Dukkekrog/hygge-læserum
|
|
|
- Jacob Johnsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dukkekrog/hygge-læserum Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion? Rummet er ikke et gennemgangsrum, og er derfor godt til pause og stille aktiviteter. Der er ro til fordybelse. Hvordan lærer børn? Læse/pausetid: o Børnene lærer igennem pædagogisk it, og almindelige bøger om relevante emner. Når der er ro til fordybelse og koncentration, er det lettere for børnene at tage læring ind, og at forstå det de ser og hører. Dukkekrog: o Børnene danner erfaringer med sociale kompetencer gennem de rollelege og parallellege der kan opstå i en dukkekrog. Børnene kan selv indtage forskellige roller, ligesom dukker og bamser kan have en rolle i legen. o Børnene får mulighed for at lære at sætte sig i andres sted, ved at indtage en anden rolle end sin egen. o Igennem rollelegen får børnene mulighed for at lære at afspejle og respondere på andres aktioner/handlinger. 1
2 Funktionsområdets mål Hvad skal børnene kunne her? Læse/pausetid o Børnene skal kunne få ro til at fordybe sig og slappe af med en bog eller pædagogisk it, således at de får energi til igen at kunne indgå i sociale relationer. o Læse/pausetiden kan være alene, med et andet barn, eller med en voksen, afhængig af barnets behov. Dukkekrog o Børnene skal vha. udstyret i dukkekrogen, kunne indgå i rollelege og fantasilege, eller imitere andre via parallelleg. o Børnene skal kunne indgå i ovenstående, i enten fri leg eller voksenstyret/struktureret aktiviteter. Funktionsområdets indhold møbler, materialer, andet. Sofa og sækkestole. Komfur og dukkeseng. Reol med kurve til bøger, køkkenting, dukker og dukketøj. Lille bord med stole/skamler. Pædagogisk it tages frem når det skal anvendes. Lyskæde til vinduerne. Plante til vindueskarmen. Vælgeskema og ur 2
3 Funktionsområdets rummelighed - Hvordan sikres det at børn med forskellige ressourcer kan bruge området? Rummet appellerer til børns forskellige ressourcer. Rollelege kan leges på mange forskellige niveauer, og kan understøttes af voksne. De voksne har ansvar for at aktiviteterne justeres, afhængig af barnets niveau og kompetencer. Hvordan understøtter funktion/dukkekrog-hygge/læse rummet vores pejlemærker? Sprog o Ved at interagere med andre børn, udfordres og udvikles de sproglige kompetencer. o I strukturerede aktiviteter kan den voksne have fokus på sprog. o Igennem højtlæsning udvikles sproglige kompetencer. Sociale relationer o Børnene danner erfaringer med sociale kompetencer gennem de rollelege og parallellege der kan opstå i en dukkekrog. Børnene kan selv indtage forskellige roller, ligesom dukker og bamser kan have en rolle i legen. o Børnene får mulighed for at lære at sætte sig i andres sted, ved at indtage en anden rolle end sin egen. o Ved at have et fælles tredje, får børnene mulighed for at lære at give plads til andre, sætte sig ud over egne behov og vente på tur, hvilket styrker den sociale relation. 3
4 o I strukturerede aktiviteter kan den voksne have fokus på sociale relationer. Inklusion o Der er mulighed for at invitere børn fra almendelen ned i grupperummet, til fri leg eller strukturerede aktiviteter med basisbørnene. Fællesskab o Der er mulighed for at styrke fællesskabet ved at have flere børn fra basisgruppen og/eller almendelen, i grupperummet. Hvordan understøtter funktion/dukkekrog-hygge/læse rummet læreplanstemaerne? Barnets alsidige personlige udvikling o Igennem læsning og digitale medier udvides børnenes gennerelle viden, og specifikke interesser. o Igennem rollelege har børnene mulighed for at udforske og udvikle en forståelse af sig selv, og at blive bedre til at forstå andres følelser og hensigter. o Ved at have et fælles tredje, får børnene mulighed for at lære at give plads til andre, sætte sig ud over egne behov og give plads til andre. Sociale kompetencer o Ved at benytte det legetøj der er i rummet, udvikles de sociale kompetencer ift. turtagning, behovsudsættelse, 4
5 rolle og fantasilege. Dette er gældende ved både fri leg og strukturerede aktiviteter. o Vha. pædagogisk it kan børnene få et fælles fokus, der kan danne grundlag for samtale og leg. Børnene kan blive bedre til at dele, og skiftes til at anvende pædagogisk it. Sproglig udvikling o Ved at interagere med andre børn, udfordres og styrkes de sproglige kompetencer. o I strukturerede aktiviteter kan den voksne have fokus på sprog. o Igennem pædagogisk it, og højtlæsning udvikles de sproglige kompetencer. Natur og naturfænomener o Igennem højtlæsning og pædagogisk it, kan den voksne skabe fokus på naturen, og bringe den ny opdagede viden med til senere aktiviteter. Hvordan kan/skal funktions/dukkekrog hygge/læse rummet anvendes af børn og pædagoger? Regler o Rummet er til rolige aktiviteter. Der skal ikke klatres i vindueskarme, hoppes i sofaen etc. o Når en given aktivitet er i gang skal der ikke være andet legetøj i rummet. 5
6 o Den voksne er ansvarlig for at børnene deltager i oprydningen efter endt aktivitet. Systemer o Der bruges vælgetavler (skema med piktogrammer) o Der bruges ur (time timer) til at visualisere aktivitetens varighed. o Der er piktogrammer på kasser med legetøj, der visualiserer hvad kasserne indeholder. Åben/lukket Mest lukket. For at holde støj ude. Orden Der er ikke så mange ting i rummet. Tingene har faste pladser. Piktogrammer visualiserer hvor tingene hører til. Æstetik Overskuelighed. Plante og lyskæde i vinduerne. 6
7 Funktion/dukkekrog hygge/læserummet forventes at være færdigt: Maj, 2015 Hvem er den ansvarlige? Elisabet og Mette Funktion/dukkekrog hygge/læserummet evalueres: Sidste afdelingsmøde i juni
Multirum (motorik, rollelege, musik)
Multirum (motorik, rollelege, musik) Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion? Der er skinne til gynger, rebstige, sækkegynge og ringe. Bordene kan slås op så der er gulvplads. Musik anlæg i rummet.
Legehjørne (Stue 1) Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion? Hvordan lærer børn? Funktionsområdets mål Hvad skal børnene kunne her?
Legehjørne (Stue 1) Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion? For at have et afgrænset rum til konstruktionsleg, biler og fantasileg. Hjørnet indeholder det legetøj der er relevant for ovenstående
Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.
Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum. Navn på funktion/grupperum. Dukkekrogen Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion Vi ønsker at have et område, der appellerer til at være
Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.
Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum. Navn på funktion/grupperum. Aktivitetsborde Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion Vi ønsker at have et område, der appellerer til stillesiddende
Hvordan lærer børn Ved at vække deres nysgerrighed De danner erfaringer ved at bruge kroppen Blive inspireret af andre børn og voksne.
Planlægning for indretning af funktionsopdelte grupperum. Navn på funktion/grupperum. Multirum Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion Dette rum har flere funktioner, for vi har brug for at børnene
Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.
Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum. Navn på funktion/grupperum Puderum Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion Vi ønsker at have et område, der appellerer til at kunne boltre
Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.
Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum. Navn på funktion/grupperum. Kreabord Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion Vi ønsker at have et område, der appellerer til at være kreativitet
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen
SLITTER Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen Dagtilbud Højvangen DAGTILBUD HØJVANGEN I SKANDERBORG Dagtilbud Højvangen Et dagtilbud i Skanderborg Kommune Består af 5 integrerede
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Hornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.
LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores
Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset
Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset Forord I 2006 blev der vedtaget en ny Børnemiljølov. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV. En børnemiljøvurdering
Velkommen til Gadekæret
Velkommen til Gadekæret Velkommen til Gadekæret Gadekæret er tegnet af arkitektgruppen Regnbuen og institutionen åbnede i 1998 og var med i en konkurrence om fremtidens daginstitutioner. Gadekæret er
Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Børn med særlige behov i SFO Globen.
Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således
Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier
Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At
Pædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Referat fra pædagogisk tilsyn
Referat fra pædagogisk tilsyn Dato for tilsynsbesøget: 10. februar 2016 Institutionens navn: Helsingør Børneasyl Ledernes navn: Susanne Jensen, Desuden var souchef, Susanne Beligiannis og repræsentant
Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet
Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 for dagtilbud i Rudersdal Kommune
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 for dagtilbud i Rudersdal Kommune Børnehus: Solsikken Dato: 8. juni 2012 Tilsynskonsulent: Britta Bartelt Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2009...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2009...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV...
UDVIKLINGSPLAN (LÆREPLANER) 2008 OG 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2009...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2009...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV...6 8. FOKUSPUNKTER
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Skovstjernen Dato: 18. juni 2012 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets praksisplan.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper
Vores mål og praksisbeskrivelse for leg, læring og indretning af stuerne og gangarealerne i Eventyrhuset.
Vores mål og praksisbeskrivelse for leg, læring og indretning af stuerne og gangarealerne i Eventyrhuset. Personalet i Eventyrhuset har i 2013 arbejdet med at beskrive mål og praksis for leg, læring og
Louisegårdens bevægelsespolitik
Louisegårdens bevægelsespolitik Med denne politik ønsker vi at øge fokus på vores bevægelsestilbud i Louisegården og styrke indsatsen ved at gøre fysiske aktiviteter til en prioteret og integreret del
Læreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Hvordan står det til med børnemiljøet i vuggestuen? Skema til kortlægning af børnemiljøet i vuggestuer
Hvordan står det til med børnemiljøet i vuggestuen? Skema til kortlægning af børnemiljøet i vuggestuer Sådan bruges skemaet Skemaet henvender sig til vuggestuer, der skal kortlægge børnemiljøet. Via skemaets
Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.
Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN. Vi er beliggende i et område med en blanding af ejer og lejeboliger. Der er mange grønne områder og stisystemer,
Smørhullet. Skolevej 5, Frørup Tlf. 6333 7094. Velkommen til Smørhullet:
Smørhullet Skolevej 5, Frørup Tlf. 6333 7094 Velkommen til Smørhullet: Denne folder er tænkt som en introduktion til nye forældre og andre interesserede, dels for at give nogle vigtige oplysninger, men
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt
Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6
It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi
Evaluering/Status af udviklingsprojekt om pædagogisk læringsmiljø i Børnehuset Stensmosen juni 2009
Evaluering/Status af udviklingsprojekt om pædagogisk læringsmiljø i Børnehuset Stensmosen juni 2009 Albertslund juni 2009 Til Pædagogisk Center Albertslund Her følger projektrapport inklusive regnskab
Personlige kompetencer
Personlige kompetencer At styrke og udvikle børnenes IT kendskab, så de har et fælles udgangspunkt for at arbejde med IT. At børnene lærer turtagning. METODER OG AKTIVITETER: Vi bruger IT i børnehøjde.
Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering
Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede
Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole Præsentation af dagplejen i Aalborg Kommune 767 dagplejere opdelt i 4 områder Ca. 2500 børn 33 dagplejepædagoger 11 ledere Film om Ny
Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling
Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige
Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.
Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.! Laven Børnehave!! Skolefritidsordning Et godt samarbejde mellem børnehave og skole er en væsentlig forudsætning for en god skolestart for det
De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller
Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen
Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,
Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Barnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen)
Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) 1 Lasse og jeg går ind i klassen sammen med matematiklæreren. Da vi kommer ind, er der én lærer i 2 forvejen og én psykolog. En elev siger: Wow, nu er
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.
Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv
Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad
KLAR-pædagogik og leg & læringsmiljøer i Svalereden 2016 Fælles fokus FRI FOR MOBBERI
KLARpædagogik og leg & læringsmiljøer i Svalereden 2016 Fælles fokus FRI FOR MOBBERI NATUREN OG NATURFÆNOMENER KROP OG BEVÆGELSE SOCIALE KOMPETENCER BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING KULTURELLE UDTRYKSFORMER
PDF created with pdffactory trial version www.pdffactory.com
Præsentation af Vilsund børnehave og dagpleje. Vilsund børnehave og dagpleje er en daginstitution under Thisted Kommune. Vi har 35 børnehavebørn og 9 dagplejebørn. De 9 dagplejebørn i alderen 0-3 år er
Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013
Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Evaluering af pædagogiske læreplaner
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,
Pædagogisk læreplan Rollingen
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.
Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab
Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Udarbejdet af Pia Solholt, psykolog Ninna Holst-Hansen, pædagogisk konsulent Birthe Hyldgaard Klausen, pædagogisk konsulent Tove Søby, pædagogisk konsulent
Pædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011
Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.
LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi
Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:
Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
PIPPI- HUSET. Evaluering. 2013 og 2014. Beskrivelse af det pædagogiske arbejde
1 PIPPI- HUSET 2013 og 2014 Beskrivelse af det pædagogiske arbejde Vores udgangspunkt for arbejdet er et helhedssyn på børns læring, hvor de enkelte læreplanstemaer er integreret i hinanden, og sættes
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
vedrørende privatinstitutionen Eventyrhuset, Prangervej 67, 7000 Fredericia
Tilsynsrapport vedrørende privatinstitutionen Eventyrhuset, Prangervej 67, 7000 Fredericia 13. september 2013 Baggrund Tilsynsrapporten er udarbejdet af UdviklingsForum på opdrag af Institutionsafdelingen,
September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
