Harrestrup Å Kapacitetsplan 2016
|
|
- Erling Gregersen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Harrestrup Å Kapacitetsplan 2016 De bynære åer er en vigtig del af byens regnvandssystem, da regnvand skal kunne afledes hurtigt og sikkert og helst uden oversvømmelser, selv ved skybrud. I hovedstadsområdet samarbejder ti kommuner og deres spildevandsselskaber om at udvikle Harrestrup Å, så den kan aflede oplandets regnvand også ved de helt store regnhændelser. I denne artikel fortælles om en række tekniske aspekter omkring åens fysik og funktion og omkring modelarbejdet, der ligger til grund for parternes fælles Kapacitetsplan Jørn Torp Pedersen, Hauge Wessberg Larsen & Anne Steensen Blicher Indledning I Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å et sam arbejde om at reducere skadevoldende oversvømmelser, er 10 kommuner i hovedstadsområdet og deres forsyninger gået sam men om at afdække mulighederne for at benytte Harrestrup Å som skybrudsvej. Mål sætningen for samarbejdet er at reducere risikoen for skadevoldende oversvømmelser på boliger, virksomheder og infrastruktur ved de ekstreme regnhændelser, og at gøre dette på den bedste og billigste måde. Oplandskommunerne skal kunne skybrudssikre og aflede regnvand til åen ad skybrudsveje, og nærliggen de områder til Harrestrup Å-systemet skal være sikrede mod skadevoldende oversvømmelser fra åen op til en 100-års hændelse, også om 100 år. Ved sådan et skybrud skal der håndteres op mod 3 mio. m 3 vand, der ellers ville give oversvømmelse. Dette kan i hovedtræk gøres med en kombination af anlægsprojekter, der dels forsinker regnvandet i grønne områder og dels lader det løbe hurtigere ud i den nederste del af åen. Det er sikringen af Harrestrup Å-systemet som udføres i fællesskab i Kapacitetsprojektet, mens skybrudssikringen udføres i de enkelte kommuner. Kapacitetsplan 2016 er i øjeblikket til politisk behandling hos de ti kommuner og deres 5 vandselskaber. Nærværende artikel omhandler ikke Kapacitetsplanen i sin helhed, men forklarer en række tekniske aspekter, som er undersøgt og udviklet i forbindelse med modelarbejdet. Figur 1. Vandløb, opland, målestationer og kommunegrænser Baggrund Harrestrup Å løber fra Albertslund Kommune gennem Ballerup, Glostrup, Herlev, Rødovre, København og Hvidovre Kommuner til udløbet i Kalveboderne. Det topografiske opland udgør ca. 80 km 2, og afvander desuden dele af Gladsaxe, Brøndby og Frederiksberg Kommuner (Figur 1). Harrestrup Å er knap 20 km lang, og modtager vand fra 4 større tilløb: Skelgrøften, Bymoserenden, Smørmose Å og Kags Å. Undervejs krydser Harrestrup Å under den kunstigt anlagte Vestvoldens Voldgrav. I de senere år har det ved flere store regnskyl vist sig, at der mange steder er behov for en indsats for at sikre borgerne og samfundet mod skader fra oversvømmelser. Langs Harrestrup Å systemet og i oplandskommunerne, som leder regnvand til åen, har der været problemer med oversvømmelser, idet åen ikke 156 Vand & Jord
2 har tilstrækkelig kapacitet til at klare de store vandmængder. Problemerne er opstået, fordi den oprindelige Harrestrup ådal gennem de sidste 100 år er blevet bebygget og befæstet tættere og tættere, så åen nu mange steder udgør en flisebelagt kanal gennem byen, der ikke kan rumme de store regnmængder, der ledes til. Oplandet omkring Harrestrup Å-systemet især fra Herlev og til udløbet ved Kalveboderne er så ledes tæt på fuldt udbygget med infrastruktur, bolig- og erhvervsområder. Klimaændringer i fremtiden vil i henhold til prognoserne fra FN s klimapanel give endnu voldsommere regnskyl, hvilket vil forøge problemerne med skadevoldende oversvømmelse i Harrestrup Å-systemet. En del af byens regnvandssystem For at kunne vælge den rigtige beregningsmo del til opgaven er vandløbets dynamik analyseret ved at se på de historiske målinger. Det viste, at Harrestrup Å ikke er en helt almindelig å. Fire målestationer i Harrestrup Å har været i periodisk drift gennem de seneste 25 år (se Figur 1 for placering). Her registreres vandstanden hvert 10. minut og via en Q/h relation omsættes vandstanden til vandføring (Fak taboks Q/h relationer). I dag er der kun en enkelt målestation i drift. Den længste og mest komplette tidserie findes ved st 53.08, Landlystvej. Her registreredes den højeste målte vandstand under den såkaldte Københavnerregn d. 2. juli På denne dag startede det med at regne ved 17-tiden ved Landbohøjskolen øst for Harrestrup Å. Regnen bevægede sig vestpå samtidig med at den aftog i total regndybde fra 94 mm øst for oplandet, 64 mm midt i oplandet til 37 mm vest for oplandet (figur 2). Blot 2-3 timer efter at nedbørsintensiteten over oplandet kulminerede, og ca 1 time efter at det holdt op med at regne, registreredes den maksimale vandstand i Harrestrup Å. Herefter faldt vandstanden hurtigt med omkring cm i timen. Denne type sammenhæng mellem nedbør og afstrømning er atypisk for vandløb, og Figur 2. Nedbørsintensitet og regndybde, samt resulterende vandstand i Harrestrup Å ved st 53.08, Landlystvej. snarere et respons man vil forvente i et kloaksystem. Og på mange måder kan Harrestrup Å da også bedre sammenlignes med en del af byens regnvandsafledningssystem, end med et vandløb i det åbne land. I det åbne land vil der være en stor inerti i afstrømningen, idet vandløbet fødes af vand der strømmer gennem jordvandsmagasinerne. Harrestrup Å, der imod, fødes i langt højere grad af utallige regnvandsbetingede udledninger, der af vander byens befæstede flader (Figur 3). Derfor ser vi et hurtigt respons på nedbøren (Fak taboks: Responstid og ekstremstatistik, s. 159), og det er formentlig også sådan, at der er lighed mellem gentagelsesperioden på nedbøren og gentagelsesperioden på den resul te Q/h relationer: Q/h relationer baseres på samtidige målinger af vandstand (h) og vandføring (Q), sidstnævnte f.eks med en propelstrømmåler. Målingerne foretages sjældent - eller aldrig ved ekstremhændelser, og derfor er de estimerede vandføringer ved høje vandstande baseret på ekstrapolation af Q/h kurven. Figuren nedenfor viser den traditionelle ekstrapolerede Q/h kurve som en grå linje, mens de sorte markeringer er samtidige simuleringer af vandstande og vandføringer i en hydrodynamisk model. Modellen viser et knæk på Q/h relationen omkring en vandstand på 1,5 m DVR90, og igen omkring 2,0 m DVR90 samt en hysterese effekt der betyder, at vandføringen som funktion af vandstanden ikke er den samme mens vandstanden stiger, som mens vandstanden falder. Knækkene på Q/h relationen skyldes, at der længere nedstrøms i systemet findes en række flaskehalse der begrænser vandføringen og medfører, at h stiger forholdsvist hurtigere end Q. Dette forhold beskrives ikke med den ekstrapolerede Q/h relation. Derfor overestimeres vandføringerne ofte ved ekstremhændelser. For Kapacitetsprojektet har dette betydet, at modelkalibreringen er foretaget mod målte vandstande, og ikke mod estimerede vandføringer, da disse er overestimeret ved ekstremhændelser. 23. årgang nr. 4, november
3 Figur 3. Regnvandsbetingede rørudløb til Harrestrup Å rende vandstand i Harrestrup Å. Dette er ikke tilfældet i det åbne land, hvor systemets hukommelse er lang, og vandstanden i det åbne lands vandløb ikke blot er et resultat af dagens nedbør, men også af jordmagasinernes fyldningsgrad, og dermed af nedbøren gennem de sidste dage/uger eller sågar måneder. 3-vejs koblet hydrodynamisk model For at kunne analysere og dimensionere kloak- og vandløbssystemer under meget kraftige regnhændelser er det valgt at opstille en hydrodynamisk numerisk model bestående af en rørmodel, der beskriver kloaksystemet, en terrænmodel, hvor overfladeafstrømningen beskrives, og en vandløbsmodel. Den samlede 3-vejs koblede model beskriver vandets vej fra nedbør, via rørsystem eller terræn til vandløb og videre ud i havet. Da vandløbet ved ekstreme hændelser i langt højere grad fødes af regnvandsbetingede udløb og af direkte overflade afstrømning end af grundvandstilstømning, er det valgt at fo kusere modellen på byens afledning af vand gennem rør, og at beskrive den meget mindre grundvandstilstrømning som en randbetingelse (baseflow - konservativt estimeret som en vinter medianmaks). Ved skybrud løber vandet ikke nødvendigvis den lige vej fra nedløbsrist til vandløb. Det skyldes, at vandmængderne overstiger systemernes kapacitet og derfor løber vandet frem og tilbage mellem vandløb, terrænet og kloakken. Dette er illustreret i Figur 4. DHI s MIKE software er benyttet, og der er foretaget en såkaldt 3-vejs kobling mellem rørmodellen (MIKE URBAN), terrænmodellen (MIKE21) og vandløbsmodellen (MIKE11). De tre modeller kan alle udveksle vand, således at systemets funktion beskrives bedst muligt. Den nedbør, der falder på befæstede områder tilføres rørmodellen, mens den nedbør, der falder over ubefæstede områder, tilføres terrænmodellen. Vandløbet modtager et baseflow, samt de vandmængder der løber på terræn og gennem rørudløb. Kalibrering Der er foretaget en række antagelser om initialtab og nedsivningsevne på de ubefæstede områder. Disse er efterfølgende kvalificeret ved kalibrering af modellen mod nedbørshændelsen d. 2 juli 2011, der resulterede i den højeste registrerede vandstand ved målestationen ved Landlystvej, og derfor betragtes som den største hændelse, der har ramt oplandet gennem de seneste 25 år, hvor målestationer har registreret vandstande. I kalibreringsmodellen anvendes nedbørsmålinger fra 12 SVK nedbørsstationer, der tilsammen dækker oplandet. I Figur 5 er der vist et eksempel på målt og simuleret vandstand ved målestation Landlystvej. Modellen kan på tilfredsstillende vis simulere vandstandsstigningens timing såvel som maksimum. Dimensionsgivende designregn En analyse af de 5 største nedbørshændelser over oplandet til Harrestrup Å viser, at forholdet mellem den nedbørsstation, der har mod taget den største nedbørsmængde, og det arealvægtede nedbørsgennemsnit over hele oplandet er omkring 60%. Det betyder, at det ikke regner lige kraftigt over hele oplandet på en gang. Der er derfor udviklet et designgrundlag, hvor nedbøren varieres over oplandet således, at forholdet mellem en statistisk punkt nedbør (en CDS-regn) og gennemsnitsnedbøren over hele oplandet er 60%. Designgrundlaget er udviklet, så nedbøren distribueres på en måde i oplandet så gentagelsesperioden på den resulterende vandstand i vandløbet afspejler gentagelsesperioden på nedbøren. Til dette formål er der udført en ekstremværdianalyse af øjebliks vand stande (Faktaboks: Responstid og ekstrem statistik s. 159) for at estimere 100 års vandstanden i vandløbet i dag, og finde den designnedbør, der netop giver denne vand Figur 4. Principskitse af strømningsveje i modellen for Harrestrup Å-systemet. De lyse blå viser den lige vej fra regnskyl via terræn (Mike 21) og kloaksystem (Mike Urban) og til vandløbet (Mike 11). De røde viser modellens muligheder for at simulere strømningsvejene mellem modellerne for eksempel når kapaciteten i kloaksystemet eller vandløbet er opbrugt. 158 Vand & Jord
4 stand i vandløbet. Analysen viser, at nedbøren skal fordeles over oplandet sådan, at det enten regner meget i den opstrøms, midterste eller nedstrøms del af oplandet (Figur 6). På denne måde er den designregn, der resul terer i en 100 årshændelse i vandløbet i dag, bestemt. Herpå er designregnen klimafremskrevet med en faktor 1,4 og påført en modelusikkerhed på 1,2, for at beskrive forholdene om 100 år. Figur 5. Målt og simuleret vandstand ved st 53.08, Landlystvej under Københavnerregnen d. 2 juli De to serier starter med forskellige vandstande. Det skyldes, at initial vandføringen i vandløbet er konservativt sat til en vinter medianmaks, og at dette er noget mere, end hvad der løb i vandløbet d. 2. juli Responstid og ekstremstatistik Responstiden i Harrestrup Å er i størrelsesordenen timer, og ikke dage. Dette har betydning når der skal udarbejdes statistik. Normalt udarbejdes ekstremstatistik på døgnmiddel af enten vandstand eller vandføring, men for Harrestrup Å har det i stedet været nødvendigt at udarbejde statistikken på øjebliksværdier. For de 4 målestationer i Harrestrup Å er det på denne måde estimeret, hvor høj vandstanden statistisk set vil være ved en 100 års hændelse. De beregnede 100 års øjebliks vandstande er op til 1,5 m højere end de beregnede 100 års døgnmiddel vandstande. Figuren viser de registrerede øjebliksvandstande i dagene omkring hændelsen 2. juli 2011, samt den beregnede døgnmiddel vandstand. Figur 6. Designgrundlag, hvor det enten regner meget i den opstrøms, midterste eller nedstrøms del af oplandet. Løsningsprincipper: On-line og off-line magasinering Ved magasinering under store nedbørshændelser kan vandet enten tilbageholdes lokalt der hvor nedbøren falder - eller føres til et centralt magasineringsområde, der integrerer vand fra et stort opland. Harrestrup Å Kapacitetsprojekt er netop et udtryk for sidstnævnte mulighed, hvor nedbør fra hele oplandet til Harrestrup Å skal bortledes fra oplandet via vandløbssystemet uden at skabe skadevoldende oversvømmelser undervejs. Vandføringsevnen i vandløbssystemet er ikke er stor nok til at kunne bortlede vandmængderne uden, at vandløbene går over sine bredder. Derfor er det nødvendigt langs vandløbet at etablere oversvømmelsesområder, hvor vandet midlertidigt kan magasineres. Betragtes magasineringens placering i forhold til vandløbet kan der på denne måde skelnes mellem to typer magasinering (Figur 7): 1. off-line magasinering (lokale løsninger) 2. on-line magasinering (fælles løsninger) Ved off-line magasinering forstås i denne sammenhæng lokale magasineringsområder, hvor vandet tilbageholdes inden det når vandløbssystemet f.eks. i traditionelle regnvandsbassiner. Bassinerne vil typisk modtage vand fra et forholdsvist lille område, og skal derfor dimensioneres til at kunne rumme en lokal tordenbyge. I nærværende projekt vil det sige, at sådanne off-line magasineringsbassiner skal dimensioneres med en sikkerhedsfaktor på 1,68. Ved on-line magasinering forstås magasinering i selve vandløbet i definerede oversvømmelsesområder, hvor vandløbet tillades at over svømme de å-nære arealer. Når løsningen på denne måde er central, og integrerer afstrøm ning fra et større opland, er dimensionering noget mere kompleks. Men når løsningen baseres på centrale oversvømmelsesområder i selve vandløbet skal der bruges mindre totalt magasineringsvolumen end når løsningen baseres på lokale regnvandsbassiner, alene af den årsag, at det ikke regner med en lokal tordenbyges intensitet over det hele i et stort opland. 23. årgang nr. 4, november
5 Figur 7. On-line og off-line magasinering. Når der etableres oversvømmelsesområder i og langs selve vandløbet øges vandføringsevnen i vandløbet i forhold til vandføringsevnen ved bredfyldt vandføring. Dette skyldes, at såvel dybden som gennemstrømningsarealet øges. Der kan så ledes løbe mere vand i vandløbet, og det gør, at der skal anvendes et mindre totalt magasineringsvolumen, hvis magasineringen foregår Løsningsprincipper. Oversvømmelser langs vandløb kan imødegås ved at forsinke vand i oplandet (off-line magasinering) eller i vandløbet (on-line magasinering). Herudover kan vand fjernes fra vandløbet undervejs, som det allerede sker i dag ved oppumpning til Vestvoldens Voldgrav. Endelig kan kapaciteten i vandløbet øges ved f. eks at fjerne flaskehalse eller gøre vandløbet større. Sidstnævnte skal fortages fra udløbet og op, da det ellers kan skabe større problemer på nedstrøms strækninger. on-line end hvis den foregår til off-line. Når der etableres on-line oversvømmelsesområder langs hele vandløbets længde, kan det endvidere udnyttes, at det ved ekstremregn ikke regner lige meget over hele oplandet på én gang. Således kan der f.eks tilbageholdes vand i den opstrøms del af systemet, hvis det regner kraftigt i den nedstrøms. På den måde kan oversvømmelsesområderne udnyttes optimalt, hvorved det totale nødvendi ge oversvømmelsesvolumen minimeres. Denne strategi kræver en dynamisk styring af opstuvningsniveauet i de enkelte oversvømmelsesområder. En optimal styringsstrategi kræver overvågning af systemet, og en del af anbefalingerne i Kapacitetsplanen er derfor, at der allerede nu etableres flere målestationer i systemet. Målestationer bør udstyres med vandstandsloggere og også gerne med automa tiserede vandføringsmålere, som f.eks ADCP. På denne måde kan vandføringer også bestemmes ved ekstremhændelser. Et godt målegrundlag vil endvidere betyde, at modelkalibreringen kan fortages på et endnu bedre grundlag, og det vil eventuelt kunne medføre en anvendelse af en mindre modelusikkerhed. Det videre arbejde I arbejdet med Kapacitetsplanen er der iden tificeret en række løsningsforslag, der kombineret betyder at oplandskommunerne kan skybrudssikre boliger, virksomheder og infrastruktur ved at lede vand til Harrestrup Å (Faktaboks: Løsningsprincipper). Vandløbssy stemet indrettes på en måde der gør, at der ikke vil være skadevoldende oversvømmelser af å-nære arealer ved en 100 års hændelse om 100 år. Kapacitetsplanen er baseret på den bedste tilgængelige viden vi har i dag. Der sker imidlertid konstante forandringer i vores samfund, der kan påvirke kommunernes langtidsplaner og prognoserne for klimaforandringerne kan også ændre sig. Det er derfor vigtigt at indse, at planlægning, der inkluderer analyser langt ind i fremtiden, også inkluderer usikkerhed. Dermed skal langtidsplanlægning ses som en løbende proces, hvor planen bliver optimeret, når samfundet og omgivelserne forandres og når der kommer ny viden til. Kapacitetsplanen skal derfor revurderes jævnligt for kontinuerligt at sikre, at planen opnår målsætningen på den samfundsøkonomisk mest optimale måde Jørn Torp Pedersen, Specialist, (jtpe@orbicon.dk), Hauge Wessberg Larsen, Seniorkonsulent og Anne Steensen Blicher, Projektleder, alle i Orbicon, Klimatilpasning og Byudvikling 160 Vand & Jord
MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.
MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28. sept 2016 MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København Jørn Torp Pedersen jtpe@orbicon.dk Anne Steensen Blicher, Heidi Taylor, Michael Juul Lønborg,
Læs mereAnlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016
Harrestrup Å Kapacitet, Fase 3 Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016 Rekvirent Rådgiver Harrestrup Å - Kapacitetsprojektet v/ HOFOR A/S CVR-NR. 1007 3022 Ørestads Boulevard 35 2300 København
Læs mereBilag 3 HARRESTRUP Å. Overblik over teknik økonomi aftaler. i det tværkommunale samarbejde
Bilag 3 HARRESTRUP Å Overblik over teknik økonomi aftaler i det tværkommunale samarbejde SAMMENFATNING Dette dokument skaber et overblik over Harrestrup Å projektet. Figurer er indsat for at supplere tekstens
Læs mereBILAG K HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET
BILAG K HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET KAPACITETSPROJEKTETS HISTORIE Borgmestermødet 14. oktober 2011 om skybrud Beslutning om projekt i Regnvandsforum - projektstart oktober 2013 Borgmestermøde om første
Læs mereHarrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2
21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader
Læs mereNOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København
NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre
Læs mereHARRESTRUP Å. Overblik over teknik økonomi aftaler i det tværkommunale samarbejde
HARRESTRUP Å Overblik over teknik økonomi aftaler i det tværkommunale samarbejde Juni 2018 SAMMENFATNING Dette dokument skaber et overblik over Harrestrup Å-projektet. Ti kommuner i hovedstadsområdet
Læs mereRISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström
RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN Helena Åström hlaa@orbicon.dk HARRESTRUP Å Kagså Harrestrup Mose Vestvoldens Voldgrav Skovlunde naturpark Damhusengen og Damhussøen
Læs mereModelusikkerhed og samfundsøkonomisk optimering af skybrudssikring
Modelusikkerhed og samfundsøkonomisk optimering af skybrudssikring - regner vi rigtigt? Jørn Torp Pedersen jtpe@orbicon.dk Helena Åström hlaa@orbicon.dk Hvad er modelusikkerhed? Forståelse af, at en hydraulisk
Læs mereHARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET V/FRANK BRODERSEN, HOFOR, DEN 31. JANUAR 2019
HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET V/FRANK BRODERSEN, HOFOR, DEN 31. JANUAR 2019 EMNER Indflyvning hvad handler det om? Hvorfor er det lykkedes? Lidt konkret om Kapacitetsplanen Samarbejde og helhedsplanlægning
Læs mereGreve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har
Læs mereKøbenhavn og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse
København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder
Læs mereTIL AFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACITETEN I HARRESTRUP Å- SYSTEMET
BILAG C Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 UDKAST 14. juni 2018 J.nr. 173608 AFTALETILLÆG NR. 4 TIL AFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACITETEN I
Læs mereHåndtering af regnvand i Nye
Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning
Læs mereOVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY
APRIL 2013 FAXE KOMMUNE OVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 FAXE KOMMUNE OVERSVØMMELSES-
Læs mereNOTAT. Præsteåen/Nylars. Projektnummer Bornholms Regionskommune. Kapacitetsberegning af Præsteåen ved Nylars.
NOTAT Projekt Præsteåen/Nylars Projektnummer 3691600056 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Bornholms Regionskommune Kapacitetsberegning af Præsteåen ved Nylars Vivi Granby Michael Juul
Læs mereKapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å
KAPACITETSPLAN 2018 RESUMÉ Ti kommuner i hovedstadsområdet og deres forsyningsselskaber er gået sammen om at udarbejde denne Kapacitetsplan for Harrestrup Å-systemet. Målsætningen for samarbejdet er at
Læs mereDIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.
Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:
Læs mereHydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn
HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet
Læs mereSKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS
SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS FURESØ KOMMUNE KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...
Læs mereREGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?
REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27
Læs mereKAPACITETSPLAN 2016 FOR HARRESTRUP Å-SYSTEMET
Planplanforslag KAPACITETSPLAN 2016 FOR HARRESTRUP Å-SYSTEMET Fælles ansvar fælles løsninger Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å et samarbejde om at reducere skadevoldende oversvømmelser RESUMÉ Ti kommuner
Læs mereKAPACITETSPLAN 2018 FOR HARRESTRUP Å-SYSTEMET
Planplanforslag UDKAST KAPACITETSPLAN 2018 FOR HARRESTRUP Å-SYSTEMET Fælles ansvar fælles løsninger Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å et samarbejde om at reducere skadevoldende oversvømmelser Rev. 15/5-18
Læs mereAlbertslund. Galgebakken Afløbssystemet - Regnvand Simulering af regn-serier med Mike Urban. GEO projekt nr Rapport 3,
Albertslund. Galgebakken Afløbssystemet - Regnvand Simulering af regn-serier med Mike Urban GEO projekt nr. 37508 Rapport 3, 2015-05-28 Udarbejdet for BO-VEST Att.: Jørgen Bach Malervangen 1 2600 Glostrup
Læs mereNotat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN
Vedr.: Hydrauliske beregninger, Kastellet Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN Til: Martin Funch Strunge Jensen A/S Fra: Mathias Lassen Nørlem Kopi til: 1 Baggrund I forbindelse med en planlagt
Læs mereIDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by
Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens
Læs merePåvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø
NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af
Læs mereVandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag
Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag Jørn Torp Pedersen, Orbicon 27. november 2014 Medforfattere: Bo Kempel Christensen, Morten Larsen, Sidsel Hansen, Michael Juul Lønborg Screening
Læs mereBeregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse
Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende
Læs mereBilag 9 Dimensionering af kloakanlæg
Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger
Læs mereREGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE
NOVEMBER 2017 GRIBSKOV KOMMUNE - KLIKOVAND REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE OPLANDSANALYSE - BEREGNING AF REGNVANDSMÆNGDER OG STRØMNINGSVEJE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF
Læs mereTillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017
Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2008 Skybrudssikring af Kastellet September 2017 Fo l s r g a Indhold Indledning... 3 Plangrundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlaget... 4 2.2 Københavns Kommunes Spildevandsplan
Læs mereDimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner
Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt
Læs mereBESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND
Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4
Læs mereNOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær
NOTAT Projekt : Tude Å gennem Vejlerne Kundenavn : Slagelse Kommune Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation Til : Thomas Hilkjær Fra : Michael Juul Lønborg Projektleder : Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring
Læs mereLAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Læs mereMåling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand
Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand Det samlede Vandkredsløb Mange niveauer (Overordnet planlægning til enkelt tilslutning)
Læs mereVandopland: København Vest og Frederiksberg Vest
Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til
Læs mereGreve Solrød Forsyning
Greve Solrød Forsyning Redegørelse for øget udledning til Skelbækken December 2015 Udarbejdet til: Greve Solrød Forsyning og Solrød Kommune Udarbejdet af: EnviDan A/S Thomas Rolf Jensen og Søren Højmark
Læs mereBilag G Klimatilpasning Holstebro - Hydrauliske
HOLSTEBRO KOMMUNE Bilag G Klimatilpasning Holstebro - Hydrauliske beregninger og styrestrategi for klimatilpasningsprojekt i Storå ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00
Læs mereFrilægning af Blokhus Bæk, beregning
Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer
Læs mereVandets vej gennem Hvalsø
Ind i maskinrummet Kirke Hvalsø gennem en vandplanlæggers øjne Christian Bjoljahn chb@envidan.dk 29 91 29 25 Vandets vej gennem Hvalsø Kirke Hvalsø Hydrologisk screening Hvalsø by har samlet ca 1000 parceller,
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereMODELLERING AF SKYBRUDSHÅNDTERING -Forskellige modeller giver forskellige styrker og svagheder
MODELLERING AF SKYBRUDSHÅNDTERING -Forskellige modeller giver forskellige styrker og svagheder ATV VINTERMØDE 2015 Jørn Torp Pedersen jtpe@orbicon.dk 16. marts 2015 1 Klimatilpasningsplaner Risiko = Sandsynlighed
Læs mereHARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET VANLØSE LOKALUDVALG DEN 22. NOVEMBER 2018
HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET VANLØSE LOKALUDVALG DEN 22. NOVEMBER 2018 KAPACITETSPLAN 2018 2 af 20 KAPACITETSPLAN 2018 Kapacitetsplan 2018 indeholder følgende delprojekter fordelt på ca 40 lokaliteter:
Læs mereForslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å
Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser
Læs mereErfaringer med 3-vejsmodellering. Harrestrup Å kapacitet - fase 2 Et projekt i samarbejde med den fælleskommunale projektgruppe
Erfaringer med 3-vejsmodellering i stor skala Harrestrup Å kapacitet - fase 2 Et projekt i samarbejde med den fælleskommunale projektgruppe Date:25-02-2015 Introduktion Formål: Vurdere mulighederne for
Læs mereAllerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser
Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune
Læs mereTIL AFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACI- TETEN I HARRESTRUP Å-SYSTEMET
Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 166579 AFTALETILLÆG NR. 3 TIL AFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACI- TETEN I
Læs mereBilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret
Bilag 9.5 Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret MAJ AARHUS KOMMUNE SKITSEFORSLAG FOR REGNVANDSHÅNDTERING SYDHAVNSKVARTERET ADRESSE COWI A/S Åboulevarden 21 8000 Aarhus C TLF +45 56
Læs mereFlowmåling i afløbssystemet
Flowmåling i afløbssystemet v. Lene Bassø, Hvorfor flowmåle? Vil vil acceptere dette? Har det ændret sig? 60 40 Afvigelse i % set i forhold til gennemsnitlig årlig mm nedbør fra 1980-2006 20 0-20 1980
Læs mereNOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen
NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse
Læs mereOpgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur 03-10-2012 Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande Baggrund Københavns Kommune
Læs mereSeparatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.
NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen
Læs merePrioritering af delløsninger
Harrestrup Å Kapacitet, Fase 3 Prioritering af delløsninger MODNINGS- OG PILOTPROJEKTER FRA KAPACITETSPLAN 2016 TIL VIDERE PLANLÆGNING I PERIODEN 2017-2018 Rekvirent Rådgiver Harrestrup Å - Kapacitetsprojektet
Læs mereMedfinansiering Gl. Lyngevej
Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde
Læs mereKerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.
NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereSKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN
Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
Læs mereHørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE
Hørsholm kommune Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE PROJEKT Hydraulisk vurdering af Projekt nr. 207012 Dokument nr. 123417655 Version 2 Projekt nr. 207012 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold
NOTAT Projekt Ændret afledning til Gentofterenden fra kommende projekt ved Mosegårdskvarteret Kunde Novafos A/S Notat nr. 2 Dato 22-06-2018 Til Fra Kopi til Jacob Dyrby Petersen, Novafos AOH, Rambøll 1.
Læs mereDer er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.
NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Byåen - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen og Vivi
Læs mereBassindimensionering og hydrauliske effekter i vandløb
Bassindimensionering og hydrauliske effekter i vandløb EVA - temadag Våde regnvandsbassiner er det løsningen? Nyborg, 1. marts 2018 Anja T. H. Thomsen: anja@orbicon.dk 1 Det hydrologiske kredsløb i byer
Læs mereLAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
Læs mereHåndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune - Mølleå og Furesø som aktive elementer ved klimasikring. Jakob H. Hansen, COWI
Jakob H. Hansen, COWI 1 Mølleå og Furesø/Lyngby Sø 12.600 ha afstrømningsopland heraf ca. 8.500 ha opstrøms for Lyngby Mølle Opstrøms Kommuner Rudersdal Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Mølle 2 20
Læs mereDimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark
Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...
Læs mereNy Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej. Oplæg i IDA , Søren Gabriel,
Ny Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej Oplæg i IDA 28-09-15, Søren Gabriel, sgab@orbicon.dk Klima- og skybrudsplaner i København 28. september 2015 2 28. september 2015 7 Løsning 1:
Læs mere5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
MIDDELFART KOMMUNE VARBJERG STRAND: VALG AF BESKYTTELSESNIVEAU FOR KLIMATILPASNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT OM HØJVANDE, AFSTRØMNING
Læs mereHåndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/4 2012. Jan Scheel NIRAS
Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal Presentation of participants Presentation of NIRAS NIRAS Development Assistance Activities NIRAS International Infrastructure
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereVandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
Læs mereKlimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen
Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Klimapåvirkninger Risiko Løsninger Arne Bernt Hasling, COWI # 1 Disposition Formål, detaljeringsgrad Klimapåvirkninger Modtaget materiale Oversvømmelser
Læs mereSkrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer
Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.
Læs mereFlowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.
Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse
Læs mereKLAR Forsyning. Skensved Å. Hydraulisk robusthedsanalyse for Skensved Å
Hydraulisk robusthedsanalyse for April 2017 Hydraulisk robusthedsanalyse for Udarbejdet af: Anders Skovgård Olsen Kontrolleret af: Alex Torpenholt Jørgensen & Jens Jørgen Linde Udgave: [0] Ordrenummer:
Læs mereTeknisk beskrivelse Risikokortlægning
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...
Læs mereServiceniveau for regnvand på terræn (SVK31)
Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31) Temadag om skybrudsplaner, 31. august 2017 v. Birgit Paludan Regnudvalget Projektgruppen SVK31 Indhold Indholdet i skrift 31 kort Fokus på de 3 principper for
Læs mere15/ Rødovre Kommune. Oktober 2015 FORSLAG TIL TILLÆG 1 TIL SPILDEVANDSPLAN
Rødovre Kommune Oktober 2015 FORSLAG TIL TILLÆG 1 TIL SPILDEVANDSPLAN 2013-2020 Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020, Rødovre Kommune 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Miljøvurdering... 3 4 Serviceniveau
Læs mereIshøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan 2014-2022 Klimatilpasning af Det Lille Erhvervsområde samt det grønne område mod syd 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 3 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR
Læs mereWILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE
WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje
Læs mereDynamisk modellering af det urbane vandkredsløb
Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb Risvangen separering! Tilstødende opland, separat Projektområde, fælleskloakeret Riis Skov Aarhus havn Regnvand på privat grund Afledning fra privat grund
Læs mereBemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende vandføringsevnen
NOTAT Projekt Vandløbsrådgivning 2016, Jammerbugt Kommune Projektnummer 1321600035 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Jammerbugt Kommune Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende
Læs mereSønderborg Forsyning. Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune.
Sønderborg Forsyning Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune Revision 1-2015 Udgivelsesdato den 11.09.2015 1 FUNKTIONSPRAKSIS Sønderborg Forsyning
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN
2013-06-14 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 2 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR 3 5. PROJEKTBESKRIVELSE OG AFVANDINGSFORHOLD 3 6. Forslag til opdateringer/ændringer til spildevandsplanen 5 Ændring
Læs mereStrategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft
Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer
Læs mereSeparatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.
NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Beskæftigelsesudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 16-08-2011 Dato: 08-08-2011 Sag nr.: 42 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [X] Økonomiudvalget
Læs mere1 Baggrund og opsummering. 2 Forudsætninger og resultater. 15. april 2016 Ref.: MTN/MMK. Vedr.: Kapacitetsberegninger af Lygteå
Vedr.: Kapacitetsberegninger af Lygteå 15. april 2016 Ref.: MTN/MMK Til: Anders Christensen Midtconsult P/S Fra: Mathias Nørlem og Merete Knudsen 1 Baggrund og opsummering I forbindelse med projekt Uptown
Læs mereTIL AFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACITETEN I HARRESTRUP Å- SYSTEMET
Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 UDKAST 14. juni 2018 J.nr. 173608 AFTALETILLÆG NR. 4 TIL AFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACITETEN I HARRESTRUP
Læs mereKLAR Forsyning A/S. Skensved Å. Bassindimensionering v. Køge Nord
Skensved Å Bassindimensionering v. Køge Nord August 2017 Skensved Å Udarbejdet af: Anders Skovgård Olsen & Alex Torpenholt Jørgensen Kontrolleret af: Alex Torpenholt Jørgensen & Jens Jørgen Linde Udgave:
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs mereAt sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.
Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,
Læs mereHåndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier
Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier Indledning Når en by skal tilpasses til voldsommere nedbør, er afkobling en god måde at skabe mere plads i kloakken på. Her er det oplagt
Læs mereNotat Side 1 af november 2015 Ref.:MTN/JL
Vedr.: Hydrauliske beregninger, Kastelsgraven Notat Side 1 af 18 18. november 2015 Ref.:MTN/JL Til: Lisbeth Gervin Kim Michelsen Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Anvendelse Københavns
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereBilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn
Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver
Læs mere