Statusrapport for adfærdsanalytisk behandling Rud Bay Andersen, maj 2002 til juni 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statusrapport for adfærdsanalytisk behandling Rud Bay Andersen, maj 2002 til juni 2003"

Transkript

1 Statusrapport for adfærdsanalytisk behandling Rud Bay Andersen, maj 2002 til juni 2003 Linda Andersen og Joi Bay Juni

2 Det følgende er en statusbeskrivelse af Ruds udvikling i perioden fra maj 2002 til maj 2003 skrevet i anledning af et statusmøde afholdt i specialbørnehaven De 4 Birke. Udgangspunktet for statusbeskrivelse er, at vi den 1. januar 2002 begyndte en træning af Rud baseret på anvendt adfærdsanalyse -- Applied Behavior Analysis (ABA). Det er disse resultater og arbejdsmetoder som beskrives. Udviklingen fra januar 2002 til maj 2002 er beskrevet i den forrige statusrapport fra Sammenfatning af træningsresultater fra maj 2002 til maj 2003 En vurdering af en behandlingsperiodes arbejde må altid ses i forhold til den foregående periodes resultater og vanskeligheder. Ligesom de nuværende træningsresultater og problemer må rettes fremad i en behandlingsplan for det kommende arbejde. Vi har derfor i den følgende gennemgang af træningsmetoder og resultater indlagt et kort resume af den foregående træningsperiodes resultater (tidsmæssigt fra januar til april 2002 med 20 træningstimer ugentligt). På denne måde tilrettelægges det pædagogiske arbejde med Rud med baggrund i en forståelse af fortiden og med en forventning til fremtiden. Den foregående statusrapport, som kun omfattede de første fire måneders ABA træning, konkluderede, at Rud var meget glad for sin træning, hurtigt var blevet koncentreret og godt arbejdende i længere og længere perioder. Han lærte hurtigst diskrimination med forskellig matchingsøvelser og forskellige receptive (udpegnings) øvelser og viste herigennem, at hans indre sprogverden og forståelse var stor og hurtig kunne gøres større og mere detaljeret. Derimod var der store vanskeligheder med non-verbale og verbale imitationsøvelser, og med de fysioterapeutiske øvelser. Statusrapporten konkluderede, at der på disse områder krævedes intensiv, funktionel og kreativ træning før resultater vil komme. Den nuværende statusrapport peger på følgende hovedresultater baseret på et års træning. Vi har set en fortsat forbedring af Ruds evner til koncentration og opmærksomhed, en nedsættelse af hans latenstid og en begyndende mulig selvkontrol over hans selvstimuleringer og mannerismer. På det motoriske område har vi set store fremskridt: Rud har lært at kravle, at rejse sig op og er i fuld gang med lære at gå, ligesom han har optrænet sin højre hånd til et langt bedre funktionsniveau. Den grovmotoriske imitation har i slutningen af året endeligt set et gennembrud, hvor Rud nu er i stand til at gennemføre et antal ikke-verbale imitationer. På det sproglige område er Ruds impressive sprog blevet udvidet til et samlet ordforråd på ca 400 ord, hvorimod hans talte sprog kun har vist beskedne fremskridt til trods for et intensivt og stort arbejde. Vi har inddraget det alternative kommunikationssystem PECS (Picture Exchange Communication System) og Rud har lært fase 1 til 4.1 på kort tid gennem korte og intensive træningsforløb. Rud anvender derfor PECS i sin daglige kommunikation. Ruds evner til at arbejde med forskellige diskriminationsøvelser er fortsat blevet udvidet med et stort antal matchinger og sorteringer, som også er begyndt at indbefatte farver, form og størrelse. Endelig har vi inddraget forskellige kreative øvelser som tegning og modelbyggeri, som Rud er meget glad for. Rud er ligeledes blevet bedre i hans generalisering af træningen til andre situationer uden for træningsrummet. 2

3 Ruds markante forbedring af hans indre sprogforståelse kan iagttages på mange måder i hans hverdagsliv. Han har således nu mulighed for at forstå og handle efter mundtlige instruktioner. Det er nu muligt at prompte ham mundtligt og på den måde aflede nogle af hans stereotypier. Hvis Rud f.eks. kigger i bøger og begynder repetitivt at banke bogens forside frem og tilbage, kan man som mundtlig instruks sige: Læs i bogen og som regel vil Rud i stedet læse i bogen. På samme måde er det nu muligt mundtligt at berolige Rud med forklaringer om sagens sammenhæng. Når han f.eks. bliver urolig, hvis man kortvarigt må forlade ham, er det muligt at forklare ham at man kommer tilbage, hvorefter han falder til ro. Han kan også forstå lange dagligdagshandlinger og indgå i en enkelt samtale om disse. Når vi kommer hjem fra arbejde og han har trænet med Anja, kan han i dag indgå i en enkel udveksling om, hvad han har trænet: Vi spørger: Har du leget med bondegården? kørt med toget? tegnet med farver? leget med den mekaniske hest? Rud er opmærksom, har koncentreret øjenkontakt, lytter, tænker og svarer så på det rigtigt tidspunkt bekræftende, når spørgsmålet er stillet færdigt, med sin ja-lyd. Hvis han ikke har trænet den aktivitet vi spørger om, siger han nogle gange ikke noget eller sin nej-lyd. Han kan også forstå verbale forklaringer af kommende handlingsforløb. Når vi skal i børnehave, forstår han klart, hvad der skal ske og begynder at gå hen mod døren. Når vi siger, at vi skal gå en tur, forstår han, at vi skal bruge klapvogn og går hen til døren, hvor klapvognen står. Rud er også blevet langt bedre til at italesætte og udtrykke følelsesmæssige stemninger og følelser. Når han er begynder at klynke eller få et trist udtryk i ansigtet spørger vi: er du ked af det? og han svarer med sin bekræftende ja-lyd. Når han kigger i sin billedbog med billeder fra børnehave og hjemme kan han i dag knytte følelsesmæssige udtryk til billederne: han smiler til sine ynglingspædagoger og til de børn, som har et socialt samspil med; han klynker, når han ser på afrejse-billederne af sin mor og storebror, som for nylig har været ude at rejse; han bliver stærkt urolig og klynkende, når han ser på billede af sin tandlæge lige før han skal behandles af hende. Han har også i træningsperioden udvidet sin forståelse af børneudsendelser på TV. Han kan nu med en kort tilvænning med en voksen forstå så meget af indholdet af en række børne-tvudsendelser, at han koncentreret og interesseret følger med og f.eks. griner på de rigtige steder. For et år siden blev der foretaget en test af impressivt sprog (Reynell), men Rud var ikke testbar (Talenotat fra talepædagog Birgitte Clausen); da den samme test blev foretaget i foråret 2003 scorede Rud 21 point, 10 i Peabody-testen og på 2-års-niveau i EVA-testen (Talenotat af talepædagog Malene Lundsgaard, juni 2003). Denne udvikling af Ruds sprogforståelse kan selvfølgelig ikke udelukkende tilskrives træningen af impressivt sprog i ABA-træningen, men illustrerer tydeligt den betydelige udvikling der på dette område er sket med Rud. Ruds markante motoriske udvikling har ført til en stor mobilitet og dette har klart udvidet hans interesse for hans omgivelser. I takt med hans større og større motoriske funktionsdygtighed er hans selvstændige udforskningstrang altså steget betragteligt. I dag anvender Rud en blanding af at kravle og at gå for at komme rundt hjemme. Han kravler hurtigt og sikkert rundt i hele stueetagen og kommer på den måde rundt i alle rum. Fra kravlestilling kan han rejse sig op ved køkkenskabene, ved borde og stole. Han står ofte ved sit legebord eller sin seng for at kigge i bøger eller lege med dyredukker eller -figurer. Han bruger lang tid på sit værelse foran et skrivebord, hvor vi har lagt bøger, dyr og byggeklodser. Vi skifter legesagerne ud flere gange om dagen for at stimulere hans udforsknings- 3

4 trang og hans interesse for at lege. Nu går han også selv hen til sine reoler og tage puslespil frem, en kasse med dyrebilleder, som han enten flytter hen til bordet eller taber på gulvet. Han kan selv og på eget initiativ gå fra seng til bord og tilbage igen. Hvis han blive promptet, kan han selv gå fra sit værelse og rundt i stuen, men han igangsætter ikke selv sådanne ture. Når han går selv, bevæger han sig fra støttepunkt til støttepunkt. Rud kan desuden -- hvis han bliver opfordret til det -- kravle flere trin op ad trappen til 1. sal. Rud kan stadig ikke komme fra stående til siddende stilling eller til kravlestilling. Selv om Rud tidligere har anvendt forskellige hjælpemidler til at facilitere sin mobilitet ( Pil og Nurmi ) har hans egen mobilitet tydeligvis forøget hans initiativlyst. Ruds egen generalisering af træningsfærdigheder er også forøget. Han kan nu uopfordret lave simple lege med dyr: gå med dem, spise og drikke. Han indgår også i et lidt større omfang i naturlige imitationer; f.eks. leger han nu en simpel form for Kongens Efterfølger med sin storebror. Træningsteam og organisering Træningsteamet udgøres af Linda Andersen (mor), som er træningsleder, Anja Holm Møller, som er juniorbehandler og træner 10 timer ugentligt og Joi Bay (far). Behandlingen superviseres hver tredie uge af seniorvejleder Grethe Brandsar, fra TIPO Norge - et center med omfattende erfaring med behandling i tidlig indsats over for børn med autisme og udviklingshæmning. Træningen har et ugentligt omfang på ca. 25 timer fordelt på hverdage: en times morgentræning og tre timers træning om eftermiddagen. Hertil skal lægges børnehavens generaliseringsarbejde, som består i at pædagoger, fysioterapeut og talepædagog overfører og stabiliserer de færdigheder, som Rud har lært sig. Efter aftensmad generaliseres de forskellige øvelser og træningsområder med andre familiemedlemmer. I weekenden trænes ca 3 timer hver dag. Træningen sker i et særligt værelse, hvor der er ro og koncentration og ikke for mange distraherende legesager eller vinduer med udsigter. Generaliseringen af de lærte færdigheder og funktioner sker i børnehaven med pædagoger og børn og hjemme i andre rum og med andre familiemedlemmer Formål og indhold i ABA træningen Selvstimulering, koncentration og opmærksomhed I følge den foregående statusrapport var Rud for et år siden lige startet på at lære at indgå i koncentrerede 1:1 træningssituationer, hans opmærksomhed var stigende og der sås en lille nedgang i hans selvstimulerende aktiviteter. Hans blikkontakt var god og han kunne også godt koncentrere sig om udførelsen af forskellige opgaver, som interesserede ham. Til gengæld var han ofte meget fjern, kiggede meget ud vinduet, puttede fingre i munden, vred hænder i lange perioder og havde i mange situationer en lang latenstid, før han reagerede. I den nuværende træningsperiode har vi trænet koncentration og opmærksomhed intensivt gennem enkle øvelser som: se på mig og vær rolig for et øge Ruds kontakt, koncentration og opmærksomhed. Disse lægges ind overalt i træningen og pauseaktiviteten, når Rud gennem uro og selvstimulering viser, at han har behov for dette. Samtidig anvendes tempotræning, koncentration og intensivitet til at styrke Ruds koncentration hyppigt afbrudt af pauser med selvvalgte aktiviteter. Formålet er her at stille stadigt stigende krav til Ruds koncentration og opmærksomhed, som 4

5 gradvist bygges op gennem mange små træningssessioner. Læringsudbyttet hos Rud er meget afhængigt af hans evne til koncentration og opmærksomhed. Han bliver hyppigt ukoncentreret og viser dette gennem mannerismer og selvstimuleringer. Et væsentligt formål med træningen er derfor at skabe de indre betingelser for, at Rud kan lære. Den intensive træning kombineret med Ruds større modning og udvikling har resulteret i, at han i dag er mindre fjern sammenlignet med tidligere. Hans latenstid er væsentligt nedsat, dvs han har en kortere reaktionstid, når man henvender sig til ham og beder ham om at gøre eller se noget. Endelig har han også udviklet en betydeligt forøget evne til koncentration og opmærksomhed, som kan observeres i mange forskellige situationer. I træningen kan han nu med tydeligt velbehag og lyst koncentrere sig i sessioner af fem kvarters varighed - naturligvis afbrudt af hyppige pauser med selvvalgte pauseaktiviteter. Han kan også fokusere sin opmærksomhed til den samme aktivitet både når han beskæftiger sig selv og i træningssammenhænge i betydelig længere tid i sammenligning med for et år siden. Hans mannerismer og selvstimuleringer svinger dog stadig meget. I perioder er de mange og hyppige og er svære at få under selv-kontrol. I andre periode er de mindre og ikke så dominerende. Mange mannerismer og selvstimuleringer medfører, at Rud lærer langsommere, fordi han har mindre energi til sin rådighed. Derfor er det et væsentligt træningsområde. Vi ser dog en stadig stigende evne hos Rud til, at han på verbale opfordring fra os kan bringe hans selvstimuleringer under kontrol - og bruge sin energi og koncentration på mere hensigsmæssige aktiviteter: læse i bog, lege med dyr, gå eller kontakte os. Fysioterapeutiske øvelser Formålet med den fysioterapeutiske træning har været at arbejde systematisk med at udvikle og stimulere Ruds fin- og grovmotoriske funktionsnivaeu og udvikling. Den fysioterapeutiske træning har været baseret på en funktionel analyse af Ruds udviklings- og funktionsniveau, som herefter er blevet omsat til et antal deløvelser, som trænes høj-intensivt og med data-registrering. Vi udvælger kun et begrænset antal øvelser (3-4 øvelser), som træningen fokuserer på og disse kan derfor trænes mange gange hver dag. Når Rud så har lært disse øvelser fortsættes med nye øvelser. Tilrettelæggelsen af den fysioterapeutiske træning er blevet udviklet med input fra Ruds fysioterapeut i De 4 Birke, som har givet konkrete øvelsesforslag og analyser af Ruds udviklingsniveau og nærmeste udviklingszoner. I den foregående træningsperiode havde vi lige startet et hjemme-fysioterapeutisk træningsprogram op, hvor vi hver dag og mange gange trænede forskellige balanceøvelser, stå op ad væg, stol, bord. Der sås begyndende små forbedringer på dette tidspunkt. I den nuværende træningsperiode har vi videreudviklet og intensiveret dette arbejde. Vi har set meget store resultater på dette område. Rud har lært at kravle, går næsten selv, kan rejse sig selv op ved hjælp af støttepunkter, er ved at lære at kravle op forskellige steder. Vi har trænet følgende øvelser: stå selv ved stol, bord og væg, fra ligge til kravlestilling, fra sidde knæ-hæl til stå på knæ, fra sidde knæ-hæl til opretstående stilling, fra sidde på træners lår og rejse sig op ved bord/stol, kravle-bevægelser på kravlebane, gå-træning, kravle-op på stol, sofa og op af trappetrin, gåtræning i baner. Vores datamateriale viser, at Rud har skullet bruge 286 træningsforsøg på at lære at rejse fra maveliggende stilling til kravlestilling, 98 træningsforsøg på at sidde i knæ-hælstilling og rejse sig 5

6 op. Han har i perioden fra januar til marts 2003 hvor vi lavede intensiv kravletræning på kravlebane kravlet 286 baner med en stigende intensitet fra 8 baner om dagen op til 30 baner. Herefter lærte han at kravle. Til disse tal skal lægges den fysioterapeutiske træning i børnehaven. Receptive udpegninger Formålet med receptive udpegninger er at styrke Ruds indre sprogforståelse. Vi har tilrettelagt træningen med udpegninger efter et princip om at gøre Rud kendt med ting, handlinger og personer i hans hverdagsliv. Hermed skabes et solidt grundlag for den videre sprogudvikling. Et stort indre ordforråd og ordforståelse er også en meget væsentlig forudsætning for at kunne indgå i et kommunikativt samspil. Et stor indre sprogforståelse er med til at styrke Ruds aktive og passive handlinger og ytringer i hans hverdag både hjemme og i børnehaven. Det er også medvirkende til at minimere hans frustrationer, selvstimuleringer og passivitet, når han oplever, at han kan forstå hvad der sker i hans omverden -- og udtrykke sine behov og ønsker. Træningsmetoden bygger på objekter (3D) eller billeder (2D), som vi lægger foran Rud og så skal han udpege det rigtige billede/objekt på vores opfordring. Vi arbejder med særlige mestringskriterier, hvor Rud skal pege rigtigt i en særlig rækkefølge med en distraktor (anden udpegning) lagt ind. I den foregående træningsperiode har vi trænet udpegning af ca 150 billeder nærpersoner, tøj, kropsdele til Ruds store fornøjelse og lynhurtige læring. Som en kreativ variation af udpegningsøvelserne har vi lavet en auditiv udpegning, hvor vi ved hjælp af Ruds talemaskine har trænet auditiv udpegning af ca 15 naturlige dyrelyde. Rud hører en dyrelyd og skal matche rigtig dyrelyd med rigtigt dyrebillede. Endelig har vi trænet receptive instrukser, hvor Rud i sin gangpil har skullet hente forskelligt dyr og gå til forskellige personer. Det var her svært for Rud at koncentrere sig om flere ting på en gang: både gå, huske og hente, hvilket krævede megen træning. I denne træningsperiode har vi arbejdet med følgende områder: Dyr, Kroppen, Nærpersoner, Rum, Legetøj, Ting i huset, Mad, Tøj, Transportmidler, Ting i naturen, Verber, Følelser, Juleting, Funktioner. Rud har trænet 262 objekter, personer og handlinger, som han mestrer. Rud er hurtig i sin indlæring af disse færdigheder, kan godt lide det og fortsætter hermed det læringsmønster, som vi har set i den første træningsperiode. I kraft af den målrettede ABA-træning har Rud etableret et samlet ordforråd på ca. 400 ord for begreber, personer og funktioner. Hertil kommer ord, han har lært i sin hverdag i børnehaven og hjemme, og som ikke er registreret på samme måde. Imitation med objekt Formålet ned at lære Rud at imitere er at hjælpe ham til at lære en af de mest fundamentale byggesten i børns naturlige læring. Ikke-handicappede børn anvender imitation til at lære i hverdagslivet fra andre børn: søskende og kammerater, fra forældre og andre voksne: pædagoger og lærere, familie. Rud har meget svært ved at imitere. Derfor er imitationstræningen et meget væsentligt område, da det er en forudsætning for hans videre udvikling af legefærdigheder, af ADL-færdigheder og også hans talesprogsudvikling.vi er startet med at lære ham at imitere med objekter, da vores tests og indledende træningsresultater klart har peget på, at det er lettere for ham at imitere med end uden objekter. 6

7 Træningen gennemføres i 1:1 situationer med parallelleg, hvor Rud på træners opfordring skal imitere de samme bevægelser med objektet som træner. Vi arbejder med særlige mestringskriterier, hvor Rud skal imitere rigtigt i en særlig rækkefælge med en distraktor (anden øvelse) lagt ind. I den foregående træningsperiode, begyndelsen af 2002, havde Rud lært ca 15 imitationer med objekter fra helt enkle imitationer til lidt med komplicerede på relativ kort tid. Han viste også en begyndende meget beskeden generalisering i form af overføring af små enkle lege med dyr i spisesituation. I den nuværende træningsperiode har vi fortsat imitationstræningen med yderligere ca 15 forskellige funktioner: køre med tog, bygge tårne med duploklodser og bygge bondegård med dyr og mennesker med duploklodser med ca 25 forskellige klodser og figurer, træklodser, gå med dyr og spise, bygge træpyramide, lægge forskellige puslespil, placere rasleæg i forskellige positioner og bægre, fløjte i fløjte, blæse i sæbebobler, trutte i horn, spille på mundharpe, tromme på tromme. Vores datamateriale viser, at de øvelser Rud hurtigst har lært har forudsat træning ca gange (eks. læg klodser i kurv, byg tårn med store duploklodser, læg rasleæg i bøtter, fløjte, trutte i horn, tromme på tromme, kør med briotog, bygge træpyramide). De imitationsøvelser, som har taget ham længst tid, har krævet træning mellem 150 gange og op til 269 gange (eks. bygge tårn med små duploklodser, klodser i bøtter, bygge med legoklodser efter imitation). Se grafisk illustration af læringsmønster for imitation med objekt. Grovmotorisk imitation Formålet med grovmotorisk imitation er - som ved imitation med objekt - at lære Rud en af de mest fundamentale læringsprincipper i børns udvikling. I den grovmotoriske imitation består øvelsen i at imitere de bevægelser, som træner udfører i 1:1 træningssituationer. I den foregående træningsperiode indtil maj 2002 har vi trænet meget grovmotorisk imitation, men med meget ringe resultat. Rud havde kun lært ganske få grov-motoriske imitationer til trods for intensiv træning: klappe på brystet, på maven og bruge hænder og arme i forskellige sanglege. En delforklaring er formodentlig Ruds mange fin- og grovmotoriske udviklingsproblemer og hans manglende kravle- og gåfunktioner, men skyldes primært hans manglende forståelse for imitation. I den nuværende træningsperiode har vi fortsat og intensiveret den grovmotoriske imitation. Vi har anlagt en ny træningsstrategi, hvor vi har udnyttet Ruds større styrke inden for imitation med objekt. Rud ser ud til bedre og hurtigere at kunne forstå og mestre imitation med et objekt sammenlignet med imitation uden objekt. Dette har vi udnyttet i træningen, således at vi har sammensat kæder med forskellige imitationer, hvor vi hele tiden veksler mellem øvelser med og uden objekt. Denne strategi ser ud til at have båret frugt, idet Rud nu har et lært et antal forskellige imitationsøvelser. Han kan nu pege på maven, røre ved sit øre, banke med forskellige legetøj, række arme i vejret, pege på tæer, hår, ben, røre ved gulv, tromme, drikke af kop. Vores dataregisteringer viser, at han har brugt fra 14 dage til en måneds tid på at lære øvelserne og har brugt mellem 10 forsøg ( i få tilfælde) op til forsøg (i de fleste tilfælde). Det er en afgørende pointe her, at gennembruddet for den grovmotoriske imitation først er sket efter Rud har lært at kravle og er begyndt at gåtræne intensivt. Et andet væsentligt område i den grovmotoriske imitation er træning af Ruds højre hånd. Rud ser ud til at være venstrehåndet og har haft store problemer med brug af sin højre hånd. Han 7

8 brugte den næsten ikke, den var slap og funktionsløs og derfor var hans motoriske funktionsniveau dårligt og han var ikke i stand til at samarbejde og koordinere sin venstre og højre hånd. Vi tilrettelagde derfor et intensivt og funktionelt tilrettelagt træningsprogram for opøvelse af hans højre hånd. Vi har trænet forskellige øvelser, hvor Rud alene måtte bruge højre hånd: putte klodser i lastbil i forskellige positioner, putte rasleæg i forskellige størrelser plasticbøtter, putte bøtter inden i bøtter alene med højrehånd og efterfølgende krydskoordineret. Vores dataregistrering viser, at Rud skulle bruge mellem 35 forsøg for de nemmeste og op til 150 for de sværeste øvelser for at optræne sin højre hånd til at udføre disse øvelser. Leg og socialt samspil Formålet med at træne leg og socialt samspil er at lære Rud at lege og deltage i socialt samspil. Han har ikke af sig selv kunnet finde ud af at lege hverken symbolske eller funktionelle lege. Han har også haft store vanskeligheder ved at indgå i socialt samspil, fordi han i starten sjældent forstod hvad der foregik og hvad hans rolle var. Han har af sig selv kunnet finde ud af indgå i delt opmærksomhed, at deltage i turskifte, mens han haft vanskeligheder ved at deltage i større og mere kompliceret socialt samspil, hvor voksen hånd-udpegning indgår og der bruges længere sætninger eller handlingsforløb. Det langsigtede formål med træningen er derfor at lære Rud at lege. Dette store og krævende mål nedbrydes til et antal delfunktioner, som trænes hver for sig, indtil Rud mestrer dem. Vi starter med imitationer med objekt, som beskrevet ovenfor. Herfter føjes nogle af disse sammen til legekæder, som trænes med voksentræner og efterfølgende generaliseres. Herefter trænes legekæder sammen med et andet barn, som inviteres med ind i træningsrummet (omvendt integration). Endelig generaliseres de lærte legekæder i børnehaven eller hjemmet sammen med et eller flere andre børn. I den foregående træningsperiode indtil maj 2002 var Rud så småt startet med små enkle legekæder. Vi trænede 6 forskellige legekæder, hvor han skulle udføre to eller tre små legehandlinger efter hinanden: vip et lad på lastbil og hent forskellige klodser, kør bil i garage og hen til træ. I denne træningsperiode har vi har forsat legetræningen og udvidet med 5 forskellige legekæder, som har lidt mere komplicerede handlingsforløb og funktioner: * Dyreleg: Gå med dyr og spise og sæt i fold. * Lastbil-leg: Kør med lastbil og hent klodser i lad placeret forskellige steder på legebord * Duplomand og -bil: Sæt Duplomand i Duplobil, kør bil hen til Duplotræ, sæt Duploklods i lad, kør tilbage til startpunkt og sæt ny klods * Dukkeleg: Tag dyne af dukkeseng, tag dukken op, giv dukke noget at drikke og spise, læg dukke i seng igen og læg dyne på * Briotog: Sæt 8 skinner sammen til rund bane, sæt tog på bane med flere vogne, kør en rund bane, skil bane ad og læg skinner i kurv. Diskrimination Formålet med diskriminationstræningen er at lære Rud at se og forstå de distinktive træk ved forskellige objekter, dyr, mennesker og abstrakter og dermed at kunne kategorisere. Diskrimination og kategorisering er en grundlæggende betingelse for omverdensforståelse og dermed en helt 8

9 afgørende motor for den tidlige kognitive udvikling hos små børn. Især for non-verbale børn er evnen til at diskriminere og kategorisere forudsætningen for deres udviklingsmuligheder. I den foregående træningsperiode indtil maj 2002 havde Rud lært at udføre forskellige diskriminationsøvelser baseret på matching ca 50 forskellige 2 D, 3 D og identiske objekter. Han syntes at matching var sjovt og lærte hurtigt princippet og udførelse. I denne træningsperiode har vi fortsat arbejdet med diskrimination, og vi har udvidet omfanget og kompleksiteten af matchinger og sorteringer. Matchinger er blevet trænet som 3D til 3D (Rud får f.eks. et plastikdyr og skal finde det tilsvarende blandt et antal forskellige dyr på bordet), 3D til 2D (objekter matches til billeder af objekter), 2D til 3D (omvendt) og 2D til 2D (billeder af objekter matches til andre billeder af samme objekter). Dermed skal Rud lære at det samme objekt kan have forskellige fremtrædelsesformer og findes i mange varianter, men at kategorien er den samme. Matching er også blevet trænet i form af puslespil. Sorteringer er blevet trænet i for af puttekasser og sorteringskasser. For nylig er matchinger blevet udvidet med et hukommelseselement: Rud skal huske to objekter, som skal matches. Matching af 3 D objekter til 3 D: 60 forskellige objekter er trænet som 1 objekt skal matches med et tilsvarende blandt 3 forskellige. De samme objekter er desuden blevet trænet hvor 5-10 forskellige objekter lægges i kurve, hvor Rud skal finde de samme objekter som træneren. Matching af 3D og 2D og vice versa: der er trænet 45 forskellige objekter. Formmathing (som anvendes i puslespil) er blevet trænet med 15 forskellige billeder og figurer. Rud har lige lært farver gennem matching af farvekort og er nu ved at matche 2 D (farvede træringe) til 3 D (farvekort). Se grafisk fremstilling af læringsmønster for farvematching. Sprog og kommunikation Ekspressivt sprog Formålet med at træne ekspressivt sprog er at arbejde systematisk og intensivt med at udvikle det talte sprog. I ABA træningen anvendes det funktionelle princip, træningsintensiteten og den systematiske dataregistering til at understøtte udviklingen af det talte sprog, som for nogle børn med autisme er meget svært at udvikle. Princippet er at først trænes barnets egen lydproduktion for eksempel i form af de tidlige lydstavelser dadada, nanana, osv. på en måde, så de kan imitationskontrolleres. Det vil sige, at barnet kan finde ud at indgå i turskifte og imitationsudvekslinger på opfordring af en voksen eller andet barn. Herefter trænes et antal forskellige stavelser med fokus på en så forståelig udtale som mulig. Herefter sammensætte stavelserne i enkle kombinationer, som trænes. Og endelig sammensættes kombinationerne til ord og sætninger. Samtidig øves barnet i diskrimination, hvilket vil sige at barnet lærer at skelne og koble specifikke lyde til specifikke objekter. I den foregående træningsperiode indtil maj 2002 kunne Rud af sig selv sige få lyd-stavelser: dada og nana, men til trods for en intensiv lyd-træning i denne periode sås ingen fremskridt. Det lykkedes os ikke at bringe Ruds lydproduktion under imitationskontrol, dvs. han kunne ikke indgå i systematisk turskifte og imitation - kun sporadisk og tilfældigt. Tværtimod så vi i perioder at Ruds egen spontane lydproduktion svandt ind til næsten ingenting. I den nuværende træningsperiode har vi fortsat, intensiveret og anvendt nye træningsstrategi- 9

10 er og metoder i det verbale imitationsarbejde. Vi har arbejdet med at stabiliseret Ruds ja- og nejlyde, så de anvendes præcist og diskriminerende. Dette gøres gennem en systermatisk tilrettelæggelse af træningen, så den rummer en række situationer, hvor Rud skal præstere en ja- eller nej-lyd for at få et eftertragtet objekt. Vi tilbyder Rud bøger i pauserne i træningen og før han kan få den skal han svare: Vil du have bogen? og Rud skal sige ja. Vi tilbyder Rud is og han skal sige en ja-lyd. Vi tilbyder Rud noget, vi ved han oftest ikke vil have for at motivere ham til at sige nej. Vi har inddraget en ABA-teknik: Mand -træning i den verbale træning. Vi træner verbal lyd-imitation med objekter, der i sig selv fungerer som naturlige forstærkere, og som Rud er meget interesseret i at få. Vi har for eksempel trænet intensivt med en mekanisk hest, som kan hoppe, stejle og vippe med halen. For at få hesten har vi lært Rud at sige hæ, som er en første lydproduktion for ordet hest. Vores dataregisteringer viser, at han lærte dette på ca en uges tid og brugte 430 forsøg på at lære at sige en hæ-lyd første gang vi tilbyder ham hesten. Næste skridt i lydimitationsarbejde er at shape lyden, så den bliver bedre og gradvist kommer til at ligne ordet hest mere og mere. Dette gøres ved at ændre på mestringskriterierne, således at vi skridt for skridt stiller nye krav til den lyd Rud skal producere for at få hesten. Vi er nu igang med at lære Rud at diskriminere lyden, så han konsekvent kun bruger den for hest. De næste trin i lydimitations-træningen er at lære Rud nye lyde for andre eftertragtede objekter. Vi træner også mundmotorik for at stimulere og træne Rud i at bruge sin mund, tunge og muskler omkring mund. Vi træner slikkepinds-øvelser, hvor Rud skal lære at stikke tungen ud og slikke, hvilket er meget svært for ham. Vi træner åbne og lukke mund. Erfaringerne indtil nu peger på, at Rud har store læringsproblemer med lydimitation og med mundmotoriske imitationer og øvelser. Disse øvelser er meget svære for Rud og kræver intensiv, langvarig og kreativ træning. Alternative kommunikationsformer Rud har været præsenteret for tre forskellige alternative kommunikationssystemer -- tegn-til-tale, talemaskine og Picture Exchange Communication System (PECS). Siden Rud var ca. 2 år gammel er han systematisk først i hjemmet og siden i børnehave blevet præsenteret for tegn-til-tale, men han har aldrig lært selv at anvende tegn, og det er i dag tydeligt, at han aldrig har opfyldt den basale betingelse for brugen af tegn-til-tale, nemlig grovmotorisk imitationsevne. Siden det blev klart, at han ikke havde forudsætninger for at lære selv at anvende tegn-til-tale, har forældrene besluttet at afslutte brugen af tegn-til-tale og der sker derfor ingen systematisk oplæring af Ruds egen tegn-produktion. Selv om brugen af tegn-til-tale i en periode sandsynligvis har været med til at lette den receptive sprogindlæring hos Rud, er det en fejl, at han ikke -- forinden tegn-til-tale blev anbefalet som alternativt kommunikationssystem -- blev udredt for at afgøre om dette kommunikationssystem var indikeret i hans tilfælde. Trial and error i valg af alternativt kommunikationssystem -- en metode, som af visse fagfolk kaldes Totalkommunikation -- kan generelt ikke anbefales til børn med autisme, som ikke annammer sprogsystemer ved imitation, men hvor der må anvendes store ressourcer på systematisk at indlære sådanne kommunikationssystemer. Da anvendelsen af tegn-til-tale sluttede, havde Rud et stort impressivt ordforråd af tegn (også uden tale), hvilket blev testet ved receptiv udpegning baseret på tegn. Der er ikke taget data på disse tests. 10

11 Da Rud var 2½ år gammel fik han en talemaskine af mærket Dynavox Dynamo. Der er tale om en microcomputer med trykfølsom sort-hvid skærm og med to forskellige symbolbiblioteker, PCS og DunaSyms, i alt ca prædefinerede symboler. Introduktionen af talemaskinen er ikke blevet efterfulgt af en systematisk oplæring i brugen af maskinen, og der har været tale om en ad hoc baseret indlæring, som forældrene har forestået uden vejledning. Rud lærte hurtigt principperne for brugen af talemaskinen -- udpegninger af symboler på den trykfølsomme skærm -- og han lærte at overskue maskinens struktur og menuer, således at han kunne bevæge sig mellem maskinens forskellige skærmbilleder. Talemaskinen indeholder i dag 77 skærmbilleder med over 800 forskellige symboler. Nogle af skærmbilleder er designet til at udtrykke behov, mens hovedparten fungerer som samtale- eller syngesider. Disse sider lægger op til turtagning og til samtale om hverdagsoplevelser. Rud har tidligere anvendt talemaskinen til at udtrykke behov (mad og drikke), men gør det ikke længere og har siden fået mere effektive midler til dette formål (PECS). Samtale- og syngesiderne anvender Rud dels til interaktion med voksne, som leg og som træning af receptivt ordforråd. Rud markerer forskellen på disse funktioner ved at kigge op og etablere blikkontakt når han vil have respons. Legen med talemaskinen antager til tider selvstimulering, hvor han gentager et bestemt ord igen og igen, gerne et ord som udløser hans grin. Endelig fungerer talemaskinen som en effektiv generalisering af det ordforråd han har indlært i sin ABA-terapi. Rud udpeger med stor sikkerhed næsten alle 800 symboler på talemaskinen, men der er ikke taget data. PECS -- Picture Exchange Communication System -- er dels et billedsymbolbaseret kommunikationssystem og dels en metode til indlæring af kommunikation vha. billedsymboler; en metode, der er baseret på anvendt adfærdsanalyse. I indlæringen brydes billedsymbolkommunikationen ned i en lang række delfaser og elementer, som indlæres successivt efterhånden som barnet mestrer de forskellige faser. I løbet af indlæringen lærer barnets at kommunikere sine behov spontant, at kunne indgå i en kommunikativ udveksling af symboler, at diskriminere mellem mange forskellige billedsymboler samt at danne sætninger. Rud begyndte sin PECS-træning i juleferien 2002, og har i løbet af det halve år lært at mestre faserne 1-3 samt fase 4.1. Mestringskriterier har været 9 ud af 10 forsøg. Indlæringen er primært sket hjemme, hvor forældrene og vi i en kort periode intensivt har arbejdet med at etablere de enkelte delfaser, hvorefter Rud i en efterfølgende periode har generaliseret sine færdigheder i børnehaven og anvendt dem i hjemmet. Som eksempel på læringsmønsteret kan man nævne fase 4.1. hvor barnet med sin kommunikationsbog skal kunne vælge blandt et antal billedsymboler, taget billedsymbolet fra bogen, placere det på sætningsstrimlen med et jeg vil gerne have -billede, og give sætningsstrimlen til kommunikationspartneren. Optræningen af fase 4.1 startede den 17.4 og efter 143 forsøg fordelt på 11 dages træning mestrede Rud de opsatte mål for fase 4.1. Rud har siden brugt færdighederne fra fase 4.1 hver dag i både børnehave og derhjemme. Rud har til daglig ca. 100 forskellige billedsymboler i sin kommunikationsbog fordelt på kategorierne sange, mad, snacks, aktiviteter og legeting. Rud kan diskriminere mellem billedsymbolerne, men anvender i selvinitieret kommunikation kun et meget begrænset antal billedsymboler og hans kommunikationsinitiativer bliver således noget stereotype. I organiserede lege med en voksen er hans repertoire større. 11

12 Generalisering Formålet med at generalisere er at sikre at Rud kan overføre sin indlærte viden i træningsrummet til nye omgivelser og med nye personer. Vi skal lære Rud, hvordan han kan udvide og generalisere sin konkrete viden til andre lignende objekter. Vi skal sikre os, at billeder kun er et middel til indlæring men ikke bliver et mål i sig selv. Vi skal arbejde systematisk med, at Rud på sigt skal lære at forstå og kommunikere uden billeder. Vi generaliserer på mange forskellige måder - både i børnehaven og hjemme. I den nuværende arbejdsdeling mellem børnehave og hjemmet er det hjemmetræningen, som først lærer Rud de forskellige færdigheder og efterfølgende er det pædagoger, fysioterapeuter og talepædagog i børnehaven, som generaliserer. * de i hjemmet indlærte færdigheder vedligeholdes med andre voksne: i børnehave og børn: storebror og andre * vi fortæller og læser historier med Rud, hvor han skal udpege billeder * vi beder Rud om at udpege motiver i naturlige omgivelser * vi bruger en talemaskine/computer hvor billederne er lagt, så Rud kan udpege og kommunikere * vi træner dagligdagssamtaler som inddrager Ruds nye færdigheder * vi spiller hjemmelavet billedlotteri med trænede billedkategorier * vi træner med både 3 dimensionelt materiale inden for alle træningsområderne, hvor Rud har lært det i 2 D: for eksempel dukkehusmøbler, dukker, dyrefigurer, plasticmad, legetøj, de levende nærpersoner, osv. ADL - selvstændighedstræning I den nuværende træningsperiode har vi ikke trænet særligt intensivt eller systematisk på dette område. Resultaterne er derfor udeblevet. ABA træningsprincipper Principperne i adfærdsanalytisk behandlingen af børn med autisme består af følgende 7 elementer, hvoraf vi ikke endnu har haft mulighed for at bringe alle i aktiv anvendelse ( for eksempel punkt 5). Vi skal iøvrigt henvise til artiklen, Pædagogiske og læringsmæssige principper for anvendt adfærdsanalyse af børn med udviklingsforsinkelser og -forstyrrelser, hvori vi mere uddybet beskriver, hvad træningen består i og hvilke principper og overvejelser den er baseret på. Artiklen findes på C C C C Den behandlingsmæssig indsats skal sættes ind på et tidligt tidspunkt i barnets liv for at få optimal virkning Behandlingen er individuel og forudsætter en indledende og løbende analyse af barnets funktionsniveau, forudsætninger og udvikling Behandlingen skal være høj-intensiv, systematisk, struktureret og koordineret og skal have form af en optræning af netop de funktioner, som er hæmmet af handicappet Behandlingen skal være en total-træning, hvor alle nærpersoner i barnets liv bidrager: forældre, søskende, pædagoger og fysioterapeuter, som også indgår i behandlingsteamet 12

13 C C C Behandlingen understøttes af, at barnet placeres i dagtilbud eller skole sammen med ikkehandicappede børn for at få positive forbilleder Den anvendte adfærdsanalyse funderes på dataregistrering Behandlingen skal superviseres af fagfolk, som er specialuddannet inden for anvendt adfærdsanalyse. Flere oplysninger om anvendt adfærdsanalyse findes på web-sitet som indeholder mere 400 originale artikler om behandling af børn med autisme. 13

14 Blå Rød Grøn Gul Hvid Sort 300 Antal forsøg Trutte i horn Fløjte i fløjte Kør m. Briotog Ryste rytmeæg Byg tårn, skift højre/venstre hånd Klods i bøtte med venstre hånd Dyne af, dukke op, dukke i seng Byg tårn med Duplo/store Byg tårn med Duplo/2x4 Lav ringpyramide Byg tårn, 5 klodser Læg klodser i kurv Læg rasleæg i bøtter Tromme på tromme Spille mundharpe Byg tårn i tilfældig ræk.følge Bygge Duplo efter imitation Imitation med objekt Grafen viser at der ikke sker overføring mellem de forskellige typer af imitation med objekt Statusmøde, Antal forsøg Orange Matching af farvekort Grafen viser overføringen: Rud har brugt 285 forsøg til at lære at identificere blå, og herefter kun 1 forsøg til de øvrige farver Statusmøde,

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især

Læs mere

Temagruppe D. ABA En introduktion. Linda Lundgaard Andersen Cecilia Brynskov

Temagruppe D. ABA En introduktion. Linda Lundgaard Andersen Cecilia Brynskov Temagruppe D ABA En introduktion Linda Lundgaard Andersen Cecilia Brynskov De pædagogiske teknikker De pædagogiske teknikker Trinvis læring Trinløs integration Træningsområder Eksempler på træning ABA

Læs mere

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling

Inspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling Inspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling Strategier for dagplejeren/ de voksne: Alt hvad vi siger og gør er med til at stimulere barnet i dets udvikling. Med brug af nogle simple strategier,

Læs mere

Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab

Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Udarbejdet af Pia Solholt, psykolog Ninna Holst-Hansen, pædagogisk konsulent Birthe Hyldgaard Klausen, pædagogisk konsulent Tove Søby, pædagogisk konsulent

Læs mere

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,

Læs mere

Jeg vil starte med at præsentere

Jeg vil starte med at præsentere Ved den nordiske temadag om ABA præsenterede pædagog Anja Hansen et dansk ABA-forsøgsprojekt i en børnehave i Århus. Her bringer vi hendes oplæg i dets fulde længde samt spørgsmål og svar fra den efterfølgende

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om

Læs mere

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe. læreplaner: Tema: 2009 Målgruppe: ½ 2 år: xxxxx 3 6 år: Barnet skal blive mere selvhjulpent og udvikle dets selvværd. Målet skal være medvirkende til, at udvikle barnet til et helt harmonisk individ. Barnet

Læs mere

FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau

FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau Denne checkliste, vil give dig en idé om dit barns nuværende kommunikationsniveau. Listen beskriver, trin for trin, hvordan et barn med normal

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Statusrapport 2003-2004 & Behandlingsplan 2004-2005 for Rud Bay Andersen

Statusrapport 2003-2004 & Behandlingsplan 2004-2005 for Rud Bay Andersen Statusrapport 2003-2004 & Behandlingsplan 2004-2005 for Rud Bay Andersen Juni 2004 Joi Bay & Linda Andersen BEHANDLINGSOVERSIGT 2004-2005 3 FORMÅL OG BAGGRUND FOR EN BEHANDLINGSPLAN 5 INTEGRATION MED IKKE-HANDICAPPEDE

Læs mere

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

storebror til tvillinger

storebror til tvillinger Marianne Grymer Bargeman 1 + 2 = 3 storebror til tvillinger Illustreret af Sus Borgbjerg/JE:SU 1 + 2 = 3 Storebror til tvillinger Af Marianne Grymer Bargeman Illustrationer: Sus Borbjerg/JE:SU/Gul Stue

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Læreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder

Læreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Læreplaner 2015 Overskriften for indsatsområdet: Sproglig udvikling Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Kvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist

Kvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist Kvalitet i børns legemiljø Workshop med D. Winther-Lindqvist Plan for workshop legen i udviklingen (fysiske, sociale og pædagogiske rammer) Adgang til lege og legenormer Den voksnes rolle: at gå foran,

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske

Læs mere

Støt dit barns sproglige udvikling. Forældreguide

Støt dit barns sproglige udvikling. Forældreguide Støt dit barns sproglige udvikling Forældreguide Dit barns høreapparat forstærker lydene i omgivelserne. Formålet med dit barns brug af høreapparat er at sikre, at dit barn får forstærket de lyde, som

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

Interessegruppe 45. ABA i praksis. Linda Lundgaard Andersen Cecilia Brynskov

Interessegruppe 45. ABA i praksis. Linda Lundgaard Andersen Cecilia Brynskov Interessegruppe 45 ABA i praksis Linda Lundgaard Andersen Cecilia Brynskov Hvad er det særlige ved ABA? Hvad er det særlige ved ABA? Autismeforståelse individualitet Læringsforståelse Intensitet Integration

Læs mere

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Vi får løbende mange nye børn og mange nye forældre i Andedammen. Derfor har vi i BjørneBanden valgt at lave et lille introduktionsbrev, for at give et indblik i hvad der foregår i hverdagen. Når man starter

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal

Læs mere

Pusterummet på Sengeløse Skole

Pusterummet på Sengeløse Skole Pusterummet på Sengeløse Skole Et pædagogisk lærings tilbud for børn fra 0-4 klasse, med fokus på anerkendelse og inklusion. På Sengeløse skole besluttede vi i 2005 at lave et tilbud til de børn, der måtte

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Skolevejens Børnehave Målgruppe: 4-6

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen)

Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) 1 Lasse og jeg går ind i klassen sammen med matematiklæreren. Da vi kommer ind, er der én lærer i 2 forvejen og én psykolog. En elev siger: Wow, nu er

Læs mere

Hvordan har du det i børnehaven?

Hvordan har du det i børnehaven? Børnehaven 44 børn 1. Kan du lide at gå i børnehave? Hvordan har du det i børnehaven? 44 børn svarer ja = 100 % 2. Har du det godt i din børnehave? 43 børn svarer ja og et barn nej =97,72 % 3. Hvad er

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne 1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget) Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2009...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2009...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV...

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2009...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2009...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV... UDVIKLINGSPLAN (LÆREPLANER) 2008 OG 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2009...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2009...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV...6 8. FOKUSPUNKTER

Læs mere

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere

Læs mere

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At

Læs mere

Dukkekrog/hygge-læserum

Dukkekrog/hygge-læserum Dukkekrog/hygge-læserum Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion? Rummet er ikke et gennemgangsrum, og er derfor godt til pause og stille aktiviteter. Der er ro til fordybelse. Hvordan lærer børn?

Læs mere

Forladt. Mathias Amsinck Kalhauge. mkalhauge@gmail.com

Forladt. Mathias Amsinck Kalhauge. mkalhauge@gmail.com Forladt By Mathias Amsinck Kalhauge mkalhauge@gmail.com INT. - ETNRÉ (GANG) - EFTERMIDDAG FADE IN: En tom gang vises. Der er ingen, men en fjern lyd af dialog nærmer sig. Dialogen bliver tydeligere, og

Læs mere

Er tiden løbet fra samling?

Er tiden løbet fra samling? AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige

Læs mere

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

ER DER EN KYLLING I ÆGGET? ER DER EN KYLLING I ÆGGET? Et rugeforløb, hvor børnene selv er med til at hente æg i hønsehuset, lægge æggene i rugeskabet, gennemlyse æggene, lægge æggene til klækning i det andet rugeskab og se, når

Læs mere

LÆS OM: Pst.. På den sidste side kan I se hvordan vejret kan blive og læse sjove udsagn fra hverdagen

LÆS OM: Pst.. På den sidste side kan I se hvordan vejret kan blive og læse sjove udsagn fra hverdagen LÆS OM: I vores første udgave af avisen fortæller børn, hvad en avis er. Børn fortæller om hvordan det er at være i dagplejen, Børnehaven Lystruplund, Børnehaven Hasselhøj, Minihøj, Hurlumhejhuset og Møllehuset

Læs mere

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Dialogisk oplæsning Dette hæfte indeholder konkrete forslag til, hvordan man kan forberede dialogisk

Læs mere

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet. 1.lektion Sang nr. 2 synges. Samtidig vises samtalebilledet, så eleverne kan se, hvordan bogstaverne kommer til jorden. Det er vigtigt at have fokus på teksten. Denne sang handler om, at der findes røde

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:

Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige: Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: Kravler op og ned af stole/borde osv. Spiser selv: bruger kniv, gaffel, fingre, drikker

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Øvelser til større børn

Øvelser til større børn som bedrer bevægelse, styrke, balance og stabilitet i fødderne. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Tlf. 97 66 42 10 SÅDAN GØR DU ØVELSE

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter

RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter Til fødselsdagsselskabet, beach party, picnic, familiedagen eller på legepladsen til enhver tid. Fra 6 til 90 år. Indeholder

Læs mere

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Kongebroen Frejasvej Dato: 6.nov. 2013 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets

Læs mere

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre

Læs mere

Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015.

Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. 18. Maj var vi omk. 40, som besøgte Taleinstituttet på Borgmester Jørgensens vej i Aalborg. Det var et interessant og givtigt møde. Vi blev budt velkommen af stedets

Læs mere

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

HVERDAGSLIVSTEMA BHV.GRUPPER 2014 BØRNEHUSET VOLDLY

HVERDAGSLIVSTEMA BHV.GRUPPER 2014 BØRNEHUSET VOLDLY HVERDAGSLIVSTEMA BHV.GRUPPER 2014 BØRNEHUSET VOLDLY UDVÆLGELSE AF TEMA BØRNS SPROG Vi har valgt at have fokus på børnenes sprog, fordi vi oplever, at et stigende antal børn udvikler dårligere sproglige

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Musik og Idræts dagplejer Janett Larsen

Musik og Idræts dagplejer Janett Larsen Musik og Idræts dagplejer Janett Larsen Kirsebærbakken 3, 4572 Nr. Asmindrup 26216884/59311033 Jeg vil gerne give børnene en tryg og rolig hverdag i dagpleje. Der er altid tid til knus, kram og trøst.

Læs mere

Stimulationsideer - det lille barn 3-6 måneder

Stimulationsideer - det lille barn 3-6 måneder Stimulationsideer - det lille barn 3-6 måneder Kom godt i gang Når du skal stimulere dit barn, er det godt at tænke på, at barnet er mest trygt i nærheden af dig. I begyndelsen er dit barn mest interesseret

Læs mere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag. Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 8+9 2013

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 8+9 2013 Fælles info Fastelavn. Vi holdt fastelavn mandag efter vinterferien. Vi flyttede det hertil fordi vi havde Danmarks Indsamling i uge 6, men til næste år flytter vi det tilbage, så det ligger tættere på

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen

Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Børn med særlige behov i SFO Globen. Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening

BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening BALANCE Træningsprogram Svimmel genfind balancen Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening Udarbejdet af Fotos Layout Trykt og udgivet af Der er ydet støtte til

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at: Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Her er din fribillet til julens nydelser

Her er din fribillet til julens nydelser D u rejser på juleferie og kommer hjem som en slankere og mere fit version af dig selv. Helt umuligt, mener du måske, medmindre du takker nej til hele julesvineriet, men det kan faktisk lade sig gøre med

Læs mere

Generelle Strategier

Generelle Strategier Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det

Læs mere