vi skal være sikre på, at projektet er nødvendigt nok Vi skal se på, om designet passer til virkeligheden holde momentum Se projektet som en del af en større sammenhæng Være skarp på succeskriterierne og sørge for, at der ikke er for mange Dyrke forskelligheder og se mangfoldigheder som et potentiale Og så skal vi turde sige stop.

10 Oplevelser, tanker og udsagn er indsamlet og bearbejdet af Trine Naldal Videnagent på Demo2 OPILab